Holtum Å Restaureringsprojekt Fjernelse af spærring 150 m nedstrøms Hygildvej og etablering af gydebanker. April 2013

Transkript

1 Holtum Å Restaureringsprojekt Fjernelse af spærring 150 m nedstrøms Hygildvej og etablering af gydebanker April 2013

2 Sagsnr: 2013 / INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 8 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 8 LODSEJERFORHOLD

3 PROJEKTETS BAGGRUND Ikast-Brande Kommune ønsker at genskabe fri passage i vandløbene, så fisk og invertebrater uden hindringer kan vandre op- og nedstrøms i vandløbene. Ikast Brande Kommune ønsker ligeledes at forbedre gydeforholdene og opvækstbetingelserne for især laksefisk. En forbedring af passage-, gyde- og opvækstforhold i vandløbene er en del af arbejdet med at genskabe det oprindelige og alsidige dyre- og planteliv i vandløbene. Projektet er screenet for at vurdere om det er VVM-pligtigt. Resultatet af denne screening giver ikke anledning til at antage, at projektet vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVMpligt. Se bilag med screeningsskema. Figur 1. Projektlokalitet i Holtum Å markeret med rød prik. EKSISTERENDE FORHOLD Vandløbs- og recipientforhold Holtum Å udspringer i Nedergård Skov og løber i et fint slynget profil gennem en markant og flot ådal med mange rigkær og afgræssede enge/overdrev. Holtum Å er på den øvre strækning en del af Natura 2000 område nr. 76. Holtum Å har på projektstrækningen et fint slynget forløb med relativt gode fysiske forhold. Holtum Å har opgang af laks og havørred. Disse stammer langt overvejende fra de udsætninger, som Skjern Å-sammenslutningen og Danmarks Center for Vildlaks, DCV, udfører. De nuværende 3

4 gyde- og opvækstmuligheder er begrænsede, da der bl. a. er en udtalt mangel på områder med grus og sten på flere strækninger i både Holtum Å og nedstrøms i Skjern Å. Skjern Å løber til Ringkjøbing Fjord. Skjern Å er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000 område nr. 61). Der er registreret 17 fiskearter i Skjern Å-systemet, herunder flere rødlistede og/eller opmærksomhedskrævende arter som laks, stalling, ørred, ål, helt og finnestribet ferskvandsulk samt rundmundene bæk-, flod- og havlampret. På den pågældende strækning af Holtum Å, er der ifølge de gældende regionplaner en målsætning om at vandløbet skal være såkaldt laksefiskevand, svarende til benævnelsen B2. Ifølge de ikke gældende vandplaner er der krav om god naturtilstand på strækningen. Målsætningerne i både regionplaner og vandplaner kræver en DVFI på mindst 5. Seneste måling fra 2012, taget omtrent 200 meter opstrøms spærringen, viste en DVFI på 7, og tidligere år på 5, og der er således målopfyldelse på strækningen. Okkerforhold langs Holtum Å Arealerne langs projektstrækningen i Holtum Å er udpeget som okkerklasse 1, og der skal derfor tages højde for en potentiel merudledning af okker i dette projekt. Den nuværende spærring består af et gammelt stemmeværk der i tidens løb delvist er fjernet. Opstrøms stemmeværket kan en egentlig opstuvningszone ikke erkendes, hvorfor det ikke forventes at vandstanden vil falde nævneværdigt ved fuldstændig fjernelse af det gamle stemmeværk. Desuden kan udlægning af gydebanker have et lille stuvningspotentiale og samlet set vurderes det, at der ikke vil forekomme væsentlige vandstandsændringer i området, hvorfor okkerforholdene fremover vurderes som uændrede. 4

5 Figur 2. Okkerpotentielle områder i projektområdet langs Holtum Å. PROJEKTFORSLAG Betonfundamenterne nedbrydes med betonhammer monteret på gravemaskine og deponeres på forsvarlig vis. Adgang til området sker via en beskyttet eng, se figur 3. Der ligger dog resterne af en gammel adgangsvej til stemmeværket, som fint kan bruges af en gravemaskine, således at de blødere og beskyttelseskrævende dele af engen sandsynligvis ikke skal overkøres med tungt materiel. Hvis det viser sig nødvendigt at køre på de blødere dele af den beskyttede eng, vil dette foregå ved brug af køreplader. 5

6 Figur 3. Betonfundamenter er markeret med rød prik. Adgangsvej gennem eng ses også. I forbindelse med fjernelse af opstemningen vil der blive udlagt en ny gydebanke opstrøms. Den nye gydebanke vil strække sig i hele vandløbets bredde. Bevoksning af sødgræs vil blive trukket tilbage/gravet væk således at vandløbet vil få et bredt og lavt profil med groft substrat. Dette vil udover en forbedring af gydemulighederne også betyde forbedrede opvækstforhold for bl.a. laksefisk. Gydebanken etableres med en længde på omtrent 15 m og i hele vandløbets bredde. 6

7 Figur 4. Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i projektområdet. KONSEKVENSER Regulativændringer Det gamle stemmeværk fjernes og erstattes af gydegrus, den geometriske skikkelse i vandløbet vil ikke ændres og den eneste ændring i regulativet vil være at stemmeværket udgår. Hydrauliske forhold Holtum Å er i udpræget grad grundvandsfødt, hvilket betyder at vandføringen er relativ konstant. Fjernelse af det gamle stemmeværk, der primært består af betonfundamenter i vandløbets sider, samt den efterfølgende udlægning af gydegrus forventes ikke at ændre vandføringsevnen. Hvis vandstanden eventuelt falder en smule ved fjernelse af betonfundamenterne kan det således opvejes af gydegruset. Under alle omstændigheder vil ændringen være minimal ved større vandføringer. 7

8 Vandløbskvalitet Med projektet skabes bedre fysiske og hydrauliske forhold i Holtum Å, samt egnede gyde- og opvækstområder for laksefisk i vandløbet. Dermed skabes bedre betingelser for et alsidigt dyre- og planteliv. Beskyttet natur Der vurderes ikke at være væsentlige negative påvirkninger på områdets beskyttede natur Øvrig natur Øvrig natur, herunder rødlistede arter som ål, laks, stalling, havlampret vurderes ikke at blive negativt påvirket Natura 2000 og bilag IV arter Projektet vurderes at have en svag positiv påvirkning på habitatområderne der ligger op- og nedstrøms for projektområdet. Opstrøms ligger habitatområde nr. 235 Holtum Ådal, øvre del og nedstrøms ligger habitatområde nr. 64 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage. Fjernelse af resterne af det gamle stemmeværk vurderes at være til gavn for forskellige grupper af fisk, herunder lampretter og laksefisk, hvilket kan forbedre fødegrundlaget for odder, der er på udpegningsgrundlaget i habitatområde nr. 64. Bæklampret, der er på udpegningsgrundlaget i begge habitatområder, vurderes også at drage fordel af de forbedrede passagemuligheder. Ingen bilag IV arter vurderes at blive påvirket negativt af projektet. ØKONOMI Grus til gydebanker leveres af Dansk Center for Vildlaks, DCV. Ellers afholdes de resterende projektudgifter af Ikast-Brande Kommune. UDFØRELSESTIDSPUNKT Projektet forventes udført efterår LODSEJERFORHOLD Projektet gennemføres i samarbejde med følgende lodsejere, se også figur 5. 8

9 Matrikel Navn Adresse Postnummer nr 10AO Ebbe Bjerregaard Hygildvej Ejstrupholm 1O Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments, Hong Kong SAR Apartment D2, Ground Floor, 101 Bay Road 1G Ib Amann Eriksen Hjøllundvej Ejstrupholm Figur 5. Matrikelkort over projektområdet Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst 9

10 Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Fjernelse af spærring 150 m nedstrøms Hygildvej og etablering af gydebanker Navn og adresse på bygherre Ikast-Brande Kommune, Center parken 1, 7330 Brande Bygherres kontaktperson og telefonnr. Erik Dylmer, Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok Kortbilag i målestok Holtum Å, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Se ovenstående kort Se ovenstående kort Forholdet til VVM reglerne Ja Ne j Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006 x Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af x 6, december 2006: Ikke Ja Bør undersøges Ne relevant j Anlæggets karakteristika: Hvis ja, er der obligatorisk VVMpligt Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVM-reglerne og skal derfor ikke screenes Tekst 1. Arealbehovet i ha: x 2. Er der andre ejere end Bygherre?: x Bygherre er ikke lodsejer. Der er 2 andre lodsejere 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 x 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: x 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: x Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: x 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: x 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: x 10

11 I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: x I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Jern og beton Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 11

12 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Det vurderes at det samlede projekt vil øge naturindholdet i området og at eventuelle bilagsarter og rødlistede arter ikke vil blive negativt påvirket af projektet 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: 12

13 Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Holtum Å, Skjern Å, Ringkøbing Fjord 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Ingen direkte påvirkning af personer 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: Positivt 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: Påvirkningerne er positive 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: Miljøpåvirkningen er positiv 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligt: x Miljøet påvirkes positivt af projektet 13

14 Dato: 2. april 2013 Sagsbehandler: Bygge- og Miljøafdelingen v/ Erik Dylmer 14