At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.4. Problempåbud

Transkript

1 At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.1.4 Problempåbud November 2004

2 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 3 Indhold 1. Område Problempåbud og periodepåbud Grundlaget for problempåbud Betingelser for problempåbud Arbejdsmiljøproblemer, der udløser problempåbud Det ergonomiske område Det biologiske område Det kemiske område Det fysiske område Det psykiske område Efterkommelse af problempåbud Arbejdsgiverens pligter Rådgivningsperiodens længde Autoriserede arbejdsmiljørådgivere Anden arbejdsmiljørådgivning Aftale med rådgiver om problempåbud Sikkerhedsorganisationens inddragelse Tilbagemelding på påbud Afsluttende redegørelse Virksomheder med flere produktionsenheder Særlige forhold Brug af egen autoriserede rådgiver Eksempel Problempåbud til en integreret institution

4 4 Denne At-vejledning oplyser om problempåbud, som er rådgivningspåbud om at bruge autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer. Vejledningen beskriver, hvilke bestemte arbejdsmiljøproblemer der vil medføre problempåbud, og oplyser om, hvordan problempåbud kan efterkommes ved hjælp af autoriserede rådgivere. 1. Område 1.1. Problempåbud og periodepåbud Arbejdstilsynet kan afgive to forskellige typer af rådgivningspåbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver: Et problempåbud, som er et påbud om at bruge rådgivning til at løse et bestemt arbejdsmiljøproblem Et periodepåbud, som er et påbud om at bruge rådgivning i en bestemt periode. Problempåbud gives til virksomheder, der har et konkret arbejdsmiljøproblem, der er så alvorligt og komplekst, at det kræver særlig sagkyndig bistand at løse det. Periodepåbud gives til virksomheder, hvis egen arbejdsmiljøindsats er mangelfuld, og som samtidig har væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Når en virksomhed får et problem- eller periodepåbud, er påbuddet udformet således, at arbejdsgiveren pålægges to forskellige pligter af Arbejdstilsynet: For det første at sørge for at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, der er givet påbud om, og for det andet at gøre brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver hertil. Det gælder for begge typer af påbud, at det alene er arbejdsgiveren, der har pligten til at sørge for at efterkomme påbuddene fra Arbejdstilsynet, ikke rådgiveren. I denne At-vejledning er det beskrevet, hvorledes kravet om at gøre brug af en autoriseret rådgiver til at efterkomme et problempåbud kan opfyldes. Der er udarbejdet en At-vejledning om periodepåbud, der på tilsvarende vis vejleder om de regler, der gælder for periodepåbud.

5 Grundlaget for problempåbud Med ændringen af arbejdsmiljøloven af 25. maj 2004 har Arbejdstilsynet fået mulighed for at give virksomheder med bestemte alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed, påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgivning til at løse problemerne. Det betyder, at alle virksomheder uanset branche kan få påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgivning, hvis der er behov for det. Arbejdstilsynet giver fortsat påbud mv. om alle arbejdsmiljøproblemer, der udgør væsentlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Men hvis det ved afgivelse af påbud eller rapport om et væsentligt problem er konstateret, at arbejdsmiljøproblemet er så alvorligt og så kompliceret at løse, at det kræver autoriseret arbejdsmiljørådgiver, vil der samtidig blive givet problempåbud. Problempåbud vil blive givet inden for nogle på forhånd fastlagte områder, nemlig ergonomi, biologi, kemi, fysiske forhold og psykisk arbejdsmiljø. Der er alene tale om, at det er arbejdsmiljøproblemer, hvor Arbejdstilsynet i forvejen afgiver påbud mv. i henhold til gældende praksis Betingelser for problempåbud For at sikre enkelhed, gennemsigtighed og ensartethed er det fastlagt i reglerne, hvornår et arbejdsmiljøproblem er så alvorligt og kompliceret at løse, at Arbejdstilsynets påbud om at løse problemet også medfører pligt til at bruge autoriseret rådgivning. Problempåbud gives til alle typer af virksomheder, uanset om virksomheden i øvrigt har en tilfredsstillende arbejdsmiljøindsats. Problempåbud kan således også gives til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at virksomheden har et bestemt arbejdsmiljøproblem, der er omfattet af reglerne om problempåbud. Problempåbud afgives, uanset om virksomheden har arbejdsmiljøproblemet med i sin arbejdspladsvurdering eller på anden måde arbejder på en løsning. Det skyldes, at arbejdsmiljøproblemet er så alvorligt og komplekst, at det er vurderet, at det er nødvendigt med rådgivning for at få det løst. Der afgives dog ikke problempåbud, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år, regnet fra konstateringen af arbejdsmiljøovertrædelsen, har løst et identisk arbejdsmiljøproblem i samme produktionsenhed, og løsningen umiddelbart kan overføres. Dette gælder ikke, hvis et identisk arbejdsmiljøproblem er løst i en anden produktionsenhed inden for samme virksomhed.

6 6 2. Arbejdsmiljøproblemer, der udløser problempåbud I afsnittet gennemgås de bestemte arbejdsmiljøproblemer, der udløser problempåbud. Hvis intet andet er anført, er det alene ét af problemerne i de enkelte områder, som skal være til stede, for at et problempåbud gives Det ergonomiske område Ensidigt, gentaget arbejde (EGA) Problempåbud gives ved ensidigt, gentaget arbejde, der: udføres med samme højrepetitive arbejdsfunktion i mere end 3/4 af en normal arbejdsdag/-uge, udføres højrepetitivt med mindst én forværrende faktor i form af kraftkrav, belastende arbejdsstillinger eller -bevægelser for skuldre eller for hånd eller arm, og hvor arbejdet udføres i mere end 2/3 af en normal arbejdsdag eller uge, eller veksler mellem flere højrepetitive arbejdsfunktioner i mere end 3/4 af en normal arbejdsdag eller uge, og hvor bevægelsesmønstret er ensartet, og arbejdsfunktionerne belaster samme muskelgrupper. Som bestemmelsen er udformet, svarer den til det niveau, hvor Arbejdstilsynet reagerer efter de almindelige bestemmelser i henhold til gældende praksis. Det vil derfor være stort set alle påbud på EGA-området, der skal følges af et problempåbud. Ved vurderingen af, om forskellige arbejdsfunktioner skal lægges sammen, lægges følgende til grund: Arbejdsfunktionerne, der indgår, vurderes først hver for sig, fx ilægning ved maskine A og fratagning og pakning ved maskine B. Bevægelserne inden for arbejdscyklusser ved arbejdsfunktion A og ved arbejdsfunktion B sammenlignes. Bevægelsesmønstret udgøres af serien af bevægelser inden for arbejdscyklus. Er der ikke tydelig synlig forskel i de rumlige bevægelser i arbejdscyklusserne/observationsperioderne, kan EGA-arbejdsfunktionerne lægges sammen. Er der tydelig synlig forskel i de rumlige bevægelser, kan EGA-funktionerne ikke lægges sammen. Bevægelsesmønstret kan godt være ensartet og arbejdsfunktionen belaste samme muskelgrupper, selv om arbejdet foregår forskellige steder, eller der arbejdes med forskellige emner (1).

7 Løft af byrder Problempåbud gives ved enkeltløft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion og mere end nogle få gange dagligt: ved vægtgrænser, der overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i 3/4 arms afstand, og der samtidig forekommer én eller flere forværrende faktorer i form af uhåndterlig eller ustabil byrde, asymmetrisk løft, løft over skulderhøjde eller under knæhøjde, bæring af byrden mere end 2 m, utilstrækkelig plads, uhensigtsmæssigt underlag. Ved uhåndterlig byrde forstås stor størrelse (fx gipsplader, flyttekasser), uhensigtsmæssig facon (fx møbler), dårlige gribemuligheder (fx kasser uden greb, glatte sække uden greb), og at byrden kan forvolde skade ved kontakt med kroppen (fx har skarpe kanter, splinter, er meget varm, kold eller ætsende). Ved ustabil byrde forstås, at byrden er i ustabil balance (fx sække med kartofler, bogstabler), har et indhold, der kan forskubbe sig (dårligt pakket kasse, gryde med vand) eller let kan gå itu (fx har for spinkelt håndgreb). Ved asymmetrisk løft forstås løft med vredet krop, løft fra siden samt løft med én hånd. Ved utilstrækkelig plads forstås, at der er utilstrækkelig plads i højde og areal til at arbejde med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. Ved uhensigtsmæssigt underlag forstås, at underlaget er ustabilt, fx når man står på sække, brædder e.l., eller at underlaget er glat, ujævnt med huller, har trin eller niveauforskelle, eller at der er rod (2, 3) Samlet daglig løftemængde Problempåbud gives ved en samlet daglig løftemængde, der overskrider: 10 tons ved løft tæt ved kroppen, 6 tons ved løft i underarms afstand, eller 3 tons ved løft i 3/4 arms afstand. Påbud om samlet daglig løftemængde forudsætter, at vægten af størstedelen af byrderne overstiger 11 kg for løft tæt ved kroppen, 7 kg for løft i underarms afstand og 3 kg for løft i 3/4 arms afstand (2) Manuelle løft og forflytning af personer Problempåbud gives ved manuelle løft og forflytning af personer, hvor dette ikke systematisk eller rutinemæssigt foregår ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler.

8 8 Dette er tilfældet, når: personer løftes eller forflyttes manuelt, og dette vurderes at være forbundet med en risiko for sundhedsskadelig påvirkning, og der foretages manuelle løft og forflytning af personer, hvor der ikke anvendes egnede tekniske hjælpemidler. Årsagen kan fx være mangel på egnede hjælpemidler, pladsforhold eller tidspres. Systematisk og rutinemæssig brug af egnede tekniske hjælpemidler forudsætter: at hjælpemidlet er til stede og i orden, samt at det er egnet til den forflytning, der skal foregå, og til den person, der skal forflyttes, at pladsforholdene er tilstrækkelige og underlaget hensigtsmæssigt, således at hjælpemidlet kan bruges, og forflytningen kan foregå med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser, at de personer, der skal udføre arbejdet, er bekendt med procedurerne samt oplært og instrueret i at udføre forflytningen sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, at der i planlægningen er taget højde for, hvordan der handles korrekt i forhold til uventede og pludselige belastninger. Der afgives ikke problempåbud i enkeltstående tilfælde, hvor man tilsidesætter en systematisk og i øvrigt rutinemæssigt anvendt hensigtsmæssig procedure for forflytning (3, 4) Det biologiske område Udsættelse for biologiske agenser Problempåbud gives ved udsættelse for biologiske agenser, hvor der arbejdes med eller håndteres større mængder organisk materiale, og hvor følgende forhold er til stede: aerosoler, der med overvejende sandsynlighed indeholder biologiske agenser, og markant affaldsagtig lugt eller lugt af forrådnelse. Der er biologiske agenser (mikroorganismer) overalt, hvor der er organisk materiale og fugt til stede. Selv små mængder organisk affald giver ved de rette forhold (varme og fugt) rig mulighed for vækst af mikroorganismer og udgør dermed en særlig risiko for sundhedsskadelige påvirkninger. I forbindelse med arbejdsprocesser med håndtering af organisk affald, herunder ved kloakarbejde, forbrænding og affaldshåndtering, kan der udvikles støv og aerosoler med indhold af mikroorganismer, dvs. bakterier og svampe samt deres affaldsprodukter, herunder endotoksiner. Det er en forudsætning for afgivelse af problempåbud, at de ansatte, der arbejder med eller håndterer større mængder organisk materiale, er udsat for en

9 9 sundhedsskadelig påvirkning fra biologiske agenser/mikroorganismer i det organiske materiale, hvilket vil sige, at: der er åbne væskeoverflader i arbejdslokalet, og der med overvejende sandsynlighed er biologiske agenser/mikroorganismer til stede i væsken, hvilket gælder fx alt kloak- eller spildevand, og arbejdet eller den mekaniske håndtering af væsken medfører, at der kan dannes aerosoler, dvs. væskeoverfladen brydes, og der samtidig er en markant affaldsagtig lugt eller lugt af forrådnelse. Mikroorganismerne er ikke synlige, hverken i aerosolerne eller i den væske, aerosolerne stammer fra. Derfor er det nødvendigt at overveje, hvilken type væske aerosolen stammer fra. Stammer aerosolen fra kloak- eller spildevand, vil den med sikkerhed indeholde biologiske agenser/mikroorganismer, og stammer den fra væske, der på et tidspunkt har været i tæt kontakt med organisk materiale (mennesker, dyr eller plantedele), vil den sandsynligvis indeholde biologiske agenser/mikroorganismer. Markant affaldsagtig lugt eller lugt af forrådnelse angiver, at der er en større mængde af de biologiske agenser/mikroorganismer til stede (5) Indeklimaproblemer som følge af fugtproblemer og svampevækst Problempåbud gives ved indeklimaproblemer som følge af fugtproblemer og svampevækst ved: vand fra en ikke akut vandskade, hvor der dannes blankt vandspejl på vandrette flader, synlig svampevækst over et areal på i alt minimum 0,25 m 2 i arbejdsrum, synlig svampevækst over et areal på i alt minimum 3 m 2 i et tilstødende rum, symptomer på indeklimagener hos ansatte samt tydelig jordslået eller kælderagtig lugt, eller kondensering på kolde ydervægge i et omfang, der medfører, at større arealer vægbeklædning kan løsnes. Ved større arealer forstås i arbejdsrum et areal på i alt minimum 0,25 m 2 og i tilstødende rum minimum 3 m 2 over et samlet areal. De 0,25 m 2 (svarer til 4 A4-sider) og 3 m 2 er det samlede skadede areal i arbejdsrummet eller rummet, der støder op til arbejdsrummet, ikke arealet af en enkelt af skaderne. Indeklimaets belastning fra fugtskader og svampevækst skal have et vist omfang, ikke have åbenlyse årsager, og foranstaltningerne skal ikke være åbenlyse. Ved åbenlyse årsager forstås en akut skade, fx et sprængt vandrør, og åbenlyse foranstaltninger er fx at udskifte vandrøret og skadet puds og organisk materiale omkring dette, samt tørre og rense øvrigt materiale. I sådanne tilfælde gives ikke problempåbud, men alene almindeligt påbud (6).

10 Det kemiske område Indeklimaproblemer som følge af dårlig luftkvalitet Problempåbud gives ved indeklimaproblemer med dårlig luftkvalitet, der skyldes utilstrækkelig eller manglende ventilation, ved mindst to af følgende forhold: CO 2 -indholdet i luften måles ved en orienterende måling til over 0,2 pct. Dårlig luftkvalitet, herunder høj temperatur, der giver anledning til klager og umiddelbart kan konstateres. Større komplicerede anlæg, der skal sikre et tilfredsstillende indeklima og dækker mere end 4 rum eller 300 m 2, og som ikke fungerer tilfredsstillende, herunder ikke umiddelbart kan reguleres. Det bemærkes, at naturlig ventilation, både vinduesventilation og egentlige anlæg til naturlig ventilation, også betragtes som ventilationsanlæg. Der gives således også problempåbud i tilfælde, hvor der ikke er anden mulighed for ventilation end vinduer/døre, og hvor kravene til problempåbud i øvrigt er opfyldt. I tilfælde, hvor det er åbenlyst, at luftkvaliteten er dårlig på grund af forhold, der ikke skyldes ventilationen eller ikke kan afhjælpes med ventilation, fx dårlig rengøring, afgives ikke problempåbud, men alene almindeligt påbud. Tilsvarende gælder, hvor problemet ikke er komplekst, eksempelvis dårlig luftkvalitet i et mindre lokale, hvor problemet skyldes, at de ansatte ikke kan blive enige om at åbne vinduet (6) Luftforurening fra en arbejdsproces Problempåbud gives ved luftforurening fra en arbejdsproces på faste arbejdssteder, hvor: der ikke er etableret en effektiv mekanisk udsugning, procesudsuget luft recirkuleres, således at den udsugede luft fra den forurenende proces føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, eller der er mange spredte forureningskilder på arbejdspladsen, og forureningen ikke fjernes effektivt. Det bemærkes, at den udviklede luftforurening skal være sundhedsskadelig. En sundhedsskadelig luftforurening fra en arbejdsproces kan forekomme, hvor der anvendes: stoffer og materialer, der på fareetiketten er mærket med faresymbolerne Meget giftig, Giftig, Sundhedsskadelig, Ætsende, Lokalirriterende, Eksplosiv, Yderst brandfarlig eller Meget brandfarlig efter Miljøstyrelsens regler, stoffer og materialer, hvor der på produktets fareetikette er anført risikosætningen Brandfarlig, kræftfremkaldende stoffer og materialer, kræftfremkaldende processer. Problempåbud gives, hvis det konstateres, at den mekaniske udsugning (punktudsugning eller rumudsugning) ikke effektivt fjerner luftforureningen,

11 11 fordi den mekaniske udsugning mangler, er mangelfuldt etableret, eller den udsugede procesluft recirkuleres til arbejdsrummet eller til andre lokaler. Mangelfuld mekanisk udsugning kan fx skyldes, at den mekaniske udsugning fjerner for små luftmængder, at den mekaniske udsugning er forkert placeret i forhold til forureningskilden, eller at den mekaniske udsugning er uhensigtsmæssigt udformet. Hvis der fra arbejdsprocessen kun sker udvikling af ildelugt eller anden generende luftforurening, gives ikke problempåbud, men alene almindeligt påbud. Tilsvarende gælder, hvis arbejdet med stofferne og materialerne henlægges til et eksisterende effektivt fungerende stinkskab, eller hvis stofferne og materialerne substitueres, så der ikke sker udvikling af sundhedsskadelig forurening (7, 8) Kræftfremkaldende stoffer og materialer og kodenummererede produkter Problempåbud gives ved arbejde med: kræftfremkaldende stoffer og materialer, hvor der er krav om lukkede anlæg, men hvor arbejdet foregår uden for sådanne anlæg, eller kodenummererede produkter til industriel overfladebehandling ved processer, hvor der er krav om lukket anlæg, og hvor overfladebehandling ikke som minimum foregår i en sprøjteboks eller sprøjtekabine. Processer ved industriel overfladebehandling kan være sprøjtepåføring, valsepåføring, dypning og tæppepåføring. Problempåbud gives ikke, hvis arbejdet med kræftfremkaldende stoffer eller materialer henlægges til fx et eksisterende effektivt fungerende stinkskab, eller hvis der foretages substitution til stoffer og materialer, som ikke kræver, at arbejdet skal foregå i lukkede anlæg (9) Substitution Problempåbud gives ved arbejde med giftige, meget giftige eller kræftfremkaldende stoffer og materialer, hvor der kan foreligge mulighed for substitution. Der er tale om, at der ved arbejdsprocessen anvendes: stoffer og materialer, der på fareetiketten er mærket med faresymbolerne Giftig eller Meget giftig efter Miljøstyrelsens regler, eller stoffer og materialer, som ikke er nævnt under forrige punkt, og som anses for at være kræftfremkaldende. Problempåbud gives, hvis der på virksomheden ikke foreligger overvejelser om mulighed for substitution, idet virksomheden ikke kan godtgøre, at man har forsøgt substitution, og hvis der efter en konkret vurdering skønnes at være en mulighed for substitution af stofferne og materialerne. Hvis der foreligger klare og kendte muligheder for substitution af stofferne og materialerne (i en given branche), men substitution ikke er foretaget, gives ik-

12 12 ke problempåbud, men alene almindeligt påbud. Tilsvarende gælder, hvis stofferne og materialerne i forvejen er reguleret af forbud eller krav om godkendelse i lovgivningen (9) Det fysiske område Tekniske hjælpemidler Problempåbud gives ved tekniske hjælpemidler, hvor der er foretaget ændring af de sikkerhedsmæssige dele af konstruktion eller styring, eller sikkerhedsforanstaltninger er sat ud af kraft, medmindre disse umiddelbart kan reetableres. Dette kan fx være i forbindelse med ændring, ombygning eller sammenbygning af maskiner, hvor diverse styringssystemer/sikkerhedssystemer skal fungere som en enhed eller med sektionsopdeling i både produktion og sikkerhed (fx robotceller), og hvor en samlet risikovurdering og risikonedsættelse kan være en særdeles vanskelig opgave. Som eksempel kan nævnes en funktionsomskifter på en automatisk maskine, som forbikobler sikkerhedsanordningerne. Et andet eksempel kan være afskærmning af et større maskinanlæg, opdelt i sektioner, både styringsmæssigt og sikkerhedsmæssigt. I tilfælde, hvor problemet ikke er komplekst, hvor fx en skærm er fjernet midlertidigt og umiddelbart kan reetableres, gives ikke problempåbud, men alene almindeligt påbud (10, 11, 12) Uhensigtsmæssig intern færdsel på virksomheden Problempåbud gives ved uhensigtsmæssig intern færdsel på virksomheden, hvor: kørende trafik sammenblandes med faste arbejdspladser eller gående trafik, eller gods håndteres maskinelt i mere end 2 meters højde på steder, hvor der samtidig kan færdes andre personer. Sammenblanding af kørende trafik med faste arbejdspladser eller gående trafik er bl.a. uhensigtsmæssig, når: det ikke er klart markeret, hvor den kørende transport foregår, eller hvor transporten foregår uden for eventuelt markerede områder, der foregår en krydsende trafik af gående og kørende trafikanter, der ikke er klar signalering ved lyd, lys eller andet, når kørende trafik foregår, der er dårligt udsyn og overblik over færdslen, der køres uhensigtsmæssigt hurtigt og uforsvarligt, der er mangler i instruktion om transport og brug af transportredskaber og i efterlevelse heraf, der ikke er renholdte, ryddelige og vedligeholdte færdselsveje.

13 13 Gods, der håndteres maskinelt i mere end 2 meters højde, rummer en risiko for at skride ud og falde ned. Derfor må det sikres, at der i sådanne situationer ikke færdes personer i umiddelbar nærhed. Dette gælder al transport af gods ved hjælp af mobile arbejdsredskaber, trucks, gaffelstablere o.l., hvor løft i højde primært foregår i forbindelse med lastning og losning. Der er her tale om, når løft sker såvel på faste arbejdsområder, fx lagersystemer, som ved mere ad hoc prægede opgaver. Dette gælder også for faste transportsystemer, fx conveyorbaner, hvor det skal sikres, at der ikke kan færdes personer umiddelbart under sådanne i forbindelse med transport af gods i over 2 meters højde. Der er bl.a. tale om et problem, når: det ikke er klart markeret, hvor denne transport foregår, der mangler en klar markering af, hvor gående færdsel kan tillades, der mangler en klar signalering ved lyd eller lys eller andet, når der foregår løft i højde over 2 meter, der ikke er klart udsyn og overblik over transportområdet, der er mangler i instruktion om løft i højde og i efterlevelse heraf, der ikke er orden, hvor gods løftes til og fra, der er valgt et uhensigtsmæssigt transportudstyr, der ikke er vedligeholdt og i orden, godset er lastet uhensigtsmæssigt Belastende akustiske forhold Problempåbud gives ved belastende akustiske forhold ved arbejde, der foregår i: produktionslokaler med et rumfang på mindre end 1000 m 3, hvor der er en efterklangstid på mere end 1,3 sekund, eller produktionslokaler med et rumfang på mere end 1000 m 3, hvor der er et gennemsnitligt effektivt absorptionsareal på mindre end 0,6 gange gulvarealet. Dette område er mere snævert end det område, hvor Arbejdstilsynet vil kræve de akustiske forhold forbedret ved almindeligt påbud. Produktionslokaler omfatter ud over egentlige produktionslokaler også værksteder, storkøkkener mv. Det er en forudsætning for afgivelse af problempåbud, at: støjbelastningen af de beskæftigede personer overstiger 80 db(a), eller det målte eller eventuelt beregnede lydtrykniveau på arbejdspladser i nogen afstand fra lydkilderne overstiger 80 db(a), idet der tænkes på personer, der bliver generet af støj fra maskinen uden at være operatør på den (lydtrykniveauet bør her måles som middelværdi over en 5-10 minutters periode), eller de ansatte udsættes for en støjbelastning, der er unødig, og som det vil være teknisk rimeligt at nedbringe ved rumakustiske foranstaltninger (13).

14 Støjbelastning over 85 db(a) Problempåbud gives ved støjbelastning L Aeq (8 timer) over 85 db(a), og hvor der ikke umiddelbart foreligger tekniske og administrative foranstaltninger til nedbringelse af støjen. Det skal normalt være dokumenteret med en måling, at grænseværdien er overskredet, men måling kan udelades, hvis virksomheden og Arbejdstilsynet er enige om, at der foreligger en overskridelse. Hvis virksomheden allerede har løst problemet andre steder, eksempelvis hvis tilsvarende maskiner i en anden afdeling er støjdæmpet, gives ikke problempåbud, men alene almindeligt påbud. Problempåbud undlades også, hvis Arbejdstilsynet bliver bekendt med flere tilfælde, hvor rådgivere ikke har kunnet løse et konkret, entydigt støjproblem (14) Nedstyrtningsfare eller fare for sammenstyrtning Problempåbud gives, når der er nedstyrtningsfare eller fare for sammenstyrtning ved arbejde på eller i nærheden af bygninger eller konstruktioner, der skal nedrives. Nedrivning af bygninger eller konstruktioner er ofte forbundet med meget store arbejdsmiljøproblemer, især på ulykkessiden, hvor selektiv nedrivning har gjort processen mere kompliceret. Dette kræver en meget grundig planlægning af arbejdsprocesserne og undersøgelse af bygningens tilstand, inden arbejdet påbegyndes. I bygninger eller konstruktioner, der skal nedrives, kan der findes materialer, konstruktionsdele eller områder af bygninger eller konstruktioner, der kræver særlige forundersøgelser, inden arbejdet igangsættes. De særlige forhold kan være asbest eller andre sundhedsskadelige materialer, råd eller svamp, der gør bygningen eller konstruktionen ustabil. Flere af de nævnte forhold er ikke umiddelbart synlige, idet de kan være skjult af andre bygningsdele. Selektiv nedrivning betyder, at bygningen bygges baglæns, hvorved de forskellige materialetyper som træ, metal eller eternit selekteres ved nedrivningsprocessen. Ved selektiv nedrivning kan der opstå en stor ulykkesrisiko i forbindelse med uafstivede bygningsdele eller -konstruktioner. Herudover kan der være bygningsdele og -afsnit med råd eller svamp, der også frembyder fare for fald eller nedstyrtning. Hvor der er tale om, at der ved en nedrivningsopgave ikke er foretaget forundersøgelser eller udarbejdet planer for arbejdets gennemførelse, vil der typisk kunne gives et problempåbud. Hvor fejlen umiddelbart kan rettes, fx ved at etablere et rækværk om et trappehul, og materialerne hertil findes i nærheden af arbejdsstedet, gives ikke problempåbud, men alene almindeligt påbud (15).

15 Gravearbejde Problempåbud gives ved gravearbejde i en dybde af minimum 1,7 meter under terræn, hvor der ikke er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger mod sammenstyrtning. Det drejer sig fx om, at der ikke er truffet effektive foranstaltninger mod jordforskydninger som følge af frost, vand eller trafik eller mod farer ved nedgravede installationer. Problempåbuddet gives dog ikke, hvis løsningen er umiddelbart tilgængelig. Gravearbejde, især ved gravedybder over 1,7 meter, er ofte forbundet med stor sikkerhedsmæssig risiko på grund af faren for sammenstyrtning eller sammenskridning af jorden. I Danmark veksler jordforholdene utroligt meget, både i de horisontale og de vertikale snit. Derfor er det yderst vigtigt, at der foretages geotekniske undersøgelser af jordforholdene, inden arbejdet påbegyndes. Foruden den store forskel, der er i jordbundsforholdene, er der andre forhold, der skal undersøges, fx tidligere opgravninger, rystelser fra nærliggende trafik, gamle lossepladser og forureningsdepoter. Ved gravearbejde i bymæssig bebyggelse kan der også være behov for undersøgelser i forbindelse med midlertidig afstivning af nærliggende eksisterende bygninger, træer m.m. Hvor fejlen umiddelbart kan rettes, fx ved afstivning ved hjælp af en gravekasse, der er i umiddelbar nærhed af gravestedet, gives ikke problempåbud, men alene almindeligt påbud (16) Fem eller flere overtrædelser, der medfører ulykkesrisici Problempåbud gives ved fem eller flere overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen konstateret ved samme tilsynsbesøg inden for samme produktionsenhed, hvor der er risiko for ulykker, og som vedrører mindst to forskellige arbejdsmiljøproblemer. Overtrædelserne skal hver især give anledning til et almindeligt påbud eller strakspåbud/forbud. Det gælder bl.a.: meget rod og megen uorden, mangler ved instruktion og oplæring, mangler ved tekniske hjælpemidler, mangler ved transportudstyr, mangler ved færdselsveje, manglende sikring af faldrisici, manglende sikring imod brand/eksplosion, manglende sikring mod sammenstyrtning, manglende sikring mod el-risici, manglende sikring ved omgang med farlige stoffer, mangler i forbindelse med tunge løft og manuel håndtering, mangler i forbindelse med brug af hjælpemidler i øvrigt, mangler i forbindelse med arbejdsstedets indretning og arbejdets udførelse i øvrigt.

16 16 Når der forekommer mange arbejdsmiljøproblemer, der giver anledning til påbud, betyder det, at der foreligger stor sandsynlighed for, at der kan ske alvorlige ulykker. Behovet for at afgive fem påbud er således en indikator for, at der er noget grundlæggende galt med sikkerhedsarbejdet i virksomheden. Der tilrådes derfor, at virksomheden får en grundig vejledning i opbygning af sikkerhedsarbejdet og en grundig sikkerhedsgennemgang af virksomheden (17, 18) Det psykiske område Psykisk arbejdsmiljø Problempåbud gives ved manglende tilkendegivelse til Arbejdstilsynet om på tilfredsstillende måde at ville løse konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer, som fremgår af rapport om væsentlige problemer eller udkast til påbud, eller manglende løsning af de psykiske arbejdsmiljøproblemer, uagtet Arbejdstilsynet har truffet afgørelse herom. Det vil sige, at problempåbud inden for psykisk arbejdsmiljø udelukkende gives ved afgivelse af påbud om psykisk arbejdsmiljø, og ikke ved afgivelse af rapport om et væsentligt problem. Samtlige påbud om psykisk arbejdsmiljø er omfattet af reglerne om problempåbud. Før Arbejdstilsynet afgiver påbud om psykisk arbejdsmiljø, får virksomheden altid først mulighed for selv at løse de psykiske arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet konstaterer. Når Arbejdstilsynet konstaterer psykiske arbejdsmiljøproblemer på en virksomhed, der er niveauplaceret som niveau 1 eller 2 i det tilpassede tilsyn, afgiver Arbejdstilsynet en rapport om væsentlige problemer. Hvis virksomheden er niveauplaceret som niveau 3, eller hvis virksomheden ikke er niveauplaceret, sender Arbejdstilsynet et udkast til påbud om psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet beder virksomheden om at komme med en tilbagemelding. I tilbagemeldingen får virksomheden mulighed for at fastlægge en tids- og handlingsplan for, hvordan virksomheden selv vil løse de psykiske arbejdsmiljøproblemer. I følgende situationer afgiver Arbejdstilsynet problempåbud om psykisk arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet har afgivet rapport om væsentlige problemer vedrørende psykisk arbejdsmiljø til en virksomhed. Virksomheden tilkendegiver ikke over for Arbejdstilsynet, at virksomheden vil løse de konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer på en tilfredsstillende måde. Arbejdstilsynet har sendt et udkast til påbud om psykisk arbejdsmiljø til en virksomhed. Virksomheden tilkendegiver ikke over for Arbejdstilsynet, at virksomheden vil løse de konstaterede psykiske arbejdsmiljøproblemer på en tilfredsstillende måde.

17 17 Arbejdstilsynet vurderer, at tilbagemeldingen ikke er tilfredsstillende, hvis Arbejdstilsynet ikke modtager en tilbagemelding fra virksomheden, eller hvis den fastsatte tids- eller handlingsplan ikke af Arbejdstilsynet vurderes som realistisk i forhold til at løse de psykiske arbejdsmiljøproblemer. Herudover afgiver Arbejdstilsynet problempåbud om psykisk arbejdsmiljø i følgende situation: Arbejdstilsynet har truffet afgørelse om, at virksomheden skal løse de psykiske arbejdsmiljøproblemer, som Arbejdstilsynet har konstateret. Virksomheden har ikke løst problemerne inden for den fastsatte tidsfrist. Psykisk arbejdsmiljø indeholder dels psykologiske krav i arbejdet og dels arbejdets rammer og vilkår for at imødekomme kravene. De psykologiske krav i arbejdet er bl.a. krav til arbejdsmængde og arbejdstempo, tankemæssige krav, krav til opmærksomhed og koncentration og følelsesmæssige krav. Arbejdets rammer og vilkår er bl.a. mulighederne for at øve indflydelse på udformning og tilrettelæggelse af eget arbejde samt mulighederne for støtte og feedback fra ledelse og kolleger. Arbejdets rammer og vilkår udgør grundlaget for, at medarbejderne kan opfylde de krav, som arbejdet stiller. Når Arbejdstilsynet konstaterer en sundhedsmæssig risiko i det psykiske arbejdsmiljø, sker det med udgangspunkt i en vurdering af forholdet mellem de psykologiske krav i arbejdet og arbejdets rammer og vilkår for at imødekomme kravene. Der er tale om en sundhedsmæssig risiko, når der er manglende balance mellem de psykologiske krav på den ene side og arbejdets rammer og vilkår på den anden side. En manglende balance kan medføre såvel fysiske som psykiske arbejdsskader på både kort og lang sigt. Ved Arbejdstilsynets vurdering af det psykiske arbejdsmiljø foretages derfor primært en vurdering af forhold, der har relation til de psykologiske krav, samt de omstændigheder, den enkelte har for at imødekomme kravene (19, 20). 3. Efterkommelse af problempåbud 3.1. Arbejdsgiverens pligter Alle pligter efter reglerne om problempåbud påhviler alene arbejdsgiveren. Det er således arbejdsgiveren, der har pligten til at sørge for, at de opgaver, der vedrører arbejdsmiljørådgivningen, bliver løst tilfredsstillende. Arbejdsgiverens pligt til brug af rådgivningen omfatter: at bruge en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at yde rådgivning om problempåbud, at indgå en skriftlig aftale om rådgivning med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver og melde tilbage til Arbejdstilsynet herom,

18 18 at sørge for, at rådgiveren udfærdiger en redegørelse om rådgivningsforløbet, og at sørge for, at rådgiveren påtegner tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet om efterkommelse af problempåbuddet. Ved efterkommelse af et problempåbud har arbejdsgiveren pligt til at sende Arbejdstilsynet følgende tilbagemeldinger: når der er indgået en skriftlig aftale med en autoriseret rådgiver om rådgivning, og når problempåbuddet er efterkommet. Arbejdsgiveren har derudover pligt til at inddrage sikkerhedsorganisationen på følgende områder: at sørge for inddragelse af sikkerhedsorganisationen (eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder uden pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation), inden en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kontaktes, at sørge for, at tilbagemeldingen om aftalen påtegnes af sikkerhedsorganisationen (eller af en repræsentant for de ansatte i virksomheder uden pligt til at etablere sikkerhedsorganisation), under rådgivningsforløbet at sørge for, at sikkerhedsorganisationen (eller de ansatte i virksomheder uden pligt til at oprette sikkerhedsorganisation) inddrages i og deltager i processen vedrørende løsningen af det bestemte arbejdsmiljøproblem. Denne pligt følger de bestemmelser, der i øvrigt gælder for inddragelse af sikkerhedsorganisationen i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsgiveren har således pligt til at inddrage sikkerhedsorganisationen (eller de ansatte i virksomheder uden pligt til at oprette sikkerhedsorganisation) i planlægningen af ændringer i organisering af arbejdet, nyindkøb af maskiner mv. med betydning for arbejdsmiljøet, herunder også revision af arbejdspladsvurderingen, at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen (eller til en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation), at sørge for, at tilbagemeldingen om efterkommelse af påbuddet påtegnes af sikkerhedsorganisationen (eller af en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation). Arbejdsgiveren har ikke pligt til at følge de forslag til løsninger, den autoriserede rådgiver fremkommer med. Der kan forekomme tilfælde, hvor arbejdsgiveren finder, at rådgiverens forslag til at efterkomme Arbejdstilsynets påbud ikke passer til virksomheden. Det står derfor arbejdsgiveren frit for at vælge en anden løsning end den, rådgiveren foreslår, så længe den løsning, der vælges, opfylder de krav til løsning af arbejdsmiljøproblemet, der stilles i Arbejdstilsynets påbud. Det skal understreges, at det altid er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at Arbejdstilsynets påbud efterkommes. Det gælder derfor, at selv om arbejdsgiveren har fulgt den autoriserede arbejdsmiljørådgivers forslag, vil Arbejdstilsynet følge op over for arbejdsgiveren på sædvanlig vis, hvis det vurderes, at et påbud er utilstrækkeligt efterkommet.

19 Rådgivningsperiodens længde Når Arbejdstilsynet har afgivet et problempåbud, vil kravet om brug af rådgivning gælde, indtil påbuddet er efterkommet, og rådgiveren har udarbejdet redegørelsen om, hvordan påbuddet er efterkommet mv Autoriserede arbejdsmiljørådgivere En arbejdsmiljørådgiver kan være autoriseret til kun at rådgive om bestemte arbejdsmiljøproblemer eller til også at yde rådgivning for en periode. En arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at rådgive om problempåbud, skal have kendskab til løsningen af det arbejdsmiljøproblem, der danner grundlag for problempåbuddet. Arbejdsmiljørådgiveren vil have kompetencer inden for et eller flere af følgende områder: Ergonomi, biologi, kemi, fysiske forhold eller psykisk arbejdsmiljø. En arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at yde rådgivning for en periode, vil automatisk være autoriseret til også at yde rådgivning om alle de arbejdsmiljøproblemer, der kan udløse et problempåbud. En virksomhed, der har fået et problempåbud, skal være opmærksom på, at det kun er rådgivere, der er autoriserede til at yde rådgivning for en periode eller til at yde rådgivning til løsning af det bestemte arbejdsmiljøproblem, som kan bruges til at efterkomme et problempåbud. Alle autoriserede arbejdsmiljørådgivere står opført på en liste på Arbejdstilsynets hjemmeside: Det fremgår af listen, hvad den enkelte rådgiver er autoriseret til at yde rådgivning om, og en arbejdsgiver, der har fået påbud om at bruge rådgivning til løsning af et bestemt arbejdsmiljøproblem, kan her se, hvilke rådgivere det er muligt at benytte. En autoriseret arbejdsmiljørådgiver har som en af sine kompetencer viden om arbejdsmiljølovgivningen og kan vurdere, om en løsning af et arbejdsmiljøproblem lever op til lovens krav. Det skal imidlertid understreges, at det alene er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at et påbud er efterkommet Anden arbejdsmiljørådgivning At få påbud om at gøre brug af autoriseret rådgivning er ikke ensbetydende med, at arbejdsgiveren kun må bruge en autoriseret rådgiver til at løse de arbejdsmiljøproblemer, der har udløst problempåbuddet. En virksomhed kan vælge selv at stå for løsningen af problemerne, den kan inddrage sin bedriftssundhedstjeneste, eller den kan entrere med en arbejdsmiljørådgiver, der ikke er autoriseret. Der kræves blot, at virksomheden også bruger en autoriseret rådgiver ved efterkommelsen af påbuddene. Det fremgår af denne vejledning, hvilke minimumskrav der stilles i relation til brug af den autoriserede rådgiver. Virksomheden og den autoriserede rådgiver aftaler således selv, hvorledes samarbejdet skal foregå, og hvor stort timeforbruget skal være under hensyn til, at kravene i problempåbuddet skal imødekommes.

20 Aftale med rådgiver om problempåbud Når Arbejdstilsynet afgiver et problempåbud, har arbejdsgiveren pligt til at indgå en aftale med en rådgiver og senest 6 uger, efter at påbuddet er afgivet, at melde tilbage til Arbejdstilsynet herom. Tilbagemeldingen skal påtegnes af den autoriserede rådgiver og sikkerhedsorganisationen (eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder uden pligt til sikkerhedsorganisation). Aftalen skal ikke sendes til Arbejdstilsynet. Arbejdsgiveren skal være opmærksom på, at der er pligt til at høre sikkerhedsorganisationen, inden en ekstern arbejdsmiljørådgiver kontaktes. Der stilles ikke krav om, at rådgivningen skal vare et bestemt antal timer, da det vil være meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor mange timers rådgivning der er behov for. Der er fastsat disse minimumskrav til indholdet af aftalen mellem arbejdsgiveren og den autoriserede arbejdsmiljørådgiver: 1. Aftaleparter Virksomheden (navn, CVR-nummer) beliggende (adresse) indgår herved aftale med autoriseret arbejdsmiljørådgiver (navn) om rådgivning i henhold til bekendtgørelsen om autorisation af arbejdsmiljørådgivere til at bistå virksomheder med efterkommelse af påbud om brug af rådgivning. 2. Aftalens indhold 1. Beskrivelse af rådgivningsopgavens indhold og forventede omfang. 2. Angivelse af, hvem der er ansvarlig for udførelsen af rådgivningsopgaven. 3. Tidsplan for de aktiviteter, der skal udføres, herunder arbejdsmiljørådgiverens og virksomhedens forventede mødefrekvens. 4. Handlingsplan for efterkommelse af påbud, herunder angivelse af, hvordan virksomhedens sikkerhedsorganisation eller de ansatte inddrages og deltager i rådgivningsprocessen. 5. Angivelse af form og omfang af den afsluttende redegørelse fra arbejdsmiljørådgiveren til virksomheden, jf. 26 i bekendtgørelse om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud). 3. Underskrift Aftalen skal underskrives af aftaleparterne. Selve aftalen skal forefindes på virksomheden, og den skal være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, ansatte og for Arbejdstilsynet. Der kan være situationer, hvor en virksomhed får to eller flere problempåbud ved samme tilsyn. I sådanne tilfælde kan arbejdsgiveren lade flere problempåbud indgå i én aftale med en autoriseret rådgiver.

21 Sikkerhedsorganisationens inddragelse Når en virksomhed har fået et problempåbud, har arbejdsgiveren pligt til at inddrage sikkerhedsorganisationen, sådan som det fremgår af vejledningens afsnit 3.1. Ud over de områder, hvor arbejdsgiveren i medfør af reglerne har pligt til dette, vil inddragelse af sikkerhedsorganisationen være aktuel i en række situationer, herunder: ved drøftelse af valg af rådgiver, ved det indledende besøg af rådgiveren, ved drøftelse mellem arbejdsgiver og rådgiver om forslag og ideer til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og løbende ved gennemførelsen af de konkrete tiltag, ved rådgiverens udarbejdelse af den afsluttende redegørelse. Herudover skal tilbagemeldingerne til Arbejdstilsynet påtegnes af sikkerhedsorganisationen (eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder uden pligt til at oprette sikkerhedsorganisation). I virksomheder uden pligt til at oprette sikkerhedsorganisation skal arbejdsgiveren på tilsvarende vis inddrage de ansatte. I virksomheder med flere produktionsenheder skal arbejdsgiveren ved inddragelse af sikkerhedsorganisationerne sikre, at der sker inddragelse af sikkerhedsorganisationen i den produktionsenhed, hvor problempåbuddet er blevet afgivet Tilbagemelding på påbud Når virksomheden har løst det arbejdsmiljøproblem, der er givet problempåbud om, skal arbejdsgiveren senest ved fristens udløb melde skriftligt tilbage til Arbejdstilsynet om, hvordan påbuddet er efterkommet. Arbejdsgiveren har ikke pligt til at følge rådgiverens råd, og arbejdsgiveren kan også vælge at inddrage andre rådgivere til at hjælpe med at efterkomme et påbud. Derfor skal tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet forelægges den autoriserede rådgiver, som skal påtegne tilbagemeldingen, hvis denne vurderer, at arbejdsmiljøforholdet er blevet lovliggjort. Tilbagemeldingen skal endvidere påtegnes af sikkerhedsorganisationen (eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder uden pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation). Hvis Arbejdstilsynet ikke modtager en tilbagemelding om efterkommelse af påbuddet, eller hvis Arbejdstilsynet modtager en tilbagemelding, som den autoriserede arbejdsmiljørådgiver ikke har påtegnet, vil der blive foretaget et kontrolbesøg. Det skyldes, at Arbejdstilsynet i tilfælde af, at rådgiveren ikke har påtegnet tilbagemeldingen, må antage, at påbuddet ikke er efterkommet.

22 22 Det vil ikke have nogen retlige konsekvenser for arbejdsgiveren, hvis en tilbagemelding ikke er fyldestgørende påtegnet, men vil alene give anledning til, at Arbejdstilsynet foretager et kontrolbesøg. Hvis en tilbagemelding til Arbejdstilsynet ikke er påtegnet af sikkerhedsorganisationen (eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder uden pligt til at oprette sikkerhedsorganisation), vil det ofte give anledning til, at Arbejdstilsynet foretager et kontrolbesøg Afsluttende redegørelse Når arbejdsmiljøproblemet er løst, skal arbejdsmiljørådgiveren udarbejde en redegørelse over rådgivningsforløbet, der indeholder oplysninger om: hvordan problempåbuddet er efterkommet, hvordan virksomhedens sikkerhedsorganisation (eller de ansatte i virksomheder uden pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation) har været inddraget. Arbejdsgiveren skal videregive arbejdsmiljørådgiverens redegørelse til virksomhedens sikkerhedsorganisation (eller de ansatte i virksomheder uden pligt til at oprette en sikkerhedsorganisation), og samtidig skal redegørelsen forefindes på virksomheden og være til rådighed for virksomhedens ledelse, arbejdsledere, ansatte og Arbejdstilsynet Virksomheder med flere produktionsenheder Hvis en virksomhed med flere produktionsenheder ved et tilsyn på én produktionsenhed får et problempåbud, gælder rådgivningspligten kun den produktionsenhed, hvor tilsynet fandt sted, selv om der måtte være identiske arbejdsmiljøproblemer på virksomhedens andre produktionsenheder. Det kan imidlertid være en god idé at få rådgiveren til også at hjælpe med at løse eventuelle tilsvarende problemer på de andre produktionsenheder. På den måde sikrer arbejdsgiveren sig, at problemerne bliver løst på samme niveau i hele virksomheden. Det kan ske, at Arbejdstilsynet afgiver to eller flere problempåbud til flere af virksomhedens produktionsenheder inden for en kort periode. I sådan et tilfælde er der mulighed for, at arbejdsgiveren kan indgå én aftale med én autoriseret rådgiver, der dækker alle problempåbud, der er givet til virksomheden i de forskellige produktionsenheder. Der gælder dog den begrænsning, at Arbejdstilsynet skal have modtaget en tilbagemelding om, at der er indgået en aftale med en rådgiver, inden 6 uger efter at et problempåbud er afgivet. Derfor skal der tages hensyn til denne frist, hvis der ønskes indgået en samlet rådgivningsaftale om flere problempåbud.

23 23 4. Særlige forhold 4.1. Brug af egen autoriserede rådgiver Hvis en virksomhed, der selv er autoriseret arbejdsmiljørådgiver, får et problempåbud, kan den ikke efterkomme problempåbuddet ved at rådgive sig selv. Den skal i stedet bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, som tilhører en selvstændig juridisk enhed, der er adskilt fra den juridiske enhed, der har fået problempåbuddet. I enkelte særlige tilfælde kan Arbejdstilsynet dispensere fra denne regel. Det gælder, hvis en juridisk enhed, som er autoriseret rådgiver, ikke har mulighed for at udskille sin rådgivningsfunktion i en selvstændig juridisk enhed. Det kan fx være tilfældet for en kommune, der selv er autoriseret rådgiver. Muligheden for dispensation er relativt begrænset, da en autoriseret rådgiver ikke selv bør have arbejdsmiljøproblemer, der udløser et problempåbud. Samtidig er der ved et problempåbud gode muligheder for at benytte egen rådgiver til at stå for hovedparten af efterkommelsen, mens brugen af den eksterne autoriserede rådgiver kan begrænses til de minimumskrav, som er fastlagt i reglerne om problempåbud. For at komme i betragtning til en dispensation kan bl.a. disse kriterier være relevante: at ansøgeren skal dokumentere, at det på grund af lovkrav ud over arbejdsmiljøloven ikke er muligt at udskille en juridisk enhed, at den autoriserede rådgiver inden for den juridiske enhed, der har fået et rådgivningspåbud, er adskilt fra virksomheden i øvrigt i en selvstændig afdeling, at ingen i den selvstændige afdeling udfører andet arbejde for virksomheden end autoriseret arbejdsmiljørådgivning eller rådgivning inden for BSTbekendtgørelsens rammer eller administrative opgaver forbundet hermed, at den selvstændige afdeling er organisatorisk selvstændigt ledet, at oplysninger, som rådgiveren får gennem sin bistand til at efterkomme rådgivningspåbuddet, skal opbevares adskilt fra virksomhedens øvrige arkiv og oplysningsmateriale, således at der ikke er risiko for sammenblanding med virksomhedens øvrige arkiver, herunder personalekartoteket, at lederen af den selvstændige afdeling i forbindelse med afdelingens rådgivning af organisationens/virksomhedens egne påbud selvstændigt foretager rådgivning og påtegning af påbuddet uafhængigt af organisationens/virksomhedens øvrige ledelse.