Danske Revisorer årgang september 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Revisorer 3 38. årgang september 2012"

Transkript

1 Danske Revisorer årgang september 2012

2 Assistanceopgaver, muligheder og risici Torsdag den 27. september 2012 Comwell, Middelfart Underviser: Registreret revisor Bjarne Aalbæk Tilmelding senest 21. september 2012 Aktuelt om moms og afgifter Onsdag den 21. november 2012 Scandic, Roskilde Torsdag den 22. november 2012 Messe C, Fredericia Underviser: Momsdirektør Søren Engers Pedersen, TimeTax A/S Tilmelding senest 12. november 2012 Excel for revisorer Onsdag den 5. december 2012 Scandic Bygholm Park, Horsens Torsdag den 6. december 2012 Scandic Roskilde Underviser: IT specialist Jesper Staghøj, Certificeret MS-Office Tilmelding senest 16. november 2012 Aktuelt om Skat 2012/13 Mandag den 14. januar 2013 Messe C, Fredericia Tirsdag den 15. januar 2013 Comwell, Rebild Mandag den 21. januar Comwell, Roskilde Underviser: Registreret revisor T. Helmo Madsen, TimeTax A/S Tilmelding senest 4. januar 2012 FDR KURSER Foreningen Danske Revisorer Telefon Telefax

3 Danske Revisorer Udgiver: FORENINGEN DANSKE REVISORER Munkehatten 32, 5220 Odense SØ Telefon Telefax Webadresse: DANSKE REVISORER s målsætning er at bringe kortfattede, relevante faglige artikler. Synspunkter, der kommer til udtryk i DANSKE REVISORER, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller bestyrelsens standpunkt. Redaktion: Carsten Klint, Odense (ansvarsh.) Henrik Wilson, Måløv Liselotte Jensen, Kalundborg Keld Dupont, Århus DANSKE REVISORER udkommer: medio marts medio september medio juni medio december Der tages forbehold for forsinkelser i udgivelsestidspunktet. Abonnementspris: Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og forsendelse. Løssalg kr. 35,-. Annoncepriser: 1/1 side 265x ,- 1/2 side 130x ,- 1/3 side 85x ,- 1/4 side 85x ,- Bagside 230x ,- Omslag side ,- Alle priser er excl. moms. Ovenstående er gældende for annoncer i 4 farver. Indhold nr Revisors rådgivning ved generationsskifter Af direktør T. Helmo Madsen, Timetax A/S... 4 Nye tider: Mere kunderådgivning og mindre bogføring... 8 Forhøjet afskrivningsgrundlag ved køb af nye driftsmidler Af Skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S Ændring i anvendt regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn og fundamentale fejl Af statsautoriseret revisor Martin Elkjær, Videncentret for Landbrug Reglerne for kørsel i varebiler på gule plader ændres Af skatte- og momskonsulent Julie Sloth Petersen, RSM Plus og momsdirektør Søren Engers Pedersen, Timetax A/S Når årsregnskabet leveres med følelse Af Thorsten Asbjørn Lauritsen & Peter Borberg Moms ny lov indfører omvendt betalingspligt på metalskrot Af skatte- og momskonsulent Julie Sloth Petersen, RSM Plus og momsdirektør Søren Engers Pedersen, Timetax A/S Revisionsstandarder ændret Af Bjarne Aalbæk fra Faglig afdeling a/s Gentagelsesrabat: 4 indrykninger 10% Annoncemateriale: Elektronisk Indleveringsfrist: 4 uger før udgivelse Tryk: Rounborgs grafiske hus 7500 Holstebro Tlf Oplag: 1000 eksemplarer Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Medlem af: Dansk Fagpresseforening Danske Revisorer Nr. 3 3

4 Revisors rådgivning ved generationsskifter Af direktør T. Helmo Madsen, Timetax A/S Revisor er efter vores opfattelse den væsentligste rådgiver i forbindelse med et Generationsskifte, men det kan ofte også være en vanskelig opgave. Revisor er tæt på kunden og har mange informationer og kendskab til kunden, men det kan jo også være en ulempe i visse tilfælde. Jeg har i mange tilfælde været med kollegaer til møde med deres kunder, hvor vi har drøftet og analyseret mulighederne for generationsskifte og dermed evt. omstruktureringer. Som uvildig, kan man bedre stille de spørgsmål, som kunden ikke kan lide, men som revisoren ofte har vanskeligt ved at stille. Vi vil i denne artikel gå ind på både de bløde og de mere hardcore emner omkring generationsskifte. Når vi bringer emnet nu, så er det fordi generationsskifte skal planlægges i god tid og ofte tager det lang tid, før kunden får taget sig sammen og truffet beslutning om generationsskiftet. Der er rigtig mange virksomheder, som inden for de næste 1 10 år skal generationsskiftes. Det kunne derfor være en god ide, hvis revisor tog initiativ til en drøftelse i denne periode, hvor revisor som ofte har bedre tid end i foråret. Overvejelser Et af de første spørgsmål er: Hvornår vil du trække dig tilbage og hvordan? Mange har en mening om, hvilken alder de vil trække sig tilbage, men når det nærmer sig, så bliver det ofte skudt ud. Mange vil heller ikke tale om det og får derfor ikke gjort noget ved det. Jeg har ofte siddet i situationer, hvor der pludselig skal ske noget sygdom eller et godt købstilbud er kommet og så sidder man og siger: Bare jeg havde forberedt generationsskiftet, så det ikke koster så mange penge! Man skal også overveje om der er naturlige overtagere børn kollegaer etc. I gamle dage var det mere almindeligt, at børnene overtog virksomheden, men i dag vil børn gerne uddanne sig på de områder, som har deres interesse og ofte har de set forældrene knokle med den selvstændige virksomhed, og det giiider! de i hvert fald ikke i deres liv. Det kunne jo være, at man kunne få en god pris ved at sælge til kollegaer eller andre forretningsforbindelser, der kunne se en fordel i at overtage virksomheden. Mange er nervøse for dette, men min erfaring er, at det ofte giver den bedste pris. Når vi foreslår, at man starter i god tid med overvejelserne, så er det fordi der evt. skal ske omstruktureringer af virksomheden og fordi man afhængig af salgspriserne skal sikre sig selv, så man har pensioner eller opsparinger, når man pensioneres. Jeg begyndte selv mit generationsskifte, da jeg var 52 år. Jeg tog nogle partnere med som ejere og det har jeg ikke en dag fortrudt. Planerne fra den gang er ændret mange gange, men jeg selv og alle omkring mig, kan sove roligt, for sker der mig noget pludseligt, så er alt på plads og specielt så er min familie og mine medarbejdere sikret og ved at alt kører videre. Når man skal overveje, hvem man skal overdrage til, så kan man vurdere, hvad der betyder noget for én: Skal virksomheden helst fortsætte i samme ånd? Vil jeg have den højeste salgspris? Er det vigtigst, at mine medarbejdere er sikret deres arbejdsplads? Er det vigtigst for mig at bevare virksomheden i familien? Det er ofte flere faktorer, men sikkert er det, at hvis man tilrettelægger generationsskiftet, så slipper man billigst i afgifter og skat. Salgsmodning Uanset om man vil sælge nu eller senere, så er det vigitg, at man på et tidligt tidspunkt ser på at gøre virksomheden salgsmoden. Man bør bl.a. gøre følgende: Slanke balancen, hvis det er muligt. Sælg ud af unødvendige aktiver, overfør overskudslikviditet til et evt. Holdingselskab etc. Der skal ryddes op i virksomheden både fysisk, men også i varesortiment og kunder. Har man rentable kunder og rentable varegrupper? Her kan revisor jo komme på banen med hjælp til analyse. Der kan være mange penge at tjene på en sådan udrensning! Sørg for at have alle aftaler på skrift. Jeg har i det sidste år set flere overdragelser, hvor køber ønsker at se skriftlige aftaler på ALT, men ofte har man bare en mundtlig aftale, en mail eller lignende. Sørg også for at lønaftaler og lignende er skriftlige og ajourførte det kræver en køber og derfor kan det ligeså godt være på plads. 4 Danske Revisorer Nr. 3

5 Plan Når man har analyseret ejerens ønsker, så sæt det ned i en plan, så alle ved, hvad der er aftalt og anfør ansvarlige. Planerne kan ændres gennem årene, dels p.g.a. af ejerens ændrede ønsker, men der kan også komme lovgivningsmæssige hindringer i vejen. Så må man drøfte det videre forløb og ændre planerne. Når planerne er lagt, kan man gå i gang med at vurdere de hardcore dele. En af de væsentligste hardcore dele er de skattemæssige konsekvenser og muligheder. Skattemæssige forhold Når alle de ovenfor nævnte overvejelser er foretaget og det ligger klart hvordan virksomheden kan videreføres og hvem der kan og vil gøre det, så er næste skridt at få klarhed over de skattemæssige muligheder og konsekvenser i forbindelse med generationsskiftet. I langt de fleste tilfælde kan overdragelsen ske skattefrit, men i de tilfælde hvor det ikke er muligt eller man ønsker at få gjort op med den latente skat, så skal det ske som en skattepligtig overdragelse. Det er principielt uden betydning om virksomheden er organiseret som et kapitalselskab eller der er tale om en personlig drevet virksomhed. I forbindelse med skatteplanlægningen af generationsskiftet, så skal man være opmærksom på at få opdelt virksomheden eller frasolgt dele af aktiverne, således at man ikke afskærer sig muligheden for at benytte reglerne om skattefrit salg (succession). Skattepligtigt salg Et skattepligtigt salg kan være nødvendigt, hvis det ved overdragelsen kan konstateres, at der er tab på aktiverne, idet det så som hovedregel ikke er muligt at benytte reglerne som skattefri overdragelse. Det vil heller ikke være optimalt for sælger, at overdrage tabene idet det vil være bedre selv at udnytte disse. Ved et skattepligtigt salg gøres gevinst og tab op på virksomhedens aktiver og resultatet skal beskattes i salgsåret. Beskatningen vil meget ofte medføre behov for likviditet, hvorfor det i forbindelse med overdragelsesaftalerne er vigtigt at få tilrettelagt købesummens betaling på en sådan måde, at sælger har likviditet nok til at betale afståelsesskatten. Det er derfor vigtigt, at man i forbindelse med overdragelsen også husker at få beregnet de skattemæssige konsekvenser, således at sælger ikke skal ud og lånefinansiere skattebetalingen. Danske Revisorer Nr. 3 5

6 Ved salg af goodwill, patenter m.v. er der den særlige mulighed, at hvis købesummen er fastsat ud fra forventninger om den fremtidige indtjening m.v., d.v.s. at købesummen er kapitaliseret og betalingen sker over en nærmere fastsat periode, og der reelt er en usikkerhed om salgsprisen, så har sælger mulighed for at få henstand med den del af skatten, der er knyttet til disse immaterielle aktiver, således at skatten på avancen betales i takt med købers betaling. Skatten på avancerne på alle øvrige aktiver, herunder evt. opsparet overskud skal afregnes i forbindelse med selvangivelsen for det år, hvor overdragelsen sker. Skattefrit salg Der er skattelovgivningen givet mulighed for skattefri overdragelse ved generations- skifte. I daglig tale kaldes det overdragelse med succession. Succession betyder, at køber overtager sælgers skatteforpligtelser på virksomhedens aktiver, herunder skatteforpligtelsen på opsparet overskud. Man skal være opmærksom på, at fast ejendom kun kan overdrages med succession, hvis ejendommen anvendes i erhvervsvirksomheden, idet udlejningsejendomme ikke kan overdrages med succession. Hvis reglerne om succession anvendes, så skal det meddeles til SKAT senest i forbindelse med at sælger indgiver selvangivelse. Overdragelse til børn m.fl. personligt drevet virksomhed - Kildeskattelovens 33C: Når det er børnene, d.v.s. arvingerne der skal overtage virksomheden, så er der ofte et ønske om at prisen for virksomheden skal være mindst mulig, men dog samtidig således at forældrene sikrer sin alderdom. Disse 2 parametre skal derfor stilles op mod hinanden. Det er ikke nødvendigt at tage hensyn til en evt. skattebetaling her og nu, idet successionen betyder at børnene skattemæssigt har overtaget aktiverne til de skattemæssigt nedskrevne værdier. Det er herefter børnene der hænger på skatten, når aktivet sælges. Overdragelsesprisen skal svare til virksomhedens markedsværdi. Overdragelsen til børnene kan ske som hel eller delvis gave mod betaling af gaveafgift 6 Danske Revisorer Nr. 3

7 på 15 % af beløb over kr. I opgørelsen af gavebeløbet modregnes skatteforpligtelsen af de latente skatter, som børnene påtager sig i forbindelse med overdragelsen. Kapitalselskab aktieavancebeskatningslovens 34. Reglerne om succession kan også anvendes selvom virksomheden drives i et kapitalselskab (aktie- eller anpartsselskab). Det er en betingelse, at der overdrages mindst 1 % af kapitalen, hver gang successionsreglerne anvendes. Hvis begge ægtefæller ejer aktier i et selskab, så skal hver ægtefælles overdragelse være på mindst 1 % for at overdragelse kan ske med succession. Ved succession i aktier m.v. gælder, at børnene indtræder i forældrenes anskaffelsestidspunkter og i forældrenes anskaffelsessummer. Det betyder, at hvis aktierne er erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, så overtager børnene også skatteforpligtelsen på en evt. negativ anskaffelsessum der er opstået ved omdannelsen. Aktierne skal handles/overdrages til markedsværdi, men værdien nedsættes med den latente skatteforpligtelse, der hviler på aktierne. Hvis aktierne eller en del af disse overdrages som gave, så vil gaveværdien være aktiernes handelspris fratrukket den latente skat, der er på aktierne, hvis aktierne var blevet afhændet ved et normalt salg. Man skal specielt være opmærksom på, at der ikke kan succederes i de såkaldte pengetanke, hvilket er selskaber hvor mindst 50 % af selskabets indtægter stammer fra aktivitet i forbindelse med udlejning af ejendomme, indtægter fra værdipapirer m.v. eller hvor mindst 50 % af selskabets aktiver udgøres af handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, værdipapirer m.v. Aktier m.v. i datterselskaber, hvor selskabet ejer mindst 25 % indgår ikke i opgørelsen, endvidere indgår heller ikke værdi af ejendom, der udlejes til og indgår i datterselskabets erhvervsmæssige virksomhed. Overdragelse til nær medarbejder kildeskattelovens 33C stk. 12: Overdragelse til nære medarbejdere kan også ske skattefrit, hvis medarbejderen har været beskæftiget i virksomheden i de seneste 5 år med en arbejdstid svarende til en fuldtidsbeskæftigelse på mindst 3 år. Hvis denne betingelse er opfyldt, så kan virksomheden overdrages på samme vilkår som hvis virksomheden blev overdraget til børn m.fl. Det vil sige at den eller de nære medarbejdere overtager skatteforpligtelserne på sælgers aktiver og passiver, herunder opsparet overskud m.v. Overdragelsen kan ske både som gave eller ved frit salg, men man skal være opmærksom på, at hvis den nære medarbejder får overdraget virksomheden som gave, så vil denne skulle indkomstbeskattes af virksomhedens handelsværdi. Det vil derfor være sædvane, at den nære medarbejder skal betale virksomhedens markedspris reduceret med de skatteforpligtelser, som han overtager ved overdragelsen. Kapitalselskab aktieavancebeskatningslovens 35: Overdragelse af aktier til en nær medarbejder kan ske på samme betingelser som for nærtstående. Det vil sige at der skal mindst overdrages 1 % af kapitalen. Der må ikke være tale om en pengetank, opgjort efter samme regler som for overdragelse til børn m.v. Herudover så er det en betingelse, at medarbejderen har været beskæftiget i selskabet eller evt. i et koncernforbundet selskab i de seneste 5 år med en arbejdstid der mindst svarer til 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Afslutning Som det fremgår, så er der mange forhold, beslutninger og tiltag, der bør planlægges i god tid, når den ophøret af den erhvervsaktive alder kan anes i horisonten. Vi har mange gange set, at man først begynder overvejelserne, når udefra kommende forhold opstår, f.eks. sygdom, alderssvækkelse el.lign. På det tidspunkt kan et generationsskifte ofte ikke gøres optimalt, men koster unødvendige udgifter til f.eks. skattebetaling. En skattebetaling der kunne have været undgået, hvis man havde været lidt forudseende. Det er her revisor som den rådgiver, der bedst kender kunden, kundens familieforhold og kundens virksomhedsforhold kommer ind i billedet og bør hjælpe indehaveren til at tage stilling til virksomhedens fremtid og planlægningen af hvordan indehaverens beslutning bedst muligt bliver til virkelighed. Danske Revisorer Nr. 3 7

8 Nye tider: Mere kunderådgivning og mindre bogføring Bogføringsopgaven skifter i stigende grad hænder fra revisionsselskab til kunde. Med online regnskabsstyring er det blevet nemt for kunderne selv at ordne bilag, moms og fakturering, og for revisionsvirksomhederne resulterer dette umiddelbart i et omsætningstab. På den lange bane skaber online regnskabsstyring dog nye og mere solide indtjeningsmuligheder, mener Henrik Wilson, direktør i Rewidan Revisionsanpartsselskab. En ny analyse fra IDC viser, at markedet for online regnskabsstyring vil vokse med ekspresfart Revisionsvirksomheder over det ganske land bekræfter den tendens, som analyseinstituttet IDC har stadfæstet i en ny analyse: Online regnskabsstyring vokser med ekspresfart. I 2011 udgjorde online regnskabsstyring 11 pct. af markedet for regnskabssoftware blandt europæiske mellemstore virksomheder med op til 99 ansatte. Denne andel vil ifølge IDC s seneste analyse stige til 50 pct. i De revisionsvirksomheder, der fokuserer på mindre virksomheder, er tvunget til at omfavne og integrere de forandringer, der er på vej. De nye muligheder betyder, at revisorer kan standardisere og udnytte de nye automatiseringsmuligheder og i stedet fokusere på rådgivning. Derved får de et tættere og længerevarende forhold til deres kunder, siger siger Bo Lykkegaard, analytiker hos IDC. Danmark fører an Danske e-conomic er med i top seks blandt førende leverandører af online regnskabssoftware i Europa. Med flere end kunder og bogholdere og revisorer tilknyttet er e-conomic en af de førende leverandører i Europa. - Flere end 35 pct. af de små og mellemstore virksomheder, der i dag bruger e-conomic, kommer via bogholdere og revisionsselskaber. Så revisorerne er i høj grad med til at bidrage til forandringsprocessen. Selvom deres omsætning på bogføring falder, kan de med online software rationalisere og effektivisere deres forretningsprocesser, og det er der flere og flere, der udnytter, forklarer Tejn Vanting Nielsen, salgsdirektør i e-conomic Danmark a/s. Ifølge Tejn Vanting Nielsen skyldes Danmarks markante førerposition, at netop revisorerne i Danmark udnytter de nye muligheder, hvilket er med til at give en hurtigere modning af markedet. Følg kundens udvikling online Henrik Wilson, der er direktør i Rewidan Revisionsanpartsselskab med kontor i Måløv og Nykøbing Sjælland, er enig. Langt de fleste revisionsselskaber anbefaler online regnskabsprogrammer til kunderne, fordi der trods alt er flere muligheder end begrænsninger. Revisionsvirksomheder er nødt til at tilpasse deres forretning og strategi efter udviklingen. Mange små og mellemstore kunder er nemlig selv i stand til at håndtere bogføring, moms og fakturering i et online system, og mange prisfølsomme virksomheder vælger at gøre det selv. Tallene er tilgængelige online, og derfor kan vi til enhver tid hjælpe dem i spidsbelastningsperioder, ligesom vi kan overtage, når virksomheden vokser og udelukkende ønsker at fokusere på spidskompetencerne, siger Henrik Wilson og fortsætter: Det mest interessante ved online regnskabsstyring er jo netop, at tallene er tilgængelige online, og vi derfor har mulighed for at kigge på balancerne hele tiden. Vi kan sparre med og rådgive kunderne langt hurtigere end tidligere, hvis tallene ændrer sig den ene eller anden vej. Det giver alt andet lige et tættere og længerevarende forhold til kunderne. Jeg vil ikke sige, at revisionsbranchen er dygtig til at sælge sig selv på nye områder, men de af os, der har fokus på små og mellemstore virksomheder, bliver under alle omstændigheder trænet i det nu, siger Henrik Wilson. 70 pct. klarer selv bogføring Hos Rewidan Revisionsanpartsselskab bliver 100 ud af ca. 120 virksomhedskunders bogføring klaret i e-conomic, og ca. 70 pct. af kunderne klarer selv bogføringen online. 8 Danske Revisorer Nr. 3

9 Det betyder, at kunderne ikke har mulighed for at lave individuelle rettelser og tilpasninger. Jeg kunne godt forestille mig, at hvis man vil have lidt større kunder på, må man åbne op for individuelle ønsker. Hos e-conomic er man opmærksom på virksomhedernes individuelle ønsker og det stigende antal mellemstore danske virksomheder, der viser interesse for online regnskabsprogrammer. For at imødekomme deres behov leverer e-conomic online regnskabsføring fra en platform med åbent API, hvilket betyder, at e-conomic integrerer med en række andre systemer, så de store virksomheder har en bred palet af løsninger i samme system. Vi supporterer vores kunder og hjælper dem med opsætning af kontoplaner, underviser dem i systemet og lærer dem helt enkelt at bogføre. Mange af kunderne har aldrig tidligere været i berøring med bogføring eller debet og kredit. Men de lærer på kort tid at klare opgaverne selv. Det er en styrke for dem at vide, at vi altid er på sidelinjen og nemt kan træde til, siger Henrik Wilson. Samtidig mener han, at man som revisionsvirksomhed bør spørge sig selv, hvor interessant bogføringsopgaven egentlig er? Priskonkurrencen er hård, og opgaverne kan lige så vel outsources til billigere lande. Med online-systemet slipper vi for en masse administrationsopgaver, og vi kommer meget hurtigere frem til de oplysninger, vi skal bruge for at kunne rådgive kunderne og lave årsregnskaber. Det er selvfølgelig vigtigt, at man ikke kun lader høre fra sig en gang om året, når årsregnskabet skal udarbejdes, men at man løbende følger kundens udvikling, op- og nedture og støtter i alle processer. Det er netop det, der skaber det tætte tillidsforhold i modsætning til traditionelle administrationsopgaver. Online support For kunderne er fordelene indlysende. De sparer penge, fordi processerne er nemmere, man kan tilgå tallene alle steder fra, og en tung post som sikkerhedskopiering slipper man helt for. For blot fem år siden skulle vi nærmest presse kunderne til at anvende online regnskabsstyring. Men i dag efterspørger de det. Der er også kommet en ny generation af medarbejdere til, som er vant til at arbejde online med data. Desuden vil jeg sige, at en virksomhed som e-conomic har ramt meget godt med de mange forskellige Youtubevideoer, som fungerer som support 24/7. Når telefonsupporten er lukket, kan man få hjælp på nettet til alt, og det betyder meget for kunderne, at de kan løse opgaven, når de ønsker det og ikke behøver vente til næste dag, siger Henrik Wilson. Begrænsninger og muligheder De mest populære online regnskabsløsninger i Danmark, herunder e-conomic, C5 Online, Visma m.fl., er alle målrettet små virksomheder og beror derfor på et standardsystem. Ifølge Henrik Wilson kan dette blive en udfordring, som leverandørerne må imødekomme fremover. Vores åbne og klare integrationsstrategi er med til at gøre det muligt for de større virksomhedskunder at sammensætte egne, skræddersyede løsninger, som ikke kun fokuserer på bogføringen, men også inddrager langt de fleste andre aspekter af en virksomheds informationsbehov, forklarer Tejn Vanting Nielsen. Tejn Vanting Nielsen Henrik Wilson Danske Revisorer Nr. 3 9

10 Forhøjet afskrivningsgrundlag ved køb af nye driftsmidler Af Skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S Regeringen har stort fokus på at få sat gang i erhvervslivets investeringer for på den måde at skaffe nogle flere jobs og få gang i den danske økonomi. Et af virkemidlerne for at få gang i beskæftigelsen i den private sektor er en ændring af afskrivningsloven ny 5D. Ændringen indebærer at man i forbindelse med investering i nyfabrikerede driftsmidler, maskiner og inventar m.m. kan afskrive på anskaffelsessummen + 15 %. Tillægget på 15 % omfatter også selskabers erhvervelse af udlejningsdriftsmidler selv om afskrivning på disse først kan ske i det andet år efter erhvervelsen. Reglerne har virkning for anskaffelser den 30. maj 2012 og frem til og med Der er følgende betingelser, der skal være opfyldt: 1 Der skal være tale om nyfabrikerede driftsmidler, inventar. Der kan således ikke afskrives på brugte driftsmidler m.m. 2 Der skal være tale om 100 % erhvervsmæssig anvendelse. Blandede biler er således ikke omfattet. 3 Driftsmidlerne m.m. skal være anskaffet i og anvendt erhvervsmæssigt i perioden 30. maj 2012 og til 31. december Driftsmidlerne m.v. skal opfylde reglerne for skattemæssig afskrivning efter afskrivningslovens 3: Skal være leveret til en igangværende virksomhed Bestemt til at indgå i virksomhedens drift og Færdiggjort i et sådan omfang, at det kan indgå i driften 5 Driftsmidler m.v. der ønskes afskrevet efter 5D skal afskrives på en særskilt konto. Når man har anskaffet driftsmidler i perioden, så er det valgfrit om man ønsker at anvende de nye regler eller om man vil anvende de normale regler om afskrivning af anskaffelsessummerne. Det er ikke muligt senere at foretage et ændret valg, hvilket betyder at driftsmidler m.v. der er afskrevet efter den nye bestemmelse ikke i perioden frem til og med 2017 kan afskrives sammen med driftsmidler afskrevet efter de permanente afskrivningsregler. Hvilke driftsmidler m.v. er ikke omfattet af bestemmelsen: Driftsmidler der ønskes straksafskrevet efter reglerne om småaktiver (anskaffelsessum under kr.) Driftsmidler med en fysisk levetid under 3 år, der straksafskrives EDB-software der straksafskrives Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed Personbiler biler indrettet til befordring af højst 9 personer Skibe Infrastrukturanlæg Blandede driftsmidler Som nævnt er det valgfrit, om man ønsker at anvende den ene eller anden bestemmelse for nyfabrikerede driftsmidler. Forskellen i afskrivningerne fordelt på årene kan opstilles således: Eks.: Den 1. august 2012 anskaffes nyfabrikerede driftsmidler for kr. Heraf aktiver med levetid under 3 år kr. I 2015 sælges driftsmidler for kr. Heraf aktiver med levetid u/3 år kr. Alternativ 1: Anskaffelsessum for driftsmidler driftsmidler med levetid u/ 3 år kr. Tillæg 15 % kr. Særskilt afskrivningssaldo kr. Afskrivning 1. år 25 % kr. Saldo primo år kr. Afskrivninger i år 1: Afskrivning på driftsmiddelsaldo kr. straksafskrivning af aktiver med levetid u/3 år kr. Samlede afskrivninger 1 år kr. Saldo år 2 (2013) kr. Afskrivning i år 2 25 % kr. Saldo primo år kr. Saldo år 3 (2014) kr. Afskrivning i år 3 25 % kr. Saldo primo år 4 (2015) kr. Alternativ 2: Anskaffelsessum for alle driftsmidler kr. Tillæg 15 % af kr kr. Særskilt afskrivningssaldo kr. Afskrivning 1. år 25 % kr. Saldo primo år 2 (2013) kr. 10 Danske Revisorer Nr. 3

11 Normale regler: Efter de sædvanlige regler i afskrivningslovens 5 skal en negativ saldo på driftsmidler enten indtægtsføres i indkomståret eller senest i året efter indkomståret eller saldoen skal udlignes ved nyanskaffelser i samme periode. De særlige regler når driftsmidler m.v. er omfattet af afskrivningslovens 5D: Reglerne om forhøjet afskrivningsgrundlag medfører at der skal føres 2 saldi, således at der sker en opdeling af driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag og driftsmidler med normalt afskrivningsgrundlag. Der kan der for opstå den situation, at den ene saldo på grund af salg af driftsmidler bliver negativ og den anden saldo fortsat er positiv. Saldo år kr. Afskrivning 25 % kr. Saldo primo år 3 (2014) kr. Saldo år kr. Afskrivning 25 % kr. Saldo primo år kr. Endelig er der selvfølgelig også muligheden for at afskrive efter de normale regler uden forhøjelse af anskaffelsessummerne. Hvis der fortsat ved udgangen af 2017 (efter afskrivning) består en saldo på driftsmidler m.v., hvor anskaffelsessummen er tillagt 15 %, så skal saldoen overføres til den normale driftsmiddelsaldo og afskrives sammen med øvrige driftsmidler m.v. Salg og opgørelse af skattepligtig fortjeneste Når der sælges driftsmidler m.v. der ved anskaffelsen er afskrevet efter reglerne om 15 % tillæg, så skal salgssummen + 15 % fratrækkes på den særskilte driftsmiddelsaldo. Salg alternativ 1 Skattepligtig fortjeneste: Nedskrevet værdi kr. Salgssum kr. + tillæg 15 % kr kr. Saldo efter frasalg kr. Kan enten indtægtsføres eller sammenholdes med en positiv saldo på driftsmidler med normalt afskrivningsgrundlag. Salg af aktiver der er fratrukket i indkomstopgørelsen skal medregnes i den skattepligtige indkomst i salgsåret kr. Salg alternativ 2: Nedskrevet værdi kr. Salgssum kr. + tillæg 15 % kr kr. Saldo efter frasalg kr. Kan enten indtægtsføres eller sammenholdes med en positiv saldo på driftsmidler med normalt afskrivningsgrundlag. Negativ saldo på driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag og positiv saldo på driftsmidler med normalt afskrivningsgrundlag eller omvendt. Det vil som udgangspunkt medføre at den negative saldo skal indtægtsføres efter de normale regler, og at den positive saldo fortsatte med normale afskrivninger. Dette synes lovgiver var uhensigtsmæssigt, så derfor er der indsat regler om, at man har mulighed for at modregne en negativ saldo på den ene driftsmiddelkonto i en positiv saldo på den anden driftsmiddelkonto, når det skal afgøres om der opstår en negativ saldo der skal medregnes efter de normale regler. Modregningsadgangen gælder begge veje, så det er uden betydning om det er den ene eller anden driftsmiddelsaldo der bliver negativ. Hvornår ophører reglerne om den særlige driftsmiddelsaldo Som anført så kan reglerne anvendes for driftsmidler anskaffet i perioden 30. maj 2012 til 31. januar Men for ikke at man i en uendelighed skal have 2 driftsmiddelsaldi for driftsmidler, så ophører reglerne om særlig driftsmiddelsaldo fra og med Det vil sige, at en evt. positiv saldo på driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag fra og med 2018 overføres til den normale driftsmiddelsaldo og afskrives sammen med disse driftsmidler. Samtidig ophører kravet om at salgssummer for driftsmidler skal tillægges 15 %. Danske Revisorer Nr. 3 11

12 REVISORMANUAL 12.2 Af T. Helmo Madsen ÅRETS VIGTIGSTE 2 ER Som revisor ved du, at reglerne skifter som årstiderne, og at det er uundværligt altid at have de gældende satser lige ved hånden i det daglige arbejde. Derfor udgives RevisorManual ikke bare én men to gange årligt. I RevisorManual finder du de vigtigste regler, satser og beløbsgrænser samlet i et alfabetisk opslagsværk. Version 12.2 indeholder bl.a. nye regler om: > Skattereformen 2012 > Forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for driftsmidler > Skattefri vennetjenester > Skattefri løn til unge under 16 år > Initiativer mod sort arbejde, f.eks. digital indberetning > Ændringer i BoligJobordningen > Begrænsninger i modregning af underskud for selskaber > Solidarisk hæftelse i sambeskatningsforhold. RevisorManual omfatter også satser m.v. inden for arbejdsmarked og det sociale område, og manualen er suppleret med relevante henvisninger til love og regler. Bestil RevisorManual 12.2 hos kundeservice på tlf eller via vores onlinebutik på BEST.NR.: SIDER: 147 UDGAVE: 12.2 PRIS: kr. 339,- / kr. 299,- ekskl. moms (løssalg / abonnement) Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. 12 T1612_RevisorManual Danske Revisorer 12-2_Danske Nr. 3 Revisorer (185x265).indd :08:28

13 Ændring i anvendt regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn og fundamentale fejl Af statsautoriseret revisor Martin Elkjær, Videncentret for Landbrug Den efterfølgende artikel har til formål at beskrive Årsregnskabslovens regler vedrørende ændringer i anvendt regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn samt fundamentale fejl. Disse regler er ikke blevet ændret igennem en længere årrække, men giver til stadighed udfordringer i dagligdagen for praktiserende revisorer. Fokus for artiklen vil alene være regnskabsaflæggelse for virksomheder i regnskabsklasse A og B i henhold til Årsregnskabsloven. Udfordringerne i relation til reglerne drejer sig primært om sondringen mellem ændringer i henholdsvis anvendt regnskabspraksis til regnskabsmæssige skøn og sekundært om fundamentale fejl der kræver korrektion over egenkapital kontra andre fejl som indregnes i regnskabsåret. Herudover skal præsentationen af de omtalte forhold i ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis og noter bygges op således at det giver regnskabslæseren den fornødne indsigt i hvad de pågældende ændringer har betydet for det regnskab som aflægges. Lovgrundlag og vejledninger. Langt de fleste virksomheder, der udarbejder en årsrapport, skal følge Årsregnskabsloven 1. Årsregnskabsloven opdeler virksomhederne i 4 regnskabsklasser henholdsvis klasse A, B, C og D. Da artiklens fokus er de mindre virksomheder vil reglerne for regnskabsklasse A og B alene blive omtalt. Reglerne for virksomheder i regnskabsklasse A er få og går på nogle mere overordnede principper. Disse overordnede principper kender vi under at årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og at nogle grundlæggende forudsætninger som eksempelvis konsistens, reel og formel kontinuitet og klarhed skal overholdes 2. Herudover er der krav om, at hvis konsistensen (regnskabspraksis) alligevel ændres skal dette oplyses i noterne med en forklaring og begrundelse samt beløbsmæssig indvirkning 3. Disse meget overordnede regler burde give rig mulighed for fortolkning, men i praksis lader virksomhederne i regnskabsklasse A sig inspirere af hvordan forholdene bliver behandlet i regnskabsklasse B. Det er ligeledes forfatterens anbefaling at virksomhederne i regnskabsklasse A, når det er hensigtsmæssigt, kan anvende reglerne fra klasse B, hvis der skal løses problemstillinger i relation til ændringer i anvendt regnskabspraksis/regnskabsmæssige skøn og fundamentale fejl. For virksomheder i regnskabsklasse B bliver reglerne mere detaljerede og ændringer i anvendt regnskabspraksis er behandlet i Årsregnskabslovens 51, mens ændringer i regnskabsmæssige skøn og fundamentale fejl er behandlet i Årsregnskabslovens 52 og 54. Ud over selve Årsregnskabsloven, som det naturligvis er et krav at de regnskabspligtige virksomheder overholder, findes der en dansk regnskabsvejledning nr. 3 fra 2002 og en regnskabsvejledning for mindre virksomheder fra 2007, hvis primære målgruppe er virksomheder i regnskabsklasse B 4. Disse regnskabsvejledninger behandler også emnet for artiklen, men udgangspunktet er at det er frivilligt for virksomhederne om de vil følge disse vejledninger. Eksemplerne i artiklen er dog i høj grad påvirket af anbefalingerne i disse vejledninger. Generelt om valg af regnskabspraksis For væsentlige regnskabsposter skal den anvendte regnskabspraksis redegøre for indregningsmetoder og målegrundlag for posterne i resultatopgørelse og balance. Normalt benævnes dette indregning og måling hvor indregning refererer til første gang et aktiv/forpligtelse indregnes og måling refererer til den efterfølgende måling af et allerede indregnet aktiv/forpligtelse. Typiske eksempler på problemstillinger ved førstegangsindregning af et aktiv/forpligtelse: 1. IPO på varelager 5 2. Udviklingsomkostninger 3. Aktivering af udskudt skat 4. Indregning af afledte finansielle instrumenter 5. Aktivering af renter på selvopført ejendom For virksomheder i regnskabsklasse A og B er det op til ledelsen at beslutte en hensigtsmæssig regnskabspraksis, herunder om IPO eller udviklingsomkostninger jf. punkt 1 og 2 indgår som en del af aktiverne 6. Hvis det eksempelvis drejer sig om en lagerproducerende virksomhed og de indirekte produktionsomkostninger udgør en væsentlig andel af fremstillingsprisen vil man kunne argumentere for, at så bør disse indregnes under hensyntagen til det retvisende billede. Det retvisende billede er imidlertid ikke eksakt videnskab og der kan godt være flere heraf. Det er forfatterens holdning at lovgiver har bestemt at for virksomheder i regnskabsklasse A og B der ikke indregner indirekte Danske Revisorer Nr. 3 13

14 produktionsomkostninger, uanset om disse er væsentlige eller ej, så opfyldes kravet om det retvisende bilede. Når det er sagt bør ledelsen i en virksomhed dog forholde sig til den informationsværdi de selv og interessenterne ønsker, hvorfor det måske alligevel vil være en god idé at indregne de indirekte produktionsomkostninger som en del af varelageret. Angående indregning af skatteaktiver, så vil det være regnskabspraksis der fastlægger om et sådant aktiv skal indregnes eller ej. Hvis indregning vælges og skatteaktivet knytter sig til et skattemæssigt underskud vil det imidlertid være en vurdering af udnyttelsen af dette underskud der afgør hvilken kurs skatteaktivet skal indregnes til 7. Det sidste element med vurdering af udnyttelsen af det skattemæssige underskud er et regnskabsmæssigt skøn hvilket vi vil komme mere ind på i et senere afsnit. Angående indregning af afledte finansielle instrumenter, som eksempelvis swaps, optioner og terminsforretninger, er det for virksomheder i regnskabsklasse A ikke reguleret, hvorfor der nødvendigvis ikke er et krav om en efterfølgende indregning af ændringer i dagsværdien for et afledt finansielt instrument. Hvis ændringen i dagsværdi på et afledt finansielt instrument er et for årsregnskabet væsentligt beløb, bør dette afspejles i årsregnskabet under hensyntagen til det retvisende billede. Hovedreglen i årsregnskabsloven er at værdireguleringer på afledte finansielle instrumenter føres over resultatopgørelsen, men vedrørende sikringstransaktioner kan værdireguleringer på disse føres over egenkapitalen. Om værdiændringerne føres over resultatopgørelse eller egenkapital er ligeledes en del af den valgte regnskabspraksis. Ud over hvilke elementer der skal indgå i regnskabsposterne skal der ved valg af anvendt regnskabspraksis tages stilling til metoden for indregning, eksempelvis: 1. Kostpris 2. Dagsværdi 3. Amortiseret kostpris 4. Andet eksempelvis indre værdi på kapitalandele Valg af indregningsmetode er med andre ord også en del af regnskabspraksis og eksempelvis for en fast ejendom vil valget typisk stå mellem kostpris eller dagsværdi. Om eksempelvis renter indgår i kostprisen for en ejendom man selv opfører vil ligeledes være et valg af regnskabspraksis. Tilsvarende vil indregning af en ejendom til dagsværdi efter henholdsvis ÅRL 41, hvor en opskrivning føres over egenkapitalen, og ÅRL 38, hvor ændringer i dagsværdi herunder opskrivning sker via resultatopgørelsen, ligeledes være et valg af regnskabspraksis. Et andet valg af regnskabspraksis vil være om finansielle forpligtelser indregnes til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Til sidst skal nævnes at selve klassifikationen af aktiver og passiver i regnskabsposter også er valg af regnskabspraksis. 14 Danske Revisorer Nr. 3

15 Hvornår må regnskabspraksis ændres Et af Årsregnskabslovens grundlæggende principper går på reel kontinuitet og formel kontinuitet. Reel kontinuitet dækker over at opstilling, klassifikation og indregningsmetoder ikke skifter fra år til år mens formel kontinuitet betyder at ultimo balancen foregående år svarer til primobalancen i regnskabsåret. Således er udgangspunktet at den anvendte regnskabspraksis ikke ændres medmindre et af de følgende forhold gør sig gældende: Ændringen er påkrævet ifølge lovgivningen Ændringen medfører et mere retvisende billede. Ændringer i årsregnskabsloven samt skift til en højere regnskabsklasse vil kunne medføre at regnskabspraksis må ændres. Ved skift i regnskabsklasse er der dog en helt masse lempelser, som det ligger uden for denne artikel at gennemgå i detaljer. Da ændringer i årsregnskabsloven de sidste mange år har gået i retning af at lempe reglerne for virksomhederne i regnskabsklasse A og B vil ændringer i relation til første punkt være sjældne medmindre det er forårsaget af skift i regnskabsklasse. Hvornår giver et årsregnskab så et mere retvisende billede end et andet? Dette er næsten umuligt at svare på i generelle termer, men er noget den enkelte virksomhed må vurdere i den konkrete situation. Når dette er sagt, så skal det nævnes at moderne regnskabsteori er fortaler for det værdibaserede regnskabsprincip (dagsværdi) frem for det transaktionsbaserede regnskabsprincip (kostpriser). Så i en situation hvor man bevæger sig fra kostpris til dagsværdi vil det blive opfattet som en bevægelse i den rigtige retning og en sådan ændring vil som udgangspunkt være tilladt. Omvendt vil et principskifte fra dagsværdi til kostpris ikke være et skridt i den rigtige retning, hvorfor dette som udgangspunkt ikke er tilladt. Kun når helt særlige omstændigheder taler for det kan der ændres tilbage til kostpris, hvilket kunne være i en situation hvor dagsværdien på et aktiv ikke længere kan opgøres pålideligt. Dette vil dog kun være noget der sker rent undtagelsesvist. Ændring i regnskabspraksis Hvis regnskabspraksis ændres skal følgende oplyses i noterne: Beskrivelse af ændringen Begrundelse for ændringen Oplysning om beløbsmæssig indvirkning på aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Ovenstående vil typisk blive beskrevet i de indledende afsnit af anvendt regnskabspraksis, som er en del af noterne. For virksomheder i regnskabsklasse B er det jf. ÅRL 51 krævet at ændringer indarbejdes med tilbagevirkende kraft i sammenligningsåret. Omvendt kan det udledes at dette ikke er et krav for virksomheder i regnskabsklasse A, men for sammenlignelighedes skyl bør dette overvejes alligevel. Hvis årsrapporten indeholder en 5-års hoved & nøgletals oversigt som en del af ledelsesberetningen bør virksomheden hvis det er muligt korrigere tallene i denne for sammenlignelighedens skyld. For regnskabslæserens skyld er det vigtigt at informere om der er sket tilpasning eller ej af sammenligningstallene i en hoved & nøgletals oversigt. Såfremt der ikke sker en korrektion, bør det angives i tilknytning til hoved- & nøgletalsoversigten. I sjældne tilfælde kan der være forhold som bevirker at man ikke kan beregne effekten af ændringen i regnskabspraksis i tidligere perioder. Disse tilfælde kan være på grund af manglende information/datagrundlag, men udgangspunktet er, at dette kun vil ske meget sjældent. Omvendt kan det siges, at når der ændres fra værdiansættelse til kostpris og over til dagsværdi vil man skulle skønne på en dagsværdi i tidligere perioder baseret på den viden man har på et langt senere tidspunkt. Dette giver i praksis problemer for det er ikke muligt at selektere den viden man har i dag fra hvad man måske havde af viden for 1 eller 2 år siden. Derfor bør den dagsværdi man kommer frem til for tidligere år havde udgangspunkt i det samme sæt af informationer og således blive identisk med den aktuelle dagsværdi. Alt andet med at prøve at finde en dagsværdi tilbage i tid vil være tankespind, med mindre der faktisk foreligger en aktuel vurdering for tidligere år som bare ikke har været anvendt til brug for årsrapporten. Eksempel ændring i anvendt regnskabspraksis I det følgende beskrives et eksempel hvor en virksomhed er begyndt at medtage indirekte produktionsomkostninger som en del af kostprisen på egen producerede varer 8. Som udgangspunkt er der tale om en virksomhed i regnskabsklasse B hvor sammenligningstallene også ændres: Danske Revisorer Nr. 3 15

16 Forslag til tekst i indledning af anvendt regnskabspraksis: Anvendt regnskabspraksis er ændret på følgende område(r): I kostprisen på fremstillede færdigvarer indgår nu også indirekte produktionsomkostninger mod tidligere kun de direkte produktionsomkostninger. For en fyldestgørende beskrivelse af den nye regnskabspraksis henvises der til afsnittet fremstillede færdigvarer. Årsagen til ændringen er at de indirekte omkostninger til stadighed udgør en større andel af de samlede produktionsomkostninger hvorfor en indregning heraf bedre viser værdien af den løbende produktion til lager. Som følge af praksis ændringen er årets resultat før skat forøget med tkr. 400 (sidste år tkr. 200) og årets resultat efter skat tkr. 300 (sidste år tkr. 150). Varelageret og balancesummen er forøget med tkr (sidste år tkr. 600) mens egenkapitalen er forøget med tkr. 750 (sidste år tkr. 450). Bortset fra ovennævnte er regnskabspraksis uændret i forhold til tidligere år. Forslag til tekst under varebeholdninger i anvendt regnskabspraksis: Kostprisen for fremstillede færdigvarer og varer under fremstilling omfatter kostpris til råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte produktionsomkostninger. Indirekte produktionsomkostninger indeholder indirekte materialer og løn samt vedligehol- delse af og afskrivning på de i produktionen benyttede maskiner og bygninger. Når man regulerer en praksisændring med tilbagevirkende kraft betyder det at man aflægger årsregnskabet som om den nye praksis altid har været anvendt. Det medfører også at primo egenkapitalen i sammenligningsåret justeres med virkningen af praksisændringen, hvilket kan vises i egenkapitalopgørelse/-note, se figur 1. Nedenstående egenkapitalopgørelse/- note gør det muligt at sammenholde den seneste årsrapport fra før praksis ændringen til året hvor praksisændringen har effekt. Såfremt en virksomhed i et år vælger at implementere flere praksisændringer beskrives og begrundes disse særskilt ligesom de med den beløbsmæssige virkning specificeres hver for sig i anvendt regnskabspraksis og egenkapitalopgørelse/-note. Ændring i regnskabsmæssige skøn Ovenfor i artiklen er kommet med eksempler på ændring i anvendt regnskabspraksis. Sondringen mellem ændring i anvendt regnskabspraksis til ændring i regnskabsmæssige skøn er ofte det der volder problemer i praksis. Som nævnt vil indregningen af et skatte aktiv være relateret til regnskabspraksis, mens værdiansættelsen af skatteaktivet vil være baseret på et regnskabsmæssigt skøn. Definitionen på et regnskabsmæssigt skøn er ledelsens vurdering af det mest sandsynlige økonomiske forløb eller udfald af fremtidige begivenheder og den virkning, disse forventes at få på posterne i årsregnskabet 9. Årsregnskabslovens 52 stiller krav om indregning af effekten af ændringer i regnskabsmæssige skøn i det år man aflægger regnskab for. Således går man ikke tilbage i tid og korrigerer sammenligningstal mv. såfremt man efterfølgende er blevet klogere mht. et skøn for tidligere år. Årsregnskabslovens 54 stiller krav om at væsentlige ændringer i regnskabsmæssige skøn forklares herunder med beløbsmæssig påvirkning på regnskabsåret. Da foranstående paragraffer alene omhandler virksomheder i regnskabsklasse B, må det igen konstateres at virksomhederne i regnskabsklasse A på dette område kun er reguleret af årsregnskabslovens overordnede bestemmelser. Såfremt der er tale om så væsentlige forhold at det har betydning for forståelsen af årsregnskabet, sikrer disse overordnede bestemmelser dog at der skal informeres herom i regnskabet uanset hvad. Eksempler på regnskabsmæssige skøn omfatter følgende vurderinger: Scrapværdi på anlægsaktiver Afskrivningsperiode på anlægsaktiver Nedskrivninger på anlægsaktiver Hensættelse til tab på tilgodehavender Ukurans på varelager / Et varelagers nettorealisationsværdi Opgørelsesmetode på IPO tillæg Udnyttelsen af et skattemæssigt underskud Hensættelse til garantiforpligtelser/-reparationer Dagsværdi på anlægsaktiver herunder forudsætninger i en afkastbaseret model En forklaring i årsregnskabet på ændringer i regnskabsmæssige skøn vil typisk placeres Figur 1 - Egenkapitalopgørelse/-note Selskabs-kapital Overskur Overført Foreslået ved emission resultat udbytte i alt Egenkapital pr x1 jf. årsrapport 20x , Ændring af regnskabspraksis Korrigeret egenkapital pr x Udloddet udbytte Overført jf. resultatdisponering Egenkapital pr x Udloddet udbytte Overført jf. resultatdisponering Egenkapital pr x Danske Revisorer Nr. 3

17 samme sted som beskrivelsen om ændring i regnskabspraksis nemlig i starten af anvendt regnskabspraksis. Afhængigt af kompleksiteten i det regnskabsmæssige skøn som ændres vil forklaringen herpå variere i omfang. En relativ simpel beskrivelse hvor scrapværdier og afskrivningsperiode for materielle anlægsaktiver ændres kan udformes således: Levetid og scrapværdi på virksomhedens portefølje af ejendomme er revurderet. Levetiden er forhøjet fra 40 til 50 år, mens scrapværdierne er vurderet individuelt for den enkelte ejendom. Generelt er scrapværdierne i gennemsnit forhøjet med 25 %. Ændringen betyder at det nuværende niveau for de årlige afskrivninger på ejendomme med virkning fra indeværende regnskabsår falder fra tkr til tkr Efter skat har ændringen en årlig positiv resultat effekt med tkr. 187,5. Den bogførte værdi af virksomhedens ejendomme forhøjes dermed med tkr. 250, mens egenkapitalen påvirkes positivt med tkr. 187,5. Fundamentale fejl I regnskabsverdenen arbejdes der med begrebet fundamentale fejl. Begrebet dækker over fejl i tidligere aflagte årsregnskaber som bevirker at disse årsregnskaber ikke længere kan anses for at være retvisende. Fundamentale fejl skal ses i forhold til andre (mindre) fejl som ikke bevirker at årsregnskaber fra tidligere år ikke er retvisende. Om en fejl er fundamental eller ej vil altid afhænge af en subjektiv bedømmelse medmindre det er så åbenlyst at regnskaber fra tidligere år er misvisende eller at fejlen er uden betydning for regnskabslæser. Hvis man er i Eksempel på korrektion af en fundamental fejl I det følgende beskrives et eksempel hvor en virksomhed som følge af en opsætningsfejl i et IT system har genereret en fejlagtig rapport til brug for en ukurans hensættelse, hvorved den bogførte værdi i tidligere årsrapporter har været for høj. Udgangstvivl om en fejl er fundamental eller ej er det forfatterens erfaring at netop fordi man er tvivl er der tale om et væsentligt forhold og dermed meget ofte en fundamental fejl. I så fald skal man hellere bruge krudtet på at få indarbejdet denne fejl korrekt i årsregnskabet i stedet for at søge efter argumenter for at det ikke er en væsentlig fejl 10. Fundamentale fejl går på de indregnede eller manglende indregning af beløb i resultatopgørelse, balance, evt. pengestrømsopgørelse og noter. Hvis der alene er tale om fejl i tekstmæssige informationer i et tidligere aflagt årsregnskab kan dette korrigeres året efter ved en tekstmæssig forklaring herpå i årsregnskabet. En fundamental fejl kan opstå ved eksempelvis en regnefejl, systemfejl i et IT system eller fordi en aftale/kontrakt mv. er blevet misfortolket eller helt mangler at bliver medtaget i årsregnskabet. En regnefejl kan opstå fordi der har været en formel fejl i et regneark eksempelvis i et anlægskartotek således at afskrivninger er blevet beregnet forkert. En anden type kan være hvor en rapportgenerator i et ERP system er sat op til at beregne ukurans på varelageret, men at denne opsætning er forkert og dermed hensættelsesbeløbet blevet forkert ud fra de givne forudsætninger. Ligeledes vil det være en fundamental fejl såfremt der i tidligere årsrapporter eksempelvis var glemt hensættelse af bonus til medarbejdere og kunder fordi man helt havde overset de kontraktlige forpligtelser man har hertil. I det sidste tilfælde skal det understreges at der ikke er tvivl om beløbsstørrelsen men alene er tale om ren og skær forglemmelse. I forhold til en fundamental fejl skal ses fejl i skøn og vurderinger som er omtalt i forrige afsnit. Hvis en virksomhed således i tidligere år har skønnet at et skattemæssigt underskud indenfor en kortere tidsperiode kan anvendes 100% og i et efterfølgende regnskabsår erkender at dette skøn har været forkert da det nu ikke længere kan forventes at blive udnyttet. Sådanne fejl i skøn og vurderinger er som tidligere nævnt ændring i regnskabsmæssige skøn og skal behandles som sådan jævnfør forrige afsnit. I årsregnskabsloven er det Årsregnskabslovens 52 og 54 som regulerer hvordan fundamentale fejl skal behandles, hvorfor det kan konstateres igen, at der ikke er nogen detailregulering for virksomheder i regnskabsklasse A. Disse virksomheder må derfor lade sig inspirere af hvordan reglerne fungerer for regnskabsklasse B. Efter disse regler skal en fejl klassificeret som fundamental korrigeres med tilbagevirkende kraft efter samme fremgangsmåde som ændring i anvendt regnskabspraksis. Afhængigt af om fejlen alene vedrører sammenligningsåret eller går længere tid tilbage, så indarbejdes der en korrektion i sammenligningsåret og/eller på primo egenkapitalen i sammenligningsåret samt en eventuel en 5 års hoved- & nøgletals oversigt. Figur 2 Selskabs-kapital Overskur Overført Foreslået ved emission resultat udbytte i alt Egenkapital pr x1 jf. årsrapport 20x , Ændring af regnskabspraksis Korrigeret egenkapital pr x Udloddet udbytte Overført jf. resultatdisponering Egenkapital pr x Udloddet udbytte Overført jf. resultatdisponering Egenkapital pr x Danske Revisorer Nr. 3 17

18 Afslutning I ovenstående artikel er det fremhævet at regelgrundlaget for ændring af regnskabspraksis, ændring i regnskabsmæssige skøn og fundamentale fejl er begrænset når det drejer som virksomheder i regnskabsklasse A, mens tilsvarende regler bliver mere detaljeret for virksomheder i regnskabsklasse B. Ligeledes findes der regnskabsvejledninger som virksomhederne ikke er tvungne til at følge, men som kan anvendes til inspiration hvis nødvendigt. Effekten af ændringer i anvendt regnskabspraksis og fundamentale fejl korrigeres med tilbagevirkende kraft, mens effekten af ændringer i regnskabsmæssige skøn ikke påvirker sammenligpunktet er en virksomhed i regnskabsklasse B, hvor sammenligningstallene også ændres: Forslag til tekst i indledning af anvendt regnskabspraksis: Fundamentale fejl vedrørende tidligere aflagte årsrapporter: I forbindelse med aflæggelsen af årsrapporten har vi opdaget at varebeholdninger i tidligere perioder har været opgjort fejlagtigt. Nedskrivning for ukurans på virksomhedens beholdning af handelsvarer har været automatisk beregnet i virksomhedens IT system baseret på informationer om anskaffelsestidspunkter og omsætningshastigheder mv. Desværre har denne automatiske beregning været sat forkert op således at opgørelsen af varebeholdninger har været værdiansat for højt i årsregnskabet. Fejlen er nu blevet rettet og årsregnskabet herunder sammenligningstal er blevet korrigeret som en fundamental fejl. Fejlen i værdiansættelsen af varebeholdninger i primo lageret udgjorde tkr. 460 pr x1 mod tkr.380 pr x0. Sammenligningstal i resultatopgørelse og balance er korrigeret herfor således at resultateffekten i 20x1 udgør negativt tkr. 80 før skat og tkr. 60 efter skat. Varelageret er i sammenligningsåret tilpasset med en reduktion på tkr. 460, mens egenkapital og udskudt skat er reduceret med henholdsvis tkr. 345 og tkr. 115 i sammenligningsåret. Når man regulerer en fundamental fejl med tilbagevirkende kraft betyder det at man aflægger årsregnskabet som om fejlen aldrig var opstået. Hvis fejlen alene vedrører sammenligningsåret kvorrigerer man alene i dette år, men hvis fejlen går længere tilbage vil det være nødvendigt at korrigere den egenkapital man starter med i sammenligningsåret. For i så fald at sikre sammenhængen for regnskabslæser til seneste aflagte årsrapport er det nødvendigt at præsentere en egenkapitalopgørelse/-note hvor denne sammenhæng til den senest aflagte årsrapport vises. Et eksempel på hvordan sidstnævnte foretages kan vises som følgende 11 : ningstal. Uanset om der er tale om ændring i anvendt regnskabspraksis, ændring i regnskabsmæssige skøn eller fundamentale fejl er det forfatterens anbefaling at forholdet forklares grundigt og præcist i årsregnskabet samt at der beløbsmæssigt redegøres for hvordan forholdet påvirker regnskabsåret og tidligere perioder hvis nødvendigt. 1 Det ligger ikke indenfor artiklens formål at komme nærmere ind på regnskabspligten jf. ÅRL. 2 Jævnfør ÅRL 11 og ÅRL 11 stk. 3, 2 pkt. jf. ÅRL 13 stk Regnskabsvejledningen for mindre virksomheder er under opdatering, men baseret på et foreliggende udkast forventes der ikke ændringer til de områder som artiklen vedrører. 5 IPO står for indirekte produktionsomkostninger. 6 For virksomheder i regnskabsklasse C er der krav om indregning. 7 Hvis underskuddet vurderes udnyttet indenfor en kortere årrække typisk mellem 3-5 år sættes værdien til kurs 100 (fuld værdi). Hvis udnyttelsen af underskuddet er yderst usikkert vil alternativet være ikke at indregne skatteværdien af underskuddet som et aktiv. 8 IPO andelen er beregnet til tkr ultimo regnskabsåret, tkr. 600 primo regnskabsåret og tkr. 400 primo sammenligningsåret. Påvirkningen af ændringen i anvendt regnskabspraksis på primoegenkapitalen i sammenligningsåret bliver derfor tkr (Ændring tkr. 400 korrigeret for udskudt skat 25 %). 9 Regnskabsvejledning nr. 3 punkt Jævnfør ÅRL 138, stk. 6 kan virksomheder under særlige betingelser omgøre en årsrapport herunder efter påbud fra Erhvervsstyrelsen. Bekendtgørelse nr. 52 af 24. januar 2012 (indsendelsesbekendtgørelsen) 6 regulerer når dette er muligt. 11 Ændring i primoegenkapital i sammenligningsåret fremkommer som fejlen tkr. 345 korrigeret for udskudt skat med 25 %. 18 Danske Revisorer Nr. 3

19 Færdige regnskaber med XBRL, kvalitetssikring med ISCQ 1 og ISA er - og alt det andet det er alt sammen en del af den totale revisorløsning IT Revisor fra Focus IT - nu også i skyen Revisors komplette skrivebord i skyen Vi har samlet alt det bedste i ReviSky til en fast pris pr. bruger Du skal have en PC, printer og internetforbindelse alt hvad du ellers skal bruge, kommer ud af skyen - IT Revisor systemet Komplet fagligt standardindhold Integration til IT Business kunder - Revisoft SKBE, VIRK og DPR - Karnov RevisorBiblioteket Online - MS Office MS Exchange/Outlook Det eneste du selv skal komme med, er dine digitale certifikater og dine egne data. Der er valgt den mest kompromisløse sikkerhed med sikker login, antivirus, antispam og firewall beskyttelse, foruden backup af data og driftsovervågning med programopdatering. Vi leverer den samlede løsning understøttet af den bedste moderne teknologi fra IBM, Microsoft, Citrix og VMware m.fl., hosted hos Interxion og serviceret af IT Company. Telefon Læs mere om ReviSky ReviSky-annonce.indd 1 Danske Revisorer Nr. 3 09:15:35 19

20 Reglerne for kørsel i varebiler på gule plader ændres Af skatte- og momskonsulent Julie Sloth Petersen, RSM Plus og momsdirektør Søren Engers Pedersen, Timetax A/S Der er 2 ændringer på vej for varebiler på gule plader. Indenfor en kort tidshorisont, bliver det muligt at køre privat i op til 20 dage om året i en varebil på gule plader med en tilladt totalvægt på max. 3 tons, ved betaling af en dagsafgift på ca. 220 kr. til dækning af både skat, moms og privatbenyttelsesafgift. Fra og med 1. januar 2013 skal varebiler på gule plader med en tilladt totalvægt på max. 4 tons være forsynet med virksomhedens/arbejdsgiverens logo eller navn, samt CVR- nummer. Udenlandske virksomheder skal desuden være registreret i RUT-registret. Artiklen vil give et overordnet indblik i momsreglerne for varebiler på gule plader og hvad ændringerne vil betyde for virksomhederne fremadrettet. Hvornår anvendes en varebil fuldt erhvervsmæssigt Varebiler på gule plader må kun anvendes fuldt erhvervsmæssigt, hvorved forstås i tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, uanset virksomheden er helt eller delvist momsfritaget. Varebiler, som må anvendes delvist privat, registreres på såkaldte papegøjeplader, og omfattes ikke af ændringerne. Ved at anvende varebilen fuldt erhvervsmæssigt (indregistreret på gule plader), opnår virksomheden fuld fradragsret for moms vedrørende såvel anskaffelse som drift, og herudover en besparelse på registreringsafgiften. Indregistreringen forudsætter, at varebilen ikke er indrettet med siddepladser i varebilens lastrum. En varebil skal efter en naturlig sproglig forståelse være indrettet til transport af varer, værktøj, materiel o.l. Det har ingen betydning om lastrummet er åbent eller lukket. Har virksomheden trukket momsen fra ved købet af varebilen, er det ikke tilladt at køre privat i varebilen. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads anses for at være privat kørsel og er derfor som udgangspunkt ikke tilladt. Dagsafgiften vil dog gøre det tilladt i indtil 20 dage om året, at anvende en varebil på gule plader med en tilladt totalvægt på max. 3 tons til privat kørsel. Der gælder imidlertid visse former for kørsel, hvor det momsmæssigt tillades privat kørsel, uden at virksomheden skal købe et dagskort. Det gælder kørsel: Til skiftende arbejdspladser 25-dagesreglen praktisk tilrettelæggelse af arbejdet Ved tilkaldevagt Skiftende arbejdssteder: Der gælder momsmæssigt ingen begrænsninger for hvor mange dage en medarbejder kan køre mellem hjem og skiftende arbejdspladser når arbejdets karakter nødvendiggør kørslen, varebilen er forsynet med relevant værktøj, eller der er etableret et lager på medarbejderens bopæl virksomheden har ret til fuld skattemæssig afskrivning på varebilen. Der foreligger skiftende arbejdspladser, når arbejdet skifter på grund af dets karakter og arbejdsfunktionen på et sted er tidsbegrænset. Har virksomheden modsætningsvis to eller flere faste forretningsadresser, hvor medarbejderen arbejder skiftevis, er der ikke tale om skiftende arbejdspladser, men privat kørsel mellem hjem og en fast arbejdsplads. 25-dagesreglen: Det tillades i op til25 dage om året pr. køretøj, at køre hjem i en varebil på gule plader, når den skal anvendes til erhvervsmæssig kørsel den næste dag. Der skal føres kørselsregnskab med angivelse af bestemmelsesstedet for den erhvervsmæssige kørsel, som kan dokumentere at 25-dagesreglen er overholdt. Tilkaldevagt: Det er også tilladt, at køre hjem i varebilen, når medarbejderen som led i en vagtordning skal være til rådighed udenfor normal 20 Danske Revisorer Nr. 3

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Generelt for eksternt regnskab

Generelt for eksternt regnskab Generelt for eksternt regnskab Der er samme regnskabsprincip om regnskabet aflægges efter A eller B Forskellen er i opstillingen! Begge indebærer oprettelse af anlægskartotek og beregning af udskudt skat

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

God regnskabspraksis

God regnskabspraksis God regnskabspraksis i DLBR kort fortalt Dagsværdi Mælke - kvoter Udskudt skat Gældsforpligtelser Anlægsnote 1 Indhold Aflægning af regnskab efter reglerne i klasse B............. 6 Måling til dagsværdi..................................

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Årsrapport 2014 (sammendrag)

Årsrapport 2014 (sammendrag) Dansk Revision Korsør godkendt revisionsaktieselskab Jens Baggesens Gade 35 DK-4220 Korsør korsoer@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 37 34 24 Telefax: +45 58 37 30 23 CVR: DK 29 91

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Oplistning af væsentlige begreber/forhold i Rvl 14:

Oplistning af væsentlige begreber/forhold i Rvl 14: Regnskabsvejledning 14: Indkomstskatter. Oplistning af væsentlige begreber/forhold i Rvl 14: Afsnit: Årets skat i resultatopgørelsen: Årets aktuelle skat: Skat af skattepligtig indkomst XXX + Regulering

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013

Andelsselskabet Klitmøller Vandværk Cvr-nr. 25064917. Årsrapport for 2013 Cvr-nr. 25064917 Årsrapport for 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 4 Virksomhedsoplysninger 5 Anvendt regnskabspraksis 6 Resultatopgørelse 8

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Axcel Management A/S. Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Axcel Management A/S Årsrapport 1. januar 2011-31. december 2011 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger Virksomhedsoplysninger...

Læs mere

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013

Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75 53 00 00 Telefax 75 53 00 38 www.deloitte.dk Gråsten Fjernvarme A.m.b.a. CVR-nr. 28667809 Årsrapport

Læs mere

Side 1 af 6 Indsendelse af regnskabsoplysninger Sprog Dansk Dato for 08 aug 2011 10:25 offentliggørelse Resumé Hvad er nyt? Hvor fås vejledningen? I denne vejledning kan du hente hjælp til at udfylde rubrikkerne

Læs mere

Ændringer til årsregnskabsloven

Ændringer til årsregnskabsloven Ændringer til årsregnskabsloven i høring Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport for 1. juli 2011-30. juni 2012 (4. regnskabsår) Årsrapport er fremlagt

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Varebeholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Specifikation I Varebeholdninger 1.

Læs mere

KOMDIS A/S. Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013

KOMDIS A/S. Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013 KOMDIS A/S Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/06/2013 Carsten Hagen Britze Dirigent Side 2 af 18 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Gelsted Vandværk v/formand Søren Hansen Engvej 67, Gelsted 4160 Herlufmagle. CVR. nr. 20977310. Årsrapport for året 2014

Gelsted Vandværk v/formand Søren Hansen Engvej 67, Gelsted 4160 Herlufmagle. CVR. nr. 20977310. Årsrapport for året 2014 v/formand Søren Hansen Engvej 67, Gelsted 4160 Herlufmagle CVR. nr. 20977310 Årsrapport for året 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Virksomhedsoplysninger...3 Bestyrelsens påtegning...4 Revisors

Læs mere

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke R3 Revision Godkendt Revisionsanpartsselskab Hundige Strandvej 210 B 2670 Greve Telefon: 43 90 50 05 Cvr. nr. 33 16 40 76 www.r3revision.dk Grundejerforeningen Balders Have Frodes Have 13 3650 Ølstykke

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

"Beplantningsselskabet Staushede" Aktieselskab CVR-nr. 11 13 32 15. Årsrapport 2008

Beplantningsselskabet Staushede Aktieselskab CVR-nr. 11 13 32 15. Årsrapport 2008 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Frodesgade 125 Postboks 200 6701 Esbjerg Telefon 79 12 84 44 Telefax 79 12 84 55 www.deloitte.dk "Beplantningsselskabet Staushede" Aktieselskab

Læs mere

Résidence Masséna Nice A/S CVR-nr. 78 81 96 18 Årsrapport 2004/05

Résidence Masséna Nice A/S CVR-nr. 78 81 96 18 Årsrapport 2004/05 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Klædemålet 9 2100 København Ø Telefon 39 17 03 33 Telefax 39 27 03 33 www.deloitte.dk Résidence Masséna Nice A/S CVR-nr. 78 81 96 18

Læs mere

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17

Aarhus Hjælper CVR-nr. 35 36 67 17 CVR-nr. 35 36 67 17 Årsrapport for regnskabsåret 10.09.13-31.12.13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR.

Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. Lynettens Vindkraft I/S c/o Kim Birkholm Frederiksen Teglholm Allé 9 B 1. th. 2450 København SV ÅRSREGNSKAB 2009 CVR NR. 18 66 11 01 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på interessentskabets ordinære

Læs mere

Overgangsbekendtgørelsen

Overgangsbekendtgørelsen vedrørende Overgangsbekendtgørelsen Den længe ventede bekendtgørelse er nu en realitet Væsentligt supplement 2 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt Bekendtgørelse om undtagelser fra lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E:

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E: Den 7. august 2014 blev der i sag nr. 111/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Flemming M. Nielsen afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 10. september 2013 har Revisortilsynet i medfør

Læs mere

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13

Frydenland Innovation ApS CVR-nr. 32306586. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Innovation ApS CVR-nr.

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2014 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44 CVR-nr. 32 44 30 44 Årsrapport for tiden 01.09.09-31.12.10 Nærværende årsrapport er godkendt på den ordinære generalforsamling, den / 2011 Dirigent: STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem

Læs mere

Registrerede revisorer Kalundborgvej 4-42};J Gørlev

Registrerede revisorer Kalundborgvej 4-42};J Gørlev Andelsselskabet Gørlev Vandforsyning Kirkestien 3A 4281 Gørlev Årsrapport for 2011, I II, I Registrerede revisorer Kalundborgvej 4-42};J Gørlev Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

A/S Houborg Plantage CVR-nr. 24 25 52 12. Årsrapport 2002

A/S Houborg Plantage CVR-nr. 24 25 52 12. Årsrapport 2002 A/S Houborg Plantage CVR-nr. 24 25 52 12 Årsrapport 2002 A/S Houborg Plantage Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Hensatte forpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61

Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61 Notora ApS CVR-nr. 35 46 97 61 Årsrapport 2013/14 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 5. november 2014. Michael Lauridsen Dirigent Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg 03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 26 16 00 81 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (7. regnskabsår) www.arosbolig.dk regnskab 2008 1 Årsberetning Hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Egenkapital Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Skema i RL I. Virksomhedskapital II. Overkurs ved emission III. Reserve for opskrivninger

Læs mere

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S

Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport 2014 Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Ejendomsselskabet Borups Allé P/S Årsrapport for perioden 31. juli 2014 31. december 2014 CVR 36 05 53 83 (1. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og

Læs mere

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg Årsrapport for tiden 1. juni 2012-31. maj 2013 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Side Ledelsesberetning

Læs mere

Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J. CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB

Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J. CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB Vindmøllelaug Århus Bugt I/S c/o Niels Jørgen Madsen, Guldregnvej 12 8462 Harlev J CVR. nr. 32 50 53 68 ÅRSREGNSKAB 1. januar 2010-31. december 2010 (1. regnskabsår) Godkendt på den ordinære generalforsamling

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10

NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 NORDDJURS ANTENNEFORSYNING A.M.B.A. ÅRSRAPPORT FOR 2009/10 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Anvendt regnskabspraksis 4 Resultatopgørelse

Læs mere

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg

PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. Haraldsdalvej 11 B, Padborg Årsrapport for tiden 1. juni 2014-31. maj 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Påtegninger Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Side Ledelsesberetning

Læs mere

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende

kendelse: Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende Den 28. juni 2013 blev der i sag nr. 62/2012 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor D afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 21. august 2012 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43,

Læs mere

Mekoprint Holding A/S CVR-nr. 30 27 79 02

Mekoprint Holding A/S CVR-nr. 30 27 79 02 CVR-nr. 30 27 79 02 Årsrapport for 2012/13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011

Andelsselskabet. Bønsvig - Stavreby Vandværk. 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Andelsselskabet Bønsvig - Stavreby Vandværk 4720 Præstø -------------- Regnskab for året 2009/2010 samt Budget 2010/2011 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, afholdt den 19. september 2010

Læs mere

Nødebo Vandværk a.m.b.a. Kildeportvej 16 3480 Fredensborg. CVR nr. 32 51 91 05

Nødebo Vandværk a.m.b.a. Kildeportvej 16 3480 Fredensborg. CVR nr. 32 51 91 05 Nødebo Vandværk a.m.b.a. Kildeportvej 16 3480 Fredensborg CVR nr. 32 51 91 05 ÅRSRAPPORT FOR 2014 Godkendt på vandværkets ordinære Generalforsamling den 30/3 2015 Dirigent www.dossing.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

GUNDSØMAGLE VANDVÆRK a.m.b.a. (CVR nr. 33 83 70 89) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle 4000 Roskilde. Årsrapport 1. januar 2013 til 31.

GUNDSØMAGLE VANDVÆRK a.m.b.a. (CVR nr. 33 83 70 89) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle 4000 Roskilde. Årsrapport 1. januar 2013 til 31. GUNDSØMAGLE VANDVÆRK a.m.b.a. (CVR nr. 33 83 70 89) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle 4000 Roskilde Årsrapport 1. januar 2013 til 31. december 2013 Resultatbudget 2014 og 2015 Godkendt på vandværkets ordinær

Læs mere

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 Jelling Golfklub Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling Årsrapport for 2014 CVR-nr. 15 92 84 92

Læs mere

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper:

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: Reviderede noter: 3 Værdiansættelsesprincipper Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: 3.1 Koncerngoodwill

Læs mere

I/S Vester Sottrup Vandværk. Årsrapport for 2013

I/S Vester Sottrup Vandværk. Årsrapport for 2013 Degneløkke 14 Vester Sottrup 6400 Sønderborg CVR-nr. 16661376 Årsrapport for 2013 80. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 11.03.14 Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

Registrerede revisorer

Registrerede revisorer Andelsselskabet Gørlev Vandforsyning Kirkestien 3A 4281 Gørlev Årsrapport for 2010 Registrerede revisorer Kalundborgvej 4-4281 Gørlev Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49

Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne CVR-nr. 26 77 43 49 Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på det ordinære bestyrelsesmøde d. 5. maj 2015 Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Læs mere

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro Industrivej 40, 9440 Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Årsrapport for 2007/08 for perioden 1. juli 2007-30. juni 2008 (12 måneder) 50. regnskabsår Ordinær generalforsamling

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 1 Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 2010 Cvr. Nr. 24 74 48 17 2 Indholdsfortegnelse Ledelsens påtegning...side 3 Revisionserklæringer...side 4 Redegørelse...side 6 Resultatopgørelse...side

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond Vedbæk Havn

Den Erhvervsdrivende Fond Vedbæk Havn Den Erhvervsdrivende Fond Vedbæk Havn Vedbæk CVR nr. 11 63 70 35 Årsrapport 2009 Årsregnskabet er fremlagt og godkendt på fondens bestyrelsesmøde. Vedbæk, den / 2010 Jens Ive Formand 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

I/S Vester Sottrup Vandværk. Årsrapport for 2014

I/S Vester Sottrup Vandværk. Årsrapport for 2014 Degneløkke 14 Vester Sottrup 6400 Sønderborg CVR-nr. 16661376 Årsrapport for 2014 81. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på foreningens ordinære generalforsamling den 09.03.15 Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013

Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86 72. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Papirfabrikken 26 8600 Silkeborg Telefon 89207000 Telefax 89207005 www.deloitte.dk Foreningen for erhvervsilkeborg CVR-nr. 33 54 86

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS c/o Iversen & Co. ApS Bredgade 25 H, 2. 1260 København K CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport for 1. juli 2010-30. juni 2011 (3. regnskabsår) Årsrapport er fremlagt

Læs mere

Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.a. CVR-nr. 33 57 08 56

Halsted Fjernvarmeværk A.m.b.a. CVR-nr. 33 57 08 56 CVR-nr. 33 57 08 56 Årsrapport for regnskabsåret 01.07.13-30.06.14 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB

Læs mere

Brørup Revisionskontor

Brørup Revisionskontor Brørup Revisionskontor Registreret revisionsanpartsselskab BRYGGERSTRÆDE 20 6650 BRØRUP TLF. 75 38 16 77 FAX 75 38 38 40 revision@br-rev.dk CVR 13 26 09 82 Intern årsrapport BEPLANTNINGSSELSKABET STAUSHEDE

Læs mere

GUNDSØMAGLE VANDVÆRK a.m.b.a. (CVR nr. 33 83 70 89) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle. 4000 Roskilde. Årsrapport 1. januar 2014 til 31.

GUNDSØMAGLE VANDVÆRK a.m.b.a. (CVR nr. 33 83 70 89) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle. 4000 Roskilde. Årsrapport 1. januar 2014 til 31. www.primarevision.dk GUNDSØMAGLE VANDVÆRK a.m.b.a. (CVR nr. 33 83 70 89) Ladegårdsvej 11 Gundsømagle 4000 Roskilde Årsrapport 1. januar 2014 til 31. december 2014 Resultatbudget 2015 og 2016 Godkendt på

Læs mere

ABF Lundbis. Lundbyesgade 7, 7A og Bissensgade 18, 8000 Århus C. Årsrapport for 2010. (32. regnskabsår)

ABF Lundbis. Lundbyesgade 7, 7A og Bissensgade 18, 8000 Århus C. Årsrapport for 2010. (32. regnskabsår) Lundbyesgade 7, 7A og Bissensgade 18, 8000 Århus C Årsrapport for 2010 (32. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2011 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning...

Læs mere

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67

Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Aarhus klatreklub Dortesvej 43 8220 Brabrand CVR-nr. 33 28 72 67 Foreningsregnskab 2012 Indhold 1 Foreningsoplysninger 1 Påtegninger Bestyrelsenspåtegning 2 Revisors erklæring om assistance 3 Bestyrelsesberetning

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10

Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.a., Aabybro CVR-nr. 17 77 97 10 Årsrapport for 2011/12 Ordinær generalforsamling afholdes på Hotel Søparken, den 22/8 2012, kl. 19.30 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

WATERFRONT COMMUNICATION A/S

WATERFRONT COMMUNICATION A/S WATERFRONT COMMUNICATION A/S Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2013 Finn Elkjær Dirigent Side 2 af 15 Indhold

Læs mere

Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119. Opgørelse af skattepligtig indkomst for indkomståret 2014 (Regnskabsåret 2014)

Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119. Opgørelse af skattepligtig indkomst for indkomståret 2014 (Regnskabsåret 2014) Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33 96 35 56 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 14 66 00 Telefax 63 14 66 12 www.deloitte.dk Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr.

Læs mere

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S

Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S CVR-nr.: 31 61 38 76 Skandia Asset Management Fondsmæglerselskab A/S Halvårsrapport 2013 HALVÅRSRAPPORT 2013 SELSKABSOPLYSNINGER... 3 LEDELSESBERETNING... 4 PÅTEGNINGER... 5 RESULTAT- OG TOTALINDKOMSTOPGØRELSE

Læs mere

MEDIE DISTRIBUTION ApS

MEDIE DISTRIBUTION ApS MEDIE DISTRIBUTION ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/03/2013 Niels Bo Sørensen Blücher Dirigent Side 2

Læs mere

Andelsselskabet Eskebjerg - Enghave Vandværk (CVR nr. 32 63 33 58) Arnakkevej 30 A 4593 Eskebjerg. Årsrapport 1. januar 2013 til 31.

Andelsselskabet Eskebjerg - Enghave Vandværk (CVR nr. 32 63 33 58) Arnakkevej 30 A 4593 Eskebjerg. Årsrapport 1. januar 2013 til 31. Andelsselskabet Eskebjerg - Enghave Vandværk (CVR nr. 32 63 33 58) Arnakkevej 30 A 4593 Eskebjerg Årsrapport 1. januar 2013 til 31. december 2013 Resultatbudget 2014 og 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Årsberetning...

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

Dansk Aktionærforening

Dansk Aktionærforening Dansk Aktionærforening CVR-nr. 12 32 83 03 Årsrapport 2014 Godkendt på foreningens repræsentantskabsmøde den 29. maj 2015 Dirigent: Foreningsoplysninger Forening Dansk Aktionærforening Amagertorv 9, 3.

Læs mere

Værebro Vandværk A.m.b.a. Hvedevej 8 4040 Jyllinge

Værebro Vandværk A.m.b.a. Hvedevej 8 4040 Jyllinge Værebro Vandværk A.m.b.a. Hvedevej 8 4040 Jyllinge CVR-nummer: 51284615 ÅRSRAPPORT 1. januar 2013 til 31. december 2013 Godkendt på vandværkets ordinær generalforsamling afholdt den: Som dirigent: INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18

egetæpper a/s Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Delårsrapport 2008/09 (1. maj - 31. oktober 2008) CVR-nr. 38 45 42 18 Indhold Hoved- og nøgletal for koncernen 2 Ledelsespåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Resultatopgørelsen for perioden 1. maj - 31. oktober

Læs mere

Brørup Revisionskontor

Brørup Revisionskontor Brørup Revisionskontor Registreret revisionsanpartsselskab BRYGGERSTRÆDE 20 6650 BRØRUP TLF. 75 38 16 77 FAX 75 38 38 40 revision@br-rev.dk CVR 13 26 09 82 BEPLANTNINGSSELSKABET STAUSHEDE AKTIESELSKAB

Læs mere

Tjebberup Vandværk a.m.b.a.

Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Tjebberup Vandværk a.m.b.a. Årsregnskab 2013 Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors erklæring 4 Anvendt regnskabspraksis 5 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 7 Balance

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2014 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03

Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Aalborg-Nørresundby Antenneforening CVR-nr. 17 10 02 03 Årsrapport for 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige

Læs mere

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10

Hals Vandværk AmbA CVR-nr. 33 63 36 10 CVR-nr. 33 63 36 10 Årsrapport for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Læs mere

Fonden-Gimle. Årsrapport for 2009 10. regnskabsår. Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde. CVR-nr. 25 36 12 37

Fonden-Gimle. Årsrapport for 2009 10. regnskabsår. Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde. CVR-nr. 25 36 12 37 Fonden-Gimle Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde CVR-nr. 25 36 12 37 Årsrapport for 2009 10. regnskabsår Indholdsfortegnelse Oplysninger om fonden 1 Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors påtegning 3 Ledelsesberetning

Læs mere

kendelse: Den erklæring, der ligger til grund for klagen, er en erklæring med sikkerhed og omfattet af lovens 1, stk. 2.

kendelse: Den erklæring, der ligger til grund for klagen, er en erklæring med sikkerhed og omfattet af lovens 1, stk. 2. Den 19. februar 2015 blev der i sag nr. 053/2014 Revisortilsynet mod statsautoriseret revisor Morten Frederik Clauson-Kaas afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 4. juli 2014 har Revisortilsynet,

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S Årsregnskabet for moderselskabet NNE Pharmaplan A/S er en integreret del af årsrapporten 2009 for NNE Pharmaplan NNE Pharmaplan A/S Resultatopgørelse

Læs mere

Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119. Årsrapport 2014

Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Tværkajen 5 Postboks 10 5100 Odense C Telefon 63 14 66 00 Telefax 63 14 66 12 www.deloitte.dk Paarup El-forsyning A.m.b.a. CVR-nr. 12681119

Læs mere

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10

Andelsboligforeningen Lundingsgade 10 Lundingsgade 10, 8000 Århus C Årsrapport for 2009 (4. regnskabsår) Vedtaget på andelsboligforeningens ordinære generalforsamling, den / 2010 dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Blaaholm A/S. Limfjordsvej 13, 6715 Esbjerg N. Årsrapport for. 1. januar - 31. december 2011. CVR-nr. 29 13 97 33

Blaaholm A/S. Limfjordsvej 13, 6715 Esbjerg N. Årsrapport for. 1. januar - 31. december 2011. CVR-nr. 29 13 97 33 Markedspladsen 25 DK-6800 Varde Tlf. 75 22 15 77 Fax 75 22 15 92 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Blaaholm A/S Limfjordsvej 13, 6715 Esbjerg N. Årsrapport for 1. januar - 31. december 2011 CVR-nr.

Læs mere

dbio - Midtjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014

dbio - Midtjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 dbio - Midtjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på regionens generalforsamling den /. Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1

Læs mere

Sorø Golfbane A/S CVR-nr. 15770236. Årsrapport 2013/14

Sorø Golfbane A/S CVR-nr. 15770236. Årsrapport 2013/14 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Ndr. Ringgade 70A 4200 Slagelse Telefon 58558200 Telefax 58558201 www.deloitte.dk Sorø Golfbane A/S CVR-nr. 15770236 Årsrapport Godkendt

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR

DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI 15. REGNSKABSÅR Tlf.: 75 18 16 66 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab esbjerg@bdo.dk Bavnehøjvej 6 www.bdo.dk DK-6700 Esbjerg CVR-nr. 20 22 26 7020222670 DANSK SELSKAB FOR MEKANISK DIAGNOSTIK OG TERAPI ÅRSRAPPORT

Læs mere