Overgange mellem sektorer

Transkript

1 Overgange mellem sektorer Det vides fra en lang række erfaringer fra praksis samt fra undersøgelser, at overgange mellem sektorer hyppigt medfører informationstab og mangel på sammenhæng. I værste fald sker der ikke relevant opfølgning i forhold til alvorlige problemstillinger. I relation til udsatte børn er der tale om en særlig kompleks situation, idet der næsten altid vil være behov for koordination mellem flere enheder, hvis både støtte til barnet og til forældrene skal tilgodeses, og dermed vil der være mange overgange, som fordrer særlig opmærksomhed. Ahlgreen (2) fremhæver i evalueringen af Kontakt med børn af psykiatriske patienter, at det er vigtigt med et formaliseret, tværsektorielt samarbejde på ledelsesniveau. Det er ikke lykkedes at etablere et sådant i projekt Bevar Barndommen, i høj grad på grund af strukturreformen. Samtidig med at strukturreformen har betydet, at det ikke har været muligt at etablere et tværsektorielt samarbejde i projektperioden, er der med reformen indført et nyt lovmæssigt krav om sundhedsaftaler 93. I forhold til børn af forældre med psykisk sygdom skal sundhedsaftalerne udmøntes i konkrete samarbejdsaftaler. Dermed får det ingen langsigtet betydning, at Bevar Barndommen ikke lykkedes på dette overordnet samarbejdsmæssige punkt. Projektmedarbejderne har deltaget i en skrivegruppe, som har udarbejdet forslag til en samarbejdsaftale mellem regionspsykiatrien og kommunerne, og i rapportens afsluttende perspektivering beskrives indholdet i de konkrete samarbejdsaftaler i Distrikt Vest, Region Midtjylland. Når der skal etableres samarbejde på tværs af sektorer, er et af de væsentlige elementer at skabe gensidig forståelse for hvilke sammenfaldende målgrupper og fælles berøringsflader, der er, og hvor der er forskellige perspektiver. 93) Bilag 2, s.165 OVERGANGE MELLEM SEKTORER 115

2 For at tydeliggøre, hvor der er perspektivforskelle mellem regionspsykiatrien og kommunerne er der i Model for samarbejdsaftale 94 vist, hvordan Indsatspyramiden 95 og Børnelinealen 96 står i relation til hinanden, hvilket vises i figur 13. Figur 13: Indsatspyramiden og Børnelinealen sat i relation til hinanden Indsatspyramiden Regionspsykiatrien 1. Alle børn med forældre med en sindslidelse Børnelinealen Kommunerne Børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer. Sarte børn. Beskrivelse af indsatsniveau Niveauet dækker alle familier, der har børn under 18 år og hvor forældre eller stedforældre, evt. voksne søskende er i kontakt med/behandling i psykiatrien. 2. Mange børn med forældre med en sindslidelse Børn med specifikke behov af kronisk eller længerevarende karakter. Niveauet, hvor det private eller offentlige netværk aktiveres, og hvor der kan iværksættes en undersøgelse efter SEL 50 med henblik på nødvendig støtte til barnet og familien. Det er vigtigt, at der samarbejdes tværfagligt og tværsektorielt om en forebyggende indsats. 3. En del børn med forældre med en sindslidelse Truede børn og børn med svære problemer Niveauet, hvor der skal i værksættes en undersøgelse efter SEL 50 med henblik på nødvendig støtte til barnet og familien. Tværsektorielt samarbejde og koordinering er nødvendigt. 94) Bilag 4, s. 167 ff 95) Figur 7, s ) Figur 12, a-d s , BEVAR BARNDOMMEN

3 Forskellige former for samarbejde på tværs af sektorer Tillid som basis for individuelle forløb Evalueringen af Bevar Barndommen har ikke fokuseret på forløbet af det tværsektorielle samarbejde eller på, hvordan psykiatriens indsats over for familien påvirker kommunens mulighed for et konstruktivt samarbejde med familien. Imidlertid har der gennem hele projektforløbet været rigtig mange udsagn om, at familierne har oplevet det som en hjælp, at psykiatrien har tilbudt og hjulpet med at kontakte kommunen. Derfor er der grund til at antage, at nedenstående erfaring, som stammer fra projekt Kontakt med børn af psykiatriske patienter også kan ses som dækkende for forløbet i Bevar Barndommen. Ahlgreen (2) har i evalueringen af Kontakt med børn af psykiatriske patienter bl.a. interviewet kommunale sagsbehandlere, som beskriver en klar oplevelse af, at de lettere får kontakt til de familier, som de møder som følge af en familiesamtale i psykiatrien. Disse familier møder sagsbehandleren med en positiv forventning, hvilket er i modsætning til det sædvanlige: Som sagt har en af problemstillingerne før projektet været, at man som rådgiver har stået alene med at skulle tilkæmpe sig en tillid hos forældrene. Den holdning har vi slet ikke mødt fra de familier, vi har besøgt for at drøfte gruppetilbudet med dem. Vi tror, det gør en stor forskel, at psykiatrien baner vejen først og sælger muligheden til familierne. Det gør os mindre truende i deres bevidsthed. Vi kan mærke, at de familier, der har modtaget gruppetilbudet via projektet, er blevet motiverede på forhånd. Man har i psykiatrisk afdeling formået at gå ind og få en positiv kontakt med forældrene og en accept af, at man informerer forvaltningen om familien. Kommunal sagsbehandler i Usynlige unge en bog om børn med psykisk syge forældre, Ahlgreen (3), s. 44 I ovenstående refereres til et kommunalt tilbud om en børnegruppe, som er en del af det tværsektorielle samarbejde i Kontakt til børn af psykiatriske patienter, men der kunne lige så godt have været tale om en anden form for kommunalt tilbud. Det essentielle er, at der i psykiatrien er etableret en konstruktiv og positiv kontakt med familien, som efterfølgende får klar betydning for samarbejdet mellem familien og kommunen. FORSKELLIGE FORMER FOR SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORER 117

4 Nordenhof (35) beskriver noget tilsvarende. 61 patienter har været henvist til Projekt børn med psykisk syge forældre en direkte og konkret indsats, og de har i den forbindelse deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen viser, at mange patienter har svært ved selv at opsøge nødvendig hjælp til barnet, og at der er mange myter og bekymringer blandt psykiatriske patienter i forhold til kommunerne, når det drejer sig om børn. I en række familiesamtaler er der afdækket vanskeligheder, som resulterer i henvendelse til kommunen, og for 30 % af samtlige familier er det første gang, familierne kommer i kontakt med kommunen på grund af bekymring for barnet. Nordenhof finder, at det forekommer mindre problematisk for både patienter og de raske forældre, når samtaler foregår som et naturligt led i den psykiatriske behandling. Selv om psykiatriens personale er omfattet af reglerne om underretningspligt, virker det for forældrene mindre skræmmende at tale med en person, der ikke har direkte myndighedsudøvelse. Ovenstående harmonerer med, at underretninger, som i Bevar Barndommen forløbet er indgivet, mens en forælder har modtaget behandling i psykiatrien, i langt overvejende grad er udarbejdet i samarbejde med forældrene 97. Det harmonerer også med konkrete eksempler fra Bevar Barndommen, hvor familier, som ikke aktuelt modtager psykiatrisk behandling, har udtrykt ønske om at få kontakt med en af de to projektmedarbejdere i regionspsykiatrien. Erfaringerne fra såvel Bevar Barndommen som fra de øvrige projekter peger således alle i retning af, at familiesamtaler, som tilbydes i psykiatrien, baner vej for en eventuelt efterfølgende konstruktiv kontakt med kommunen, hvis familien har behov for, at der iværksættes støtte. Berøringsflader mellem instanser Frygt for konsekvensen af at kontakte kommunens socialforvaltning er kommet til udtryk på forskellige måder, blandt andet i evalueringerne 98, hvor kommunale medarbejdere typisk fra daginstitutioner giver udtryk for, at de har ændret holdning, når det drejer sig om indgivelse af en underretning. Kommunale nøglepersoner 99 siger eksempelvis: Der er behov for, at børn bliver set. Jeg har nu viden om, at det er min pligt, og at det skal formidles til forældrene som en støtte og hjælp fra familieafdelingen. At det ikke betyder, at børnene fjernes fra hjemmet. Jeg er ikke bange for at gøre det længere, da det er ment som hjælp. Indgivelse af underretning til kommunen var også et tema på et tværsektorielt møde i relation til nøglepersonuddannelsen Som en del af uddannelsen var der afsat tid til at styrke samarbejdet på tværs. 98) Datakilde G og H 97) Underretning s ) Datakilde F 118 BEVAR BARNDOMMEN

5 Alle kursisternes ledere var inviteret til at deltage en eftermiddag med det formål, at lederne sammen med kursister og projektets styregruppe skulle drøfte ønsker, tanker og idéer til det fremtidige tværfaglige samarbejde. 100 På mødet var der samlet ledere og medarbejdere fra kommuner og regionspsykiatri, som ikke traditionelt mødes, hvilket på flere måder var klargørende og gav ny forståelse. En form for tværsektorielt samarbejde findes internt i kommunen i form af samarbejde mellem forskellige kommunale instanser eller forvaltninger. En del eksempler 101 i projektforløbet har drejet sig om fravær af samarbejde mellem instanser, og tilsvarende utilfredsstillende forløb blev bragt frem på det nævnte samarbejdsmøde i forbindelse med nøglepersonuddannelsen En skoleleders synsvinkel og erfaring med børn, som efter hans vurdering har behov for ekstra støtte, uden at han kan se, at de får den, var ny for mange medarbejdere i psykiatrien. Omvendt var det nyt for nogle kommunale medarbejdere at få information om vilkår og rammer for psykiatrisk behandling Projekt Hånd om alle børn (10) 102, der har til formål at fremme samarbejdet på tværs og at undgå, at børn lades i stikken på grund af svigtende samarbejde mellem forskellige instanser, sætter på landsplan fokus på et tema, som tydeligt er trådt frem i projektforløbet, nemlig sikring af, at udsatte børn får den fornødne støtte. I løbet af projektperioden er spørgsmål om de mest udsatte børn rejst i mange forskellige sammenhænge de børn, hvor der er behov for at indgive en underretning, fordi barnets situation vækker bekymring. Lige så afgørende det er, at man skal se en underretning som en støtte til familien og ikke som en straf, og at den skal indgives så tidligt som muligt i forløbet, lige så essentielt er det naturligvis, at enhver underretning på fornøden vis følges op af den kommunale forvaltning. Temadag om oprettelse af børnegrupper Med henblik på at understøtte oprettelse af børnegrupper afholdt Psykiatriskole Vest i november 2007 en temadag i samarbejde med Bevar Barndommen. Formålet med temadagen var at bidrage til oprettelse af samtalegrupper for børn af forældre med en psykisk sygdom, og dagen var henvendt til medarbejdere og ledere i de kommuner i Distrikt Vest, som kunne tænke sig at oprette samtalegrupper. Programmet belyste betydningen af samtalegrupper, organisering og ydre rammer, forankring, kompetencekrav, samt samarbejde og kontakt med forældre og børn. 25 fagpersoner fra Herning, Holstebro, Lemvig og Struer Kommune deltog i temadagen. I forvejen var der i Distrikt Vest tilbud om samtalegrupper i Herning, Skive og Viborg Kommune. 100) Citat fra kursusbeskrivelsen for nøglepersonuddannelsen 101) Underretning s ) Underretning s. 66 FORSKELLIGE FORMER FOR SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORER 119

6 Dagen mundede blandt andet ud i, at der blev lavet en sammenskrivning af det centrale indhold på temadagen, som er udkommet som en lille pjece Samtalegrupper for børn og unge med psykisk syge forældre 103 med vejledning om, hvordan man kommer i gang med samtalegrupper for børn. Pjecen har følgende temaer Indledning Hvordan finder vi børnene? Hvem er vores samarbejdspartnere? Hvordan forankrer vi grupperne? Hvilke kompetencer kræves af gruppelederne? Hvad er det gode samarbejde med forældrene? Hvor kan man hente råd? I pjecen hedder det: Temadagens deltagere var efterfølgende besluttet på at arbejde for etablering af grupper i deres kommuner. Hvis det lykkes, vil der i langt den største del af Distrikt Vest med et befolkningsunderlag på indbyggere og et areal på størrelse med Sjælland vil være et veludbygget tilbud om samtalegrupper for børn og unge. Sættes temadagen ind i et landsdækkende perspektiv, må den ses som et led i en proces, der startede i 1994, hvor en gruppe sagsbehandlere kontaktede Socialministeriet (13), fordi de oplevede en mangel på indsats over for en konkret gruppe børn. Henvendelsen resulterede i projekt Ungerne i Herlev, som var det første danske forsøgsprojekt med børnegrupper. Siden er der sket en eksponentiel udvikling i antallet af børnegrupper, og i starten af 2008 var der ifølge Socialt Udviklingscenter SUS grupper på landsplan. Udvikling af det tværsektorielle samarbejde Udvikling og styrkelse af samarbejde på tværs af sektorer er et eviggyldigt tema, og et godt samarbejde er en forudsætning for et optimalt forløb for et barn eller en familie, som har behov for ekstra støtte. Medarbejdere fra kommunerne og fra de psykiatriske afdelinger er enige om, at samarbejdet på tværs af sektorer skal udvikles, selv om der allerede eksisterer tværsektorielt samarbejde om at yde støtte til børn af forældre med psykisk sygdom. I evalueringen har et af temaerne været det tværsektorielle samarbejde, og medarbejdernes vurdering af dette er blevet belyst i tre forskellige delevalueringer 105. Samarbejdet mellem Regionspsykiatrien og kommunerne om opgaveløsningen vedrørende børn med psykisk syge forældre skal styrkes er et udsagn, som er indgået i spørgeskemaundersøgelser i Regionspsykiatrien, blandt de først uddannede nøglepersoner i kommunerne samt blandt kursisterne på anden nøglepersonuddannelse. Respondenterne har erklæret sig enige eller uenige i ovenstående udsagn. 104) Oplysning fra oplægget Samarbejde som forudsætning og udfordring af chefkonsulent Bjarne Møller, SUS, på konference om Indsatsen over for børn af forældre med psykisk sygdom 5. marts ) Udgivet af Psykiatriskole Vest, Region Midtjylland og Bevar Barndommen 105) Spørgeskemaundersøgelser D, F, G 120 BEVAR BARNDOMMEN

7 Styrkelse af samarbejde på tværs af sektorer har siden begyndelsen af 2007 været fokus for et landsdækkende projekt, igangsat på foranledning af Servicestyrelsen. Som støtte til udvikling af det tværsektorielle samarbejde har Servicestyrelsen i marts 2008 præsenteret Samarbejdsmodel for Bedre Tværfaglig Indsats, og som opfølgning på præsentationen er der af Velfærdsministeriet udbudt puljemidler til støtte for udbredelse og anvendelse af samarbejdsmodellen. I fællesskab har syv af områdets kommuner indsendt en projektansøgning, som blandt andet beskriver fælles uddannelsesaktiviteter, som skal medvirke til en fortsat forbedring af indsatsen over for børn som pårørende. Indholdet i Samarbejdsmodel for Bedre Tværfaglig Indsats resuméres under perspektiveringen. Tabel 22: Anbefalinger vedrørende Styrkelse af samarbejde på tværs resultat fra spørgeskemaundersøgelser Samarbejdet mellem Regionspsykiatrien og kommunerne vedrørende børn med psykisk syge forældre skal styrkes Antal besvarelser Antal enige % enige Regionspsykiatrien (D) Kommunale nøglepersoner første nøglepersonuddannelse (F) Kursister fra begge sektorer anden nøglepersonuddannelse (G) UDVIKLING AF DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE 121

8 Lige så afgørende det er, at man skal se en underretning som en støtte til familien og ikke som en straf, og at den skal indgives så tidligt som muligt i forløbet, lige så essentielt er det naturligvis, at enhver underretning på fornøden vis følges op af den kommunale forvaltning. 122 BEVAR BARNDOMMEN