Sundhedsplejen TJEK DIN SUNDHED. Arbejdshæfte. Navn:... TJEK DIN SUNDHED

Transkript

1 Sundhedsplejen Arbejdshæfte Navn:...

2 INDHOLD Tjek din krop Tjek dine sanser Tjek dit kredsløb Tjek din koncentration Tjek din viden om Tjek din styrke Tjek dig selv i forhold til dine omgivelser Sundhedstjenesten i Roskilde Kommune Illustrationer; Dino Fabrin Henvendelse vedrørende copyright mv. tlf Layout: DesignKonsortiet Tryk: Tryk Team A/S

3 TJEK DIN KROP 1. Tjek din øje hånd koordination Hvor mange forsøg skal der til før det lykkes at få bolden i hul? Det bliver lettere efter flere forsøg Det er ligesom at cykle. Når først du kan, sker der et samarbejde mellem kroppens muskler og sanser, uden at du behøver at tænke over det du gør. 2. Tjek din balance Behold skoene på. Hvor mange gange falder du ned af skinnen i løbet af 1 minut? Hvordan går det med det andet ben? Og med lukkede øjne? De fleste falder ned af skinnen 2-4 gange i løbet af 1 minut. Ved at øve, kan du forbedre dit resultat. Balancen kan trænes og forbedres hele livet. Det er hjernen som styrer balancen ved hjælp af signaler fra øjne, muskler og led og fra balanceorganer i det indre øre.

4 3. Tjek din hoppehøjde (Du skal ikke tage tilløb når du hopper) Din højde i cm: Din højde x 1 1 /2 = din hoppehøjde: Hvor højt nåede du op: De fleste kan nå 1 /2 gang højere op, end deres højde, når de hopper. 4. Tjek din højde og vægt Din højde Din vægt Tegn din højde og vægt ind på kurven. Højde og vægt er individuelle og skal ses i sammenhæng med hvad du tidligere har målt og vejet. Den tykke streg i midten af kurven er gennemsnittet. Det er vigtigt at du føler dig tilpas med din højde og vægt. Hvis du ikke føler dig tilpas med din krop, så snak med en voksen du har tillid til. Hvis du synes, du er for tyk eller for tynd, skal du snakke med sundhedsplejersken eller din læge. Hvis du er meget spinkel eller kraftig bygget, kan du kun bruge kurven som vejledende.

5 Drenge

6 Piger

7 TJEK DINE SANSER 5. Tjek din smertesans Hvor mange gram fik du på strikkepinden Smertetesten fortæller ikke noget om, om du er pivet, men om hvordan din krop opfatter smerte. Din smertetærskel kan variere fra dag til dag alt efter, hvordan du har det, og om du er frisk eller træt. Smerter føles forskelligt fra person til person og føles forskelligt forskellige steder på kroppen.

8 6. Tjek dit farvesyn syn og hørelse Nogle mennesker ser farver på en anden måde end de fleste. Man kan ikke ændre på sin måde at se farver på. Den er medfødt. Man kalder det farveusikker. Det er mest drenge der er farveusikre. Normalt giver det ikke problemer at være farveusikker, men det kan have betydning i forbindelse med jobvalg. Hvis du kan se tallene i bogen, har du normalt farvesyn Er dit farvesyn OK? Du får foretaget en syns- og høreundersøgelse, i forbindelse med samtalen hos sundhedsplejersken. Skriv resultater her: Synsprøve: Højre øje: Venstre øje: Høreundersøgelse: Højre øre: Venstre øre:

9 7. Tjek dit syn med lukkede øjne Det er ikke kun med øjnene du kan se. Du kan også se ting for dig ved at tænke på dem. Tænker du f.eks. på en giraf, danner hjernen et billede af en giraf. Du kan også se med fingrene. Mærker du på en ting, opfatter hjernen det og danner et indre billede af det, du mærker på. Prøv selv.. 8. Tjek din følesans Der er forskel på hvor tæt følecellerne sidder på forskellige dele af kroppen. Der er flest føleceller på læberne og hænderne. Følecellerne giver besked om: Smerte Tryk Temperatur varm/kold Hvor stor afstand skal der være på passeren, før du mærker 2 prik på hånden? på ryggen?

10 TJEK DIT KREDSLØB 9. Tjek din puls og dit blodtryk Hør hjertet: Hjertet pumper blodet rundt i kroppen og transporterer ilt til cellerne. Sæt stetoskopet lidt til venstre på brystet og hør hjertets slag. Der er 2 lyde i hvert hjerteslag. Lydene kommer når hjerteklapperne åbner og lukker sig. VIGTIGT: Når du måler dit blodtryk, skal du sætte manchetten korrekt se på anvisningen. Mål dit blodtryk og skriv værdien (to tal): Blodtryk: / Puls: Systolisk Når hjertet trækker sig sammen er blodtrykket højest. Bør være < 140 mmhg Diastolisk Når hjertet slapper af inden næste sammentrækning er blodtrykket lavest. Bør være < 80 mmhg Blodtrykket skal ses i sammenhæng med bl.a. alder, motion og livsstil. Forhøjet blodtryk kan være arveligt. Dit blodtryk snakker du nærmere med sundhedsplejersken om. PLANCHE 11 ER UDGÅET

11 10. Tjek dine lunger Sæt et engangs mundstykke på. Sæt apparatet i 0-stilling. Træk vejret dybt ind og pust ud så hårdt og hurtigt, du kan. Peakflowmålingen fortæller noget om, hvordan dine lunger virker. Skriv din peakflow-værdi på kurven. Skriv dit bedste resultat ud af 3 forsøg. Hvis dit peakflow er under den røde streg eller du tit har hoste eller let bliver forpustet, skal du snakke med en læge om det.

12 TJEK DIN KONCENTRATION 12. Tjek din reaktionsevne Skriv dit resultat ind på kurven, så kan du aflæse din reaktionstid i sekunder. Skriv dit bedste resultat ud af 3 forsøg. Bliver du bedre efter flere forsøg? Er der forskel på, hvilken hånd du bruger? Det er god træning for din hjerne, fortsæt med træningen derhjemme.

13 13. Tjek din hjerne Skriv ned hvor lang tid det tager at løse opgaverne. Nævn farverne (på farvekortet) hurtigst muligt: Nævn ordene (på ordkortet) hurtigst muligt: Nævn farverne (på ordkortet) hurtigst muligt: Der er sikkert stor forskel på, hvor lang tid det tager at nævne farverne på ordkortet og blot at læse ordene eller at nævne farverne på farvekortet. Forklaringen er at farver opfattes mest i højre hjernehalvdel og ord opfattes mest i venstre hjernehalvdel. Når farverne på ordkortet skal nævnes, bliver farven behandlet i højre hjernehalvdel, men man kommer i konflikt med sin venstre hjernehalvdel, der jo opfatter et andet ord end svarende til farven. Det giver lidt forvirring og forvirring tager tid.

14 14. Tjek din koncentration Hvor mange bogstaver kan du huske? Når du koncentrerer dig: Når du bliver forstyrret: kdoæsmsdicfkdfhfloeijfcl æihvcdrhnbcdeegfklæøm lfigndlsøådkfutmnvcæsdh lcnmcbhfurnlsæaodjdlssp pwejkdslsddsorjlxæfæjerj

15 TJEK DIN VIDEN OM 15. Tjek din viden om kost 1. Hvis du vil holde vægten nede skal du så? 1 springe måltider over X spise små hyppige måltider 2 drikke mindre vand 2. Hvor meget frugt og hvor mange grøntsager bør du spise hver dag? gram X 600 gram gram 3. Når du har drukket 1 /2 l cola, hvor mange minutter skal du så jogge for at få brugt de ekstra kalorier? 1 25 min X 10 min 2 40 min 4. Hvormeget mælk bør du drikke om dagen? 1 1 /4 liter X 1 /2 liter 2 1 liter 5. Hvor længe skal du jogge for at forbrænde en pose chips på 200 gram? 1 60 min X 20 min min Find de rigtige svar på bagsiden af hæftet

16 16. Tjek din viden om alkohol- promiller Beregn din promille: Kvinder: promille = Antal genstande x 22 Vægt (kg) = promille Mænd: promille = Antal genstande x 18 = promille Vægt (kg) Så lang tid er du om at forbrænde en genstand: Tid ( i timer) = 120 Vægt (kg) Det er forbudt at køre bil, knallert eller cykel med en alkoholpromille over 0,5. Hvor lidt må du drikke før det er ulovligt at køre? Hvormange genstande kan du drikke og stadig køre lovligt? Piger = Vægt x 0,5 = Genstand 22 Drenge = Vægt x 0,5 = Genstand Tjek din viden om rygning Prøv hvordan det er at have rygerlunger.

17 18. Tjek din viden om pubertet og sex 1. Hvor ofte har en voksen kvinde normalt menstruation? 1 en gang om måneden X en gang om ugen 2 en gang om året 2. Hvor dannes sæden? 1 I testiklerne X I blæren 2 I sædlederen 3. Hvornår i perioden (menstruationscyklus) er der størst sandsynlighed for at en pige bliver gravid? 1 Når pigen har menstruation X Midt mellem 2 menstruationer 2 Lige efter menstruation 4. Hvad er det sikreste tegn på at en pige er gravid? 1 Hovedpine X Kvalme 2 Udeblivelse af menstruation 5. Hvad er den hyppigste seksuelt overført sygdom? 1 AIDS X Herpes 2 Clamydia 6. Hvordan undgår man bedst seksuelt overført sygdomme når man har samleje? 1 Brug af P-piller X Brug af kondom 2 Det er ikke muligt Se svarene på bagsiden af hæftet

18 TJEK DIN STYRKE 19. Tjek dine armmuskler Armbøjninger: Prøv hvor mange du kan tage? Dit resultat: Hvis du kan tage 1 eller 2: Du bør træne mere. Hvis du kan tage 10 eller flere: Det er flot, bliv bare ved med at træne.

19 20. Tjek din ryg Hvor stærk er din ryg? 2 personer til denne øvelse. Lig på maven med armene på ryggen. Løft overkroppen og hovedet så højt, du kan. Lad den anden person måle afstanden fra struben og ned til gulvet. Dit resultat:. Afstand fra gulv til hals er Mindre end 20 cm mindre end 20 cm Afstand fra gulv til hals er cm mellem 20 og 35 cm Afstand fra gulv til hals er Mere end 35 cm større end 35 cm din ryg er ikke ret stærk eller ret smidig din ryg er nogenlunde stærk og smidig din ryg er sandsynligvis stærk og smidig Hvis kroppen kan løftes unormalt højt, kan det være tegn på hypermobile led. Hvis man er hypermobil, er det specielt vigtigt at træne alle musklerne i kroppen og ikke at overdrive udstrækning. Rygøvelser og mavemuskeløvelser er gode til at forebygge ondt i ryggen.

20 21. Tjek om cykelhjelm gør en forskel 2 personer til øvelsen. Sæt dig på gulvet. Din hjælper taber pinden fra 5 cm s højde (brug målebånd eller lineal). Hvis du vælter på cykel og slår hovedet mod en kantsten vil du mærke en kraft der er ca gange større end det du har mærket med pinden Hvorfor tror du at mange unge og voksne ikke bruger cykelhjelm? Hvad tror du der skal til for at unge og voksne vil bruge cykelhjelm?

21 TJEK DIG SELV I FORHOLD TIL DINE OMGIVELSER 22. Tjek hvem der bestemmer i dit liv Lige nu er det dig der bestemmer, hvad du vil. Du kan bestemme om du vil fortsætte med denne opgave, gå hen til en anden opgave eller sætte dig og snakke. Selvfølgelig er der også andre der bestemmer i dit liv. Du skal f.eks. gå i skole. Dine forældre bestemmer sikkert hvornår du skal være hjemme om aftenen. Man kan sige at andre (forældre, kammerater, lærere, politikere, love og regler osv) bestemmer de overordnede rammer og du bestemmer selv hvordan du vil udfylde rammerne. Hvis der er ting i dit liv du gerne vil ændre, det kan være alt muligt f.eks. noget med lektier, rygning, fritid, penge osv. så kan det lade sig gøre. Skriv 5 ting i dit liv som andre bestemmer Skriv 5 ting som du selv bestemmer Skriv her hvilke ting du gerne vil ændre

22 23. Tjek dit kropssprog Ikke alt sprog kommer ud af munden. Med vores krop fortæller vi rigtig meget. Hele 75 % af det vi siger, siger vi med vores kropssprog. Det er svært at lyve med kropssproget. Er du fx meget ked af det, er det svært at sige at du er glad på en overbevisende måde. Er du meget glad udstråler du også glæde og kommer lettere i kontakt med andre mennesker. Prøv at tolke hvad billedere siger ved hjælp af kropssproget

23 24. Tjek gode ideer om sundhed Du kan selv gøre meget for din egen sundhed. Det er en god ide at gøre gode ting for sig selv og andre. Hvad gør dig glad? Hvad kan andre gøre som gør dig glad? Hvad føles rart for dig? Tænk over det Skriv eller tegn dine ideer i bogen. Det kan give inspiration til andre. Du kan også selv hente ideer og inspiration ved at se andres forslag. 25. Tast din sundhed Svar på spørgsmålene ved at sætte et kryds ud for det svar der passer bedst for dig. Skriv din skoles navn og klasse på papiret. Dine svar er anonyme. Læg papiret i kassen bagefter

24 Svar på spørgsmål om kost: X X 2 X 2 Svar på spørgsmål om pubertet og sex: 1 1 X 2 2 X