Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen
|
|
- Tilde Dalgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ekspertgruppemøde i maj Lisbeth Ulrich Hansen
2 Dagens emner Klokken Emne Ansvarlig Kaffe og brød Velkomst og dagens emner Lisbeth Nyt fra VSP og budget 2015 Lisbeth og Flemming Spændende faglige emner omkring reproduktion: KS-problemer - forebyggelse, håndtering, diskussion Udpegning af omløberproblemer baseret på E-kontrol data Klamydia, diagnostik, betydning LED-lys Løbe-/kontrolstalde med løsgående søer Kort oplæg vedr. ny lovgivning og anbefaling til indretning mv. Udpegning af problemstillinger som følge af ny lovgivning. Disse emner behandles efterfølgende i grupper Flemming Lisbeth Frokost Opsamling på hjemmeopgaven erfaringer fra UK-besætninger Gruppearbejde med udgangspunkt i Lisbeths indlæg. Hvilke udfordringer giver den nye lovgivning i forhold til reproduktionen. Opsamling på arbejdet Alle Kaffe og kage Status på den nye manual Brunstkontrolskemaet - erfaringer Artikelsamarbejdet - deadline den 4. juni og 3. september Næste møde den 5. november - emner Mette/Michael Alle Alle Alle
3 Overvej i løbet af dagen Nyt navn til manualen om samler polte-, løbeog drægtighedsmanagement Ny forside
4 Nyt fra VSP Notat nr Nye næringsstofnormer til polte og søer i løbeafdeling Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring, der sikrer, at poltene ikke vejer mere end kg ved ca. 8 måneder Meddelelse nr Drægtige gylte og søer skal fodres efter huld de første fire uger efter løbning Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første fire uger efter løbning påvirkede ikke faringsprocenten og den gennemsnitlige kuldstørrelse i næste kuld. Notat nr Referenceværdier for reproduktionen hos søer der farede i 2012 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen. Data for søer løbet til at fare i 2012 er opgjort på tværs af besætningerne. Meddelelse nr. 994 Søers opspringsaktivitet og udvikling af benproblemer i løbestalde med flokopstaldning Det var primært de ældre søer, der sprang i brunstperioden. 12 procent af de flokopstaldede søer, udviklede lettere benproblemer i brunstperioden.
5 Program: løbe-/kontrolstalde Aktivitet 1: LUH Review Rapport nr. 39 Udpegning af risiko søer Medd. 994 Beskyttelse af søer der belastes i løsdrift Optimeret indretning af stien Aktivitet 2: GS Fodringsstrategi i implantations-perioden (Medd og igangsat forsøg
6 Søernes aktivitetsniveau Observationer dag 3 og 5 efter fravænning pct. af søerne ude i arealet pct. af søerne med i opspring Meget stor forskel mellem besætninger 27 % ikke springaktive på observationsdagene 42 % aktive én af dagene 31 % aktive begge dage
7 Hvem springer på hvem? % af 1. 3.kuldssøerne 28 % af de ældre søer (signifikant) 33 % af 1.kuldssøerne (signifikant) % af de ældre søer
8 Afvisning og flugt 93 % af opspringene blev afvist dag 3 efter fravænning 41 % blev afvist dag 5 60 % afviser, skriger/bider 31% flygter i lejet 9 % flygter ind i boksene
9 Benproblemer og overstående 12 pct. udviklede lettere benproblemer fra dag 3 til 6 efter fravænning og 10 pct. stod over (ikke løbet dag 7) Analyse af data viser, at der ikke var sammenhæng mellem alder (P=0,22) eller deltagelse i opspring (P=0,99) på udviklingen af benproblemer. Derimod var der effekt af benvurdering ved afprøvningens start og afslutning (P<0,0001). Analyse af data viser, at de unge søer statistisk sikkert løbes senere end de ældre søer (P<0,0001). Denne forskel kan ikke forklares, ud fra om søerne havde været ammesøer. Analyse af data viser, at 10 procent af søerne ikke blev løbet indenfor den første uge efter fravænning. Det var statistisk sikkert de unge søer, der ikke blev løbet (overstående).
10 Mere nyt fra VSP fra Flemming
11 Budget 2015 i uddrag ikke endelig afklaret LED lys (E&R, S&M), 2 Sociale interaktioner (Avl), 1 Flere topmaver (VFU, E&R), 1 Årsag til omløbere efter inseminering med bestemte sædportioner (E&R), nu Poltens reproduktion (E&R), 2 Test af polte-normer (E&R), 2 Rug til søer (E&R, S&M), 1-2 Gode so-ben (VFU, S&M), 2 Reduktion af dødfødte pattegrise (E&R), 1
12 Flemming med spændende emner
13 Løbe-/kontrolstalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen Stalde & Miljø, VSP, L&F Lovgivning Stiindretning Overgang til drægtighedssti
14 Lov nr. 83 om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte Fra 28. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2015 Overgangsordning indtil 1. januar 2035 Løsgående efter fravænning i flok Gylte (polte), goldsøer og drægtige søer er omfattet af loven
15 Lovkrav om løsdrift i større eller mindre grupper Arealkrav og krav om strøelse som til løsgående gylte og løsgående drægtige søer i den nuværende lov 3 m gælder, undtagen i stier med gylte før løbning med færre end 6 dyr (2,4 m)
16 Anbefalet stibredde Min. 5 m Ca. 3 m 2 /so Dannelse af rangorden Seksuel adfærd
17 Dannelse af rangorden Konfrontationer/so/dag 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Store Large Små Random Small Ikke sorteret Dage efter fravænning Days after weaning
18 Brunst-adfærd efter fravænning
19 Mulighed (lov) for opstaldning af gold-søer boks/sti i højest 3 dage i den egentlige brunst
20 Loven omfatter polte fra indsættelse i stald eller staldafsnit Kan ikke opstaldes i boks Overvejelser: Observation og registrering af først og anden brunst Flushing 7-10 dage før løbning Foderblanding specielt til polte Arealkrav som gylte i nuværende lovgivning Stidimensioner 3/2,4 m afhængig af flokstørrelse Strøelse i lejet
21 Stier til polte Gulvudformning Åbent/lukket inventar Beskæftigelses-/rodemateriale
22 Antal ugehold i løbestalden? Placering af flytteholdet Øget udgift til stiplads: 2,5 m 2 kontra 3 m 2 Øget fleksibilitet i relation til tidspunkt for flytning til drægtighedsstien: Unge søer senere i brunst end ældre søer Gruppering inden indsættelse i drægtighedsstien
23 Sortering af ugeholdet? Sorteret efter alder Unge søer fik 0,6 flere totalfødte grise pr. kuld Medd. 698 Overvejelser: Flokstørrelse Styring af huld efter løbning Fodringsprincip
24 Styring af huld efter løbning??
25 Styring af huld efter løbning Sortering af ugeholdet i fire grupper: Gylte Tynde søer Normale søer Fede søer
26 Alle stier ens Ornevogn i forbindelse med inseminering Overvejelser: Stabile grupper Staldudnyttelse
27 Æde- /insemineringsbokse Produkttest august november 2014 Egebjerg ACO Funki Vissing Agro Jyden (Big Dutchman)
28 Udvikling af benproblemer 12 pct. af søerne fik lettere benproblemer i løbet af opspringsperioden (Medd. 994) Der var ikke var sammenhæng mellem alder eller deltagelse i opspring på udvikling af benproblemer Færre benproblemer ved skridsikkert underlag (Medd. 559) pct. af søerne blev behandlet for benproblemer i drægtighedsperioden ca. 10 pct. flyttet til sygesti (Medd. 959)
29 Drænet, strøet skridsikkert underlag Ca. 150 kg halm/stiplads/år Snittet halm Linespil
30 Stier til orner Gulvudformning Åbent/lukket inventar Beskæftigelses-/rodemateriale
31 Ornekontakt
32 Anbefaling Ny lovgivning fra 2015 Flokopstaldning Opstaldning af søerne i boks i brunstperioden (3 dage) Opstaldning og fodring af polte en udfodring God plads ca. 3 m 2 /so inkl. boks Æde-/insemineringsbokse Skridsikkert underlag drænet halmmåtte, linespil Antal ugehold i løbestalden Sortering af ugeholdet fodringsprincip i drægtighedsperioden
33 Ny manual
34 Ny manual highlights Forord Rådgivningsbesøg Sundhedsstyring af polte Fodring af polte Brunst og løbning af polte Orner og sæd Løbning af søer Håndtering af drægtige søer og gylte Fodring af gylte og søer ESF Dimensionering og indretning af soholdet Minimanualer
35 H 5A Styring af første brunst hos polte Brunststyring Systematisk styring af poltene første brunst sikrer at du kan løbe polten i 2. eller 3. brunst. 1. En god systematisk brunststyring: giver et ensartet antal løbeklare polte pr hold giver en ensartet holdstørrelse i farestalden reducerer spredningen på alderen hos polten ved 1. løbning reducerer antallet af foderdage pr polt 2. Selve brunststyringen En polt skal være uger (6-6½ måned), når brunststyringen sættes i gang. Følgende påvirkninger kan stimulere polten til at komme i brunst: Flytning til ny stald/nyt miljø Sammenblanding med nye stifæller Ornekontakt (ornen skal være min. 10 måneder) i poltesti 1-2 gange dagligt á min. Lys med minimum 100 lux i 16 timer/døgn. Mindst 2,5FEso/dag til de polte som ønskes i brunst. Hovedparten af poltene, som udsættes for ovennævnte påvirkninger, vil komme i første brunst i løbet af 5 til 10 dage. En mangelfuld brunststyring gør det vanskeligt at få løbet det rette antal polte pr. hold i 2. brunst. Vær opmærksom på om: Poltene bliver for gamle så første brunst allerede er indtrådt. Poltene er yngre end 6 måneder, da kan polten have svært ved at komme i brunst. Har poltene haft ornekontakt fra 24 ugers alderen. Er poltene i dårligt huld eller mistrives de generelt, viser de ikke brunst. Systematisk registrering af 1. brunst giver: - en besparelse på 126 kr. per polt i form af reduktion af foderdage. Erfaring fra 10 besætninger Forvent at 80 % af poltene kommer i 2. brunst 3 uger efter 1. brunst. Polte i samme alder og størrelse. H5b 2. brunst hos polte Registrering af brunsten Registrering af første brunst er nødvendig for at kunne synkronisere polteholdet og opnå høj kuldstørrelse ved at løbe poltene i 2. eller 3. brunst. 1. Brunstkontrol af polte: En gang dagligt, når den er uger 5-punktsplan eller minimum rideprøven Orne med inde i stien Brunsttidspunktet registreres enten på skema eller på polten Hver uge har sin egen farve. Skriv gerne ugedag. Manuel styring af 2. brunst: Ugen efter registrering af 1. brunst: -Polte med samme farve flyttes i samme sti eller til løbebokse. - Hæv foderstyrken til 3,5 FEso To uger efter registrering af 1. brunst: - Påbegynd daglig ornekontakt - Påbegynd daglig brunstkontrollen - Løb polten daglig ved stående brunst to gange dagligt før kl. 9 og efter kl. 15 eller større interval, hvis det er muligt Eksempel på løbning i 2. brunst. Hormonel styring af 2. brunst (Eksempelvis med Altresyn ) Når første brunst er indtrådt, vil 2. brunst indtræde 21±2 dage efter for 90% af poltene. Eksempel på notering på skema: Uge/dag metode: 43/M = uge43/man 45/S = uge45/søn Læs indlægssedlen om forsigtighedsregler vedrørendes håndtering af lægemidlet. Brug handsker. - Polten skal have vist 1. brunst - Træn polten i at indtage hormonet ved at bruge juice i 3 dage - Giv Altresyn i 18 dage - Giv altid Altresyn på samme tidspunkt (±15 min.) hver dag - Hæv foderstyrken til 3,5 FEso dag 13 efter start Altresyn - Påbegynd brunstkontrollen ca. 5 dage efter endt behandling - Poltene viser stående brunst 6-8 dage efter endt behandling - Løb polten ved stående brunst to gange dagligt før kl. 9 og efter kl. 15 eller større interval, hvis det er muligt
36 H04 Fodring af polten Korrekt fodring af poltene skal sikre at de vokser g pr dag og fremadrettet bliver til stærke og frugtbare søer 1. Optimal fodring under opvækst Optimal tilvækst hos polte er g pr dag Der ønskes en vægt på kg ved uger Poltene fodres restriktivt fra senest 65 kg Huldet skal være normalt dvs mm rygspæk Undgå konkurrence mellem poltene under fodring Polten skal flushes 7-14 dage før løbning for optimal ægløsning 2. Fodersammensætning og struktur Grov formaling og foderstruktur giver god mavesundhed Optimal knoglestyrke opnås ved korrekt næringsstofsammensætning (efter normen) Evaluer poltens mavesundhed ved USK OBS på poltefodring: - Nyløbne gylte og polte skal ikke gå sammen, da fodertildelingen til gyltene bliver for høj - Polte er meget følsomme over for fusarietoksiner fra den fravænnes til den løbes NYT BILLEDE Ved fodring i langtrug skal der være én ædeplads pr polt Symptomer på dårlig mavesundhed hos polte: - Uens vækst - Nedsat foderoptagelse - Opkast ved fodring - Pludselige dødsfald - Blege og strithårede - Sort og knoldet afføring Hvis der er mistanke om mavesår skal der laves USK på poltene. Dette gøres i samarbejde med dyrlægen. Bilag 4.1 Fodring af polten Målet med poltene er at opnå en polt som får en lang holdbarhed som so samt føder og fravænner mange grise. Korrekt fodring er en væsentlig faktor for at det lykkes. Restriktiv fodring af polte Det anbefales at poltene fodres restriktivt. Ved denne udfodringsmetode er nedenstående anbefalinger gældende: Vægt, kg løbning Fodringsprincip Restriktivt/ad libitum Restriktivt Restriktiv Enhedsblanding, st. f. lysin, g pr FEsv/so 6,0 6,0 4,0 (5,0)* Fasefodring, st. f. lysin, g pr FEsv/so 6,6 5,0 4,0 (5,0)* St. f. råprotein, g pr FEso *Hvis lysinindholdet er 5 g eller højere reduceres foderstyrken med ca. 10 % i forhold til et lysinindhold på 4 g pr FEso (se nedenstående tabel) Dag fra 30 kg Alder, dage Kurve 1, 2,7 2,7 2,7 3,3* FE pr dag 1,4 1,65 1,9 2,1 2,3 2,5 2,6 2,7 Kurve 2, 3,0 3,0 3,0 3,3* FE pr dag Vægt, kg ,5 57, ,5 141 Kurve 1: Der anvendes en polteblanding med 5 g ford. lysin fra 105 kg til løbning. Kurve 2: Der anvendes en polteblanding med 4 g ford. lysin fra 105 kg til løbning. *3,3 FE pr dag er i forbindelse med flushing inden løbning i 2. brunst I flere tilfælde vil der kun anvendes de eksisterende blandinger i sobesætningen: Polte kg svarer til diegivningsnormen Polte kg kan anvendes til løbe/kontrolstald Polte over 105 kg kan også anvendes til drægtige søer Polte fra kg kan anvendes i løbeafdeling uden kontrolafsnit Ad libitum fodring af polte Det anbefales ikke at fodre poltene ad libitum men ofte er der ikke andre muligheder i det eksisterende staldanlæg. Hvis det er tilfældet er det væsentligt at anvende en forholdsvis tynd foderblanding hvad angår lysin og energi. Følgende anbefalinger er gældende: Vægt, kg løbning St. f. lysin, g pr FEsv/so 6,0 4,5 5,0 3,5-4,0 FEsv/so pr kg foder 1,00-1,03 0,97-1,00 0,99-1,02 0,90-0,95 Forsøg har vist at ad libitum fodring giver anledning til en højere frekvens af maveforandringer hvilket taler for at der her anvendes en blanding med god struktur. Energiindholdet i blandingerne er ligeledes en stærk parameter at regulere dyrenes vækst på. Modelberegninger har vist at tilvæksten reduceres med ca. 40 g pr dag ved at gå fra 1,07 til 1,00 FEsv pr kg foder. Dette taler for at holder energiindholdet nede.
37 Næste møde
38 Næste møde Kent Myllerup overtager gruppen Næste møde 5. november ELLER FØR? 1 eller 2 dags møde? Emner?
Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F
Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereFaglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater
Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereFlushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018
Flushing af polte Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Baggrund Hvorfor beskæftige sig med flushing (++energi) Flushing af polte før løbning øger udskillelsen
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereReducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Læs mereIDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER
IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 1111 Skitseforslag viser relevante løsninger i forbindelse med renovering fra bokse til løsgående, drægtige søer INSTITUTION:
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereEffektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP
Effektiv løbning af polte og søer Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP 1 Effektiv løbning Søer Polte Stimulering Brunstkontrol Inseminering Side 2 Stimulering Stående brunst Sædtransport Side 3 Stimulering
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereINDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER
INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier
Læs mereFodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Læs mereBrunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so
Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Fagligt Nyt Indlæg nr., Onsdag den. september Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Indhold Resultater fra afprøvningen Betydningen
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereOptimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen
Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 11 Claus Heisel Bornholm 1 april 11 Bente Johansen Emner Egen produktion eller indkøb Fordele og ulemper Vaccinationsstrategi
Læs mereStyr på poltene gi r styr på soholdet!
Styr på poltene gi r styr på soholdet! LVK Klientmøde Agerskov Kro, Tirsdag den. oktober Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Mål Pulje af løbeklare polte i den rette alder Optimering af udsætterstrategi
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereNYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
Læs mereFoderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn
Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK LandboNord Aktuelt NYT - sohold Den 1. maj 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Er
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereEFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER
Støttet af: EFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER MEDDELELSE NR. 1060 Frekvensen af søer, der blev udtaget af stien eller der blev medicinsk behandlet på grund af benproblemer reduceres
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereBest Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013
Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereBrunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218
Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare
Læs mereValg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Læs mereVIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereFODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Læs mereGør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm
Gør dine polte klar til livet som produktiv so Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Bevar forspringet Dannelse af rangorden Ved sammenblanding
Læs mereABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde
ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereTopresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion
Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereVelfungerende drægtighedsstalde til løse søer
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,
Læs mereFodermanagement. Fodring 2014
Fodermanagement Fodring 2014 Fodermanagement Daglig ledelse af fodringen Foderkurver og justering af fodertildeling Indikatorer for fejl ved foder Håndtering af fejl ved foder Hygiejnekontrol Vandforsyning
Læs mereFLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE
FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE
Læs mereSEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST
UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereBrug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård
Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mereReproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup
VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Reproduktion Fagdyrlægekursus. Marts 2 Flemming Thorup Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-13 Indhold
Læs mereALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE
ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1070 Flytning til ornekontakt kunne kun synkronisere 25 og 38 % af poltene i to besætninger til at komme i brunst 4-8 dage senere. Altresyn
Læs mereREFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012
REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereSOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden
Læs mereFODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65
Læs mereØkonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner
Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste
Læs mereJævn og konstant produktion
Lars Jævn og konstant produktion 1. Konstant antal grise til salg hver uge. 2. Grisene skal ved salg være ensartede i størrelse og alder. Henrik 84 løbninger pr. uge i snit Version 1 Tilfældig Henrik 84
Læs mere>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN
>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN OKTOBER 2013 800 søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem 14-24 uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereBedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014
Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse
Læs mereGennemgang af Batchmanagement ver. 3,0
Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0 V/ Lars Haahr Andersen Dyrlæge, LVK. og V/ Bech Pedersen, Technical Service Manager, Swine, Ceva, Norden. Lars Lars Batchmanagement Ver. 3,0 Version 1,0: Variabelt/tilfældigt
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereFLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion
FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereOPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
Læs mereOPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER
Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første
Læs mereSofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereVeterinært orienteringsmøde 2013
Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra
Læs mereBest practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Læs mereHØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN
KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereFoder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden
Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereReproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5
BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereReproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:
Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereReproduktion ved grise
Reproduktion ved grise Soens kønsorganer Børhalsen: ca. 25 cm lang. Børhorn: ca. 1 m lang ved goldso og 2 m ved en drægtig. Æggelederen: ca. 20 cm lang. Æggestokkende: ca. 5 cm lange. Testikkel og bitestikkel
Læs mereRygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES
Det er muligt at hæve faringsprocenten i produktionsbesætninger, når medarbejderne er motiveret for at bruge eksisterende viden. De autoriserede svineinseminører er gode til at motivere og implementere
Læs mereOmløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK
Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03
Læs mereHvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereEt godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen
Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne
Læs merevejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger
5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil
Læs mereKan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs mereINTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER
INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mere