Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen"

Transkript

1 Ekspertgruppemøde i maj Lisbeth Ulrich Hansen

2 Dagens emner Klokken Emne Ansvarlig Kaffe og brød Velkomst og dagens emner Lisbeth Nyt fra VSP og budget 2015 Lisbeth og Flemming Spændende faglige emner omkring reproduktion: KS-problemer - forebyggelse, håndtering, diskussion Udpegning af omløberproblemer baseret på E-kontrol data Klamydia, diagnostik, betydning LED-lys Løbe-/kontrolstalde med løsgående søer Kort oplæg vedr. ny lovgivning og anbefaling til indretning mv. Udpegning af problemstillinger som følge af ny lovgivning. Disse emner behandles efterfølgende i grupper Flemming Lisbeth Frokost Opsamling på hjemmeopgaven erfaringer fra UK-besætninger Gruppearbejde med udgangspunkt i Lisbeths indlæg. Hvilke udfordringer giver den nye lovgivning i forhold til reproduktionen. Opsamling på arbejdet Alle Kaffe og kage Status på den nye manual Brunstkontrolskemaet - erfaringer Artikelsamarbejdet - deadline den 4. juni og 3. september Næste møde den 5. november - emner Mette/Michael Alle Alle Alle

3 Overvej i løbet af dagen Nyt navn til manualen om samler polte-, løbeog drægtighedsmanagement Ny forside

4 Nyt fra VSP Notat nr Nye næringsstofnormer til polte og søer i løbeafdeling Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring, der sikrer, at poltene ikke vejer mere end kg ved ca. 8 måneder Meddelelse nr Drægtige gylte og søer skal fodres efter huld de første fire uger efter løbning Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første fire uger efter løbning påvirkede ikke faringsprocenten og den gennemsnitlige kuldstørrelse i næste kuld. Notat nr Referenceværdier for reproduktionen hos søer der farede i 2012 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen. Data for søer løbet til at fare i 2012 er opgjort på tværs af besætningerne. Meddelelse nr. 994 Søers opspringsaktivitet og udvikling af benproblemer i løbestalde med flokopstaldning Det var primært de ældre søer, der sprang i brunstperioden. 12 procent af de flokopstaldede søer, udviklede lettere benproblemer i brunstperioden.

5 Program: løbe-/kontrolstalde Aktivitet 1: LUH Review Rapport nr. 39 Udpegning af risiko søer Medd. 994 Beskyttelse af søer der belastes i løsdrift Optimeret indretning af stien Aktivitet 2: GS Fodringsstrategi i implantations-perioden (Medd og igangsat forsøg

6 Søernes aktivitetsniveau Observationer dag 3 og 5 efter fravænning pct. af søerne ude i arealet pct. af søerne med i opspring Meget stor forskel mellem besætninger 27 % ikke springaktive på observationsdagene 42 % aktive én af dagene 31 % aktive begge dage

7 Hvem springer på hvem? % af 1. 3.kuldssøerne 28 % af de ældre søer (signifikant) 33 % af 1.kuldssøerne (signifikant) % af de ældre søer

8 Afvisning og flugt 93 % af opspringene blev afvist dag 3 efter fravænning 41 % blev afvist dag 5 60 % afviser, skriger/bider 31% flygter i lejet 9 % flygter ind i boksene

9 Benproblemer og overstående 12 pct. udviklede lettere benproblemer fra dag 3 til 6 efter fravænning og 10 pct. stod over (ikke løbet dag 7) Analyse af data viser, at der ikke var sammenhæng mellem alder (P=0,22) eller deltagelse i opspring (P=0,99) på udviklingen af benproblemer. Derimod var der effekt af benvurdering ved afprøvningens start og afslutning (P<0,0001). Analyse af data viser, at de unge søer statistisk sikkert løbes senere end de ældre søer (P<0,0001). Denne forskel kan ikke forklares, ud fra om søerne havde været ammesøer. Analyse af data viser, at 10 procent af søerne ikke blev løbet indenfor den første uge efter fravænning. Det var statistisk sikkert de unge søer, der ikke blev løbet (overstående).

10 Mere nyt fra VSP fra Flemming

11 Budget 2015 i uddrag ikke endelig afklaret LED lys (E&R, S&M), 2 Sociale interaktioner (Avl), 1 Flere topmaver (VFU, E&R), 1 Årsag til omløbere efter inseminering med bestemte sædportioner (E&R), nu Poltens reproduktion (E&R), 2 Test af polte-normer (E&R), 2 Rug til søer (E&R, S&M), 1-2 Gode so-ben (VFU, S&M), 2 Reduktion af dødfødte pattegrise (E&R), 1

12 Flemming med spændende emner

13 Løbe-/kontrolstalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen Stalde & Miljø, VSP, L&F Lovgivning Stiindretning Overgang til drægtighedssti

14 Lov nr. 83 om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte Fra 28. januar 2014 Gældende fra 1. januar 2015 Overgangsordning indtil 1. januar 2035 Løsgående efter fravænning i flok Gylte (polte), goldsøer og drægtige søer er omfattet af loven

15 Lovkrav om løsdrift i større eller mindre grupper Arealkrav og krav om strøelse som til løsgående gylte og løsgående drægtige søer i den nuværende lov 3 m gælder, undtagen i stier med gylte før løbning med færre end 6 dyr (2,4 m)

16 Anbefalet stibredde Min. 5 m Ca. 3 m 2 /so Dannelse af rangorden Seksuel adfærd

17 Dannelse af rangorden Konfrontationer/so/dag 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Store Large Små Random Small Ikke sorteret Dage efter fravænning Days after weaning

18 Brunst-adfærd efter fravænning

19 Mulighed (lov) for opstaldning af gold-søer boks/sti i højest 3 dage i den egentlige brunst

20 Loven omfatter polte fra indsættelse i stald eller staldafsnit Kan ikke opstaldes i boks Overvejelser: Observation og registrering af først og anden brunst Flushing 7-10 dage før løbning Foderblanding specielt til polte Arealkrav som gylte i nuværende lovgivning Stidimensioner 3/2,4 m afhængig af flokstørrelse Strøelse i lejet

21 Stier til polte Gulvudformning Åbent/lukket inventar Beskæftigelses-/rodemateriale

22 Antal ugehold i løbestalden? Placering af flytteholdet Øget udgift til stiplads: 2,5 m 2 kontra 3 m 2 Øget fleksibilitet i relation til tidspunkt for flytning til drægtighedsstien: Unge søer senere i brunst end ældre søer Gruppering inden indsættelse i drægtighedsstien

23 Sortering af ugeholdet? Sorteret efter alder Unge søer fik 0,6 flere totalfødte grise pr. kuld Medd. 698 Overvejelser: Flokstørrelse Styring af huld efter løbning Fodringsprincip

24 Styring af huld efter løbning??

25 Styring af huld efter løbning Sortering af ugeholdet i fire grupper: Gylte Tynde søer Normale søer Fede søer

26 Alle stier ens Ornevogn i forbindelse med inseminering Overvejelser: Stabile grupper Staldudnyttelse

27 Æde- /insemineringsbokse Produkttest august november 2014 Egebjerg ACO Funki Vissing Agro Jyden (Big Dutchman)

28 Udvikling af benproblemer 12 pct. af søerne fik lettere benproblemer i løbet af opspringsperioden (Medd. 994) Der var ikke var sammenhæng mellem alder eller deltagelse i opspring på udvikling af benproblemer Færre benproblemer ved skridsikkert underlag (Medd. 559) pct. af søerne blev behandlet for benproblemer i drægtighedsperioden ca. 10 pct. flyttet til sygesti (Medd. 959)

29 Drænet, strøet skridsikkert underlag Ca. 150 kg halm/stiplads/år Snittet halm Linespil

30 Stier til orner Gulvudformning Åbent/lukket inventar Beskæftigelses-/rodemateriale

31 Ornekontakt

32 Anbefaling Ny lovgivning fra 2015 Flokopstaldning Opstaldning af søerne i boks i brunstperioden (3 dage) Opstaldning og fodring af polte en udfodring God plads ca. 3 m 2 /so inkl. boks Æde-/insemineringsbokse Skridsikkert underlag drænet halmmåtte, linespil Antal ugehold i løbestalden Sortering af ugeholdet fodringsprincip i drægtighedsperioden

33 Ny manual

34 Ny manual highlights Forord Rådgivningsbesøg Sundhedsstyring af polte Fodring af polte Brunst og løbning af polte Orner og sæd Løbning af søer Håndtering af drægtige søer og gylte Fodring af gylte og søer ESF Dimensionering og indretning af soholdet Minimanualer

35 H 5A Styring af første brunst hos polte Brunststyring Systematisk styring af poltene første brunst sikrer at du kan løbe polten i 2. eller 3. brunst. 1. En god systematisk brunststyring: giver et ensartet antal løbeklare polte pr hold giver en ensartet holdstørrelse i farestalden reducerer spredningen på alderen hos polten ved 1. løbning reducerer antallet af foderdage pr polt 2. Selve brunststyringen En polt skal være uger (6-6½ måned), når brunststyringen sættes i gang. Følgende påvirkninger kan stimulere polten til at komme i brunst: Flytning til ny stald/nyt miljø Sammenblanding med nye stifæller Ornekontakt (ornen skal være min. 10 måneder) i poltesti 1-2 gange dagligt á min. Lys med minimum 100 lux i 16 timer/døgn. Mindst 2,5FEso/dag til de polte som ønskes i brunst. Hovedparten af poltene, som udsættes for ovennævnte påvirkninger, vil komme i første brunst i løbet af 5 til 10 dage. En mangelfuld brunststyring gør det vanskeligt at få løbet det rette antal polte pr. hold i 2. brunst. Vær opmærksom på om: Poltene bliver for gamle så første brunst allerede er indtrådt. Poltene er yngre end 6 måneder, da kan polten have svært ved at komme i brunst. Har poltene haft ornekontakt fra 24 ugers alderen. Er poltene i dårligt huld eller mistrives de generelt, viser de ikke brunst. Systematisk registrering af 1. brunst giver: - en besparelse på 126 kr. per polt i form af reduktion af foderdage. Erfaring fra 10 besætninger Forvent at 80 % af poltene kommer i 2. brunst 3 uger efter 1. brunst. Polte i samme alder og størrelse. H5b 2. brunst hos polte Registrering af brunsten Registrering af første brunst er nødvendig for at kunne synkronisere polteholdet og opnå høj kuldstørrelse ved at løbe poltene i 2. eller 3. brunst. 1. Brunstkontrol af polte: En gang dagligt, når den er uger 5-punktsplan eller minimum rideprøven Orne med inde i stien Brunsttidspunktet registreres enten på skema eller på polten Hver uge har sin egen farve. Skriv gerne ugedag. Manuel styring af 2. brunst: Ugen efter registrering af 1. brunst: -Polte med samme farve flyttes i samme sti eller til løbebokse. - Hæv foderstyrken til 3,5 FEso To uger efter registrering af 1. brunst: - Påbegynd daglig ornekontakt - Påbegynd daglig brunstkontrollen - Løb polten daglig ved stående brunst to gange dagligt før kl. 9 og efter kl. 15 eller større interval, hvis det er muligt Eksempel på løbning i 2. brunst. Hormonel styring af 2. brunst (Eksempelvis med Altresyn ) Når første brunst er indtrådt, vil 2. brunst indtræde 21±2 dage efter for 90% af poltene. Eksempel på notering på skema: Uge/dag metode: 43/M = uge43/man 45/S = uge45/søn Læs indlægssedlen om forsigtighedsregler vedrørendes håndtering af lægemidlet. Brug handsker. - Polten skal have vist 1. brunst - Træn polten i at indtage hormonet ved at bruge juice i 3 dage - Giv Altresyn i 18 dage - Giv altid Altresyn på samme tidspunkt (±15 min.) hver dag - Hæv foderstyrken til 3,5 FEso dag 13 efter start Altresyn - Påbegynd brunstkontrollen ca. 5 dage efter endt behandling - Poltene viser stående brunst 6-8 dage efter endt behandling - Løb polten ved stående brunst to gange dagligt før kl. 9 og efter kl. 15 eller større interval, hvis det er muligt

36 H04 Fodring af polten Korrekt fodring af poltene skal sikre at de vokser g pr dag og fremadrettet bliver til stærke og frugtbare søer 1. Optimal fodring under opvækst Optimal tilvækst hos polte er g pr dag Der ønskes en vægt på kg ved uger Poltene fodres restriktivt fra senest 65 kg Huldet skal være normalt dvs mm rygspæk Undgå konkurrence mellem poltene under fodring Polten skal flushes 7-14 dage før løbning for optimal ægløsning 2. Fodersammensætning og struktur Grov formaling og foderstruktur giver god mavesundhed Optimal knoglestyrke opnås ved korrekt næringsstofsammensætning (efter normen) Evaluer poltens mavesundhed ved USK OBS på poltefodring: - Nyløbne gylte og polte skal ikke gå sammen, da fodertildelingen til gyltene bliver for høj - Polte er meget følsomme over for fusarietoksiner fra den fravænnes til den løbes NYT BILLEDE Ved fodring i langtrug skal der være én ædeplads pr polt Symptomer på dårlig mavesundhed hos polte: - Uens vækst - Nedsat foderoptagelse - Opkast ved fodring - Pludselige dødsfald - Blege og strithårede - Sort og knoldet afføring Hvis der er mistanke om mavesår skal der laves USK på poltene. Dette gøres i samarbejde med dyrlægen. Bilag 4.1 Fodring af polten Målet med poltene er at opnå en polt som får en lang holdbarhed som so samt føder og fravænner mange grise. Korrekt fodring er en væsentlig faktor for at det lykkes. Restriktiv fodring af polte Det anbefales at poltene fodres restriktivt. Ved denne udfodringsmetode er nedenstående anbefalinger gældende: Vægt, kg løbning Fodringsprincip Restriktivt/ad libitum Restriktivt Restriktiv Enhedsblanding, st. f. lysin, g pr FEsv/so 6,0 6,0 4,0 (5,0)* Fasefodring, st. f. lysin, g pr FEsv/so 6,6 5,0 4,0 (5,0)* St. f. råprotein, g pr FEso *Hvis lysinindholdet er 5 g eller højere reduceres foderstyrken med ca. 10 % i forhold til et lysinindhold på 4 g pr FEso (se nedenstående tabel) Dag fra 30 kg Alder, dage Kurve 1, 2,7 2,7 2,7 3,3* FE pr dag 1,4 1,65 1,9 2,1 2,3 2,5 2,6 2,7 Kurve 2, 3,0 3,0 3,0 3,3* FE pr dag Vægt, kg ,5 57, ,5 141 Kurve 1: Der anvendes en polteblanding med 5 g ford. lysin fra 105 kg til løbning. Kurve 2: Der anvendes en polteblanding med 4 g ford. lysin fra 105 kg til løbning. *3,3 FE pr dag er i forbindelse med flushing inden løbning i 2. brunst I flere tilfælde vil der kun anvendes de eksisterende blandinger i sobesætningen: Polte kg svarer til diegivningsnormen Polte kg kan anvendes til løbe/kontrolstald Polte over 105 kg kan også anvendes til drægtige søer Polte fra kg kan anvendes i løbeafdeling uden kontrolafsnit Ad libitum fodring af polte Det anbefales ikke at fodre poltene ad libitum men ofte er der ikke andre muligheder i det eksisterende staldanlæg. Hvis det er tilfældet er det væsentligt at anvende en forholdsvis tynd foderblanding hvad angår lysin og energi. Følgende anbefalinger er gældende: Vægt, kg løbning St. f. lysin, g pr FEsv/so 6,0 4,5 5,0 3,5-4,0 FEsv/so pr kg foder 1,00-1,03 0,97-1,00 0,99-1,02 0,90-0,95 Forsøg har vist at ad libitum fodring giver anledning til en højere frekvens af maveforandringer hvilket taler for at der her anvendes en blanding med god struktur. Energiindholdet i blandingerne er ligeledes en stærk parameter at regulere dyrenes vækst på. Modelberegninger har vist at tilvæksten reduceres med ca. 40 g pr dag ved at gå fra 1,07 til 1,00 FEsv pr kg foder. Dette taler for at holder energiindholdet nede.

37 Næste møde

38 Næste møde Kent Myllerup overtager gruppen Næste møde 5. november ELLER FØR? 1 eller 2 dags møde? Emner?

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Flushing af polte Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Baggrund Hvorfor beskæftige sig med flushing (++energi) Flushing af polte før løbning øger udskillelsen

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER

IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 1111 Skitseforslag viser relevante løsninger i forbindelse med renovering fra bokse til løsgående, drægtige søer INSTITUTION:

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP Effektiv løbning af polte og søer Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP 1 Effektiv løbning Søer Polte Stimulering Brunstkontrol Inseminering Side 2 Stimulering Stående brunst Sædtransport Side 3 Stimulering

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so Fagligt Nyt Indlæg nr., Onsdag den. september Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Indhold Resultater fra afprøvningen Betydningen

Læs mere

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 11 Claus Heisel Bornholm 1 april 11 Bente Johansen Emner Egen produktion eller indkøb Fordele og ulemper Vaccinationsstrategi

Læs mere

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Styr på poltene gi r styr på soholdet! Styr på poltene gi r styr på soholdet! LVK Klientmøde Agerskov Kro, Tirsdag den. oktober Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Mål Pulje af løbeklare polte i den rette alder Optimering af udsætterstrategi

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK LandboNord Aktuelt NYT - sohold Den 1. maj 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Er

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

EFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER

EFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER Støttet af: EFFEKT AF PRE-GRUPPERING AF SØER PÅ FOREKOMST AF BENPROBLEMER MEDDELELSE NR. 1060 Frekvensen af søer, der blev udtaget af stien eller der blev medicinsk behandlet på grund af benproblemer reduceres

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218 Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal

Læs mere

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Gør dine polte klar til livet som produktiv so Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Bevar forspringet Dannelse af rangorden Ved sammenblanding

Læs mere

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE (1995 2002 2013) VI HAR FÅET NYE PROBLEMER Der er flere aborter

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

Fodermanagement. Fodring 2014

Fodermanagement. Fodring 2014 Fodermanagement Fodring 2014 Fodermanagement Daglig ledelse af fodringen Foderkurver og justering af fodertildeling Indikatorer for fejl ved foder Håndtering af fejl ved foder Hygiejnekontrol Vandforsyning

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker

Læs mere

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Succes grundlægges i drægtighedsstalden Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige

Læs mere

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Reproduktion Fagdyrlægekursus. Marts 2 Flemming Thorup Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-13 Indhold

Læs mere

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1070 Flytning til ornekontakt kunne kun synkronisere 25 og 38 % af poltene i to besætninger til at komme i brunst 4-8 dage senere. Altresyn

Læs mere

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 KJV@SRAAD.DK PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden

Læs mere

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES ERFARING NR. 1315 Handlingsplaner og opfølgning reducerede det gennemsnitlige sofoderforbrug med 65

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Jævn og konstant produktion

Jævn og konstant produktion Lars Jævn og konstant produktion 1. Konstant antal grise til salg hver uge. 2. Grisene skal ved salg være ensartede i størrelse og alder. Henrik 84 løbninger pr. uge i snit Version 1 Tilfældig Henrik 84

Læs mere

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN >16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN OKTOBER 2013 800 søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem 14-24 uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0

Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0 Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0 V/ Lars Haahr Andersen Dyrlæge, LVK. og V/ Bech Pedersen, Technical Service Manager, Swine, Ceva, Norden. Lars Lars Batchmanagement Ver. 3,0 Version 1,0: Variabelt/tilfældigt

Læs mere

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er

Læs mere

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd

Læs mere

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav

Læs mere

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre

Læs mere

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion

Læs mere

Valinnorm til diegivende søer

Valinnorm til diegivende søer Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Veterinært orienteringsmøde 2013

Veterinært orienteringsmøde 2013 Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra

Læs mere

Best practice i drægtighedstalden

Best practice i drægtighedstalden Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 BUDSKABER I INDLÆGGET STIL SKARPT PÅ BESÆTNINGENS REPRODUKTION Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion Reproduktionsseminar Billund 12. marts 215 UDFORDRINGER MED KULDSTØRRELSEN?

Læs mere

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW: Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Reproduktion ved grise

Reproduktion ved grise Reproduktion ved grise Soens kønsorganer Børhalsen: ca. 25 cm lang. Børhorn: ca. 1 m lang ved goldso og 2 m ved en drægtig. Æggelederen: ca. 20 cm lang. Æggestokkende: ca. 5 cm lange. Testikkel og bitestikkel

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

ERFARING NR. 0912. 19. NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES Det er muligt at hæve faringsprocenten i produktionsbesætninger, når medarbejderne er motiveret for at bruge eksisterende viden. De autoriserede svineinseminører er gode til at motivere og implementere

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger 5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til

Læs mere

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER ERFARING NR. 1209 I et demonstrationsprojekt blev der i fire besætninger sat fokus på rådgivning og implementering af tilgængelig viden, hvilket

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere