Halanalyse Et debatoplæg til halbestyrelser, halpersonale og politikere i Rebild Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Halanalyse 2014. Et debatoplæg til halbestyrelser, halpersonale og politikere i Rebild Kommune"

Transkript

1 Halanalyse 2014 Et debatoplæg til halbestyrelser, halpersonale og politikere i Rebild Kommune 2011

2 Side 2 af 36

3 Indholdsoversigt Indholdsoversigt... 3 Indledning og metodisk fundament... 5 Befolkningsgrundlag og prognoser... 7 Særligt om svømmehallerne... 9 Danskernes ændrede idrætsmønster Facilitetsudnyttelse Belægning i de store haller De mindre lokaler Brug af cafeteriet Brugere og brugeroplevelse Nye koncepter og aktiviteter Projekt Vores lokale senioraktivitetshus Projekt Mere end en hal Projekt Åbne Døre Projekt Atmosfære Fælles udviklingsgruppe og udviklingspulje Bestyrelser, frivillighed og kompetencer Initiativer til støtte for det frivillige arbejde Halinspektørens komplekse rolle Driftsøkonomi og lån Hallernes økonomiske sundhedstilstand Hallernes driftsindtægter Hallernes driftsudgifter Likviditet Låneomlægning Konklusion Løsningskatalog Forslag til udvikling af nye aktiviteter og faciliteter Forslag til styrkelse af rationel drift Forslag til motivering og fastholdelse af frivillige Kort om undersøgelsesdesign og forbehold Referenceliste & inspirationsmateriale Bilag: Oversigt over bilagsmateriale Side 3 af 36

4 Bilag A: Data vedr. befolkningsgrundlag og prognoser Bilag B: Data fra tælleuge-undersøgelsen Bilag C: Data fra spørgeskemaundersøgelsen/ brugerundersøgelsen Bilag D: Oversigt over aktuelle timepriser i hallerne Bilag E: Oversigt over haller med motionscentre Bilag F: Oversigt over hallernes regnskabstal Bilag G: Tilskudsreglerne for hallerne Side 4 af 36

5 Indledning og metodisk fundament I Rebild Kommune er der 12 haller/ idrætscentre. Alle hallerne drives som selvejende institutioner med tilhørende selvstændige bestyrelser og økonomi. Hallerne er i høj grad afhængige af direkte og indirekte kommunale tilskud for at kunne køre rundt. Rebild Kommune har gennem de seneste år modtaget henvendelser fra flere haller, der har haft likviditetsproblemer eller generelle problemer med økonomien, samtidig har haller og haldrift været et tema i bl.a. kommunens fritidsråd og generelt i forskellige lokale og nationale fora. At haldrift ikke alene bliver drøftet i Rebild Kommune, men i mange af landets kommuner, er en vigtig pointe. Generelt er de traditionelle haller i Danmark pressede. Landsdækkende undersøgelser viser, at idrætsmønstret hos danskerne har ændret sig markant de seneste 40 år og også vil ændre sig fremover. Nye sportsgrene kommer frem, andre måder at organisere sig på, og nye måder at bruge faciliteter og tilbud på. Danskernes vil det uorganiserede og fleksible, de vil ud i naturen og de vil andre aktiviteter end tidligere. Mange kommuner må i disse år vælge, hvilken strategi og hvilke forretningskoncepter de tror på, i forhold til haller og haldrift. Blandt andet i vores nabokommune Mariagerfjord har man de seneste år arbejdet intensivt med halanalyse og udviklingstiltag på området. Det er vigtig at sige, at ingen kender opskriften. Hvilken strategi og hvilke tiltag man vælger, må bero på lokale, politiske beslutninger. I lyset af de seneste års regnskaber fra hallerne, de nævnte henvendelser og den generelle debat omkring ændrede idrætsvaner og haller, er det relevant med en nærmere analyse af hallerne i Rebild Kommune. Kultur og Fritidsudvalget bestilte derfor i september 2013 denne rapport. Rapporten skal danne udgangspunkt for drøftelser og strategiske beslutninger på halområdet i Rebild Kommune. Som fundament for denne rapport er der indhentet data omkring de forskellige hallers befolkningsgrundlag og befolkningsprognoser, halbestyrelserne er blevet interviewet, der er gennemført en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt hallernes brugere (409 besvarelser), der er lavet en tælleuge i uge 44 og der er lavet en regnskabsanalyse baseret på hallernes seneste regnskaber (Arena Rebild har valgt ikke at deltage i undersøgelserne). Hertil kommer, at der trækkes på de undersøgelser, der er lavet på landsplan, omkring danskernes motionsmønstre og brug af idrætsfaciliteter. Det skal bemærkes, at analysearbejdet er lavet uden ekstern konsulenthjælp jf. beslutning på kultur og fritidsudvalget. Det er medarbejdere fra forvaltningen (Center Kultur og Fritid og Fællescenter Økonomi), der med begrænsede ressourcer og uden økonomiske midler har gennemført undersøgelserne og lavet analysearbejdet. Dette afspejler sig muligvis nogle steder i dybden af analysen. Elementer i rapporten kan således opfordre til yderligere dataindsamling og analysearbejde. For at fremme en positiv proces, har det været en prioritet i arbejdet med denne analyse ikke alene at identificere problemerne, men også at tegne skitserne for mulige løsninger og tiltag. Således skal denne rapport ses som et debatoplæg. Side 5 af 36

6 Side 6 af 36

7 Befolkningsgrundlag og prognoser En analyse af hallernes befolkningsgrundlag og befolkningsprognoser viser, at samtlige haller kan forvente et væsentligt fald i børnetallet de kommende år fra 5,5% i Skørping til over 17% i Blenstrup frem mod Gruppen af voksne falder samtidig, dog mindre markant. Til gengæld sker der en voldsom stigning i gruppen af seniorer, hvor alle haller kan forvente en stigning på mellem 20% og 70% frem mod Arena H. + Støvring Blenstrup Bælum Haverslev Skørping Sortebakke Stensbo Terndrup Øster Hornum Skolebørn der bruger hallen/ hallerne Foreningernes timeforbrug Foreningernes timeforbrug pr. hal Befolkningsgrundlag børn Befolkningsgrundlag voksne Befolkningsgrundlag seniorer Befolkningsgrundlag i alt Befolkningsgrundlag pr. hal Befolkningsprognose børn Befolkningsprognose voksne Befolkningsprognose seniorer Befolkningsprognose i alt Befolkningsprognose pr. hal For at give et oversigtsbillede ses nedenfor hallernes aktuelle befolkningsgrundlag, samt hallernes befolkningsprognoser trukket ud i et diagram. Side 7 af 36

8 Hallernes befolkningsgrundlag i 2012 og befolkningsprognose for 2028 i oversigtsdiagram: Forventet udvikling i befolkningssammensætning fra 2013 til 2028 i % i oversigtsdiagram: Befolkningsprognoserne er trukket fra det generelle datamateriale, COWI har udarbejdet til Rebild Kommune til generel brug i kommunen. Der er taget udgangspunkt i 2028, da det vurderes som en rimelig tidshorisont at arbejde med/ forholde sig til, rent planlægningsmæssigt og forretningsstrategisk. Kobler man lokale data fra Rebild Kommune med viden fra landsdækkende undersøgelser, er det denne rapports konklusion, at en relevant målgruppe er seniorerne. Side 8 af 36

9 Endvidere er det relevant at konkludere, at med faldende tal for målgrupperne børn og voksne, er det relevant at arbejde bevidst med disse gruppers forventninger til aktiviteter og faciliteter, for at fastholde målgrupperne. Landsdækkende undersøgelser viser, at børn, teenagere, voksne og seniorer har hver deres idrætsmønster, herunder ønsker til aktivitetstyper og ønsker til idrætsfaciliteter. Landsdækkende undersøgelser viser desuden, at børn er den største og mest loyale bruger af haller. 50% af alle børn kommer i dag i idrætshaller. Mens kun 11% af voksne kvinder og 15% af voksne mænd i dag dyrker idræt i haller. Særligt om svømmehallerne Svømmehallerne er ikke beskrevet i dette afsnit om befolkningsgrundlag og befolkningsprognoser. Svømmehallerne udgør en mere kompleks størrelse og som begge bestyrelser beskrev under deres interviews, er de i konkurrence med svømmehallerne i nabokommuner. De skal positionere sig i forhold til f.eks. Gigantiums vandland og skal således finde deres profil/ markedsposition i forhold til et større og udefineret opland. Side 9 af 36

10 Danskernes ændrede idrætsmønster IDAN lavede i 2007 en undersøgelse omkring udviklingen i danskernes motions- og sportsvaner. En af konklusionerne var, at de uorganiserede og fleksible aktiviteter vinder frem. De voksne/ ældre søger det uorganiserede, individuelle og fleksible: De syv mest dyrkede aktiviteter blandt voksne er alle individuelle og bærer præg af at kunne dyrkes med stor fleksibilitet. Aktiviteterne er vandring, jogging, styrketræning, gymnastik, aerobic, svømning og cykelsport. Gymnastik er den eneste af disse aktiviteter, som i halvdelen af tilfældene foregår som medlem af en idrætsforening, mens flere af de øvrige aktiviteter overvejende foregår i uorganiserede sammenhænge. Styrketræning og aerobic foregår ofte i private centre. IDANs resultater bakkes op af bl.a. Breddeidrætsudvalgets rapport fra 2009, Idræt for alle. En konklusion her er at traditionelle haller ikke matcher tidens behov: Der skete en massiv udbygning af landet med især idrætshaller og svømmehaller i perioden fra midten af 1960'erne til midten af 1980'erne, men siden dette byggeboom er der sket store ændringer i befolkningens idrætsvaner. Antallet af voksne og ældre idrætsaktive er steget kraftigt, og mange voksne efterspørger en mere fleksibel adgang til faciliteterne og mulighed for at supplere eller erstatte de traditionelle idrætsgrene med mere individuelle og motionsprægede træningsformer. Børn er fortsat den mest idrætsaktive del af befolkningen, og børns valg af idrætsaktiviteter er fortsat i overvejende grad præget af foreningsaktiviteter i de mest almindelige idrætsgrene. Der sker således en opdeling, hvor børn fortsat er afhængige af adgang til de traditionelle idrætsfaciliteter i nærområdet, mens voksne i stigende omfang også gør brug af andre aktører og selvorganiseret idræt.. Helt grundlæggende matcher indretningen af den typiske idrætshal ikke længere mønstrene i voksnes idrætsdeltagelse. Der er bl.a. behov for mulighed for mere individuelle træningsaktiviteter i halmiljøet, ligesom især kvinderne efterspørger mere velegnede rum til gymnastik og blødere bevægelsesformer, samt trygge og indbydende omgivelser. Desuden savner hallerne ofte plads til at skabe attraktive sociale rammer for teenagere. Side 10 af 36

11 Facilitetsudnyttelse Generelt kan man opdele et idrætscenter i 3 typer af indtægtsgivende områder: 1) Den eller de store haller 2) Mindre lokaler som mødelokaler, gymnastiksale og fitnessrum 3) Cafeteria/ cafeområde Rebild Kommune råder over hallerne i tidsrummet 8.00 til til undervisningsbrug. Skolernes udnyttelse af deres råderet fremgår af bilagsmaterialet, brugen af timerne svinger meget fra hal til hal. Nogle steder er der således mulighed for at få andre aktiviteter ind i dagstimerne i hallen. Nogle steder sker dette allerede. I tidsrummet kl til lejer hallerne tiden ud på timebasis. I denne undersøgelse er facilitetsudnyttelsen i hallerne belyst via en tælleuge i uge 44. Hallerne har modtaget et standardiseret optællingsskema og instrukser i optællingsmetoden. Hver time, i perioden mandag til fredag, mellem og 22.00, er der foretaget registreringer af, om der er personer tilstede i lokalet. Optællingen er foretaget af halinspektøren og/ eller bestyrelsen. Derfor skal man være opmærksom på, at der kan være forskelle i måden, registreringsarbejdet er gjort på. Tidspunktet for tælleugen er baseret på, at uge 44 vurderes som en almindelig højsæson uge, hvor man kan forventet at se, hvordan hallen ser ud, når den er i fuld udnyttelse. Følgende tal kan bruges som indikatorer for facilitetsudnyttelsen: Belægnings procent Blenstrup Bælum Haverslev Skørping Terndrup Øster Hornum Terndrup Svøm. Støvring Svøm. Hallokale(r) 77 % 49 % 97 % 91 % 40 % 69 % 51 % 89 % Mindre lokaler 11 % 3 % - 49 % 66 % 17 % 29 % 14 % - 29 % Cafeteria - 14 % % 23 % Antal brugere i bygningen (Cafeteria gæster ikke medregnet) 34 % 20 % I forhold til kategorien mindre lokaler skal man være opmærksom på, at denne kategori dækker over forskellige typer og størrelser af lokaler, og at disse således ikke direkte kan sammenlignes på tværs af hallerne. I bilagsmaterialet er der detaljerede oversigter over hver enkelt hals lokaler, herunder deres belægning hver time, fordelt på børn, voksne, seniorer og aktivitetstype. Arena Rebild og Sortebakkehallerne er ikke med i tælleuge-undersøgelsen, da de ikke har indsendt registreringsskemaer. Side 11 af 36

12 Belægning i de store haller De store haller er i høj grad præget af de traditionelle aktiviteter som håndbold, fodbold, badminton og gymnastik. Generelt tegner der sig et billede af meget traditionelle haller, når man kigger på tværs af kommunens haller. At der er tale om klassiske, foreningsdrevne holdaktiviteter, giver anledning til overvejelser, når man ser på udviklingen i danskernes idrætsmønster. Som tidligere beskrevet går den i retning af det uorganiserede, individuelle og fleksible. Hallernes store hallokaler har en belægningsprocent på gennemsnitlig cirka 70%. Nogle haller nærmer sig fuld belægning i deres travleste tid, mens andre haller, selv når der er travlest, ikke kommer over de 50%. Nogle haller har således en ledig kapacitet i hallen, der kan danne rammen om flere aktiviteter og give en meromsætning. De mindre lokaler Hallernes andre, mindre lokaler, som f.eks. mødelokaler og gymnastiksale har en belægningsprocent på cirka 30 %. Belægningsprocenten på de mindre lokaler er således markant lavere end i det store hallokale. De landsdækkende undersøgelser og anbefalinger lyder ellers på, at der etableres mindre lokaler til idræt og motion i fremtiden. Ifølge landsdækkende rapporter dyrker voksne og seniorer helst fleksible, individuelle aktiviteter, i mindre og særligt indrettede rum. F.eks. yoga, styrketræning, aerobic, gymnastik, fitness og spinning. Endvidere efterspørger teenagere og seniorer rum til sociale aktiviteter i forbindelse med idrætten, f.eks. en cafe eller ungdomsklub. Nogle haller har således en ledig kapacitet i de mindre lokaler, der kan danne rammen om flere aktiviteter og give en meromsætning. Brug af cafeteriet Der er stor forskellighed i cafeteriadriften. Nogle haller har slet ikke cafeteria. Cafeterierne drives enten af en forpagter, frivillige eller halinspektøren. Generelt lyder det fra interviewundersøgelsen blandt bestyrelserne, at et halcafeteria er dårlig forretning. Ofte er åbningstiderne reduceret pga. en ringe omsætning. Og flere steder ser man cafeteriet som noget, der skal være der en service for brugerne, der ikke er omsætning eller indtjening i. Tælleugeundersøgelsen giver ikke meget data i forhold til cafeteria. Bælum Hallen har opgjort deres belægning i cafeteriet, i 14 % af tiden i perioden mandag til fredag, mellem og er der personer i cafeteriet. Ingen af disse er registreret som spisende. Som modpol står Skørping Idrætscenter med 100 % belægning og rapport om, at gennemsnitlig mennesker hver aften får deres aftensmad her. Midt i mellem er Terndrup Hallen med en belægning på 23 % i cafeteriet og spisende gæster 2 aftener i ugen. Brugerundersøgelsen viser, at brugerne nogle steder efterspørger mere hyggelige sociale rammer. Dette beskrives nærmere senere, under afsnittet Brugere og brugeroplevelse. Der er således ikke et klart billede af, hvad et halcafeteria er eller kan være. Samtidig skal man også medtænke den kontekst, hver enkelt hal er i. Er der f.eks. et konkurrerende madsted i nærheden? Hvor stort er befolkningsgrundlaget for og antallet af brugere i hallen etc.? Drives cafeteriet af en professionel eller af frivillige kræfter? Det må således bero på forretningsstrategiske overvejelser, om der lokalt skal satses på cafeteriedrift. Hallernes økonomi, herunder cafeteriet, beskrives senere. I bilagsmaterialet er desuden en oversigt med hallernes regnskabstal. Side 12 af 36

13 Brugere og brugeroplevelse Rebild Kommune råder over hallerne i tidsrummet 8.00 til til undervisningsbrug. I tidsrummet kl til lejer hallerne tiden ud på timebasis, - i dette tidsrum fordeler hallernes brugere sig således på alder: Børnene og de voksne er således godt repræsenteret i hallerne, men seniorerne er sværere at få øje på. Det skal dog bemærkes, at enkelte haller har senioraktiviteter enkelte timer i dagstimerne. I spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt hallernes brugere, spørger vi til bl.a. betydningen af indretning og lys, samt til cafeteria og service. Som beskrevet senere, i afsnit halinspektørens komplekse rolle, så vægtes service fra personalet højt. Endvidere er en god indretning, lys og arkitektur vigtig og mange steder vurderes også cafeteriet som vigtig. Side 13 af 36

14 I svømmehallerne er der ingen reel cafeteriadrift, hvilket kan forklare de lave tal her. Mange brugere har sat kryds i feltet ved ikke. I spørgeskemaet har brugerne også haft mulighed for at udtale sig/ komme med ris og ros. Mange af brugerne er inde på vigtigheden af en rar atmosfære. Den rette atmosfære beror på et godt samspil af mange elementer, som f.eks. en god service fra personalet, farverne på væggene og fysisk indretning, god rengøring, gode sidde-/ hyggeområder, åbent cafeteriet/ cafeområde, at der ikke står redskaber i vejen, at der er ordentlig opvarmning i lokaler og omklædning, ordentlig lys og nok skraldespande m.m. Her nogle tilfældig udvalgte citater omkring cafeteria og atmosfære fra brugernes spørgeskemaer: Øster Hornum Hallen: En upgradering af hallens faciliteter i form af et mødested, café og/eller infocenter om byen vil være med til at gøre hallen mere brugervenlig, også selvom man ikke ønsker at bruge den til sportsaktiviteter. Støvring Svømmehal: Cafeterieforhold er ikke eksisterende, cafe områder virker ikke indbydende og er kold at sidde i. Det kunne vare rart med et sted, hvor man følte man havde lov til at være efter en tur i hallen. Blenstrup: Et servicesmil og et sted hvor evt. forældre kan sidde, mens de venter på deres børn og fx købe en kop kaffe er ikke eksisterende på trods af en fin kantine. Haverslev: Samlingslokalerne/cafeteriet kunne indrettes mere hyggeligt. Brugerbesvarelserne indeholder også ros og positive kommentarer til hallerne. Detaljeret data og en komplet oversigt over brugerudtalelser fremgår af bilagsmaterialet. Det er denne rapports konklusion, at der kan arbejdes mere bevidst med brugernes ønsker og forventninger til atmosfæren i hallerne. Nogle haller er gode til det med atmosfære, herunder indretning, cafeteria, rengøring og service. Andre haller kan bruge nye indspark og støtte til at arbejde med disse elementer. Side 14 af 36

15 Nye koncepter og aktiviteter Nogle af hallerne har en højt udnyttelsesprocent og en sund økonomi, andre haller har ledige tider/ lokaler og har brug for at opdyrke nye aktiviteter og mere omsætning. På basis af belysningen omkring hallernes befolkningsgrundlag, brugere og den aktuelle facilitetsudnyttelse, suppleret med viden fra landsdækkende undersøgelser, beskrives her en række initiativer/ projekter, der kan fremme en øget aktivitet og omsætning i hallerne i Rebild Kommune. En omstilling til nye aktiviteter kræver investeringer og en ekstraordinær arbejdsindsats. Noget som netop de økonomisk pressede haller kan få svært ved at løfte. Dermed kan det være relevant med en udviklingspulje og anden støtte til hallerne. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at hallerne på forskellig vis har afprøvet forskellige typer af nye arrangementer og aktiviteter. Erfaringerne hermed skal selvfølgelig tages til efterretning. Det anbefales derfor, at nye initiativer og projekter enten sker på foranledning af hallen eller som et samarbejde mellem hal og kommune. Samt at nye initiativer og projekter kun sættes i gang som følge af strategiske overvejelser og beslutninger, og når det økonomiske og ressourcemæssige fundament er tilstede. Samtidig er det vigtigt, at nye tiltag er brugermotiverede. Kriterier for initiativer og projekter kunne således være: 1) Der er en enighed om, at initiativet/ projektet er i tråd med hallens overordnede strategier og er baseret på en forretningsbegrundelse (en begrundet forventning om, at initiativet vil fremme forretningen/ Business Casen ser fornuftig ud). 2) Der er de nødvendige ressourcer tilstede for at gennemføre initiativet/ projektet, f.eks. i form af økonomi og tid/ personer. Projekt Vores lokale senioraktivitetshus Som beskrevet under afsnittet om befolkningsprognoser, er en stor målgruppe fremadrettet seniorerne. Denne målgruppe har andre ønsker til idrætsfaciliteter og aktiviteter end børn, unge og voksne. Hvordan indretter vi hallerne til denne målgruppe og hvordan tiltrækker vi dem? Idrættens Analyseinstitut beskrev i 2013 målgruppen. Følgende er et uddrag fra rapporten: Seniorgruppen vil over de kommende år stige i både antal og andel. Om 25 år vil der være omegnen af flere danskere i aldersgruppen 60 år og opefter. Analyser af seniorers idrætsdeltagelse viser desuden, at deres aktivitetsniveau er steget over de seneste årtier. Forskning og undersøgelser har over de seneste årtier påvist, at fysisk aktivitet har positive effekter i forhold til at undgå tidlig død, til at forebygge sygdomme og til at opretholde et højt fysisk funktionsniveau langt op i alderen. Motionsidrætterne står stærkt blandt seniorerne med aktiviteter som vandreture, gymnastik, styrketræning, cykling og svømning som de mest populære. Og selvom der er mange ligheder mellem mænd og kvinders foretrukne idrætter, tiltrækker motionsidrætter på hold som zumba, aerobic og gymnastik i større udstrækning kvinderne, mens konkurrenceidræt og aktiviteter, hvor man kan måle sig mod andre, f.eks. golf og cykling, har større appel til mændene. Seniorerne dyrker i størst grad deres sport og motion selvorganiseret. Den næstmest betydningsfulde organiseringsform er foreningen, mens aktiviteter i organiseret i privat/kommercielt regi spiller en noget mindre rolle sammenlignet med de øvrige voksne. Side 15 af 36

16 For mange seniorer udgør foreningerne en vigtig ramme for megen idrætsaktivitet, og foreninger med mange seniorer oplever et stort medlemsengagement. Flere deltager i sociale arrangementer og møder end i foreninger med få seniorer. Seniorgruppen adskiller sig væsentligt fra de øvrige voksne, når de skal vælge, hvornår de foretrækker at dyrke idræt. Hvor de øvrige voksne foretrækker at være aktive sidst på eftermiddagen og først på aftenen i hverdagen samt i weekenderne, har seniorerne præference for at dyrke motion og sport i dagtimerne. De interviewede aktører understreger betydningen af det sociale og fællesskabet som et vigtigt element i seniortilbuddene. Seniorerne efterspørger muligheden for at dyrke det sociale fællesskab med de andre idrætsaktive. Men aktørerne fremhæver også sundheden og betydningen af at tage ansvar for egen aldring gennem idræt og fysisk aktivitet som stærke motiver. En måde at arbejde med målgruppen på, er at søsætte en senioridrætskampagne, hvor målet er at få flere seniorer ind i hallerne til aktiviteter. Flere andre kommuner arbejder allerede på forskellig vis med seniorkampagner. F.eks. Aalborg Kommune og Mariagerfjord Kommune. Umiddelbart er erfaringerne blandede. Konkurrencen med andre aktiviteter og andre idrætsfaciliteter er ofte tilstede og målgruppen er svær at fange. Det er således nødvendigt med målrettet arbejde i forhold til de rette senioraktiviteter, på rette seniorvenlige-tider og den rette seniorvenlige fysiske indretning i hallen samt den rette kommunikation med målgruppen. Flere af hallerne i Rebild Kommune har allerede aktiviteter for seniorer. F.eks. har Sortebakkehallerne og Øster Hornum Hallen seniorgymnastik, og der er en seniorsvømmeklub i Støvring. Dermed er der allerede et fundament, som der kan arbejdes videre på. Disse aktiviteter og tilbud kan suppleres af de andre haller og markedsføres i fællesskab. Projekt Mere end en hal En hal skal rumme mere end udlejning af et stort, traditionelt hallokale, for at opnå en økonomisk bæredygtighed. Det kan f.eks. være catering/ mad ud af huset, professionelt fitness- og spinningscenter, ungdomshus eller anden synergi med andre aktiviteter. Her er det relevant at drøfte de krav og forventninger, som unge og voksne stiller til idræts- og motionsfaciliteter. Undersøgelser viser f.eks., at voksne ønsker fleksibilitet/ frihed i forhold til træningstidspunkt, aktiviteter i samspil med naturen, samt individuelle aktiviteter som styrketræning, aerobic og spinning. Teenagere savner deres egen plads i hallerne, dvs. nogle attraktive sociale rammer. Hvordan tilpasser vi hallerne og aktiviteterne i hallerne til dette ændrede idrætsbillede? En mulighed er en mere direkte omstilling til danskernes ændrede motionsvaner. Nogle af kommunens haller er godt på vej med deres spinningrum og fitnesslokaler nogle steder er de i drift, andre steder er de på tegnebrættet. Eksempelvis er Øster Hornum Hallen i gang med at etablere fitnessrum og seniorrum, samt cafeområde. Side 16 af 36

17 Andre haller har brug for et udviklingsforløb for foreninger og hal sammen. Hvilke aktiviteter, der kan supplere den enkelte hal, beror på lokale forhold i og omkring hallen. Derfor er det relevant med udarbejdelse af en individuel forretningsplan/et unik koncept for de haller, der er særligt pressede. Her kan man hente inspiration fra aktiviteter som f.eks. Fodboldfitness og Sport2GO, hvor haller og foreninger bidrager med uforpligtende rammer og muligheder for motion. Hallerne kan også arbejde med selv at udbyde nye aktiviteter og koncepter. Eksempler Skørbæk Naturidrætscenter og catering: Velkommen til Danmarks største motionscenter, nemlig Rold Skov. Her møder du naturen på vores mange løberuter, mountainbikeruter, skiløjper, udendørs fitness og meget mere. Hallen byder på gode, fleksible omklædningsfaciliteter, cykelværksted, samt bl.a. vaskerum til cykler og skiudstyr. Er vejret dårligt, kan du stadigvæk nyde naturen i vores fitnessrum, der med store glaspartier holder dig i kontakt med vejr og vind. Centret rummer desuden cateringvirksomhed og kan tilbyde spisning til små og store selskaber. Haverstrup Famileaktivitetscenter: Haverstrup Familieaktivitetscenter er småbørnsfamiliens lokale åndehul. Centret rummer minilegeland for børn op til 12 år, samt bl.a. fitnessrum, spinningrum og fleksible hold for de voksne. Mandag til torsdag kl byder cafeen på dagens familievenlige middag for 45 kr. en nem og sund løsning til travle børnefamilier! Ternsted Wellnesscenter: Ternsted Wellnesscenter er Rebild Kommunes kraftcenter, når det kommer til wellness og sundhed. Centret rummer bl.a. svømmehal, vandterapipool og yogacenter. Dygtige massører, fysioterapeuter og kostvejledere tilbyder holdkurser og personlig rådgivning og behandling indenfor bl.a. kost og vægttab, rygproblemer, stresshåndtering, meditation og meget mere. I vores økologiske cafe byder vi på sunde retter for sjælen. Øster Hornby Seniormotionscenter: I Øster Hornby Seniormotionscenter er kortspil, sangbøger og fælles morgenkaffe eller frokost også en del af motionen. Vi hygger os, mens vi holder krop og sjæl i gang. Aktive frivillige seniorer er instruktører på aktiviteterne, der naturligvis alle ligger i dagtimerne. Støvstrup Ungdomsidrætscenter: Støvstrup Ungdomsidrætscenter er skaterbane og parkour uden regnvejr. Det er cafe og hang out til billige penge, for cafeen passes af frivillige unge. Det er fitnesscenter. Det er en hal med graffiti på væggene. Det er fester i weekenden! Projekt Åbne Døre En anden måde at arbejde med det ændrede idrætsmønster på, er at åbne dørene til hallerne og øge fleksibiliteten omkring brugen. Der kan arbejdes med åbne døre på flere måder: - Implementeringen af et IT værktøj, der giver alle borgere adgang til en samlet oversigt over haller og ledige tider, samt mulighed for booking og betaling. I dag foregår halbooking ofte via halinspektøren, der har en Mayland kalender på kontoret. Side 17 af 36

18 - Implementeringen af et system, der giver borgere nem fysisk adgang til hallerne. F.eks. at man med sit sygesikringskort kan komme ind i en hal. Hermed udvides hallens åbningstid. Her kan man måske hente erfaringer fra den selvbetjeningsløsning, som Rebild Kommunes Biblioteker har implementeret. - Informationskampagne overfor borgerne, således at de bevidstgøres omkring mulighederne. En række kommuner arbejder på forskellige vis med at åbne døre. F.eks. har Københavns Kommune truffet en beslutning om, at kultur og fritidsfaciliteter på sigt skal have åbent 24 timer i døgnet. Åbne døre initiativer skal selvfølgelig passe ind i den lokale kontekst for den enkelte hal og give mening i de rammer, som hallen er i. Projekt Atmosfære I spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt hallernes brugere spørger vi til bl.a. betydningen af indretning og lys, samt til cafeteria og service. Service fra personalet vægtes meget højt. Endvidere er en god indretning vigtig og mange steder vurderes også cafeteriet som vigtig. Mange af brugerne er inde på vigtigheden af en rar atmosfære. Den rette atmosfære beror på et godt samspil af mange elementer, som f.eks. en god service fra personalet, den fysiske indretning og farverne på væggene, god rengøring, gode sidde-/ hyggeområder, åbent cafeteriet/ cafeområde, at der ikke står redskaber i vejen, at der er korrekt opvarmning i lokaler og omklædning, ordentlig lys og nok skraldespande m.m. For nogle haller er det relevant at arbejde bevidst med optimering af atmosfæren. Nogle haller er rigtig gode til det med atmosfæren. Andre haller kan bruge nye indspark og støtte til at arbejde mere bevidst med disse elementer. Et Projekt Atmosfære kan f.eks. bestå i, at der indhentes ekstern hjælp/ rådgivning fra f.eks. hotelbranchen og at alle interesserede haller tilbydes et besøg fra en kyndig person, der kan give rådgivning og komme med konkrete ændringsforslag. Der kan være tale om både store og små ændringer. F.eks. fra maling af enkelte rum, til ændringer i indretning, nye procedurer for cafedrift, service eller andet. Målet er at holde på kunderne. Fælles udviklingsgruppe og udviklingspulje Det er nødvendigt med en løbende fokus på og prioritering af haller og haludvikling. En måde at etablere dette fokus på, er gennem dannelsen af en ambitiøs Hallernes Udviklingsgruppe bestående af halrepræsentanter, politikere og forvaltningsrepræsentanter. Gruppen skal løbende, henover de kommende år, identificere og implementere nye aktivitetsformer og ændringer i de fysiske rammer, f.eks. udbygninger og ændringer i indretningen i hallerne. På tværs af hallerne eller i samarbejde med en enkelt eller en gruppe af haller. Endvidere er det, som tidligere nævnt, relevant med etableringen af en udviklingspulje, der kan støtte hallernes arbejde i forbindelse med nye tiltag og bidrage med en kommunal medfinansiering i forbindelse med fundraising. Side 18 af 36

19 Bestyrelser, frivillighed og kompetencer De frivillige i hallernes bestyrelse løfter et stort arbejde i og omkring hallerne. Fra frivillig side bliver der lagt et stort timetal i hallerne, og de frivilliges lokale netværk er bidragende til lokalt ejerskab og lokal goodwill. Samtidig er der ofte tale om lokale halinspektører, der qua deres lokale forankring har mulighed for at give lidt ekstra i hverdagen. Generelt er medlemmerne i halbestyrelserne modne eller ældre mennesker, i mange tilfælde med håndværksmæssig baggrund. De har ofte mange års erfaringer fra bestyrelsesarbejde, f.eks. fra en idrætsforening. De har således på nogle punkter en relevant baggrund, men på andre måder savner de noget. Halbestyrelserne giver i store træk udtryk for, at de ser sig selv som dem, der stiller rammerne til rådighed. Det er så foreningernes eller andres rolle at skabe liv og aktivitet i disse rammer. Samtidig giver halbestyrelserne generelt udtryk for, at de har et godt samarbejde og sammenhold i deres bestyrelse/ hal. Økonomiske frustrationer er den største kilde til utilfredshed med bestyrelsesarbejdet og ofte opleves den stramme økonomi som en håbløs barriere for at iværksætte udviklingstiltag. De frivilliges gratis arbejde i og omkring hallen er uundværlig for hallernes fremtidige overlevelse. Det er derfor vigtig at fastholde de frivilliges engagement og de skal samtidig inspireres i deres arbejde. Mange af hallernes frivillige giver i interviewundersøgelsen udtryk for, at de ikke har overskud til eller interesse i flere fælles, kommunale møder eller formelle, fælles uddannelsesforløb. I stedet finder de frivillige det relevant med nedenstående tiltag. Initiativer til støtte for det frivillige arbejde - Et årligt servicebesøg fra Center Kultur og Fritid: Goddag, må vi kigge forbi? Hvordan går det i jeres hal? Er der noget, Rebild Kommune kan hjælpe jer med? - Aflastning / kommunal hjælp i forhold til opgaver indenfor personalejura: Hvis man f.eks. skal ansætte eller afskedige en person, skal man som frivillig i en hal kunne trække på kommunale eksperter i personalejura, for ingen frivillige kan vide nok, selvom vi måske engang har været på et kursus. Så er det bedre, at vi bare kan løfte knoglen og ringe til kommunen.. - Hjælp til bogføring: Nogle frivillige i hallerne lægger mange timer i bogføring og andre haller betaler for hjælp til bogføring her nævner flere haller, at en fælles bogføringsperson kunne være en stor hjælp. - Hjælp til energiprojekter: Nogle haller har arbejdet meget med energiprojekter og har en stor viden. Andre haller efterspørger hjælp fra f.eks. kommunens energimedarbejder i forhold til at få optimeret energiforbruget og opnå eventuelle besparelser. - Hjælp til fundraising: Flere haller nævner den store arbejdsbyrde og manglende kompetencer i forbindelse med fundraising her kunne mere kommunal service/ assistance være en hjælp. En person, der kan lave det tunge arbejde med ansøgninger, regnskaber etc. Side 19 af 36

20 - Hjælp til analyser og undersøgelser: Tilbud om individuelle analyseforløb. Kommunale medarbejdere kan lave gratis brugerundersøgelser, spørgeskemaundersøgelser og lignende. - En årlig inspirationstur og netværksdag for interesserede bestyrelsesmedlemmer og halinspektører betalt af Rebild Kommune. En veltilrettelagt årlig inspirationstur kan give nye ideer og viden, give kontakter og netværk, og være et skulderklap/ anerkendelse for det frivillige arbejde. - En kursuspulje der medfinansierer relevante kurser for halinspektører og bestyrelsesmedlemmer. Det er meget individuelt, hvad de frivillige efterspørger af kurser og kompetenceløft, derfor kan der ikke laves et fælles standard tilbud. Man skal kunne søges til alle slags kurser og på alle tider af året. - En udviklingspulje så hallerne får mulighed for økonomisk støtte til udviklingstiltag. Side 20 af 36

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Handlingsplan for Ryslinge Hallerne

Handlingsplan for Ryslinge Hallerne Handlingsplan for Ryslinge Hallerne Indledning Den selvejende institution Ryslinge Hallerne består af tre haller i Kværndrup, Ryslinge og Gislev. Institutionens højeste myndighed er generalforsamlingen,

Læs mere

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg

BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg BASISHALL OG IDRETTSANLEGG - Nye og kreative anlegg Laura Munch Udviklingskonsulent Lokale og Anlægsfonden 75 MIO. KR. FRA DANSKE SPIL: UDVIKLING OG STØTTE TIL IDRÆTS-, KULTUR OG FRITIDSANLÆG KVINDER

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Møde 4 i udviklingsgruppen

Møde 4 i udviklingsgruppen Møde 4 i udviklingsgruppen Målgrupper og aktiviteter Vejen, den 30. juni 2014 Tidsplan for udviklingsgruppens arbejde Møde Mål Dato Møde 1 Formål og tidsplan Marts Møde 2 Konkretisering April Møde 3 Møde

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

APPENDIKS TIL KORINTH HALLENS UDVIKLINGSPLAN. Strategi 2015

APPENDIKS TIL KORINTH HALLENS UDVIKLINGSPLAN. Strategi 2015 APPENDIKS TIL KORINTH HALLENS UDVIKLINGSPLAN Strategi 2015 Udarbejdet af bestyrelsen for Korinth Hallen i samarbejde med DGI huse og haller og med stor hjælp fra hallens interessenter Vingsted Skovvej

Læs mere

Driftbudget for Landsbyhuset i Gyrstinge 2011

Driftbudget for Landsbyhuset i Gyrstinge 2011 Driftbudget for Landsbyhuset i Gyrstinge 2011 Indhold Side 1 Forside Side 2 Prisliste Side 3 Indledning, budget grundlag Side 4 Driftbudget Side 5 Hal leje Side 6 Halfordeling 1. & 2. kvartal Side 7 Halfordeling

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes:

Notat. Inden for modellen kan følgende ændringer overvejes: Notat 1. Opsamling: Forslag til ændringer i haltilskudsmodellen Notatet har gennemgået en række emner, der knytter an til haltilskudsmodellens udformning og hvordan den har virket i perioden fra 2010 til

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse i København

Børns idrætsdeltagelse i København Børns idrætsdeltagelse i København Bjarne Ibsen Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning (IFO) August 2003 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hvilke idrætsaktiviteter går børnene til?... 13

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter?

Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Fremtidens idræts- og foreningsliv + faciliteter? Jens Høyer-Kruse Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet 2014 Odsherred Kommune (62 ud af 93 ifølge DIF-rapport) Ros til DIF for at forsøge

Læs mere

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER Tendenser og fremtiden Ledelse, organisering og målgrupper Fleksibilitet, åbenhed og fremtiden Sundhed og tilfredshedsanalyse Specialister & specialfaciliteter Vejen april

Læs mere

Nye arenaer på nettet

Nye arenaer på nettet Nye arenaer på nettet Internettet forandrer idrætten Projektet er støttet af: 2 X 10 10 facts om projektet 10 perspektiver fra rapporten 10 facts om projektet Nye arenaer på nettet 1. Udløber af andet

Læs mere

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet

Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Fremtidens idræt Konference: Sundere mad i idrætslivet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Henrik H. Brandt, Nørrebrohallen, Kbh. den 30. januar 2013 Menukort Forret: Pommes fritten som

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Den danske befolknings idrætsvaner

Den danske befolknings idrætsvaner Den danske befolknings idrætsvaner Idrætskonference, Frederikssund, 13. november 2012 Trygve Buch Laub trygve.laub@idan.dk Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet Forskning og overblik

Læs mere

Låneomlægning for Vejlby Risskov Hallerne

Låneomlægning for Vejlby Risskov Hallerne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 2. september 2014 Låneomlægning for Vejlby Risskov Hallerne Vejlby Risskov Hallerne ønsker at omlægge lån for at lave fire

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter , som et centralt punkt for organiserede- og uorganiserede idrætsgrene Fokusområde som foreslået i Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune 2009 Vision At fremstår som Danmarks bedst drevne

Læs mere

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune

Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune Driftsaftale mellem den selvejende institution xxx og Frederikshavn Kommune Gældende fra Indhold 1. Formål 2. Generelle bestemmelser 3. Drift og vedligehold 4. Adgang til idrætsfaciliteterne 5. Budget

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design

Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design Skriftlig opgave vedr. brugervenlighed og grafisk design Udleveret: Tirsdag den 19.05.2015 Afleveres: Torsdag den 11.06.2015. Skriftlig opgave på maksimum 6 normalsider, der mailes til henholdsvis kahu@ucn.dk

Læs mere

Successtrategier for moderne idrætsanlæg

Successtrategier for moderne idrætsanlæg Successtrategier for moderne idrætsanlæg Idrættens rum og rammer Frederikshavn, onsdag den 25. februar 2009 Indhold 1. Konkurrencesituationen 2. Behov for strategier 3. Metode i strategiarbejdet 4. Case

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Kommunegaranti til Vejlby Risskov Hallerne

Kommunegaranti til Vejlby Risskov Hallerne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 12. august 2015 Kommunegaranti til Vejlby Risskov Hallerne Vejlby Risskov Hallerne ønsker at omlægge lån for at finansiere

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 8 Omstilling og effektivisering Område: Indsatsområde: Plan og kultur Strukturtilpasning Emne: Besparelse på halmodellens puljemidler/rådighedsbeløb kun i 2014 Aftaleholder: Christian Tønnesen Fagudvalg:

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT - FRA IDRÆTSCENTER TIL SPORTSPARK Danmarks mest attraktive arena for flexfodbold Danmarks mest attraktive arena for helårsgolf

UDVIKLINGSPROJEKT - FRA IDRÆTSCENTER TIL SPORTSPARK Danmarks mest attraktive arena for flexfodbold Danmarks mest attraktive arena for helårsgolf UDVIKLINGSPROJEKT - FRA IDRÆTSCENTER TIL SPORTSPARK Danmarks mest attraktive arena for flexfodbold Danmarks mest attraktive arena for helårsgolf Projektet er et delprojekt i Blåvandshuk Idrætscenter`s

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Fremtidens idrætsanlæg v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Støtteområder idræt ungdomsformål (spejder mv.) teatre musik film dans museer friluftsliv Foto: Thomas Yde Fremtidens idrætsanlæg Fredericia

Læs mere

DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune.

DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune. DGI s forslag til organisering af haller i Stevns Kommune. BAGGRUND På dialogmødet den 12. marts 2012 omkring den fremtidige organisering af sportshaller i Stevns Kommune fremlagde Per Nedergaard fra DGI

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Faxe Hallerne FH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Informationsmøde for foreningsledere. 5. februar 2014

Bornholms Regionskommune. Informationsmøde for foreningsledere. 5. februar 2014 Bornholms Regionskommune Informationsmøde for foreningsledere 5. februar 2014 (Husk revisorerne i 2014) Foreningsåret 1. april Ansøgning medlemstilskud 2014 1. april Regnskab lokaletilskud 2013 1. april

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Dette er et referat / sammenligning af erfaringerne fra turen. Hadsten (kun center) Hammel (del af hallen) Randers Arena (del af hallen) Facks

Dette er et referat / sammenligning af erfaringerne fra turen. Hadsten (kun center) Hammel (del af hallen) Randers Arena (del af hallen) Facks Sammenligning af Fitness Centre Den 20. August 2015, var repræsentanter fra Mariagerfjord Kommunes Haller på tur tre steder, for at hører noget om forskellige måder at drive Fitness Center på. Dette er

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL?

NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? NY JUMPFOOD CAFE I JERES HAL? Jumpfood er et koncept for cafeer/cafeteria i idrætshaller, der udfordrer den generelle opfattelse af mad og identitet i idrætslivet og medtænker indretning og markedsføring.

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER Ejerforhold og økonomi Ledelse, organisering og målgrupper Fleksibilitet og åbenhed Sundhed Tilfredshedsanalyser Specialister & specialfaciliteter 25. maj 2011 Vejen 1 Faciliteter

Læs mere

Faciliteter og frivillighed

Faciliteter og frivillighed Faciliteter og frivillighed Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Forsamles og forenes om idræt Foreningsfrihed og forsamlingsfrihed

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Centerleder for Gormshallen i Jelling

Centerleder for Gormshallen i Jelling Centerleder for Gormshallen i Jelling Jelling er en aktiv by med et fantastisk sammenhold, og vi ønsker at Gormshallen skal være drivkraften i den fortsatte udvikling af aktiviteter i Jelling - både indenfor

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Udfra en liste på 20 funktionaliteter har 262 respondenter prioriteret kunne vælge hvilke af de 20

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE

PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK PIGERS IDRÆTSDELTAGELSE Bjarne Ibsen, Maja Pilgaard, Jens Høyer-Kruse og Jan Toftegaard Støckel 2015:1 Pigers idrætsdeltagelse Hvorfor er der så mange

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

Projekt kunstgræsbane i Bælum Solbjerg IF

Projekt kunstgræsbane i Bælum Solbjerg IF Projekt kunstgræsbane i Bælum Solbjerg IF Indhold Behov... 2 Motivation... 2 Banens placering... 2 Økonomi ved etablering... 5 Drift... 5 Rebild kommunes tilskud og hjælp til projektet... 6 Tidsplan...

Læs mere

GIC Wellness ApS. Situationsrapport

GIC Wellness ApS. Situationsrapport GIC Wellness ApS Situationsrapport I rapporten indgår regnskabstal, som ikke er endelige, da hverken driftsregnskab 2008 eller anlægsregnskabet er afsluttet. Der kan stadig komme ukendte udgifter, og i

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler

Lokaletilskud til foreninger. for egne eller lejede lokaler Lokaletilskud til foreninger for egne eller lejede lokaler Kort og godt om lokaletilskud Aarhus Kommune støtter børne- og ungdomsaktiviteter i henhold til Folkeoplysningsloven. Det sker primært på tre

Læs mere

Synlighed DBBU s strategiplan

Synlighed DBBU s strategiplan Synlighed DBBU s strategiplan Den Danske Billard Union 1 Hvor befinder billardsporten sig om 5 10 år? For at DDBU skal fremstå stærkere og mere moderne, er det nødvendigt, at der arbejdes målrettet med

Læs mere

Foreninger og Kolding Kommune

Foreninger og Kolding Kommune Foreninger og styres af et politisk valgt Byråd, som består af 25 medlemmer Administrativ organisering Direktion Centralforvaltningen Arbejdsmarked (Jobcenter) Koncernstabe - Økonomi, HR, IT og Kommunikation

Læs mere

Aktive familier i Femern Bælt-regionen

Aktive familier i Femern Bælt-regionen Koncepter Aktive familier i Femern Bælt-regionen Inspiration til familierettede aktiviteter for sportsklubber og -foreninger Om projektet Vi præsenterer tre koncepter for grænseregionale aktiviteter for

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf)

DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) DISC GOLF BANE I DIN KOMMUNE? Introduktion til disc golf (frisbee golf) Introduktion til disc golf (frisbee golf) Spillets koncept er lettere at forstå, når det kaldes frisbee golf, men da navnet Frisbee

Læs mere

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget

Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Dagsorden åben Mødedato 17. juni 2014 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Gentofte Sportspark, lokale 24 ved Ishallen Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER EVALUERING AF SPEJDERHYTTER Opstartsmøde, mandag d. 5. juli 2010 DAGSORDEN Præsentation af deltagere Baggrund for evalueringen, v. Jakob Færch, LOA Evalueringens formål Overblik over evalueringsaktiviteter

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Velkommen i Skørping Triatlon Klub

Velkommen i Skørping Triatlon Klub Velkommen i Skørping Triatlon Klub De seks sider informerer dig om, hvem vi er, hvad vi vil, og hvorfor vi vil. Vores sunde værdier og normer er ord og udsagn, der i brug giver sunde, hjælpsomme og positive

Læs mere

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune.

LEDERAKADEMIET 2013-2014. Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. LEDERAKADEMIET 2013-2014 Et personligt uddannelsesforløb for kommende, nye og nuværende foreningsaktive frivillige i Egedal Kommune. Lederakademiets deltagere vil efter akademiets afslutning modtage et

Læs mere

NOTAT. Etablering af skøjtebane i Kalundborg. Baggrund. Økonomiske konsekvenser

NOTAT. Etablering af skøjtebane i Kalundborg. Baggrund. Økonomiske konsekvenser Etablering af skøjtebane i Kalundborg DATO 1. august 2012 SAGSNR. Baggrund I forlængelse af planseminaret har Økonomiudvalget anmodet om at der udarbejdes et notat om muligheder og omkostninger ved etablering

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Referat. Tid Onsdag den 11. marts 2015, kl. 19-21. Aarup Fritidscenter

Referat. Tid Onsdag den 11. marts 2015, kl. 19-21. Aarup Fritidscenter Referat AcadreUserId Forum Dialogmøde Tid Onsdag den 11. marts 2015, kl. 19-21 Sted Deltager Referent Fritidscenter Repræsentanter fra hallerne i Assens, Brylle, Ebberup, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup,

Læs mere

En sommerdag i 2011 stillede vi os selv en opgave.

En sommerdag i 2011 stillede vi os selv en opgave. En sommerdag i 2011 stillede vi os selv en opgave. Mange af vores lokale idrætsforeninger stod med ledige hold, tider, baner og havde svært ved at nå ud til nye idrætsaktive med deres tilbud. Omvendt efterspurgte

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE VELKOMMEN TIL WORLD TRADE Velkommen til World Trade Center Ballerup Washington og Beijing har deres - nu har også Danmark fået sit første World Trade Center. Som lejer i World Trade Center Ballerup bliver

Læs mere

Idræt i Hammel. 1 Hammel svømmehal 2 Solarium 3 Hammel Gymnastikforenings medlemmer 4 Motionscenter 5 Fodboldholdets fest 6 Idrætscenterets kiosk

Idræt i Hammel. 1 Hammel svømmehal 2 Solarium 3 Hammel Gymnastikforenings medlemmer 4 Motionscenter 5 Fodboldholdets fest 6 Idrætscenterets kiosk Idræt i Hammel Matematik problemløsning fsa 9.c 1 Hammel svømmehal 2 Solarium 3 Hammel Gymnastikforenings medlemmer 4 Motionscenter 5 Fodboldholdets fest 6 Idrætscenterets kiosk Frijsenborg efterskole

Læs mere

Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen

Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen september 2014 - Hvem hjælper jer med opgaven Idrætsfaciliteter, analyse og rådgivning Udvikling og analyse af drift, organisering og aktiviteter

Læs mere

Fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsfaciliteter..og potentialet i bedre idrætsledelse Vejen, den 30. maj 2012 Indhold 1. Idrætsfaciliteterne i Danmark 2. Krav til organisatoriske forandringer 3. Grundlaget for at skabe forandringer

Læs mere

Tilskud til ungdomsklubber i Struer Kommune omfattet af folkeoplysningslovens regler

Tilskud til ungdomsklubber i Struer Kommune omfattet af folkeoplysningslovens regler Tilskud til ungdomsklubber i Struer Kommune omfattet af folkeoplysningslovens regler Hjerm Ungdomsklub Resen-Humlum-Bremdal Ungdomsklub Ungt Forum i Asp Vejrum Ungdomsklub Struer Kommune Sekretariatet

Læs mere

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email:

LANDSBYHUSET - 04.11.2008 CEBRA a/s, arkitekter MAA - Vesterbro Torv 1-3, 2. sal - 8000 Århus C - Tlf.: 8730 3439 - Fax: 8730 3429 - Email: LANDSBYHUSET - 04.11.2008 Landsbyhuset i Gyrstinge Landsbyhuset i Gyrstinge kan betragtes som en attraktor i lokalsamfundet - en magnet for samvær og social aktivitet. Da det er hele landsbyens hus, er

Læs mere