Halanalyse Et debatoplæg til halbestyrelser, halpersonale og politikere i Rebild Kommune

Transkript

1 Halanalyse 2014 Et debatoplæg til halbestyrelser, halpersonale og politikere i Rebild Kommune 2011

2 Side 2 af 36

3 Indholdsoversigt Indholdsoversigt... 3 Indledning og metodisk fundament... 5 Befolkningsgrundlag og prognoser... 7 Særligt om svømmehallerne... 9 Danskernes ændrede idrætsmønster Facilitetsudnyttelse Belægning i de store haller De mindre lokaler Brug af cafeteriet Brugere og brugeroplevelse Nye koncepter og aktiviteter Projekt Vores lokale senioraktivitetshus Projekt Mere end en hal Projekt Åbne Døre Projekt Atmosfære Fælles udviklingsgruppe og udviklingspulje Bestyrelser, frivillighed og kompetencer Initiativer til støtte for det frivillige arbejde Halinspektørens komplekse rolle Driftsøkonomi og lån Hallernes økonomiske sundhedstilstand Hallernes driftsindtægter Hallernes driftsudgifter Likviditet Låneomlægning Konklusion Løsningskatalog Forslag til udvikling af nye aktiviteter og faciliteter Forslag til styrkelse af rationel drift Forslag til motivering og fastholdelse af frivillige Kort om undersøgelsesdesign og forbehold Referenceliste & inspirationsmateriale Bilag: Oversigt over bilagsmateriale Side 3 af 36

4 Bilag A: Data vedr. befolkningsgrundlag og prognoser Bilag B: Data fra tælleuge-undersøgelsen Bilag C: Data fra spørgeskemaundersøgelsen/ brugerundersøgelsen Bilag D: Oversigt over aktuelle timepriser i hallerne Bilag E: Oversigt over haller med motionscentre Bilag F: Oversigt over hallernes regnskabstal Bilag G: Tilskudsreglerne for hallerne Side 4 af 36

5 Indledning og metodisk fundament I Rebild Kommune er der 12 haller/ idrætscentre. Alle hallerne drives som selvejende institutioner med tilhørende selvstændige bestyrelser og økonomi. Hallerne er i høj grad afhængige af direkte og indirekte kommunale tilskud for at kunne køre rundt. Rebild Kommune har gennem de seneste år modtaget henvendelser fra flere haller, der har haft likviditetsproblemer eller generelle problemer med økonomien, samtidig har haller og haldrift været et tema i bl.a. kommunens fritidsråd og generelt i forskellige lokale og nationale fora. At haldrift ikke alene bliver drøftet i Rebild Kommune, men i mange af landets kommuner, er en vigtig pointe. Generelt er de traditionelle haller i Danmark pressede. Landsdækkende undersøgelser viser, at idrætsmønstret hos danskerne har ændret sig markant de seneste 40 år og også vil ændre sig fremover. Nye sportsgrene kommer frem, andre måder at organisere sig på, og nye måder at bruge faciliteter og tilbud på. Danskernes vil det uorganiserede og fleksible, de vil ud i naturen og de vil andre aktiviteter end tidligere. Mange kommuner må i disse år vælge, hvilken strategi og hvilke forretningskoncepter de tror på, i forhold til haller og haldrift. Blandt andet i vores nabokommune Mariagerfjord har man de seneste år arbejdet intensivt med halanalyse og udviklingstiltag på området. Det er vigtig at sige, at ingen kender opskriften. Hvilken strategi og hvilke tiltag man vælger, må bero på lokale, politiske beslutninger. I lyset af de seneste års regnskaber fra hallerne, de nævnte henvendelser og den generelle debat omkring ændrede idrætsvaner og haller, er det relevant med en nærmere analyse af hallerne i Rebild Kommune. Kultur og Fritidsudvalget bestilte derfor i september 2013 denne rapport. Rapporten skal danne udgangspunkt for drøftelser og strategiske beslutninger på halområdet i Rebild Kommune. Som fundament for denne rapport er der indhentet data omkring de forskellige hallers befolkningsgrundlag og befolkningsprognoser, halbestyrelserne er blevet interviewet, der er gennemført en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt hallernes brugere (409 besvarelser), der er lavet en tælleuge i uge 44 og der er lavet en regnskabsanalyse baseret på hallernes seneste regnskaber (Arena Rebild har valgt ikke at deltage i undersøgelserne). Hertil kommer, at der trækkes på de undersøgelser, der er lavet på landsplan, omkring danskernes motionsmønstre og brug af idrætsfaciliteter. Det skal bemærkes, at analysearbejdet er lavet uden ekstern konsulenthjælp jf. beslutning på kultur og fritidsudvalget. Det er medarbejdere fra forvaltningen (Center Kultur og Fritid og Fællescenter Økonomi), der med begrænsede ressourcer og uden økonomiske midler har gennemført undersøgelserne og lavet analysearbejdet. Dette afspejler sig muligvis nogle steder i dybden af analysen. Elementer i rapporten kan således opfordre til yderligere dataindsamling og analysearbejde. For at fremme en positiv proces, har det været en prioritet i arbejdet med denne analyse ikke alene at identificere problemerne, men også at tegne skitserne for mulige løsninger og tiltag. Således skal denne rapport ses som et debatoplæg. Side 5 af 36

6 Side 6 af 36

7 Befolkningsgrundlag og prognoser En analyse af hallernes befolkningsgrundlag og befolkningsprognoser viser, at samtlige haller kan forvente et væsentligt fald i børnetallet de kommende år fra 5,5% i Skørping til over 17% i Blenstrup frem mod Gruppen af voksne falder samtidig, dog mindre markant. Til gengæld sker der en voldsom stigning i gruppen af seniorer, hvor alle haller kan forvente en stigning på mellem 20% og 70% frem mod Arena H. + Støvring Blenstrup Bælum Haverslev Skørping Sortebakke Stensbo Terndrup Øster Hornum Skolebørn der bruger hallen/ hallerne Foreningernes timeforbrug Foreningernes timeforbrug pr. hal Befolkningsgrundlag børn Befolkningsgrundlag voksne Befolkningsgrundlag seniorer Befolkningsgrundlag i alt Befolkningsgrundlag pr. hal Befolkningsprognose børn Befolkningsprognose voksne Befolkningsprognose seniorer Befolkningsprognose i alt Befolkningsprognose pr. hal For at give et oversigtsbillede ses nedenfor hallernes aktuelle befolkningsgrundlag, samt hallernes befolkningsprognoser trukket ud i et diagram. Side 7 af 36

8 Hallernes befolkningsgrundlag i 2012 og befolkningsprognose for 2028 i oversigtsdiagram: Forventet udvikling i befolkningssammensætning fra 2013 til 2028 i % i oversigtsdiagram: Befolkningsprognoserne er trukket fra det generelle datamateriale, COWI har udarbejdet til Rebild Kommune til generel brug i kommunen. Der er taget udgangspunkt i 2028, da det vurderes som en rimelig tidshorisont at arbejde med/ forholde sig til, rent planlægningsmæssigt og forretningsstrategisk. Kobler man lokale data fra Rebild Kommune med viden fra landsdækkende undersøgelser, er det denne rapports konklusion, at en relevant målgruppe er seniorerne. Side 8 af 36

9 Endvidere er det relevant at konkludere, at med faldende tal for målgrupperne børn og voksne, er det relevant at arbejde bevidst med disse gruppers forventninger til aktiviteter og faciliteter, for at fastholde målgrupperne. Landsdækkende undersøgelser viser, at børn, teenagere, voksne og seniorer har hver deres idrætsmønster, herunder ønsker til aktivitetstyper og ønsker til idrætsfaciliteter. Landsdækkende undersøgelser viser desuden, at børn er den største og mest loyale bruger af haller. 50% af alle børn kommer i dag i idrætshaller. Mens kun 11% af voksne kvinder og 15% af voksne mænd i dag dyrker idræt i haller. Særligt om svømmehallerne Svømmehallerne er ikke beskrevet i dette afsnit om befolkningsgrundlag og befolkningsprognoser. Svømmehallerne udgør en mere kompleks størrelse og som begge bestyrelser beskrev under deres interviews, er de i konkurrence med svømmehallerne i nabokommuner. De skal positionere sig i forhold til f.eks. Gigantiums vandland og skal således finde deres profil/ markedsposition i forhold til et større og udefineret opland. Side 9 af 36

10 Danskernes ændrede idrætsmønster IDAN lavede i 2007 en undersøgelse omkring udviklingen i danskernes motions- og sportsvaner. En af konklusionerne var, at de uorganiserede og fleksible aktiviteter vinder frem. De voksne/ ældre søger det uorganiserede, individuelle og fleksible: De syv mest dyrkede aktiviteter blandt voksne er alle individuelle og bærer præg af at kunne dyrkes med stor fleksibilitet. Aktiviteterne er vandring, jogging, styrketræning, gymnastik, aerobic, svømning og cykelsport. Gymnastik er den eneste af disse aktiviteter, som i halvdelen af tilfældene foregår som medlem af en idrætsforening, mens flere af de øvrige aktiviteter overvejende foregår i uorganiserede sammenhænge. Styrketræning og aerobic foregår ofte i private centre. IDANs resultater bakkes op af bl.a. Breddeidrætsudvalgets rapport fra 2009, Idræt for alle. En konklusion her er at traditionelle haller ikke matcher tidens behov: Der skete en massiv udbygning af landet med især idrætshaller og svømmehaller i perioden fra midten af 1960'erne til midten af 1980'erne, men siden dette byggeboom er der sket store ændringer i befolkningens idrætsvaner. Antallet af voksne og ældre idrætsaktive er steget kraftigt, og mange voksne efterspørger en mere fleksibel adgang til faciliteterne og mulighed for at supplere eller erstatte de traditionelle idrætsgrene med mere individuelle og motionsprægede træningsformer. Børn er fortsat den mest idrætsaktive del af befolkningen, og børns valg af idrætsaktiviteter er fortsat i overvejende grad præget af foreningsaktiviteter i de mest almindelige idrætsgrene. Der sker således en opdeling, hvor børn fortsat er afhængige af adgang til de traditionelle idrætsfaciliteter i nærområdet, mens voksne i stigende omfang også gør brug af andre aktører og selvorganiseret idræt.. Helt grundlæggende matcher indretningen af den typiske idrætshal ikke længere mønstrene i voksnes idrætsdeltagelse. Der er bl.a. behov for mulighed for mere individuelle træningsaktiviteter i halmiljøet, ligesom især kvinderne efterspørger mere velegnede rum til gymnastik og blødere bevægelsesformer, samt trygge og indbydende omgivelser. Desuden savner hallerne ofte plads til at skabe attraktive sociale rammer for teenagere. Side 10 af 36

11 Facilitetsudnyttelse Generelt kan man opdele et idrætscenter i 3 typer af indtægtsgivende områder: 1) Den eller de store haller 2) Mindre lokaler som mødelokaler, gymnastiksale og fitnessrum 3) Cafeteria/ cafeområde Rebild Kommune råder over hallerne i tidsrummet 8.00 til til undervisningsbrug. Skolernes udnyttelse af deres råderet fremgår af bilagsmaterialet, brugen af timerne svinger meget fra hal til hal. Nogle steder er der således mulighed for at få andre aktiviteter ind i dagstimerne i hallen. Nogle steder sker dette allerede. I tidsrummet kl til lejer hallerne tiden ud på timebasis. I denne undersøgelse er facilitetsudnyttelsen i hallerne belyst via en tælleuge i uge 44. Hallerne har modtaget et standardiseret optællingsskema og instrukser i optællingsmetoden. Hver time, i perioden mandag til fredag, mellem og 22.00, er der foretaget registreringer af, om der er personer tilstede i lokalet. Optællingen er foretaget af halinspektøren og/ eller bestyrelsen. Derfor skal man være opmærksom på, at der kan være forskelle i måden, registreringsarbejdet er gjort på. Tidspunktet for tælleugen er baseret på, at uge 44 vurderes som en almindelig højsæson uge, hvor man kan forventet at se, hvordan hallen ser ud, når den er i fuld udnyttelse. Følgende tal kan bruges som indikatorer for facilitetsudnyttelsen: Belægnings procent Blenstrup Bælum Haverslev Skørping Terndrup Øster Hornum Terndrup Svøm. Støvring Svøm. Hallokale(r) 77 % 49 % 97 % 91 % 40 % 69 % 51 % 89 % Mindre lokaler 11 % 3 % - 49 % 66 % 17 % 29 % 14 % - 29 % Cafeteria - 14 % % 23 % Antal brugere i bygningen (Cafeteria gæster ikke medregnet) 34 % 20 % I forhold til kategorien mindre lokaler skal man være opmærksom på, at denne kategori dækker over forskellige typer og størrelser af lokaler, og at disse således ikke direkte kan sammenlignes på tværs af hallerne. I bilagsmaterialet er der detaljerede oversigter over hver enkelt hals lokaler, herunder deres belægning hver time, fordelt på børn, voksne, seniorer og aktivitetstype. Arena Rebild og Sortebakkehallerne er ikke med i tælleuge-undersøgelsen, da de ikke har indsendt registreringsskemaer. Side 11 af 36

12 Belægning i de store haller De store haller er i høj grad præget af de traditionelle aktiviteter som håndbold, fodbold, badminton og gymnastik. Generelt tegner der sig et billede af meget traditionelle haller, når man kigger på tværs af kommunens haller. At der er tale om klassiske, foreningsdrevne holdaktiviteter, giver anledning til overvejelser, når man ser på udviklingen i danskernes idrætsmønster. Som tidligere beskrevet går den i retning af det uorganiserede, individuelle og fleksible. Hallernes store hallokaler har en belægningsprocent på gennemsnitlig cirka 70%. Nogle haller nærmer sig fuld belægning i deres travleste tid, mens andre haller, selv når der er travlest, ikke kommer over de 50%. Nogle haller har således en ledig kapacitet i hallen, der kan danne rammen om flere aktiviteter og give en meromsætning. De mindre lokaler Hallernes andre, mindre lokaler, som f.eks. mødelokaler og gymnastiksale har en belægningsprocent på cirka 30 %. Belægningsprocenten på de mindre lokaler er således markant lavere end i det store hallokale. De landsdækkende undersøgelser og anbefalinger lyder ellers på, at der etableres mindre lokaler til idræt og motion i fremtiden. Ifølge landsdækkende rapporter dyrker voksne og seniorer helst fleksible, individuelle aktiviteter, i mindre og særligt indrettede rum. F.eks. yoga, styrketræning, aerobic, gymnastik, fitness og spinning. Endvidere efterspørger teenagere og seniorer rum til sociale aktiviteter i forbindelse med idrætten, f.eks. en cafe eller ungdomsklub. Nogle haller har således en ledig kapacitet i de mindre lokaler, der kan danne rammen om flere aktiviteter og give en meromsætning. Brug af cafeteriet Der er stor forskellighed i cafeteriadriften. Nogle haller har slet ikke cafeteria. Cafeterierne drives enten af en forpagter, frivillige eller halinspektøren. Generelt lyder det fra interviewundersøgelsen blandt bestyrelserne, at et halcafeteria er dårlig forretning. Ofte er åbningstiderne reduceret pga. en ringe omsætning. Og flere steder ser man cafeteriet som noget, der skal være der en service for brugerne, der ikke er omsætning eller indtjening i. Tælleugeundersøgelsen giver ikke meget data i forhold til cafeteria. Bælum Hallen har opgjort deres belægning i cafeteriet, i 14 % af tiden i perioden mandag til fredag, mellem og er der personer i cafeteriet. Ingen af disse er registreret som spisende. Som modpol står Skørping Idrætscenter med 100 % belægning og rapport om, at gennemsnitlig mennesker hver aften får deres aftensmad her. Midt i mellem er Terndrup Hallen med en belægning på 23 % i cafeteriet og spisende gæster 2 aftener i ugen. Brugerundersøgelsen viser, at brugerne nogle steder efterspørger mere hyggelige sociale rammer. Dette beskrives nærmere senere, under afsnittet Brugere og brugeroplevelse. Der er således ikke et klart billede af, hvad et halcafeteria er eller kan være. Samtidig skal man også medtænke den kontekst, hver enkelt hal er i. Er der f.eks. et konkurrerende madsted i nærheden? Hvor stort er befolkningsgrundlaget for og antallet af brugere i hallen etc.? Drives cafeteriet af en professionel eller af frivillige kræfter? Det må således bero på forretningsstrategiske overvejelser, om der lokalt skal satses på cafeteriedrift. Hallernes økonomi, herunder cafeteriet, beskrives senere. I bilagsmaterialet er desuden en oversigt med hallernes regnskabstal. Side 12 af 36

13 Brugere og brugeroplevelse Rebild Kommune råder over hallerne i tidsrummet 8.00 til til undervisningsbrug. I tidsrummet kl til lejer hallerne tiden ud på timebasis, - i dette tidsrum fordeler hallernes brugere sig således på alder: Børnene og de voksne er således godt repræsenteret i hallerne, men seniorerne er sværere at få øje på. Det skal dog bemærkes, at enkelte haller har senioraktiviteter enkelte timer i dagstimerne. I spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt hallernes brugere, spørger vi til bl.a. betydningen af indretning og lys, samt til cafeteria og service. Som beskrevet senere, i afsnit halinspektørens komplekse rolle, så vægtes service fra personalet højt. Endvidere er en god indretning, lys og arkitektur vigtig og mange steder vurderes også cafeteriet som vigtig. Side 13 af 36

14 I svømmehallerne er der ingen reel cafeteriadrift, hvilket kan forklare de lave tal her. Mange brugere har sat kryds i feltet ved ikke. I spørgeskemaet har brugerne også haft mulighed for at udtale sig/ komme med ris og ros. Mange af brugerne er inde på vigtigheden af en rar atmosfære. Den rette atmosfære beror på et godt samspil af mange elementer, som f.eks. en god service fra personalet, farverne på væggene og fysisk indretning, god rengøring, gode sidde-/ hyggeområder, åbent cafeteriet/ cafeområde, at der ikke står redskaber i vejen, at der er ordentlig opvarmning i lokaler og omklædning, ordentlig lys og nok skraldespande m.m. Her nogle tilfældig udvalgte citater omkring cafeteria og atmosfære fra brugernes spørgeskemaer: Øster Hornum Hallen: En upgradering af hallens faciliteter i form af et mødested, café og/eller infocenter om byen vil være med til at gøre hallen mere brugervenlig, også selvom man ikke ønsker at bruge den til sportsaktiviteter. Støvring Svømmehal: Cafeterieforhold er ikke eksisterende, cafe områder virker ikke indbydende og er kold at sidde i. Det kunne vare rart med et sted, hvor man følte man havde lov til at være efter en tur i hallen. Blenstrup: Et servicesmil og et sted hvor evt. forældre kan sidde, mens de venter på deres børn og fx købe en kop kaffe er ikke eksisterende på trods af en fin kantine. Haverslev: Samlingslokalerne/cafeteriet kunne indrettes mere hyggeligt. Brugerbesvarelserne indeholder også ros og positive kommentarer til hallerne. Detaljeret data og en komplet oversigt over brugerudtalelser fremgår af bilagsmaterialet. Det er denne rapports konklusion, at der kan arbejdes mere bevidst med brugernes ønsker og forventninger til atmosfæren i hallerne. Nogle haller er gode til det med atmosfære, herunder indretning, cafeteria, rengøring og service. Andre haller kan bruge nye indspark og støtte til at arbejde med disse elementer. Side 14 af 36

15 Nye koncepter og aktiviteter Nogle af hallerne har en højt udnyttelsesprocent og en sund økonomi, andre haller har ledige tider/ lokaler og har brug for at opdyrke nye aktiviteter og mere omsætning. På basis af belysningen omkring hallernes befolkningsgrundlag, brugere og den aktuelle facilitetsudnyttelse, suppleret med viden fra landsdækkende undersøgelser, beskrives her en række initiativer/ projekter, der kan fremme en øget aktivitet og omsætning i hallerne i Rebild Kommune. En omstilling til nye aktiviteter kræver investeringer og en ekstraordinær arbejdsindsats. Noget som netop de økonomisk pressede haller kan få svært ved at løfte. Dermed kan det være relevant med en udviklingspulje og anden støtte til hallerne. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at hallerne på forskellig vis har afprøvet forskellige typer af nye arrangementer og aktiviteter. Erfaringerne hermed skal selvfølgelig tages til efterretning. Det anbefales derfor, at nye initiativer og projekter enten sker på foranledning af hallen eller som et samarbejde mellem hal og kommune. Samt at nye initiativer og projekter kun sættes i gang som følge af strategiske overvejelser og beslutninger, og når det økonomiske og ressourcemæssige fundament er tilstede. Samtidig er det vigtigt, at nye tiltag er brugermotiverede. Kriterier for initiativer og projekter kunne således være: 1) Der er en enighed om, at initiativet/ projektet er i tråd med hallens overordnede strategier og er baseret på en forretningsbegrundelse (en begrundet forventning om, at initiativet vil fremme forretningen/ Business Casen ser fornuftig ud). 2) Der er de nødvendige ressourcer tilstede for at gennemføre initiativet/ projektet, f.eks. i form af økonomi og tid/ personer. Projekt Vores lokale senioraktivitetshus Som beskrevet under afsnittet om befolkningsprognoser, er en stor målgruppe fremadrettet seniorerne. Denne målgruppe har andre ønsker til idrætsfaciliteter og aktiviteter end børn, unge og voksne. Hvordan indretter vi hallerne til denne målgruppe og hvordan tiltrækker vi dem? Idrættens Analyseinstitut beskrev i 2013 målgruppen. Følgende er et uddrag fra rapporten: Seniorgruppen vil over de kommende år stige i både antal og andel. Om 25 år vil der være omegnen af flere danskere i aldersgruppen 60 år og opefter. Analyser af seniorers idrætsdeltagelse viser desuden, at deres aktivitetsniveau er steget over de seneste årtier. Forskning og undersøgelser har over de seneste årtier påvist, at fysisk aktivitet har positive effekter i forhold til at undgå tidlig død, til at forebygge sygdomme og til at opretholde et højt fysisk funktionsniveau langt op i alderen. Motionsidrætterne står stærkt blandt seniorerne med aktiviteter som vandreture, gymnastik, styrketræning, cykling og svømning som de mest populære. Og selvom der er mange ligheder mellem mænd og kvinders foretrukne idrætter, tiltrækker motionsidrætter på hold som zumba, aerobic og gymnastik i større udstrækning kvinderne, mens konkurrenceidræt og aktiviteter, hvor man kan måle sig mod andre, f.eks. golf og cykling, har større appel til mændene. Seniorerne dyrker i størst grad deres sport og motion selvorganiseret. Den næstmest betydningsfulde organiseringsform er foreningen, mens aktiviteter i organiseret i privat/kommercielt regi spiller en noget mindre rolle sammenlignet med de øvrige voksne. Side 15 af 36

16 For mange seniorer udgør foreningerne en vigtig ramme for megen idrætsaktivitet, og foreninger med mange seniorer oplever et stort medlemsengagement. Flere deltager i sociale arrangementer og møder end i foreninger med få seniorer. Seniorgruppen adskiller sig væsentligt fra de øvrige voksne, når de skal vælge, hvornår de foretrækker at dyrke idræt. Hvor de øvrige voksne foretrækker at være aktive sidst på eftermiddagen og først på aftenen i hverdagen samt i weekenderne, har seniorerne præference for at dyrke motion og sport i dagtimerne. De interviewede aktører understreger betydningen af det sociale og fællesskabet som et vigtigt element i seniortilbuddene. Seniorerne efterspørger muligheden for at dyrke det sociale fællesskab med de andre idrætsaktive. Men aktørerne fremhæver også sundheden og betydningen af at tage ansvar for egen aldring gennem idræt og fysisk aktivitet som stærke motiver. En måde at arbejde med målgruppen på, er at søsætte en senioridrætskampagne, hvor målet er at få flere seniorer ind i hallerne til aktiviteter. Flere andre kommuner arbejder allerede på forskellig vis med seniorkampagner. F.eks. Aalborg Kommune og Mariagerfjord Kommune. Umiddelbart er erfaringerne blandede. Konkurrencen med andre aktiviteter og andre idrætsfaciliteter er ofte tilstede og målgruppen er svær at fange. Det er således nødvendigt med målrettet arbejde i forhold til de rette senioraktiviteter, på rette seniorvenlige-tider og den rette seniorvenlige fysiske indretning i hallen samt den rette kommunikation med målgruppen. Flere af hallerne i Rebild Kommune har allerede aktiviteter for seniorer. F.eks. har Sortebakkehallerne og Øster Hornum Hallen seniorgymnastik, og der er en seniorsvømmeklub i Støvring. Dermed er der allerede et fundament, som der kan arbejdes videre på. Disse aktiviteter og tilbud kan suppleres af de andre haller og markedsføres i fællesskab. Projekt Mere end en hal En hal skal rumme mere end udlejning af et stort, traditionelt hallokale, for at opnå en økonomisk bæredygtighed. Det kan f.eks. være catering/ mad ud af huset, professionelt fitness- og spinningscenter, ungdomshus eller anden synergi med andre aktiviteter. Her er det relevant at drøfte de krav og forventninger, som unge og voksne stiller til idræts- og motionsfaciliteter. Undersøgelser viser f.eks., at voksne ønsker fleksibilitet/ frihed i forhold til træningstidspunkt, aktiviteter i samspil med naturen, samt individuelle aktiviteter som styrketræning, aerobic og spinning. Teenagere savner deres egen plads i hallerne, dvs. nogle attraktive sociale rammer. Hvordan tilpasser vi hallerne og aktiviteterne i hallerne til dette ændrede idrætsbillede? En mulighed er en mere direkte omstilling til danskernes ændrede motionsvaner. Nogle af kommunens haller er godt på vej med deres spinningrum og fitnesslokaler nogle steder er de i drift, andre steder er de på tegnebrættet. Eksempelvis er Øster Hornum Hallen i gang med at etablere fitnessrum og seniorrum, samt cafeområde. Side 16 af 36

17 Andre haller har brug for et udviklingsforløb for foreninger og hal sammen. Hvilke aktiviteter, der kan supplere den enkelte hal, beror på lokale forhold i og omkring hallen. Derfor er det relevant med udarbejdelse af en individuel forretningsplan/et unik koncept for de haller, der er særligt pressede. Her kan man hente inspiration fra aktiviteter som f.eks. Fodboldfitness og Sport2GO, hvor haller og foreninger bidrager med uforpligtende rammer og muligheder for motion. Hallerne kan også arbejde med selv at udbyde nye aktiviteter og koncepter. Eksempler Skørbæk Naturidrætscenter og catering: Velkommen til Danmarks største motionscenter, nemlig Rold Skov. Her møder du naturen på vores mange løberuter, mountainbikeruter, skiløjper, udendørs fitness og meget mere. Hallen byder på gode, fleksible omklædningsfaciliteter, cykelværksted, samt bl.a. vaskerum til cykler og skiudstyr. Er vejret dårligt, kan du stadigvæk nyde naturen i vores fitnessrum, der med store glaspartier holder dig i kontakt med vejr og vind. Centret rummer desuden cateringvirksomhed og kan tilbyde spisning til små og store selskaber. Haverstrup Famileaktivitetscenter: Haverstrup Familieaktivitetscenter er småbørnsfamiliens lokale åndehul. Centret rummer minilegeland for børn op til 12 år, samt bl.a. fitnessrum, spinningrum og fleksible hold for de voksne. Mandag til torsdag kl byder cafeen på dagens familievenlige middag for 45 kr. en nem og sund løsning til travle børnefamilier! Ternsted Wellnesscenter: Ternsted Wellnesscenter er Rebild Kommunes kraftcenter, når det kommer til wellness og sundhed. Centret rummer bl.a. svømmehal, vandterapipool og yogacenter. Dygtige massører, fysioterapeuter og kostvejledere tilbyder holdkurser og personlig rådgivning og behandling indenfor bl.a. kost og vægttab, rygproblemer, stresshåndtering, meditation og meget mere. I vores økologiske cafe byder vi på sunde retter for sjælen. Øster Hornby Seniormotionscenter: I Øster Hornby Seniormotionscenter er kortspil, sangbøger og fælles morgenkaffe eller frokost også en del af motionen. Vi hygger os, mens vi holder krop og sjæl i gang. Aktive frivillige seniorer er instruktører på aktiviteterne, der naturligvis alle ligger i dagtimerne. Støvstrup Ungdomsidrætscenter: Støvstrup Ungdomsidrætscenter er skaterbane og parkour uden regnvejr. Det er cafe og hang out til billige penge, for cafeen passes af frivillige unge. Det er fitnesscenter. Det er en hal med graffiti på væggene. Det er fester i weekenden! Projekt Åbne Døre En anden måde at arbejde med det ændrede idrætsmønster på, er at åbne dørene til hallerne og øge fleksibiliteten omkring brugen. Der kan arbejdes med åbne døre på flere måder: - Implementeringen af et IT værktøj, der giver alle borgere adgang til en samlet oversigt over haller og ledige tider, samt mulighed for booking og betaling. I dag foregår halbooking ofte via halinspektøren, der har en Mayland kalender på kontoret. Side 17 af 36

18 - Implementeringen af et system, der giver borgere nem fysisk adgang til hallerne. F.eks. at man med sit sygesikringskort kan komme ind i en hal. Hermed udvides hallens åbningstid. Her kan man måske hente erfaringer fra den selvbetjeningsløsning, som Rebild Kommunes Biblioteker har implementeret. - Informationskampagne overfor borgerne, således at de bevidstgøres omkring mulighederne. En række kommuner arbejder på forskellige vis med at åbne døre. F.eks. har Københavns Kommune truffet en beslutning om, at kultur og fritidsfaciliteter på sigt skal have åbent 24 timer i døgnet. Åbne døre initiativer skal selvfølgelig passe ind i den lokale kontekst for den enkelte hal og give mening i de rammer, som hallen er i. Projekt Atmosfære I spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt hallernes brugere spørger vi til bl.a. betydningen af indretning og lys, samt til cafeteria og service. Service fra personalet vægtes meget højt. Endvidere er en god indretning vigtig og mange steder vurderes også cafeteriet som vigtig. Mange af brugerne er inde på vigtigheden af en rar atmosfære. Den rette atmosfære beror på et godt samspil af mange elementer, som f.eks. en god service fra personalet, den fysiske indretning og farverne på væggene, god rengøring, gode sidde-/ hyggeområder, åbent cafeteriet/ cafeområde, at der ikke står redskaber i vejen, at der er korrekt opvarmning i lokaler og omklædning, ordentlig lys og nok skraldespande m.m. For nogle haller er det relevant at arbejde bevidst med optimering af atmosfæren. Nogle haller er rigtig gode til det med atmosfæren. Andre haller kan bruge nye indspark og støtte til at arbejde mere bevidst med disse elementer. Et Projekt Atmosfære kan f.eks. bestå i, at der indhentes ekstern hjælp/ rådgivning fra f.eks. hotelbranchen og at alle interesserede haller tilbydes et besøg fra en kyndig person, der kan give rådgivning og komme med konkrete ændringsforslag. Der kan være tale om både store og små ændringer. F.eks. fra maling af enkelte rum, til ændringer i indretning, nye procedurer for cafedrift, service eller andet. Målet er at holde på kunderne. Fælles udviklingsgruppe og udviklingspulje Det er nødvendigt med en løbende fokus på og prioritering af haller og haludvikling. En måde at etablere dette fokus på, er gennem dannelsen af en ambitiøs Hallernes Udviklingsgruppe bestående af halrepræsentanter, politikere og forvaltningsrepræsentanter. Gruppen skal løbende, henover de kommende år, identificere og implementere nye aktivitetsformer og ændringer i de fysiske rammer, f.eks. udbygninger og ændringer i indretningen i hallerne. På tværs af hallerne eller i samarbejde med en enkelt eller en gruppe af haller. Endvidere er det, som tidligere nævnt, relevant med etableringen af en udviklingspulje, der kan støtte hallernes arbejde i forbindelse med nye tiltag og bidrage med en kommunal medfinansiering i forbindelse med fundraising. Side 18 af 36

19 Bestyrelser, frivillighed og kompetencer De frivillige i hallernes bestyrelse løfter et stort arbejde i og omkring hallerne. Fra frivillig side bliver der lagt et stort timetal i hallerne, og de frivilliges lokale netværk er bidragende til lokalt ejerskab og lokal goodwill. Samtidig er der ofte tale om lokale halinspektører, der qua deres lokale forankring har mulighed for at give lidt ekstra i hverdagen. Generelt er medlemmerne i halbestyrelserne modne eller ældre mennesker, i mange tilfælde med håndværksmæssig baggrund. De har ofte mange års erfaringer fra bestyrelsesarbejde, f.eks. fra en idrætsforening. De har således på nogle punkter en relevant baggrund, men på andre måder savner de noget. Halbestyrelserne giver i store træk udtryk for, at de ser sig selv som dem, der stiller rammerne til rådighed. Det er så foreningernes eller andres rolle at skabe liv og aktivitet i disse rammer. Samtidig giver halbestyrelserne generelt udtryk for, at de har et godt samarbejde og sammenhold i deres bestyrelse/ hal. Økonomiske frustrationer er den største kilde til utilfredshed med bestyrelsesarbejdet og ofte opleves den stramme økonomi som en håbløs barriere for at iværksætte udviklingstiltag. De frivilliges gratis arbejde i og omkring hallen er uundværlig for hallernes fremtidige overlevelse. Det er derfor vigtig at fastholde de frivilliges engagement og de skal samtidig inspireres i deres arbejde. Mange af hallernes frivillige giver i interviewundersøgelsen udtryk for, at de ikke har overskud til eller interesse i flere fælles, kommunale møder eller formelle, fælles uddannelsesforløb. I stedet finder de frivillige det relevant med nedenstående tiltag. Initiativer til støtte for det frivillige arbejde - Et årligt servicebesøg fra Center Kultur og Fritid: Goddag, må vi kigge forbi? Hvordan går det i jeres hal? Er der noget, Rebild Kommune kan hjælpe jer med? - Aflastning / kommunal hjælp i forhold til opgaver indenfor personalejura: Hvis man f.eks. skal ansætte eller afskedige en person, skal man som frivillig i en hal kunne trække på kommunale eksperter i personalejura, for ingen frivillige kan vide nok, selvom vi måske engang har været på et kursus. Så er det bedre, at vi bare kan løfte knoglen og ringe til kommunen.. - Hjælp til bogføring: Nogle frivillige i hallerne lægger mange timer i bogføring og andre haller betaler for hjælp til bogføring her nævner flere haller, at en fælles bogføringsperson kunne være en stor hjælp. - Hjælp til energiprojekter: Nogle haller har arbejdet meget med energiprojekter og har en stor viden. Andre haller efterspørger hjælp fra f.eks. kommunens energimedarbejder i forhold til at få optimeret energiforbruget og opnå eventuelle besparelser. - Hjælp til fundraising: Flere haller nævner den store arbejdsbyrde og manglende kompetencer i forbindelse med fundraising her kunne mere kommunal service/ assistance være en hjælp. En person, der kan lave det tunge arbejde med ansøgninger, regnskaber etc. Side 19 af 36

20 - Hjælp til analyser og undersøgelser: Tilbud om individuelle analyseforløb. Kommunale medarbejdere kan lave gratis brugerundersøgelser, spørgeskemaundersøgelser og lignende. - En årlig inspirationstur og netværksdag for interesserede bestyrelsesmedlemmer og halinspektører betalt af Rebild Kommune. En veltilrettelagt årlig inspirationstur kan give nye ideer og viden, give kontakter og netværk, og være et skulderklap/ anerkendelse for det frivillige arbejde. - En kursuspulje der medfinansierer relevante kurser for halinspektører og bestyrelsesmedlemmer. Det er meget individuelt, hvad de frivillige efterspørger af kurser og kompetenceløft, derfor kan der ikke laves et fælles standard tilbud. Man skal kunne søges til alle slags kurser og på alle tider af året. - En udviklingspulje så hallerne får mulighed for økonomisk støtte til udviklingstiltag. Side 20 af 36