Indholdsfortegnelse: Indledning Teori... 3 Farvelære... 3 Typografi... 6 Komposition Praksis... 8 Analyse Reference...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Teori... 3 Farvelære... 3 Typografi... 6 Komposition... 7 Praksis... 8 Analyse... 9 Reference... 10

3 Indledning Mange bruger grafisk design uden at tænke over det, mens nogle skal anstrenge sig for at benytte sig af det. Men faktisk er alle de farver, kompositioner og former vi ser i reklamer, blade, butiksvinduer m.m. valgt med stor omhu. Intet er tilfældigt, og der er mennesker der lever af, at benytte sig af grafisk design. Eksempelvis i reklamebranchen. Grafisk design er i høj grad at visualisere produkter, informationer m.m. på en let overskuelig, hensigtsmæssig og klar måde. For at gøre det hele mere besværligt, så henvender de forskellige layout sig til forskellige målgrupper, og dermed skal man definere og undersøge sin målgruppe nøje, inden man fremstiller produktet. Rapporten vil gennemgå forskellige begreber og teorier indenfor grafisk design, og til sidst vil det ses i et produkt, som jeg selv har fremstillet. Teori Farvelære Farver har forskellige betydninger, og symboliserer forskellige følelser og indtryk. Stemninger kan ofte skabes ved brug af de rigtige farver, og man kan på den måde manipulere med kunder, seere osv. Når du skal henvende dig vha. reklamering, er det kun brugbart, at have et klart og godt indblik i farvepsykologi. Farveorden Der er to forskellige måder at blande farver på. Den ene kaldes den substraktive farveorden, mens den anden kaldes den additive farveorden. Den substraktive bruges ved blanding af farvestoffer eksempelvis maling. Den additive derimod er når lys blandes. Hver af disse to farveordner, har sine egne primære farver. De primære farver er de første eller oprindelige farver. For den substraktive farveorden er primærfarverne: magenta, cyan og gul. Den additive derimod har primærfarverne rød, grøn og blå. De sekundære farver er hos den substraktive farveorden: rød, grøn og blå. Altså de samme farver som var den additive farveordens primærfarver. På samme måde, er den additive farveordens sekundære farver, de samme farver som den substraktive farveordens primære farver. Den substraktive farve- Den additive farveorden

4 orden I teorien er det ikke muligt for andre farver at blande sig med de primære farver, til gengæld kan man blande en hvilken som helst anden farve ud fra de primære farver. De substraktive farver bliver mørkere og mørkere ved blanding, og ender til sidst i sort, mens de additive farver bliver lysere og lysere og ender derfor i hvid. En tredje kategori er de tertiære farver. De fremgår, når man blander alle de tre primære farver i forskellige målestok. Disse farver er typisk mere grumsede og brunlige, modsat de primære og sekundære. For at bestemme en farve skal man kigge på tone altså hvor mørk eller lys den er og kuløren hvor i farvecirklen den er placeret. Kontraster Farver ser forskellige ud i forskellige sammenhæng. Det kommer an på hvad man ser farven sammen med og dermed hvilke kontraster der opstår. 1. Farveakkord Kontrasten mellem forskellige farveakkorder, er en hårdhedskontrast. Det er hvilken klang der er mellem farverne: Hvis den er hård, er der langt mellem de to farver, mens den blide akkordkontrast er to farver der ligger tæt på hinanden. 2. Toneværdi Toneværdien angiver hvor mange procent af primærfarverne der er i farven. Stiller man en farve med en lav toneværdi op mod en farve med høj toneværdi, opstår der dermed en kontrast mellem de to farver. 3. Kulde/varme Når man ser en farve, vil de fleste associere til en ting, en følelse eller lignende. Når man ser røde, orange farver, vil de fleste tænke varme. Stiller man en rødorange farve op mod en blågrøn farve, vil man få den stærkeste kulde/varme kontrast, da blågrøn ofte vil associere til noget koldt som fx is, sne, vinter og frost. 4. Kvantitet Kvantitetskontrasten er svær at forklare. Den bedste måde er nok, at det drejer sig om kontrasten mellem størrelsen af to eller flere farveflader, altså modsætningen mellem en stor og en lille flade. 5. Kvalitet Kvalitetskontrasten skal forstås som kontrasten mellem mættede/rene og mindre mættede/mindre rene farver. Man kan blande en mættet farve med hvidt og man vil få en lettere eller friskere farve en mindre mættet/ren farve. Blandes farver med sort fratages de deres strålekraft i større eller mindre omfang det afhænger jo af, hvor meget man blander i. Det kan virke stemningstyngende, men også stabiliserende og beroligende. Når man sætter disse to forskellige op mod hinanden vil der dermed opstå en kontrast. 6. Komplementær

5 Kontrasten mellem komplementærfarver er en af de mest iøjefaldende kontraster. De to farver fremhæver hinanden, og på den måde kan de bruges til at skabe fokus. Komplementærfarver er de farver der står diametralt overfor hinanden i farvecirklen altså en primærfarve og en sekundær. Dvs. grøn og magenta, cyan og rød, gul og blå. 7. Simultan En simultan kontrast, er en kontrast, der ved at sætte nogle forskellige farver sammen på nogle bestemte måder, får narret øjet til at se farver der ikke er der. Det skaber altså et synsbedrag. Det kan også være, at kontrasten får det til at ligne, at billedet er i bevægelse. Billedet herunder er et godt eksempel: Farvepsykologi Farver har forskellige betydninger og symbolik i de forskellige verdenskulturer. Fx forstås farven hvid som en uskyld, ren og glædes farve i Vesten, mens det er den officielle sørgefarve i Østen. Man kan ved hjælp af farvepsykologi opbygge stemninger, sende budskaber og prøve at bestemme hvordan helhedsoplevelsen skal være. Herunder ses 8 forskellige farver. Man kan under nogle farver se, at der står modsætninger. Det er begrundet med de forskellige opfattelser man har fra kultur til kultur. Rød Orange Aktiverende, varm, kærlighed, aggression, organisk, revolution, raseri, advarsel, fare, lidelse, ild, blod, liv, lidenskab, had, hellig. stolthed, ambitioner, udadvendt, grusomhed, egoisme, livsglæde, spontanitet, energi, humor, seksualitet, vilje, impuls, desperation.

6 Gul Grøn Blå Violet Sort Hvid Misundelse, logik, fejhed, falskhed, sygdom, selvtillid, rigdom, pragt, storsind, gavmildhed, intellektuel, intuition. Beroligende, selvkontrol, håb, frelse, misundelse, fornyelse, harmoni, genskabelse, genfødsel, vækst, misundelse. Himmel, hav, koncentration, fordybelse, ro, afslappende, spirituel, tankeflugt, tristhed, melankoli, stabilitet. Bod, anger, selvransagelse, kærlighed, visdom, troskab, erindring, passion, nervøsitet, uro, uvejr, angst, depression, højtidelighed. Ur-kaos, natten, skræk, ulykke, tilintetgørelse, død, mismod, tungsind, alvor, sorg, ond magi, fromhed, borgerlig, alvor, ære, selviskhed, uheld, ubevidsthed. Overgivelse, kapitulation, våbenstilstand, hellig, venskab, fred, forklarelse, herlighed, den himmelske vej, renheden, lyset, glæden, ærligheden, visdom, velsignelse, godhed, ære, uskyld, kyskhed, jomfruelighed, endnu upåvirkede, opstandelse. Typografi Når man skal læse en tekst, lægger man oftest uden helt at vide det, mærke til hvilken skrifttype det er. Man ligger bevidst mærke til det, når man får en tekst, der ikke er læservenlig. Typografien er skriftstørrelsen, opsætningen, om teksten er kursiv, fed eller underskreget. Bogstaver Der er to traditionelle skrifttyper: Antikva og Grotesk. Antikva kan kendes på dens fødder og kontrast. Fødderne ses på den nederste del af bogstavet, mens kontrasten er den varierende tykkelse på bogstavet. Hvor antikva er detaljeret, finder man grotesk, der er meget lige til. Den har ingen varierende tykkelse, og består af streger med den samme tykkelse. De fleste andre skrifttyper har deres stamme i disse to traditionelle skrifttyper som udgangspunkt. Yderligere findes der hos alle teksttyper minimum tre forskellige varianter: kursiv, fed og underskreget. I nogle programmer kan man også finde en funktion, der gør det muligt at give teksten skygger. Når man skal vælge skrifttyper, er det meget vigtigt at man tænker på hvor brugervenlig den skal være. Om den skal tages seriøst eller useriøst, om den skal fange fokus eller om den skal være informerende. Herunder ses nogle flere skrifttyper:

7 Kategorier Når man ser på en tekst, så er den ofte inddelt i kategorier. Der er displaytypografi, læsetypografi og konsultativ typografi. Dette er de tre mest anvendte kategorier. Displaytypografi er det vi normalt forstår som overskrift, eller titel på en tekst. Den står oftest med stor skrift og er evt. anderledes fra den nedenstående teksts skrifttype. Det kan være man bruger en bestemt type til at få teksten til at fremstå imødekommende, alvorlig eller officiel. Læsetypografi vil mange betegne som brødteksten. Læsetypografi bruges til store mængder af tekst, og er i en læservenlig form, så det er lettilgængeligt og imødekommende. Læsetypografien vil vi sjældent skille sig ud, det er displaytypografien der skal fange opmærksomhed, hvis det ønskes. Konsultativ typografi bruges til fodnoter, uddybelser og forklaringer i forbindelse med læsetypografien. Det er i en letlæselig typografi. Komposition Udover farvevalg og typografi, er helhedsindtrykket af tekster, billeder m.m. også bestemt af kompositionen. Komposition kan på sin vis også kaldes strukturen. Kompositionen bruges til at skabe balance, ro og overskuelighed. Der findes forskellige former for kompositioner. Nogle sætter flere ting i fokus, mens andre fokuserer mere på en enkel genstand. Formater Formatet er den flade, hvor på ens grafiske figurer og elementer (billede, tekst osv.) befinder sig på. Det mest normale er, at formatet er kvadratisk, højformat eller bredformat. Man kan også en støde på formater der er utraditionelle med andre former. Når man har et format, og skal indsætte sin tekst, billeder el. lign. så vil nogle opsætninger have indflydelse på, hvor harmonisk din side, reklame eller et andet produkt, vil fremstå. Tit vil inddelingen af fladen og bestemte punkter påvirke helhedsindtrykket, så det fremstår mere naturlig og harmonisk. Eksempelvis det gyldne snit og halveringen. Her ses et eksempel på Det Gyldne Snit Dynamik Når man snakker komposition, vil det være svært ikke at komme ind på hvorvidt produktet er statisk eller dynamisk. Statisk er det stillestående og symmetrisk. Det kan let fremstå kedeligt og uinteressant.

8 En dynamisk opsætning vil derimod være asymmetrisk, levende og anderledes. Det vil sandsynligvis fremstå, som om der er bevægelse i billedet. Det kan ske ved blandt andet at et element går diagonalt hen over billedet. Det er derfor den mest benyttede af de to, da den fanger opmærksomhed bedst. Praksis Indledning I denne rapport om grafisk design, har jeg valgt at tage udgangspunkt i en reklame jeg lavede i biologi. Denne reklame er lavet om kønssygdommen Herpes. Opgaven var at vi skulle lave en reklame eller en annoncering, der henvendte sig til unge, og gav informerende fakta. Jeg stod for reklamen, som jeg udarbejdede i PowerPoint. Hvor meget vil du ofre for en enkelt nat? Herpes Simplex Virus (HSV) Smitteveje: - Sex - Oralsex - Tæt berøring Af: Anja, Kevin & Sophie Undgå HSV - Brug kondom, også til oralsex. - Undgå sex i de perioder, hvor enten du eller din partner har et Herpes udbrud. - Vær opmærksom på at personer med Herpes også udskiller virusen, selvom de ikke har et udbrud. - Selvom du har Herpes kan du godt få det overført til andre steder på din krop, hvis du ikke er opmærksom og passer på. - Hvis du er gravid og har herpes, kan du risikere at videreføre det til dit barn ved fødslen. - Hvis du en gang har fået herpes, så har du det resten af dit liv. Herpes kan ikke kureres, men det kan holdes nede vha. behandling. Konsekvenser

9 Det kunne blive dit barn, som fik herpes pga. dine fejltagelser! Så tænk dig om, før du lader dig forføre af en fremmed Analyse Farvevalg Da jeg skulle finde farver, valgte jeg at det skulle være dystert. Det skulle afspejle de konsekvenser det kan have, og derfor blev baggrunden sort. Til skrifttype valgte jeg en kraftig rød. Det er begrundet med, at rød er en meget organisk farve. Samtidig er den også lidenskabelig og tilmed også advarende. Jeg har valgt at der ikke skulle være flere farver, for ikke at flytte fokus og forvirre. Typografi Som displaytypografi har jeg valgt at en skrift, der skiller sig ud fra den øvrige. Den fremstår advarende og truende, og samtidig er den læselig. Læsetypografien derimod er helt igennem letlæselig. Den indeholder informationer og skal derfor fremstå indbydende, læservenlig og let tilgængelig. Komposition Da jeg lavede diasshowet, gik jeg op i, at det skulle være let overskueligt. Det er derfor blevet mere statisk end dynamisk, med begrundelsen, at der ikke er plads til for mange effekter som; billeder der går på tværs, for mange skrifttyper m.m. Det er derfor blevet til et diasshow, med et eller flere billeder på hvert dias. Jeg har forsøgt at gøre det så brugervenligt som muligt, men blev ikke helt tilfreds med alle dias.

10 Reference - Besøgt d. 18. maj besøgt d.18. maj besøgt d. 18. maj besøgt d. 19. maj besøgt d. 20. maj 2008