Referat fra ordinær og ekstraordinær generalforsamling Tirsdag, den 21. marts kl på Kerteminde skole

Transkript

1 Referat fra ordinær og ekstraordinær generalforsamling Tirsdag, den 21. marts kl på Kerteminde skole Næstformand Tom Kenneth Poulsen bød forsamlingen velkommen. I mødet deltog 18 ud af 82 betalende medlemmer i Sluselauget. Dagsorden: 1. Valg af dirigent Næstformanden foreslog på bestyrelsens vegne Flemming Käehne fra BDO Statsautoriseret Revision A/S som dirigent. Forsamlingen vedtog forslaget og Flemming Käehne blev valgt. Han konstaterede indledningsvis at generalforsamlingen der var annonceret i lokalavisen, og udsendt på mail og brev til medlemmerne, var rettidigt indkaldt. 2. Bestyrelsens beretning Den på generalforsamlingen i 2016 valgte bestyrelse konstituerede sig således: Niels Peter Raun formand Tom Kenneth Poulsen næstformand Nils Høj kasserer Bente Krøldrup menigt medlem Leif Hansen menigt medlem Ib Rasmussen menigt medlem Michael Serop menigt medlem Anne Margrethe Andersen suppleant Bestyrelsen har afholdt fire bestyrelsesmøder. Som revisor har Flemming Käehne fra BDO Statsautoriseret Revision A/S været en god støtte for foreningen, ligesom Nils Høj med sikker hånd har varetaget regnskaberne. Et lang og sejt træk Efter ca. 8 års ihærdig indsats er det omsider lykkedes Sluselauget at opfylde målsætningen, nemlig højvandssikring af Kerteminde og omegn. Bestyrelsen vil gerne takke medlemmerne for opbakning og støtte gennem årene, især når projektet så mest håbløst ud. 1

2 Hvad er der sket på de ti år Ansøgninger til midler til projektet I den indledende del af bestyrelsens arbejde ( ) forestillede vi os projektet gennemført ved anvendelse af fondsmidler, i det mindste at få forundersøgelserne betalt gennem fondsmidler. I denne sammenhæng afsendte vi et omfattende ansøgningsmateriale til: Østifterne Danske Bank A.P. Møller fonden Realdania Samt arbejdede med ansøgninger til EU gennem UP-Front Markedsmodningsfonden Disse ansøgninger strandede på manglende midler til bevillinger. Det viste sig senere at især ansøgningen til Realdania var en god investering. Rapporter I perioden særligt efter 2012 er der udarbejdet flere væsentlige rapporter der taget konkret stilling til projektets både tekniske, miljømæssige, lovgivning og finansielle konsekvenser. 3 rapporter skal her fremhæves. COWI, rdg. ingeniørfirma Muligheder for at begrænse konsekvenser af oversvømmelser i Kerteminde (januar 2009) peger på risikoområder i Kerteminde og omegn. Anbefalede en sluse til mio. kr. NIRAS, rdg. ingeniørfirma positive overfor projektet, der kan anvendes flere steder i Danmark skriver NIRAS ( ) Rambøll, rdg. ingeniørfirma - Stomflodssikring af Kerteminde. Forundersøgelse ( ) Rambøll har udarbejdet forundersøgelsen Forundersøgelsen af det samlede projekt ved Rådgivende ingeniør firma Rambøll, med bidrag fra Force Technology og Dansk Hydraulisk Institut, er udarbejdet med henblik på at fastlægge grundlaget for konstruktionen, virkningerne og finansieringen af slusen. Den grundige forundersøgelse viser i store træk ikke noget nyt, dog ses der ved højog lavvande at en overraskende stor mængde af sand flyttes ved den kendte sandbanke i midten af havneindløbet. De store mængder af sand har betydning for funktionen af sluseklapperne som derfor skal sikres yderligere mod tildækning. Undersøgelsen viser endvidere at bundforholdene overvejende består af Kerteminde ler, en art af moræneler, der giver en dårligere befæstning for slusekonstruktionen end først antaget. På det grundlag skal anvendes en særlig teknik der sikre solide fundamenter for lejerne i sluseportene. 2

3 Forundersøgelsen konkluderer at slusekonstruktionen vil virke som forudsat og dermed sikre Kerteminde og omegn mod oversvømmelser ved højvande. Rambølls reviderede rapport fra 2016 Rambøll har i 2016 udarbejdet en revideret rapport med nye kote-oplysninger for noret, og med endelige beregninger på opdrift af sluseklapperne ved en efterfølgende forhøjelse af slusen. Andre væsentlige rapporter findes på Klimatilpasning.dk her omtales hyppighed for hændelser og generelle forhold for kystsikring. Det er blandt andet på denne baggrund Kystsikringsdirektoratets krav om fremtidig sikring til 2,5 m over daglig vande er fastsat. Risikovurdering ved slusekonstruktionen og funktionalitet Sluselauget blev af Kystdirektoratet anmodet om at udarbejde en risikovurdering til brug for Beredskabsstyrelsens behandling og godkendelse af handleplaner for slusen. Bestyrelsen opstillede en række forhold der kunne give anledning til særlig opmærksomhed. Her blev peget på både tekniske og menneskelig fejl der vil kunne hæmme slusens formål. Det er bestyrelsens opfattelse at ingen af punkterne med rettidig omhu vil kunne udgøre en risiko. Risiko Hængslerne der holder klapperne brister Anlægget virker ikke på grund af mangel på luftindblæsning Mobilkompressoren der giver luft til klapperne starter ikke Påsejling Ikke korrekt lukning Løsning Årlig inspektion To-kredssystem til luftindblæsning Reservekompresser hentes ved lokal entreprenør Bemanding af slusen ved stormflod. Information til skibsfarten Aftaler med kvalificeret dykkerassistance Beredskabet for Fyn har holdt møder med Sluselauget i 2016 Niels Peter Raun og Ib Rasmussen har været til møde med Beredskab Fyn, med henblik på dels en risikoanalyse af slusens funktionalitet og dels fordelene ved højvandssikringen af Kerteminde og omegn. Konklusionen på drøftelserne af risikovurderingen med Beredskab Fyn er videregivet til Kystdirektoratet. Dialog med Byrådet Der har været holdt møder med politikere fra alle partier om sluseprojektet, startende i 2012 og frem til i år. Sluselauget har desuden deltaget i kommunens koordinationsgruppe vedrørende sluse- og dige projektet. Henvendelser fra andre kommuner Slagelse kommune har henvendt sig fordi de ønsker at anvende modellen i Skelskør og Korsør. 3

4 Medieomtale Politiken bragte i 2015 en meget tilfredsstillende artikel om Sluselaugets projekt og samarbejdet med kommunen og Realdania. Dette har i 2015 og 2016 givet yderligere omtale i andre medier, blandt andet på Sjælland hvor der også er et stort behov for højvandslukkere. Leif Romsø Hansen har været i DR Radio i direkte udsendelser om slusen. Desuden har projektet været omtalt på TV2 Fyn flere gange, særligt i forbindelse med de seneste storme i VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) vurdering i 2016 Der er af fagfolk vurderet at der ikke vil være væsentlige miljøpåvirkninger ved anlæg og efterfølgende drift af sluse og diger. Under anlæg af slusen skal der formentlig tages særlige hensyn til Fjord- og Bæltcenterets marsvin og sæler. Området ved Romsø og ind i Kerteminde bugten er EU habitatområde med særlige restriktioner for miljøpåvirkninger, her er det statslige myndigheder der analysere miljøpåvirkninger. En godkendelse anses for uproblematisk. Møde med Kystdirektoratet Kommunen og Sluselauget har begyndelse af 2016 været til møde med Kystdirektoratet med henblik på en vurdering af sluseprojektets holdbarhed i forhold til lovgivningen og regler om kystnære områder. Fra kommunen deltog kommunaldirektøren og medarbejdere fra forvaltningen og fra Sluselauget deltog Niels Peter Raun og Leif Romsø Hansen. Fra Kystdirektoratet deltog en håndfuld medarbejdere. Kystdirektoratets gav på mødet en række anbefalinger og rådgivning som forudsætning for den endelige godkendelse: Kystdirektoratet anbefaler at projektet fremtidssikres længere den de nuværende 50 år, og opfordrede til at sikre kysten ved Kerteminde i et 100 årigt perspektiv. Det betyder mulig sikring til 2,5 m på længere sigt (2100). Der skal udarbejdes en mere nøjagtig prognose for sandopfyldning i den grube der er placeret på bunden, der har det det formål at rumme de nedsænkede sluseklapper. Dette er et vigtigt punkt fordi voldsom sandpåvirkning kan have indflydelse på slusens funktionalitet. Ved anlæggelse af diger må der kun benyttes digegræs, som er eneste holdbare plantevækst i forhold til blandt andet bølgepåvirkninger ved højvande. Hældningerne på eksisterende diger skal justeres således afstanden mellem topog bundpunkt forøges. Ved ejendommen Pax skal der tages stilling til om diget skal gå foran eller bag husene Handicapadgangen henover digerne skal sikres ved Sydstranden, gerne med en betonkonstruktion. Ved ansøgning til myndighederne om tilladelse til opførelse af slusen skal tegninger for digeanlæg medfølge. Alle disse anbefalinger og råd er efterfølgende indarbejdet i det endelige projekt. 4

5 Seneste ændringer og krav til projektet fra maj 2016 Kystdirektoratets krav Kystdirektoratet har krævet at slusen skal konstrueres med forberedelse til 2,5 m højvande. Det betyder blandt andet, at opdriftsevne på sluseporten skal kunne løfte en forlængelse af porten at der skal være plads i graven til en forlænget port at forankringspunkterne skal være forberedte til yderligere tryk. Kystdirektoratet stiller også krav om et græsdige på indersiden af diget ved Sydstranden, med henblik på at bevarer størst mulig strandareal, kommunen har imidlertid sendt et forslag om dige sikring på ydersiden. Niels Peter Raun har i samarbejde med Rambøll udarbejdet en revision af projektet der imødekommer disse nye krav, ændringerne er via kommunen sendt til Kystdirektoratet. PAX-husene på Sydstranden er nu efter eget ønske inddraget i projektet med en kystsikring foran husene. Muren ved marinaen Søsportsforeningerne har undervejs i projektet ændret mening og er nu inddraget i højvandssikringen. Muren der skal udgøre højvandssikringen kan udformes og placeres på mange måder. Helt afgørende er det at muren får multifunktioner, og et design således den i sit udformning vil kunne indgå i havnemiljøets dagligliv og bidrage positivt til oplevelse af marinaens herlighedsværdier. Der bør anvendes professionel assistance til design af murens udformning. Inspiration til højvandsmurer kan findes i Lemvig, Løgstør, Fredericia og andre havnebyer. Murens udformning skal koordineres med de generelle planer for marinaens udbygning. Kommunen yder de merudgifter der er forbundet med mures udformning udover standardudgaven. Finansiering af kystsikringen set fra Miljø- og Teknik udvalgets side (referat fra deres møde i oktober 2016) Der skal etableres et nyt juridisk sluselav for berørte parter, som skal optage lån/byggekredit, når lavet er etableret. Kerteminde Kommune har mulighed for at stille garanti for lavets lån, jf. lånebekendtgørelsens 3, stk. 2. for kommuner. Det nye lav vil blive bygherre. Lavet kan optage både byggekredit og lån med garanti fra kommunen. Det nye lav vil stå for finansiering af anlæg og drift. Kommunen har fortsat mulighed for at inddrive betaling fra borgerne for lavet via opkrævning af ejendomskatter (ligesom til skorstensfejer og rottebekæmpelse) Der er ikke momsrefusion for betalinger til lavet, og kommunens egen andel vil derfor blive beregnet med moms. Men det er ikke muligt for Kerteminde Kommune at lånefinansiere hele eller del af anlægsprojektet selv. Der er heller ikke mulighed for, at kommunen optager byggekredit til at dække de midlertidige udgifter, som efterfølgende skal dækkes af et 5

6 lån optaget af sluselavet. Byggekreditter optages normalt kun for en tidperiode mindre end et år, og hvis der er låneadgang. Momsrefusion Sluselauget har ved Michael Serop spurgt Erhvervsministeren om momsfritagelse Skatteministerens svar uddrag ( ): Jeg er enig med dig i, at der skal gøres meget for at sikre de danske kyster, men jeg mener ikke, at den bedste måde at gøre det på, er gennem momssystemet. Momsen skal som udgangspunktet være neutral og må ikke udgøre indirekte støtte til specifikke erhverv. Derudover er der ikke mulighed for at give momsfritagelse for kystsikring i henhold til EU s fælles momsregler, som Danmark ligesom de øvrige medlemslande skal overholde. Karsten Lauritsen, Skatteminister Hvad sker der nu Lodsejermøde i februar 2017 Der har været afholdt et velbesøgt lodsejermøde den 2. februar 2017 hvor kommunen orienterede om sluseprojektet, anlæg af diger og højvandssikring ved Marinaen, samt fordelingsnøgle for lodsejernes bidrag. Forslag til kystsikring har været i høring hos ejere samt lovpligtige høringsparter, og fristen udløb den 12. marts Hermed er høringsfasen slut. Kommunen har modtaget 44 høringssvar primært om finansiering og bygherreansvaret, samt 22 opklarende spørgsmål og 5 høringssvar om tekniske fejl i ejer- og bygningsoplysninger. Ca. 5 % af ejerne har klaget. Klagerne samler sig generelt om, at man bør afvente en national handlingsplan for kystsikring, finansiering af højvandssikring over skatten, usikkerhed om slusens pålidelighed og funktion, ændringer af koter for betalingsmodel kommunen som bygherre. Byrådet har sat godkendelse af det samlede projekt til behandling på Byrådsmøde den 27. april Herefter er der 4 ugers klagefrist hvor der kan klages digitalt til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager har opsættende virkning for hele projektet. Godkender byrådet projektet skal dette godkendes i Kystdirektoratet. Igangsættelse af projektet kan dog først ske efter Kystdirektoratets endelige godkendelse som forventes i løbet af sommeren Efter denne godkendelse skal det videre forløb med planlægning, finansiering, byggefase, drift og vedligehold varetages af det nye sluse- og digelag, der er oprettet efter bestemmelser i lovgivningen om kystsikring. 6

7 Kommentar til klagepunkterne National handlingsplan for kystsikring Det nuværende udgangspunkt at det er den enkelte grundejers ansvar at sikre sig mod oversvømmelser er ikke til diskussion, og det er vanskeligt at se noget ændre sig i den kommende tid. Grundprincippet er at 1. grundejeren alene eller 2. grundejere kan slutte sig sammen og søge Kystdirektoratet om at kystsikre, samt at 3. grundejere kan anmode kommunen om at medvirke til grundejernes fælles projekt. (Uddrag af Kystdirektoratets vejledning til Kystbeskyttelsesloven) Information - 5. januar 2017 kl. 17:31 Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) lægger op til, at der skal gennemføres flere projekter med hård kystsikring i Danmark. Samtidig skal kommunerne have hjælp til at lave planer mod forhøjet vandstand. Men længere vil regeringen ikke gå. Der er ikke flere penge eller ny lovgivning på vej. Ansvaret for at imødegå vandproblemerne ligger nemlig hos borgere og kommuner - ikke staten, siger Esben Lunde Larsen: Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at når det gælder kystsikring, så er det grundejerens ansvar at sikre sig. Kystanalysen fra 2016 Kystanalysen der blev færdig i 2016 er udarbejdet i et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Social og Indenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Her står blandt andet: Danmark har en meget lang kystlinje, og bruger rekord få offentlige kroner sammenlignet med lignende lande. Kommer kystanalysen til at ændre dette? I Danmark er det kystgrundejerens ansvar at beskytte deres ejendom, og det princip ændres der ikke på. Staten er engageret der, hvor kystanalysen viser, at kystbeskyttelsesbehovet er størst. Vil staten medfinansiere diger, dæmninger eller sluser ved Roskilde Fjord og Isefjord? Der er ikke afsat midler til statslig medfinansiering af diger m.v. ved Roskilde og Isefjord. Konkret har Kystdirektoratet medvirket til vejledning af kommunerne i området med henblik på lokale løsninger, diger mv. Roskilde Kommune arbejder på en samlet løsning for en længere strækning (kapitel 1.a kystbeskyttelsessag) for Jyllinge Nordmark. Projektet blev præsenteret på et offentligt møde i januar Ifølge kystbeskyttelsesloven kan kommunen pålægge dem, der opnår fordel af beskyttelsen, at bidrage til anlæggets etablering og drift. Hvordan vil staten bidrage til stormflodssikring i København? Kystdirektoratet er i dialog med Københavns Kommune om udfordringerne. For så vidt angår statens bygninger i hovedstaden, kan staten ved etablering af mulige helhedsløsninger blive pålignet bidragspligt på lige fod med øvrige grundejere. 7

8 Usikkerhed om slusens pålidelighed og funktion Der er udarbejdet rapporter om og med beregninger for slusens funktionalitet, her tages der konkret stilling til projektets både tekniske, funktionelle, miljømæssige, lovgivning og finansielle konsekvenser. Alle peger på at slusen vil virke. Rapporterne er udarbejdet af: COWI, rdg. ingeniørfirma Muligheder for at begrænse konsekvenser af oversvømmelser i Kerteminde (januar 2009) peger på risikoområder for oversvømmelser. NIRAS, rdg. ingeniørfirma positive overfor projektet, og bemærker at projektet kan anvendes flere steder i Danmark (juni 2014) Rambøll, rdg. ingeniørfirma - Stomflodssikring af Kerteminde. Forundersøgelse ( ) Rambølls forundersøgelse (2015) Forundersøgelsen af det samlede projekt er udarbejdet af rådgivende ingeniør firma Rambøll, med bidrag fra Force Technology og Dansk Hydraulisk Institut, med henblik på at fastlægge grundlaget for konstruktionen, virkningerne og finansieringen af slusen. Den grundige forundersøgelse viser i store træk ikke noget nyt i forhold til de tidligere rapporter, dog ses der ved høj- og lavvande at en overraskende stor mængde af sand flyttes ved den kendte sandbanke i midten af havneindløbet. De store mængder af sand har betydning for funktionen af sluseklapperne som derfor skal og kan sikres yderligere mod tildækning. Undersøgelsen viser endvidere at bundforholdene overvejende består af Kerteminde ler, en art af moræneler, der giver en dårligere befæstning for slusekonstruktionen end først antaget. På det grundlag skal anvendes en særlig teknik der sikre solide fundamenter for lejerne i sluseportene. Forundersøgelsen konkluderer i lighed med de øvrige rapporter, at slusekonstruktionen under hensyntagen til ovennævnte vil virke som forudsat og dermed sikre Kerteminde og omegn mod oversvømmelser ved højvande. Rambøll revideret rapport (2016) Rambøll har i 2016 udarbejdet en revideret rapport med nye kote-oplysninger for noret og med endelige beregninger på opdrift af sluseklapperne ved en efterfølgende forhøjelse af slusen. Venedig slusen virker De 78 sluseporte i Venedig forventes indviet i Konstruktionen er den samme model som anvendes i Kerteminde. Allerede nu virker de første porte i rækken efter hensigten. Vi ved modellen virker i Venedig. Risikovurdering i forhold til Beredskabet Fyn Sluselauget blev af Kystdirektoratet og kommunen anmodet om at udarbejde en risikovurdering til brug for Beredskabsstyrelsens behandling og godkendelse af handleplaner for slusen. 8

9 Bestyrelsen opstillede en række forhold der kunne give anledning til særlig opmærksomhed. Her blev peget på både tekniske og menneskelig fejl der vil kunne hæmme slusens formål. Planerne er godkendt af Beredskabet og kommunen. Risiko Hængslerne der holder klapperne brister Anlægget virker ikke på grund af mangel på luftindblæsning Mobilkompressoren der giver luft til klapperne starter ikke Påsejling Ikke korrekt lukning Løsning Årlig inspektion To-kredssystem til luftindblæsning Reservekompresser hentes ved lokal entreprenør Bemanding af slusen ved stormflod. Information til skibsfarten Aftaler med kvalificeret dykkerassistance Finansiering af højvandssikring over skatten Det er grundejers ansvar at beskytte egen ejendom mod oversvømmelse eller erosion fra havet. Det er derfor ejerne af de ejendomme, der opnår beskyttelse ved et anlæg, der skal udføre kystbeskyttelsesforanstaltningerne og afholde udgifterne ved etablering, drift og vedligeholdelse. Det fremgår af lovens 16, at alle kystbeskyttelsesforanstaltninger, dvs. faste anlæg og andre foranstaltninger, både på kysten og søterritoriet, kun må udføres med tilladelse fra transportministeren. Ministeren har bemyndiget Kystdirektoratet til at træffe afgørelse i disse sager. Kystdirektoratet skal derfor give tilladelse til alle kystbeskyttelsesforanstaltninger, inden disse kan udføres. Dette gælder også selv om en kommunalbestyrelse efter lovens kapitel 1 a har truffet beslutning om udførelse af en kystbeskyttelsesforanstaltning, der omfatter flere ejendomme. Det påhviler derfor den enkelte grundejer at ansøge Kystdirektoratet om tilladelse til kystbeskyttelse som nærmere beskrevet i vejledningens kap. 4 og 5. Hvis flere nabogrundejere i enighed ønsker at etablere en fælles kystbeskyttelsesforanstaltning på deres ejendomme, skal de ligeledes søge tilladelse hos Kystdirektoratet til kystbeskyttelse som nærmere beskrevet i vejledningens kap. 4 og 5. Ønsker flere nabogrundejere at etablere en fælles kystbeskyttelsesforanstaltning både på egne ejendomme samt på ejendomme, hvis ejere ikke ønsker at deltage, kan de interesserede ejere anmode kommunalbestyrelsen om at søge kystbeskyttelsen gennemført efter bestemmelserne i kystbeskyttelseslovens kap. 1 a, som er nærmere beskrevet i vejledningens kap. 6. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at kystbeskyttelsen skal gennemføres, skal kommunalbestyrelsen eller grundejerne tillige søge tilladelse hos Kystdirektoratet til kystbeskyttelse som nærmere beskrevet i vejledningens kap. 4 og 5. (Fra vejledning til lov om kystsikring) 9

10 Ændringer af koter for betalingsmodel (0 180 og cm) Dette er et område hvor der er klagemulighed for den enkelte lodsejer. Kort sagt handler ændring om kote fastsættelse for den enkelte lodsejer om betalingens størrelse, hvilket i sidste ende betyder en byrde flytning til andre lodsejere. En retfærdig betalingsmodel syntes ikke at være mulig, men selvfølgelig skal den enkelte ikke føle sig unfair behandlet. Kote-fordeling i forhold til at omkostningerne for kystsikring af en ejendom ikke kan overstige 233 kr. og gennemsnittet er under 150 kr. om måneden, plus renteomkostninger, hvis man ikke vælger at betale hele beløbet på en gang. Set i det lys er klager over koter lidt i småtingsafdelingen. Kommunen som bygherre. Sluselauget har i 2016 anmodet kommunen om at indlede en sag om fælles kystbeskyttelse. Det vil sige Sluselauget har anmodet kommunen om at varetage opgaven som overdommer og vejleder ved kystsikringen. Dette ændrer ikke på det forhold at det er lodsejerne der er ansvarlige for finansieringen, byggeriet og driften. Stiftende generalforsamling i Kystbeskyttelseslaget Kerteminde, Kølstrup og Munkebo Sluse- og Digelag Onsdag, den 15. marts 2017 blev der holdt stiftende generalforsamling i det nye sluseog digelag. Den nye bestyrelse består af (vægtet stemmetal i parentes): 1 Niels Peter Raun, Østergade 3, Kerteminde Sluselaug ( ) 2 Michael Høj-Larsen, Kerteminde Forsyning ( ) 3 Michael Serop, Havnegade 16, Kerteminde Sluselaug ( ) 4 Kai Trier ( ) 5 Søren B. Sillassen ( ) Suppleanter er: 6 Marianne Høj, Miljø og Teknikudvalget, Kerteminde kom. ( ) 7 Iben Høj, ( ) 8 Carsten Rosendal ( ) 9 Leif Hansen ( ) 10 Lennard Skjoldemose Hansen, administrator, Revisor ( ) Det nye dige- og sluselags opgaver er blandt andet: 1. Indledningsvis varetagelse af opgaven som bygherre, lånoptager og i anlægsperioden være bindeled til lodsejerne, kommunen, andre myndigheder, Realdania, bygherrerådgiver og andre interessenter. 2. Efter etablering af højvandssikringen overgår Kystbeskyttelseslaget til at være driftsherre efter bestemmelserne i foreningens vedtægter. Foreløbig tidsplan for kystsikring Foreløbig tidsplan for kystsikringen ser således ud: 3. og 4. kvartal Udbudsmateriale fremstilles 10

11 Juli/august Finansiering og lånoptagelse til byggeriet forhandles med Kommunen, Realdania, kreditforeninger og banker 1. kvartal Projektet sendes i udbud 2. halvår Byggeriet sættes i gang Kerteminde Sluselaug skal nedlægges og et nyt lag er dannet Det nuværende Kerteminde Sluselaug har opfyldt sit formål og skal nedlægges. I henhold til Sluselaugets vedtægter 14 skal der træffes afgørelse om nedlæggelse af lauget på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger, med mindre halvdelen af medlemmerne er til stede og beslutter nedlæggelse med ¾ stemmer for. Intet kontingent i 2017 Med udgangspunkt i at Kerteminde Sluselaug er nedlagt efter generalforsamlingerne tirsdag, den 21. marts 2017 opkræves der ikke kontingent for Beretningen blev af dirigenten i to omgange sat til afstemning og enstemmigt vedtaget af forsamlingen. Anden gang blev der specifikt stemt om nedlæggelse af lauget, dette blev enstemmigt vedtaget. 3. Forelæggelse af regnskab og budget til godkendelse Kasserer Nils Høj fremlagde revideret regnskab for Regnskabet viser et overskud på DKK og aktiver på Kasseren oplyste at stort set alle medlemmerne har betalt, men vi har ikke været særligt aktive i forhold til restancer, set i lyset af foreningens snarlige nedlæggelse. Udgifterne har som sædvanlig været beskedne til bestyrelsens arbejde. Værdierne overføres til det nye sluse- og digelag Efter foreningens bestemmelser om nedlæggelse af sig selv (vedtægternes 14), kan formuen (ca kr.) kun anvendes til sikring af højvandsproblemer inden for Kerteminde kommunes grænser. Bestyrelsen har besluttet at overdrage formuen til det nye sluse- og digelag, som må tage stilling til hvordan formuen bedst kan anvendes. Det blev besluttet at Kasserer Nils Høj overfører formuen til det nye dige- og sluselag ved bestyrelsesmedlem Michael Serop. Kvittering for dette forevises revisor Flemming Käehne. Regnskabet blev godkendt 4. Fastsættelse af kontingent Punktet blev ikke behandlet 5. Behandling af indkomne forslag. Der var ikke indkommet forslag til behandling på generalforsamlingen 6. Valg af bestyrelse Punktet blev ikke behandlet 11

12 7. Valg af revisor Punktet blev ikke behandlet 8. Valg af suppleanter Punktet blev ikke behandlet 9. Valg af personer til eventuelle udvalg Punktet blev ikke behandlet 10. Eventuelt Punktet blev ikke behandlet Referent: Tom K. Poulsen Kerteminde, Flemming Käehne dirigent Ekstraordinær generalforsamling Tirsdag, den 21. marts 2017 på Kerteminde skole Dagsorden: 1. Nedlæggelse af Kerteminde Sluselaug. Forslaget blev enstemmigt vedtaget Kerteminde, Flemming Käehne dirigent 12