Fjernvarme under fjorden. Ny erfa-gruppe fik god start 50 værker var med, da erfa-gruppen for administration og regnskab blev stiftet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernvarme under fjorden. Ny erfa-gruppe fik god start 50 værker var med, da erfa-gruppen for administration og regnskab blev stiftet."

Transkript

1 dansk fjernvarmes magasin nr. 1 januar 2014 nyheder Ny erfa-gruppe fik god start 50 værker var med, da erfa-gruppen for administration og regnskab blev stiftet. ny viden Prærørstest med blandede resultater Der er plads til forbedringer, selvom kvaliteten generelt er i orden. praksis Fjernvarme under fjorden Hadsunds nordlige og sydlige del er nu bundet sammen af en fjernvarmeledning, der er gravet ned i fjordbunden.

2 Miljøvenlig energi Biogasmotor SRO-anlæg Der er meget fokus på energi og miljø, og Tjæreborg Industri sørger altid for at være i forreste linje, når det drejer sig om den nyeste og mest effektive teknologi. Solvarme El-kedler Varmepumper Røggaskøling Halm, flis og træpiller Anden biomasse NOx reduktionsanlæg Biogasmotorer og -kedler El-styringer og SRO-anlæg Energioptimering Temperatursænkning Lufo og Optinox Design og projektering Myndighedsansøgninger Montage Delentrepriser Hovedentrepriser Totalentrepriser El-kedler Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Kærvej Tjæreborg Tlf Tjæreborg Industri FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Den korte bane er en god forretning - også i længden Brug fleksibiliteten i din produktion, og få en højere indtjening på det korte marked. Hos Neas Energy tilbyder vi at optimere din produktion på Intraday markedet. I dag er det ofte sol og vind, der sætter prisen på elmarkedet. Det betyder større prisudsving fra dag til dag og time til time. Vi opererer 24/7 over hele Europa, og gør det muligt for vores kunder at tjene på prisændringer i markedet her og nu. Alt du skal gøre er at melde ind, om du ønsker at deltage i Intraday markedet, så vi kan bruge den produktion du har til rådighed - helt risikofrit og uden ekstra administration for dig. Ring til Søren Rygaard på og hør mere. neasenergy.com

4 Nyt år nye ønsker for fjernvarmen Når nytårstorsken er fordøjet, og statsministerens nytårstale gledet over skærmen, skydes et nyt politisk kalenderår i gang. Trods skåltalernes fine ord om et sammenhængende energisystem, Danmark som verdensmester i energieffektivitet og regeringen, der vil tvinge varmepriserne ned, er realiteterne, at de politiske beslutninger trækker i en anden retning. Afgiftspresset på fjernvarmen stiger, og næsten 50 procent af den gennemsnitlige fjernvarmepris er afgifter og moms til staten. Fjernvarmens konkurrenceevne har ikke i nyere tid været under så hårdt pres som nu. I flere centrale fjernvarmenet er varmeprisen ikke længere konkurrencedygtig med individuelle varmepumper. Og nogle fjernvarmeværker vil, på grund af prisen, ikke længere tilbyde boliger i nye udstykninger at blive tilsluttet fjernvarmenettet. Det underminerer opbakningen til den grønne og effektive fjernvarme og står i kontrast til klima-, energi- og bygningsministerens gentagne opbakning til fjernvarmen. Nytårsforsættet for energipolitikerne bør derfor være at genvinde fjernvarmens konkurrenceevne og sætte spotlys på fjernvarmens store nytte for hele samfundet. Dansk Fjernvarme ser gerne, at denne dialog kombineres med analysen af energiafgifterne, som først afsluttes senere i Energipolitik og den enkelte varmeforbrugers prioriteringer hænger tæt sammen med de afgiftsmæssige incitamenter. Derfor bliver det nødvendigt med en stærk opmærksomhed på fjernvarmens afgifter og konkurrenceevne i et bredere perspektiv i Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Indhold 4 Leder 6 Fjernvarmeforbrugeren er den største del af løsningen 8 Fakta om biomasse til energi 10 Supermarkedernes kølediske skal levere mere fjernvarme 11 Fjernvarmen op på energidagsordenen 12 Ny erfa-gruppe kom godt fra start 14 Fjernvarmerør klarer sig generelt godt i test 15 Også her er der fjernvarme 16 Fjernvarmen går under fjorden 20 Sæsonlager er nøglen til succes for Dronninglund 24 Min dag 26 Blandede bolsjer af prærør til test 28 Hvad skal supplere sol og vind i 2020? 30 F&U-projekt: NO X-reduktion på 7,5 MW halmkedel Varmepumper kan betale sig for naturgasfyrede kraftvarmeværker Bæredygtighedskrav for produktion af biomasse 38 Landet rundt 40 Kim Mortensen fylder 50 år 42 Navne Fjernvarmen Nr. 1 januar årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen Abonnementspris Kr. 780,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 900,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Fjernvarmen føres under fjorden til Hadsunds sydlige bydel. Forsidefoto Jesper Voldgaard Design Datagraf Communications 4 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

5 Også her er der fjernvarme Læs mere side 15 FOTO:Henrik Sørensen nyheder Ny erfa-gruppe kom godt fra start 50 værker var med til at stifte Dansk Fjernvarmes nye erfa-gruppe for administration og regnskab på et møde i Fjernvarmens Hus. Læs mere side 12 nyheder ny viden Folder med fakta om biomasse Ny folder giver masser af fakta om biomasse og fortæller blandt andet, hvorfor træpiller og flis skal erstatte kul og gas. Læs mere side 8 Fjernvarmerør klarede sig generelt godt gennem test Resultaterne af prærørskontrollen i 2013 var generelt gode. Som altid var der dog også nogle prøvningsemner, der faldt igennem. Læs mere side 26 praksis Hadsund Fjernvarme går under fjorden Det krævede hårdt arbejde og tålmodighed at forbinde Hadsunds nordlige og sydlige del med en fjernvarmeledning. Til sidst kom ledningen på plads under fjorden, og 120 huse og erhvervsejendomme har nu grøn og kollektiv varme. Læs mere side 16

6 nyheder Allerede før vintersæsonen stod det klart, at beboerne i Strandlunds 210 ældreboliger som følge af det nye anlæg ville slippe for en ekstra varmeregning i form af strafgebyr på kr. for dårlig afkøling. Fjernvarmeforbrugeren er den største del af løsningen Tekst: Freelancejournalist Kathrine Schmeichel FOTO: Ove Olivier Gotthard Et pilotprojekt med gratis handleplaner til optimering af fjernvarmen hos ti store kunder har givet et så godt resultat, at Gentofte Fjernvarme vil give større fjernvarmekunder samme mulighed. For lidt over et år siden fik Fællescentret Strandlund i Gentofte et tilbud, det ikke kunne afslå. I samarbejde med Niras tilbød Gentofte Fjernvarme nemlig at udarbejde en særlig handleplan for, hvordan bebyggelsens 210 ældreboliger, svømmehal og restaurant kunne udnytte deres fjernvarme bedre og dermed spare det årlige strafgebyr for dårlig afkøling på kr. Nu er handleplanen gennemført, og Strandlund kan se frem til en årlig besparelse på mindst kr. på grund af et nyt, mere effektivt anlæg, som giver mindre varmetab internt i systemet og reducerer pumpeomkostningerne væsentligt. Desuden får Gentofte Fjernvarme nogle gode energisparepoint. Det nye anlæg betyder, at beboerne udnytter varmen især til opvarmning af brugsvandet så godt, at de har fordoblet deres afkøling. Før var deres returvand på 60 grader, og nu er det på 35 grader. Dermed er forskellen på deres afkøling steget fra 16 grader til 35 grader vel at mærke på en sommerdag, siger Jan Gellert, projektleder i Niras, og fortsætter: Optimeringen betyder også, at bebyggelsens energiforbrug vil falde med mindst 130 MWh, hvilket svarer til et årligt varmeforbrug for syv standardboliger, som igen sparer samfundet for 13 ton CO 2. Og det er endda et konservativt skøn. Anlægget tjener sig hjem på fire-fem år, uden at beboernes varmeregning stiger. Det helt rigtige tidspunkt For teknisk chef for Strandlund Claus 6 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

7 nyheder Walther kom handleplanen på det helt rigtige tidspunkt. Vi stod med et varmeanlæg, der var mere end 30 år gammelt, og som gav os en høj strafafgift. Så vi vidste godt, at det var et spørgsmål om tid, før vi skulle skifte det ud. Men da Gentofte Fjernvarme tilbød os en færdig handleplan, fremskyndede vi udskiftningen, siger Claus Walther og tilføjer: Det var godt, at vi slog til, for vi kan allerede nu se, at udnyttelsen af vores varme vand er så god, at vi slipper for strafgebyr i år, ligesom vi har varmt vand nok til alle. Også på spidsbelastningstidspunkterne. Pilotprojekt for dårlig afkøling Handleplanen for Strandlund er en del af et pilotprojekt, der omfatter ti store fjernvarmekunder, der alle har en meget dårlig afkøling. Leder af Gentofte Fjernvarme, Johan Sølvhøj Heinesen, er opmuntret over det første delresultat. Hvis alle vores kunder performede halvt så godt, ville jeg være tilfreds. Strandlund er et illustrativt eksempel på, at der er en stor gevinst at hente, hvis man i første omgang gør noget ved sit varmeanlæg. Jan Gellert supplerer: Hvis alle de problematiske installationer leverede samme gode afkøling som Strandlund, ville Gentofte Fjernvarme for disse kunder kunne halvere den samlede mængde vand i systemet. Det ville både spare udgifter til pumper og give plads til nye kunder på nettet. Selvom det nye anlæg i Strandlund endnu ikke har været afprøvet i en hel vintersæson, fremstår den samlede afkøling for varmt vand og varme mærkbart bedre end på samme tid sidste år. Det har kostet Strandlund omkring kr. at realisere handleplanen, der har kostet Gentofte Fjernvarme ca kr. at udfærdige. Ifølge Johan Sølvhøj Heinesen vil denne udgift minimum blive tjent ind igen i form af den energibesparelse, fjernvarmeselskabet kan notere sig. Betingelsen for at modtage en handleplan er nemlig, at Gentofte Fjernvarme må registrere og indberette energibesparelsen til Energistyrelsen. Tæt dialog som forudsætning Gentofte Fjernvarme og Niras er i øjeblikket i gang med at præsentere en individuel handleplan for pilotprojektets øvrige storkunder. Johan Sølvhøj Heinesen er sikker på, at kunderne vil tage positivt imod tilbuddet: På baggrund af både de udfærdigede planer og erfaringerne fra Strandlund ved vi allerede nu, at det kan betale sig for alle parter, at vi tilbyder en gratis handleplan, som fjernvarmekunderne handler på. Men forudsætningen for, at de vælger at realisere den, er, at der er et tæt partnerskab mellem rådgiver, kunde og forsyning, og at man bruger tid og ressourcer på den nødvendige dialog. For det er ikke noget, vi bare kan klare, ved at forsyningen sender et brev til kunden, siger Johan Sølvhøj Heinesen, der som følge af pilotprojektet regner med at være klar med den helt store udbudsrunde i foråret 2014: Det foreløbige resultat har overbevist os om, at der er meget at hente ved at optimere anlæggene ude hos kunderne. Derfor vil vi udlicitere opgaven med at få udarbejdet handleplaner for af kommunens andre større fjernvarmekunder, der tæller skoler, institutioner og private ejendomme. Selve realiseringen af planerne vil nok tage op til ti år. Ambitiøs fjernvarmeudbygning Når Johan Sølvhøj Heinesen er indstillet på at bruge de næste fem til ti år på aktivt at få et par hundrede af Optimering af Strandlunds varmeanlæg kommunens fjernvarmeforbrugere til at forbedre deres varmeanlæg, skyldes det ikke mindst Gentofte Kommunes ambitiøse plan for udbygning af fjernvarmenettet. Planen er nemlig, at hele kommunen skal være dækket af fjernvarme i Lige nu dækker Gentofte Fjernvarme halvdelen af kommunen. Hvis de nuværende fjernvarmekunder udnytter fjernvarmen bedre, vil det både gøre prisen mere konkurrencedygtig og spare samfundet for CO 2. Selvom vi lever af at sælge varme, har vi naturligvis en interesse i at efterleve regeringens krav om at spare to procent af energien for at reducere det danske CO 2 -udslip. Ved at vores kunder udnytter varmen bedre, reducerer vi flowet og sparer pumpearbejde i systemet og dermed også energi. Men det betyder også, at vi kan koble flere kunder på det eksisterende net og nøjes med at etablere mindre dimensioner i en kommende udbygning. Desuden vil en bedre udnyttelse af varmen i vores system gøre trækket på de dyre spidslastanlæg mindre. Hermed kan vi både spare CO 2 og få en lavere fjernvarmepris, som er mere konkurrencedygtig over for naturgas og varmepumper, siger Johan Sølvhøj Heinesen. Han bakkes op af Jan Gellert: Der ligger guld gemt i fjernvarmerørene! Men lige meget hvad fjernvarmeværket gør, er det i sidste ende forbrugeren, der afgør, hvor godt systemet kører. For det er forbrugerens evne til afkøling, der er den største del af løsningen. J Investering i nyt anlæg: kr. (inklusive rådgiverhonorar på kr.). Udgift for handleplan: Ca kr. Årlig besparelse: Mindst kr. Især på grund af ophør af strafgebyr. Forskel i returtemperatur: Minimum 35 grader en stigning fra 16 grader, hvorfor afkølingen nu er fordoblet. Energisparepoint til Gentofte Fjernvarme: 130,8 MWh eller 470 GJ pr. år. CO 2 -reduktion: 13 ton pr. år. Fjernvarmen nr. 1 januar

8 nyheder Fakta om biomasse til energi Ny folder med masser af fakta om biomasse fortæller, hvorfor træpiller og flis skal erstatte kul og gas. Tekst: Direktionskonsulent Søren Schmidt Thomsen, Dansk Fjernvarme Biomasse er en nødvendig trædesten for at omstille det danske energisystem til vedvarende energi. Den har allerede i mange år udgjort den største del af den vedvarende energi i varmesektoren, og nu skal biomasse også medvirke til at omstille kulbaserede kraftvarmeværker i de store byer. Udsigten til større hugst af biomasse i Danmark og øget import gør spørgsmålet om, hvor og hvordan biomassen produceres og om den produceres bæredygtigt meget aktuelt. Derfor har Dansk Fjernvarme i samarbejde med Dansk Energi udarbejdet folderen Biomasse til energi, der giver fakta om biomassens rolle i omstillingen af energisystemet. Udgivelsen er nødvendig, fordi der i debatten om biomasse optræder synspunkter i medierne, der efter Dansk Fjernvarmes og Dansk Energis opfattelse er baseret på forkerte oplysninger. Folderen, der følger med dette nummer af Fjernvarmen, indeholder en mængde oplysninger om biomasse, der præsenteres overskueligt og let tilgængeligt. Her er der blandt Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Folderen Biomasse til energi rummer en mængde fakta om biomassens rolle i omstillingen af energisystemet. andet svar på, hvilke dele af skovenes biomasse der finder vej til energisektoren, og hvilke principper for skovdrift og handel med biomasse der bør stilles for at sikre bæredygtighed. Biomasse er ikke 100 % CO 2 -neutral Folderen afliver også myten om, at biomasse er 100 % CO 2 -neutral. Det er den ikke, fordi der anvendes fossile brændsler til hugst, forarbejdning og transport. En beregning fra EU- Kommissionen viser, at når kul og naturgas erstattes med bæredygtig biomasse, reduceres CO 2 -udledningen med 90 %. Det skyldes, at CO 2 -udledningen fra fossile brændsler er en ekstra udledning til atmosfæren fra undergrunden, mens den CO 2, der opstår, når biomasse brændes af, hele tiden har været i atmosfæren. Biomasse er fleksibel Modsat de øvrige vedvarende energikilder har biomasse den store fordel, at den nemt kan lagres. Når det er vindstille, og solen ikke skinner, kan kraftvarmeværkerne producere el og varme. Andre teknologier kan løfte den opgave på sigt, men lige nu vil de være urimeligt dyre og risikofyldte at satse fuldt på. Derfor er omstillingen af kraftvarmeværkerne til biomasse samfundsøkonomisk den mest effektive teknik til det næste store skridt i omstillingen af energisystemet. For de mange mindre fjernvarmeværker er lokal biomasse, herunder halm, et oplagt grønt og effektivt brændsel. Og de mange danske havne giver god mulighed for effektiv håndtering af importeret bæredygtig biomasse. Er der nok biomasse? Kritikere siger ofte, at den øgede efterspørgsel vil medføre skovrydning, men der er et enormt potentiale for at øge mængden af biomasse fra verdens skove uden at skulle kæmpe om jord til fødevareformål. I 2020 forventes Europas samlede forbrug af træpiller at udgøre under 4 % af den globale mængde træ, der høstes til industrielle formål. Og op mod ⅔ af det træ, der anvendes industrielt, stammer fra de 7 % af verdens skove, der udgøres af plantager. Her i Skandinavien frigøres der væsentlige mængder træ til energiformål, i takt med at papirindustrien de kommende årtier reduceres i omfang. Krav til bæredygtighed EU har ikke formået at udarbejde retningslinjer for bæredygtighed på tværs af medlemslandene, og det er i dag helt uvist, om der kommer fælles retningslinjer. Alternativet er derfor, at energisektoren selv begynder at stille krav til leverandører af biomasse. På træpillesiden er en række store europæiske energiselskaber, herunder Dong Energy og Vattenfall, tæt på at offentliggøre en fælles certificeringsordning for produktion og handel med træpiller. Dansk Fjernvarme arbejder også på en række basale dokumentationskrav for både træpiller og flis (læs mere i artiklen side 36). Dansk Fjernvarme arbejder for, at bæredygtig biomasse sikres rimelige rammevilkår i fjernvarmesektoren, så både dansk og importeret biomasse fortsat kan bidrage til grøn og effektiv fjernvarme. På lang sigt er der udsigt til, at biomasse langsomt skal overgå til andre formål, men til den tid vil andre teknologier være tilstrækkeligt udviklede til at kunne tage over. J 8 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

9 Foto: Baggrundsfoto Solbergfoss 1 eksteriør (Foto: E-CO) overblik Vores sikrer dit værk I et marked med meget skiftende elpriser er det vigtigt at have det fulde overblik over de mange faktorer, som kan have indflydelse på elprisen. Hos Energi Danmark lægger vi vægt på professionel og troværdig rådgivning. Vores mange år i energibranchen gør, at vi kan rådgive og fokusere på, hvad der er vigtigt for lige netop dit værk. Kontakt Produktion & Balance

10 nyheder KORT NYT Fjernaflæste elmålere til alle I 2020 skal alle danske hjem have fjernaflæste elmålere med timeregistrering. Det har Energistyrelsen, via en bekendtgørelse, pålagt netselskaberne at sørge for. Energistyrelsen ønsker dermed at give virksomheder og forbrugere forudsætning for at reagere på prissignaler og flytte elforbruget. I dag har knapt halvdelen af elforbrugerne en fjernaflæst måler. Horns Rev 3 er sendt i udbud Energistyrelsen har offentliggjort udbudsbekendtgørelsen for Horns Rev 3 på 400 MW. Havvindmølleparken, der skal forsyne boliger, er den første, der bliver udbudt som følge af Energiaftalen fra For at forstærke konkurrencen bliver pris eneste kriterium i udbuddet. De øvrige vindmølleparker i Energiaftalen, Kriegers Flak på 600 MW i Østersøen og de i alt 45 MW kystnære parker, bliver udbudt i Endelig opstilles 50 MW forsøgsmøller på havet. EUDP uddeler 173 millioner EUDP støtter i efterårsrunden 46 projekter med 173 mio. kr. Projekterne skal bidrage til en fossilfri fremtid og skabe vækst og arbejdspladser. Energieffektivitet er med 26 ansøgninger og 15 støttede projekter både det mest søgte og mest støttede område. De 46 projekter stiller i gennemsnit selv med 50,1 % af investeringen. Tekst: Pressechef Torben Ø. Sørensen, Dansk Fjernvarme FOTO: Mads Jensen / Scanpix Supermarkedernes kølediske skal levere mere fjernvarme Flere supermarkeder vil, som SuperBrugsen i Skjern, udnytte spildvarme til fjernvarme. Det kræver energi at holde mælken og spegepølserne kolde i kølediskene hos Super- Brugsen i Skjern. Men den overskudsvarme, køleudstyret afgiver, går ikke til spilde, den udnyttes til at dække 20 husstandes fjernvarmebehov. Den idé hædrede Dansk Fjernvarme med årets fjernvarmepris i Nu følger andre supermarkeder trop og vil også til at udnytte deres overskudsvarme. Således vil Frederiksberg Fjernvarme undersøge, om overskydende varme fra kølediskene i supermarkederne i området kan bruges i fjernvarmesystemet. Med den begrænsede plads i hovedstaden kan vi ikke stille solvarmeanlæg op sådan som mange varmeværker i provinsen, der har god plads og billig jord. Derfor får vi undersøgt nærmere, om vi lokalt kan udnytte den varme, som opstår ved store køleanlæg i de mange butikker i byen, siger Nils-Ole Heggland, Frederiksberg Fjernvarme. Også andre steder, som eksempelvis hos ABC Lavpris i Glamsbjerg, har man allerede taget de grønne skridt til udnyttelse af overskudsvarme. Kvickly i Ebeltoft Kvickly i Ebeltoft er også hoppet med på vognen og vil i fremtiden levere fjernvarme. Det bliver hovedsageligt om sommeren, fordi varehuset i vinterperioden selv vil kunne anvende al varmen til glæde for kunder og personale. Kvickly i Ebeltoft forventer, at investeringen i at kunne levere fjernvarme vil have betalt sig hjem på blot to år. Når supermarkederne alligevel installerer nye CO 2 -baserede køle- og frysesystemer, er det nemlig teknisk ret enkelt at udvinde spildvarmen med varmevekslere og dermed sende den ud i fjernvarmenettet. Investeringerne løber typisk maksimalt op i femcifrede beløb. Stort potentiale På landsplan vurderes det, at der ligger et kæmpe potentiale i at udnytte overskudsvarme til grøn fjernvarme. I dag køles således en mængde varme bort i den blå luft, der svarer til det årlige fjernvarmeforbrug i Aarhus. Formentlig er mulighederne endda endnu flere, fordi mange områder, der potentielt kunne udnyttes til fjernvarme, ikke er defineret og kortlagt. Det gælder eksempelvis serverrum. I London arbejder man nu med planer for at udnytte overskudsvarme fra udluftningen af metroen. Denne overskudsvarme føres i dag bort via ventilationskanaler, og derfor er det også muligt at udvinde energien og bruge den til fjernvarme. J 10 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

11 nyheder Fjernvarmen op på energidagsordenen Energiminister Martin Lidegaard bakker op om fjernvarmen i et interview på TV2. Forsyningssikkerhedsafgiften skal sikre penge i statskassen og er ikke en særskat på fjernvarme. Tekst: Direktionskonsulent Søren Schmidt Thomsen, Dansk Fjernvarme FOTO: Christian Stæhr Forsyningssikkerhedsafgiften på biomasse og andre VE-brændsler har givet anledning til en del debat i medierne. Ikke mindst fordi regeringen toner klart flag på, at afgiften alene skal sikre staten kroner i kassen. Kort før det blev besluttet at vente med at fremsætte lovforslaget til det nye år, blev klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard interviewet af TV2 Nyhederne den 1. december Her blev seerne præsenteret for et eksempel fra Bramming, hvor det lokale kraftvarmeværk ikke længere vil tilbyde boliger i nye udstykninger at blive koblet til fjernvarmenettet på grund af prisen. Men fjernvarmen er ifølge ministeren fortsat en central del af energisystemet. Der er en grund til, at vi har givet to tredjedele af danskerne muligheden for at få fjernvarme, og det er, fordi det altså stadigvæk er en billig varmeform, og det er det også for langt de fleste danskere, der har fjernvarme, i forhold til alternativet, udtalte ministeren, der senere i interviewet fortsatte: Det er stadig en stor fordel, også prismæssigt, at få fjernvarme langt de fleste steder. Det er ikke kun fjernvarmen, det her er pålagt. Det er sådan set alle former for varme, og alternativet var, at vi skulle hente pengene på indkomstskatten. Dialog om analyser Samtidig fastholdt han de tidligere udmeldinger om, hvornår fjernvarmesektoren kan forvente, at Energistyrelsen åbner for en dialog om resultaterne af de omfattende analyser af energisystemet. Herunder hvor snitfladen mellem individuel forsyning typisk med varmepumper og fjernvarme skal trækkes i fremtiden. På sigt er det måske også den vej, vi skal (flere varmepumper, red.), og derfor har vi igangsat en stor analyse af fjernvarmens fremtid i Danmark, som jeg forventer, vi får færdig her inden jul. Og der vil vi også tage de resultater med videre, når vi skal kigge på, hvordan fremtidens afgifter skal skrues sammen, udtalte ministeren. Afgifter steget med 70 % En analyse fra Grøn Energi viser, at afgifterne fra 2007 til 2012 er steget med 70 % blandt de decentrale naturgasbaserede kraftvarmeværker. Men også de centrale kraftvarmeværker, og dermed de tilknyttede fjernvarmenet i store byer, har fået forringet deres vilkår i den senere tid. For den gennemsnitlige varmeforbruger udgør afgifter og moms i 2012 næsten 50 % af varmeregningen. Den samlede effekt af de seneste års ændringer i rammevilkår er, at fjernvarmens konkurrenceevne over for især varmepumper og naturgas i flere egne af landet er udhulet så meget, at fjernvarmen ikke længere er det oplagte valg. Det bliver politikerne nødt til at forholde sig til, siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen. J Penge til statskassen Martin Lidegaard slog fast, at forsyningssikkerhedsafgiften ikke tjener energipolitiske formål: Det er egentlig ikke, fordi vi vil noget energipolitisk med denne her (forsyningssikkerhedsafgiften, red), det er bare, fordi vi er blevet så gode til at spare på energien, at vi har brug for at finde nogle penge til statskassen til vores skoler, til vores politi og alt det andet, vi bruger penge på. Ministeren understregede, at det ikke er en særskat på fjernvarme. I et interview på TV2 slår klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard fast, at forsyningssikkerhedsafgiften ikke tjener energipolitiske formål. Fjernvarmen nr. 1 januar

12 nyheder Ny erfa-gruppe kom godt fra start 50 værker var med, da Dansk Fjernvarmes nye erfa-gruppe for administration og regnskab blev stiftet ved et møde i Fjernvarmens Hus. Tekst: Økonomisk konsulent Birgitte V. Faaborg, Dansk Fjernvarme Dansk Fjernvarme har nu også en erfa-gruppe for administration og regnskab, og interessen for den nye erfa-gruppe er stor. Da der den 21. november var stiftende møde i gruppen, mødte repræsentanter for 50 medlemsværker op i Fjernvarmens Hus i Kolding. Her var der arrangeret en række workshops for deltagerne, som kom med rigtig mange gode forslag til indsatsområder, som arbejdsudvalget for erfa -gruppen kan arbejde videre med. Blandt de mange forslag, der kom frem på de forskellige workshops, er: 1. Udarbejdelse af fælles skabeloner til regnskabsopstilling, herunder sammenhængene mellem varmeforsyningsloven, årsregnskabsloven og skattelovgivningen. 2. Værktøjer til budgetlægning, likviditetsstyring, afgiftsberegning m.v. 3. Opstilling af retningslinjer for best practices vedrørende ledelsesrapportering, opfølgning, budgettering og indkøbspolitikker. 4. Mere konkret konteringsinstruks. På alle workshops var der et ønske om formidling af målrettet information til erfa-gruppens medlemmer. Dette kunne eksempelvis være i form af nyhedsbreve, via Dansk Fjernvarmes hjemmeside eller i Fjernvarmen. Arbejdsudvalg er i gang I løbet af dagen blev der nedsat et arbejdsudvalg. Udvalget skal løse konkrete arbejdsopgaver på grundlag af erfa-gruppens ønsker og tilrettelægge møder, temadage og erfa-træf. I første omgang er halvdelen af arbejdsudvalget på valg efter et år. Herefter sker valgene forskudt, således at cirka halvdelen af udvalgets medlemmer er på valg hvert år. Der kan ske genvalg af medlemmer til udvalget, men for at undgå, at de samme trækker læsset, er der forslag om, at de enkelte medlemmer højst kan sidde i en afgrænset periode. Arbejdsudvalgets medlemmer: Line W. Kristensen, Odder Forsyningsselskab, Susanne Engelbrecht, Fredericia Fjernvarme, Dorthe Staldkarl, Skanderborg-Hørning Fjernvarme, Thomas Glibstrup, Ringkøbing Fjernvarmeværk, Jette Nielsen, Løgstør Fjernvarmeværk, Mette Kvist Jakobsen, Grenaa Varmeværk, Hanne Hansen, Næstved Varmeværk. Fælles konteringsvejledning Som følge af det forventede krav til branchen om effektivisering/ benchmarking har arbejdsudvalget besluttet at prioritere arbejdet med udarbejdelsen af en fælles konteringsvejledning højt. Desuden vil arbejdsudvalget snarest muligt få lavet en model for udarbejdelse af information til erfa-gruppens medlemmer. Arbejdsudvalget har også fået til opgave at oprette en ny undergruppe i standardkontoplanen til bogføring af omkostninger til energibesparelser. Fra 2013 er værkerne blevet pålagt at komme med en specificeret opgørelse af de afholdte omkostninger til erhvervelse af energibesparelser. Formålet med at oprette en ny undergruppe er at give mulighed for, at den ønskede specifikation af omkostninger kan indberettes elektronisk, når værkerne anvender standardkontoplanen. Desuden skal arbejdsudvalget se nærmere på muligheden for at udarbejde standarder og værktøjer, som kan lette den daglige administration på værkerne. Eksempelvis er der et ønske om at få en skabelon for opstilling af årsrapporten, der opfylder kravene i årsregnskabsloven, samtidig med at sammenhængen over til varmeforsyningsloven og eventuelt skattelovgivningen fremgår. Komplekst område Administrationsområdet for fjernvarmeværker bliver mere og mere komplekst, og erfa-gruppen for administration og regnskab er derfor meget relevant. Der vil også fremover komme mange udfordringer, som stiller krav til de administrative medarbejdere på værkerne. Der er derfor et stort behov for et forum, som kan fremme både erfaringsudvekslingen og den faglige udvikling for denne gruppe. Med en erfa-gruppe for administration og regnskab er der skabt grundlag for at imødekomme behovet, og Dansk Fjernvarme opfordrer alle værker til at melde sig ind i erfa- gruppen. J 12 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

13 Naturgas er meget mere end pris og børstillæg! Hos Naturgas Fyn er kunden altid i centrum og tilbydes bl.a. Professionel gennemgang af virksomhedens energiforbrug Fokus på en fælles indkøbsstrategi Gratis prisovervågning Markedsinformation målrettet kunden Kontakt os og få en uforpligtende gennemgang af din naturgasleverance Sjælland Christian Smidt tlf Fyn Niels Egedal tlf Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf Til hele Danmark Naturgas Fyn er blandt Danmarks førende naturgasselskaber. Vi er tæt på kunderne og markederne og leverer til hele landet. Se mere på

14 nyheder Fjernvarmerør klarer sig generelt godt i test Årets temadag om prærør viste overordnet set gode resultater for de danske fjernvarmerør. Bøjeprøven gav dog problemer. Tekst: Udviklingskonsulent Astrid Aabye Møller, Grøn Energi Der var både tradition og fornyelse, da Distributionsgruppen for tiende gang holdt de årlige rørdage i Roskilde og Fredericia. Der var gode resultater på både trækprøvning, presfittings, lambdaværdier og trykstyrke af PUR-skummet. En ny muffetest gav gode resultater for en ny metode med induktionssvejsning. Og selvom den efterhånden legendariske bøjeprøve igen i år gav røde ører til rørleverandørerne, klarer de danske fjernvarmerør sig overordnet set godt i test. Bøjeprøven drillede Det er sædvanligvis bøjeprøven og lambdatesten, der især har tilhørernes interesse på rørdagene. Bøjeprøven skal demonstrere rørenes evne til at bøje mod deres naturlige retning en vigtig egenskab, når rør skal lægges i mange forskellige retninger ude i virkeligheden. Ud af fem testede leverandører var det kun Brugg, der bestod prøven med en revne på 3,8 mm. Det næstbedste resultat blev leveret af Isoplus, hvis rør revnede 5,9 mm. På de efterfølgende pladser var StarPipe Nordic med 7,2 mm, Setpipe med 10,3 mm og Logstor med en revne på 12,5 mm. Dog skal det siges, at det testede rør fra logstor var et ukurant rør fra Lambdatest Bedre gik det dog for rørproducenterne ved den årlige lambdatest, hvor alle rør bestod prøven. Og det er især ved lambdaprøven, man kan se den udvikling, der har været hos rørproducenterne. I et historisk tilbageblik kunne det ses, at de årlige lambdatest har haft deres effekt. Udviklingen af prærørenes isoleringsevne viste, at der er sket en forbedring fra 2009 og frem. Effekten er dog endnu ikke slået igennem på varmetabet, sagde Niels Winther, der fremlagde testen. Det skyldes dog primært, at ledningsnettet består af ældre rør. Det kommer til at tage nogle år, inden rørene bliver skiftet ud, og den lavere lambdaværdi slår igennem. Induktionssvejsning giver gode resultater I forbindelse med rørdagene blev en ny muffetest også lanceret. Under den nye test, der kaldes dekohæsion, trækkes der op i muffen. Svejsning Brudstyrke Dekohæsion N/mm N % Brugg Isoplus Logstor Powerpipe Setpipe Tabel 1: Dekohæsion (vedhæftning) af svejsninger på muffer. Tabellen viser, hvor stor en procentdel af en svejsning, der slipper ved dekohæsning, inden rørkappen brydes. Den laveste dekohæsningsprocent er det bedste resultat. Læs mere Civilingeniør Niels Winther fra Teknologisk Institut fortæller mere detaljeret om resultaterne af prærørstesten i artiklen på side 26. Der måles på, hvilken kraft der trækkes med, og hvor stor en procentdel af svejsningen der slipper røret, inden rørkappen brydes. I forbindelse med testen viste en ny metode med induktionssvejsning sig at give et markant bedre resultat end øvrige test. Her slap svejsningen kun med 20 %. Metoden går i sin enkelhed ud på, at der indlægges et perforeret stålbånd mellem kapperør og muffe. Dette bånd opvarmes ved elektrisk induktion, hvorved plasten smelter sammen på grund af varmen. Diffusionsspærre til debat Det var dog i særdeleshed diffusionsspærren, der var genstand for debat på rørdagene. Vi ser ikke nogen entydig tendens for diffusionsspærrens betydning for lambdaværdien ved ældning, lød en af de konkluderende bemærkninger fra Niels Winther. Det var en kommentar, der affødte både kommentarer og debat fra rørleverandørerne. Der blev talt varmt både for og imod diffusionsspærre i en debat, der dækkede spærrernes kvaliteter både som isolator og som forureningsbegrænser. Fra salen lød en opfordring til Distributionsgruppen om at udarbejde en udredning. J 14 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

15 også her er der fjernvarme Christiansborg Slot Tekst: Lone Völcker Foto: Folketinget/Anders Hviid Hvor er vi? På Christiansborg Slot, der ligger på Slotsholmen i det centrale København. Slottet er hjemsted for Folketinget, Højesteret og Statsministeriet. Desuden anvender kongehuset dele af Christiansborg, nemlig De Kongelige Repræsentationslokaler, Slotskirken og De Kongelige Stalde. Det nuværende slot er det nyeste af en række bygninger, der har ligget på stedet siden 1100-tallet. Christiansborg er nedbrændt og genopbygget to gange, og i nutidens udgave af Christiansborg indgår dele fra alle tre opførelser af slottet. Hvem leverer varmen? Hofor. Hvor meget varme bruger Christiansborg? I 2013 er forbruget anslået til MWh. Det er betydeligt mindre end før konverteringen fra damp til varmt vand i Her blev der lagt stik ind til hver enkelt forbruger på Slotsholmen, og dermed forsvandt det store varmetab, der var forbundet med de lange dampledninger. Før konverteringen var forbruget på MWh. Hvordan fungerer varmesystemet? I dag er der radiatoropvarmning næsten alle steder på Christiansborg. De fysiske rammer gør det dog besværligt at lave et traditionelt radiatorsystem i eksempelvis Riddersalen, hvor dronningens gobeliner hænger. Derfor er De Kongelige Repræsentationslokaler stadig luftopvarmede. Hvor længe har Christiansborg haft fjernvarme? Siden åbningen i Christiansborg Slot var tidligere brændt ned to gange på grund af overophedede kakkelovne, så man ville undgå opvarmning med fast brændsel i det nye slot. Derfor blev Christiansborg opført med et avanceret luftvarmeanlæg, der fik leveret kulfyret damp fra et kedelhus ved Frederiksholms Kanal. Fordelen ved fjernvarme? Det er en stabil varmekilde, der er nem at regulere på. Der bliver løbende gjort en stor indsats for at nedbringe energiforbruget. Systemet kan registrere døgnforbruget, og det betyder, at effekten kan ses allerede dagen efter, når der bliver ændret på parametrene. For eksempel da cirkulationen af det varme brugsvand blev stoppet om natten. Største udfordring ved varme? Der er ikke nogen udfordring som sådan. Men der ligger en opgave i at få serviceret anlægget løbende. Der er stor opmærksomhed på styringen og på, hvor det er muligt at opnå energibesparelser. I øjeblikket bliver der arbejdet på en effektiv genindvinding af varmen fra De Kongelige Repræsentationslokaler. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Christiansborg kan ikke eksistere uden varme. Som arbejdsplads for Folketinget er der særlige forhold at tage hensyn til, for politikerne arbejder ikke kun mellem 8 og 16, men også om aftenen og i weekenden. Bonusinformation: Christiansborg er ikke alene bygget med et moderne varmesystem. Slottet blev også opført med et centralt støvsugeranlæg bygget ind i væggene. Rengøringspersonalet skulle bare tage en prop ud af væggen og sætte en slange i for at kunne støvsuge. Centralstøvsugeren fungerede helt op til begyndelsen af 1970'erne. Kilde: Energichef Mogens Olsen, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

16 praksis 16 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

17 praksis Fjernvarmen går under fjorden Hadsunds nordlige og sydlige del er ikke længere blot forbundet af en bro, men også af en fjernvarmeledning. Den ligger under fjordbunden, og det krævede tålmodighed og teknisk snilde at få den på plads. Fjernvarmen nr. 1 januar

18 praksis Sidst på eftermiddagen i skumringslyset var ledningen nået hele vejen over fjorden og lå flydende i vandoverfladen. Endelig var det tid for Margrethe Fighter at komme i aktion. 150 betonkranse på hver 450 kilo blev sat på fjernvarmeledningen for at tvinge den ned til fjordbunden. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen foto: Jesper Voldgaard Fjernvarme til Hadsund Syd Omkring 200 husstande og nogle erhvervsbygninger i Hadsund Syd har nu mulighed for at få fjernvarme. Foreløbig er 120 husstande og en række erhvervsbygninger tilsluttet. Hovedparten af rørarbejdet på land er gjort færdig, og husene har et stykke tid fået fjernvarme via en midlertidig central. 120 husstande var skæringspunkt for, at projektet hang økonomisk sammen. Da der i første omgang ikke var tilstrækkelig mange tilsagn, trådte en gruppe borgere selv til og stemte dørklokker, indtil det nødvendige antal var nået. Projektet koster godt 13 millioner kroner. Fjernvarmeprisen for de eksisterende forbrugere i Hadsund Nord påvirkes ikke af projektet. Beboerne i Hadsund Syd kan nu skifte deres mange forskellige individuelle løsninger ud med CO 2 -neutral fjernvarme. På en solbeskinnet onsdag i december, dagen før en aggressivt blæsende dame ved navn Bodil passerede Danmark, havde fjorden ved Hadsund besøg af en anden kampberedt kvinde. Skibet Margrethe Fighter fra rederiet Peter Madsen var klar til at spille en nøglerolle i et noget specielt fjernvarmeprojekt, der skulle gennemføres denne dag. Og skulle er i den sammenhæng ikke et ligegyldigt ord. Opgaven var nemlig at føre fjernvarmen fra det nordlige Hadsund over eller rettere under til den sydlige bydel ved hjælp af en fjernvarmeledning, der skulle graves ned i fjordbunden og løbe parallelt med broen. Renden til rørledningen var gravet, nu skulle røret så i vandet. Al sejlads på fjorden var derfor suspenderet denne ene dag, så arbejdet kunne gennemføres. Og som om det ikke gav tilstrækkelig bagkant for, hvornår arbejdet skulle være færdigt, så pressede Bodil også på med sin varslede ankomst dagen efter. Med en orkan fejende hen over fjorden, dur det ikke at være midt i at lægge en fjernvarmeledning i vandet. Der var med andre ord pres på. Derfor var det også en kende frustrerende for de mange personer, der var involveret i projektet, at Margrethe frem til midt på eftermiddagen måtte bruge tiden som en utålmodig bokser i ringhjørnet før kampstart. Nemlig placeret ved kajen klar til at rykke i aktion. Tynget ned af beton Margrethe Fighter er et specielt skib. Forrest på dækket står en gravko fastmonteret på en drejeskive, og skibets midte udgøres af et lastrum, hvor eksempelvis sand eller opgravet havbund kan placeres. Skibet kan udføre mange forskellige opgaver med at grave render i havbunde. På den afgørende onsdag, hvor fjernvarmeledningen skulle i vandet, var graveskibets opgave at lægge sig langs ledningen og hjælpe med at styre den på plads i fjordbunden. Årsagen til, at Margrethe Fighter måtte ligge ved kajen længere tid end planlagt, var, at arbejdet med at gøre rørledningen klar til at komme i vandet af flere grunde var blevet forsinket. Derfor knoklede et arbejdshold helt frem på selve dagen med at få ledningen klar til at komme i vandet. Strategien for dagens arbejde var, at rørledningen først skulle flyde på tværs af fjorden og dernæst tynges ned i vandet og lægges på plads i renden. Det krævede en række tiltag. For hvis fjernvarmeledningen blot var blevet smidt i vandet, ville den uden problemer flyde ovenpå. Ledningen har en opdriftskraft på 130 kilo per meter, hvilket vil sige, at der skal bruges 130 kilo modvægt per meter til blot at holde den neu- 18 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

19 praksis tralt flydende i vandet. I dette tilfælde skulle den ikke alene synke til bunds, den skulle sågar følge fjordbundens form, som ikke er lige og plan. Sejlrenden til de skibe, der sejler på langs af fjorden, skaber en fordybning i fjordbunden, som den nye fjernvarmeledning skal krydse. Der skulle med andre ord en hel del vægt til for at tynge ledningen helt ned til bunden. Der blev sat 150 betonkranse rundt om fjernvarmerøret, og hver enkelt af dem vejer godt 450 kilo, så ledningens samlede vægt nåede op på 78 tons. I takt med at betonkransene kom på, blev ledningen lagt i vandet. Den skulle dog ikke synke til bunds med det samme, for den skulle jo trækkes ud i sin fulde længde over fjorden og holdes flydende indtil da. Derfor var der også sat pontoner på ledningen, som holdt den flydende trods al betonen. Sådan gik resten af aftenen med stykke for stykke at lade det lange fjernvarmerør synke til bunds. Med ledningen på plads i renden kunne graveskibet nu fylde sand på. Klokken sagde en flok trætte arbejdere, søfolk og dykkere tak for indsatsen. Dagen efter kom orkanen Bodil på visit, og arbejdet lå stille. Men i de følgende dage blev det opgravede fjordbundsmudder også lagt på. Kravet var nemlig, at fjordbunden skulle genetableres, som den var før gravearbejdet med en margen på plus/minus 20 centimeter. Således kom fjernvarmen i vandet og har nu knyttet Hadsunds sydlige og nordlige bydele sammen. J Både på havnen i Hadsund og på flere skibe, med Margrethe Fighter i front, blev der hele dagen kæmpet med at få trukket rørledningen på tværs af fjorden, så den kunne sænkes ned i sin rende i fjordbunden. Endelig i aktion Sidst på eftermiddagen i skumringslyset var ledningen nået hele vejen over fjorden og lå flydende i vandoverfladen. Endelig var det tid for Margrethe Fighter at komme i aktion. To dykkere blev sendt i vandet og kunne herfra styre slagets gang. En løkke blev sat rundt om røret og hægtet på gravkoens grab, og så kunne den første af pontonerne, der holdt rørledningen flydende, skæres løs. Tynget af betonkransene og styret af dykkerne og Margrethe Fighters gravkograb kunne røret nu sænkes kontrolleret mod bunden af fjorden. Strømmen på langs af fjorden var en udfordring dagen igennem. Reb og skibe af forskellig art blev brugt til at holde ledningen fast på sin position. Fjernvarmen nr. 1 januar

20 praksis Sæsonlager er nøglen til succes for Dronninglund m 2 solfangere skal omdanne solens stråler til fjernvarme i Dronninglund. Det gør solvarmeanlægget til verdens største. Et kæmpe sæsonlager i en nedlagt grusgrav skal lagre varmen til vinteren. 20 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Dronninglund Fjernvarme

Dronninglund Fjernvarme Dronninglund Solfanger anlæg Solfanger anlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund Dronninglund Fjernvarme PlanEnergi og Niras Forhistorien Dronninglund Fjernvarme var i 1989 det første danske fjernvarmeværk,

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Investeringer. Driftsøkonomien

Investeringer. Driftsøkonomien Beretning 2015 Nørre Snede Varmeværk har nu i 2 år haft samarbejde med Ejstrupholm Varmeværk. Et samarbejde, som har vist sig som en god løsning for begge værker, hvor vi især samarbejder om maskinerne

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder

Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Udnyttelse af overskudsvarme Guide til virksomheder Energiklyngecenter Sjælland Guide til udnyttelse af overskudsvarme i erhvervet Gode eksempler Tilskudsmuligheder Step-by-step Regler og rammevilkår Maja

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016 STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 9. september 2016 DEN POLITISKE UDFORDRING Varmepumper i fjernvarmesektoren Regeringen vil gerne have

Læs mere

VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR

VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR VELKOMMEN TIL DISTRIBUTIONSGRUPPENS TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR 2014 Dagens program Velkomst v/distributionsgruppen FORMIDDAGENS PROGRAM PROGRAM 09.00 Registrering og kaffe 09.30 Velkomst ved

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME Kate Wieck-Hansen NYT FRA FJERNVARMENS HUS Nye medarbejdere Lars Blunck Kommunikationschef, er startet 1. februar Anita Unnerup ny uddannelseskonsulent

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015

Anholt Nærvarme. Projekt: Anholt Nærvarme 26. januar 2015 Anholt Nærvarme Resume I forlængelse af projekt: Naturpleje på Anholt, opstår der en mulighed for, at udnytte den uønskede bevoksning til biomasse, som ressource til vedvarende energi og et alternativ

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling Bedsted Fjernvarmes ordinære Generalforsamling Onsdag, den 25. september 2013 Bestyrelsens mundtlige årsberetning v/ formand Jesper Abel Skovsted 1 Beretning Indledning Bedsted Fjernvarme A.m.b.A. (BFV)

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme.

Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2009/2010 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 17. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

Brændefyring og alternative løsninger

Brændefyring og alternative løsninger Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN

Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Velkommen til Fynsværket KOM IND I VARMEN Fynsværket Fynsværket blev bygget i 1953. I 2015 blev det overtaget af Fjernvarme Fyn, og hovedopgaven er i dag varmeproduktion med el som biprodukt. Fynsværket

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile

Læs mere

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper Varmepumperejseholdet - indsats og resultater Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 29.09.2016 Tilskudsordningen 2015 - Oversigt over ansøgninger 22 ansøgninger

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.

ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store

Læs mere

Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm. Tirsdag den 1. december 2015 kl Velkommen!

Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm. Tirsdag den 1. december 2015 kl Velkommen! Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm Tirsdag den 1. december 2015 kl.17.00 Velkommen! Program Kl. 17.00 Kl. 17.05 Kl. 17.15 Kl. 17.25 Kl. 17.55 Velkomst v/ fmd.

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere