Fjernvarme under fjorden. Ny erfa-gruppe fik god start 50 værker var med, da erfa-gruppen for administration og regnskab blev stiftet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernvarme under fjorden. Ny erfa-gruppe fik god start 50 værker var med, da erfa-gruppen for administration og regnskab blev stiftet."

Transkript

1 dansk fjernvarmes magasin nr. 1 januar 2014 nyheder Ny erfa-gruppe fik god start 50 værker var med, da erfa-gruppen for administration og regnskab blev stiftet. ny viden Prærørstest med blandede resultater Der er plads til forbedringer, selvom kvaliteten generelt er i orden. praksis Fjernvarme under fjorden Hadsunds nordlige og sydlige del er nu bundet sammen af en fjernvarmeledning, der er gravet ned i fjordbunden.

2 Miljøvenlig energi Biogasmotor SRO-anlæg Der er meget fokus på energi og miljø, og Tjæreborg Industri sørger altid for at være i forreste linje, når det drejer sig om den nyeste og mest effektive teknologi. Solvarme El-kedler Varmepumper Røggaskøling Halm, flis og træpiller Anden biomasse NOx reduktionsanlæg Biogasmotorer og -kedler El-styringer og SRO-anlæg Energioptimering Temperatursænkning Lufo og Optinox Design og projektering Myndighedsansøgninger Montage Delentrepriser Hovedentrepriser Totalentrepriser El-kedler Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Kærvej Tjæreborg Tlf Tjæreborg Industri FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Den korte bane er en god forretning - også i længden Brug fleksibiliteten i din produktion, og få en højere indtjening på det korte marked. Hos Neas Energy tilbyder vi at optimere din produktion på Intraday markedet. I dag er det ofte sol og vind, der sætter prisen på elmarkedet. Det betyder større prisudsving fra dag til dag og time til time. Vi opererer 24/7 over hele Europa, og gør det muligt for vores kunder at tjene på prisændringer i markedet her og nu. Alt du skal gøre er at melde ind, om du ønsker at deltage i Intraday markedet, så vi kan bruge den produktion du har til rådighed - helt risikofrit og uden ekstra administration for dig. Ring til Søren Rygaard på og hør mere. neasenergy.com

4 Nyt år nye ønsker for fjernvarmen Når nytårstorsken er fordøjet, og statsministerens nytårstale gledet over skærmen, skydes et nyt politisk kalenderår i gang. Trods skåltalernes fine ord om et sammenhængende energisystem, Danmark som verdensmester i energieffektivitet og regeringen, der vil tvinge varmepriserne ned, er realiteterne, at de politiske beslutninger trækker i en anden retning. Afgiftspresset på fjernvarmen stiger, og næsten 50 procent af den gennemsnitlige fjernvarmepris er afgifter og moms til staten. Fjernvarmens konkurrenceevne har ikke i nyere tid været under så hårdt pres som nu. I flere centrale fjernvarmenet er varmeprisen ikke længere konkurrencedygtig med individuelle varmepumper. Og nogle fjernvarmeværker vil, på grund af prisen, ikke længere tilbyde boliger i nye udstykninger at blive tilsluttet fjernvarmenettet. Det underminerer opbakningen til den grønne og effektive fjernvarme og står i kontrast til klima-, energi- og bygningsministerens gentagne opbakning til fjernvarmen. Nytårsforsættet for energipolitikerne bør derfor være at genvinde fjernvarmens konkurrenceevne og sætte spotlys på fjernvarmens store nytte for hele samfundet. Dansk Fjernvarme ser gerne, at denne dialog kombineres med analysen af energiafgifterne, som først afsluttes senere i Energipolitik og den enkelte varmeforbrugers prioriteringer hænger tæt sammen med de afgiftsmæssige incitamenter. Derfor bliver det nødvendigt med en stærk opmærksomhed på fjernvarmens afgifter og konkurrenceevne i et bredere perspektiv i Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Indhold 4 Leder 6 Fjernvarmeforbrugeren er den største del af løsningen 8 Fakta om biomasse til energi 10 Supermarkedernes kølediske skal levere mere fjernvarme 11 Fjernvarmen op på energidagsordenen 12 Ny erfa-gruppe kom godt fra start 14 Fjernvarmerør klarer sig generelt godt i test 15 Også her er der fjernvarme 16 Fjernvarmen går under fjorden 20 Sæsonlager er nøglen til succes for Dronninglund 24 Min dag 26 Blandede bolsjer af prærør til test 28 Hvad skal supplere sol og vind i 2020? 30 F&U-projekt: NO X-reduktion på 7,5 MW halmkedel Varmepumper kan betale sig for naturgasfyrede kraftvarmeværker Bæredygtighedskrav for produktion af biomasse 38 Landet rundt 40 Kim Mortensen fylder 50 år 42 Navne Fjernvarmen Nr. 1 januar årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen Abonnementspris Kr. 780,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 900,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Fjernvarmen føres under fjorden til Hadsunds sydlige bydel. Forsidefoto Jesper Voldgaard Design Datagraf Communications 4 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

5 Også her er der fjernvarme Læs mere side 15 FOTO:Henrik Sørensen nyheder Ny erfa-gruppe kom godt fra start 50 værker var med til at stifte Dansk Fjernvarmes nye erfa-gruppe for administration og regnskab på et møde i Fjernvarmens Hus. Læs mere side 12 nyheder ny viden Folder med fakta om biomasse Ny folder giver masser af fakta om biomasse og fortæller blandt andet, hvorfor træpiller og flis skal erstatte kul og gas. Læs mere side 8 Fjernvarmerør klarede sig generelt godt gennem test Resultaterne af prærørskontrollen i 2013 var generelt gode. Som altid var der dog også nogle prøvningsemner, der faldt igennem. Læs mere side 26 praksis Hadsund Fjernvarme går under fjorden Det krævede hårdt arbejde og tålmodighed at forbinde Hadsunds nordlige og sydlige del med en fjernvarmeledning. Til sidst kom ledningen på plads under fjorden, og 120 huse og erhvervsejendomme har nu grøn og kollektiv varme. Læs mere side 16

6 nyheder Allerede før vintersæsonen stod det klart, at beboerne i Strandlunds 210 ældreboliger som følge af det nye anlæg ville slippe for en ekstra varmeregning i form af strafgebyr på kr. for dårlig afkøling. Fjernvarmeforbrugeren er den største del af løsningen Tekst: Freelancejournalist Kathrine Schmeichel FOTO: Ove Olivier Gotthard Et pilotprojekt med gratis handleplaner til optimering af fjernvarmen hos ti store kunder har givet et så godt resultat, at Gentofte Fjernvarme vil give større fjernvarmekunder samme mulighed. For lidt over et år siden fik Fællescentret Strandlund i Gentofte et tilbud, det ikke kunne afslå. I samarbejde med Niras tilbød Gentofte Fjernvarme nemlig at udarbejde en særlig handleplan for, hvordan bebyggelsens 210 ældreboliger, svømmehal og restaurant kunne udnytte deres fjernvarme bedre og dermed spare det årlige strafgebyr for dårlig afkøling på kr. Nu er handleplanen gennemført, og Strandlund kan se frem til en årlig besparelse på mindst kr. på grund af et nyt, mere effektivt anlæg, som giver mindre varmetab internt i systemet og reducerer pumpeomkostningerne væsentligt. Desuden får Gentofte Fjernvarme nogle gode energisparepoint. Det nye anlæg betyder, at beboerne udnytter varmen især til opvarmning af brugsvandet så godt, at de har fordoblet deres afkøling. Før var deres returvand på 60 grader, og nu er det på 35 grader. Dermed er forskellen på deres afkøling steget fra 16 grader til 35 grader vel at mærke på en sommerdag, siger Jan Gellert, projektleder i Niras, og fortsætter: Optimeringen betyder også, at bebyggelsens energiforbrug vil falde med mindst 130 MWh, hvilket svarer til et årligt varmeforbrug for syv standardboliger, som igen sparer samfundet for 13 ton CO 2. Og det er endda et konservativt skøn. Anlægget tjener sig hjem på fire-fem år, uden at beboernes varmeregning stiger. Det helt rigtige tidspunkt For teknisk chef for Strandlund Claus 6 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

7 nyheder Walther kom handleplanen på det helt rigtige tidspunkt. Vi stod med et varmeanlæg, der var mere end 30 år gammelt, og som gav os en høj strafafgift. Så vi vidste godt, at det var et spørgsmål om tid, før vi skulle skifte det ud. Men da Gentofte Fjernvarme tilbød os en færdig handleplan, fremskyndede vi udskiftningen, siger Claus Walther og tilføjer: Det var godt, at vi slog til, for vi kan allerede nu se, at udnyttelsen af vores varme vand er så god, at vi slipper for strafgebyr i år, ligesom vi har varmt vand nok til alle. Også på spidsbelastningstidspunkterne. Pilotprojekt for dårlig afkøling Handleplanen for Strandlund er en del af et pilotprojekt, der omfatter ti store fjernvarmekunder, der alle har en meget dårlig afkøling. Leder af Gentofte Fjernvarme, Johan Sølvhøj Heinesen, er opmuntret over det første delresultat. Hvis alle vores kunder performede halvt så godt, ville jeg være tilfreds. Strandlund er et illustrativt eksempel på, at der er en stor gevinst at hente, hvis man i første omgang gør noget ved sit varmeanlæg. Jan Gellert supplerer: Hvis alle de problematiske installationer leverede samme gode afkøling som Strandlund, ville Gentofte Fjernvarme for disse kunder kunne halvere den samlede mængde vand i systemet. Det ville både spare udgifter til pumper og give plads til nye kunder på nettet. Selvom det nye anlæg i Strandlund endnu ikke har været afprøvet i en hel vintersæson, fremstår den samlede afkøling for varmt vand og varme mærkbart bedre end på samme tid sidste år. Det har kostet Strandlund omkring kr. at realisere handleplanen, der har kostet Gentofte Fjernvarme ca kr. at udfærdige. Ifølge Johan Sølvhøj Heinesen vil denne udgift minimum blive tjent ind igen i form af den energibesparelse, fjernvarmeselskabet kan notere sig. Betingelsen for at modtage en handleplan er nemlig, at Gentofte Fjernvarme må registrere og indberette energibesparelsen til Energistyrelsen. Tæt dialog som forudsætning Gentofte Fjernvarme og Niras er i øjeblikket i gang med at præsentere en individuel handleplan for pilotprojektets øvrige storkunder. Johan Sølvhøj Heinesen er sikker på, at kunderne vil tage positivt imod tilbuddet: På baggrund af både de udfærdigede planer og erfaringerne fra Strandlund ved vi allerede nu, at det kan betale sig for alle parter, at vi tilbyder en gratis handleplan, som fjernvarmekunderne handler på. Men forudsætningen for, at de vælger at realisere den, er, at der er et tæt partnerskab mellem rådgiver, kunde og forsyning, og at man bruger tid og ressourcer på den nødvendige dialog. For det er ikke noget, vi bare kan klare, ved at forsyningen sender et brev til kunden, siger Johan Sølvhøj Heinesen, der som følge af pilotprojektet regner med at være klar med den helt store udbudsrunde i foråret 2014: Det foreløbige resultat har overbevist os om, at der er meget at hente ved at optimere anlæggene ude hos kunderne. Derfor vil vi udlicitere opgaven med at få udarbejdet handleplaner for af kommunens andre større fjernvarmekunder, der tæller skoler, institutioner og private ejendomme. Selve realiseringen af planerne vil nok tage op til ti år. Ambitiøs fjernvarmeudbygning Når Johan Sølvhøj Heinesen er indstillet på at bruge de næste fem til ti år på aktivt at få et par hundrede af Optimering af Strandlunds varmeanlæg kommunens fjernvarmeforbrugere til at forbedre deres varmeanlæg, skyldes det ikke mindst Gentofte Kommunes ambitiøse plan for udbygning af fjernvarmenettet. Planen er nemlig, at hele kommunen skal være dækket af fjernvarme i Lige nu dækker Gentofte Fjernvarme halvdelen af kommunen. Hvis de nuværende fjernvarmekunder udnytter fjernvarmen bedre, vil det både gøre prisen mere konkurrencedygtig og spare samfundet for CO 2. Selvom vi lever af at sælge varme, har vi naturligvis en interesse i at efterleve regeringens krav om at spare to procent af energien for at reducere det danske CO 2 -udslip. Ved at vores kunder udnytter varmen bedre, reducerer vi flowet og sparer pumpearbejde i systemet og dermed også energi. Men det betyder også, at vi kan koble flere kunder på det eksisterende net og nøjes med at etablere mindre dimensioner i en kommende udbygning. Desuden vil en bedre udnyttelse af varmen i vores system gøre trækket på de dyre spidslastanlæg mindre. Hermed kan vi både spare CO 2 og få en lavere fjernvarmepris, som er mere konkurrencedygtig over for naturgas og varmepumper, siger Johan Sølvhøj Heinesen. Han bakkes op af Jan Gellert: Der ligger guld gemt i fjernvarmerørene! Men lige meget hvad fjernvarmeværket gør, er det i sidste ende forbrugeren, der afgør, hvor godt systemet kører. For det er forbrugerens evne til afkøling, der er den største del af løsningen. J Investering i nyt anlæg: kr. (inklusive rådgiverhonorar på kr.). Udgift for handleplan: Ca kr. Årlig besparelse: Mindst kr. Især på grund af ophør af strafgebyr. Forskel i returtemperatur: Minimum 35 grader en stigning fra 16 grader, hvorfor afkølingen nu er fordoblet. Energisparepoint til Gentofte Fjernvarme: 130,8 MWh eller 470 GJ pr. år. CO 2 -reduktion: 13 ton pr. år. Fjernvarmen nr. 1 januar

8 nyheder Fakta om biomasse til energi Ny folder med masser af fakta om biomasse fortæller, hvorfor træpiller og flis skal erstatte kul og gas. Tekst: Direktionskonsulent Søren Schmidt Thomsen, Dansk Fjernvarme Biomasse er en nødvendig trædesten for at omstille det danske energisystem til vedvarende energi. Den har allerede i mange år udgjort den største del af den vedvarende energi i varmesektoren, og nu skal biomasse også medvirke til at omstille kulbaserede kraftvarmeværker i de store byer. Udsigten til større hugst af biomasse i Danmark og øget import gør spørgsmålet om, hvor og hvordan biomassen produceres og om den produceres bæredygtigt meget aktuelt. Derfor har Dansk Fjernvarme i samarbejde med Dansk Energi udarbejdet folderen Biomasse til energi, der giver fakta om biomassens rolle i omstillingen af energisystemet. Udgivelsen er nødvendig, fordi der i debatten om biomasse optræder synspunkter i medierne, der efter Dansk Fjernvarmes og Dansk Energis opfattelse er baseret på forkerte oplysninger. Folderen, der følger med dette nummer af Fjernvarmen, indeholder en mængde oplysninger om biomasse, der præsenteres overskueligt og let tilgængeligt. Her er der blandt Biomasse til energi Derfor skal træpiller og flis erstatte kul og gas Folderen Biomasse til energi rummer en mængde fakta om biomassens rolle i omstillingen af energisystemet. andet svar på, hvilke dele af skovenes biomasse der finder vej til energisektoren, og hvilke principper for skovdrift og handel med biomasse der bør stilles for at sikre bæredygtighed. Biomasse er ikke 100 % CO 2 -neutral Folderen afliver også myten om, at biomasse er 100 % CO 2 -neutral. Det er den ikke, fordi der anvendes fossile brændsler til hugst, forarbejdning og transport. En beregning fra EU- Kommissionen viser, at når kul og naturgas erstattes med bæredygtig biomasse, reduceres CO 2 -udledningen med 90 %. Det skyldes, at CO 2 -udledningen fra fossile brændsler er en ekstra udledning til atmosfæren fra undergrunden, mens den CO 2, der opstår, når biomasse brændes af, hele tiden har været i atmosfæren. Biomasse er fleksibel Modsat de øvrige vedvarende energikilder har biomasse den store fordel, at den nemt kan lagres. Når det er vindstille, og solen ikke skinner, kan kraftvarmeværkerne producere el og varme. Andre teknologier kan løfte den opgave på sigt, men lige nu vil de være urimeligt dyre og risikofyldte at satse fuldt på. Derfor er omstillingen af kraftvarmeværkerne til biomasse samfundsøkonomisk den mest effektive teknik til det næste store skridt i omstillingen af energisystemet. For de mange mindre fjernvarmeværker er lokal biomasse, herunder halm, et oplagt grønt og effektivt brændsel. Og de mange danske havne giver god mulighed for effektiv håndtering af importeret bæredygtig biomasse. Er der nok biomasse? Kritikere siger ofte, at den øgede efterspørgsel vil medføre skovrydning, men der er et enormt potentiale for at øge mængden af biomasse fra verdens skove uden at skulle kæmpe om jord til fødevareformål. I 2020 forventes Europas samlede forbrug af træpiller at udgøre under 4 % af den globale mængde træ, der høstes til industrielle formål. Og op mod ⅔ af det træ, der anvendes industrielt, stammer fra de 7 % af verdens skove, der udgøres af plantager. Her i Skandinavien frigøres der væsentlige mængder træ til energiformål, i takt med at papirindustrien de kommende årtier reduceres i omfang. Krav til bæredygtighed EU har ikke formået at udarbejde retningslinjer for bæredygtighed på tværs af medlemslandene, og det er i dag helt uvist, om der kommer fælles retningslinjer. Alternativet er derfor, at energisektoren selv begynder at stille krav til leverandører af biomasse. På træpillesiden er en række store europæiske energiselskaber, herunder Dong Energy og Vattenfall, tæt på at offentliggøre en fælles certificeringsordning for produktion og handel med træpiller. Dansk Fjernvarme arbejder også på en række basale dokumentationskrav for både træpiller og flis (læs mere i artiklen side 36). Dansk Fjernvarme arbejder for, at bæredygtig biomasse sikres rimelige rammevilkår i fjernvarmesektoren, så både dansk og importeret biomasse fortsat kan bidrage til grøn og effektiv fjernvarme. På lang sigt er der udsigt til, at biomasse langsomt skal overgå til andre formål, men til den tid vil andre teknologier være tilstrækkeligt udviklede til at kunne tage over. J 8 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

9 Foto: Baggrundsfoto Solbergfoss 1 eksteriør (Foto: E-CO) overblik Vores sikrer dit værk I et marked med meget skiftende elpriser er det vigtigt at have det fulde overblik over de mange faktorer, som kan have indflydelse på elprisen. Hos Energi Danmark lægger vi vægt på professionel og troværdig rådgivning. Vores mange år i energibranchen gør, at vi kan rådgive og fokusere på, hvad der er vigtigt for lige netop dit værk. Kontakt Produktion & Balance

10 nyheder KORT NYT Fjernaflæste elmålere til alle I 2020 skal alle danske hjem have fjernaflæste elmålere med timeregistrering. Det har Energistyrelsen, via en bekendtgørelse, pålagt netselskaberne at sørge for. Energistyrelsen ønsker dermed at give virksomheder og forbrugere forudsætning for at reagere på prissignaler og flytte elforbruget. I dag har knapt halvdelen af elforbrugerne en fjernaflæst måler. Horns Rev 3 er sendt i udbud Energistyrelsen har offentliggjort udbudsbekendtgørelsen for Horns Rev 3 på 400 MW. Havvindmølleparken, der skal forsyne boliger, er den første, der bliver udbudt som følge af Energiaftalen fra For at forstærke konkurrencen bliver pris eneste kriterium i udbuddet. De øvrige vindmølleparker i Energiaftalen, Kriegers Flak på 600 MW i Østersøen og de i alt 45 MW kystnære parker, bliver udbudt i Endelig opstilles 50 MW forsøgsmøller på havet. EUDP uddeler 173 millioner EUDP støtter i efterårsrunden 46 projekter med 173 mio. kr. Projekterne skal bidrage til en fossilfri fremtid og skabe vækst og arbejdspladser. Energieffektivitet er med 26 ansøgninger og 15 støttede projekter både det mest søgte og mest støttede område. De 46 projekter stiller i gennemsnit selv med 50,1 % af investeringen. Tekst: Pressechef Torben Ø. Sørensen, Dansk Fjernvarme FOTO: Mads Jensen / Scanpix Supermarkedernes kølediske skal levere mere fjernvarme Flere supermarkeder vil, som SuperBrugsen i Skjern, udnytte spildvarme til fjernvarme. Det kræver energi at holde mælken og spegepølserne kolde i kølediskene hos Super- Brugsen i Skjern. Men den overskudsvarme, køleudstyret afgiver, går ikke til spilde, den udnyttes til at dække 20 husstandes fjernvarmebehov. Den idé hædrede Dansk Fjernvarme med årets fjernvarmepris i Nu følger andre supermarkeder trop og vil også til at udnytte deres overskudsvarme. Således vil Frederiksberg Fjernvarme undersøge, om overskydende varme fra kølediskene i supermarkederne i området kan bruges i fjernvarmesystemet. Med den begrænsede plads i hovedstaden kan vi ikke stille solvarmeanlæg op sådan som mange varmeværker i provinsen, der har god plads og billig jord. Derfor får vi undersøgt nærmere, om vi lokalt kan udnytte den varme, som opstår ved store køleanlæg i de mange butikker i byen, siger Nils-Ole Heggland, Frederiksberg Fjernvarme. Også andre steder, som eksempelvis hos ABC Lavpris i Glamsbjerg, har man allerede taget de grønne skridt til udnyttelse af overskudsvarme. Kvickly i Ebeltoft Kvickly i Ebeltoft er også hoppet med på vognen og vil i fremtiden levere fjernvarme. Det bliver hovedsageligt om sommeren, fordi varehuset i vinterperioden selv vil kunne anvende al varmen til glæde for kunder og personale. Kvickly i Ebeltoft forventer, at investeringen i at kunne levere fjernvarme vil have betalt sig hjem på blot to år. Når supermarkederne alligevel installerer nye CO 2 -baserede køle- og frysesystemer, er det nemlig teknisk ret enkelt at udvinde spildvarmen med varmevekslere og dermed sende den ud i fjernvarmenettet. Investeringerne løber typisk maksimalt op i femcifrede beløb. Stort potentiale På landsplan vurderes det, at der ligger et kæmpe potentiale i at udnytte overskudsvarme til grøn fjernvarme. I dag køles således en mængde varme bort i den blå luft, der svarer til det årlige fjernvarmeforbrug i Aarhus. Formentlig er mulighederne endda endnu flere, fordi mange områder, der potentielt kunne udnyttes til fjernvarme, ikke er defineret og kortlagt. Det gælder eksempelvis serverrum. I London arbejder man nu med planer for at udnytte overskudsvarme fra udluftningen af metroen. Denne overskudsvarme føres i dag bort via ventilationskanaler, og derfor er det også muligt at udvinde energien og bruge den til fjernvarme. J 10 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

11 nyheder Fjernvarmen op på energidagsordenen Energiminister Martin Lidegaard bakker op om fjernvarmen i et interview på TV2. Forsyningssikkerhedsafgiften skal sikre penge i statskassen og er ikke en særskat på fjernvarme. Tekst: Direktionskonsulent Søren Schmidt Thomsen, Dansk Fjernvarme FOTO: Christian Stæhr Forsyningssikkerhedsafgiften på biomasse og andre VE-brændsler har givet anledning til en del debat i medierne. Ikke mindst fordi regeringen toner klart flag på, at afgiften alene skal sikre staten kroner i kassen. Kort før det blev besluttet at vente med at fremsætte lovforslaget til det nye år, blev klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard interviewet af TV2 Nyhederne den 1. december Her blev seerne præsenteret for et eksempel fra Bramming, hvor det lokale kraftvarmeværk ikke længere vil tilbyde boliger i nye udstykninger at blive koblet til fjernvarmenettet på grund af prisen. Men fjernvarmen er ifølge ministeren fortsat en central del af energisystemet. Der er en grund til, at vi har givet to tredjedele af danskerne muligheden for at få fjernvarme, og det er, fordi det altså stadigvæk er en billig varmeform, og det er det også for langt de fleste danskere, der har fjernvarme, i forhold til alternativet, udtalte ministeren, der senere i interviewet fortsatte: Det er stadig en stor fordel, også prismæssigt, at få fjernvarme langt de fleste steder. Det er ikke kun fjernvarmen, det her er pålagt. Det er sådan set alle former for varme, og alternativet var, at vi skulle hente pengene på indkomstskatten. Dialog om analyser Samtidig fastholdt han de tidligere udmeldinger om, hvornår fjernvarmesektoren kan forvente, at Energistyrelsen åbner for en dialog om resultaterne af de omfattende analyser af energisystemet. Herunder hvor snitfladen mellem individuel forsyning typisk med varmepumper og fjernvarme skal trækkes i fremtiden. På sigt er det måske også den vej, vi skal (flere varmepumper, red.), og derfor har vi igangsat en stor analyse af fjernvarmens fremtid i Danmark, som jeg forventer, vi får færdig her inden jul. Og der vil vi også tage de resultater med videre, når vi skal kigge på, hvordan fremtidens afgifter skal skrues sammen, udtalte ministeren. Afgifter steget med 70 % En analyse fra Grøn Energi viser, at afgifterne fra 2007 til 2012 er steget med 70 % blandt de decentrale naturgasbaserede kraftvarmeværker. Men også de centrale kraftvarmeværker, og dermed de tilknyttede fjernvarmenet i store byer, har fået forringet deres vilkår i den senere tid. For den gennemsnitlige varmeforbruger udgør afgifter og moms i 2012 næsten 50 % af varmeregningen. Den samlede effekt af de seneste års ændringer i rammevilkår er, at fjernvarmens konkurrenceevne over for især varmepumper og naturgas i flere egne af landet er udhulet så meget, at fjernvarmen ikke længere er det oplagte valg. Det bliver politikerne nødt til at forholde sig til, siger Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen. J Penge til statskassen Martin Lidegaard slog fast, at forsyningssikkerhedsafgiften ikke tjener energipolitiske formål: Det er egentlig ikke, fordi vi vil noget energipolitisk med denne her (forsyningssikkerhedsafgiften, red), det er bare, fordi vi er blevet så gode til at spare på energien, at vi har brug for at finde nogle penge til statskassen til vores skoler, til vores politi og alt det andet, vi bruger penge på. Ministeren understregede, at det ikke er en særskat på fjernvarme. I et interview på TV2 slår klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard fast, at forsyningssikkerhedsafgiften ikke tjener energipolitiske formål. Fjernvarmen nr. 1 januar

12 nyheder Ny erfa-gruppe kom godt fra start 50 værker var med, da Dansk Fjernvarmes nye erfa-gruppe for administration og regnskab blev stiftet ved et møde i Fjernvarmens Hus. Tekst: Økonomisk konsulent Birgitte V. Faaborg, Dansk Fjernvarme Dansk Fjernvarme har nu også en erfa-gruppe for administration og regnskab, og interessen for den nye erfa-gruppe er stor. Da der den 21. november var stiftende møde i gruppen, mødte repræsentanter for 50 medlemsværker op i Fjernvarmens Hus i Kolding. Her var der arrangeret en række workshops for deltagerne, som kom med rigtig mange gode forslag til indsatsområder, som arbejdsudvalget for erfa -gruppen kan arbejde videre med. Blandt de mange forslag, der kom frem på de forskellige workshops, er: 1. Udarbejdelse af fælles skabeloner til regnskabsopstilling, herunder sammenhængene mellem varmeforsyningsloven, årsregnskabsloven og skattelovgivningen. 2. Værktøjer til budgetlægning, likviditetsstyring, afgiftsberegning m.v. 3. Opstilling af retningslinjer for best practices vedrørende ledelsesrapportering, opfølgning, budgettering og indkøbspolitikker. 4. Mere konkret konteringsinstruks. På alle workshops var der et ønske om formidling af målrettet information til erfa-gruppens medlemmer. Dette kunne eksempelvis være i form af nyhedsbreve, via Dansk Fjernvarmes hjemmeside eller i Fjernvarmen. Arbejdsudvalg er i gang I løbet af dagen blev der nedsat et arbejdsudvalg. Udvalget skal løse konkrete arbejdsopgaver på grundlag af erfa-gruppens ønsker og tilrettelægge møder, temadage og erfa-træf. I første omgang er halvdelen af arbejdsudvalget på valg efter et år. Herefter sker valgene forskudt, således at cirka halvdelen af udvalgets medlemmer er på valg hvert år. Der kan ske genvalg af medlemmer til udvalget, men for at undgå, at de samme trækker læsset, er der forslag om, at de enkelte medlemmer højst kan sidde i en afgrænset periode. Arbejdsudvalgets medlemmer: Line W. Kristensen, Odder Forsyningsselskab, Susanne Engelbrecht, Fredericia Fjernvarme, Dorthe Staldkarl, Skanderborg-Hørning Fjernvarme, Thomas Glibstrup, Ringkøbing Fjernvarmeværk, Jette Nielsen, Løgstør Fjernvarmeværk, Mette Kvist Jakobsen, Grenaa Varmeværk, Hanne Hansen, Næstved Varmeværk. Fælles konteringsvejledning Som følge af det forventede krav til branchen om effektivisering/ benchmarking har arbejdsudvalget besluttet at prioritere arbejdet med udarbejdelsen af en fælles konteringsvejledning højt. Desuden vil arbejdsudvalget snarest muligt få lavet en model for udarbejdelse af information til erfa-gruppens medlemmer. Arbejdsudvalget har også fået til opgave at oprette en ny undergruppe i standardkontoplanen til bogføring af omkostninger til energibesparelser. Fra 2013 er værkerne blevet pålagt at komme med en specificeret opgørelse af de afholdte omkostninger til erhvervelse af energibesparelser. Formålet med at oprette en ny undergruppe er at give mulighed for, at den ønskede specifikation af omkostninger kan indberettes elektronisk, når værkerne anvender standardkontoplanen. Desuden skal arbejdsudvalget se nærmere på muligheden for at udarbejde standarder og værktøjer, som kan lette den daglige administration på værkerne. Eksempelvis er der et ønske om at få en skabelon for opstilling af årsrapporten, der opfylder kravene i årsregnskabsloven, samtidig med at sammenhængen over til varmeforsyningsloven og eventuelt skattelovgivningen fremgår. Komplekst område Administrationsområdet for fjernvarmeværker bliver mere og mere komplekst, og erfa-gruppen for administration og regnskab er derfor meget relevant. Der vil også fremover komme mange udfordringer, som stiller krav til de administrative medarbejdere på værkerne. Der er derfor et stort behov for et forum, som kan fremme både erfaringsudvekslingen og den faglige udvikling for denne gruppe. Med en erfa-gruppe for administration og regnskab er der skabt grundlag for at imødekomme behovet, og Dansk Fjernvarme opfordrer alle værker til at melde sig ind i erfa- gruppen. J 12 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

13 Naturgas er meget mere end pris og børstillæg! Hos Naturgas Fyn er kunden altid i centrum og tilbydes bl.a. Professionel gennemgang af virksomhedens energiforbrug Fokus på en fælles indkøbsstrategi Gratis prisovervågning Markedsinformation målrettet kunden Kontakt os og få en uforpligtende gennemgang af din naturgasleverance Sjælland Christian Smidt tlf Fyn Niels Egedal tlf Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf Til hele Danmark Naturgas Fyn er blandt Danmarks førende naturgasselskaber. Vi er tæt på kunderne og markederne og leverer til hele landet. Se mere på

14 nyheder Fjernvarmerør klarer sig generelt godt i test Årets temadag om prærør viste overordnet set gode resultater for de danske fjernvarmerør. Bøjeprøven gav dog problemer. Tekst: Udviklingskonsulent Astrid Aabye Møller, Grøn Energi Der var både tradition og fornyelse, da Distributionsgruppen for tiende gang holdt de årlige rørdage i Roskilde og Fredericia. Der var gode resultater på både trækprøvning, presfittings, lambdaværdier og trykstyrke af PUR-skummet. En ny muffetest gav gode resultater for en ny metode med induktionssvejsning. Og selvom den efterhånden legendariske bøjeprøve igen i år gav røde ører til rørleverandørerne, klarer de danske fjernvarmerør sig overordnet set godt i test. Bøjeprøven drillede Det er sædvanligvis bøjeprøven og lambdatesten, der især har tilhørernes interesse på rørdagene. Bøjeprøven skal demonstrere rørenes evne til at bøje mod deres naturlige retning en vigtig egenskab, når rør skal lægges i mange forskellige retninger ude i virkeligheden. Ud af fem testede leverandører var det kun Brugg, der bestod prøven med en revne på 3,8 mm. Det næstbedste resultat blev leveret af Isoplus, hvis rør revnede 5,9 mm. På de efterfølgende pladser var StarPipe Nordic med 7,2 mm, Setpipe med 10,3 mm og Logstor med en revne på 12,5 mm. Dog skal det siges, at det testede rør fra logstor var et ukurant rør fra Lambdatest Bedre gik det dog for rørproducenterne ved den årlige lambdatest, hvor alle rør bestod prøven. Og det er især ved lambdaprøven, man kan se den udvikling, der har været hos rørproducenterne. I et historisk tilbageblik kunne det ses, at de årlige lambdatest har haft deres effekt. Udviklingen af prærørenes isoleringsevne viste, at der er sket en forbedring fra 2009 og frem. Effekten er dog endnu ikke slået igennem på varmetabet, sagde Niels Winther, der fremlagde testen. Det skyldes dog primært, at ledningsnettet består af ældre rør. Det kommer til at tage nogle år, inden rørene bliver skiftet ud, og den lavere lambdaværdi slår igennem. Induktionssvejsning giver gode resultater I forbindelse med rørdagene blev en ny muffetest også lanceret. Under den nye test, der kaldes dekohæsion, trækkes der op i muffen. Svejsning Brudstyrke Dekohæsion N/mm N % Brugg Isoplus Logstor Powerpipe Setpipe Tabel 1: Dekohæsion (vedhæftning) af svejsninger på muffer. Tabellen viser, hvor stor en procentdel af en svejsning, der slipper ved dekohæsning, inden rørkappen brydes. Den laveste dekohæsningsprocent er det bedste resultat. Læs mere Civilingeniør Niels Winther fra Teknologisk Institut fortæller mere detaljeret om resultaterne af prærørstesten i artiklen på side 26. Der måles på, hvilken kraft der trækkes med, og hvor stor en procentdel af svejsningen der slipper røret, inden rørkappen brydes. I forbindelse med testen viste en ny metode med induktionssvejsning sig at give et markant bedre resultat end øvrige test. Her slap svejsningen kun med 20 %. Metoden går i sin enkelhed ud på, at der indlægges et perforeret stålbånd mellem kapperør og muffe. Dette bånd opvarmes ved elektrisk induktion, hvorved plasten smelter sammen på grund af varmen. Diffusionsspærre til debat Det var dog i særdeleshed diffusionsspærren, der var genstand for debat på rørdagene. Vi ser ikke nogen entydig tendens for diffusionsspærrens betydning for lambdaværdien ved ældning, lød en af de konkluderende bemærkninger fra Niels Winther. Det var en kommentar, der affødte både kommentarer og debat fra rørleverandørerne. Der blev talt varmt både for og imod diffusionsspærre i en debat, der dækkede spærrernes kvaliteter både som isolator og som forureningsbegrænser. Fra salen lød en opfordring til Distributionsgruppen om at udarbejde en udredning. J 14 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

15 også her er der fjernvarme Christiansborg Slot Tekst: Lone Völcker Foto: Folketinget/Anders Hviid Hvor er vi? På Christiansborg Slot, der ligger på Slotsholmen i det centrale København. Slottet er hjemsted for Folketinget, Højesteret og Statsministeriet. Desuden anvender kongehuset dele af Christiansborg, nemlig De Kongelige Repræsentationslokaler, Slotskirken og De Kongelige Stalde. Det nuværende slot er det nyeste af en række bygninger, der har ligget på stedet siden 1100-tallet. Christiansborg er nedbrændt og genopbygget to gange, og i nutidens udgave af Christiansborg indgår dele fra alle tre opførelser af slottet. Hvem leverer varmen? Hofor. Hvor meget varme bruger Christiansborg? I 2013 er forbruget anslået til MWh. Det er betydeligt mindre end før konverteringen fra damp til varmt vand i Her blev der lagt stik ind til hver enkelt forbruger på Slotsholmen, og dermed forsvandt det store varmetab, der var forbundet med de lange dampledninger. Før konverteringen var forbruget på MWh. Hvordan fungerer varmesystemet? I dag er der radiatoropvarmning næsten alle steder på Christiansborg. De fysiske rammer gør det dog besværligt at lave et traditionelt radiatorsystem i eksempelvis Riddersalen, hvor dronningens gobeliner hænger. Derfor er De Kongelige Repræsentationslokaler stadig luftopvarmede. Hvor længe har Christiansborg haft fjernvarme? Siden åbningen i Christiansborg Slot var tidligere brændt ned to gange på grund af overophedede kakkelovne, så man ville undgå opvarmning med fast brændsel i det nye slot. Derfor blev Christiansborg opført med et avanceret luftvarmeanlæg, der fik leveret kulfyret damp fra et kedelhus ved Frederiksholms Kanal. Fordelen ved fjernvarme? Det er en stabil varmekilde, der er nem at regulere på. Der bliver løbende gjort en stor indsats for at nedbringe energiforbruget. Systemet kan registrere døgnforbruget, og det betyder, at effekten kan ses allerede dagen efter, når der bliver ændret på parametrene. For eksempel da cirkulationen af det varme brugsvand blev stoppet om natten. Største udfordring ved varme? Der er ikke nogen udfordring som sådan. Men der ligger en opgave i at få serviceret anlægget løbende. Der er stor opmærksomhed på styringen og på, hvor det er muligt at opnå energibesparelser. I øjeblikket bliver der arbejdet på en effektiv genindvinding af varmen fra De Kongelige Repræsentationslokaler. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Christiansborg kan ikke eksistere uden varme. Som arbejdsplads for Folketinget er der særlige forhold at tage hensyn til, for politikerne arbejder ikke kun mellem 8 og 16, men også om aftenen og i weekenden. Bonusinformation: Christiansborg er ikke alene bygget med et moderne varmesystem. Slottet blev også opført med et centralt støvsugeranlæg bygget ind i væggene. Rengøringspersonalet skulle bare tage en prop ud af væggen og sætte en slange i for at kunne støvsuge. Centralstøvsugeren fungerede helt op til begyndelsen af 1970'erne. Kilde: Energichef Mogens Olsen, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme.

16 praksis 16 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

17 praksis Fjernvarmen går under fjorden Hadsunds nordlige og sydlige del er ikke længere blot forbundet af en bro, men også af en fjernvarmeledning. Den ligger under fjordbunden, og det krævede tålmodighed og teknisk snilde at få den på plads. Fjernvarmen nr. 1 januar

18 praksis Sidst på eftermiddagen i skumringslyset var ledningen nået hele vejen over fjorden og lå flydende i vandoverfladen. Endelig var det tid for Margrethe Fighter at komme i aktion. 150 betonkranse på hver 450 kilo blev sat på fjernvarmeledningen for at tvinge den ned til fjordbunden. Tekst: Flemming Linnebjerg Rasmussen foto: Jesper Voldgaard Fjernvarme til Hadsund Syd Omkring 200 husstande og nogle erhvervsbygninger i Hadsund Syd har nu mulighed for at få fjernvarme. Foreløbig er 120 husstande og en række erhvervsbygninger tilsluttet. Hovedparten af rørarbejdet på land er gjort færdig, og husene har et stykke tid fået fjernvarme via en midlertidig central. 120 husstande var skæringspunkt for, at projektet hang økonomisk sammen. Da der i første omgang ikke var tilstrækkelig mange tilsagn, trådte en gruppe borgere selv til og stemte dørklokker, indtil det nødvendige antal var nået. Projektet koster godt 13 millioner kroner. Fjernvarmeprisen for de eksisterende forbrugere i Hadsund Nord påvirkes ikke af projektet. Beboerne i Hadsund Syd kan nu skifte deres mange forskellige individuelle løsninger ud med CO 2 -neutral fjernvarme. På en solbeskinnet onsdag i december, dagen før en aggressivt blæsende dame ved navn Bodil passerede Danmark, havde fjorden ved Hadsund besøg af en anden kampberedt kvinde. Skibet Margrethe Fighter fra rederiet Peter Madsen var klar til at spille en nøglerolle i et noget specielt fjernvarmeprojekt, der skulle gennemføres denne dag. Og skulle er i den sammenhæng ikke et ligegyldigt ord. Opgaven var nemlig at føre fjernvarmen fra det nordlige Hadsund over eller rettere under til den sydlige bydel ved hjælp af en fjernvarmeledning, der skulle graves ned i fjordbunden og løbe parallelt med broen. Renden til rørledningen var gravet, nu skulle røret så i vandet. Al sejlads på fjorden var derfor suspenderet denne ene dag, så arbejdet kunne gennemføres. Og som om det ikke gav tilstrækkelig bagkant for, hvornår arbejdet skulle være færdigt, så pressede Bodil også på med sin varslede ankomst dagen efter. Med en orkan fejende hen over fjorden, dur det ikke at være midt i at lægge en fjernvarmeledning i vandet. Der var med andre ord pres på. Derfor var det også en kende frustrerende for de mange personer, der var involveret i projektet, at Margrethe frem til midt på eftermiddagen måtte bruge tiden som en utålmodig bokser i ringhjørnet før kampstart. Nemlig placeret ved kajen klar til at rykke i aktion. Tynget ned af beton Margrethe Fighter er et specielt skib. Forrest på dækket står en gravko fastmonteret på en drejeskive, og skibets midte udgøres af et lastrum, hvor eksempelvis sand eller opgravet havbund kan placeres. Skibet kan udføre mange forskellige opgaver med at grave render i havbunde. På den afgørende onsdag, hvor fjernvarmeledningen skulle i vandet, var graveskibets opgave at lægge sig langs ledningen og hjælpe med at styre den på plads i fjordbunden. Årsagen til, at Margrethe Fighter måtte ligge ved kajen længere tid end planlagt, var, at arbejdet med at gøre rørledningen klar til at komme i vandet af flere grunde var blevet forsinket. Derfor knoklede et arbejdshold helt frem på selve dagen med at få ledningen klar til at komme i vandet. Strategien for dagens arbejde var, at rørledningen først skulle flyde på tværs af fjorden og dernæst tynges ned i vandet og lægges på plads i renden. Det krævede en række tiltag. For hvis fjernvarmeledningen blot var blevet smidt i vandet, ville den uden problemer flyde ovenpå. Ledningen har en opdriftskraft på 130 kilo per meter, hvilket vil sige, at der skal bruges 130 kilo modvægt per meter til blot at holde den neu- 18 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

19 praksis tralt flydende i vandet. I dette tilfælde skulle den ikke alene synke til bunds, den skulle sågar følge fjordbundens form, som ikke er lige og plan. Sejlrenden til de skibe, der sejler på langs af fjorden, skaber en fordybning i fjordbunden, som den nye fjernvarmeledning skal krydse. Der skulle med andre ord en hel del vægt til for at tynge ledningen helt ned til bunden. Der blev sat 150 betonkranse rundt om fjernvarmerøret, og hver enkelt af dem vejer godt 450 kilo, så ledningens samlede vægt nåede op på 78 tons. I takt med at betonkransene kom på, blev ledningen lagt i vandet. Den skulle dog ikke synke til bunds med det samme, for den skulle jo trækkes ud i sin fulde længde over fjorden og holdes flydende indtil da. Derfor var der også sat pontoner på ledningen, som holdt den flydende trods al betonen. Sådan gik resten af aftenen med stykke for stykke at lade det lange fjernvarmerør synke til bunds. Med ledningen på plads i renden kunne graveskibet nu fylde sand på. Klokken sagde en flok trætte arbejdere, søfolk og dykkere tak for indsatsen. Dagen efter kom orkanen Bodil på visit, og arbejdet lå stille. Men i de følgende dage blev det opgravede fjordbundsmudder også lagt på. Kravet var nemlig, at fjordbunden skulle genetableres, som den var før gravearbejdet med en margen på plus/minus 20 centimeter. Således kom fjernvarmen i vandet og har nu knyttet Hadsunds sydlige og nordlige bydele sammen. J Både på havnen i Hadsund og på flere skibe, med Margrethe Fighter i front, blev der hele dagen kæmpet med at få trukket rørledningen på tværs af fjorden, så den kunne sænkes ned i sin rende i fjordbunden. Endelig i aktion Sidst på eftermiddagen i skumringslyset var ledningen nået hele vejen over fjorden og lå flydende i vandoverfladen. Endelig var det tid for Margrethe Fighter at komme i aktion. To dykkere blev sendt i vandet og kunne herfra styre slagets gang. En løkke blev sat rundt om røret og hægtet på gravkoens grab, og så kunne den første af pontonerne, der holdt rørledningen flydende, skæres løs. Tynget af betonkransene og styret af dykkerne og Margrethe Fighters gravkograb kunne røret nu sænkes kontrolleret mod bunden af fjorden. Strømmen på langs af fjorden var en udfordring dagen igennem. Reb og skibe af forskellig art blev brugt til at holde ledningen fast på sin position. Fjernvarmen nr. 1 januar

20 praksis Sæsonlager er nøglen til succes for Dronninglund m 2 solfangere skal omdanne solens stråler til fjernvarme i Dronninglund. Det gør solvarmeanlægget til verdens største. Et kæmpe sæsonlager i en nedlagt grusgrav skal lagre varmen til vinteren. 20 Fjernvarmen nr. 1 januar 2014

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Dronninglund Fjernvarme

Dronninglund Fjernvarme Dronninglund Solfanger anlæg Solfanger anlæg ved Lunderbjerg, vest for Dronninglund Dronninglund Fjernvarme PlanEnergi og Niras Forhistorien Dronninglund Fjernvarme var i 1989 det første danske fjernvarmeværk,

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme CASE - Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme Theodor Møller Moos Seniorprojekt- og markedsleder, fjernvarme 1 Energirenovering af bygninger og fremtidens lavtemperaturfjernvarme

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri

Solvarme i Mou. Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Solvarme i Mou Marts 2013 Leif Hornbak,Tjæreborg Industri Side 2 af 18 Solvarme: I de senere år har solvarme for alvor vundet indpas i den danske fjernvarmeforsyning. Årsagen hertil skal findes i de stigende

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning

Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning solvarme Anvend solens energi til varmt vand og opvarmning www.hstarm.dk Tag hul på en solskinshistorie Solvarme er en god idé. Solen giver os gratis og vedvarende energi. Faktisk skinner solen 1.800 timer

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology

Maskinmesteren. Solvarmeanlæg bliver en hybrid. management and technology Maskinmestrenes Forening maj juli 2015 nr. 75 Maskinmesteren management and technology Solvarmeanlæg bliver en hybrid Verdens første kommercielle solvarmeanlæg af flade solpaneler og paraboler etableres

Læs mere

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark

Projektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling

Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Anvendelse af grundvand til varmefremstilling Morten Vang Jensen, PlanEnergi 1 PlanEnergi PlanEnergi blev etableret i 1983 og arbejder som uafhængigt rådgivende firma. PlanEnergi har specialiseret sig

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015. www.fjernvarmeindustrien.dk

Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015. www.fjernvarmeindustrien.dk Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 I DEL: BESØG HOS VOJENS FJERNVARME II DEL: OPLÆG OG DEBAT: FOSSILFRIT DANMARK - KAN VI? VIL VI? VOJENS & GRAM, 10. SEPTEMBER 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se

Rørholt se. Anlægget 5 6 km syd for Dronninglund se Rørholt se Biogasanlæg yder 8-900 kw gas som løbende omsættes i en gasmotor til 320-360 kw strøm og varme fra motor bortventileres. 5 møller som samlet kan yde 4 mw el ved maks produktion. Anlægget 5 6

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling Bedsted Fjernvarmes ordinære Generalforsamling Torsdag, den 25. september 2014 Bestyrelsens mundtlige årsberetning v/ formand Jesper Abel Skovsted 1 Beretning Indledning Indledningsvis kan bestyrelsen

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010

SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 SOLVARMEANLÆG FORÅR 2010 The Smarthome Company, Lergravsvej 53, DK-2300 København S. www.greenpowerdeal.com Til dig der står og tænker på at købe et solvarmeanlæg I Danmark skinner solen ca. 1.800 timer

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

når god energi er inde i varmen

når god energi er inde i varmen når god energi er inde i varmen DANMARKS STØRSTE MILJØBEVÆGELSE Fjern varme? Miljøet står højt på dagsordenen i disse år. I Danmark er der flere vindmøller på markerne og solfangere på ta- For miljøets

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning

Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014

Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 Formandens beretning til generalforsamlingen 27. august 2014 a) Velkomst På bestyrelsens vegne skal jeg hermed byde alle fremmødte velkomne til Aabybro Fjernvarmeværks årlige generalforsamling. En særlig

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 28. marts 2012. Bestyrelsens beretning Indledning 2011 har været et underligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk. Et år, der har mindet

Læs mere