NYHEDSBREV Piareersarfik Maj 2007 Nr. 2

Transkript

1 NYHEDSBREV Piareersarfik Maj 2007 Nr. 2 Leder Af Siverth K. Heilmann, Landstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Grønland i Verden Verden i Grønland Grønland er blevet en aktiv del af den globale verden. Det er en udvikling, der går meget stærkt; men det er også en spændende udvikling, som vi grønlændere må forholde os aktivt til og tage del i. Al udvikling har såvel positive som negative sider. Vores samfund bør satse på udviklingens positive sider og arbejde på, at udviklingens negative sider mindskes mest muligt. Vi må med andre ord som folk og samfund være parate til at møde udviklingen med åbent sind og drage nytte af de muligheder udviklingen bærer med sig. Den udvikling, vi nu sætter i gang, har et langsigtet mål om gradvist at øge befolkningens uddannelsesniveau frem mod en selvbærende økonomi. Midlerne hertil er først og fremmest at satse på uddannelse, efteruddannelse, omskoling og opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke. Den nuværende landsstyrekoalition har afsat betragtelige økonomiske resurser til at fremme den udvikling, der blandt andet satser på at fremme og udbygge turismen. Samtidig indeholder den grønlandske undergrund store naturgivne resurser, der blot venter på at blive udnyttet. Man kan sagtens forestille sig, at minedrift bliver den industri, der i de kommende år overtager pladsen som Grønlands hovederhverv. Landsstyret har allerede igangsat flere projekter, der skal sikre, at arbejdsstyrken bliver uddannet til at varetage arbejdsfunktioner i såvel servicesektoren som i råstofindustrien. Og flere initiativer er under udvikling. Men skal Landsstyrets målsætninger realiseres, kræver det en aktiv medvirken fra lokalsamfundenes side. Kommunerne, det lokale erhvervsliv og den enkelte borger bør være det aktiv, der sikrer en fornuftig erhvervsudvikling i den enkelte kommune. Kommunerne skal sikre, at folkeskoleundervisningen lever op til de krav, der stilles til uddannelsessøgende, der efter endt folkeskoleskole søger ind på en ungdomsuddannelse. Alt for mange får i dag afslag på optagelse på en uddannelse begrundet i for lave karakterer fra folkeskolen.

2 Erhvervslivet skal skabe dynamik og vækst lokalt og nationalt. Erhvervsforholdene er meget forskellige fra kommune til kommune, derfor ligger opgaven i at udnytte disse forskelligheder i erhvervsudviklingen, og gennem innovation og kreativitet at skabe alternative erhvervsmuligheder. Desuden har såvel det private som det offentlige erhvervsliv et ansvar for, i langt højere grad end det er tilfældet dag, at stille lære- og praktikpladser til rådighed. I sidste ende er det vigtigste dog, at det enkelte menneske har viljen og den rette holdning til at påbegynde et uddannelsesforløb og gennemføre det. Børnene og de unge har brug for forældrenes opbakning og påskyndelse til at gennemføre en uddannelse. Og det er vigtigt, at uddannelsesniveauet øges betragteligt i de kommende år, hvis ikke vi vil være vidner til, at udlændige besidder de stillinger, der kræver uddannelse og kvalifikationer. Som sagt indledningsvis skal vi fokusere på udviklingens positive sider; det kræver, at vi som befolkningen kan matche den arbejdskraft, der i dag efterspørges. De vigtigste punkter at lægge vægt på her er: uddannelse, efteruddannelse, omskoling og opkvalificering. 2

3 Ansøgningsrunden 2007 et tilbageblik Af Inaluk Brandt, Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Vi er netop ved at have afsluttet ansøgningsrunden 2007, som bød på nye udfordringer. Der blev udarbejdet nye ansøgningsskemaer, og ansøgere til de videregående uddannelser i Danmark skulle som noget nyt selv søge sig optaget via den koordinerede tilmelding, KOT. Det var også året, hvor ansøgningsfristen til uddannelser blev rykket fra 1. februar til 1. marts. Derudover havde Piareersarfiit en større opgave med vejledningen af alle uddannelsessøgende. Sidst men absolut Inaluk Brandt ikke mindst, gjorde vi en stor indsats for at få Sunngu til at være så omfattende som Jeg er ansat som AC-fuldmægtig i erhvervsuddannelsesafdelingen i Direktoratet for Arbejdsmarked og Er- muligt samtidig med, at den skulle være logisk for vore brugere; de uddannelsessøgende. mange områder, og mine arbejdsopgaver har meget hvervsuddannelser. I mit daglige arbejde berører jeg forskellig karakter. Jeg er kontaktperson for de to handelsskoler og Inuili. Det indebærer, at jeg deltager i Det som lykkedes rigtig godt, set fra direktoratets side, var at få formidlet, at ansøgningsfristen var rykket. Dette skete ved en sig på skolerne og ved, når der ændres ved uddannel- deres brancheudvalgsmøder og ved, hvad der rører storstilet kampagne, der blev skudt i gang sernes struktur. sidst i november I forbindelse med kampagnen udarbejdede vi en folder om Jeg arbejder desuden med flere af initiativerne under Piareersarfiit for at øge fokus herpå og sektorprogrammet. Helt præcist drejer det sig om initiativerne, som vedrører lærlinge, turisme og holdnings- fortælle de unge, hvad de kan bruge centrene til. Vi fik samtidig gjort reklame for bearbejdende information og oplysning. Sammen med Piareersarfiits nye hjemmesideadresse. én eller flere personer i direktoratet planlægger jeg, hvordan midlerne bedst bruges i forhold til de politiske Den nye ansøgningsprocedure blev udarbejdet sammen med Direktoratet for Kultur, sesplanen. målsætninger og ønsker, der er beskrevet i Uddannel- Uddannelse, Forskning og Kirke samt de grønlandske huse i Danmark. Vi sendte I forbindelse med ansøgningsrunden 2007 koordinerede jeg kampagnen om den nye ansøgningsfrist. I den proceduren ud til alle folkeskoler, brancheskoler, gymnasier og øvrige uddannelsesinstitutioner samt Piareersarfiit for at cedure, som blev lavet i samarbejde med Direktoratet anledning kom jeg ind over arbejdet med den nye pro- sikre, at alle i systemet havde den samme for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. forståelse af, hvordan tingene skulle gøres. Som i alle andre tilfælde er al begyndelse svær, og mange vejledere har ringet til os for at få afklaring på nogle ting. Det er vigtigt, fordi vi på den måde kan undgå misinformation, men også fordi det samtidig giver os et fingerpeg om, hvor misforståelserne ligger. Vi evaluerer løbende på proceduren for hele tiden at optimere den, og derfor er I meget velkomne til at give Jeres erfaringer videre. Vi vil me- 3

4 get gerne have jeres kommentar på skrift. Vi er i øjeblikket ved at lave en stor proceduremappe for hele Piareersarfiit, hvori næste års ansøgningsprocedure vil indgå. Uddannelseshjemmesiden, Sunngu, gennemgik en omfattende omstrukturering og opdatering. Vi er ikke færdige med at udvikle Sunngu. Der arbejdes løbende på hjemmesiden, og vi er meget lydhøre for jeres og de uddannelsessøgendes kommentarer. Sunngu bliver i dag varetaget af Hanne Søgaard, som i øjeblikket sidder i Danmark. Hanne kommer til Nuuk pr. 1. august Indtil da bedes kommentarer sendt til Mikael Kristensen på MKRI@gh.gl. Sammenfattende kan man sige, at ansøgningsrunden 2007 ikke gik helt smertefrit. Sunngu kan stadig forbedres, og procedurerne og formidlingen af disse kan stadig gøres bedre. Dog ser det ud til, at ansøgningsrunden 2007 på mange områder har været vellykket, og vi håber, at vi ved studiestart kan se en positiv effekt af vores fælles indsats i forbindelse med årets ansøgningsrunde. 4

5 Når skolerne forbedrer deres undervisning, forbedrer eleverne deres læring Af Inge Lise Christiansen Godt i gang! Kursus for voksenundervisere modul-2 blev afholdt i Sisimiut i ugerne 11 og 12, og vi er nu godt i gang med at forberede et nyt basiskursus, modul-1 jf. det kursus, som blev afholdt i Ilulissat i efteråret Kurset afholdes denne gang i Nuuk i ugerne 23, 24 og 25 i år. Kursusevaluering Kursusevalueringen i forbindelse med basismodulet i efteråret 2006 og foråret 2007 har vist, at kursisterne har fået meget ud af kurserne for voksenundervisere, og de kan bruge de fokuspunkter, som er kursernes grundlag, nemlig faglige overvejelser, pædagogik og undervisningspraktik. Ligesom undervisningen i Piareersarfik skal tage udgangspunkt i deltagernes hverdag, tager voksenkurserne også udgangspunkt i undervisernes eller kursisternes hverdag. Overvejelser i forbindelse med undervisningen i Piareersarfik er for eksempel elevernes forudsætninger, formålet og målet for undervisningen, fag og undervisningsmetoder. Det er for eksempel metoder, hvor samtale indgår, og det er metoder til at skabe aktivitet i undervisning. Det er i samtalen, at vi lærer at lære, og det er i samtalen om det, der læres, at vi lærer. Underviseren sætter undervisningen i gang, for underviseren kan kun vise en vej, hun kan ikke gøre arbejdet for deltagerne. De skal selv være aktive, for undervisning er learning by doing. Inge Lise Christiansen Inge Lise er cand.phil. i dansk med liniefag i engelsk fra seminariet, merkonom i personaleadministration, virksomhedsorganisation og edb, læsepædagog og læselærer, samt praktikvejleder i pædagogikum. I 25 år har hun undervist inden for ungdomsuddannelserne, teknisk skole, htx og handelsskolen. I lige så mange år har hun undervist i edb, engelsk og dansk i aftenskolen. Inge Lise er tilknyttet Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser som ekstern konsulent i forbindelse med, at Piareersarfiit er overgået til kommunerne. Her arbejder hun med uddannelses- og kursusplanlægning, samt undervisningsmaterialer. Modulopbygget undervisning Vi er også godt i gang med at udvikle undervisningsplaner til grønlandsk, dansk, engelsk og matematik. Disse undervisningsplaner er i overensstemmelse med anerkendt erhvervsuddannelsesintroduktion, AEU, jf. Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 vedrørende erhvervsuddannelserne. Alle sprogfagene er modulopbyggede og består af fire moduler. Hvert modul er på 90 lektioner. Matematik er også modulopbygget og består af tre moduler. De to første moduler i matematik er på lektioner, og det sidste modul er på ca. 60 lektioner. 5

6 Undervisningsplaner Undervisningsplanerne for grønlandsk, dansk, engelsk og matematik er ved at blive skrevet og vil blive sendt til skolerne i løbet af juni måned De vil indgå i studieordningen for Piareersarfik. Test Inden deltagerne på Piareersarfik placeres på et hold, skal de testes i sprog og matematik. Derfor er vi også i gang med at udvikle tests til sprogfagene og matematik. Disse test vil forhåbentlig være færdige til brug i august Det er væsentligt at understrege, at når deltagerne er testet og placeret på et niveau og på et hold, skal de deltage i undervisningen for at gå til prøve, og denne prøve skal bestås før et nyt modul kan påbegyndes. Testen skal afkode, hvad deltageren kan, og hvad deltageren skal blive bedre til, og ud fra dette skal undervisningen planægges. Materialer Skolerne får snarest tilsendt en litteraturliste over materialer, som har fokus på voksenundervisning, og som kan bruges inden for denne. De undervisere, som allerede har været på kursus for voksenundervisere har fået udleveret denne litteraturliste. Inden undervisningen begynder i august/september vil skolerne også få tilsendt materialer til undervisningen i grønlandsk. Materialerne er under udvikling i skrivende stund. 6

7 Et nyt redskab til Piareersarfik Af Bo Nørreslet, konsulent De kommunale Piareersarfiit har overtaget en række opgaver, som hidtil har været varetaget af personale i direktoraterne, Grønlands Repræsentation i Danmark eller de Grønlandske Huse. Denne spredning af opgaveløsningen vil nu blive fulgt af et internetbaseret værktøj, der skal fungere som en hjælp til personalet på Piareersarfik. I daglig tale går værktøjet under betegnelsen proceduremappe, og den skal anvise, hvordan en række administrative opgaver skal løses i forbindelse med vejledning og ansøgning til uddannelse eller arbejde, personlig opkvalificering, m.v. Værktøjet vil desuden rumme links til relevante oplysninger og ansøgningsskemaer, således at opdaterede udgaver af alle relevante materialer altid kan findes hurtigt og nemt. Samtidig er det hensigten, at det kan rumme forslag, råd og eksempler på, hvordan nogle Piareersarfiit har valgt at gribe en række opgaver an. Der er gennem årene udsendt mange procedurer, anvisninger og instrukser om korrekt håndtering af en række af de opgaver, som Piareersarfik skal løse. Den store forskel vil være, at materialet samles og gøres tilgængeligt på en overskuelig måde på internettet, hvor de seneste udgaver altid kan findes. Foreløbig er der arbejdet med en samling af procedurer og anvisninger om ansøgning og optagelse til uddannelse i Grønland, Danmark eller det øvrige udland. Dernæst kommer turen til hele arbejdsmarkedsområdet, som forventes at være færdig til offentliggørelse i løbet af efteråret. Materialet udvikles i tæt samarbejde med direktoraterne for henholdsvis Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelserne, samt Kultur, Udannelse, Forskning og Kirke og personale på Piareersarfik for på den ene side at sikre, at alt kommer med, og på den anden side får en udformning, så Piareersarfik kan bruge det. Det er endnu ikke besluttet på hvilken server, materialet skal lægges, hvorfor det endnu ikke har fået sin endelige udformning. Men vi er sikre på, at det vil blive et vigtigt redskab i Piareersarfiks daglige arbejde i fremtiden, og ser frem til et godt samarbejde med Piareersarfik om udviklingen af det. 7

8 Sproghøjskoleophold via Piareersarfiit Af Ulla Broberg, konsulent, Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser I forbindelse med oprettelsen af Piareersarfiit er der særligt fokus på tiltag, der kan medvirke til, at en større del af befolkningen får en kompetencegivende uddannelse. Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser har iværksat forskellige tiltag for at flere unge kan påbegynde en uddannelse. Et af tiltagene er, at en gruppe unge fra Piareersarfiit kan komme på højskoleophold i Danmark og udover andre fag få et intensivt sprogkursus i dansk og engelsk på FSA/FSUA-niveau. Der er indgået en aftale herom med tre højskoler: Bornholms Højskole, Brenderup Højskole og Køng Højskole. Med start fra januar 2006 har Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke i samarbejde med kommunernes Piareersarfiit kørt et pilotprojekt med 14 unge fra yderdistrikterne på et højskoleophold på fire måneder i Danmark. Efter en positiv evaluering af elevernes resultater, er højskoleprojektet blevet udvidet til at omfatte i alt tre højskoler i Danmark, og 47 elever fra forskellige kommuner tog i oktober 2007 af sted til disse sprogophold, der påregnes at have en varighed af fem måneder. Finansiering af højskoleopholdet Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser godkender, at den elevstøtte, der følger med den kommunale kvote til Piareersarfiit, kan bruges til at betale elevens ophold (kost og logi), der ifølge højskolen er på 3000 kroner. Restbeløbet fra elevens støtte kan blive udbetalt som lommepenge. Det er her vigtigt, at eleven får at vide, at eleven ikke får lommepenge her på samme måde som ved andre højskoleophold, idet eleven her vil få ca kroner pr. måned, hvilket er mindre end, hvad man får ved andre højskoleophold. Direktoratet kan ikke yde økonomisk støtte udover uddannelsesstøtten, derfor må man kommunalt over Piareersarfiits budget skaffe midler til rejseomkostningerne evt. i samarbejde med eleverne. Visitering af deltagerne Til dette sprogprojekt er det meget vigtigt, at der foregår en udvælgelse af de unge, der skal sendes af sted. Her er et nært kendskab til den enkelte unge meget vigtigt. 1. Det skal være elever uden misbrugsproblemer, for eksempel alkohol- eller hashproblemer, eller andre svære personlige problemer. 2. Det skal være elever, der er indstillet på at gennemføre hele opholdet. 3. Eleverne skal have brug for de sproglige færdigheder for at gå videre på den uddannelse, de ønsker bagefter. Det kan være, at eleven mangler en karakter, for at komme ind på den uddannelse, han/hun ønsker. 4. Eleven skal være interesseret i og have evner indenfor de emner, der tilbydes som valgfag på højskolen. Dette er vigtigt for at motivere dem. 5. Eleverne skal være modne og ansvarlige, og være mindst 18 år. 8

9 Information af deltagere inden højskoleopholdet Piareersarfiit skal informere eleverne om højskoleopholdene. De elever, der er af sted nu, vil lave en præsentation med billeder og tekst, så kommende elever kan få glæde af erfaringerne. Blandt andet skal de kommende elever vide, hvilke fag der er på hver af højskolerne. Eleverne skal vide lidt om maden (man spiser mange grøntsager på skolerne og kun lidt kød). Elever, der skal af sted skal vide, at man på højskolerne forventer, at de kan styre alkohol. Det er vigtigt, at Piareersarfiit har en snak med hver enkelt elev herom. Disse sproghøjskoleophold er nye og har endnu ikke fundet deres endelige form, idet der løbende bliver evalueret på indhold og resultater. Start- og sluttidspunkter På Køng Idrætshøjskole og Brenderup Højskole kan eleverne starte i august og i januar. For elever, der er startet i august, er det muligt at afslutte enten i december eller i juni. På Bornholms Højskole starter eleverne medio oktober og slutter i maj måned. Alle højskolerne ser det som en mulighed at tage elever ind i januar måned. Det kan være elever, der er stoppet på for eksempel GU eller TNI og har brug for at lære noget mere sprog for at komme ind igen. (Hvis eleven i sin ansøgning vedlægger dokumentation for, at de har arbejdet på at forbedre deres dansk, har de en god chance for at blive optaget). Tilmelding Af hensyn til elever der skal starte i august på Køng og Brenderup, skal skolerne gerne inden 1. juni vide, hvilke elever der kommer til august. Bornholms Højskole starter først deres ophold medio oktober, så der vil ikke være ændringer der. Og tilmeldingerne til Bornholm kan komme frem til 15. september. Der er nogle byer, der har spurgt om, hvor mange elever de kan sende, indtil videre er der ikke sat kvoter for dette. Og nu kan Piareersarfiit-elever starte på flere tidspunkter: I august, oktober og januar. Senere vil der blive sende et skema ud til Piareersarfiit til brug for tilmeldingerne. Af skemaet skal det fremgå, hvilken højskole eleven prioriterer som nummer 1, 2 og 3. Dette skema skal inden 30. maj og igen inden 10. oktober sendes til Ulla Broberg: ULBR@gh.gl Eksempel Højskole Elevens navn + personnummer Elevens navn + personnummer Elevens navn + personnummer Bornholms Højskole (kunst) Køng Idrætshøjskole Brenderup Højskole (musik) Den person på Piareersarfik der overfører uddannelsesstøtten Start medio oktober Start august Start august 3. prioritet 1. prioritet 2. prioritet Navn + mail + tlf.nr. 2. prioritet 3. prioritet 1. prioritet Navn + mail + tlf.nr. 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Navn + mail + tlf.nr. 9

10 Om anvendelse af aktivitetsskemaet Af Knud Pedersen og Mikael Kristensen Indførelsen af det elektroniske aktivitetsskema er gjort for at have et elektronisk hjælpeværktøj, som gør det lettere for lederen at beregne den rigtige arbejdstid for sit personale. Det sparer lederen for en del regneoperationer (disse er indbygget i programmet), og det giver endvidere et bedre overblik i planlægningsfasen, når den enkelte måneds aktiviteter skal omsættes til en arbejdsplan for den ansatte. For underviser og vejleder giver værktøjet tilsvarende større mulighed for korrekt arbejdstidsregistrering efter den gældende aftale og dermed rigtig afspadsering og overtidsanvisning, når dette kommer på tale. Kendskab til arbejdstidsaftalen er selvfølgelig altid nødvendigt for en leder, da aftalen er grundlaget for personalets arbejde på skolen. Endvidere anvendes skemaet også blandt de indberetninger, som skolen skal gøre overfor Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, som følge af Servicekontrakten. Der ligger måske en gevinst i, at vi ikke skal opfinde et nyt indberetningssystem, ligesom skolen ikke skal bruge tid på at udfylde igen andre skemaer. Vi anvender det, som allerede eksisterer, der derved får flere funktioner på én gang. Indtil brugerne er blevet fortrolige med aktivitetsskemaets anvendelse, kan der være brug for hjælp og dialog. Det vil vi i Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser meget gerne stille til rådighed. For det er selvfølgelig ikke alene vigtigt, men helt afgørende, at det elektroniske system anvendes rigtigt. Aktivitetsskemaet giver ikke mere rigtige resultater, end det man skriver ind i det. Erfaringen fra brancheskolerne, som har anvendt et lignende system i årevis, siger det er særdeles nyttigt ja, nu uundværligt. Venligst, ring eller skriv, så finder vi frem til det, du har brug for. Her listes nogle få vigtige hovedpunkter op for dig, som skal arbejde med regnearket: Anvend vejledningen fra 15. februar 2007 både når du starter op, og når du løbende skal arbejde med 1) opsamling af en måned, der er tilendebragt og 2) planlægning af en kommende måned. Begge dele sker bedst lige omkring månedsskiftet. Pas på de fælder, som kan være ved forkert anvendelse og som giver forkert time- og lønberegning. De umiddelbare er. - Uger, hvor der ikke er 40 arbejdstimer i normen. Typisk i starten og slutningen af måneden samt uger med helligdage og fastlagte fridage. Brug altid kalenderen ved planlægning og opgørelse af sådanne uger. - Sygdom. Her overføres de planlagte timer uændret til søjlen udført. - Lektionernes længde. Mange anvender stadig, at en lektion er 45 minutter. Det er 0,75 UV-time. Se skemaet nedenfor; til at anvende for alle, der har 45 minutters lektioner (og 1½ times dobbelt-lektioner). 10

11 Ved planlagt undertid, som ikke kan dækkes ind af afspadsering fra forrige periode, bør du straks agere. Se Vejledningen, øverst på side 3 under punktet Ad 1) Og endelig: Spørg i Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser til skemaet og til forståelsen af arbejdstidsaftalen, så snart der er brug for det. Omregning mellem normal-lektioner á 45 minutter og undervisnings-timer: Lektions-tal: Timer: 0,75 1,5 2,25 3 3,75 4,5 5,25 6 Lektions-tal: Timer: 6,75 7,5 8,25 9 9,75 10,5 11,

12 Organisation forudsætning for et velfungerende Piareersarfiit Af Ulla Broberg og Knud Pedersen Selvom Piareersarfiit har været undervejs i flere år, blev det første realiseret i oktober 2006, og de tidligere lokale erhvervsskoler blev omdannet til Piareersarfiit-centre. Processen fra lokal erhvervsskole til Piareersarfik har været meget forskellig fra kommune til kommune. Det betyder også, at organiseringen af Piareersarfiit er meget forskellig fra kommune til kommune. Nogle steder er processen forløbet uden større problemer; mens andre kommuner fortsat kæmper med en hensigtsmæssig organisering af Piareersarfik. Det er direktoratets klare opfattelse, at processen er forløbet bedst i de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har valgt at lægge Piareersarfik politisk under økonomiudvalget og med administrativ reference til kommunaldirektøren. Herved bliver Piareersarfik synliggjort i det kommunale hierarki, og der bliver sat fokus på uddannelse, opkvalificering og vejledning. I andre kommuner, hvor man har valgt at lægge Piareersarfiit under henholdsvis Kultur- og Undervisningsforvaltningen, Socialforvaltningen eller under Erhvervschefen, er det vores erfaring, at det kan virke hæmmende for en dynamisk og resultatgivende indsats på uddannelsesområdet. Der har fra starten været KANUKOKAs og Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelsers intentioner, at man i kommunerne fik oprettet et handlekraftigt uddannelsescenter til varetagelse af Hjemmestyrets intentioner om uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Dette blev blandt andet udmøntet i, at stillingen som erhvervsuddannelsesleder blev ændret til Centerleder og stillingen blev opnormeret til en betydelig højere lønramme. Dette for at tiltrække veluddannede og kvalificerede ledere til disse stillinger. Hensigten var og er, at en enkelt kommune får opbygget et velfungerende center med en velkvalificeret og fastansat lærerstab. Undervisere, der skal undervise på FSA-/ FSUAniveau bør have faglige kvalifikationer svarende til en gymnasial eksamen, der som minimum er suppleret med kortere videregående uddannelse eller en seminarieuddannelse med relevante linjefag. Den pædagogiske uddannelse vil Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser tilbyde som en kursusrække indenfor didaktik og pædagogik med speciel henblik på voksenundervisning. 12

13 Nyt fra Piareersarfiit-gruppen Piareersarfiit-gruppen har besluttet, at Nyhedsbrevet skal udkomme fire gange årligt og ikke som Jeppesen som redaktør. Piareersarfiit-gruppen: Ulla Broberg: Jakobine Leander: Alexandra Kolasa: Line Resting-Jeppesen: Flemming Enequist: (fratræder 30. juni 2007) Knud Pedersen: (fratræder 31. juli 2007) Sofus Martins og Søren Stack Nielsen fra arbejdsmarkedsafdelingen i Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser kan fortsat tilknyttes gruppen som tilforordnede. planlagt seks gange om året. Næste nummer og de kommende numre vil have Line Resting- Der er også sket ændringer i Piareersarfiit-gruppen. Flemming Enequist har opsagt sin stilling som specialkonsulent i Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser og Knud Pedersen, der er udlånt til Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser går på pension pr. 1. august Nyt fra kysten Pavia Nielsen er fra 1. april ansat som Centerleder ved Piareersarfik i Uummannaq. Vi ønsker tillykke. Esaias Petersen har opsagt sin stilling som Centerleder ved Piareersarfik i Paamiut. Piareersarfik i Qaanaaq søger en Centerleder pr. 1. juni Stillingen som Centerleder ved Piareersarfik i Upernavik opslås snarest med ansættelse pr. 1. august 2007, hvor den nuværende Centerleder går på pension. 13

14 Kalender for Piareersarfiit 2007/08 VGU Grundforløb 2007 Uge 36 Uge 37 Uge 45 Uge september 21. september 5. november 16.november Mandag rejsedag Fredag rejsedag Mandag rejsedag Fredag rejsedag VGU Specialeforløb 2008 Uge 14 Uge 15 Uge marts 11. april Eksamen Mandag rejsedag Fredag rejsedag AEU, Kursusrække for voksenundervisere 2007 Basismodul Modul 2 Modul 3 Uge Uge Uge Nuuk AEU, Kursusrække for voksenundervisere 2008 Modul 4 Basismodul Modul 2 Næste nummer af Nyhedsbrevet ultimo august Indlæg til næste nummer sendes til Line Resting-Jeppesen på LRJE@gh.gl Deadline: 10. juli