Fjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg,"

Transkript

1 8. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde, har adgang til at blive tilsluttet. Anvendelsen af skovflis i fjernvarmeværker er øget markant, siden de første anlæg kom i drift i starten af 80 erne. Mens der i 1984 kun var tre flisfyrede fjernvarmeværker, er tallet i dag steget til ca. 50 værker. Flisforbruget er i samme periode vokset til ca rummeter om året svarende til en energimængde på ca TJ. Bagest i publikationen findes en oversigt over flisfyrede fjernvarmeværker i Danmark. Set i internationalt perspektiv er det et usædvanligt stort omfang, som anvendelsen af flis på fjernvarmeværker har fået i løbet af relativ kort tid. Kun i få andre lande, som eksempelvis Sverige, Finland og Østrig, har flis på fjernvarmeværker større udbredelse end i Danmark. Flisfyrede fjernvarmeværker etableres enten til afløsning af tidligere olie- eller kulfyrede fjernvarmeværker med et ældre tilsluttet fjernvarmenet eller som helt nyanlagte værker og net (barmarksprojekter). Fliskedlerne på de danske fjernvarmeværker ligger mellem 1 MW og 10 MW varmeydelse; gennemsnittet er 3,5 MW. Der ydes tilskud efter Lov om statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler /ref. 57/. Dette forbedrer selvsagt økonomien i disse projekter, og tilskuddet skønnes at være af stor betydning for den fortsatte udbygning af fjernvarmeforsyningen med biomasse. I barmarksprojekter startes helt fra grunden. Her skal samtidig etableres både varmeværk, fjernvarmenet og forbrugerinstallationer. Disse værker, der kræver en betydelig samlet investering, er typisk kommet i gang i mindre bysamfund, så her er fliskedlerne noget mindre end det nævnte gennemsnitstal på 3,5 MW. foto: biopress/torben skøtt Fjernvarmeværker Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg, samt et stort antal virksomheder, der leverer mindre anlæg til gårde og institutioner samt dele til anlæg (se fabrikantliste). Erhvervsvirksomheder viser en stigende interesse for fjernvarme på biomasse. Det skyldes, at virksomhederne ikke længere kan fratrække energi- og miljøafgifter på rumvarme. Erhvervsvirksomheder har desuden mulighed for at hente støtte fra Energistyrelsen til anlægsinvesteringer i projekter, der fører til mindre udledning af bl.a. CO 2 /ref. 58, 59/. Valg af anlægsstørrelse Når størrelsen for et nyt flisfyringsanlæg på et fjernvarmeværk skal fastlægges, må fjernvarmenettets årlige varmebehov kendes. Det er også nødvendigt at vide, hvordan fjernvarmenettets varmebehov ændrer sig over døgnet og året. I /ref. 60/ findes en beskrivelse af, hvordan kedelstørrelsen fastlægges i forhold til fjernvarmenettets varmebehov. Fremgangsmåden er ens for halm- og flisværker, så eksemplet i /ref. 60/ kan direkte overføres til flisvarmeværker. Især for nye fjernvarmeværker er det vigtigt at være opmærksom på varmetabet fra fjernvarmenettet. I Danske Fjernvarmeværkers Forenings statistik fra 1995/96 er der oplysning om nettab for 19 flisvarmeværker. Det gennemsnitlige nettab i den periode var 26% med højeste nettab på 36% og laveste på 19%. Der var ca graddage i 1995/96. Korrigeres til et normalår bliver de 19 værkers gennemsnitlige nettab ca. 28%. Anlægsteknik Det typiske flisværk er bygget op omkring en fastbrændselskedel med trappe- eller vandrerist. Kedlen er udmuret med ildfast murværk for at holde forbrændingstemperaturen oppe med det relativt fugtige brændsel. Værkerne er bygget med en høj grad af automatisering, således at f.eks. indfyringssystemet af flis fra lager til rist sker ved hjælp af en computerstyret kran, der selv holder styr på lagerbeholdningen. Alle anlæggene er opbygget af samme hovedkomponenter: Brændselslager Kran eller anden flishåndtering Indfyringssystem Skoven flyttes lidt til byen, når et varmeværk som her i Ebeltoft har eget udendørs lager. Det giver fordele for både driften og økonomien, men kræver god afstand til boliger. Træ til energiformål Side 37

2 Forbrændingskammer og kedel Røggasrensning Røggaskondensering Skorsten Askehåndtering I det følgende beskrives i hovedtræk den teknik, der typisk anvendes på de flisfyrede fjernvarmeværker. Brændselslager Størrelsen af brændselslageret afhænger bl.a. af den leveringsaftale, som er truffet med brændselsleverandøren. Der bør dog altid kunne opbevares en flismængde svarende til minimum 5 døgns maksimalt forbrug af hensyn til drift i weekender samt forsyningssikkerhed under ekstreme vejrforhold. De fleste værker vælger at etablere et indendørs lager og overlade håndteringen af de større lagerpartier til flisleverandøren. Enkelte værker har dog også eget udendørs lager, og de vil i reglen kunne opnå en rabat fra flisleverandøren. Af hensyn til risikoen for selvantændelse lægges flisen op i højst 7-8 meters højde - dette gælder også for indendørs lager. Læs mere om flislagring i kapitel 3. Ved arbejde i flislageret kan der være risiko for at indånde allergifremkaldende støv og mikroorganismer som svampe og bakterier. Enearbejde i flissiloer må stærkt frarådes. Læs mere om arbejdsmiljø i afsnit 5.2. Håndtering af brændsel Værkets system til transport af flis fra lager til indfyringssystem er erfaringsmæssigt årsag til de fleste driftsproblemer. Det samlede transportsystem fra lager til kedel skal ses som en kæde, hvor driftssikkerheden for alle led er lige vigtige. Hele fjernvarmeværket stopper, hvis blot en enkelt del i transportkæden, f.eks. en kranwire, er defekt. Gummiged På værker med udendørs lager anvendes gerne en gummiged med stor skovl til transport af flis til det indendørs flislager. Krantransport Mellem det indendørs flislager og kedlens indfyringssystem er det almindeligt at anvende kran til transport af flis. Kranen er fleksibel, har høj kapacitet og er tillige det transportudstyr, som bedst tolererer dårlig fliskvalitet. Det er dog væsentligt, at kranens skovl monteres med tænder. Uden tænder er den vanskelig at fylde, og den kæntrer samtidig let ovenpå bunken. Til større anlæg er kranen tilmed relativ billig, mens det er for dyr en løsning til de helt små anlæg. Skrabegulv Hydraulisk skrabegulv bruges til udmadning fra firkantede siloer med plan bund, men er normalt ikke helt så teknisk velfungerende som kranløsningen. Skrabegulvet er relativt billigt og derfor særlig egnet til mindre anlæg (0,1-1 MW kedeleffekt). Kran Kedel Forbrændingskammer Multicyklon Røggaskondensering Runde siloer Runde siloer med roterende snegleudmadning frarådes til flis. Siloen er tidskrævende at fylde på grund af stor højde, og systemets mekaniske dele i bunden af siloen er svært tilgængelige ved reparation. Tekniske problemer opstår i reglen, når siloen er fyldt med flis. Før reparationer kan begyndes, må den først tømmes - manuelt eller i bedste fald med krangrab. Til træpiller er materiel fra korn- og foderstofbranchen ofte udmærket. Tragt Rist grafik: vølund systems a/s Indskubber Asketransport Skorsten Figur 21: I Thyborøn leveres fjernvarmen af en 4 MW flisfyret kedel. Anlæggets røggaskondensator yder ekstra 0,8 MW varme ved 50% vandindhold i flisen. Side 38 Træ til energiformål

3 Stokerfyring Særlig på mindre anlæg (0,1-1 MW kedeleffekt) indfyres flisen ofte med stokersnegl. På nogle anlæg ligger stokersneglen på tværs af ristens længderetning. Det giver en god fordeling af brændsel over hele ristebredden. foto: dk-teknik/henrik houmann jakobsen Dråbefang i frisk blå farve og isoleringskapper med blanke overflader udenpå røggaskondensatoren. Kedelcentralen på Græsted Varmeværk, der fremvises til en udenlandsk besøgende, fremstår så ren som en dagligstue. Snegletransportører Snegletransportører er billige i anskaffelse, men sårbare over for fremmedlegemer og stikkere. Generelt anbefales snegle i trug med påskruet låg frem for snegle lagt i lukkede rør. Årsagen til denne anbefaling forstås for alvor, hvis man blot en gang har prøvet manuel tømning af en snegl i et lukket rør, der er blokeret af stikkere eller fremmedlegemer. Tilsvarende kan det kaldes projekteringsfejl, hvis snegle indstøbes i gulve eller på anden måde placeres, så reparation og udskiftning gøres umuligt. Snegle skal som andre mekaniske transportører ses som en sliddel, hvor der skal være gode adgangsforhold til vedligeholdelse. Rigtigt dimensioneret er snegle en acceptabel løsning på mindre anlæg (0,1-1 MW kedeleffekt), men med mindre slidstål anvendes, vil almindelig slitage bevirke, at levetiden er relativ kort. Snegle anvendes sjældent som transportudstyr på større fjernvarmeværker. Båndtransportører Båndtransportører er ret ufølsomme over for fremmedlegemer. På dette punkt er de bedre end snegletransportører, men med mindre båndet har medbringere, kan båndtransportører ikke klare lige så store stigninger som snegle. Høj pris og støvgener (som kan medføre behov for inddækning) er båndtransportørens væsentligste ulemper. Luftbåren transport Flis er i almindelighed ikke egnet til transport i pneumatiske systemer. Har man rådighed over særlig ensartet flis, kan lufttransport dog være en mulighed, men energiforbruget til lufttransport er stort. Indfyringssystemer Der findes flere typer indfyringssystemer til flisfyrede kedler. Valget af indfyringssystem afhænger af anlæggets størrelse og eventuelle ønsker om anvendelse af andre faste brændsler end flis. Hydraulisk indskubning På mange værker anvendes dette ganske velfungerende system. Fra en tragt falder flisen ned i en vandret firkantet kasse, hvorfra hydrauliske indskubbere presser flisen ind på risten. Konstruktionen af systemet har afgørende betydning for dets driftssikkerhed. Rigtigt udformet, som det i dag ses i de fleste tilfælde, er det blandt de bedste løsninger til indfyring af flis. Tragt på rist Visse flisværker har en simpel tragt, der fordeler flisen på risten. Systemet, der kendes fra kulfyrede kedler med vandrerist, kræver, at flishøjden i tragten er så stor, at den virker som en lufttæt prop mellem indfyringssystem og kedel. Problemer med tilstopning i tragten kan afhjælpes ved en hensigtsmæssig udformning af tragten og til nød med mekaniske røre/skrabesystemer. Spreaderstoker Flisen kastes ind i forbrændingskammeret af en roterende tromle i en spreaderstoker. Kun enkelte værker anvender systemet. Pneumatisk stoker Flisen blæses ind i forbrændingskammeret og falder ned på risten. Spreaderstokere og pneumatiske stokere bruges ofte ved forbrænding af flis med højt vandindhold. Forbrændingskammer Flisen føres ind til forbrænding på risten i forbrændingskammeret, der ofte ligger lige under kedlen. De hyppigst forekommende typer af riste i flisfyrede anlæg i fjernvarmestørrelsen er trapperist/skrårist og kæderist/vandrerist. På begge ristetyper tilføres den primære forbrændingsluft nedefra og op gennem risten. Trapperisten har den fordel, at flisen vendes rundt ved faldet over trappetrin, hvilket forbedrer lufttilførsel og udbrænding. Vandreristen kendes fra kulfyrede anlæg. Her ligger flisen stille i et jævnt lag, hvis tykkelse bestemmes af en brændselsskyder. Under forbrændingen bevæger risten og flisen sig mod askefaldet. Luft til forbrændingen tilføres af luftblæsere som primær- og sekundærluft (se kapitel 6). Træ til energiformål Side 39

4 For at forbrænde fugtig flis er forbrændingskammeret udstyret med en ildfast udmuring, der sikrer en høj forbrændingstemperatur samt tændbuer, der stråler varme ned på flisen. Mængden og udformningen af udmuringen har stor betydning for forbrændingskvaliteten ved våde brændsler. Fyres i stedet med tørre brændsler, f.eks. træpiller, er udmuring ikke til gavn, snarere tværtimod. Forbrændingstemperaturen vil da blive for høj med risiko for dannelse af sod i røggassen og slagger på risten. Derfor må brændselstypen og brændslets vandindhold være fastlagt, før der vælges fyringsanlæg. Forbrændingskvalitet I kapitel 6 er kravene til god forbrændingskvalitet udførligt beskrevet. Disse krav kan kort sammenfattes til De 3 T er (Temperatur, Turbulens og Tid). Temperaturen skal være tilstrækkelig høj, så tørring, afgasning, og forbrænding kan foregå effektivt, der skal være en effektiv opblanding af luft og brændbare gasser (turbulens), og endelig skal der være plads og tid til, at gasserne kan nå at udbrænde, inden de afkøles for meget af kedelvandet. Kedel Fra forbrændingskammeret ledes røggasserne til den del af kedlen, hvor varmen afgives til det cirkulerede kedelvand. På de fleste anlæg er kedlen anbragt oven på risten. Røgen strømmer inde i røgrørene, der vandkøles på ydersiden. På mindre anlæg kan forbrændingsdel og kedel være helt adskilt, idet flisen forbrændes i et separat forfyr, hvorfra røggassen ledes ind i kedlen. I selve kedlen eller som en sektion efter denne kan en economizer være installeret, som køler røgen ned til en temperatur omkring 100 C. Den øgede afkøling forbedrer virkningsgraden. Kedelrummet skal være stort nok til, at reparationer og almindelig vedligeholdelse, herunder kedelrensning, kan foregå hensigtsmæssigt. Bygningskonstruktionerne omkring kedlen skal være indrettet således, at rensning af kedlens røgrør og udskiftninger af rør kan finde sted. Af hensyn til kedlens holdbarhed er det væsentligt, at temperaturen af returvandet til kedlen er tilstrækkelig høj. Det anbefales at holde en returvandstemperatur på mindst C for at mindske korrosion af især røgrørene. Blandt flisværkerne ses store udsving i levetiden for røgrør. Foruden driftstemperaturen spiller også driftsmønsteret, brændslet, forbrændingskvaliteten og materialevalget en væsentlig rolle for kedlens levetid. Røggasrensning - flyveaske Flyveasken er den del af asken, der følger med røggasserne gennem kedlen. Røggasrensningen drejer sig først og fremmest om at nedsætte mængden af flyveaske, der udsendes gennem skorstenen. Emission af andre stoffer omtales senere i kapitlet. Flyveasken transporteres fra røggasrensningen til det øvrige askesystem i snegle. Udskilningen af flyveaske fra røggassen kan ske med multicyklon, posefilter eller anden teknik til røggasrensning. Flyveasken fra træforbrænding består hovedsagelig af forholdsvis store partikler, som kan tilbageholdes ved rensning med multicyklon. De fleste værker har multicykloner installeret. Et veldimensioneret anlæg kan rense ned til ca. 200 mg/m 3 n /ref. 61/ (1 m 3 n er en normalkubikmeter, Forøget varmeydelse i procent Røggastemperatur C 55% vand 50% vand 45% vand 40% vand dvs. en kubikmeter gas omregnet til normaltilstanden 0 C og 1 bar). Multicykloner, der er billige i anskaffelse og vedligeholdelse, anvendes til forrensning før røggaskondenseringsanlæg. Posefiltre kan rense ned til et niveau på mg/m 3 n. Posefiltre tåler normalt kun røgtemperaturer op til ca. 180 C. For at undgå at gløder og gnister havner i posefiltret, skal røggassen have passeret cykloner eller et faldkammer før posefiltret. Posefiltret udkobles automatisk, hvis maksimumtemperaturen eller hvis en maksimumværdi for iltindholdet i røggassen overskrides. Elektrofiltret giver som posefiltret en god rensning, men er noget dyrere at installere i de relativt små flisfyrede anlæg. Driftsudgifterne er dog lavere end ved posefiltre. Pose- og elektrofiltre har i dag ikke nogen større udbredelse i flisfyrede fjernvarmeanlæg. Røggaskondensering Røggaskondenseringsanlæg er blevet almindelige på nye og eksisterende anlæg. Det er en teknik, der både renser røgen for partikler til et niveau næsten svarende til posefiltre og samtidig øger anlæggets virkningsgrad. Hovedparten af de flisfyrede fjernvarmeværker i Danmark er enten født med eller har fået installeret røggaskondenseringsanlæg i forbindelse med kedelanlægget. 30% vand 10% vand Figur 22: Røggaskondensering forøger anlæggets varmeydelse og virkningsgrad. Her ses hvordan merydelsen afhænger af røgtemperaturen og flisens vandindhold. Side 40 Træ til energiformål

5 foto: dk-teknik/henrik houmann jakobsen I askecontaineren til venstre samles flyveaske fra cyklonen, mens der i den store container opbevares bundaske fra fyringsanlægget. Træ indeholder brint som de fleste andre brændsler. Sammen med ilt fra luften omdannes brinten ved forbrænding til vanddamp, og vanddampen indgår i røggassen sammen med de andre forbrændingsprodukter. Den flis, som anvendes på fjernvarmeværker, har typisk et vandindhold på 40-55% af totalvægten. Ved forbrændingen bliver det også til vanddamp i røggassen. Røggassens indhold af vanddamp er interessant, fordi den repræsenterer en uudnyttet energimængde, der kan frigøres ved kondensering. Energimængden, som teoretisk kan frigives ved at kondensere vanddampen, er lig fordampningsvarmen for vand plus den termiske energi fra nedkølingen. Når røggassen køles ned under dugpunkttemperaturen, begynder vanddampen at kondensere. Jo længere røgen køles ned, des større vandmængde kondenseres, og den frigivne varmemængde øges. Alene sænkningen af temperaturen fra anlæggets normale røgtemperatur til dugpunkttemperaturen giver naturligvis en forøget varmeydelse. Virkningen bliver dog først rigtig stor, når kondenseringen begynder, og fordampningsvarmen frigives. Det forløb kan iagttages i figur 22. Figuren viser den forøgede varmeydelse i procent, som kan opnås ved at sænke røgtemperaturen. Den normale driftssituation, som procenterne er beregnet ud fra, er en røgtemperatur på 130 C og en CO 2 % på 12. De forskellige linier i figuren illustrerer forskellige værdier for flisens indhold af vand i % af totalvægten. Kurverne viser den teoretiske forbedring af virkningsgraden, der kan beregnes ud fra vandindholdet og røgtemperaturen. De praktiske erfaringer fra kondenseringsanlæg, der er i drift, viser, at der også i praksis opnås højere virkningsgrad /ref. 62/. Således er årsvirkningsgraden for næsten alle anlæg over 100% (baseret på brændslets nedre brændværdi, der ikke medregner kondensationsvarmen). Til køling af røggassen bruges returvandet fra fjernvarmenettet. Vandet skal være så koldt som muligt. Røggaskøleren er derfor den enhed, som vandet først passerer, når det kommer retur fra nettet. Kondensat Kondensatet består af vand med et mindre indhold af støvpartikler og organiske forbindelser stammende fra eventuel ufuldstændig forbrænding. Desuden er der et mindre indhold af mineral- og tungmetalforbindelser samt klor og svovl. ph-værdien for kondensatet varierer meget fra anlæg til anlæg og også efter driftssituationen. En typisk værdi ligger mellem 6-7, men der er målt ph-værdier fra 2,7 til over 8. Kondensatets indhold af støvpartikler påvirker ph-værdien kraftigt. Med stort partikelindhold måles høje værdier af ph - d.v.s. flyveasken virker basisk, og langt den største del opløses i kondensatet. Kun ca. 10% består af uopløselige partikler. Kondensatet skal behandles, inden det bortledes. Træets indhold af mineraler og tungmetaller, som f.eks. cadmium, der er optaget under væksten i skoven, koncentreres i kondensatet, og kan nå et niveau, der overskrider grænseværdierne for udledning. Undersøgelser har vist, at den store mængde cadmium i kondensatet findes i partiklerne i kondensatet og ikke på opløst form i vandet. Ved filtrering kan partiklerne fjernes fra kondensatvæsken, så dennes indhold af cadmium bringes under grænseværdierne for udledning /ref. 63/. Derfor installeres i øjeblikket på stadigt flere værker forskellige former for filtreringsudstyr til udskilning af kondensatets partikler. Efter denne behandling og neutralisering ledes kondensatet almindeligvis til det kommunale afløbssystem. Når røggassen forlader røggaskondensatoren bør den til sidst passere gennem et effektivt dråbefang til opsamling af medrevne dråber, så disse ikke bringes videre til røgrør og skorsten. Første forudsætning for succes med røggaskondensering er en returløbstemperatur i fjernvarmesystemet, der er så lav, at dampen i røggassen kan kondenseres. Desuden må anvendes brændsel med højt vandindhold. Vådere brændsel giver bedre økonomi! Dette gælder dog kun så længe, at vandindholdet ikke er så stort, at forbrændingen bliver ufuldstændig. Skovflis med et vandindhold mellem 40 og 50% er ideelt til anlæg med røggaskondensator. Installation af røggaskondensering kan i mange tilfælde spare installation af anden udrustning til røgrensning. Hvis installation af et posefilter kan undgås, kan besparelsen herved ofte betale investeringen i røggaskondenseringsenheden, så den forøgede virkningsgrad fås uden afholdelse af ekstra faste omkostninger. Træ til energiformål Side 41

6 Skorsten Før skorsten og røggaskondensator er monteret en røgsuger, der skaber undertryk overalt i fyringsanlæggets røgveje. En styring er monteret, så røgsugeren i samspil med forbrændingsluftblæserne konstant holder et bestemt undertryk i kedlens fyrboks. Røgsugeren trykker derefter røggassen ud i røggaskondensatoren og skorstenen. Skorstenens højde må i hvert enkelt tilfælde fastlægges ud fra miljømyndighedens krav. Der er mere at læse om skorstenshøjder i /ref. 64/. På anlæg med røggaskondensering skal skorstenen være indrettet således, at tæringsskader undgås, dvs. at der skal anvendes glasfiber eller rustfrie materialer. Sodnedfald fra skorstene på anlæg med røggaskondensering giver besvær på nogle værker. Røgen er mættet af vanddamp. Den indeholder også opløste salte og måske urenheder fra røggaskondensatet, der kan lejre sig i skorstenen. Sodnedfaldet opstår, når aflejringerne i skorstenen går løs og medrives af røggasstrømmen. Effektive dråbefang, lave hastigheder i skorstenen og eventuelt montering af et spulesystem i skorstenen anbefales som afhjælpning /ref. 65/. kerne at overholde bekendtgørelsen, og anvendelsen af asken har derfor i høj grad været baseret på dispensationer fra Miljøstyrelsen og tilladelser fra amtet. Hvis der ikke gives dispensation, skal asken deponeres på en kontrolleret losseplads. På sigt er det dog ikke holdbart at basere affaldsbortskaffelsen på dispensationer, og derfor flyttes reguleringen over i en selvstændig bekendtgørelse, som for tiden foreligger i en høringsudgave. Den kommende bekendtgørelse, Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål bygger på betragtningen om, at halm- og flisaske bør kunne tilbageføres til de arealer, hvor halmen og flisen kommer fra. Hvis halmen eller flisen blev liggende på marken eller i skoven, ville tungmetallerne forblive i jorden. Når halmen eller flisen afbrændes, vil tungmetal- Kategori Beskrivelse Askehåndtering Flis indeholder 0,5-2,0% af tørvægten i form af ubrændbare mineraler, som bliver til aske efter forbrændingsprocessen. Asken håndteres automatisk på alle fjernvarmeværker. Det manuelle arbejde i forbindelse med askesystemet er begrænset til almindelig driftstilsyn og indgriben ved driftsforstyrrelser. Træaskens sammensætning betyder, at slaggedannelse ikke er et udbredt fænomen på flisfyrede varmeværker. Fra risten falder asken ned i en askesnegl eller andet askeopsamlingssystem. Slammet fra røggaskondensatet indeholder en stor del af flisens tungmetaller og samles for sig til senere deponering. Askesystemet kan være indrettet som vådt eller tørt. Et vådt askesystem er både effektivt som vandlås til hindring af falsk lufttilførsel til kedlen, og slukker samtidig glødende aske. En ulempe er den tungere aske i containeren, og korrosionen fra den våde aske. Afhængigt af flisforbruget tømmes containerne fra ca. 1 gang hver 14. dag til 1 gang hver tredje måned. Maks. Cd-indhold (mg Cd/kg TS) Maksimal udbringningsmængde (tons TS/ha/år) H1 Halmaske, blandet 5 0,56 H2 Halmaske, blandet 2,5 1,12 H3 Halmaske, bundaske 0,5 5,6 F1 Flisaske, blandet 15 0,19 F2 Flisaske, blandet 8 0,35 F3 Flisaske, bundaske 0,5 5,6 H+F Blandet halm- og flisaske 5 (som H1) 0,56 Tabel 14: Grænseværdier for cadmium samt maksimalt tilladte udbringningsmængde ifølge Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål, høringsudgave. TS står for tørstof. Bortskaffelse Asken indeholder brændslets uforbrændte bestanddele, herunder en række næringsstoffer som kalium, magnesium og fosfor og kan derfor benyttes som gødning i skoven, hvis ikke indholdet af andre stoffer, som er problematiske for miljøet, er for højt. Når biomasseaftalen er fuldt implementeret i år 2005, vil der produceres i størrelsesordenen 80 til tons biomasseaske årligt. Med så store mængder aske er det vigtigt, at der findes en fornuftig og miljømæssigt forsvarlig anvendelse, hvor askens indhold af næringsstoffer udnyttes bedst muligt. Anvendelse af asken i jordbruget kræver tilladelse fra amtet. Sagerne behandles i skrivende stund (primo 1999) efter Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål /ref. 66/. Denne bekendtgørelse er imidlertid hovedsagelig rettet mod anvendelse af industrielle restprodukter, spildevandsslam, kompost mv., og er ikke særlig velegnet til regulering af askeudspredning. Blandt andet gør de lave cadminumgrænseværdier det svært for biomassevær- Tungmetal Grænseværdi (mg pr. kg tørstof) Kviksølv 0,8 Bly 120 (privat have 60) Nikkel 30 Chrom 100 Tabel 15: Grænseværdier for de øvrige tungmetaller ifølge Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål, høringsudgave. Side 42 Træ til energiformål

7 Sum af Acenaphthen, Phenanthren, Fluoren, Fluoranthen, Pyren, Benzfluoranthener (b+j+k), Benzo(a)pyren, Benz (g,h,i)perylen, Indo(1,2,3-cd)pyren lerne naturligvis opkoncentreres i asken, men hvis asken tilbageføres i tilpas mængde, vil tungmetalbelastningen ikke være forskellig fra situationen, hvor halmen og flisen blev på marken og i skoven. Derfor er grænseværdierne i den nye bekendtgørelse lempet i forhold til den gældende bekendtgørelse, mens den maksimalt tilladte udbringningsmængde sikrer, at der samlet ikke tilføres arealerne mere tungmetal, end der normalt bortføres med biobrændslet ved høsten. Ren halmaske må kun anvendes på landbrugsjord, mens ren flisaske kun må anvendes på skovarealer. Blandinger af flis- og halmaske må anvendes både på skov- og landbrugsarealer. Aske som anvendes på landbrugsjord kan doseres som et gennemsnit over 5 år, mens aske, som anvendes på skovarealer kan doseres som et gennemsnit over 10 år. På skovarealer må der maksimalt Afskæringsværdi (mg per kg tørstof) 6 (Fra den 1. juli 2000 er værdien 3) Tabel 16: Ud over tungmetaller kan asken også indeholde de såkaldte polyaromatiske kulbrinter (PAH), som typisk opstår i forbindelse med dårlig forbrænding. Afskæringsværdien for PAH ses her fra Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål, høringsudgave. tilføres 7,5 tons tørstof per ha per omdrift (100 år). Da der er en vis sammenhæng mellem forbrændingskvalitet og indhold af PAH i asken, skal der ifølge høringsudgaven laves en analyse af udforbrændt kulstof i asken ved hver tungmetalanalyse. Hvis restkulstoffet i asken er under 5% skal der laves PAH-analyser hvert 2. år, men hvis en analyse af uforbrændt kulstof er over 5% og dermed antyder en dårlig forbrænding, kræves der straks en PAH-analyse. Når den nye bekendtgørelse er trådt i kraft forventes det at give bedre mulighed for en fornuftigt og miljørigtig anvendelse af biomasseasken. Miljøforhold I dette afsnit omtales påvirkningen af luftmiljøet ved fyring med brændselsflis på fjernvarmeværker. I tabel 17 er Enhed Typisk værdi Typisk variation SO x som SO 2 g/gj NO x som NO 2 g/gj Støv, multicyklon mg/m 3 n Støv, røggaskondensering mg/m 3 n CO 2 (se tekst) 0 0 Tabel 17: Typiske emissionsværdier ved flisfyring. Tallene varierer i praksis meget, også ud over de anførte typiske variationer /ref. 67/. Anlægsstørrelse Indfyret effekt i MW Vejledende grænseværdi for støv mg/m 3 n v. 10% O 2 Anlæg med støvfiltre Kondenserende anlæg eller teknologi uden støvfiltre > 0,12 < >1< Tabel 18: Anbefalede grænseværdier for støv fra træfyrede anlæg ifølge /ref. 61/. sammenfattet typiske emissionsværdier for flisfyring. Støv Efter stramningen af de vejledende emissionsgrænser i 1990 for luftforurening valgte de fleste kommuner at kræve lavere emissionsværdier for støv fra større flisfyringsanlæg end tidligere. Emissionsgrænser for støv fra fyringsanlæg er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder /ref. 64/. Vejledningen fastsætter grænser for en række fyringsanlæg, men dog ikke for træ. Ved myndighedsbehandling af træfyrede anlæg har de godkendende myndigheder i de fleste tilfælde anvendt vejledningens grænseværdier for støv i øvrigt, der fastsætter grænseværdien for støv i forhold til størrelsen af massestrømmen før rensning. I nogle tilfælde er der også blevet skævet til de vejledende grænseværdier for halmfyrede anlæg over 1 MW indfyret effekt, hvor der udover støv også stilles krav til et maksimalt kulilteindhold på 0,05 vol% v. 10% O 2. I 1996 har Miljøstyrelsen fået udarbejdet en rapport Støvemissionsvilkår for træfyrede anlæg mindre end 50 MW /ref. 61/, der anbefaler vejledende grænseværdier specielt for træfyrede anlæg. Ved fastlæggelsen af grænseværdierne for støv, foreslås i rapporten, at der både ses på anlægsstørrelsen og på den anvendte teknologi til fyring og støvrensning. Kulilte Et højt CO-indhold er et sikkert tegn på ufuldstændig forbrænding og skal være så lavt som muligt, fordi: CO er en brændbar gas. Højt COindhold giver dårlig virkningsgrad. Lugtgener og høj CO-værdi hører sammen. PAH, dioxin og høj CO-værdi hører sammen. Høje koncentrationer af CO er farligt at indånde. CO-indholdet i røggassen må ifølge Miljøstyrelsens vejledning /ref. 64/. ikke overstige 0,05% for halmfyrede varmeværker. Mange flisværker har samme krav i deres miljøgodkendel- Træ til energiformål Side 43

8 se. Under normal drift kan dette overholdes på de flisfyrede varmeværker, men i forbindelse med opstart, meget vådt brændsel og andre usædvanlige driftssituationer, kan der opstå problemer. Kuldioxid (CO 2 ) Udledning af CO 2 til atmosfæren er problematisk, da CO 2 menes at være en væsentlig årsag til drivhuseffekten. Ved forbrænding af flis og andre træbrændsler udvikles der ikke mere CO 2, end der er forbrugt (bundet) under træets vækst. Endvidere udvikles der ved forbrænding samme mængde CO 2, som ved den forrådnelsesproces, der i sidste ende er det uundgåelige alternativ til en energimæssig anvendelse af træet. Flis betragtes således som CO 2 -neutral. Svovldioxid (SO 2 ) Svovl fra forbrænding af flis stammer fra svovlforbindelser, der er optaget af træet under væksten. Forbrænding af flisen ændrer derfor ikke den samlede mængde svovl, der findes i miljøet, men den medfører, at den svovl, som udsendes med røgen, bidrager til miljøbelastningen af luften. Rent træ fra skovbruget indeholder dog kun en meget begrænset mængde svovl. Under forbrændingen vil omkring 75% af svovlen i træet blive bundet i bundog flyveasken, så det kun er de resterende 25%, der ender som SO 2 i røggassen /ref. 68/. Analyser af svovlindholdet i brændselsflis viser i mange tilfælde værdier som er under laboratorieudstyrets detektionsgrænser. Gennemsnittet af en række analyser viser et svovlindhold på ca. 0,05% svovl (vægt % i forhold til brændslets tørstofindhold) /ref. 67/. Fyring med flis på varmeværker giver meget mindre SO 2 -udslip end den fuelolie eller kul, flisen ofte erstatter. Er alternativet naturgas, og er den uden svovlindhold på produktionsstedet, vil der ikke være nogen SO 2 -fordel ved flisfyring. Kvælstofoxider (NO x ) Ved forbrænding af flis dannes der nogenlunde lige så store mængder NO x, som ved forbrænding af andre brændsler. NO x er summen af NO og NO 2. Dannelsen af kvælstofoxider sker ud fra luftens og brændslets indhold af kvælstof. Både brændslets indhold af kvælstof og udformningen af anlæggets forbrændingskammer spiller en væsentlig rolle for dannelsen af NO x. Af vigtige parametre for lav NO x - dannelse kan nævnes: Lavt kvælstofindhold i brændsel. Trinopdelt forbrænding med lavt luftoverskud i første trin /ref. 69/. Lav flammetemperatur. Recirkulation af røggasser. Andre forurenende stoffer Ud over partikler, SO 2,NO x og CO kan røggasser indeholde andre forurenende stoffer som polyaromatiske kulbrinter (PAH), dioxiner, klorbrinte (HCl) m.fl. PAH er en fællesbetegnelse for en række kemiske stoffer, der består af kulstof og brint. De opstår ved dårlig forbrænding. En del af dem er giftige (nogle endog kræftfremkaldende) og bør derfor undgås. Siden 1985 er der foretaget flere undersøgelser, der alle viser, at der er en nøje sammenhæng mellem dannelsen af PAH og CO. Lavt CO-indhold og lavt PAH-indhold følges ad /ref. 70/. Klorbrinte (HCl) bidrager ligesom svovldioxid til forsuringen, men kondenseres hurtigere (til saltsyre) og kan derfor lokalt medvirke til skader især på materialer, men også på planter. Udsendelsen af HCl afhænger dels af flisens beskaffenhed (flis fra kystnære skove indeholder salt fra havgus), dels af forbrændingsbetingelser og røggasrensningen, herunder kondensering, der fjerner en betydelig del af røggassens HCl. Støj Varmeværket skal overholde miljømyndighedernes vilkår om begrænsning af støj - jævnfør Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 /1984 /ref. 71/. Støjbelastningen skal måles eller beregnes efter Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6/1984 /ref. 72/ henholdsvis nr. 5/1993 /ref. 73/. Hvis værket ligger nær et villaområde, vil støjgrænserne her normalt være: 45 db(a) i dagperioden (hverdage kl og lørdage kl ) 40 db(a) i aftenperioden (hverdage kl , lørdage fra kl og søn- og helligdage kl ) 35 db(a) i natperioden (alle dage fra kl ) Støjgrænserne varierer for forskellige områdetyper og må ikke overskrides i noget punkt i naboområderne. Hvis værket således ligger i et industriområde, hvor støjgrænsen er 60 db(a) i alle perioder, kan det ofte være støjgrænserne i et lidt fjernere villaområde, der er afgørende. Støjen kommer primært fra ventilatorer og luftindtag eller -afkast (herunder skorstenen), men også fra andre maskiner (kompressorer, kraner, transportbånd, snegle og hydraulikanlæg) samt fra al trafik på værkets grund. I de fleste områdetyper er støjgrænsen lavest om natten, og det vil derfor normalt være denne, der er dimensionerende. Imidlertid kan for eksempel leverancer af brændsel ofte give problemer, selvom det foregår i dagperioden, hvis værkets indkørsel er uheldigt placeret. Det er vigtigt allerede på planlægningsstadiet at tage højde for støjforholdene, idet efterfølgende støjdæmpning ofte er meget bekostelig, ligesom driftsrestriktioner (f.eks. om at undgå al kørsel uden for dagperioden) kan være problematiske. Det er i dag muligt at forudberegne støjen i omgivelserne, således at der kan stilles garantikrav til leverandører, som sikrer, at støjgrænserne ikke overskrides. Brandsikkerhed I forhold til tørre brændsler er der mindre brandrisiko ved fyring med skovflis. Visse sikkerhedsforskrifter skal dog stadig overholdes. I brændselssystemet skal der være lufttæt adskillelse, således at ild ikke kan brede sig baglæns fra forbrændingskammeret til lageret. Ved de fleste anlæg indrettes indfyringssystemerne således, at der umiddelbart før forbrændingskammeret findes en lufttæt prop af flis samt et automatisk sprinklersystem. Side 44 Træ til energiformål

9 Risikoen for røggaseksplosioner fordrer opmærksomhed. Uforbrændte gasser i et uheldigt blandingsforhold med atmosfærisk luft kan give særdeles kraftige eksplosioner, hvis der f.eks. ved overtryk i forbrændingskammeret er sluppet gasser ud i kedelrum eller indfyringssystem. Røggaseksplosioner kan også ske inde i forbrændingskammeret, hvis brændslet f.eks. ved et driftsstop ligger og ulmer med for lidt atmosfærisk luft, og der så pludselig tilføres luft. I flislageret skal man være opmærksom på risikoen for selvantændelse. Her er oplagringshøjden, flisens alder, vandindhold og adgangen til luft meget afgørende parametre. Ved fyring med træpiller og tørt træaffald er der fare for støveksplosion i lager og indfyringssystem. Her indbygges brandslukningsudstyr umiddelbart før kedlen. Faren for brand i brændselslageret er også en risiko med piller. Styring, regulering og overvågning Styring, regulering og overvågning af værket kaldes under ét SRO-systemet. Systemet er bygget op over to computere: En PLC (Programmerbar Logisk Control), der indsamler driftsdata fra anlægget samt styrer anlægget til fastlagte driftsværdier. En almindelig computer, der viser driftspersonalet de aktuelle data fra PLC en på et skærmbillede. Via computeren kan de valgte driftsværdier i PLC en ændres. Systemet er opdelt i de tre hovedfunktioner, der dækker følgende: Styringen sørger for, at hele processen forløber i en forudbestemt rækkefølge. Reguleringen sørger for, at valgte værdier for tryk, temperatur mv. overholdes. Overvågningen giver alarm ved fejlfunktioner. Med SRO-anlæggene bliver automatisk drift mulig, således at permanent bemanding er unødvendig. Ved driftsforstyrrelser tilkaldes personalet via fjernovervågning over telefonnettet. I værste fald startes automatisk en oliekedel, der overtager varmeforsyningen. Bemanding på værket Den nødvendige bemanding på værket afhænger naturligt af graden af automatisering, omfanget af egen flishåndtering, værkets alder etc. Enkelte mindre værker er indrettet således, at der heller ikke i dagtimerne er fast bemanding på værket. Gennem tilkaldevagt over telefon og daglige driftstilsyn, kan driftslederen have andet arbejde ved siden af. Som udgangspunkt kan regnes med, at anlæg fra ca. 1,5 MW til 5 MW kræver ca. 1-2 mandår til drift. Over 5 MW kræves ca. 2-3 mandår til drift. Anlægsopbygningen er meget afgørende for vedligeholdelsesopgavernes omfang. Sikkerhed Sikkerhed på varmeværket omfatter brandsikkerhed og personsikkerhed. Værket skal inden ibrugtagning godkendes af de lokale brandmyndigheder. Personsikkerheden på værket skal godkendes af Arbejdstilsynet. Den omfatter sikkerhed mod skoldning, forbrænding, forgiftning med røggasser og støv samt mod skader fra kraner og andet maskinudstyr. Organisationsformer Flisfyrede varmeværker kan etableres som: Millioner kroner (niveau 1997) MW ydelse kedel + røggaskøler A.m.b.a. - andelsselskab med begrænset ansvar ApS - anpartsselskaber A/S - aktieselskab Offentligt ejede selskaber De flisfyrede fjernvarmeværker i Danmark er typisk organiserede som et lokalt brugerejet selskab organiseret i et A.m.b.a., hvor alle tilsluttede forbrugere på fjernvarmenettet er tilknyttet selskabet. Ejerne hæfter kun med deres indskud, og alle stilles lige i forhold til hinanden. Desuden er selskabsformen kendt af mange i forvejen. Næsten alle flisvarmeværkerne i Danmark er privatejede A.m.b.a. selskaber. Organisationsformen for de brugerejede selskaber er demokratisk, idet alle forbrugere gennem generalforsamlingen har mulighed for at deltage i varmeværkets beslutningsprocesser. Enkelte værker ejes og drives af kommunen. Man kan også vælge et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), hvor deltagerne ligeledes kun hæfter med den tegnede kapital. Investering og drift Til illustration af driftsøkonomien følger her et eksempel for et tænkt 2 MW flisfyret varmeværk, der etableres helt fra grunden som et såkaldt barmarksprojekt. Hermed menes en by, hvor der både etableres et nyt værk og et komplet fjernvarmenet til forsyning af forbrugerne. Flisprisen er sat til 36 kr./gj og olieprisen til 95 Figur 23: Anlægspriser for flisfyrede fjernvarmeværker i 1997 prisniveau i Danmark. Punkterne viser de enkelte anlægspriser, mens linjen viser en tilnærmet prisformel /ref. 28/. Træ til energiformål Side 45

10 Det er hos Energistyrelsen muligt at søge om tilskud til barmarksprojekter efter CO 2 -lovgivningen /ref. 57/. Investeringen er følgende: mio. kr. Varmeværk inkl. grund mv. 6,8 Gadenet og rådgivning 10,0 Stikledninger 4,0 Husinstallationer 4,0 Uforudsigelige udgifter 1,0 Samlet anlægsomkostning 25,8 Tilskud fra Energistyrelsen 4,4 Lånebehov 21,4 foto: biopress/torben skøtt Trustrup-Lyngby Varmeværk på Djursland er et barmarksprojekt etableret i kr./gj. Alle beløb i eksemplet er uden moms. Anlægsinvestering I rapporten Anlægs- og driftsdata for flisfyrede varmeværker /ref. 28/ er indsamlet oplysninger om anlægspriser for grund, byggemodning, bygninger, maskininstallation og projektering. Alle priser er henført til 1994-niveau, så de er sammenlignelige. Kurven på figur 23 viser fremskrevne 1997-priser for de enkelte værker i forhold til den samlede installerede effekt på fliskedel og røggaskondensator. I et nyt projekt er det vigtigt at komme godt fra start. Derfor skal mindst 80% af de tidligere oliefyrskedler samt alle offentlige storforbrugere med i startåret. Offentlige storforbrugere er kommunekontorer, skoler, idrætshaller mv. Industrivirksomheder og liberale erhverv får modsat tidligere ikke refusion af energi- og miljøafgifter i forbindelse med rumopvarmning og er derfor også en målgruppe. Eksemplets data er: 260 enkeltforbrugere MWh/år 10 storforbrugere MWh/år Tab i fjernvarmenet 30% Varmeproduktion MWh Varmeproduktion på flis 93% Varmeproduktion på olie 7% Maks. effektbehov 3 MW Fliskedlens effekt 2 MW Årsvirkningsgrad, flisfyr 100% Årsvirkningsgrad, oliefyr 80% For en by med tætliggende huse er nettabet i et år med ca ELOgraddage ca. 30%. Hvis husene ligger spredt eller mindre byer forbindes via en transmissionsledning stiger nettabet til over 35%. Anlægsinvesteringen kan belånes fuldt ud med indexlån. Det er en lånetype, hvor de årlige ydelser øges i takt med inflationen. Det har været en billigere lånetype end almindelige serie- eller annuitetslån, så længe inflationen er under 7% p.a. Der redegøres nærmere for strukturen i indexlån i følgende referencer /ref. 74, 75/. Realrenteafgiften på indexlån, der blev indført med Pinsepakken i foråret 1998, forventes at blive afgørende for, om denne lånetype fortsat vil være attraktiv til finansiering af nye varmeværker. Driftsudgifter og indtægter Værkets indtægter kommer fra varmesalget og er fordelt på faste bidrag og forbrugsbetaling for varmen. Tariffen for varmesalg til forbrugerne kan f.eks. være: Forbrugsbetaling 350 kr./mwh Abonnementsbidrag kr. Effektbidrag, private 30 kr./m 2 Effektbidrag, erhverv 30 kr./m 2 Dertil kommer moms. For en privatforbruger i et hus på m 2 med et gennemsnitsforbrug på 17,5 MWh/år (svarende til ca liter olie) vil det give en årlig opvarmningsudgift på kr Denne udgift svarer nogenlunde til driftsudgifterne ved oliefyring: olie, skorstensfejning og vedligeholdelse. Denne tarif vil give følgende indtægter: Indtægterne er: tusinde kr. Salg af varme, MWh Abonnementsbidrag, 270 stk. 270 Effektbidrag, private Effektbidrag, erhverv 350 Samlet indtægt Side 46 Træ til energiformål

11 Udgifterne er: tusinde kr. Køb af skovflis, 36 kr./gj Køb af olie, liter 295 Vedligeholdelse, værk 130 Vedligeholdelse, net 200 Elforbrug 85 Vand og kemikalier mv. 30 Øvrige omkostninger 70 Personale, administration 500 Afskrivninger over 20 år Afskrivning på indeksering 21 Renter og bidrag 570 Udgifter i alt Nettoresultat 61 M.h.t. regnskabspraksis giver en lineær afskrivning med lige store beløb per år et mere retvisende billede af anlæggets værdiforringelse end den anden praksis, hvor afskrivning sættes lig med afdrag på lån. Ved sidstnævnte praksis vil man få stigende udgifter, efterhånden som afdragene øges gennem afdragsperioden. Indeksering af afdrag er udgiften til den årlige opskrivning af afdragene med nettoprisindekset. Restgælden opskrives ligeledes med nettoprisindekset. Denne post bogføres i en kursreguleringsfond under egenkapitalen /ref. 75/. Myndighedsgodkendelse Det skal så tidligt som muligt i sagsforløbet undersøges, om lokale miljøog byggerestriktioner eller fredningsbestemmelser er hindrende for et nyt eller ombygget værk. For at kunne etablere et fjernvarmeværk skal der indhentes følgende godkendelser fra myndighederne: Byggetilladelse Godkendelse af projektforslag efter varmeforsyningsloven Miljøgodkendelse Eventuelt lokalplan Forholdene vedr. myndighedsgodkendelse er nærmere beskrevet i /ref. 76/. Træ til energiformål Side 47

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

18. Energi og miljøforhold

18. Energi og miljøforhold 18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer,

Læs mere

Fjernvarmeværker. varmt vand) samt ledningstabet i nettet.

Fjernvarmeværker. varmt vand) samt ledningstabet i nettet. 7. Fjernvarmeværker foto: biopress/torben skøtt Sabro Halmvarmeværk vest for Århus. Værket er bygget i 1991 og er på 3,2 MW. Til højre på billedet ses halmlageret. Til venstre ses kedelhus, kontrolrum,

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing

Læs mere

Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis

Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Slutrapport fra Elsamprojekt i juni 2000. 1. Indledning Varmegenvinding

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

11. Mindre træpilleanlæg

11. Mindre træpilleanlæg 11. Mindre træpilleanlæg Moderne træpillefyrede anlæg er indrettet til automatisk drift, således at brændselstilførsel og regulering af forbrændingen kræver et minimum af manuel indgriben. Derfor har træpillefyr

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

Egedal Fjernvarme A/S Annekset Stenløse Rådhus Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Ansøgning om miljøtilladelse til etablering af nyt 2,2 MW træpille fyret kedelanlæg ved Egedal Varmeværk, Dam Holme 4B, 3660

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

REFO FullFlex Turn-Key

REFO FullFlex Turn-Key REFO FullFlex Turn-Key Modulære Biomasse Varme & El Løsninger November 2013 Indhold 1. Introduktion... 3 2. REFO FullFlex Turn-Key... 3 2.1. REFO FullFlex Turn-Key 900kW Konfiguration... 4 2.2. REFO 300

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler.

Notatet omfatter sammenligning af 3 typer anlæg for forskellige biobrændsler. Tillægsnotat Vaarst-Fjellerad Kraftvarmeværk a.m.b.a. Vedr.: Beregning på 1 MW Biomassekedler Dato: 20. januar 2015 1 Indledning Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har besluttet, at de 50 dyreste kraftvarmeværker

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring

1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring Videncenter for Halm- og Flisfyring 1986-2002 Afsluttende rapport Bilag 1 1. Spørgsmål til og svar fra Videncenter for Halm- og Flisfyring En af Videncentrets mest betydende kontaktflader udadtil har været

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN

ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN Stokerfyr til korn og træpiller. ANLÆG TIL TRÆPILLER OG KORN December 2008 Et stokerfyret biobrændselsfyr til træpiller eller korn koster fra 50.000 kr. og opefter afhængig af effektstørrelse, fabrikat,

Læs mere

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme.

Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Ledelsesberetning 2011/2012 for Sydlangeland Fjernvarme. Velkommen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne byde velkommen til den 19. ordinære generalforsamling for Sydlangeland Fjernvarme. Første punkt på

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16 Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis Biobrændsel HPK Stokerkedel til træpiller eller træflis Virkningsgrad > 9 % Opfylder kravene i EN 0.5 - klasse 5 Modulerende drift fra 0-00% Mulighed for brug af fastbrændsel Automatisk rensning af røgrør

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

9. Kraftvarme- og kraftværker

9. Kraftvarme- og kraftværker 9. Kraftvarme- og kraftværker I 1986 indgik den danske regering en energipolitisk aftale, der bl.a. indebar, at der frem til 1995 skulle bygges decentrale kraftvarmeværker med en samlet elektrisk effekt

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Manual NBE Pellets Systems. Bio-comfort

Manual NBE Pellets Systems. Bio-comfort Bio-comfort MONTERINGS VEJLEDNING El tilslutning. Styringen forsynes gennem en Overkog-sikring ( DTO ) monteret på kedlen. Termostat delen bruges ikke. Montering i kedlen: 1. Kontroller at brænderen ikke

Læs mere

Hvorfor Biobrændsler?

Hvorfor Biobrændsler? Hvorfor Biobrændsler? CO2 neutralt brændsel Fornybar ressource Indenlandsk ressource (DK+EU) Billigt brændsel (privatøkonomisk) Billigt brændsel (samfundsøkonomisk) Miljøvenligt ved spild/udslip af brændsel

Læs mere

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5 Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

12. Blokvarmecentraler

12. Blokvarmecentraler 12. Blokvarmecentraler Ved blokvarmecentraler forstås træpilleanlæg, der kan forsyne en eller flere større bygninger med varme. Eksempler kunne være hoteller, kursuscentre, service- og industrivirksomheder,

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand

Fordele. Varme frem Olietank Varme retur. Koldt vand Energiløsning UDGIVET JULI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af oliekedel I et hus med en ældre oliekedel bør det først undersøges, om det er muligt at skifte til varmepumpe, gasfyr eller fjernvarme.

Læs mere

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,

Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk

Læs mere

PANNEX BIO 18. Trinløs modulerende. VVS-Grossisten ApS - Industrivej 61 DK 7080 Børkop Tlf.: +45 7241 4141 Fax.: +45 7241 4199 www.vvs-grossisten.

PANNEX BIO 18. Trinløs modulerende. VVS-Grossisten ApS - Industrivej 61 DK 7080 Børkop Tlf.: +45 7241 4141 Fax.: +45 7241 4199 www.vvs-grossisten. PANNEX BIO 18 Trinløs modulerende VVS-Grossisten ApS - Industrivej 61 DK 7080 Børkop Tlf.: +45 7241 4141 Fax.: +45 7241 4199 www.vvs-grossisten.dk Tak fordi De valgte PANNEX BIO 18 pillebrænder fra VVS

Læs mere

SOLEN HAR MEGET AT GI

SOLEN HAR MEGET AT GI SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Huskeliste. Problemfri opvarmning med træpiller. Gode oplysninger og råd om biobrændselsanlæg og træpillefyring 2006

Huskeliste. Problemfri opvarmning med træpiller. Gode oplysninger og råd om biobrændselsanlæg og træpillefyring 2006 Huskeliste unplugged.dk Det er fordelagtigt at købe træpiller i den kvalitet, som Dansk Energi Brancheforening anbefaler. leveres på paller eller med lastbil, der stiller krav til bl.a. tilkørselsforhold,

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Notat. : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster, Notat Til Kopi til : Garry Keyes, Ørslev Kloster : Karl Krogshede, Skive Kommune Dato : 26. marts 2013 Udarbejdet af : Finn Yde Vedrørende : Vurdering af mulighed for fælles varmeforsyning i Ørslevkloster,

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

BREF-DAGEN. November 2013

BREF-DAGEN. November 2013 BREF-DAGEN November 2013 Burmeister & Wain Energy A/S Flemming Skovgaard Nielsen VP engineering Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegårdsvej 93A DK2820 Kgs. Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404

RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS 106-90 BETJENINGSVEJLEDNING Rev. A 010404 RAIS A/S Industrivej 20, 9900 Frederikshavn. Danmark Telefon 98 47 90 33 Telefax 98 47 92 91 E-mail: info@rais.dk Website: http://rais.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008

FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Kilde: www.kfhalmfyr.dk FYRINGSANLÆG TIL HALM December 2008 Et halmfyr koster fra 100.000 kr. og opefter afhængigt af effektstørrelse, fabrikat, model, udstyr mv. Mindre anlæg kan placeres i en eksisterende

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Skjern Papirfabrik A/S

Skjern Papirfabrik A/S Skjern Papirfabrik A/S Projektforslag vedrørende energiforbedringsprojekt, der skal levere overskudsvarme til Skjern Fjernvarme Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 24. juli

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Et kig ind i lager - og fyrrum

Et kig ind i lager - og fyrrum Pillelager og fyrrum Et kig ind i lager - og fyrrum Hvordan kommer mit varmesystem til at se ud? HDG sugesystem med HDG udmadersnegl Kedlens små dimensioner gør det muligt at opstille den selv på trange

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Kraftvarmeværket Randers VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere