Fjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fjernvarmeværker. Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg,"

Transkript

1 8. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde, har adgang til at blive tilsluttet. Anvendelsen af skovflis i fjernvarmeværker er øget markant, siden de første anlæg kom i drift i starten af 80 erne. Mens der i 1984 kun var tre flisfyrede fjernvarmeværker, er tallet i dag steget til ca. 50 værker. Flisforbruget er i samme periode vokset til ca rummeter om året svarende til en energimængde på ca TJ. Bagest i publikationen findes en oversigt over flisfyrede fjernvarmeværker i Danmark. Set i internationalt perspektiv er det et usædvanligt stort omfang, som anvendelsen af flis på fjernvarmeværker har fået i løbet af relativ kort tid. Kun i få andre lande, som eksempelvis Sverige, Finland og Østrig, har flis på fjernvarmeværker større udbredelse end i Danmark. Flisfyrede fjernvarmeværker etableres enten til afløsning af tidligere olie- eller kulfyrede fjernvarmeværker med et ældre tilsluttet fjernvarmenet eller som helt nyanlagte værker og net (barmarksprojekter). Fliskedlerne på de danske fjernvarmeværker ligger mellem 1 MW og 10 MW varmeydelse; gennemsnittet er 3,5 MW. Der ydes tilskud efter Lov om statstilskud til fremme af decentral kraftvarme og udnyttelse af biobrændsler /ref. 57/. Dette forbedrer selvsagt økonomien i disse projekter, og tilskuddet skønnes at være af stor betydning for den fortsatte udbygning af fjernvarmeforsyningen med biomasse. I barmarksprojekter startes helt fra grunden. Her skal samtidig etableres både varmeværk, fjernvarmenet og forbrugerinstallationer. Disse værker, der kræver en betydelig samlet investering, er typisk kommet i gang i mindre bysamfund, så her er fliskedlerne noget mindre end det nævnte gennemsnitstal på 3,5 MW. foto: biopress/torben skøtt Fjernvarmeværker Der findes 7-9 danske leverandører af nøglefærdige flisfyrede fjernvarmeanlæg, samt et stort antal virksomheder, der leverer mindre anlæg til gårde og institutioner samt dele til anlæg (se fabrikantliste). Erhvervsvirksomheder viser en stigende interesse for fjernvarme på biomasse. Det skyldes, at virksomhederne ikke længere kan fratrække energi- og miljøafgifter på rumvarme. Erhvervsvirksomheder har desuden mulighed for at hente støtte fra Energistyrelsen til anlægsinvesteringer i projekter, der fører til mindre udledning af bl.a. CO 2 /ref. 58, 59/. Valg af anlægsstørrelse Når størrelsen for et nyt flisfyringsanlæg på et fjernvarmeværk skal fastlægges, må fjernvarmenettets årlige varmebehov kendes. Det er også nødvendigt at vide, hvordan fjernvarmenettets varmebehov ændrer sig over døgnet og året. I /ref. 60/ findes en beskrivelse af, hvordan kedelstørrelsen fastlægges i forhold til fjernvarmenettets varmebehov. Fremgangsmåden er ens for halm- og flisværker, så eksemplet i /ref. 60/ kan direkte overføres til flisvarmeværker. Især for nye fjernvarmeværker er det vigtigt at være opmærksom på varmetabet fra fjernvarmenettet. I Danske Fjernvarmeværkers Forenings statistik fra 1995/96 er der oplysning om nettab for 19 flisvarmeværker. Det gennemsnitlige nettab i den periode var 26% med højeste nettab på 36% og laveste på 19%. Der var ca graddage i 1995/96. Korrigeres til et normalår bliver de 19 værkers gennemsnitlige nettab ca. 28%. Anlægsteknik Det typiske flisværk er bygget op omkring en fastbrændselskedel med trappe- eller vandrerist. Kedlen er udmuret med ildfast murværk for at holde forbrændingstemperaturen oppe med det relativt fugtige brændsel. Værkerne er bygget med en høj grad af automatisering, således at f.eks. indfyringssystemet af flis fra lager til rist sker ved hjælp af en computerstyret kran, der selv holder styr på lagerbeholdningen. Alle anlæggene er opbygget af samme hovedkomponenter: Brændselslager Kran eller anden flishåndtering Indfyringssystem Skoven flyttes lidt til byen, når et varmeværk som her i Ebeltoft har eget udendørs lager. Det giver fordele for både driften og økonomien, men kræver god afstand til boliger. Træ til energiformål Side 37

2 Forbrændingskammer og kedel Røggasrensning Røggaskondensering Skorsten Askehåndtering I det følgende beskrives i hovedtræk den teknik, der typisk anvendes på de flisfyrede fjernvarmeværker. Brændselslager Størrelsen af brændselslageret afhænger bl.a. af den leveringsaftale, som er truffet med brændselsleverandøren. Der bør dog altid kunne opbevares en flismængde svarende til minimum 5 døgns maksimalt forbrug af hensyn til drift i weekender samt forsyningssikkerhed under ekstreme vejrforhold. De fleste værker vælger at etablere et indendørs lager og overlade håndteringen af de større lagerpartier til flisleverandøren. Enkelte værker har dog også eget udendørs lager, og de vil i reglen kunne opnå en rabat fra flisleverandøren. Af hensyn til risikoen for selvantændelse lægges flisen op i højst 7-8 meters højde - dette gælder også for indendørs lager. Læs mere om flislagring i kapitel 3. Ved arbejde i flislageret kan der være risiko for at indånde allergifremkaldende støv og mikroorganismer som svampe og bakterier. Enearbejde i flissiloer må stærkt frarådes. Læs mere om arbejdsmiljø i afsnit 5.2. Håndtering af brændsel Værkets system til transport af flis fra lager til indfyringssystem er erfaringsmæssigt årsag til de fleste driftsproblemer. Det samlede transportsystem fra lager til kedel skal ses som en kæde, hvor driftssikkerheden for alle led er lige vigtige. Hele fjernvarmeværket stopper, hvis blot en enkelt del i transportkæden, f.eks. en kranwire, er defekt. Gummiged På værker med udendørs lager anvendes gerne en gummiged med stor skovl til transport af flis til det indendørs flislager. Krantransport Mellem det indendørs flislager og kedlens indfyringssystem er det almindeligt at anvende kran til transport af flis. Kranen er fleksibel, har høj kapacitet og er tillige det transportudstyr, som bedst tolererer dårlig fliskvalitet. Det er dog væsentligt, at kranens skovl monteres med tænder. Uden tænder er den vanskelig at fylde, og den kæntrer samtidig let ovenpå bunken. Til større anlæg er kranen tilmed relativ billig, mens det er for dyr en løsning til de helt små anlæg. Skrabegulv Hydraulisk skrabegulv bruges til udmadning fra firkantede siloer med plan bund, men er normalt ikke helt så teknisk velfungerende som kranløsningen. Skrabegulvet er relativt billigt og derfor særlig egnet til mindre anlæg (0,1-1 MW kedeleffekt). Kran Kedel Forbrændingskammer Multicyklon Røggaskondensering Runde siloer Runde siloer med roterende snegleudmadning frarådes til flis. Siloen er tidskrævende at fylde på grund af stor højde, og systemets mekaniske dele i bunden af siloen er svært tilgængelige ved reparation. Tekniske problemer opstår i reglen, når siloen er fyldt med flis. Før reparationer kan begyndes, må den først tømmes - manuelt eller i bedste fald med krangrab. Til træpiller er materiel fra korn- og foderstofbranchen ofte udmærket. Tragt Rist grafik: vølund systems a/s Indskubber Asketransport Skorsten Figur 21: I Thyborøn leveres fjernvarmen af en 4 MW flisfyret kedel. Anlæggets røggaskondensator yder ekstra 0,8 MW varme ved 50% vandindhold i flisen. Side 38 Træ til energiformål

3 Stokerfyring Særlig på mindre anlæg (0,1-1 MW kedeleffekt) indfyres flisen ofte med stokersnegl. På nogle anlæg ligger stokersneglen på tværs af ristens længderetning. Det giver en god fordeling af brændsel over hele ristebredden. foto: dk-teknik/henrik houmann jakobsen Dråbefang i frisk blå farve og isoleringskapper med blanke overflader udenpå røggaskondensatoren. Kedelcentralen på Græsted Varmeværk, der fremvises til en udenlandsk besøgende, fremstår så ren som en dagligstue. Snegletransportører Snegletransportører er billige i anskaffelse, men sårbare over for fremmedlegemer og stikkere. Generelt anbefales snegle i trug med påskruet låg frem for snegle lagt i lukkede rør. Årsagen til denne anbefaling forstås for alvor, hvis man blot en gang har prøvet manuel tømning af en snegl i et lukket rør, der er blokeret af stikkere eller fremmedlegemer. Tilsvarende kan det kaldes projekteringsfejl, hvis snegle indstøbes i gulve eller på anden måde placeres, så reparation og udskiftning gøres umuligt. Snegle skal som andre mekaniske transportører ses som en sliddel, hvor der skal være gode adgangsforhold til vedligeholdelse. Rigtigt dimensioneret er snegle en acceptabel løsning på mindre anlæg (0,1-1 MW kedeleffekt), men med mindre slidstål anvendes, vil almindelig slitage bevirke, at levetiden er relativ kort. Snegle anvendes sjældent som transportudstyr på større fjernvarmeværker. Båndtransportører Båndtransportører er ret ufølsomme over for fremmedlegemer. På dette punkt er de bedre end snegletransportører, men med mindre båndet har medbringere, kan båndtransportører ikke klare lige så store stigninger som snegle. Høj pris og støvgener (som kan medføre behov for inddækning) er båndtransportørens væsentligste ulemper. Luftbåren transport Flis er i almindelighed ikke egnet til transport i pneumatiske systemer. Har man rådighed over særlig ensartet flis, kan lufttransport dog være en mulighed, men energiforbruget til lufttransport er stort. Indfyringssystemer Der findes flere typer indfyringssystemer til flisfyrede kedler. Valget af indfyringssystem afhænger af anlæggets størrelse og eventuelle ønsker om anvendelse af andre faste brændsler end flis. Hydraulisk indskubning På mange værker anvendes dette ganske velfungerende system. Fra en tragt falder flisen ned i en vandret firkantet kasse, hvorfra hydrauliske indskubbere presser flisen ind på risten. Konstruktionen af systemet har afgørende betydning for dets driftssikkerhed. Rigtigt udformet, som det i dag ses i de fleste tilfælde, er det blandt de bedste løsninger til indfyring af flis. Tragt på rist Visse flisværker har en simpel tragt, der fordeler flisen på risten. Systemet, der kendes fra kulfyrede kedler med vandrerist, kræver, at flishøjden i tragten er så stor, at den virker som en lufttæt prop mellem indfyringssystem og kedel. Problemer med tilstopning i tragten kan afhjælpes ved en hensigtsmæssig udformning af tragten og til nød med mekaniske røre/skrabesystemer. Spreaderstoker Flisen kastes ind i forbrændingskammeret af en roterende tromle i en spreaderstoker. Kun enkelte værker anvender systemet. Pneumatisk stoker Flisen blæses ind i forbrændingskammeret og falder ned på risten. Spreaderstokere og pneumatiske stokere bruges ofte ved forbrænding af flis med højt vandindhold. Forbrændingskammer Flisen føres ind til forbrænding på risten i forbrændingskammeret, der ofte ligger lige under kedlen. De hyppigst forekommende typer af riste i flisfyrede anlæg i fjernvarmestørrelsen er trapperist/skrårist og kæderist/vandrerist. På begge ristetyper tilføres den primære forbrændingsluft nedefra og op gennem risten. Trapperisten har den fordel, at flisen vendes rundt ved faldet over trappetrin, hvilket forbedrer lufttilførsel og udbrænding. Vandreristen kendes fra kulfyrede anlæg. Her ligger flisen stille i et jævnt lag, hvis tykkelse bestemmes af en brændselsskyder. Under forbrændingen bevæger risten og flisen sig mod askefaldet. Luft til forbrændingen tilføres af luftblæsere som primær- og sekundærluft (se kapitel 6). Træ til energiformål Side 39

4 For at forbrænde fugtig flis er forbrændingskammeret udstyret med en ildfast udmuring, der sikrer en høj forbrændingstemperatur samt tændbuer, der stråler varme ned på flisen. Mængden og udformningen af udmuringen har stor betydning for forbrændingskvaliteten ved våde brændsler. Fyres i stedet med tørre brændsler, f.eks. træpiller, er udmuring ikke til gavn, snarere tværtimod. Forbrændingstemperaturen vil da blive for høj med risiko for dannelse af sod i røggassen og slagger på risten. Derfor må brændselstypen og brændslets vandindhold være fastlagt, før der vælges fyringsanlæg. Forbrændingskvalitet I kapitel 6 er kravene til god forbrændingskvalitet udførligt beskrevet. Disse krav kan kort sammenfattes til De 3 T er (Temperatur, Turbulens og Tid). Temperaturen skal være tilstrækkelig høj, så tørring, afgasning, og forbrænding kan foregå effektivt, der skal være en effektiv opblanding af luft og brændbare gasser (turbulens), og endelig skal der være plads og tid til, at gasserne kan nå at udbrænde, inden de afkøles for meget af kedelvandet. Kedel Fra forbrændingskammeret ledes røggasserne til den del af kedlen, hvor varmen afgives til det cirkulerede kedelvand. På de fleste anlæg er kedlen anbragt oven på risten. Røgen strømmer inde i røgrørene, der vandkøles på ydersiden. På mindre anlæg kan forbrændingsdel og kedel være helt adskilt, idet flisen forbrændes i et separat forfyr, hvorfra røggassen ledes ind i kedlen. I selve kedlen eller som en sektion efter denne kan en economizer være installeret, som køler røgen ned til en temperatur omkring 100 C. Den øgede afkøling forbedrer virkningsgraden. Kedelrummet skal være stort nok til, at reparationer og almindelig vedligeholdelse, herunder kedelrensning, kan foregå hensigtsmæssigt. Bygningskonstruktionerne omkring kedlen skal være indrettet således, at rensning af kedlens røgrør og udskiftninger af rør kan finde sted. Af hensyn til kedlens holdbarhed er det væsentligt, at temperaturen af returvandet til kedlen er tilstrækkelig høj. Det anbefales at holde en returvandstemperatur på mindst C for at mindske korrosion af især røgrørene. Blandt flisværkerne ses store udsving i levetiden for røgrør. Foruden driftstemperaturen spiller også driftsmønsteret, brændslet, forbrændingskvaliteten og materialevalget en væsentlig rolle for kedlens levetid. Røggasrensning - flyveaske Flyveasken er den del af asken, der følger med røggasserne gennem kedlen. Røggasrensningen drejer sig først og fremmest om at nedsætte mængden af flyveaske, der udsendes gennem skorstenen. Emission af andre stoffer omtales senere i kapitlet. Flyveasken transporteres fra røggasrensningen til det øvrige askesystem i snegle. Udskilningen af flyveaske fra røggassen kan ske med multicyklon, posefilter eller anden teknik til røggasrensning. Flyveasken fra træforbrænding består hovedsagelig af forholdsvis store partikler, som kan tilbageholdes ved rensning med multicyklon. De fleste værker har multicykloner installeret. Et veldimensioneret anlæg kan rense ned til ca. 200 mg/m 3 n /ref. 61/ (1 m 3 n er en normalkubikmeter, Forøget varmeydelse i procent Røggastemperatur C 55% vand 50% vand 45% vand 40% vand dvs. en kubikmeter gas omregnet til normaltilstanden 0 C og 1 bar). Multicykloner, der er billige i anskaffelse og vedligeholdelse, anvendes til forrensning før røggaskondenseringsanlæg. Posefiltre kan rense ned til et niveau på mg/m 3 n. Posefiltre tåler normalt kun røgtemperaturer op til ca. 180 C. For at undgå at gløder og gnister havner i posefiltret, skal røggassen have passeret cykloner eller et faldkammer før posefiltret. Posefiltret udkobles automatisk, hvis maksimumtemperaturen eller hvis en maksimumværdi for iltindholdet i røggassen overskrides. Elektrofiltret giver som posefiltret en god rensning, men er noget dyrere at installere i de relativt små flisfyrede anlæg. Driftsudgifterne er dog lavere end ved posefiltre. Pose- og elektrofiltre har i dag ikke nogen større udbredelse i flisfyrede fjernvarmeanlæg. Røggaskondensering Røggaskondenseringsanlæg er blevet almindelige på nye og eksisterende anlæg. Det er en teknik, der både renser røgen for partikler til et niveau næsten svarende til posefiltre og samtidig øger anlæggets virkningsgrad. Hovedparten af de flisfyrede fjernvarmeværker i Danmark er enten født med eller har fået installeret røggaskondenseringsanlæg i forbindelse med kedelanlægget. 30% vand 10% vand Figur 22: Røggaskondensering forøger anlæggets varmeydelse og virkningsgrad. Her ses hvordan merydelsen afhænger af røgtemperaturen og flisens vandindhold. Side 40 Træ til energiformål

5 foto: dk-teknik/henrik houmann jakobsen I askecontaineren til venstre samles flyveaske fra cyklonen, mens der i den store container opbevares bundaske fra fyringsanlægget. Træ indeholder brint som de fleste andre brændsler. Sammen med ilt fra luften omdannes brinten ved forbrænding til vanddamp, og vanddampen indgår i røggassen sammen med de andre forbrændingsprodukter. Den flis, som anvendes på fjernvarmeværker, har typisk et vandindhold på 40-55% af totalvægten. Ved forbrændingen bliver det også til vanddamp i røggassen. Røggassens indhold af vanddamp er interessant, fordi den repræsenterer en uudnyttet energimængde, der kan frigøres ved kondensering. Energimængden, som teoretisk kan frigives ved at kondensere vanddampen, er lig fordampningsvarmen for vand plus den termiske energi fra nedkølingen. Når røggassen køles ned under dugpunkttemperaturen, begynder vanddampen at kondensere. Jo længere røgen køles ned, des større vandmængde kondenseres, og den frigivne varmemængde øges. Alene sænkningen af temperaturen fra anlæggets normale røgtemperatur til dugpunkttemperaturen giver naturligvis en forøget varmeydelse. Virkningen bliver dog først rigtig stor, når kondenseringen begynder, og fordampningsvarmen frigives. Det forløb kan iagttages i figur 22. Figuren viser den forøgede varmeydelse i procent, som kan opnås ved at sænke røgtemperaturen. Den normale driftssituation, som procenterne er beregnet ud fra, er en røgtemperatur på 130 C og en CO 2 % på 12. De forskellige linier i figuren illustrerer forskellige værdier for flisens indhold af vand i % af totalvægten. Kurverne viser den teoretiske forbedring af virkningsgraden, der kan beregnes ud fra vandindholdet og røgtemperaturen. De praktiske erfaringer fra kondenseringsanlæg, der er i drift, viser, at der også i praksis opnås højere virkningsgrad /ref. 62/. Således er årsvirkningsgraden for næsten alle anlæg over 100% (baseret på brændslets nedre brændværdi, der ikke medregner kondensationsvarmen). Til køling af røggassen bruges returvandet fra fjernvarmenettet. Vandet skal være så koldt som muligt. Røggaskøleren er derfor den enhed, som vandet først passerer, når det kommer retur fra nettet. Kondensat Kondensatet består af vand med et mindre indhold af støvpartikler og organiske forbindelser stammende fra eventuel ufuldstændig forbrænding. Desuden er der et mindre indhold af mineral- og tungmetalforbindelser samt klor og svovl. ph-værdien for kondensatet varierer meget fra anlæg til anlæg og også efter driftssituationen. En typisk værdi ligger mellem 6-7, men der er målt ph-værdier fra 2,7 til over 8. Kondensatets indhold af støvpartikler påvirker ph-værdien kraftigt. Med stort partikelindhold måles høje værdier af ph - d.v.s. flyveasken virker basisk, og langt den største del opløses i kondensatet. Kun ca. 10% består af uopløselige partikler. Kondensatet skal behandles, inden det bortledes. Træets indhold af mineraler og tungmetaller, som f.eks. cadmium, der er optaget under væksten i skoven, koncentreres i kondensatet, og kan nå et niveau, der overskrider grænseværdierne for udledning. Undersøgelser har vist, at den store mængde cadmium i kondensatet findes i partiklerne i kondensatet og ikke på opløst form i vandet. Ved filtrering kan partiklerne fjernes fra kondensatvæsken, så dennes indhold af cadmium bringes under grænseværdierne for udledning /ref. 63/. Derfor installeres i øjeblikket på stadigt flere værker forskellige former for filtreringsudstyr til udskilning af kondensatets partikler. Efter denne behandling og neutralisering ledes kondensatet almindeligvis til det kommunale afløbssystem. Når røggassen forlader røggaskondensatoren bør den til sidst passere gennem et effektivt dråbefang til opsamling af medrevne dråber, så disse ikke bringes videre til røgrør og skorsten. Første forudsætning for succes med røggaskondensering er en returløbstemperatur i fjernvarmesystemet, der er så lav, at dampen i røggassen kan kondenseres. Desuden må anvendes brændsel med højt vandindhold. Vådere brændsel giver bedre økonomi! Dette gælder dog kun så længe, at vandindholdet ikke er så stort, at forbrændingen bliver ufuldstændig. Skovflis med et vandindhold mellem 40 og 50% er ideelt til anlæg med røggaskondensator. Installation af røggaskondensering kan i mange tilfælde spare installation af anden udrustning til røgrensning. Hvis installation af et posefilter kan undgås, kan besparelsen herved ofte betale investeringen i røggaskondenseringsenheden, så den forøgede virkningsgrad fås uden afholdelse af ekstra faste omkostninger. Træ til energiformål Side 41

6 Skorsten Før skorsten og røggaskondensator er monteret en røgsuger, der skaber undertryk overalt i fyringsanlæggets røgveje. En styring er monteret, så røgsugeren i samspil med forbrændingsluftblæserne konstant holder et bestemt undertryk i kedlens fyrboks. Røgsugeren trykker derefter røggassen ud i røggaskondensatoren og skorstenen. Skorstenens højde må i hvert enkelt tilfælde fastlægges ud fra miljømyndighedens krav. Der er mere at læse om skorstenshøjder i /ref. 64/. På anlæg med røggaskondensering skal skorstenen være indrettet således, at tæringsskader undgås, dvs. at der skal anvendes glasfiber eller rustfrie materialer. Sodnedfald fra skorstene på anlæg med røggaskondensering giver besvær på nogle værker. Røgen er mættet af vanddamp. Den indeholder også opløste salte og måske urenheder fra røggaskondensatet, der kan lejre sig i skorstenen. Sodnedfaldet opstår, når aflejringerne i skorstenen går løs og medrives af røggasstrømmen. Effektive dråbefang, lave hastigheder i skorstenen og eventuelt montering af et spulesystem i skorstenen anbefales som afhjælpning /ref. 65/. kerne at overholde bekendtgørelsen, og anvendelsen af asken har derfor i høj grad været baseret på dispensationer fra Miljøstyrelsen og tilladelser fra amtet. Hvis der ikke gives dispensation, skal asken deponeres på en kontrolleret losseplads. På sigt er det dog ikke holdbart at basere affaldsbortskaffelsen på dispensationer, og derfor flyttes reguleringen over i en selvstændig bekendtgørelse, som for tiden foreligger i en høringsudgave. Den kommende bekendtgørelse, Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål bygger på betragtningen om, at halm- og flisaske bør kunne tilbageføres til de arealer, hvor halmen og flisen kommer fra. Hvis halmen eller flisen blev liggende på marken eller i skoven, ville tungmetallerne forblive i jorden. Når halmen eller flisen afbrændes, vil tungmetal- Kategori Beskrivelse Askehåndtering Flis indeholder 0,5-2,0% af tørvægten i form af ubrændbare mineraler, som bliver til aske efter forbrændingsprocessen. Asken håndteres automatisk på alle fjernvarmeværker. Det manuelle arbejde i forbindelse med askesystemet er begrænset til almindelig driftstilsyn og indgriben ved driftsforstyrrelser. Træaskens sammensætning betyder, at slaggedannelse ikke er et udbredt fænomen på flisfyrede varmeværker. Fra risten falder asken ned i en askesnegl eller andet askeopsamlingssystem. Slammet fra røggaskondensatet indeholder en stor del af flisens tungmetaller og samles for sig til senere deponering. Askesystemet kan være indrettet som vådt eller tørt. Et vådt askesystem er både effektivt som vandlås til hindring af falsk lufttilførsel til kedlen, og slukker samtidig glødende aske. En ulempe er den tungere aske i containeren, og korrosionen fra den våde aske. Afhængigt af flisforbruget tømmes containerne fra ca. 1 gang hver 14. dag til 1 gang hver tredje måned. Maks. Cd-indhold (mg Cd/kg TS) Maksimal udbringningsmængde (tons TS/ha/år) H1 Halmaske, blandet 5 0,56 H2 Halmaske, blandet 2,5 1,12 H3 Halmaske, bundaske 0,5 5,6 F1 Flisaske, blandet 15 0,19 F2 Flisaske, blandet 8 0,35 F3 Flisaske, bundaske 0,5 5,6 H+F Blandet halm- og flisaske 5 (som H1) 0,56 Tabel 14: Grænseværdier for cadmium samt maksimalt tilladte udbringningsmængde ifølge Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål, høringsudgave. TS står for tørstof. Bortskaffelse Asken indeholder brændslets uforbrændte bestanddele, herunder en række næringsstoffer som kalium, magnesium og fosfor og kan derfor benyttes som gødning i skoven, hvis ikke indholdet af andre stoffer, som er problematiske for miljøet, er for højt. Når biomasseaftalen er fuldt implementeret i år 2005, vil der produceres i størrelsesordenen 80 til tons biomasseaske årligt. Med så store mængder aske er det vigtigt, at der findes en fornuftig og miljømæssigt forsvarlig anvendelse, hvor askens indhold af næringsstoffer udnyttes bedst muligt. Anvendelse af asken i jordbruget kræver tilladelse fra amtet. Sagerne behandles i skrivende stund (primo 1999) efter Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål /ref. 66/. Denne bekendtgørelse er imidlertid hovedsagelig rettet mod anvendelse af industrielle restprodukter, spildevandsslam, kompost mv., og er ikke særlig velegnet til regulering af askeudspredning. Blandt andet gør de lave cadminumgrænseværdier det svært for biomassevær- Tungmetal Grænseværdi (mg pr. kg tørstof) Kviksølv 0,8 Bly 120 (privat have 60) Nikkel 30 Chrom 100 Tabel 15: Grænseværdier for de øvrige tungmetaller ifølge Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål, høringsudgave. Side 42 Træ til energiformål

7 Sum af Acenaphthen, Phenanthren, Fluoren, Fluoranthen, Pyren, Benzfluoranthener (b+j+k), Benzo(a)pyren, Benz (g,h,i)perylen, Indo(1,2,3-cd)pyren lerne naturligvis opkoncentreres i asken, men hvis asken tilbageføres i tilpas mængde, vil tungmetalbelastningen ikke være forskellig fra situationen, hvor halmen og flisen blev på marken og i skoven. Derfor er grænseværdierne i den nye bekendtgørelse lempet i forhold til den gældende bekendtgørelse, mens den maksimalt tilladte udbringningsmængde sikrer, at der samlet ikke tilføres arealerne mere tungmetal, end der normalt bortføres med biobrændslet ved høsten. Ren halmaske må kun anvendes på landbrugsjord, mens ren flisaske kun må anvendes på skovarealer. Blandinger af flis- og halmaske må anvendes både på skov- og landbrugsarealer. Aske som anvendes på landbrugsjord kan doseres som et gennemsnit over 5 år, mens aske, som anvendes på skovarealer kan doseres som et gennemsnit over 10 år. På skovarealer må der maksimalt Afskæringsværdi (mg per kg tørstof) 6 (Fra den 1. juli 2000 er værdien 3) Tabel 16: Ud over tungmetaller kan asken også indeholde de såkaldte polyaromatiske kulbrinter (PAH), som typisk opstår i forbindelse med dårlig forbrænding. Afskæringsværdien for PAH ses her fra Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål, høringsudgave. tilføres 7,5 tons tørstof per ha per omdrift (100 år). Da der er en vis sammenhæng mellem forbrændingskvalitet og indhold af PAH i asken, skal der ifølge høringsudgaven laves en analyse af udforbrændt kulstof i asken ved hver tungmetalanalyse. Hvis restkulstoffet i asken er under 5% skal der laves PAH-analyser hvert 2. år, men hvis en analyse af uforbrændt kulstof er over 5% og dermed antyder en dårlig forbrænding, kræves der straks en PAH-analyse. Når den nye bekendtgørelse er trådt i kraft forventes det at give bedre mulighed for en fornuftigt og miljørigtig anvendelse af biomasseasken. Miljøforhold I dette afsnit omtales påvirkningen af luftmiljøet ved fyring med brændselsflis på fjernvarmeværker. I tabel 17 er Enhed Typisk værdi Typisk variation SO x som SO 2 g/gj NO x som NO 2 g/gj Støv, multicyklon mg/m 3 n Støv, røggaskondensering mg/m 3 n CO 2 (se tekst) 0 0 Tabel 17: Typiske emissionsværdier ved flisfyring. Tallene varierer i praksis meget, også ud over de anførte typiske variationer /ref. 67/. Anlægsstørrelse Indfyret effekt i MW Vejledende grænseværdi for støv mg/m 3 n v. 10% O 2 Anlæg med støvfiltre Kondenserende anlæg eller teknologi uden støvfiltre > 0,12 < >1< Tabel 18: Anbefalede grænseværdier for støv fra træfyrede anlæg ifølge /ref. 61/. sammenfattet typiske emissionsværdier for flisfyring. Støv Efter stramningen af de vejledende emissionsgrænser i 1990 for luftforurening valgte de fleste kommuner at kræve lavere emissionsværdier for støv fra større flisfyringsanlæg end tidligere. Emissionsgrænser for støv fra fyringsanlæg er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder /ref. 64/. Vejledningen fastsætter grænser for en række fyringsanlæg, men dog ikke for træ. Ved myndighedsbehandling af træfyrede anlæg har de godkendende myndigheder i de fleste tilfælde anvendt vejledningens grænseværdier for støv i øvrigt, der fastsætter grænseværdien for støv i forhold til størrelsen af massestrømmen før rensning. I nogle tilfælde er der også blevet skævet til de vejledende grænseværdier for halmfyrede anlæg over 1 MW indfyret effekt, hvor der udover støv også stilles krav til et maksimalt kulilteindhold på 0,05 vol% v. 10% O 2. I 1996 har Miljøstyrelsen fået udarbejdet en rapport Støvemissionsvilkår for træfyrede anlæg mindre end 50 MW /ref. 61/, der anbefaler vejledende grænseværdier specielt for træfyrede anlæg. Ved fastlæggelsen af grænseværdierne for støv, foreslås i rapporten, at der både ses på anlægsstørrelsen og på den anvendte teknologi til fyring og støvrensning. Kulilte Et højt CO-indhold er et sikkert tegn på ufuldstændig forbrænding og skal være så lavt som muligt, fordi: CO er en brændbar gas. Højt COindhold giver dårlig virkningsgrad. Lugtgener og høj CO-værdi hører sammen. PAH, dioxin og høj CO-værdi hører sammen. Høje koncentrationer af CO er farligt at indånde. CO-indholdet i røggassen må ifølge Miljøstyrelsens vejledning /ref. 64/. ikke overstige 0,05% for halmfyrede varmeværker. Mange flisværker har samme krav i deres miljøgodkendel- Træ til energiformål Side 43

8 se. Under normal drift kan dette overholdes på de flisfyrede varmeværker, men i forbindelse med opstart, meget vådt brændsel og andre usædvanlige driftssituationer, kan der opstå problemer. Kuldioxid (CO 2 ) Udledning af CO 2 til atmosfæren er problematisk, da CO 2 menes at være en væsentlig årsag til drivhuseffekten. Ved forbrænding af flis og andre træbrændsler udvikles der ikke mere CO 2, end der er forbrugt (bundet) under træets vækst. Endvidere udvikles der ved forbrænding samme mængde CO 2, som ved den forrådnelsesproces, der i sidste ende er det uundgåelige alternativ til en energimæssig anvendelse af træet. Flis betragtes således som CO 2 -neutral. Svovldioxid (SO 2 ) Svovl fra forbrænding af flis stammer fra svovlforbindelser, der er optaget af træet under væksten. Forbrænding af flisen ændrer derfor ikke den samlede mængde svovl, der findes i miljøet, men den medfører, at den svovl, som udsendes med røgen, bidrager til miljøbelastningen af luften. Rent træ fra skovbruget indeholder dog kun en meget begrænset mængde svovl. Under forbrændingen vil omkring 75% af svovlen i træet blive bundet i bundog flyveasken, så det kun er de resterende 25%, der ender som SO 2 i røggassen /ref. 68/. Analyser af svovlindholdet i brændselsflis viser i mange tilfælde værdier som er under laboratorieudstyrets detektionsgrænser. Gennemsnittet af en række analyser viser et svovlindhold på ca. 0,05% svovl (vægt % i forhold til brændslets tørstofindhold) /ref. 67/. Fyring med flis på varmeværker giver meget mindre SO 2 -udslip end den fuelolie eller kul, flisen ofte erstatter. Er alternativet naturgas, og er den uden svovlindhold på produktionsstedet, vil der ikke være nogen SO 2 -fordel ved flisfyring. Kvælstofoxider (NO x ) Ved forbrænding af flis dannes der nogenlunde lige så store mængder NO x, som ved forbrænding af andre brændsler. NO x er summen af NO og NO 2. Dannelsen af kvælstofoxider sker ud fra luftens og brændslets indhold af kvælstof. Både brændslets indhold af kvælstof og udformningen af anlæggets forbrændingskammer spiller en væsentlig rolle for dannelsen af NO x. Af vigtige parametre for lav NO x - dannelse kan nævnes: Lavt kvælstofindhold i brændsel. Trinopdelt forbrænding med lavt luftoverskud i første trin /ref. 69/. Lav flammetemperatur. Recirkulation af røggasser. Andre forurenende stoffer Ud over partikler, SO 2,NO x og CO kan røggasser indeholde andre forurenende stoffer som polyaromatiske kulbrinter (PAH), dioxiner, klorbrinte (HCl) m.fl. PAH er en fællesbetegnelse for en række kemiske stoffer, der består af kulstof og brint. De opstår ved dårlig forbrænding. En del af dem er giftige (nogle endog kræftfremkaldende) og bør derfor undgås. Siden 1985 er der foretaget flere undersøgelser, der alle viser, at der er en nøje sammenhæng mellem dannelsen af PAH og CO. Lavt CO-indhold og lavt PAH-indhold følges ad /ref. 70/. Klorbrinte (HCl) bidrager ligesom svovldioxid til forsuringen, men kondenseres hurtigere (til saltsyre) og kan derfor lokalt medvirke til skader især på materialer, men også på planter. Udsendelsen af HCl afhænger dels af flisens beskaffenhed (flis fra kystnære skove indeholder salt fra havgus), dels af forbrændingsbetingelser og røggasrensningen, herunder kondensering, der fjerner en betydelig del af røggassens HCl. Støj Varmeværket skal overholde miljømyndighedernes vilkår om begrænsning af støj - jævnfør Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 /1984 /ref. 71/. Støjbelastningen skal måles eller beregnes efter Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6/1984 /ref. 72/ henholdsvis nr. 5/1993 /ref. 73/. Hvis værket ligger nær et villaområde, vil støjgrænserne her normalt være: 45 db(a) i dagperioden (hverdage kl og lørdage kl ) 40 db(a) i aftenperioden (hverdage kl , lørdage fra kl og søn- og helligdage kl ) 35 db(a) i natperioden (alle dage fra kl ) Støjgrænserne varierer for forskellige områdetyper og må ikke overskrides i noget punkt i naboområderne. Hvis værket således ligger i et industriområde, hvor støjgrænsen er 60 db(a) i alle perioder, kan det ofte være støjgrænserne i et lidt fjernere villaområde, der er afgørende. Støjen kommer primært fra ventilatorer og luftindtag eller -afkast (herunder skorstenen), men også fra andre maskiner (kompressorer, kraner, transportbånd, snegle og hydraulikanlæg) samt fra al trafik på værkets grund. I de fleste områdetyper er støjgrænsen lavest om natten, og det vil derfor normalt være denne, der er dimensionerende. Imidlertid kan for eksempel leverancer af brændsel ofte give problemer, selvom det foregår i dagperioden, hvis værkets indkørsel er uheldigt placeret. Det er vigtigt allerede på planlægningsstadiet at tage højde for støjforholdene, idet efterfølgende støjdæmpning ofte er meget bekostelig, ligesom driftsrestriktioner (f.eks. om at undgå al kørsel uden for dagperioden) kan være problematiske. Det er i dag muligt at forudberegne støjen i omgivelserne, således at der kan stilles garantikrav til leverandører, som sikrer, at støjgrænserne ikke overskrides. Brandsikkerhed I forhold til tørre brændsler er der mindre brandrisiko ved fyring med skovflis. Visse sikkerhedsforskrifter skal dog stadig overholdes. I brændselssystemet skal der være lufttæt adskillelse, således at ild ikke kan brede sig baglæns fra forbrændingskammeret til lageret. Ved de fleste anlæg indrettes indfyringssystemerne således, at der umiddelbart før forbrændingskammeret findes en lufttæt prop af flis samt et automatisk sprinklersystem. Side 44 Træ til energiformål

9 Risikoen for røggaseksplosioner fordrer opmærksomhed. Uforbrændte gasser i et uheldigt blandingsforhold med atmosfærisk luft kan give særdeles kraftige eksplosioner, hvis der f.eks. ved overtryk i forbrændingskammeret er sluppet gasser ud i kedelrum eller indfyringssystem. Røggaseksplosioner kan også ske inde i forbrændingskammeret, hvis brændslet f.eks. ved et driftsstop ligger og ulmer med for lidt atmosfærisk luft, og der så pludselig tilføres luft. I flislageret skal man være opmærksom på risikoen for selvantændelse. Her er oplagringshøjden, flisens alder, vandindhold og adgangen til luft meget afgørende parametre. Ved fyring med træpiller og tørt træaffald er der fare for støveksplosion i lager og indfyringssystem. Her indbygges brandslukningsudstyr umiddelbart før kedlen. Faren for brand i brændselslageret er også en risiko med piller. Styring, regulering og overvågning Styring, regulering og overvågning af værket kaldes under ét SRO-systemet. Systemet er bygget op over to computere: En PLC (Programmerbar Logisk Control), der indsamler driftsdata fra anlægget samt styrer anlægget til fastlagte driftsværdier. En almindelig computer, der viser driftspersonalet de aktuelle data fra PLC en på et skærmbillede. Via computeren kan de valgte driftsværdier i PLC en ændres. Systemet er opdelt i de tre hovedfunktioner, der dækker følgende: Styringen sørger for, at hele processen forløber i en forudbestemt rækkefølge. Reguleringen sørger for, at valgte værdier for tryk, temperatur mv. overholdes. Overvågningen giver alarm ved fejlfunktioner. Med SRO-anlæggene bliver automatisk drift mulig, således at permanent bemanding er unødvendig. Ved driftsforstyrrelser tilkaldes personalet via fjernovervågning over telefonnettet. I værste fald startes automatisk en oliekedel, der overtager varmeforsyningen. Bemanding på værket Den nødvendige bemanding på værket afhænger naturligt af graden af automatisering, omfanget af egen flishåndtering, værkets alder etc. Enkelte mindre værker er indrettet således, at der heller ikke i dagtimerne er fast bemanding på værket. Gennem tilkaldevagt over telefon og daglige driftstilsyn, kan driftslederen have andet arbejde ved siden af. Som udgangspunkt kan regnes med, at anlæg fra ca. 1,5 MW til 5 MW kræver ca. 1-2 mandår til drift. Over 5 MW kræves ca. 2-3 mandår til drift. Anlægsopbygningen er meget afgørende for vedligeholdelsesopgavernes omfang. Sikkerhed Sikkerhed på varmeværket omfatter brandsikkerhed og personsikkerhed. Værket skal inden ibrugtagning godkendes af de lokale brandmyndigheder. Personsikkerheden på værket skal godkendes af Arbejdstilsynet. Den omfatter sikkerhed mod skoldning, forbrænding, forgiftning med røggasser og støv samt mod skader fra kraner og andet maskinudstyr. Organisationsformer Flisfyrede varmeværker kan etableres som: Millioner kroner (niveau 1997) MW ydelse kedel + røggaskøler A.m.b.a. - andelsselskab med begrænset ansvar ApS - anpartsselskaber A/S - aktieselskab Offentligt ejede selskaber De flisfyrede fjernvarmeværker i Danmark er typisk organiserede som et lokalt brugerejet selskab organiseret i et A.m.b.a., hvor alle tilsluttede forbrugere på fjernvarmenettet er tilknyttet selskabet. Ejerne hæfter kun med deres indskud, og alle stilles lige i forhold til hinanden. Desuden er selskabsformen kendt af mange i forvejen. Næsten alle flisvarmeværkerne i Danmark er privatejede A.m.b.a. selskaber. Organisationsformen for de brugerejede selskaber er demokratisk, idet alle forbrugere gennem generalforsamlingen har mulighed for at deltage i varmeværkets beslutningsprocesser. Enkelte værker ejes og drives af kommunen. Man kan også vælge et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), hvor deltagerne ligeledes kun hæfter med den tegnede kapital. Investering og drift Til illustration af driftsøkonomien følger her et eksempel for et tænkt 2 MW flisfyret varmeværk, der etableres helt fra grunden som et såkaldt barmarksprojekt. Hermed menes en by, hvor der både etableres et nyt værk og et komplet fjernvarmenet til forsyning af forbrugerne. Flisprisen er sat til 36 kr./gj og olieprisen til 95 Figur 23: Anlægspriser for flisfyrede fjernvarmeværker i 1997 prisniveau i Danmark. Punkterne viser de enkelte anlægspriser, mens linjen viser en tilnærmet prisformel /ref. 28/. Træ til energiformål Side 45

10 Det er hos Energistyrelsen muligt at søge om tilskud til barmarksprojekter efter CO 2 -lovgivningen /ref. 57/. Investeringen er følgende: mio. kr. Varmeværk inkl. grund mv. 6,8 Gadenet og rådgivning 10,0 Stikledninger 4,0 Husinstallationer 4,0 Uforudsigelige udgifter 1,0 Samlet anlægsomkostning 25,8 Tilskud fra Energistyrelsen 4,4 Lånebehov 21,4 foto: biopress/torben skøtt Trustrup-Lyngby Varmeværk på Djursland er et barmarksprojekt etableret i kr./gj. Alle beløb i eksemplet er uden moms. Anlægsinvestering I rapporten Anlægs- og driftsdata for flisfyrede varmeværker /ref. 28/ er indsamlet oplysninger om anlægspriser for grund, byggemodning, bygninger, maskininstallation og projektering. Alle priser er henført til 1994-niveau, så de er sammenlignelige. Kurven på figur 23 viser fremskrevne 1997-priser for de enkelte værker i forhold til den samlede installerede effekt på fliskedel og røggaskondensator. I et nyt projekt er det vigtigt at komme godt fra start. Derfor skal mindst 80% af de tidligere oliefyrskedler samt alle offentlige storforbrugere med i startåret. Offentlige storforbrugere er kommunekontorer, skoler, idrætshaller mv. Industrivirksomheder og liberale erhverv får modsat tidligere ikke refusion af energi- og miljøafgifter i forbindelse med rumopvarmning og er derfor også en målgruppe. Eksemplets data er: 260 enkeltforbrugere MWh/år 10 storforbrugere MWh/år Tab i fjernvarmenet 30% Varmeproduktion MWh Varmeproduktion på flis 93% Varmeproduktion på olie 7% Maks. effektbehov 3 MW Fliskedlens effekt 2 MW Årsvirkningsgrad, flisfyr 100% Årsvirkningsgrad, oliefyr 80% For en by med tætliggende huse er nettabet i et år med ca ELOgraddage ca. 30%. Hvis husene ligger spredt eller mindre byer forbindes via en transmissionsledning stiger nettabet til over 35%. Anlægsinvesteringen kan belånes fuldt ud med indexlån. Det er en lånetype, hvor de årlige ydelser øges i takt med inflationen. Det har været en billigere lånetype end almindelige serie- eller annuitetslån, så længe inflationen er under 7% p.a. Der redegøres nærmere for strukturen i indexlån i følgende referencer /ref. 74, 75/. Realrenteafgiften på indexlån, der blev indført med Pinsepakken i foråret 1998, forventes at blive afgørende for, om denne lånetype fortsat vil være attraktiv til finansiering af nye varmeværker. Driftsudgifter og indtægter Værkets indtægter kommer fra varmesalget og er fordelt på faste bidrag og forbrugsbetaling for varmen. Tariffen for varmesalg til forbrugerne kan f.eks. være: Forbrugsbetaling 350 kr./mwh Abonnementsbidrag kr. Effektbidrag, private 30 kr./m 2 Effektbidrag, erhverv 30 kr./m 2 Dertil kommer moms. For en privatforbruger i et hus på m 2 med et gennemsnitsforbrug på 17,5 MWh/år (svarende til ca liter olie) vil det give en årlig opvarmningsudgift på kr Denne udgift svarer nogenlunde til driftsudgifterne ved oliefyring: olie, skorstensfejning og vedligeholdelse. Denne tarif vil give følgende indtægter: Indtægterne er: tusinde kr. Salg af varme, MWh Abonnementsbidrag, 270 stk. 270 Effektbidrag, private Effektbidrag, erhverv 350 Samlet indtægt Side 46 Træ til energiformål

11 Udgifterne er: tusinde kr. Køb af skovflis, 36 kr./gj Køb af olie, liter 295 Vedligeholdelse, værk 130 Vedligeholdelse, net 200 Elforbrug 85 Vand og kemikalier mv. 30 Øvrige omkostninger 70 Personale, administration 500 Afskrivninger over 20 år Afskrivning på indeksering 21 Renter og bidrag 570 Udgifter i alt Nettoresultat 61 M.h.t. regnskabspraksis giver en lineær afskrivning med lige store beløb per år et mere retvisende billede af anlæggets værdiforringelse end den anden praksis, hvor afskrivning sættes lig med afdrag på lån. Ved sidstnævnte praksis vil man få stigende udgifter, efterhånden som afdragene øges gennem afdragsperioden. Indeksering af afdrag er udgiften til den årlige opskrivning af afdragene med nettoprisindekset. Restgælden opskrives ligeledes med nettoprisindekset. Denne post bogføres i en kursreguleringsfond under egenkapitalen /ref. 75/. Myndighedsgodkendelse Det skal så tidligt som muligt i sagsforløbet undersøges, om lokale miljøog byggerestriktioner eller fredningsbestemmelser er hindrende for et nyt eller ombygget værk. For at kunne etablere et fjernvarmeværk skal der indhentes følgende godkendelser fra myndighederne: Byggetilladelse Godkendelse af projektforslag efter varmeforsyningsloven Miljøgodkendelse Eventuelt lokalplan Forholdene vedr. myndighedsgodkendelse er nærmere beskrevet i /ref. 76/. Træ til energiformål Side 47

13. Fjernvarmeværker

13. Fjernvarmeværker 13. Fjernvarmeværker Med fjernvarmeværker menes værker med selvstændig varmeproduktion, men uden elproduktion. Varmen leveres til et fjernvarmenet, hvor alle forbrugere, der bor indenfor nettets forsyningsområde,

Læs mere

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW

FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW FASTBRÆNDSELSKEDEL 500 kw - 5 MW INDUSTRIVARMES FASTBRÆNDSELSKEDEL Kedlen er en cylindrisk, højeffektiv, 3-træks røgrørs varmtvandskedel. Kedlen er beregnet til fyring med flis, træpiller og andre fastbrændselstyper.

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

18. Energi og miljøforhold

18. Energi og miljøforhold 18. Energi og miljøforhold De miljømæssige påvirkninger ved afbrænding af rene træpiller bliver normalt betragtet som værende minimale. De væsentligste miljømæssige påvirkninger er relateret til stoffer,

Læs mere

Fjernvarmeværker. varmt vand) samt ledningstabet i nettet.

Fjernvarmeværker. varmt vand) samt ledningstabet i nettet. 7. Fjernvarmeværker foto: biopress/torben skøtt Sabro Halmvarmeværk vest for Århus. Værket er bygget i 1991 og er på 3,2 MW. Til højre på billedet ses halmlageret. Til venstre ses kedelhus, kontrolrum,

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

Rundtur i ord og billeder

Rundtur i ord og billeder Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,

Læs mere

20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen

20. Referenceanlæg. 20.1 Den europæiske teaterhøjskole i Rødkilde. Træpillehåndbogen 20. Referenceanlæg Det bedste en kunde kan gøre for at sikre sig mod problemer med at kvalitet i anlæg, installation og service er for ringe er at kontakte referenceanlæg. Adresser på referenceanlæg kan

Læs mere

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus

Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Alstrup Nabovarme Notat om etablering og drift. 22.12.1999 Videncenter for Halm- og Flisfyring Teknologisk Institut, Århus Kedelanlægget installeres på Den Lille Maskinstation, der bygges en ny lade til

Læs mere

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Projektforslag Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Industrivarme A/S Landholmvej 12 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 62 44 E-mail: info@industrivarme.dk

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler

Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse

Korrekt Fyring. Pejseindsats udført af Dixen Pejse Korrekt Fyring Pejseindsats udført af Dixen Pejse Brændeovne og pejse samt træfyringsanlæg til centralvarme er en god og miljøvenlig varmekilde. Brænde og træflis er indenlandske energiressourcer, som

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi REFA kraftvarmeværk anlæg til forbrænding af affald og produktion af energi refa kraftvarmeværk - et højteknologisk anlæg

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Sletvej 2E DK 8310 Tranbjerg Tlf.: Fax Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele

Sletvej 2E DK 8310 Tranbjerg Tlf.: Fax Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele Euro Therm A/S og halmkedlen i Nexø et anlæg med det hele Præsentation af: Euro Therm A/S Halmkedlen i Nexø Standard løsningen + Røggaskondensering + Absorptionskøler + DeNOx Evt! Om Euro Therm A/S Stiftet

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt

KC Stokerstyring. PCT 300 Uden ilt KC Stokerstyring PCT 300 Uden ilt - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Opstartsprogram. - Driftsprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding 3 400V / 50Hz eller 1 230V / 50Hz.

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Projektets baggrund 3 1.2 Rapportens formål 3 1.3 Afgrænsning

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

I/S Kraftvarmeværk Thisted.

I/S Kraftvarmeværk Thisted. I/S Kraftvarmeværk Thisted www.kvvt.dk 5. maj 1991 blev I/S Kraftvarmeværk Thisted idriftsat første gang. Siden har anlægget været i drift i mere end 8.000 timer pr. år, og har forvandlet affaldet fra

Læs mere

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken

AMAGER BAKKE et indblik i teknikken ARC I/S Amager Ressourcecenter Kraftværksvej DK 00 København S T + 68 900 E arc@a-r-c.dk a-r-c.dk AMAGER BAKKE et indblik i teknikken .000 0.000.00 80.800.00.000.000 Amager Ressourcecenter (ARC) er et

Læs mere

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 1 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens

Læs mere

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg

Bilag til pkt. 6. Lynettefællesskabet I/S. Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg Bilag til pkt. 6 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Lynettefællesskabet I/S Verdens mest energi effektive slamforbrændingsanlæg August 2009 Ref 9459701

Læs mere

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Træpillefyr Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Her kan træpillefyr være en god idé Du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas Hvis der er fjernvarme eller naturgas i dit område, er det oftest et

Læs mere

Dansk Testcenter for Bioenergi

Dansk Testcenter for Bioenergi Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a.

Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Tillæg til miljøgodkendelse I henhold til miljøbeskyttelsesloven Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Februar 2012 Ansøger: Navn: Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a. Adresse: Strandlystvej 12, 5900 Rudkøbing

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Kondensat fra naturgasfyrede enheder Kondensat fra naturgasfyrede enheder Notat Juni 2016 Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/5 Kondensat fra naturgasfyrede enheder

Læs mere

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden!

Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Hvad foregår der i fyrrummet Forbrændingsteori koblet med virkeligheden! Kedelspecialist Ivan Rechter og proceskemiker Niels Ole Knudsen Afdelingen for bioenergi og termisk kraftvarmeproduktion 1 COWI

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Projektforslag Ny træpillekedel

Projektforslag Ny træpillekedel Projektforslag Ny træpillekedel Udarbejdet for Rønde Fjernvarme a.m.b.a. af Plan & Projekt A/S 13. maj 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Projektets baggrund... 3 1.2

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 65 00 Fax 99 99 99 99 CVR 29776946 EAN 5798000872110 post@ros.mim.dk www.ros.mim.dk DONG Energy A/S Teglholmen A.C. Meyers Vænge 9 2450 København

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis

Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Eltra dok nr. 121755, sag 3325 Resumé af slutrapport PSO-projekt 3325. Optimering af den kolde del af kedlen ved fyring med gas/flis Slutrapport fra Elsamprojekt i juni 2000. 1. Indledning Varmegenvinding

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

TLV projekt: Etablering af akkumuleringstank til fjernvarme samt udskiftning af PLC og SRO/Scada system

TLV projekt: Etablering af akkumuleringstank til fjernvarme samt udskiftning af PLC og SRO/Scada system TRUSTRUP-LYNGBY VARMEVÆRK a.m.b.a. TLV projekt: Etablering af akkumuleringstank til fjernvarme samt udskiftning af PLC og SRO/Scada system Bestyrelsen på Trustrup-Lyngby Varmeværk A.m.b.a. ønsker etableret

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk

Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj 2005 Skagen Varmeværk Amba Projektforslag for udskiftning af to gasmotorer på Skagen kraftvarmeværk Maj

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

11. Mindre træpilleanlæg

11. Mindre træpilleanlæg 11. Mindre træpilleanlæg Moderne træpillefyrede anlæg er indrettet til automatisk drift, således at brændselstilførsel og regulering af forbrændingen kræver et minimum af manuel indgriben. Derfor har træpillefyr

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Økologisk Gasogen kedel med røgsuger. Orlan-Wood. 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK

Økologisk Gasogen kedel med røgsuger. Orlan-Wood. 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK Økologisk Gasogen kedel med røgsuger Orlan-Wood 2 Typer: 23 kw og 35 kw WWW.VVS EKSPERTEN.DK VVS Eksperten præsenterer nu denne videreudviklede, økologiske fastbrændselskedel til det danske marked. VVS

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Kraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning

Kraftværksteknik. Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning Kraftværksteknik Fyring på kraftværker (s. 159 185) (overheads: Blad 76, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 88, 89, 90, 91) - Kullenes sammensætning - Fyringsformer med kul og de tilhørende anlæg - Kulstøvsfyringsanlæg

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarme Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 09.07.2015

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

JUNI 2012 EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK A.m.b.a. PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF ET NYT 12 MW TRÆFLISANLÆG

JUNI 2012 EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK A.m.b.a. PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF ET NYT 12 MW TRÆFLISANLÆG JUNI 2012 EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK A.m.b.a. PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF ET NYT 12 MW TRÆFLISANLÆG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral

Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Dokument nr P-66272 Revision nr 0 Udgivelsesdato

Læs mere

GENVINDING AF METAL FRA SLAGGE

GENVINDING AF METAL FRA SLAGGE GENVINDING AF METAL FRA SLAGGE HVOR LANGT ER UDVIKLINGEN SET I ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV? DORTHE LÆRKE, RAMBØLL BAGGRUND FOKUS PÅ ØGET UDVINDING AF METALLER Stærkt øgede metalpriser => udvinding af

Læs mere

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger

El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Produktion. Forbrugsforskelle

Produktion. Forbrugsforskelle Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Hvad har vi lært? del 2:

Hvad har vi lært? del 2: Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT

KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT KC Iltstyringstyring PCT 250 ILT - Valgbar brændselstype ( Træpiller, Blandet, Flis ). - Programmerbar. - Fast undertemperatur funktion. - Opstartsprogram. - Driftprogram i 3 trin. - Pauseprogram - Forsyningsspænding

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers

Læs mere

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis

HPK. Biobrændsel. Stokerkedel til træpiller eller træflis Biobrændsel HPK Stokerkedel til træpiller eller træflis Virkningsgrad > 9 % Opfylder kravene i EN 0.5 - klasse 5 Modulerende drift fra 0-00% Mulighed for brug af fastbrændsel Automatisk rensning af røgrør

Læs mere