Instruks nr. 2 Telemåling Instruks for kontrol af Arealordninger 2016

Transkript

1 Instruks nr. 2 Telemåling Instruks for kontrol af Arealordninger 2016 Juni 2016, version 2

2

3 Formål med telemålingen Redaktion: NaturErhvervstyrelsen Tekst: Team Fysisk kontrol, jordbrugskontrollen, center for kontrol Fotos: Forsiden: VHR/CIR foto fra 2015 Ortofoto eksemplerne: COWI 2015 ISBN NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

4 Formål med telemålingen Indhold 1. Formål med telemålingen 8 Sagsbehandling og telemåling som TM1 og TM Praktisk om telemåling 11 Upartisk sagsbehandling 11 Billedmateriale og telezoner 11 Marker uden billeddækning (klassisk kontrol) Ordningerne under LDP (ø-støtte, ØA, MO, MB og OM) Sagsbehandling 15 1:1 indtegning 15 Hvilke marker skal telemåles? 15 Telemålingsværdi 16 Taskargument i CAP-TAS 17 Opsplit af marker 18 Hvornår er en mark færdigkontrolleret? 19 Hvornår er en kontrolopgave færdigkontrolleret? 20 Rekvirerede kontrol sager (R_) 20 Kontrol uden fællesskema (X_) 20 Efterkontrol (E_) 20 MFO_ Ekstra kontrol (I_) 21 Særligt om kontrolårsag å og ø 21 Mine opgaver i CAP-TAS 21 Ændringer fra ansøger til fællesskemaet 21 Når du overtager en kontrolopgave fra TM Observationer 22 At arbejde med observationer 23 Måske - observationer 24 Sikre observationer i telemålingen 24 Registrering af observationer 25 Varighed og størrelse 25 Bemærkningsfeltet i IMK 26 Observationer i telemålingen Skift af afgrødekode fra ikke græs til græs. 29 Markindtegningsfejl 29 Ikke anmeldte arealer Ikke anmeldte landbrugsarealer Ikke anmeldte tilsagnsarealer 36 Marker anmeldt uden for markblok 37 Mindste arealer 0,30 ha 38 Ikke landbrug - menneskeskabte konstruktion 38 Ikke landbrug - Træer og skov 41 Ikke landbrug Vand 41 Ikke landbrug - Ikke tilladte aktiviteter, oplagring og rekreativt 41 NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 5

5 Formål med telemålingen Ikke landbrug - Eksproprieret 42 Ikke landbrug - GLM elementer 42 Ikke landbrug - ART Permanent græs 43 Permanent græs - Andet end græsmarksplanter 46 Miljømæssigt sårbare områder (MSO) 46 Brak aktivitetskrav 46 Brak - anvendt produktionsmæssigt 46 Brak miljø fokusområde (MFO) 46 Brak særlige forbud 46 Brak randzone/bræmme 47 Brak vildt- og bivenlige tiltag 47 Dyrket areal vildt- og bivenlige tiltag 47 Permanente afgrøder aktivitetskrav 47 Permanente afgrøder inc. frugttræer plantetæthed og størrelse 47 Permanente afgrøder - Juletræer og pyntegrønt 48 Permanente afgrøder vildt- og bivenlige tiltag 48 Telemålingsregistrering af permanent græs (ensartethed) 48 Efterafgrøder 48 Arealer med anden anvendelse end landbrug Aktiviteter, der vil hæmme landbrugsdriften. 51 (Tilladt i op til 14 dage mellem 1. juni 15. september 2016.) Rettelser til markblokken 52 Oprettelse af ændringsforslag til markblokken Fradrag, grundbetaling Kontrolårsager Krav om afgrødevariation, kontrolårsag h og å Grønne krav 57 Afgrødekoden og Krav om flere afgrøder 57 Miljøfokusområde som afgrødekode 58 Miljøfokusområde som randzoner/bræmmer 58 Kontrolårsag ø Afslutning af Telemåling 59 Angivelse af markens ensartethed (kun omdrift) 59 Valg af billedmateriale 60 Afslutningen af telemåling - sagsgang Kvalitetssikring 62 Hvis du får en sag retur fra kvalitetssikring 64 Når du skal kvalitetssikre en sag fra TM1 64 Returnering af en hel kontrolopgave Quick guide 65 Telemåling når der mangler billedmateriale for Mistanke om svig 66 Definitioner 66 Fremgangsmåde 67 Henvendelser om svig fra borgere 67 6 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

6 Formål med telemålingen NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 7

7 Formål med telemålingen 1. Formål med telemålingen Telemåling er en del af den fysiske kontrol. Telemåling har til formål, at oprette eventuelle observationer på alle de arealer, der er udtaget til kontrol i Målet med telemålingen er at minimere behovet for fysisk besigtigelse af flest mulige marker. Dette formål er understøttet af NEO og rapid field visit (RFV) resultater. Telemåling gennemføres udelukkende ved hjælp af aktuelle satellitfotos (2016) eller flyfotos/ortofotos. Der er ældre billeder til rådighed, som du må orientere dig på, om en observation ser ud til at være permanent, men du må ikke træffe afgørelse om en observation baseret på et ortofoto fra 2015 eller tidligere. Hvis det er muligt, skal du afslutte kontrollen af markerne i telemålingen. En del af markerne har dog en sådan karakter, at de er forhåndsudtaget til besigtigelse. Det er visse afgrødetyper for eksempel permanent græs, omdriftsgræs og lavskov, samt visse ordninger, der altid skal besigtiges ved fysisk kontrol. Disse marker telemåles også, men skal altid besigtiges efterfølgende af hensyn til forpligtigelserne knyttet særligt til afgrøde og /eller tilsagnsordning. Dette forhold ændrer ikke på telemåling af marken. Marker der er udtaget til besigtigelse er markeret i CAP-TAS, og de skal telemåles lige så nøje som marker der ikke er for-håndsudtaget til besigtigelse på baggrund af ordninger/afgrøder, fordi der ved besigtigelsen kun tjekkes den specifikke besigtigelsesårsag. For eksempel aktivitetskravet på en permanent græsmark, mens uoverensstemmelsen vedrørende permanent opbevaring på samme mark, så vidt muligt skal håndteres i telemålingen. Telemålingen er dermed et vigtigt led i en kæde af kontrolprocesser, der er baseret på risikovurdering og konstaterede kontrolbehov. Sagsbehandling og telemåling som TM1 og TM2 Der er to typer indgange til telemålingen, TM1 og TM2. Ved start af telemålingen af en sag, vælger du som telemåler om du behandler kontrolopgaven som TM1 eller som TM2. De to typer af telemåling har samme funktionaliteter til rådighed, men der er enkelte forskel på hvordan funktionaliteterne skal anvendes i de to roller. Team Markkort ansatte skal kun arbejde som TM1, mens ansatte i de decentrale afdelinger kan arbejde både som TM1 og/eller som TM2. Forskelle mellem sagsbehandling som TM1 og TM2 beskrives i de forskellige afsnit i instruksen. Det er kun i TM2 at en sag endeligt kan meldes afsluttet i kontrollen, også selv om alle marker er godkendt i TM1. Kontrolsagerne fordeles og prioriteres mellem TM1 og TM2 hen over kontrolperioden. Der vil komme løbende koordinering af TM1 indsatsen fra kort& GIS, Dorte Holm (DOHOLM) og Bogi Niclasen (BOGNIC), afhængig af tilgængeligt billedmateriale og eventuelt opståede flaskehalse. En så stor del af kontrolsagerne som muligt skal gennem TM1, blandt andet for at vurdere ensartethed, der er en vigtig forudsætning for afgrødebestemmelsen gennem billedanalyser fra NEO og rapid field visit (RFV) Telemåling, både TM1 og TM2, skal som et hele reducere antallet af marker, hvor en besigtigelse er nødvendig for at kontrollere støttebetingelserne. Rekvirerede kontroller (R_), kontrol uden fællesskema (X_) og efterkontroller (E_) kommer ikke til TM1. Disse telemåles i TM2 processen. Mere om R_, X_ og E_ i afsnit 4.8, 4.9 og 4.10 Telemåling som TM1 8 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

8 Formål med telemålingen Som udgangspunkt bliver TM1udført af sagsbehandler i Kort & GIS eller kontrollør, der telemåler sager uden efterfølgende at færdiggøre kontrolsagen, det vil sige fysisk besigtigelse og dannelse af breve med videre. Figur 1 TM1 forløb. Opgave hentes fra fælles indbakken, opgaven telemåles, opgaven kvalitetssikres og endelig lander den igen i fællesindbakken, klar til TM2. Det vil sige at der i TM1 alene udføres den administrativ telemåling for sagen og ikke besigtigelsen. I forbindelse med TM1 har sagsbehandler/kontrollør ikke kontakt med ansøger. I forbindelse med TM1 er der kvalitetssikring inden opgaven igen lander i fællesindbakken. Efter TM1-gennemgang af en sag, skal der altid efterfølgende gennemføres en TM2 proces og eventuelt besigtigelse/ afgrødebestemmelse. Hvis du i telemålingen (TM1) konstaterer uregelmæssigheder markerer du marken med den/de relevante observationer, herunder måske-observationer. Alle måske-observationer sendes videre til yderligere telemåling og/eller fysisk besigtigelse (TM2). Hver mark skal i telemålingen tildeles en TM-værdi, eller Telemålingsværdi: telemålt, delvist telemålt eller kan ikke telemåles. En måske-observation på en mark vil betyde at TM værdien skal være delvist telemålt. Mere om TM værdier i afsnit 4.3 TM1-telemåling kan dog aldrig stå alene, også selv om alle marker i sagen kan afsluttes (TM- værdi telemålt ). Telemåling som TM2 TM2 bliver udført udelukkende af kontrollørerne i de decentrale afdelinger, som led i forberedelsen til besigtigelse/afgrødebestemmelse i marken. Besigtigelser i sagen skal gennemføres efterfølgende, hvis det er relevant. Figur 2 TM2 forløb, opgave hentes i fællesindbakken, markerne telemåles, besigtigelser udføres og resultatet opsummeres og brev sendes til ansøger. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 9

9 Formål med telemålingen Desuden tager TM2 sig også af de marker, der fra TM1 processen har fået tildelt TM-værdien delvist telemålt.de marker der har fået tildelt afgrødekoden 997 i TM1 (anden afgrøde end den anmeldte) skal også behandles. Herudover afslutter TM2 endeligt de sager hvor alle marker har TM værdien telemålt eller skal ikke telemåles. Se Figur 3 grøn linje. Figur 3 Oversigt over TM1 og TM2 forløb. Den grønne stiplede linje viser vejen for de opgaver/marker i opgaver, der i TM1 telemålingen alle har kunnet afsluttes med telemålingsværdien telemålt eller skal ikke telemåles. Det vil sige, at der for TM2 er tre typer kontrolopgaver tilgængeligt i CAP-TAS: Nye uåbnede opgaver (opgaver der ikke har været igennem TM1) Opgaver der er delvist afklaret i TM1, men hvor én eller flere marker har behov for yderligere telemåling og måske fysisk besigtigelse, også selvom marken er telemålt færdigt Opgaver der er helt færdigkontrolleret fra TM1 telemåling uden besigtigelsesbehov (telemåling uden besøg) I Figur 4 er vist et overordnet flow for telemålingen. Se Figur 45 for et mere detaljeret overblik over hvordan en sag bevæger sig mellem TM1 og TM2 processerne. Når du som TM2 overtager en sag, der er udført TM1 på af en kollega, overtager du også de vurderinger, der er foretaget. De marker, der er færdig-telemålt og som ikke skal besigtiges, skal du ikke tjekkes (telemåle) igen. Kun marker med udestående opgaver skal du vende din opmærksomhed mod. Det vil sige marker der har status ikke telemålt, delvist telemålt, marker der er blevet nulstillet efter ændring fra ansøger i fællesskemaet og marker der har en besigtigelses årsag tilknyttet. Efter besigtigelsen kan du oprette flere observationer på disse marker efter behov, og de måske-observationer der er oprettet af TM1, skal i TM2 enten omdøbes til sikre observationer eller slette. Bemærk at du som TM2 ikke må afslutte en kontrolopgave indeholdende måske -observationer. Uoverensstemmelser, der er konstateret/verificeret ved besigtigelse, kan oprettes som observationer i IMK ved hjælp af GRS1 opmåling (hjælpeobjekt). Mere om dette i den tekniske guide. 10 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

10 Praktisk om telemåling Figur 4 Overordnet flow for telemålingen. Default besigtigelse betyder at marken skal telemåles og at der er afgrøder/ordninger der først kan kontrolleres ved besigtigelse, for eksempel afgrøden lavskov eller aktivitetskrav. 2. Praktisk om telemåling Upartisk sagsbehandling Hvis du får en sag, hvor du kender ansøger eller af andre årsager kunne have en interessekonflikt, må du ikke behandle sagen. Du skal ikke gives nogen grund til hvorfor du overlader en opgave til en kollega, andet end at du ikke er upartisk i forhold til den konkrete opgave eller sag. I praksis skal du frigøre opgaven fra indbakken Mine opgaver i CAP-TAS, så den bliver tilgængelig for kollegaerne i fælles indbakken. Billedmateriale og telezoner Du skal altid telemåle ud fra et aktuelt billede, hvis det er tilgængeligt. Det hænder at en ansøger har flere marker uden for telezonen, hvor billeder fra indeværende år kan lade vente på sig. Ideelt set skal der telemåles på billeder i følgende prioritet: 1. Sommerortofoto Forårsortofoto VHR Tidligere sommer-ortofotos, som du må orientere dig på. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 11

11 Praktisk om telemåling Zoomniveau I IMK skal du orientere dig i det zoom niveau, der giver dig det bedste udgangspunkt for at træffe afgørelser vedrørende observationerne. Zoom derfor så langt ind du behøver, og som er teknisk muligt, når du skal oprette observationer. IMK vil fremsøge en given mark, så den kan være i skærmbilledet. Det vil sige fremsøger du en meget lille mark kan du lande i zoom 1:200. Mens en meget lang eller stor mark vil blive vist i sin helhed for eksempel zoom 1:2500. Zoom 1:200 vil virke meget grynede på VHR billederne, mens 1:500 nok vil give et bedre oveblik. Prøv dig frem. Telezonerne er fordelt over landet. Det er fortroligt hvor disse zoner ligger. Information om zonernes antal, beliggenhed og udstrækning må du ikke dele med personer udenfor NaturErhvervstyrelsens kontrolenhed. VHR billeder Satellitbilleder optaget over telezonerne april/maj 2016 i en forholds lav opløsning. Billederne modtages i to versioner RGB (rød, grøn, blå pixel) og CIR. CIR er optaget med et filter, der afspejler klorofylindholdet på arealerne; helt kort betyder meget rødt CIR billede, højt klorofylindhold på arealet, hvilket betyder en meget grøn mark i virkeligheden. CIR er gode til at vurdere markens ensartethed på. Ortofotos Landsdækkende eller delvist landsdækkende flyfotos, der etapevis bliver tilgængelige for telemålingen. Der optages både forårs-ortofotos og sommer-ortofotos. Opløsningen i billederne er højere i ortofotos end VHR billederne. Marker uden billeddækning (klassisk kontrol) Det hænder at en/flere/alle marker i en opgave ikke er fuldt dækket af VHR, forårsortofoto eller sommerortofoto, eller at billederne er af så dårlig kvalitet at der ikke kan gennemføres en telemåling (for eksempel skyer eller sky-skygger). Der kan være flere årsager til manglende billeddækning ud over hvid skærm. Helt klassisk er der ikke billeddækning, men det kan også være forstyrrelser der forurener billedet/udsynet til marken: skyer, skygger fra skyer, skygger fra læhegn, fly, bro overmarken, for at nævne nogle eksempler. Det er din vurdering om du kan se marken eller ej imellem skyggerne, men hvis et fly fylder mere end 0,01 ha af dit udsyn (Figur 5), kan marken ikke telemåles på det billede. Hvis der ikke er billedmateriale fra indeværende år med frit udsyn, kan marken ikke telemåles (TM1/TM2). Ingen billeddækning på en mark vil resultere at du som telemåler skal vælge udgangen kan ikke telemåles + vælg et foto fra 2016, for eksempel VHR (RGB) Hvis en sådan opgave har høj prioritet, og den ikke kan vente til der ankommer nyt billedmateriale for indeværende år, kan den køres som en klassisk kontrol af TM2. Det vil primært være sager, som ligger uden for telemålingszonerne, økologer, og rene MO-sager. Hvis der ikke er billedmateriale fra 2016, skal du altid besigtige markerne. Brug sommerortofoto fra 2015 og 2016 markerne til at orientere dig på, men opret ikke observationer ud fra et 2015 kort, og lav ikke telemåling ud fra 2015 baggrundsfotoet. Der differentieres ikke mellem sager inden for og uden for telezonerne, derfor vil en række sager i telemålingen mangle billeddækning. Træskygger, bro eller andet der forstyrre billedet Der er visse begrænsninger ved telemåling ud fra ortofoto/vhr. Der kan være hårde skygger fra læhegn, skyer og broer, hvor der kan skjule sig veje, kørespor, oplagring, og andet. Arealer, der er anmeldt og/eller søgt under broer, kan kun godkendes ved fysisk besigtigelse. 12 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

12 Praktisk om telemåling Er arealet under broen også uden for markblok, og ej anmeldt i 999, men tilhører det sandsynligvis en tilstødende mark, opretter du i telemålingen observationen: Areal uden for markblok måske støtteberettiget (1.4.2). Elementer der forstyrre billedet, vil også i nogle tilfælde resultere i udgangen kan ikke telemåles. Det er dig der som telemåler vurderer om marken kan telemåles med det billedmateriale der forelægger fra Følgende eksempler bygger på vurderingen Jeg kan slet ikke se/ane om arealet i skyggerne kan godkendes Eks 1. Du har kun VHR 2016 billedet til rådighed for indeværende år, men der er 8 m lange skygger fra et læhegn i syd, der gør billedet sort på et areal ca. 0,50 ha. Løsning: vælg kan ikke telemåles + VHR 2016, ensartethed kan ikke tildeles. Der kan gemme sig opbevaring, veje med mere i skyggerne. Eks. 2. Du har både VHR 2016 og et forårsortefoto 2016 (nix pille) billede til rådighed for indeværende år. Der er 8 m lange skygger fra et læhegn i syd på VHR, der gør billedet sort på et areal ca. 0,50 ha. På forårsortofotoet er hele marken ensartet og uden observationer. Løsning: Vælg Telemålt + forårsorto Ensartet. Med hensyn til tilstedeværelsen af ikke støtteberettigede elementer er det ene lige så fint som det andet. Her er der ingen observationer at oprette, derfor ingen konflikter med hensyn til målfastheden af fotoet. Eks 3. Du har både VHR 2016 og et forårsortefoto 2016 (nix pille) billede til rådighed for indeværende år. Der er 8 m lange skygger fra et læhegn i syd på VHR, der gør billedet sort på et areal ca. 0,50 ha. På forårsortofotoet konstaterer du en årsag til at oprette en observation på arealet der er omfattet af skygger på VHR. Løsning: vælg kan ikke telemåles + VHR Det er når du har konstateret og skal opmåle og oprette en observation, at du ikke må benytte nix pille-kortet. Figur 5 Der kan være flere årsager til manglende billeddækning ud over hvid skærm. Hvis du af en eller anden årsag mangler mere end 0,01 ha af udsynet skal marken have telemålingsværdien kan ikke telemåles. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 13

13 Ordningerne under LDP (ø-støtte, ØA, MO, MB og OM) TM1/TM2 Møder du i telemålingen en mark uden 2016 billeddækning, skal den tildeles telemålingsværdien kan ikke telemåles. 3. Ordningerne under LDP (ø-støtte, ØA, MO, MB og OM) Vær opmærksom på om der er tilsagn i kontrolopgaven. Det er vigtigt at du som telemåler har styr på hvad krav og betingelserne der er for arealerne i kontrolopgaven. Se kontrolårsager: Udtrækskode g Kontrolårsag / ordning Ø-støtte (5-årig) o Miljø (før 2007) p Miljø (før ) q r t s Miljø (før ) fast græsningstryk Miljøbetinget tilskud (MB) Økologisk arealtilskud (ØA) Omlægningstilskud (OM) u + Sag har LDP Krav om udnyttelse/pleje - LDP Tilsagnsbetingelser kan ses i kontrolgrundlaget og /eller i den særlige kontrolsag i Captia. Captia-sagsnummeret fremgår af kontrolgrundlaget som du finder i CAP-TAS. Marker under ø-støtten, ØA-, MO-, MB- og/eller OM-ordninger er udtaget til fysisk besigtigelse. Markerne skal telemåles på lige fod med alle andre marker. Du skal i telemålingen være opmærksom på uoverensstemmelserne: Ikke-anmeldte tilsagnsarealer Anmeldt areal hvorpå der ikke er tilsagn 14 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

14 Sagsbehandling At der er bestemte grupper af observationer, der er tiltænkt marker med plejekrav, økologi, og marker med støtteprocenter. Observationer der slår igennem nogle specifikke ordninger. 4. Sagsbehandling Ét fællesskema repræsenterer én kontrolopgave i CAP-TAS. En kontrolopgave indeholder derfor alle marker og ordninger der er aktuelle for den bedrift der har indsendt fællesskemaet. De forhold der kendetegner kontrolopgaven er kortlagt i kontrolårsagerne. Det kan være en meget omfattende eller en meget lille og simpel opgave. Der kan også være stor forskel på de enkelte marker i kontrolopgaven. Selv om hele FS-sagen behandles samlet af den sagsbehandler der har taget den i fællesindbakken, skal hver mark behandles individuelt. 1:1 indtegning Indtegning er i et 1:1 forhold med anmeldt areal. Det er ikke muligt for ansøger at angive større eller mindre arealer i selve fællesskemaet end der er indlæst fra Internet Markkort (IMK). Denne regel gælder for direkte støtte (grundbetaling, ø-støtte (1-årig) og unge landbrugere), men også for økologisk arealtilskud. For andre ordninger under landdistriktsprogrammet er det muligt for ansøger i IMK at indtegne et større areal end der er tilsagn til. Det modsatte er også tilfældet. Se delinstruks Miljøordninger. 1:1 betyder, at ansøgeren ikke kan få medregnet mere end det areal der er indtegnet i IMK. Det betyder også at du i telemåling, eller ved besigtigelsen, ikke kan redigere indtegningen i kortet. Det indtegnede areal overføres til CAP-TAS inden telemålingskontrollen. Det er med udgangspunkt i ansøgers indtegning, at du skal foretage telemålingen. Du kan ikke tillægge støtteberettiget areal til indtegningen og der kan ikke justeres for meget små fejl langs kanten i kortet. Indtegnede marker kan ikke sammenlægges. Er der ikke-anmeldt areal i forbindelse med de anmeldte arealer, er det en indtegningsfejl og der er observationer der passer til denne uoverensstemmelse. Observationer må gerne oprettes så de dækker flere marker. IMK vil efterfølgende fordele observationen på markerne. Det samme gør sig gældende hvis en observation går ud over ansøgers mark. IMK og CAP-TAS vil så efterfølgende kun regne med den del, der overlapper marken. Vær dog opmærksom på at ansøger vil kunne se observationerne i IMK, hvorfor du skal forsøge at indtegne observationer så nøjagtig som muligt i forhold til markindtegningerne. Snap to Ved oprettelse af observationer kan du snappe til én polygon af gangen og kun til punkter i denne polygon. Det kan være en fordel at oprette på hele marken og efter følgende gøre observationen mindre, for derved at sikre at der klistres til de nøjagtigt på udvalgte strækninger. Prøv dig frem. Hvilke marker skal telemåles? Du skal som udgangspunkt telemåle alle marker i kontrolopgaver med K_ som kontrolårsag. Alle kontrolopgaver skal telemåles med få undtagelser (E_ sager). For X_ og R_ sager, skal du kun telemåle de marker, der er udtaget til kontrol. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 15

15 Sagsbehandling Telemålingsværdi Dette afsnit er skrevet så det passer til K-sager. På de øvrige typer af sager R, X og I skal der ikke angives en værdi, mens der for E-sager fastholdes værdien fra K-sagerne. I kontrolopgaven er alle markerne listet og de er markeret med en oprindelig telemålingsværdi, i det følgende kald TMværdi. TM-værdien er resultatet af telemålingen for den mark. Den oprindelige TM-værdi kolonnen Telemåles i Figur 6 som en mark er født med, angiver om marken som udgangspunkt skal telemåles eller ej. Her er værdierne enten: J: Marken skal telemåles ved de marker der skal telemåles og N: Marken skal ikke telemåles ved de marker der som udgangspunkt ikke skal telemåles. Langt de fleste marker vil have værdien J - Skal telemåles. Marker der ikke skal telemåles er primært anmeldte marker, der ikke er søgt nogen ordning til. Efter gennemgangen af en mark i IMK, skal du registrere en ny TM-værdi for marken afhængig af din vurdering af marken: Marken kan ikke telemåles Marken er telemålt Marken er delvist telemålt En mark har altså to TM-værdier. Én den er født med det er den Oprindelig TM-værdi, og en som den tildeles som resultat af telemålingen kaldet TM-værdi efter afsluttet. I IMK mark oversigten er termerne lidt anderledes stillet op, men betydningen er den samme; kolonnen Telemåles markeret med et J, betyder skal telemåles. Og kolonnen Resultat af telemåling markeres med kan ikke telemåles, Telemålt, eller delvist telemålt, se Figur 6. Figur 6 Udsnit fra IMK der viser markplanen. Undervejs i telemålingen opdaterer du denne plan i venstre hjørne, for at bevare overblikket over allerede telemålte marker i opgaven. Telemålingsresultatet, TM-værdien, bliver automatisk overført til CAP-TAS fra IMK, efterhånden som du gennemfører telemålingen for markerne én for én. 16 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

16 Sagsbehandling Figur 7 Eksempel af registrering af telemålingsværdien (TM-værdi) i IMK. Eksempler: Marken kan ikke telemåles: Mangler der billedmateriale (er der for eksempel skyer på billedet), så kan marken ikke telemåles. Denne mark skal du tildele TM værdien Marken kan ikke telemåles i venstremenuen. Marken er telemålt: I forbindelse med telemålingen foretager du en registrering af ingen, én eller flere sikre observationer, og der i øvrigt ikke er noget at bemærke på marken. Afslut telemålingen af marken med TM værdien telemålt. Marken er delvist telemålt: I gennemgangen af en mark opretter du én eller flere måske observationer. Tildel marken TM-værdien delvist telemålt, fordi observationerne bør tjekkes igen på nyere billedmateriale eller ved besigtigelse for at afgøre om observationen skal ændres til en almindelig sikker observation eller om observationen skal slettes, fordi arealet er støtteberettiget. Opretter du både almindelige og måske-observationer på samme mark, skal du tildele marken TM værdien delvist telemålt. Taskargument i CAP-TAS Taskargument er det meget lidt brugervenlige navn for søgekriterier i CAP-TAS fællesindbakken. Fællesindbakken er som navnet siger fælles. Vi deler i arealkontrollen indbakke-pladsen med blandt andet husets almindelige FS sagsbehandlere i Center for Landbrug. Det er derfor oplagt at du ret hurtigt sorterer kontrolopgaver, fra alt det andet der ligger i fællesindbakken. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 17

17 Sagsbehandling Figur 8 Eksempel på visning af søgekriterierne taskargument i CAP-TAS. Øverst på siden kan der søges avanceret. En søgning kan gemmes bruges igen, for søgeresultaterne nulstilles hver gang du lukker CAP-TAS systemet. Figur 9 Avancerede søgninger for forskellige taskargument er kan gemmes til seneres brug. En standartsøgning. Her søges kontrolopgaver fra 2016 med kontrolårsag h frem. Opsplit af marker IMK funktionerne opsplit mark og opret mark i mark finder du i Redigere fanen. Det er i praksis kun TM2 der opsplitter marker. Det er muligt at opsplitte marken, men KUN i de tilfælde hvor der er flere afgrøder på marken. der er forskellig støtteprocenter 18 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

18 Sagsbehandling I IMK skal du altid navngive den nye delmark og bestemme en afgrøde for den i CAP-TAS efter et opsplit. Navngivningen bør knytte sig til den oprindelig marks navn. For eksempel mark 4-0 opsplittes og bliver til 4-0 og 4-0a. Der er 6 cifre til rådighed, og det er ikke muligt at give et navn der allerede findes i ansøgers fællesskema. Udover opsplittet skal du oprette observationen Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) på hele del-marken. Uden denne observation er der ikke noget sted at indtaste afgrødekoden. Se Figur 10. Figur 10 Visning af fanen Ændret afgrøde/ikke anmeldt areal. I denne opgave er der oprettet 2 observationer der vises her: Konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) der vises øverst og Ikke anmeldt areal - støtteberettiget (1.2.1). For begge disse observationer skal der indtastes afgrødekode i feltet Konstateret afgrødekode. Disse er kun aktuelle for TM2. Begge markerne arver alle de oprindeligt anmeldte egenskaber på nær afgrøden og navnet. Den mindste af de to marker vil miste sit navn, da der ikke kan være to marker med dét navn. I IMK får du mulighed for at navngive marken (max 6 tegn) umiddelbart efter opsplittet. For eksemplet mark 4-0 er det muligt at navngive del-marken 4-0a, mens den største bibeholder 4-0. Del-marken med anden afgrøde kan du nu ændre afgrøden for i CAP-TAS. Du må gerne bruge kortet som beslutningsgrundlag for hvilken afgrøde der konstateres. Hvis du er i tvivl brug i telemålingen afgrødekoden 997 i feltet vist i Figur 10. Afgrøden 997 rettes til den korrekte afgrøde efter endt besigtigelse. Vær opmærksom på at hvis kontolårsag å er til stede skal du opsplitte marker ned til 0,01 ha på grund af anden afgrøde. Ved alle andre kontrolårsager er grænsen 0,30 ha. Bemærk, at der er en særlig procedure, hvis du skal opsplitte en mark, hvor delmarken er inde i den oprindelige mark. Se teknisk guide. Det er muligt at sammenlægge en, i kontrollen, opsplittet mark så den bliver den oprindelige form igen. Det er under ingen omstændigheder tilladt at sammenlægge andre typer af marker, herunder marker indtegnet af ansøger selv, i løbet af hverken TM1 eller TM2 kontrolprocessen. Særligt for TM2 Efter endt besigtigelse vil du endeligt kunne bestemme afgrøden, og angiven den i CAP-TAS. En mark med afgrøden 997 skal bestemmes inden afslutning i TM2. Hvornår er en mark færdigkontrolleret? En mark er færdigkontrolleret når et af følgende kriterier er opfyldt: 1. Den nye TM-værdien er registreret som Telemålt og der ikke findes besigtigelses-markering på marken og alle eventuelt sikre observationer er oprettet. Eller NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 19

19 Sagsbehandling 2. TM-værdien er registreret som Telemålt og årsag for B-markering er kontrolleret i marken og der er kvitteret for den/dem. Samt at eventuelle måske-observationer er kontrolleret og har fået ændres status til almindelige sikre observationer eller er blevet slettet. I telemålingen (TM1) kan en mark færdigkontrolleres helt hvis betingelse 1 er opfyldt. I alle andre tilfælde vil markerne blive endeligt godkendt i TM2, og som del af den efterfølgende fysiske besigtigelse (betingelse 2) Hvornår er en kontrolopgave færdigkontrolleret? Når alle marker er telemålt, kan der stadig være udeståender besigtigelser for marker, også kaldet en B-markering. Den samlede afrunding af opgaven hvor ansøger får tilsendt brev (OK/høring) og opmålingsskema, samt information om eventuel høringsfrist er en TM2 opgave. Bemærk at TM1 derfor aldrig kan færdigbehandle en kontrolopgave, selv om alle marker kan godkendes uden måskeobservationer og/eller at der ikke er besigtigelser på sagen. Den sidste afrunding er en TM2 opgave. Følgende to betingelser skal være opfyldt for at en hel kontrolopgave kan betragtes som afsluttet: 1. Alle marker er blevet telemålt enten som TM1/TM2 eller alene som TM2, og 2. Der er kvitteret for eventuelt udførte besigtigelser på markerne i opgaven. Både TM1 og TM2 kan hente sager i CAP-TAS, men kun TM2 kan behandle sagen helt til ende, inklusiv gennemførsel af den fysiske besigtigelse og brev. Rekvirerede kontrol sager (R_) Hver kontrolopgave i CAP-TAS indeholder normalt alle marker fra en hel fællesskema-sag. Rekvirerede kontroller (kontrolårsag, R.) indeholder dog kun den/de marker, der er rekvireret til kontrol. Kontroller vedrørende overlap og tvivl om rådighed vil give anledning til at rekvirere en kontrol. R_ sager kommer ikke igennem TM1 telemåling, men bør gå direkte til TM2. Kontrol uden fællesskema (X_) X_ sager er sager, hvor ansøger ikke har indsendt fællesskema 2016, men hvor der alligevel skal gennemføres kontrol, da ansøger har et eller flere flerårige tilsagn, hvor tilsagnsbetingelserne skal kontrolleres, for at ansøger kan opretholde sit tilsagn. Markerne skal så vidt muligt telemåles på baggrund af tilsagnslaget og billedmateriale fra Hvis der ikke findes kort fra 2016, skal eventuelle fradrag opmåles i marken med GRS. X_ sager kommer ikke igennem TM1 telemåling, men bør gå direkte til TM2. Efterkontrol (E_) Efterkontrol af plejekrav/aktivitetskrav skal altid foregå ved besigtigelse af arealerne. Det samme gør sig gældende for efterkontrol af MFO-efterafgrøder/græsudlæg. Telemåling vil kun i ganske få tilfælde være et redskab i forbindelse med efterkontrol, dog skal eventuelle observationer stadig registreres i IMK. E_ sager kommer ikke igennem TM1 telemåling, men bør gå direkte til TM2. 20 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

20 Sagsbehandling MFO_ Ekstra kontrol (I_) Hver kontrolopgave i CAP-TAS indeholder normalt alle marker fra en hel fællesskema-sag. MFO ekstrakontroller (kontrolårsag, I.) indeholder dog kun den/de marker, der er rekvireret til MFO kontrol. I_ sager er de ekstrakontroller af efterafgrøder/græsudlæg, som vi skal udtage for at imødekomme varslingsproblematikken. I_ sager kommer ikke igennem TM1 telemåling, men bør gå direkte til TM2. Disse kontroller skal håndteres på samme vis som rekvirerede kontroller. Særligt om kontrolårsag å og ø Kontrolårsag å: Ikke anmeldte arealer/ændring af afgrødekode kontrol ned til 100m 2. Det afhænger af om sagen er markeret med kontrolårsag å eller ej, om du skal kontrollere om der på bedriften er ikke anmeldte omdriftsarealer over 100 m 2, eller alene kontrollere, at alle omdriftsarealer over 0,3 ha er anmeldt. Bemærk at det ikke er permanent græs der kontrolleres nidkært til 100 m 2, det er alene omdriftsarealerne. For permanent græs er tolerancen fortsat på 0,30 ha. Vær opmærksom på om afgrøden er korrekt på å og ø sager da dette kan ændre udgangspunktet når ansøger er tæt på grænsen for krav om flere afgrøder eller grønne krav. Se evt. afsnittet 5.9 Mine opgaver i CAP-TAS Det er muligt for dig som telemåler, at have flere sager under behandling samtidigt, men det anbefales, at du færdigbehandler hver sag, inden der åbnes en ny. Det er ikke alene vigtigt for koordineringen af, og overblik over, kontrolopgaven i sin helhed: Der er vigtigt at hver opgave telemåles på de nyeste oplysninger, og der kommer ikke nye oplysninger fra ansøger til opgaven så længe den ligger i mine opgaver hos en medarbejder. Frigør opgaver fra din indbakke, hvis du kan se at du ikke kan nå dem i dagens løb, så de bliver tilgængelige for eventuelle opdateringer fra CAP-TAS og for andre medarbejdere. Retursager for TM1 i Mine opgaver Hvis en opgave du har telemålt (TM1) bliver sende retur i kvalitetssikringen, vil den blive tildelt dig og blive placeret i din indbakke. Du kan kende en retur-opgave fra eventuelt andre opgaver i indbakken på dens status. Mere om retursager og kvalitetssikring i afsnit 11. Ændringer fra ansøger til fællesskemaet Det hænder at ansøger laver ændringer til sin ansøgning efter indsendelse, det har ansøger lov til. Hvis en ansøger undervejs eller efter en TM1-telemåling foretager ændringer i FS-ansøgning med betydning for markerne, nulstilles TM1-telemålingsresultatet når den igen kommer til fællesindbakken, og de berørte marker vil opdateres og fremstå som Ikke telemålte i kontrolgrundlaget og i marklisten inden TM2 påbegyndes. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 21

21 Observationer Når du overtager en kontrolopgave fra TM1 Når du over tager en opgave fra TM1 i fællesindbakken vil du i CAP-TAS kunne danne dig et overblik over hvilke marker der er TM2 opgaver på. De vil være markeret med kan ikke telemåles, delvist telemålt, ikke telemålt, b-markering og/eller afgrøde 997. Når/hvis der sker væsentlige ændringer i FS-sagen, mens/undervejs en opgave behandles i TM1 telemåling, vil du som TM2 blive nød til at tage stilling til om du vil forsøge at genbruge TM1 erens observationer på hele opgaven: En FSskema ændring fra ansøger kommer nemlig til at påvirke hele kontrolopgaven, selv hvis ansøger kun ændrer afgrøden for én mark. Observationerne for alle marker vil blive påvirket, alle øvrige CAP-TAS oplysninger bevares. Til dette formål er funktionen Opret observation ud fra tidligere udført kontrol udviklet. Den henter observationerne som TM1 har lavet og eventuelt fået kvalitetssikret frem igen. Det anbefales at funktionen benyttes i de tilfælde hvor der er ændringer fra ansøger, frem for at gennemføre TM2 telemåling. Figur 11 Brug funktionen Opret observation ud fra tidligere udført kontrol i IMK, for at overføre observationer fra TM1, der er gået tabt på grund af ændringer i FS skemaet. 5. Observationer En observation er en udpegning af en mulig uoverensstemmelse i forhold til forpligtigelserne af den aktuelle søgte ordning eller andre uoverensstemmelser konstateret i telemålingen eller ved besigtigelsen. Udpegning og redigering af observationer sker i forbindelse med telemålingen kun i IMK. En observation skal som udgangspunkt være mindst 0,01 ha. Hvis en menneskeskabt konstruktion ligger langs kanten af markindtegningen, så kan observationen dog være ned til 10m 2. I IMK er alle typer observationer tilgængelig for både TM1 og TM2. Visse observationer er kun relevante for TM2 processen. Observationerne er dog kun tilgængelige, hvis de er relevante i forhold til de ordninger, som ansøger har søgt på arealet. En observation der er indtegnet uden for en markindtegning vil for eksempel kun have seks mulige årsager. Se Figur NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

22 Observationer Figur 12 Eksempel på de seks årsager du har til rådighed ved en observation indtegnet uden for en markindtegning. At arbejde med observationer En observation indtegner du i IMK som en polygon, direkte over uoverensstemmelsen som du ser den på ortofotoet/vhr så nøjagtigt som muligt. Der findes to typer observationer: Observationer med geografi Observationer uden geografi der dækker hele bedriften (for eksempel manglende plakat eller krav til ø-støtte) Observationer dækker over både ikke-støtteberettigede arealer samt manglende overholdelse af forpligtigelser. Desuden findes de såkaldte nul -observationer, der ikke nødvendigvis har betydning for udbetaling af støtte, men mere er information til ansøger for eksempel i forbindelse med ændring af afgrøde eller tilføjelse af MFO-efterafgrøder til et areal. Både TM1 og TM2 arbejder med observationer i IMK. Som TM1 opretter du kun observationer du ser i kortet på foto fra indeværende år. Som TM2 oprette du derudover også observationer, der er konstateret ved besigtigelsen, samt observationer uden geografi, der gælder hele bedriften, for eksempel uoverensstemmelse vedrørende ordningen yngre landmænd eller ø-støtte. Når du har indtegnet en observation, skal du tilknytte informationer om den i et lille guidet trin-forløb: Du bliver i første trin bedt om at tage stilling til gruppen som uoverensstemmelsen tilhører: Mangler ved ansøgning Ikke landbrug Mindste areal Permanent græs Brak Dyrket areal Permanente afgrøder Efterafgrøder/Udlæg af græs Økologi Ø-Støtte MO; Plejekrav MO, plantedækkekrav MO, forbud MO, Gl. tilsagn ( ) MO, Vådområder og Tøndermarsk MO, Braklagte randzoner MO, Mangler ved ansøgning Ung, nyetableret landbruger 5-årig ø-støtte Optælling af dyr Plakat/hjemmeside Regnskab NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 23

23 Observationer Gødning I de næste to trin skal du vælge en mere nøjagtig årsag for eksempel Opbevaring, Læhegn eller Arealet er ikke afgræsset. Listen af årsager knytter sig til den gruppe du har valgt første trin. Mangler dén årsag du havde forventet at finde, så har du måske fået valgt den forkerte gruppe. Du kan også søge direkte i trin tre, uden først at vælge en gruppe. Der er en lang række uoverensstemmelser, der kan udpeges på satellit- eller ortofoto for indeværende år. Men mange uoverensstemmelser kræver en besigtigelse for at kunne konstateres endeligt. Det er af hensyn til disse uoverensstemmelser at visse marker er forhåndsudtaget til besigtigelse. En besigtigelse må ikke afholde dig fra at oprette de nødvendige observationer på markerne i sagen ud fra kort og fotos inden besigtigelsen udføres. Måske - observationer Det er kun i TM1 at måske-observationer må anvendes. De skal efterfølgende som del i TM2 behandles og gøres til sikre observationer eller slettes. For at tage højde for VHR-billedernes opløsning og tidlige optagelsestidspunkt, er der til brug i TM1 givet en mulighed for at registrerer en foreløbig-observation en såkaldt måske-observation. Særligt for TM1 Der er flere måske-observationer til rådighed inden for hver observationsgruppe. Se nyeste version af arket på NAER- intra. Særligt for TM2 Du skal altid, hvis der er måske -observationer på en mark, enten rette den til en sikker observation eller slette måske -observationen hvis det viser sig at arealet var støtteberettiget/forkert valgt uoverensstemmelse. Måske -observationer tjekker du på kortet og hvis du ikke ud fra kortet (eventuelt nyt kort, der er blevet tilgængelig efter TM1 er afsluttet) med sikkerhed kan fastslå om der er tale om en sikker -observation skal du altid besigtige arealet. Arbejder du med en sag der indeholder måske-observationer, skal du som TM2 udover at ændre til sikker observation også ændre TM-værdi til telemålt. Sikre observationer i telemålingen En sikker observation er veldefineret og identificerbar. Denne type kan oprettes af både TM1 og TM2. Af TM2 kan de oprettes både før og efter besigtigelsen er udført. En sikkert observation i TM1 er typisk menneskeskabte konstruktioner; bygning, permanent vej, vindmølle, men også læhegn, store træklynger og rekreative arealer med flere, kan fremstå tydeligt af kortet (se Figur 13). En sikker observation i TM2 omfatter hele listen af observationer, på nær de der har et måske i navnet. 24 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

24 Observationer Figur 13 Observationen er sikker, permanent og rimelig veldefineret (silo + gårdsplads). Opret observation for uoverensstemmelsen Bygning/anlæg til ikke-landbrugsmæssige formål (3.1.3) eller Bygning/anlæg til landbrugsmæssige formål (3.1.4). Registrering af observationer For at oprettet en observation, følg guiden i højre-menuen i IMK og tilknyt den årsag, der er mest dækkende for observationen. Det er muligt at oprette flere observationer på samme sted, at kopiere polygonen, og/eller overlappe flere observationer. Dermed kan du tilknytte flere årsager og meget præcist fremstille forholdene på arealet. Varighed og størrelse Hvor mange hele år kan du se uoverensstemmelse? Ses den kun på 2016 VHR og eller ortofoto, vælg da indeværende år; det vil sige 0. Ses uoverensstemmelsen på flere fotos, vælg da 1, som betyder at observationen har været på arealet ud over indeværende kalenderår (der skal ikke angives antal år tilbage i tid). Du skal i telemålingen se bort fra alt ikke støtteberettiget, der er under 100 m 2. Med undtagelse af hvis det er en menneskeskabt konstruktion i kanten af marken, det vil sige hus, vindmølle, vej med flere. Hér kan du lave fradrag ned til 10 m 2. En menneskeskabt konstruktion under 0,01 ha har sin egen observation der dækker alle typer menneskeskabte konstruktioner under 0,01 ha: Menneskeskabt konstruktion i kant af blok under 100 m 2 ned til 10 m 2. Bemærk at det er i kanten af markindtegning, ikke nødvendigvis i kanten af markblok der menes. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 25

25 Observationer Figur 14 Eksempel på en ny-gravet sø, der er en tilladt aktivitet i kanten af marken, så længe den ikke overstiger 0,01 ha indenfor markindtegningen. Her skal du ikke foretage dig noget med hensyn til søen. (Bunken med jord/grus inde på marken er en anden sag) Bemærkningsfeltet i IMK Der er i IMK en mulighed for at skrive en bemærkning til observationerne. Denne bemærkning vil ikke bliver overført til CAP-TAS, og vil derfor ikke være tilgængelig senere i sagsbehandlingen eller som dokumentation af nogen art. Undlad derfor at bruge bemærkningsfeltet i IMK. Indsæt gerne relevant bemærkning til observationen på kontrolsagen i CAP-TAS. På fanebladet Observationer fra IMK er der et bemærkningsfelt til brug for TM1og TM2 observationer. 26 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

26 Observationer Observationer i telemålingen Overlap mellem ansøgere (Rådighed) Overlap af markindtegninger er med en række valideringer allerede ved indtegningstidspunktet forsøgt undgået. Derudover er overlappet forsøgt løst inden sagen frigives til kontrol. Men det kan forekomme. Se Instruks 3 Direkte Støtte for mere info. Se mere om rekvirerede kontroller (R_ sager) se afsnit 4.8. Anden afgrøde (og ændring af afgrøden i CAP-TAS) Da afgrøden er vigtig at få fastlagt, da den kan være afgørende i forhold til grønne krav og til visse LDP ordninger, skal arealer (også delarealer) ned til 0,30 ha bestemmes for den korrekte afgrøde. Er kontrolårsagen å, skal der meget præcist afgøres (ned til 100 m 2 ) om der er andre eller flere afgrøder end de anmeldte. Har du en mistanke om, at der er en anden afgrøde end den anmeldte på marken, kan det være mere eller mindre tydeligt i kortet; skov eller juletræer vil fremstå tydeligt, mens kornsorter og græs kan være mere vanskeligt at afgøre (se Figur 15 og Figur 16). Figur 15 Fejl i afgrødeanmeldelsen over 0,30 ha. Mark 3-2 til venstre i markblokken er anmeldt som vårbyg. På kortet ligner det at 3-2 dyrkes og plejes uden skel til marker, fra samme ansøger, der er anmeldt med omdriftsgræs. Det er mest sandsynligt at der er omdriftsgræs på alle fem marker i markblokken. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 27

27 Observationer Figur 16 Fejl i afgrødeanmeldelsen under 0,30 ha. Mark i N er anmeldt med juletræer/pyntegrønt. Mark i S er anmeldt som brak. Brakmarken skal holdes i en stand, der egner sig til afgræsning/opdyrkning. På billedet fra indeværende år ser det ud til at der har været dyrket juletræer og træerne er ikke er fjernet. TM1 Hvis du i telemålingen kan konstatere at den afgrøde, der er på marken, ikke svarer til den anmeldte afgrøde, så skal du oprette observationen Måske anden afgrøde end anmeldt (1.1.2). Se eventuelt Figur 15 og Figur 16. Opret kun denne observation hvis arealet med anden afgrøde er over 0,30 ha, med mindre kontrolårsag å er til stede; så skal du oprette den på arealer ned til 0,01 ha med anden afgrøde. I CAPTAS, sætter du afgrødekoden til 997. Du må i TM1 aldrig angive en anden afgrøde, heller ikke selvom du tydeligt kan se hvilken afgrøde der er på arealet. Konstaterer eller overtager du en måske observation fra TM1 med observation om anden afgrøde end den anmeldte, skal du fastslå den korrekte afgrøde, enten ved at marken besigtiges eller ud fra kort (kort vil sjældent være nok). Figur 17 Flere afgrøder på samme mark. Mark 2-2 og 2-1 ligger med overlap i forhold til hvor afgrøden ligger. Arealet A i mark 2-2 er opmålt til 0,37 ha. Arealet B i mark 2-1 er opmålt til 0,15 ha. Ansøger har pligt til at indberette alle sine landbrugsarealer, derfor skal du oprette observationer for ikke anmeldte landbrugsarealer. Også når arealet ligger uden for markblokgrænsen, se Figur NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

28 Observationer Skift af afgrødekode fra ikke græs til græs. Kontrolsag med udtræksårsag å: Hele marker, men også pletter i marken eller kanter i marken, hvor plantedækket består af græs, skal omdøbes hvis disse arealer er 100 m 2 eller større. Når du ændrer afgrødekoden for et areal til græs, skal du tage stilling til om arealet er permanent græs eller græs i omdrift. Slå temalagene græs i 5 år 2015 og permanent græs i 2015 til. -Hvis hele marken er dækket af et af de to lag, skal det omdøbes til permanent græs. -Hvis marken ikke dækkes af nogen af lagene, skal det omdøbes til græs i omdrift. Hvis arealet kun delvist er dækket af temalagene: 1. Den del af arealet, som er dækket af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til græs i omdrift. 2. Den del af arealet, som ikke dækkes af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til permanent græs. 3. Ingen af de to ovenstående tilfælde er aktuelle. Opdel marken i to efter lagets afgrænsning. Omdøb dem til henholdsvis græs i omdrift og permanent græs. Kontrolsag uden kontrolårsag å: Du skal kun ændre afgrødekode, hvis du konstaterer et areal på mindst 0,3 ha, hvor afgrøden er forskellig fra den anmeldte afgrøde. Når du ændrer afgrødekoden for et areal til græs, skal du tage stilling til om arealet er permanent græs eller græs i omdrift. Slå temalagene græs i 5 år 2015 og permanent græs i 2015 til. - Hvis hele græsarealet er dækket af et af de to lag, skal det omdøbes til permanent græs. - Hvis græsarealet ikke dækkes af nogen af lagene, skal det omdøbes til græs i omdrift. Hvis arealet kun delvist er dækket af temalagene: 1. Den del af arealet, som er dækket af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til græs i omdrift. 2. Den del af arealet, som ikke dækkes af temalagene (et eller begge lag) er mindre end 0,10 ha. Hele marken omdøbes til permanent græs. 3. Ingen af de to ovenstående tilfælde er aktuelle. Opdel marken i to efter lagets afgrænsning. Omdøb dem til henholdsvis græs i omdrift og permanent græs. Markindtegningsfejl Markindtegningsfejl dækker over situationer, hvor ansøger har undladt at anmelde en del af marken, overlapper med anden ansøger, fejlagtig indtegning i forbindelse med tilsagn eller indtegner flere markerarealer i samme indtegning. Indtegnet areal uden for tilsagnslaget Hvis ansøgeren har indtegnet et større, veldefineret areal inden for markblokken, men uden for tilsagnsarealet (skraveret areal i Figur 18), skal du opmåle arealet separat og oprette observationen Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1). Arealet medregnes som støtteberettiget areal, selvom det ligger uden for tilsagnslaget, hvis Der er tale om en mindre unøjagtighed i tilsagnslaget (rysten på hånden), og NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 29

29 Observationer Hvis arealerne er støtteberettigede og Ligger inden for ansøgers indtegning og Inden for markblokken. Figur 18 Mark indtegnet delvist indenfor og uden for tilsagnslaget. Opret observationen Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1) på det rødskraverede areal, og Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal - måske støtteberettiget (1.5.4) på det rødprikkede areal. Figur 19 Indtegnet areal uden for tilsagnet> 0,01 ha. Opret observationen Indtegnet areal, hvorpå der ikke er tilsagn (1.5.1) (markindtegning: orange, markblok: gul, tilsagn rødskraveret). Ikke anmeldte arealer Ikke anmeldte landbrugsarealer Alle landbrugsarealer skal anmeldes for at sikre en korrekt opgørelse af de arealer, som er omfattet af de grønne krav (grøn støtte), også for at sikre, at reglerne om krydsoverensstemmelse er overholdt på alle bedriftens landbrugsarealer. I kontrollen er det dog kun omdriftsarealer du skal være opmærksom på. Et landbrugsareal betragtes som anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: - Arealet er korrekt indtegnet på markkortet - Arealet er ikke et omdriftsareal og er sammenhængende med en mark, som ansøger har indtegnet i IMK - Arealet er en selvstændig mark og er mindre end 0,3 ha - Ikke-å-sager: Arealet er et omdriftsareal under 0,3 ha og er sammenhængende med en mark som ansøger har indtegnet i IMK. - å-sager: Arealet er et omdriftsareal under 0,01 ha Sammenhængende vil sige mindst 4 m støtteberettiget passage. 30 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

30 Observationer Et landbrugsareal skal ikke nødvendigvis være anmeldt, hvis blot én af følgende betingelser er opfyldt: - Arealet er en selvstændig mark og er mindre end 0,3 ha - Arealet er et permanent græsareal og ville før Demmedommen ikke have levet op til støtteberettigelse, det vil sige lysåbne arealer i skov, brandbælter, golfbaner, lufthavne og så videre. For alle bedrifter gælder det, at du ud fra markkort, skal kontrollere om alle bedriftens landbrugsarealer fremgår af fællesskemaet. Hvis du er på besøg på bedriften, skal du også spørge ansøger. Det ikke-anmeldte areal skal med stor sandsynlighed tilhøre den ansøger du er ved at kontrollere. Det er ikke muligt at registrere yderligere observationer end Ikke anmeldt areal - støtteberettiget (1.2.1) på ikke anmeldte arealer, da der ikke er ansøgt om støtte til disse arealer og dermed ikke er risiko for at udbetale støtte til eventuelt ikke støtteberettigede arealer. Ikke anmeldt areal Permanent græs > 0,3 ha Tidligere ikke støtteberettiget, da anden funktion end landbrug, f.eks. brandbælte eller lysåbent areal i skov Ikke anmeldt areal permanent græs < 0,3 ha Anmeldt mark Ikke anmeldt areal permanent græs > 0,3 ha Figur 20 Eksempler på landbrugsarealer, der skal betragtes som anmeldte landbrugsarealer eller som arealer, der ikke skal anmeldes. Hvis et landbrugsareal på 0,3 ha eller derover er et omdriftsareal (ikke opfylder en af ovenstående betingelser), betragtes det som et ikke-anmeldt landbrugsareal og dermed en overtrædelse, opret den sikre observation Ikke anmeldt areal - støtteberettiget (1.2.1). NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 31

31 Observationer Figur 21 Eksempel på landbrugsarealer, der ikke er beliggende op ad et anmeldt areal og som er større end 0,3 ha, og dermed skal betragtes som et ikke-anmeldt landbrugsareal. Det skal altid kontrolleres hvorvidt et ikke-anmeldt areal opfylder aktivitetskravet. Hvis der er tale om et almindeligt omdriftsareal hvor afgrøden er korn eller lignende er aktivitetskravet opfyldt. TM2 Hvis der er tale om et græsareal (gælder også for omdriftsgræs) og kontrollen er gennemført efter 15. september og aktivitetskravet ikke er opfyldt, skal arealet have følgende afgrødekode: 996, græs aktivitetskrav ikke opfyldt. Denne kode sikrer, at arealet kommer til at indgå korrekt i den grønne beregner. Hvis kontrollen er gennemført før den 15. september, og aktivitetskravet endnu ikke er opfyldt, skal du i Faneblad efterkontrol i CAPTAS markere arealet til efterkontrol. TM1 Hvis du som TM1 ikke er sikker på om det ikke anmeldte landbrugsareal er støtteberettiget, skal du oprette måske-observation for de ikke anmeldte arealer Ikke anmeldt areal - måske støtteberettiget (1.2.2). Figur 22 Der er et dyrket og støtteberettiget landbrugsareal over 0,01-0,30 ha, som efter al sandsynlighed tilhører ansøgeren, mellem markindtegningen (orange) og et ikke støtteberettiget areal (grå). Ved situationerne i Figur 22 og Figur 23: - Hvis å kontrolårsag er tilstede: Opret sikker observation for ikke anmeldt areal: Ikke anmeldt areal - støtteberettiget (1.2.1) eller ikke anmeldt areal måske støtteberettiget (1.2.2) - Uden å kontrolårsag: foretag dig ikke noget med mindre det ikke anmeldte areal måler over 0,30 ha. Opret da en observation for ikke anmeldt støtteberettiget areal over 0,30 ha. 32 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

32 Observationer Figur 23 Et ikke anmeldt landbrugsareal. Arealet tilhører med al sandsynlighed ansøgerne på mark Det rødmarkerede areal er 0,05 ha. Figur 24 Ikke anmeldt landbrugsareal på 0,42 ha. En stor del af arealet ser støtteberettiget ud på foto/vhr. Der kan være planlagt ikke-landbrug senere på sæsonen. (Markblok: gul, markindtegning: lilla.) Figur 24: Vurder som TM1 om arealet tydeligt er støtteberettiget, eller som i eksemplet her, måske-støtteberettiget. Opret observation Ikke anmeldt areal - måske støtteberettiget (1.2.2). TM2 konstatere ved besigtigelse, eller på nyere foto end TM1, den endelige vurdering af om arealet burde have været anmeldt og eventuelt som hvilken afgrøde. Når der er oprettet en måske-observation (1.2.2) skal den verificeres ved bestigelsen eller på nyere ortofoto (TM2). NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 33

33 Observationer Figur 25 TV: Markindtegningsfejl og fejl i markblokken mellem 100 og 3000 m 2. (Markblok: gul, markindtegning: orange.) foretag dig kun noget hvis kontrolårsag å er tilstede. TH: En rørlagt grøft udenfor markblok. Arealet udenfor markblok og mark: Hvis arealet er over 0,3 ha (0,01 hvis å-sag) skal du lave det som ikke-anmeldt areal, hvis arealet er under 0,3 ha (0,01 ha hvis å-sag) skal du ikke gøre noget. Huller i marken herunder GLM-elementer Ikke indtegnede arealer og dermed ikke ansøgte arealer midt i marken (huller) skal du også betragte som ikke-anmeldte landbrugsarealer. hullerne skal dog være mindst 0,30 ha før du skal lave en observation for ikke-anmeldt landbrugsareal. Husk at hvis der er å i kontrolårsagen, skal du lave observationer helt ned til 0,01 ha. Figur 26 Et ikke anmeldte landbrugsareal mellem to ansøgere. Her er 0,06 ha ikke anmeldt. (gul: markblok, orange: marker sidste år, lilla: marker 2016) Det er ud fra kortet ikke altid til at afgøre hvem der har rådighed over et ikke anmeldt landbrugsareal (Figur 26). Her skal du ikke foretage dig noget. Der er ikke nogen konflikt. 34 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

34 Observationer Vær dog opmærksom på, at hvis det er et GLM-landskabselement, som ansøger ikke har indtegnet og dermed anmeldt er der ikke tale om et ikke-anmeldt landbrugsareal, da landskabselementer ikke bliver betragtet som landbrugsarealer. Se Figur 27 og Figur 28. MARK 1 GLM sø Figur 27 Der er et støtteberettiget hul i indtegningen (orange), men da det er en GLM sø, skal der ikke oprettes observation for dette, der er ikke en uoverensstemmelse. Arealet medregnes ikke som MFO areal. Figur 28 Ikke anmeldt GLM fortidsminde. Betragtes ikke som ej anmeldt støtteberettiget areal. GLM fortidsminder og søer er ikke landbrugsarealer og der er ikke krav om anmeldelse. Figur 29 Et dyrket areal over 100 m 2 er, ud over GLM elementet, ikke blevet anmeldt (rød). Det er en markindtegningsfejl, men du skal kun oprette en observation for ikke anmeldt støtteberettigede areal her hvis å er kontrolårsag. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 35

35 Observationer Figur 30 Ikke anmeldt GLM fortidsminde. Ved zoom ses det at der er græs/vildttiltag (brak?) velafgrænset, men ikke anmeldt rundt om GLM søen. Ikke anmeldt landbrugsareal i forbindelse med/rundt om en GLM sø (som Figur 30), skal der oprettes observation for, hvis arealet er> 0,01 ha og kontrolårsag å. Det er ikke-anmeldt landbrugsareal. Hvis arealet> 0,30 og ikke-å gælder det samme. Ellers skal der ikke gøres noget. Anmeldte, men ikke GB søgte landbrugsarealer Ovenstående gør sig også gældende i forhold til arealer (delarealer), som ansøger har indtegnet, men hvor der ikke er søgt støtte (juletræskulturer, naturarealer og lignende). Det gør sig også gældende hvis ansøger har indtegnet og søgt støtte under LDP, men ikke søgt GB, til et areal (delareal), der er støtteberettiget til GB Ikke anmeldte tilsagnsarealer De relevante tilsagnslag der anmeldes, skal du tjekke er slået til i IMK. Ikke anmeldt tilsagnsareal er en uoverensstemmelse fordi ansøger har forpligtigelser på arealet i tilsagnsperioden. TM1 Hvis arealet se ud til at kunne være støtteberettiget, opret da måske-observation Ikke anmeldt/indtegnet tilsagnsareal måske støtteberettiget (1.5.4) for ikke indtegnet tilsagnsareal. Hvis det ikke se ud til at være støtteberettiget opret da den relevante observation allerede i telemålingen. TM2 Vurderer ved besigtigelsen om det ikke anmeldte areal er støtteberettiget. Se evt. Figur NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

36 Observationer Figur 31 Ikke anmeldte tilsagnsareal langs NØ (Markindtegning: lilla, tilsagn: rødskraveret). Det kan forekomme, at et areal med tilsagn ikke er anmeldt, fordi der på arealet også er et fradrag, grundbetaling. Et sådan ikke-anmeldt tilsagnsareal skal du behandle på samme måde som alle andre ikke-anmeldte tilsagnsarealer det vil sige at du skal underkende arealet til tilsagnsordningen med den relevante observation (TM1/TM2) om ikke indtegnet tilsagn (1.5.3/1.5.4). Se også afsnit 5.8 Markindtegningsfejl. Marker anmeldt uden for markblok Marker indtegnet uden for markblokken, skal telemåles akkurat som de øvrige marker i ansøgers fællesskema jf. den/de ordninger der er søgt. Hvis arealet indtegnet udenfor markblok ikke er støtteberettiget, skal det underkendes med relevant observation. Er markblokken redigeret siden ansøger indsendte sit ansøgningsskema, så der ligger søgte arealer uden for markblokgrænsen, skal du: Som TM1 opretter du observationen Areal udenfor markblok måske støtteberettiget (1.4.2) eller Areal uden for markblok støtteberettiget (1.4.1). Som TM2 enten sletter du en eventuelt måske-observationen fra telemålingen, der ikke kan verificeres ved besigtigelsen, opretter en anden relevant observation, der er dækkende for forholdene på marken, eller du ændrer den oprindelige måske-observation til støtteberettiget areal uden for markblok (1.4.1) efter besigtigelsen. Marker der krydser en markblokgrænser Det hænder at markblokken er redigeret mellem ansøger har indtegnet marker og telemålingen begynder. Derfor kan det hænde at en markindtegning krydser en markblokgrænse. Der er formegentlig en årsag til at markblokken er blevet rykket, men det gør ikke nogen forskel. Er der noget ikke-støtteberettiget skal du oprette observation inden for markindtegningen. TM1 Vurder 999-mark/markareal udenfor blok som sammenhængende og udfør telemålingen lige som andre marker. Men opret altid observation Areal uden for markblok - måske støtteberettiget (1.4.2) for det/de arealer der ikke ligger i markblok. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 37

37 Observationer Mark 1 Mark 1 Figur 32 markblokken er redigeret efter kunden har indsendt markindtegningen, så marken krydser blokgrænsen. Del af mark der ikke ligger i blok (skraveret), anmeldte areal (orange), markblok (gul). Er marken delt så den ligger i flere forskellige markblokke, skal du stadig vurdere marken som en helhed, med hensyn til krav om flere afgrøder (KFA). Mindste arealer 0,30 ha Procedure ændret i forhold til 2015, så arealer, hvortil der er søgt Grundbetaling, men opmålt mindre end 0,3 ha i forbindelse med kontrollen og dermed ikke længere er støtteberettigede til Grundbetalin, kontrolleres for hvorvidt aktivitetskravet er opfyldt eller ej. Hvis aktivitetskravet ikke er opfyldt efter 15. september, skal arealet underkendes med en af de relevante observationer for dette. Hvis aktivitetskravet på græs eller brakarealer ikke er opfyldt ved kontrol før 15. september skal arealet efterkontrolleres efter 15. september. Marker anmeldt under 0,30 ha Alle marker i kontrolopgaven skal som udgangspunkt telemåles. Det er Der er dog enkelte undtagelser. Marker, hvortil der ikke er søgt ordninger (GB eller LDP, ØA eller art 32) skal som udgangspunkt ikke skal telemåles. Undtagen i å- og h-sager, Denne type af marker har i både markkortet og CAP-TAS status af Skal ikke telemåles ved åbning af en sag. I å- og h-sager har også ikke ansøgte marker status skal telemåles. Marker under 0,30 ha tjekkes grundig for afgrøden og ikke anmeldt areal. Ikke landbrug - menneskeskabte konstruktion Denne gruppe af observationer dækker over uoverensstemmelser der, som navnet antyder, er menneskeskabte. Det kan godt være forhold der har landbrugsformål selv om de defineres som ikke landbrug, og de kan være mere eller mindre permanente. Fælles er, at de ikke er støtteberettigede og kan for manges vedkommende, bestemmes og afgrænses på ortofoto/vhr. Veje, markveje og kørespor Veje belagt med grus, sten, asfalt eller andet hårdt materiale og de tilhørende vejrabatter er ikke støtteberettigede. Desuden er permanente arbejdsveje, køreveje og markveje og de tilhørende vejrabatter ikke støtteberettigede. Hvis du på et areal konstaterer en vej eller en markvej skal du i markkortet vælge observationen Vej/markvej (3.1.1) Kørespor og ubefæstede markveje er støtteberettigede, hvis de ikke har permanent karakter. Hvis du konstaterer et kørespor ved kontrollen og også kan se det på ortofoto fra 2015, skal du betragte køresporet som permanent og dermed som ikke støtteberettiget. Ubefæstede markveje og kørespor er dog ikke støtteberettigede, hvis: 1. De fungerer som adgangsvej til et andet areal, heller ikke selvom de udelukkende anvendes til traktorkørsel. 2. De er en del af et transportnetværk (for eksempel som adgang til andre veje, bygninger, gylletanke, vindmøller og arealer som ikke er landbrugsarealer for eksempel skovarealer) 38 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

38 Observationer 3. De går ind i markblokken og ud af markblokken igen. 4. De har permanent karakter. Hvis du konstaterer et kørespor ved kontrollen og også kan se det på ortofoto fra 2015, skal du betragte køresporet som permanent og dermed som ikke støtteberettiget. Se Figur 33 med eksempler på ovenstående. Hvis du ved kontrollen konstaterer et kørespor, der falder ind under en af ovenstående, skal du underkende sporet i IMK med følgende observation: Kørespor o.l. (3.1.2) Det er uden betydning om arealet pløjes op og tilsås med en ny afgrøde sammen med resten af marken. I Vejledningen står at kørespor, arbejdsveje og køreveje er støtteberettigede, hvis de har været på arealet under et år dette håndteres i telemålingen på den måde at vej/kørespor skal kunne ses det samme nøjagtige sted på et 2016 billede og på SOP 15. Også selv om der ikke nødvendigvis er gået mindste 12 måneder imellem billederne er taget. Bemærk, at der er særlige regler med hensyn til kørespor og arbejdsarealer i lavskov og frugtplantager. Figur 33. Eksempel på veje, kørespor og plejespor som er henholdsvis støtteberettige og ikke støtteberettigede. Se Tabel 1 for beskrivelse af udpegede punkter. Tabel 1 Eksempler på veje, kørespor og plejespor som er støtteberettigede og ikke støtteberettigede i figur 33. Nr. Konstateret ved kontrollen Er vej/markspor/plejespor støtteberettiget? 1 Befæstet vej (asfalt, grus o.l) Nej 2 Markvej/markspor, hvor plantedækket ikke er det samme som den resterende del af marken. Del af transportnetværk, da adgang til andre veje 3 Markvej/markspor, hvor plantedækket er det samme som den resterende del af marken. Del af transportnetværk, da adgang til andre veje/anden mark. Nej hvis sporet jf. kort fra 2015 blev anvendt på samme måde og var beliggende samme sted Ja hvis sporet jf. kort fra 2015 ikke blev anvendt på samme måde eller ikke var beliggende på samme sted (evt. forskudt) Nej Nej hvis sporet jf. kort fra 2015 blev anvendt på samme måde og var beliggende samme sted NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 39

39 Observationer 4a Sprøjtespor, der også fungerer som adgangsvej til mark beliggende syd for marken (sporet fortsætter ud over marken) Ja hvis sporet jf. kort fra 2015 ikke blev anvendt på samme måde eller ikke var beliggende på samme sted (evt. forskudt) Ja 4b Sprøjtespor, der kun anvendes som plejespor, men som dog er ekstra opkørt, da det er adgangsvej til øvrige sprøjtespor i marken (sporet fortsætter ikke ud over marken) Ja 5 Sprøjtespor Ja 6 Markspor, der ikke er befæstet, ikke er en del af et transportnetværk, ikke er adgangsgivende til en anden mark og som ikke gå ind i markblokken og ud af markblokken igen. Sporet er ikke et plejespor. Nej hvis sporet jf. kort fra 2015 blev anvendt på samme måde og var beliggende samme sted Ja hvis sporet jf. kort fra 2015 ikke blev anvendt på samme måde eller ikke var beliggende på samme sted (evt. forskudt) Plejespor Plejespor (sprøjtespor, vandingsspor o.l.) er støtteberettigede også selvom det er ekstra opkørt, for eksempel fordi det oftest er der, hvor ansøger kører ind og ud af marken. Se Figur 33. Hvis ansøger benyttet er plejespor, når ansøger kører til en anden mark, er denne adgangsvej også støtteberettiget. Plejespor er også støtteberettigede selvom de er beliggende samme sted i marken år efter år. I forhold til tidligere år er betingelserne for veje og kørespor i marken strammet i Figur 34 Foto fra de seneste tre år. Selv om der mellem hjulsporene er dyrket/plejet sammen med afgrøde på marken, er vejen er ikke støtteberettiget, den er permanent og gennemskærende og bruges ikke som plejespor. 40 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

40 Observationer Ubefæstede veje Reglerne for ubefæstede veje er uafhængige af plantedækket på vejen og om arealet indledningsvist er dyrket. Det betyder, at har den ubefæstede vej et plantedække, som delvist består af græs eller anden afgrøde som er identisk med afgrøden på de tilstødende arealer og dermed umiddelbart tilsås/dyrkes i sammenhæng med disse, så er den fortsat ikke støtteberettiget. Reglerne for hvorvidt veje, permanent ubefæstede veje, kørespor er støtte- eller ikke-støtteberettigede gælder for alle ordninger undtagen gamle miljøtilsagn, lavskov, gartneriafgrøder og skov med tilsagn fra Naturstyrelsen. TM1/TM2 Indtegn observationen kun akkurat til det yderste slid fra hjulene. Ikke landbrug - Træer og skov Uoverensstemmelser om træer omhandler klynger af træer, skov, vildtremiser og træer på rækker over 0,01 ha. På permanente græsarealer dog tilladt på til 0,05 ha inde i marken. I kanten af marken er grænsen også 0,01 ha for permanent græs. Enkeltstående træer er altid tilladt, men er der over 100 træer/ha på marken skal der oprettes observationen Klynge af træer over 100 m 2 (3.2.1). Bemærk at på permanent græs bør støtteprocenten reguleres hvis der er for mange træer der ikke kan defineres i klynger over 0,05 ha. TM1 har mulighed for at oprette observationen måske træer eller skov (3.2.9). TM2 har mulighed for at oprette alle relevante observationer på nær måske-observationerne. Ikke landbrug Vand Vandhuller og grøfter er ikke støtteberettigede når de er over 0,01 ha. På permanente græsarealer er vand dog tilladt op til 0,05 ha inde i marken. I kanten af marken er grænsen også 0,01 ha for permanent græs. TM1 har mulighed for at oprette observationerne: Måske vandløb/vandhul- LDP (3.7.3) og Vandhul, sø eller lign. omdrift (3.7.4) og Vandløb, grøft eller lign. - omdrift (3.7.5), Måske vandløb/vandhul- omdrift (3.7.6). TM2 har mulighed for at oprette alle relevante observationer på nær måske-observationerne. Ikke landbrug - Ikke tilladte aktiviteter, oplagring og rekreativt Permanent og midlertidig oplagring over 14 dage er ikke tilladt Opbevaring af for eksempel byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus og maskiner og lignende må foregå i højst 14 dage i sommerhalvåret. På landbrugsarealer (dog ikke brakarealer) er det i op til 1 år altid tilladt at opbevare landbrugsprodukter og jordforbedringsmidler, som for eksempel: halm, roer, kartofler, jordforbedringsmidler (gødning, kalk mm.). Tilladte aktiviteter 14 dage i sommerhalvåret/hele vinterhalvåret Arealer (dog ikke brakarealer), hvortil der søges grundbetalingsstøtte, må i begrænset omfang bruges til andre aktiviteter end landbrugsdrift. I en 14 dages periode i sommerhalvåret (1. april til 30. september) og uden for sommerhalvåret kan arealet frit benyttes til andre aktiviteter, hvis disse ikke medfører, at arealet varigt ophører med at være et landbrugsareal. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 41

41 Observationer Antallet af dage gælder for hele aktivitetens varighed, det vil sige også inklusiv eventuel opsætning, nedtagning og oprydning. Hvis aktiviteten har fundet sted i sommerhalvåret og i mere end 14 dage må du ikke underkende arealet alene på grund af varigheden på de 14 dage. Landbrugsdriften skal også samtidig være væsentligt hæmmet af den anden anvendelse. Gennemfører du kontrollen før 15. september og kan du ikke kontrollere landbrugsaktiviteten på grund af en igangværende ikke-landbrugsmæssig aktivitet, skal du udtage arealet til efterkontrol. Eksempler på aktiviteter, hvor landbrugsdriften kan være væsentligt hæmmet, hvis aktiviteten har varet mere end 14 dage i sommerhalvåret er: - Arrangementer med landbrugsmæssig relevans, såsom dyrskuer, traktortræk, maskindemonstration, pløjestævner og lignende - Arrangementer uden landbrugsmæssig relevans, såsom koncerter, sportsstævner, agilitytræning, ridearrangementer, markeder, spejderlejre, bålpladser, udstillinger, parkeringspladser og lignende - Anlægsarbejder (arbejdsområder, arbejdskørsel, nedgravning af kabler, kloakarbejde og lignende) - Arkæologiske forundersøgelser - Opbevaring af for eksempel byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus, biler, maskiner og lignende - Militære øvelser på landbrugsarealer (ikke militære øvelsesområder) Hvis aktiviteten har fundet sted i over 14 dage i sommerhalvåret og landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet i perioden fra 1. april til og med 30. sept. mere end 14 dage (3.3.4) Skriv i bemærkningen til observationen, at landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet Hvis aktiviteten har mere permanent karakter, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet permanent (3.3.3) Se også afsnit 5.35: Arealer med anden anvendelse end landbrug. TM1 vil ikke på kortet kunne afgøre om det opbevarede materiel er landbrugsprodukter eller byggematerialer. Opret observation: måske ikke tilladt aktivitet eller oplagring (3.3.5) Ikke landbrug - Eksproprieret TM1 kan ikke tydeligt afgøres på kortet. Har du mistanke brug da en passende måske-menneskeskabt konstruktion observation. TM2 ekspropriation er en ret specifik uoverensstemmelse der bruges efter besigtigelsen. Ikke landbrug - GLM elementer GLM elementer tæller med i den grønne beregning som MFO areal. Vær opmærksom på kontrolårsag l. GLM elementet kan både være indtegnet med den omkringliggende mark, men de kan også være indtegnet som en individuel mark<0,30 ha. Det er ikke en markindtegningsfejl, ikke at have indtegnet en GLM sø eller GLM fortidsminde. Der er som sådant ikke et landbrugsareal og ansøger er derfor heller ikke forpligtiget til at indtegne dem. Er udpegningen af GLM elementet fejlagtigt, er GLM søen inklusiv randbeplantningen over 0,20 ha opret da observationen GLM-landskabselement større end m 2 (3.6.1) 42 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

42 Observationer Er GLM søen for eksempel drænet og væk, men GLM udpegningen er i kortet skal der oprettes ændringsforslag til team markkort via IMK. Bedriften skal i så fald kunne tåle at mangle denne GLM sø som MFO. Der skal være MFO-overskud. Kontakt vagttelefonen. Ikke landbrug - ART. 32 Se delinstruks om Direkte Støtte Permanent græs Græs, både permanent og i omdrift, er forhåndsudtaget til fysisk besigtigelse. Dette må ikke afholde dig fra at oprette de nødvendige observationer i forhold til ikke landbrug (se 5.12 til 5.18) der kan ses på ortofoto/vhr i telemålingen. I Telemålingen skal der, ud over de sikre og måske observationer, tages stilling til om støtteprocenten er sat korrekt for permanent græs marker for indeværende år. Såfremt det vurderes at den satte støtteprocent ikke er korrekt, opretter du en observation der angiver til hvad støtteprocenten skal ændres til. Observationen kan dække hele eller dele af marken. Denne observationstype findes i gruppen af observationer der knytter sig til pleje af græs. Markblokkens støtteprocent Markblokkens støtteprocenten betyder, at ansøger kan tegne hele marken ind, og visse ikke-støtteberettigede arealer er så fratrukket via støtteprocenten, så ansøger automatisk får reduceret sin støtte i forhold til ikke-støtteberettigede arealer eller får en lille bonus på trods ikke-støtteberettigede arealer. En markbloks støtteprocent skal afspejle markblokarealet homogent. Dvs. at der for eksempel ikke må være en del af markblokken, hvor beskaffenheden lever op til kravene om en støtteprocent på 100%, mens den på andre dele kun ville kunne få en støtteprocent på 60%. I sådanne tilfælde opdeles en markblok i flere markblokke med en støtteprocent på hhv. 100% og 60%. Et fradrag, Grundbetaling er et indtegnede fradrag for areal der ikke er støtteberettigede under grundbetalingen eller økologisk arealtilskud, men arealet kan være støtteberettigede under andre ordninger. Fradragene kan af forskellige årsager ikke klippes direkte ud af markblokken, for eksempel fordi arealet er støtteberettiget under en miljøordning. Er der tilsagn på et areal, hvor der er et fradrag i grundbetalingen, kan ansøger derfor stadig få udbetalt til sit tilsagn. Kort & GIS, Team Markkort har gennemgået alle markblokke med permanent græs, og har oprettet polygoner i temaet Fradrag, grundbetaling for: Arealer over 500 m 2, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling (dog er visse våde eller vandlidende områder ikke oprettet som Fradrag, grundbetaling, selvom de er over 500 m 2, se nedenfor). Arealer, uanset størrelse, der ikke er støtteberettigede til grundbetaling, og som ligger i kanten af markblokken. Arealer der overholder tilsagnsbetingelser men ikke grundbetalingskrav. Arealer hvortil der ikke er søgt støtte (disse kan også ligge på arealer uden permanent græs) for eksempel rekreativt anmeldte marker der ligger uafgrænsede op til søgte arealer. Figur 35 viser et område, der tidligere var en markblok, men som nu er opdelt i flere mark-blokke efter støtteprocent. Bemærk at våde eller vandlidende arealer, som er over 500 m2, ikke er oprettet som Fradrag, grundbetaling, hvis Team Markkort har vurderet, at de våde områder ikke er stabile. Ikke stabile vådområder er områder, der ikke ses på samme sted, på ortofotos fra de seneste 3 år. Arealet mod nord på Figur 35 er et eksempel på et areal, hvor et vådt område er fraregnet vha. støtteprocenten, selvom det er over 500 m 2, og det gælder især arealer ud mod kyster, som skifter karakter fra år til år. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 43

43 Observationer Figur 35 Eksempel på areal opdelt i flere markblokke efter støtteprocent Herefter er arealer, der ikke er landbrugsarealer, som for eksempel veje, haver og bygninger (ned til 100 m 2 ) taget ud af markblokken. (Hvis disse arealer er støtteberettigede på grund af tilsagnsbetingelser, er de fratrukket ved hjælp af Fradrag, grundbetaling ). Markblokkens støtteprocent er derefter fastsat ud fra andelen af resterende ikke-støtteberettigede arealer (se Tabel 2). Markblokkens støtteprocent er beregnet ud fra andelen af resterende ikke-støtteberettigede arealer. I beregningen indgår følgende arealer som ikke-støtteberettigede: < 500 m 2 : Træer og buske (klynger, læhegn, remiser, buskads, enkeltstående træer) < 500 m 2 : Permanent vandlidende arealer (grøfter, vandhuller, søer, afvandingskanaler og andre arealer, der er permanent vanddækket) < 500 m 2 : Diger og volde (stendiger, jordvolde) > 500 m 2 : Ikke stabile vandlidende eller vanddækkede arealer som er større end 500 m 2. De ovenfor nævnte arealtyper må du derfor ikke oprette observationer for på permanent græs. De skal indgå i beregningen af støtteprocenten. Team Markkort har fastsat markblokkens støtteprocent ud fra VHR og ortofotos. Denne vurdering foretages hver gang markblokken redigeres/opdateres. TM1/TM2 hvis arealet i år fremstår så vådt at der ikke er plantedække er det en uoverensstemmelse og der skal oprettes observation for det. Der er lempeligere regler for tilstedeværelsen af træer, skov og vand på arealer med permanent græs end på andre landbrugsarealer, da de hvis de er under 0,05 ha indgår i markblokkens støtteprocent. Følgende arealer skal du i telemålingen (TM1/TM2) altid oprette observationer for når de er inde i marken (permanent græs): > 500 m 2 med træer og buske (klynger, læhegn, remiser, buskads, enkeltstående træer) 44 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

44 Observationer > 500 m 2 med permanent vandlidende arealer (grøfter, vandhuller, søer, afvandingskanaler og andre arealer, der er permanent vanddækket) > 500 m 2 diger og volde (stendiger, jordvolde) Hvis ovenstående er beliggende i kanten af marken skal du også oprette observationer for disse hvis der er under 500 m2 (men over 100 m 2 ). Observationer af typen Menneskeskabt konstruktion i kanten af blok under 100 m 2 - ned til 10 m 2 (3.1.12) skal du altid oprette også på arealer med permanent græs. De fire forskellige støtteprocenter fremgår af Tabel 2. Tabel 2 Areal opdelt i flere markblokke efter støtteprocent Procent af hele markblokkens areal, som er spredte træer, buske eller små vådområder mindre end 500 m2. Mellem 0% og 10% Fra og med 10% og op til 30% Fra og med 30% og op til 50% Mere end 50% og op til 100% Markblokkens støtteprocent på grundbetaling 100% 80% 60% 0% Det fremgår af informationerne om marken i CAP-TAS hvilken støtteprocent der er på marken. Hvis marken har en støtteprocent på 100, skal du tage stilling til om støtteprocenten er korrekt, hvis du godkender marken uden at lave fradrag. Er marken anmeldt, men ikke søgt, skal du oprette en observation der giver markblokken støtteprocent 0 uanset hvor fin beskaffenheden er. Bemærk, at det kun er den/de marker, der er markeret til kontrol, som du skal kontrollere. Du skal ikke kontrollere eventuelle andre marker i markblokken, og dermed ikke kontrollere om støtteprocenten er korrekt for den resterende del af markblokken. Du skal telemåle marker udtaget til kontrol beliggende i markblokke med støtteprocent i følgende rækkefølge: Ikke landbrug Ikke-støtteberettigede arealer over 500 m 2 Ikke-støtteberettigede arealer under 500 m 2 i kanten af en markblok Aktivitetskrav Støtteprocent Evt. støtteprocent forøges fra 60 % eller 80% med virkning fra 2017 via ændringsforslag i IMK. Da støtteprocenten er knyttet til markblokken og ikke marken, vil der opstå situationer, hvor en mark mangler en støtteprocent, men også situationer hvor der ikke bør være en støtteprocent, kan finde sted. For marker anmeldt med permanent græs, skal der vurderes om støtteprocenten er korrekt for indeværende år. Markblokkens støtteprocent kan ikke fremadrettet opskrives i kontrollen. På samme måde som der er ansøgers eget ansvar, at gøre opmærksom på andre støtteberettigede arealer uden for blok. TM1 Vurderer du at støtteprocenten ikke er korrekt, skal der oprettes observation måske ændre markblokkens støtteprocent (4.2.13) på marken. Sikre observationer skal som altid oprettes, vær opmærksom på at støtteprocenten skal vurderes på baggrund af eksklusion af de sikre observationer. TM2 du skal som udgangspunkt kun besigtige de forhold som marken er udtaget til besigtigelse for plus evt. oprettede måske-observationer og tvivl om anden afgrøde. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 45

45 Observationer Permanent græs - Andet end græsmarksplanter TM1 Hvis der som forventet ikke er græsmark på en mark anmeldt som permanent græs, vil det være oplagt at vælge observationen Måske anden afgrøde end anmeldt (1.1.2). Det forventes ikke at du kan nøjagtigt bestemme hvilken afgrøde/plantesammensætning der så er på marken ud fra ortofoto/vhr. TM2 selv om marken på kortet kan fremstå som permanent græs, skal der ved besigtigelsen tages stilling til graden af mos, lav, lyng og lignende. Vælg Mere end 50 % mos, lav, lyng eller lign. (4.5.1) Er der krav til permanent græs ikke overholdt, skal du vurdere muligheden for at den så lever op til kravene for en anden støtteberettiget afgrøde for eksempel omdriftsgræs. Se delinstruks Direkte støtte. Miljømæssigt sårbare områder (MSO) Tænd det lag, der hedder permanent græs i MSO i IMK. Marker, som i 2016 anmeldes med permanent græs, men som ikke er omfattet af laget permanent græs i MSO, vil være omfattet af reglerne om pløjeforbud fra 2016, hvis mindst 50 % af markens areal ligger i MSO. Temalaget permanent græs i MSO vil derfor blive opdateret efter ansøgningsrunden lukker, så de nye arealer kommer med i laget, som grundlag for kontrol af miljømæssigt sårbart permanent græs. MSO arealer er omfattet af forbud mod omlægning og pløjning på HELE marken, også hvis det kun er en del af marken der er pløjet. TM1/TM2 opret observation Plantedækket er ikke opretholdt (4.6.1) Brak aktivitetskrav Ingen telemålingsrelaterede opgaver. Brak - anvendt produktionsmæssigt Der må på brakarealer ikke ligge opbevaring. TM1 Er du i tvivl om det du observere på marken kunne være opbevaring så brug observationen: Måske ikke-tilladt aktivitet eller oplagring (3.3.5) TM2 Er det ikke tilladt opbevaring over 0,01 ha på brakmarken, skal du vælge Arealet er anvendt til opbevaring af landbrugsprodukter (5.2.1) der specifikt omhandler brak. Brak miljø fokusområde (MFO) Observationen Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (5.3.1) vil typisk skulle anvendes sammen med en anden observation, der omhandler den præcise uoverensstemmelse på arealet, der så vil påvirke arealets MFO-anvendelse/status. Brak særlige forbud Denne gruppe af uoverensstemmelser omhandler forhold, der ikke kan tjekkes i telemålingen for eksempel ikke tilladt blomster blanding af blomsterbrak. Der er ingen telemålings opgaver her. Braklagte arealer er underlagt plantedækkekrav (KO-krav) Brakarealer, både almindelige og MFO-brak, skal overholde KO-kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) vedrørende etablering og opretholdelse af plantedække. Der er ikke krav til plantedække på brakarealer på grundbetaling, og arealet må således gerne have karakter af bar jord. Bemærk, at bar jord i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse på økologiske arealer ikke er en KO-overtrædelse, da arealet ikke betragtes som et brakareal, hvis det er anmeldt som en anden afgrøde. 46 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

46 Observationer Brak randzone/bræmme Der må ikke være vildttiltag i randzonen på brakmarker. Vælg Vildttiltag er ikke tilladt (5.5.8) Der må ikke jordbearbejdes i randzonen på brakmarker. Vælg Forbud mod jordbearbejdning ikke overholdt (5.5.2) Brak vildt- og bivenlige tiltag Det er tilladt at etablere vildt- og bivenlige tiltag på braklagte arealer. Disse tiltag er ikke omfattet af forbuddet mod pløjning eller af aktivitetskravet om årlig slåning i perioden 1. august til 15. september Bi-og vildvenlige tiltag på brakmarken må ikke i markens randzone. Kravene for disse er de samme som på andre omdriftmarker: Vildtstriber må ikke være mere end 10 m brede. Vælg: Vildt- og bivenlige tiltag er mere end 10 m brede (5.6.1) Afstanden mellem dem skal være mindst 10 m. Vælg: Afstanden mellem vildtstriberne er ikke minimum 10 m (5.6.2) Vildt tiltag må højst dække 10% af markens areal. Vælg: Vildt- og bivenlige tiltag udgør mere end 10 % af markens areal (5.6.3) TM1 ud over de uoverensstemmelser beskrevet ovenfor har TM1 mulighed for at vælge en måske observation om bi-og vildtvenlige tiltag: Måske vildt- eller bivenligt tiltag (5.6.5) Dyrket areal vildt- og bivenlige tiltag Vildt- og bivenligte tiltag være insektvolde, lærkepletter, vildtstriber eller barjordsstriber. Tiltagene må ikke få permanent karakter. Vildt- og bivenlige tiltag må maksimalt etablere på 10 procent af en marks samlede areal. De må højst være 10m brede og skal ligge med 10m afstand. Er der uoverensstemmelser på disse krav, kan det ses på ortofoto/vhr. Vildtstriber må ikke være mere end 10 m brede, vælg: Vildt- og bivenlige tiltag er mere end 10 m brede (6.5.1). Afstanden mellem dem skal være mindst 10 m, vælg: Afstanden mellem vildtstriberne er ikke minimum 10 m (6.5.2). Vildt tiltag må højst dække 10% af markens areal, vælg: Vildt- og bivenlige tiltag udgør mere end 10 % af markens areal (6.5.3). Ud over de uoverensstemmelser beskrevet ovenfor har TM1 mulighed for at vælge en måske observation om bi-og vildtvenlige tiltag: Måske vildt- eller bivenligt tiltag (5.6.5) Permanente afgrøder aktivitetskrav Arealer med permanente afgrøder skal fremstå som vedligeholdte, dyrkede arealer og må ikke ligge som natur eller vildnis. Lavskov skal stævnes hvert 10. år. Se Permanente afgrøder inc. frugttræer plantetæthed og størrelse Arealer med lavskov skal altid bestå af mindst godkendte planter pr. ha. For poppel i renbestand er kravet mindst planter pr. ha. Inden for frugttræ-, planteskole- eller lavskovsarealet og i den umiddelbare omkreds må der være arbejdsarealer i form af kørespor og gange. Kørespor og gange må højst udgøre 20 procent af arealet. Der gælder samme regler for MFO lavskov som for almindelig lavskov med hensyn til tilladt arbejdsareal. Er der en anden afgrøde end forventet eller er der ikke nogen afgrøde kan TM1 vælge Måske anden afgrøde end anmeldt (1.1.2) eller eventuelt Arealet tilplantet senere end 21. april 2016 (9.4.1). TM2 Frugt og bær skal være tilplantet senest 21. april TM2 kan efter besigtigelsen eller på nyere billedmateriale skifte måske observationen til Anden afgrøde end anmeldt (9.4.5) samt eventuelt skifte afgrøden i CAP-TAS til den relevante afgrøde. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 47

47 Observationer TM1/TM2 kan i mange tilfælde godt ud fra ortofoto/vhr konstatere uoverensstemmelse vedrørende for stort arbejds- og køreareal. Hvis en del af det indtegnede areal er uden beplantning og ikke er spor og gange, men har en anden anvendelse (f.eks. afgræsning), kan det være du skal opdele marken. Se delinstruks 3 Direkte støtte Permanente afgrøder - Juletræer og pyntegrønt Arealer med juletræer og pyntegrønt vil stemples med telemålingsværdien skal ikke telemåles som udgangspunkt. Hvis opgaven har kontrolårsag h eller å, skal marker anmeldt med juletræer og pyntegrønt dog tjekkes for to ting i telemålingen: 1) Afgrøden er sandsynligvis det anmeldte 2) Er der ikke anmeldte landbrugsareal. Pkt. 2) er særligt interessant, hvis det på kortet se ud til at være omdriftsareal, hvor vi forventede at se juletræer og pyntegrønt. Er der bare flere juletræer uanmeldt op til anmeldt juletræsmark, foretager du dig intet ved dette, det er ikke landbrugsareal. TM1 Uoverensstemmelserne Ikke i kort omdrift (7.4.1) og Ældre træer i klynge (7.4.3) vil du kunne identificere på ortofoto/vhr. Permanente afgrøder vildt- og bivenlige tiltag Det kan være insektvolde, lærkepletter, vildtstriber eller barjordsstriber. De må ikke få permanent karakter, og derfor må ansøger ikke etablere dem på arealer med permanente afgrøder. TM1/TM2 vælg observationen Vildtstribe eller insektvold ikke tilladt (7.5.1) eller Måske vildt- eller bivenligt tiltag (7.5.2) Telemålingsregistrering af permanent græs (ensartethed) Vurdering af ensartethed er en værdi der alene er tilknyttet omdriftsmarker. Denne værdi bruges som kompliment til resultater af afgrødeanalyse der udføres af NEO. Bemærk at der i forbindelse med afslutningen af telemålingen af marker med permanent græs IKKE skal foretages en vurdering af markens ensartetheden også selv om det vurderes at marken ikke er jævnt i plantedækket. Vælg værdien ikke tildelt Ensartetheden er ikke relevant til permanente afgrøder eller arealet anmeldt som permanent græs. Efterafgrøder Denne gruppe af uoverensstemmelser omhandler forhold, der ikke kan tjekkes i telemålingen. Der er ingen telemålings opgaver her. Arealer med anden anvendelse end landbrug Der er ingen tidsmæssig begrænsning på andre aktiviteter på landbrugsarealer, der ikke er væsentlig hæmmer en landbrugsaktivitet i perioden 15. maj til 15. september. Tiltag der hæmmer landbrugsaktiviteten er for eksempel tromlede baner der bruges til landingsbaner. De ni arealtyper der fremgår nedenfor, er som udgangspunkt aldrig støtteberettigede, idet landbrugsaktiviteten og muligheden for plejekrav typisk er væsentligt hæmmet af andre aktiviteter: Golfbaner (ikke rough) 48 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

48 Observationer Lufthavne og permanente start- og landingsbaner (se Figur 36) Militære øvelsesområder Arbejdsarealer i skov (ikke lysåbne arealer) Idrætsanlæg inkl. motorcrossbaner, ridebaner og skydebaner Offentlige parker, private haver og fællesarealer omkring brygninger Dyrehaver/dyreparker Græsarealer med solceller (frahegnede) Vildtagre Landbrugsaktiviteten kan ikke altid afgøres ud fra kortet. Nedenfor er listet en række arealtyper, der kan være støtteberettigede, og som bør udpeges med en måske-observation, for at der kan komme besigtigelse med henblik på af afgøre landbrugsaktiviteten. Opret en relevant observation for eksempel Måske ikke tilladt aktivitet eller oplagring (3.3.5) eller Måske rekreativt areal (3.4.9). Figur 36 Permanent start og landingsbane med græs er af hensyn til flyene slået og tromlet plant. Landbrugsaktiviteten er væsentligt hæmmet og arealet er derfor ikke støtteberettiget. Arealtyper, der efter et konkret skøn kan være støtteberettiget: Lysåbne arealer i skov Græsarealer omkranset af skov er støtteberettigede, hvis skovdriften ikke hæmmer landbrugsaktiviteten. Dette gælder, uanset om der er fredskovspligt på arealet eller ej. Arealer med solceller med græs underneden, som udnyttes til afgræsning Arealet der er omfattet af lokalplan Arealer som via lokalplan f.eks. er udlagt til fællesområde for beboere, men arealerne udnyttes til afgræsning er støtteberettiget efter konkret vurdering. Arealet må ikke udelukkende benyttes rekreativt, der skal være en landbrugsaktivitet. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 49

49 Observationer Brandbælter Brandbælter i skov bevokset med græs Brandbælter i skov tilsået med godkendt afgrøde Et brandbælte er et ryddet, bælteformet område i f.eks. en skov. Ved at fjerne det mest brandbare materiale, gøres det vanskeligt for en brand at sprede sig hen over brandbæltet. Fremstår brandbæltet permanent uden plantedække, så er det ikke støtteberettiget. Sikkerhedszoner omkring lufthavne Sikkerhedszoner i lufthavne, der udnyttes landbrugsmæssigt, er som udgangspunkt berettigede til landbrugsstøtte med mindre, landbrugsaktiviteten i betydelig grad er hæmmet af lufthavnsaktiviteterne. Græsarealer med offentlig adgang samt udenoms arealer ved golfbaner, crossbaner og andre baner hvis græsarealerne slås Græsarealer med offentlig adgang såsom friluftsmuseer eller arealer omkring put & take søer kan være støtteberettigede. Der ses ofte spredte borde, bænke, bålpladser, stisystemer og lignende henover disse arealer. Arealerne er støtteberettigede, hvis de rekreative aktiviteter ikke hæmmer landbrugsaktiviteter, som for eksempel afgræsning. Evt. permanente stier på sådanne arealer er ligeledes støtteberettigede, så længe de udelukkende benyttes af mennesker og dyr og under forudsætning af at de ikke er befæstede. Græsarealer med offentlig adgang må ikke have karakter af at være parker, haver eller lignende. Trampesti Trampestier over dyrkede arealer er tilladt. Stierne må ikke i væsentlig grad hæmmeindre normalt drift af marken og skal derfor have samme plantedække som resten af marken. Stien må ikke afskærmes eller hegnes fra den øvrige del af marken. Der må heller ikke være opsat bænke, skraldespande og lignende. Der må dog gerne være afmærkning af stien i begge ender af marken og der må opsætte låge eller stente. Hvis du konstateret en trampesti, der er hegnet fra eller hvor de rekreative aktiviteter i væsentlig grad hæmmer landbrugsaktiviteten skal du underkende trampestien med følgende observation i IMK: Rekreativt formål (3.4.7) Springbaner til heste Arealer med forhindringer til ridebaner (spring) er kun støtteberettigede i forhold til ordningerne i fællesskemaet, hvis de ikke fremstår som en professionel anlagt bane. Det vil sige at der ikke må være faste installationer såsom vandgrave, tribuner, cementerede flade med mere. Arealet er støtteberettiget hvis forhindringerne/spring er flytbare. Et areal med spring skal godkendes hvis springene er flytbare, der er landbrugsaktivitet og det ikke er en professionel bane. Dvs. hvis der for eksempel er et par faste installationer over 0,01 ha, kan du godt godkende arealet som sådan, når du laver observationer for de elementer der er faste og over 0,01 ha. Arealer der bruges til markeder, spejderlejr, koncerter m.v. udover 14 dage, hvis der stadig kan udføres en landbrugsaktivitet før eller efter Longeringsbaner Longeringsbaner er ikke støtteberettigede, hvis: Hele longeringsbanen helt tydeligt er befæstet med for eksempel sand/grus (kunstigt dækket) og over 100 m 2. Longeringsbanen har delvist plantedække, men det vurderes, at det ikke vedligeholdes. Hvis arealet inden for longeringssporet er 0,30 ha eller derover, og er med plantedække som vedligeholdes, så er arealet støtteberettiget. Fodboldbaner Arealer med fodboldmål er kun støtteberettigede, hvis de ikke fremstår som en professionel anlagt eller permanent bane, hvorpå græsset konsekvent holdes kort. Er dette tilfældet, vurderes arealets rekreative formål at hæmme 50 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

50 Observationer land-brugsaktiviteten. Konstaterer du målene på en fodboldbane at være flytbare, og holdes banens græs ikke permanent kort, er fodboldbanen støtteberettiget uanset om den ses det samme sted på flere ortofotos i træk. Figur 37 Ortofoto fra to fortløbende år. Fodboldmålene er flytbare og arealet har ikke karakter af fodboldklub eller på anden måde professionelt anlagt bane. Landbrugsaktiviteten hæmmes ikke. Arealet er støtteberettiget for så vidt telemålingen kan afgøre, aktivitetskravet vurderes ved besigtigelsen Aktiviteter, der vil hæmme landbrugsdriften. (Tilladt i op til 14 dage mellem 1. juni 15. september 2016.) Landbrugsarealer må i begrænset omfang bruges til andre aktiviteter der hæmmer landbrugsdriften. Sådanne andre aktiviteter må højest foregå i 14 dage i løbet af vækstsæsonen. Hvis aktiviteten har fundet sted i sommerhalvåret og i mere end 14 dage, må du ikke underkende arealet alene på grund af varigheden på de 14 dage. Landbrugsdriften skal også samtidig være væsentligt hæmmet af den anden anvendelse. Antallet af tilladte dage gælder for hele aktivitetens varighed, det vil sige inklusiv eventuel opsætning, nedtagning og oprydning. Eksempler på aktiviteter, hvor landbrugsdriften kan være væsentligt hæmmet, hvis aktiviteten har varet mere end 14 dage i sommerhalvåret er: Arrangementer med landbrugsmæssig relevans, såsom dyrskuer, traktortræk, maskindemonstration, pløjestævner og lignende Arrangementer uden landbrugsmæssig relevans, såsom koncerter, sportsstævner, agilitytræning, ridearrangementer, markeder, spejderlejre, bålpladser, udstillinger, parkeringspladser og lignende Anlægsarbejder (arbejdsområder, arbejdskørsel, nedgravning af kabler, kloakarbejde og lignende) Arkæologiske forundersøgelser Opbevaring af for eksempel byggematerialer, træ, tømmer, brænde, jord, sand, grus, biler, maskiner og lignende Militære øvelser på landbrugsarealer (ikke militære øvelsesområder) Arealer, der bruges til agilitybaner, kan være støtteberettigede. Det kræver dog, at agilitybanen ikke har permanent karakter. Arealet må ikke fremstå som en professionel bane, men som et areal, der ind imellem bruges til hobby formål. Vurderer du agilitybanen/anlægget til at være permanent eller til professionel brug, skal du oprette en sikker observation. Det gælder for køkkenhaver på 100 m 2 eller derover at ses køkkenhaven på marken ved telemålingen på foto fra indeværende år, skal du oprette en sikker observation. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 51

51 Rettelser til markblokken TM1 Konstaterer du en ikke støtteberettigede aktivitet uanset om det kun er på seneste foto, skal du som TM1 oprette en måske observation. Hvis aktiviteten har mere permanent karakter, skal du i markkortet vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet permanent (3.3.3) TM2: Gennemfører du kontrollen før 15. september og kan du ikke kontrollere landbrugsaktiviteten på grund af en igangværende ikke-landbrugsmæssig aktivitet, skal du udtage arealet til efterkontrol. Hvis aktiviteten har fundet sted i over 14 dage i sommerhalvåret og landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet, skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet i perioden fra 1. april til og med 30. sept. mere end 14 dage (3.3.4) Skriv i bemærkningen til observationen, at landbrugsaktiviteten er væsentlig hæmmet Hvis aktiviteten har mere permanent karakter, skal du i markkortet vælge følgende observation: Ikke tilladt aktivitet permanent (3.3.3) 6. Rettelser til markblokken Der kan være behov for ændringer af den administrative grænse, markblokken, eller markblokkens støtteprocent, der vil give mening fremadrettet, og som ikke er en uoverensstemmelse for indeværende ansøgningssæson. Er der i telemålingen, eller ved besigtigelsen, registreret observationer for indeværende ansøgningsår, vil Kort & GIS opdaterer markblokkene på baggrund af dine observationer forud for ansøgningsrunden Bliver der i telemålingen, eller ved besigtigelsen, ikke fundet anmærkninger/observationer på de anmeldte arealer, kan det stadig forekomme, at du i løbet af telemålingskontrollen vurderer et opdateringsbehov af markblokken eller markblokkens støtteprocent. Så skal du oprette et ændringsforslag/ændringsanmodning i IMK. Årsager til at oprette en ændringsanmodning til kort & GIS: Der ligger støtteberettiget areal uden for markblok, og det støtteberettigede areal udenfor blok er sammendyrket med arealet indenfor markblok. Dvs. hvis den nuværende markblokgrænse ikke følger et skel. Markblokkens støtteprocent bør opskrives Der er unøjagtige/fejlagtige landskabselementer i markblokken, der bør redigeres/slettes/oprettes. (GLM sø, GLM fortidsminde eller fradrag, Grundbetaling) Ligger GLM elementer og/eller GB fradrag forkert eller unøjagtigt, kan du oprette ændringsforslag/ændringsanmodning til Kort & GIS. Opret ikke ændringsforslag til markblokken, når der er allerede er registreret en/flere observationer, det er nok i sig selv til at kort & GIS redigerer hele markblokken inklusiv opdatering af landskabselementer hvis der er behov inden 2017 sæsonstart. Oprettelse af ændringsforslag til markblokken Nedenfor er vist et eksempel på hvordan IMK guider dig igennem oprettelse af et ændringsforslag. I venstremenuen i IMK vælges fanen Indsend forslag til kort. Tryk på opret ændringsforslag. 52 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

52 Rettelser til markblokken Markér, at du opretter som sagsbehandler. Indtegn det område der ønskes ændret med blå-turkis linje. Lav en kommentar, der kort og præcist beskriver hvad du har observeret, eller ønsker ændret ved markblokken/glm elementet/gbf fradraget. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 53

53 Fradrag, grundbetaling Når først ændringsforslaget er indsendt, og en sagsbehandler i Kort & GIS har taget stilling til dine ønsker/bemærkninger, vil der som standard komme afgørelsesmail direkte til dig uanset om ændringen er imødekommet eller afvist. Hvis du ikke ønsker at modtage denne mail, skal du skrive dét og at du er kontrollør specifikt i ændringsforslagets bemærkningsfelt. 7. Fradrag, grundbetaling Marker der er indtegnet under polygonen fradrag, Grundbetaling kan og skal telemåles jf. de anmeldte ordninger. Husk, at du, hvis arealet under fradrag, Grundbetaling ikke er støtteberettiget til Grundbetaling, men ansøger har søgt støtte til arealet, altid skal oprette en observation, og derved underkende arealet. Som oftest er der dog ikke søgt grundbetaling til arealet under fradraget. Er arealet under en tilsagnsordning skal det anmeldes jf. forpligtigelserne for tilsagnet. Figur 38 Mark 3-0 er anmeldt som vinterhvede. I marken er der et GB-fradrag på 0,08 ha, som ansøger ikke har indtegnet. Du konstaterer ved telemålingen, at det ikke indtegnede areal er en del af marken, og der står hvede på arealet. Udtræksårsag med å: Du skal registrere det ikke indtegnede areal som et ikke-anmeldt areal. Udtræksårsag uden å: Du skal ikke gøre noget. 54 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

54 Kontrolårsager Figur 39 Mark 8-0 er anmeldt som vinterhvede. I marken er der et fradrag, Grundbetaling, som ansøger ikke har indtegnet. Du konstaterer ved telemålingen, at det ikke-indtegnede areal ikke er et landbrugsareal: Du skal ikke gøre noget. Du konstaterer ved telemåling at det er dyrket og støtteberettiget: Tjek kontrolårsagen op mod det ikke anmeldte areal. Er arealet af det ikke anmeldte under 0,30 ha, og er å ikke kontrolårsag, skal du ikke foretage dig noget. 8. Kontrolårsager Se Tabel 3 for et overblik over kontrolårsager. Tabel 3 kontrolårsager 2016 Bogstavkode Betydning K_ R_ E_ X_ I_ a b c d e f g h i j k l m n Alm. Kontrolpopulation. (Klassisk kontrol og opfølgning på telemåling) Rekvireret kontrol Efterkontrol Kontrol uden fællesskema MFO ekstrakontrol Grundbetaling Aktivitetskrav GB-brak (også MFO brak) Aktivitetskrav GB-græs (perm. /omdrift) Aktivitetskrav MFO RZ/bræmmer Unge langbruger Ø-støtte (1. årig) Ø-støtte (5 årig) Krav om flere afgrøder (KFA) MFO efterafgrøder MFO - græsudlæg MFO RZ/bræmmer MFO GLM landskabselementer MFO brak MFO lavskov o Miljø (før 2007) NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 55

55 Kontrolårsager p Miljø ( ) q r s t u v w x y z æ Miljø ( ), fast græsningstryk Miljøbetinget tilskud (MB) Omlægningstilskud Økologisk arealtilskud Karv om udnyttelse/pleje LDP Frugt- og bærtiltag, økologisk Skovtilsagn, kontrol med NST Skovtilsagn, kontrol uden NST Manuel udtagning til kontrol Ansøger omfattet af krav om 5% miljøfokusområder Miljømæssigt sårbare områder (MSO) ø Sager undtaget MFO tæt på grænseværdierne. Kontrol ned til 100 m 2 å Sager undtaget KFA tæt på grænseværdierne. Kontrol ned til 100 m 2 1 Udtræksårsag tilfældig 2 Udtræksårsag risiko 3 Udtræksårsag - manuel 8 Anmeldt majs + Sag har LDP Krav om afgrødevariation, kontrolårsag h og å Sager med udtræksårsag å, er sager, hvor ansøgers anmeldte omdriftsareal ligger lige omkring en af grænseværdierne med hensyn til krav om flere afgrødekategorier. Hvis der er krave om flere afgrøder (KFA), altså kontrolårsag h, eller ligger ansøgeren lige på grænsen, altså kontrolårsag å, skal alle marker i fællesskemasagen kontrolleres i telemålingen for dette krav. Det betyder at også marker der ikke er søgt ordning til (GB eller LDP mv.) skal telemåles. Og for sager med kontrolårsag å: at marker skal tjekkes for afgrødevariation/delmarker helt ned på 100 m 2. TM1 For alle marker i en sag (ikke bare h eller å sager), skal du tage stilling til, om den anmeldte afgrøde, med en vis sandsynlighed, er den du ser på nyeste tilgængelige billeder. Er det ikke sandsynligt oprettes observation Måske konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.2). Vær opmærksom på om der er tale om en egentlig mark, der burde have være anmeldt separat; så skal du ud over oprettelse af observationen vælge telemålingsværdien uensartet i venstremenuen for denne mark. Det er for denne kontrolopgave underordnet om marken er under 0,30 ha, eller om der i det hele tager er søgt nogle ordninger til marken. Denne værdi sammenholdes med resultater fra NEO og sammen udgør disse informationer et beslutningsgrundlag om bedriften overholder krav om flere afgrøder. TM2 Er der en udestående opgave vedrørende konstateringen/afklaring af den faktiske afgrøde på marker, der er fundet uensartede ved TM1 og eller NEO, løses dette ved besigtigelse. 56 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

56 Grønne krav 9. Grønne krav For at modtage den grønne støtte skal du opfylde tre grønne krav: Flere afgrødekategorier 5% miljøfokus områder (MFO) Opretholdelse af permanent græs Den grønne beregner vil på ansøgningstidspunktet afgøre om bedriften opfylder de grønne krav eller om den eventuelt ikke er omfattet af de grønne krav. Kontrolårsag h er sager hvor bedriften er omfattet af kravet om flere afgrødekategorier (KFA). å er sager hvor ansøger ikke er omfattet af KFA-kravet, men er lige under kravet. Kontrolårsag z er sager hvor bedriften er omfattet af krav om 5 % miljøfokusområder (MFO). ø er sager hvor ansøger ikke er omfattet af MFO-kravet, men er lige udenfor kravet. I løbet af kontrollen, vil der måske blive konstateret ændring af afgrøder og tillægges ikke-anmeldte landbrugsarealer til omdriftsarealet. Så skal den grønne beregning køres igen, for at afgøre om der stadig leves op til kravene med de, efter kontrollen, konstaterede arealer og afgrøder. MFO type Frivillige MFO-randzoner GLM-landskabselementer MFO-slånings- og blomsterbrak MFO-lavskov MFO-efterafgrøder og MFO-græsudlæg Afgrødekoden og Krav om flere afgrøder I telemåling skal der, for alle marker der telemåles, foretages en vurdering af den anmeldte afgrødekode. Det skal vurderes om det er sandsynligt at den anmeldte afgrøde også er den reelle afgrøde. En forkert afgrødekode er en uoverensstemmelse som du skal oprette observation Måske anden afgrøde end anmeldt (1.1.2) eller som TM2 vælge konstateret anden afgrøde end anmeldt (1.1.1) for. Afgrøden skal være anmeldt korrekt af hensyn til beregningen og opfyldelse af de grønne krav. Visse afgrøder kan ikke kontrolleres meningsfyldt kun ved telemålingskontrol, blandt andet fordi der er andre forpligtigelser knyttet til afgrøden: Planteskolearealer Vær opmærksom på tilladte arbejdsarealer, kørespor og mobile tunneler. Skovtilsagn Arealer med tilsagn fra NST skal telemåles og besigtiges. Brakarealer og MFO brak Landbrugsarealer der ikke må bruges til afgræsning, slæt eller opbevaring. Vildt- og bivenlige tiltag er tilladt i sædvanligt omfang. Der er plantedækkekrav for braklagte arealer. Fordi arealet skal holdes, kan der enten plejes med slåningsbrak eller blomsterbrak. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 57

57 Grønne krav Permanent græs og omdriftsgræs Miljøfokusområde som afgrødekode Marker anmeldt med en MFO-afgrøderne MFO-slånings- og blomsterbrak eller MFO-lavskov, er udtaget til fysisk besigtigelse. Markerne skal telemåles lige som alle andre marker. De skal leve op til betingelserne for grundbetaling for afgrøden. Miljøfokusområde som randzoner/bræmmer Udlæg af MFO randzone er frivillig. Ansøger skal krydse af i fællesskemaet om en randzone på arealet skal anvendes som MFO eller ej. Denne info ses i faneblad markplan opgivet som areal. Hvis kunden har krydset af for MFO- randzone/bræmme i fællesskemaet er opgaven markeret med kontrolårsag k. Hvis der på kortet i IMK fremgår en MFO bræmme på marken, og har ansøger markeret, at den skal medregnes som MFO, skal arealet i zonen leve op til kravene for randzoner. Figur 40 GLM sø med tilhørende MFO bræmme. Hhv. VHR og FOT billede. Vores ansøger i S, har anmeldt omdriftsareal men har ikke udlagt randzonen. Hvis ansøger har anmeldt MFO areal på marken, opretter du som TM1/TM2 sikker observation Areal ikke støtteberettiget som MFO-areal (6.6.1). I telemålingen skal du vurdere, om der er anlagt den anmeldte randzone eller ej, men også om den lever op til forpligtigelserne. En randzone anvendt som MFO skal 1) Overholde aktivitetskravet og er underlagt sprøjtnings- og jordbearbejdnings-forbud, og kan derfor kun endeligt godkendes ved en fysisk besigtigelse 2) Ligge på eller op af et omdriftsareal på egen bedrift, fx en kornmark 3) Indtegnes og anmeldes sammen med den mark, de støder op til. Være tydeligt adskilt fra det areal, de støder op til. 4) Have et plantedække af græs og andet grøntfoder 5) Være udlagt senest 31/ , fremgå af markkortet hele kalenderåret. TM1/TM2 Punkt 2, 3, 4 og 5 kan og skal afgøres ud fra ortofoto/vhr i telemålingen. Punkt 1 undersøges ved besigtigelse. Eksempler på situationer vedrørende MFO randzoner: a) Er der tydeligvis ikke udlagt en randzone hvor der er udpeget MFO bræmme på kortet, OG er der ej anmeldt/afkrydset MFO areal, foretager du dig intet i telemålingen. Figur 41 marken til venstre. 58 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

58 Afslutning af Telemåling b) Er der tydeligvis ikke udlagt randzone, men der ER søgt MFO areal, vælger du i telemålingen observation: Forbud mod dyrkning ikke overholdt (6.4.3) over MFO randzonen, hvor der er dyrket, da udlæg af randzonen godt nok er frivillig, men ikke hvis ansøger selv har anmeldt/afkrydset den i fællesskemaet. c) Oplyser kunden ved besigtigelsen at han/hun ønsker et/flere arealer nedregnet som MFO, men som ikke er anmeldt i fællesskemaet, skal du oprette observation Ikke anmeldt MFO-RZ/bræmme (6.4.1), som TM2 har du så mulighed for at tælle arealet/arealerne med i den grønne beregning i CAP-TAS. Figur 41 Der er udpeget MFO randzone på begge marker på hver sider af vandløbet (blå skraveret polygon). Ansøgeren på mark 27-0 (venstre side af grøft) har ikke udlagt randzone i marken og har ikke afkrydset for MFO areal i FS. Ansøgeren på mark 7-0 (højre side af grøft) har udlagt randzone i marken og har afkrydset for MFO areal på marken i fællesskemaet. Der er på ortofotoet ikke nogle uoverensstemmelser i forhold til MFO at se på hverken mark 7-0 eller TM2 Der må ikke foretages gødskning og anden jordforbedring, sprøjtning eller anden jordbearbejdning på arealet. Der må ikke være permanent kørespor/adgangsvej i randzonen, (gælder også på andre dyrkede landbrugsarealer arealer.) Afgræsning og slæt er tilladt på MFO randzonen/bræmmen. Kontrolårsag ø Ansøgninger der er undtaget krav om 5 % miljøfokusområder (MFO), MEN som ligger på grænsen til at være omfattet er markeret med kontrolårsag ø. Når du behandler denne type kontrolopgave, skal MFO arealerne registreres nøje; helt ned til 0,01 ha. 10. Afslutning af Telemåling Når en mark er gennemgået og eventuelle observationer er registreret, skal marken afsluttes. I det følgende er beskrevet hvordan en mark afsluttes korrekt. Angivelse af markens ensartethed (kun omdrift) Vurdering af ensartethed er en værdi der alene er tilknyttet omdriftsmarker. Denne værdi bruges som kompliment til resultater fundet af NEO analysen. Knyttet til krav om flere afgrøder (KFA) skal der observeres om der er delmarker på omdriftsmarker med anden afgrøde. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 59

59 Afslutning af Telemåling Er der på en indtegnet mark en eller flere individuelle markerområder, delmarker, hvor en eller flere af områderne kunne være den anmeldte omdriftsafgrøde, markeres marken med TM værdien Uensartet i venstremenuen i IMK. Det er vigtigt, at afgrødekoden for en mark er retvisende, da en del af den grønne støtte udregnes på baggrund af, om ansøger opfylder kravet om flere afgrødekategorier. Alle omdriftsmarker skal derfor gennemgås med henblik på kontrol af, om hele marken er etableret med en og samme afgrøde. I Telemålingen skal du derfor foretage en undersøgelse af om marken er ensartet i plantedækket. TM1 hvis du konstaterer to eller flere afgrøder på marken (>0,30 ha. For å: 0,01 ha), skal du oprette observation anden afgrøde end den anmeldte + opsplitte marken med medfølgende opgaver i CAP + markering af markens ensartethed som marken er ikke ensartet på alle markerne i den oprindelige markindtegning. Dermed blive alle delmarker i den oprindelige mark bliver udelukket fra NEO resultat-opdatering Tilfælde der kan godkendes som ensartet marker Arealer med en anden afgrøde på marken, der er mindre end 0,30 ha, kan godkendes uden bemærkning. Figur 42 I dette eksempel er hullerne i marken mindre end 0,30 ha. Det betyder, at de hverken selvstændigt eller samlet udgør et problem for homogeniteten i marken. Marken kan betegnes som ensartet. (grøn: anmeldt afgrøde, blå: anden afgrøde, rød: markindtegning) Valg af billedmateriale I forbindelse med afslutningen af marken skal du angive det billedmateriale der er anvendt som grundlag for telemålingen. TM1 Der må kun anvendes billedmateriale fra 2016 i forbindelse med TM1 gennemgangen af en sag. Billeder fra tidligere år er til rådighed for telemålingen, men må ikke anvendes som grundlag for registrering af observationer eller vurdering af ensartethed af marken. Er der ikke billedmateriale fra 2016 til rådighed skal marken afsluttes med TM værdien kan ikke telemåles. TM2 Er der ikke billedmateriale til rådighed på kontroldagen, skal du udføre fysisk besigtigelse af marken for alle søgte afgrøder og ordninger. 60 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

60 Afslutning af Telemåling Afslutningen af telemåling - sagsgang Når en sag afsluttes af TM1, kan der ligge marker, der kun kan afsluttes senere af TM2. Dette kan skyldes manglende eller dårligt billedmateriale (skyer mv.) Eller også er der afgrøder/ordninger eller oprettet måske-observationer, der skal træffes afgørelse for ved besigtigelse (dannes kvitteringer). Det er kun brugere med TM2 rettigheder, der kan endeligt afslutte en sag og sende kontrolrapport til ansøgeren. Dette skal gøres også selv om alle marker er godkendt i TM1-gennemgangen. Afslutning af telemålingsmarker og afslutning af sager er altså to forskellige ting. Se Figur 4 for et overordnede flow. Afsluttet mark betyder den enkelte mark er enten telemålt som OK, eventuelle sikre observationer er registreret, og evt. besigtigelse er afsluttet for denne marks vedkommende (TM værdi 3 eller 5). Afsluttet sag betyder alle marker i sagen, altså i hele fællesskemaet, er telemålt og eventuelle besigtigelser er afsluttet og kvitteret for, der er sendt kontrolrapport til ansøger, og høringsfristen på 14 dage er overstået. Afslutning af telemåling sagsgang i CAP-TAS Når telemålingen i markkortet er overstået lukker du browservinduet og vender tilbage til vinduet kontrolopgave. Her skal du hente observationerne ind via BEREGN-knappen. Noter eventuelle bemærkninger på observationerne i fanen 1. Observationer. Så tjekker du Valideringslisten. Er der valideringer med værdien 3 skal de løses inden du kan komme videre. -Efter løste valideringer skal beregningerne køres igen. Afslut ved at trykke Godkend og luk. NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 61

61 Kvalitetssikring 11. Kvalitetssikring TM1 har et tidligt kvalitetssikringsforløb, der ikke er aktuelt for TM2 processen. TM2 processen kvalitetssikres efter endte besigtigelser. Når en sag er telemålt af TM1, har kvalitetssikringen 3 dage til at tjekke den, inden den automatisk sendes til endelig afslutning, der formelt er en del af TM2 processen. Det er altså kun TM1 processen der kvalitetssikres inden der udføres besigtigelser. I TM1 er der en lille håndfuld brugere der på stikprøvebasis udvælger sager fra gårsdagens produktion som gennemgås uden at ændre noget. I det tilfælde der findes en fejl på en sag, returneres sagen til TM1 sagsbehandleren ved at tildele den tilbage til ham/hende igen. Så dukker den op under mine opgaver i CAP-TAS. Der bliver taget sager fra til kvalitetssikring på stikprøveniveau løbende i hele kontrolperioden. Frekvensen vil i begyndelsen af perioden være høj, men ikke nødvendigvis 100 %. Figur 43 Hjælpeskema KSTM1_skema til brug i kvalitetssikringen i CAP-TAS hvor returårsagen beskrives kort og præcist. 62 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

62 Kvalitetssikring Figur 44 Hjælpeskema KS_ fysisk kontrol_skema til brug i kvalitetssikringen i CAP-TAS hvor returårsagen beskrives kort og præcist. Her er skemaet delvist udfyldt af MAROSK. Der er et andet forløb for kvalitetssikring af TM2 processen. Se det detaljerede sagsforløb i Figur 45 NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 63

63 Kvalitetssikring Sager afsluttet af TM1 NYE CAP-TAS OPGAVER indbakken Sag er afsluttet af TM1 u/ BES TM 1 Sagsbehandling i IMK (Opgaven hentes i CAP- Kvalitetssikring af kollega / 3 dages udløb TM 2 sagsbehandling i IMK (Opgaven hentes i CAP-TAS indbakken) Mine opgaver CAP- TAS (Åben sag og evt. retursager) Marker besigtiges hos ansøger. Resultatet indlæses i IMK Kvalitetssikring af TM2 kollega Sag godkendes og kontrolrapport afsendes. Figur 45: Sags flow i CAP-TAS. Bemærk placeringen af kvalitetssikrings flows for TM1 og TM2. (BES: besigtigelse) Hvis du får en sag retur fra kvalitetssikring Kvalitetssikringen foretages af en kollega, der på stikprøvebasis, gennemgår en sag uden at ændre noget. Finder han/hun fejl i sagsbehandlingen sendes den retur til dig, og den vil dukke op i din indbakke i CAP mine opgaver. I retur skemaet kan du se detaljer om returneringen. Når du skal kvalitetssikre en sag fra TM1 Det er Dorte Holm der sammen med afdelingslederne og eventuelt tovholderene i de decentrale enheder der beslutter og udmelder behovet, og dermed frekvensen, af sager der skal stikprøves i løbet af perioden. Hvad må sendes tilbage af kvalitetssikringen? Når du kvalitetssikrer en sag, skal du gennemgå de samme trin som hvis du lavede sagen selv. Alle marker tjekkes og alle observationer vurderes. 64 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling

64 Quick guide Du skal ikke ændre noget i telemålingen, men i returskemaet beskriver du kort hvor og hvad der bør ændres. Det bliver en vurdering fra kvalitetssikringen om en opgave skal sendes retur eller ej. Der vil løbende blive afstemt niveau og bagatelgrænse mellem kvalitetssikrings-medarbejderne. Returnering af en hel kontrolopgave Kan en hel sag ikke telemåles, er grundlaget ikke i orden, skal den sendes retur til Team Fysisk kontrol, og det gør du ved at kontakte team jordbrugskontrol eller via vagttelefonen. 12. Quick guide Telemåling når der mangler billedmateriale for 2016 Der mangler VHR 2016 og forårsortofoto 2016 dækning for alle 5 marker i sagen: Vælg at telemåle alle fem marker på én gang i Registrer telemålingsværdi NaturErhvervstyrelsen / Instruks 2016/Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling2 Telemåling 65

65 Mistanke om svig Vælg telemålingsværdien Kan ikke telemåles og VHR 2016 billedet. Ensartetheden Ikke tildelt i disse tilfælde. 13. Mistanke om svig I forbindelse med kontrolbesøg kan kontrolløren støde på ting, der tyder på, at en støttemodtager bevidst forsøger at få udbetalt støtte, han ikke er berettiget til. Svig er vanskeligt at opdage og endnu sværere at bevise, fordi ansøgeren bevidst forsøger at skjule de faktiske omstændigheder for os. Det er vigtigt at registrere mistanke om svig, så der kan følges op på mistanken ved en særskilt undersøgelse. Desuden skal NaturErhvervstyrelsen kunne dokumentere, at vi opfylder vores pligt til at bekæmpe svindel med EU-midler. Kontrolløren må ikke oplyse tilsagnshaveren om, at vi har en mistanke om svig. Se også afsnit om svig under punkt 2.4 under generel kontrolinstruks sidst i kontrolinstruksen. Definitioner Svig er en form for uregelmæssighed. Det, der adskiller svig fra andre uregelmæssigheder, er at man bevidst omgår betingelserne for, hvordan støtte opnås eller anvendes. Der kan være tale om en bevidst handling, som at give falske oplysninger om støtteberettigelse, eller en bevidst undladelse, som at tilbageholde oplysninger, der ville påvirke retten til støtte. Uregelmæssighed: Enhver overtrædelse af en støttebetingelse, der fører eller kunne føre til en uretmæssig udbetaling. Svig: En forsætlig handling, der påvirker retten til støtte eller omfanget af støtte. Det kan være ukorrekte erklæringer eller dokumenter, tilsidesættelse af en oplysningspligt eller anvendelse af midler eller investeringer til andet formål end de var bevilget til. 66 NaturErhvervstyrelsen /Instruks for kontrol af arealordninger 2016/ 2 Telemåling