Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til regeringens vækstpakke

Transkript

1 Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til regeringens vækstpakke 3. juli 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og overordnet vurdering Skatteområdet Forkortelse af offentlige sagsbehandlingstider Færre administrative byrder Forenkling af fødevare- og miljøregulering Fremme af turisme Infrastrukturinvesteringer og billigere godstransport Styrket iværksættermiljø Ny strategi for eksport og erhvervsfremme Mål om yderligere byrdereduktion Bedre adgang til finansiering Mere effektive forsyningssektorer Mere effektive serviceerhverv Styrket håndhævelse af konkurrenceloven Uddannelse Forskning og innovation Vækstpakkens finansieringselementer Baggrund og overordnet vurdering Regeringen har indgået en række delaftaler med nogle af Folketingets partier om elementer i en vækstpakke. Vækstpakken er blevet til på baggrund af regeringens oprindelige oplæg med 89 vækstinitiativer. Dansk Erhverv er positiv over for regeringens vækstinitiativer og mener, at planen indeholder mange gode elementer. Der er imidlertid tale om små skridt, som ikke afgørende vil påvirke væksten i Danmark. Dansk Erhverv havde derfor gerne set større ambitioner for sænkelse af skatter og afgifter samt reformer af det danske samfund. SBP Side 1/18

2 Der udestår forhandlinger om finansiering af den planlagte ophævelse af forsyningssikkerhedsafgift og nedsættelse af PSO-afgift, og disse tiltag er derfor ikke med i den pakke, der er aftalt på nuværende tidspunkt. Dansk Erhverv efterlyser en snarlig afklaring af initiativerne vedrørende energiafgifterne. I betragtning af den internationale udvikling i energipriserne er nedsættelse af PSO-afgiften efter Dansk Erhvervs mening en indiskutabel nødvendighed for at fastholde noget af danske virksomheders konkurrenceevne. Det er utilfredsstillende, at den model, der er i spil for nedsættelsen, desværre viderefører tendensen til forskelsbehandle de forskellige sektorer. Nedenfor følger Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til vækstpakken. 2. Skatteområdet Lavere skat på udbytte fra porteføljeaktier Med forslaget vil man sænke beskatningen på danske selskabers porteføljeaktier til 15,3 pct., hvilket svarer til niveauet i de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster, således at danske selskaber, der investerer i danske virksomheder, ikke beskattes hårdere end udenlandske investorer. Dansk Erhverv er meget positiv over for dette forslag, da det vil gøre det mere attraktivt at investere i særligt mindre danske virksomheder. Dansk Erhverv mener imidlertid, at dette kun er et skridt på vejen, da al udbyttebeskatning til selskaber generelt bør fjernes. Nedsættelse af erhvervsbeskatningsudvalg Regeringen vil nedsætte et erhvervsbeskatningsudvalg, der skal belyse eventuelle uhensigtsmæssigheder i den nuværende indretning af erhvervs- og kapitalbeskatningen samt komme med forslag til løsninger. I Danmark bliver erhvervsindkomst både beskattet på virksomhedsniveau og på ejerniveau. Sammenhængen mellem de to beskatningsniveauer er imidlertid ofte kompleks og svært gennemskuelig. Det kan blandt andet påvirke omfanget af iværksætteraktivitet og omfanget og karakteren af investeringer. Dansk Erhverv mener, at det er meget positivt, at der bliver nedsat et sådant udvalg, da der er behov for at se på strukturen af erhvervs- og kapitalbeskatningen i Danmark. Dansk Erhverv forventer at komme til at deltage i udvalgsarbejdet. Sænkelse af indkomstgrænsen for forskerskatteordningen fra til kr. om måneden Forslaget går ud på at sænke indkomstgrænsen for forskerskatteordningen fra i dag kr. om måneden til kr. om måneden. Side 2/18

3 Dansk Erhverv er positiv over for forslaget, der stort set er identisk med Dansk Erhvervs eget forslag på området. Dansk Erhverv vurderer, at en forbedring af forskerskatteordningen vil medføre, at langt flere virksomheder end i dag vil have mulighed for at ansætte udenlandske eksperter, og samtidig vil det medvirke til at fastholde og tiltrække virksomheder, der ellers ikke havde kunnet skaffe de nødvendige forskere og nøglemedarbejdere. 3. Forkortelse af offentlige sagsbehandlingstider Der lægges op til at reducere sagsbehandlingstider i staten og kommunerne, hvilket Dansk Erhverv tager positivt imod. Det er væsentligt, at der formuleres konkrete mål for initiativet. 4. Færre administrative byrder Den planlægte forsøgsordning med kontantløse butikker bliver alligevel ikke til noget Dansk Erhverv finder det beklageligt, at forslaget om en forsøgsordning med kontantløse butikker ikke længere indgår i vækstpakken. Kontantfrie butikker vil netop kunne resultere i færre omkostninger, øget effektivitet og færre røverier. Forsøget ville have givet virksomheder mulighed for at afprøve nye innovative butikskoncepter og betalingsløsninger i visse områder og i visse tidsrum. Kontantfri butikker ville endvidere have medført færre omkostninger, da det i nogle betalingsmiljøer ville betyde øget effektivitet og kunne reducere omkostninger til kontanthåndtering i forbindelse med optælling, opbevaring og transport til banken. Dansk Erhverv har længe været fortaler for, at det, ligesom i Sverige, skal være op til virksomhederne selv at bestemme, om de, fx af sikkerhedshensyn, vil tage imod kontanter eller kun elektroniske betalinger, ikke mindst fordi alternativet lukkede kontanthåndteringssystemer er dyrt (kr pr. kasse i en butik). Nemmere at bogføre og afregne moms og skat Initiativerne skal medføre færre omkostninger ved regnskabsaflæggelse. Virksomhedernes omkostninger til bogføring og regnskaber skønnes samlet at udgøre over 10 mia. kr. årligt. For at nedbringe virksomhedernes omkostninger til bogføring og regnskaber lægges der op til, at: 1) Gøre det nemmere og mere automatisk for særligt små virksomheder at bogføre og afregne moms og skat bl.a. ved at koble bankdata med virksomhedernes regnskabssystemer (Nem- Virksomhed). 2) Analysere muligheden for en lempelse af revisionspligten for mindre virksomheder. 3) Analysere muligheden for udvikling af digitale regnskaber, der automatisk kobler bogføringssystemer med indberetning til myndighederne. Dansk Erhverv hilser altid byrdelettelser velkomne. Digitalisering kan spare penge og gøre ting nemmere og mere tidssvarende på én gang. Det er vigtigt, at digitaliseringen ikke kun skaber fordele i det offentlige (modtageren af regnskabsdata), men også er reel hjælp for erhvervslivet (afsenderen af regnskabsdata). Dansk Erhverv støtter op om NemVirksomhed-projektet. Side 3/18

4 I forhold til en analyse af muligheden for en yderligere lempelse af revisionspligten for mindre virksomheder, mener Dansk Erhverv, at det er afgørende for en sådan analyse, at den tilrettelægges således, at det ikke blot er formelle fejl i regnskaber, der fokuseres på, men at det også afdækkes, i hvor mange tilfælde revisor afdækker ulovligheder ved deres revision af regnskaber. Dansk Erhverv finder desuden, at en yderligere lempelse af revisionspligten bør overvejes nøje, da revisionen har en bred samfundsmæssig værdi, både i forhold til virksomhedernes samarbejdspartnere/leverandører, investorer, kreditgivere herunder bankerne, offentlige myndigheder, ikke mindst SKAT. Dansk Erhverv opfatter ikke revision af regnskaber som en overflødig administrativ byrde, men derimod som et vigtigt redskab i forhold til at sikre tilliden til virksomhedernes regnskabsdata. En yderligere lempelse af revisionspligten vil alt andet lige føre til tab af vigtig kommunikation fra revisor til omverden om virksomhederne, ligesom fravær af revisors regnskabsgennemgang må forventes at medføre, at flere fejl, der ellers rettes i dialogen mellem revisor og virksomheden, vil fremgå af de ureviderede regnskaber. Gratis adgang til regnskaber Der lægges op til at give gratis adgang til regnskabsdata med henblik på at mindske svindel og reducere danske virksomheders tab på insolvente parter. Dansk Erhverv har, lige siden regnskabsaflæggelsen blev digitaliseret, opfordret til, at adgangen til de indberettede regnskaber blev gjort frit tilgængelige for alle. Dansk Erhverv hilser derfor dette initiativ velkommen, da det understøtter behovet for en mere effektiv og tidssvarende offentlige sektor, som på denne måde kommer virksomhederne direkte til gode. Udrulning af eskatdata Med vækstpakken udrulles eskatdata, som sænker den finansielle sektors omkostninger til indsamling af data til brug for kreditvurdering. Dansk Erhverv er positiv over for initiativet. Digitalisering rummer potentialer for effektiviseringer og besparelser, såvel som bedre service i forhold til borgere og virksomheder. 5. Forenkling af fødevare- og miljøregulering Ophævelse af danske særregler på fødevareområdet Der ophæves en række danske særregler, der indtil nu har givet virksomhederne ekstraomkostninger, uden at disse har bidraget til hverken øget forbruger- eller fødevaresikkerhed. Dansk Erhverv er meget tilfreds med, at der nu er en politisk anerkendelse af at danske særregler koster. Danske særregler hindrer og begrænser handel på tværs af EU s grænser, hvilket medfører Side 4/18

5 et smallere vareudbud, øgede omkostninger for danske virksomheder og dermed højere priser i Danmark. Dansk Erhverv mener dog, at vækstplanen mangler fokus på ophævelse af nationale særregler på miljøområdet. Dansk Erhverv havde gerne set, at vækstplanen havde taget et opgør med det danske krav om et nanoregister, det danske ftalatforbud i visse produkter og ikke mindst de nationale fortolkningsregler på REACH-området, som alle er nationale regler, der, uden at have bidraget med hverken øget forbrugersikkerhed eller miljøforbedringer, hæmmer væksten for danske virksomheder. Danske virksomheder bebyrdes med disse særregler dagligt, og det skaber en konkurrenceforvridning for danske virksomheder i forhold til det internationale marked. Afskaffelse af næringsbrevsordningen Vækstplanen afskaffer næringsbrevet, som er en særlig, gebyrbelagt registrering af fødevarevirksomheder. Dansk Erhverv er positiv over for afskaffelse af næringsbrevordningen, som Dansk Erhverv i 2012 bad om at få evalueret. Evalueringen viste, at effekten af ordningen har været minimal. 6. Fremme af turisme Fuld momsfradrag for hotelovernatninger Der indføres fuld momsafløftning for erhvervsmæssige hotelovernatninger, således som der kan ske afløftning på alle andre erhvervsmæssige udgifter. Dansk Erhverv har arbejdet længe for, at der skal gives denne afløftningsadgang, og det er derfor glædeligt, at det endelig er lykkedes. Udover at tiltaget vil styrke hotelbranchen, så betyder det også helt konkret lavere udgifter for alle danske virksomheder og mindre administrativt besvær. Pulje til kystturisme Det er positivt, at der afsættes to gange 10 mio. kr. til styrket markedsføring af dansk kystturisme. Kystturismen er en vigtig faktor for at skabe vækst og arbejdspladser i hele Danmark, og derfor er det et samfundsproblem, at kystturismen over de seneste 10 år har tabt overnatninger. Øget markedsføring er dog kun en mindre del af løsningen, kystturismens rammevilkår skal også forbedres, fx ved lavere energiafgifter for turismeerhvervet. Analyse af kystzone- og strandbeskyttelseslovgivningen Det er positivt, at der igangsættes en analyse med det formål at pege på mulige justeringer, som kan fremme kystturismen under hensyntagen til miljøet. Dansk Erhverv mener, at der skal findes en bedre balance mellem beskyttelse og benyttelse af naturen, som er det helt store aktiv i dansk kystturisme. Mere fleksible muligheder for planlægning, som introduceres med turismevækstplanen, vil gøre det mere attraktivt at investere i dansk kystturisme og vil dermed også løfte kvaliteten. Side 5/18

6 Bedre muligheder for små, midlertidige opførelser ved de danske kyster Det er positivt, at Regeringen og Dansk Folkeparti konkret vil lempe reglerne vedrørende strandbeskyttelseslinjen med hensyn til forskellige opførelser, som kan gøre kystområderne mere tilgængelige og attraktive for turister og danskere. 7. Infrastrukturinvesteringer og billigere godstransport Forhøjelse af totalvægt For så vidt angår ændringerne vedrørende højere totalvægt for almindelige lastbiler samt udrulning af modulvogntog på hele statsvejnettet noterer Dansk Erhverv sig med glæde, at dette er bekræftet i et trafikforlig af 25. juni. Ændringerne markerer afslutningen på et flerårigt arbejde på området for at få netop disse produktivitetsskabende forbedringer på plads. Lånepulje til udbredelse af bredbånd Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at etablere en lånepulje til kommunerne på samlet 100 mio. kr. i 2015 og 2016 til udbredelse af bredbånd og mobildækning i danske yderområder. Dansk Erhverv finder etableringen af lånefonden hensigtsmæssig for at understøtte udbredelsen af bredbånd og mobildækning i danske yderområder. Virksomhedernes afhængighed af et hurtigt bredbånd og sikker mobildækning er kritisk i forhold til drift og udvikling af virksomhederne. En afhængighed, der kun vil øges i fremtiden - også i yderområder. Så kommunernes rolle som lokomotiv på denne udbredelse hilses velkommen. 8. Styrket iværksættermiljø Bedre mulighed for genstart efter konkurs Det er i nogle tilfælde først efter flere forsøg med forskellige virksomheder, at iværksættere opnår succes og skaber vækstvirksomheder. Årsagerne til manglende succes med en virksomhed kan være mange, fx ugunstige markedsvilkår eller manglende kompetencer og erfaring. Netop erfaring betyder, at iværksættere, der tidligere uden held har forsøgt sig med opstart af virksomhed, kan have større sandsynlighed for succes end førstegangsstartere. Det er derfor vigtigt, at iværksættere med sunde forretningsidéer ikke udelukkes fra at kunne komme i gang igen. Regeringen vil derfor anmode Konkursrådet om at vurdere, om gældssaneringsreglerne i tilstrækkelig grad tager hensyn til iværksættere, der er gået konkurs og ønsker at starte på ny. I Konkursrådets undersøgelse skal effekterne af eventuelle forslag til justeringer belyses grundigt, blandt andet i forhold til fortsat at sikre de konkursramte iværksætteres fordringshavere. For Dansk Erhverv er det afgørende at undgå stigmatisering af konkursramte virksomheder og iværksættere. En nulfejlskultur virker ikke fordrende for udviklingen af vigtige iværksættermiljøer. Tværtimod viser nyere, danske undersøgelser, at omkring 40 pct. peger på, at angsten for at fejle udgør en markant barriere for at springe ud som iværksættere. Dansk Erhverv støtter derfor Side 6/18

7 en vurdering af om gældsaneringsreglerne i tilstrækkelig grad tager hensyn til iværksættere, der er gået konkurs og ønsker at forsøge sig igen. 9. Ny strategi for eksport og erhvervsfremme Dansk Erhverv finder det meget glædeligt, at der som et led i vedtagelsen af Vækstplanen vedtages en ny strategi for Eksportrådet, der tilføres yderligere midler til gavn for danske virksomheders internationaliseringsindsats. Danmark er stærkt afhængig af fortsat vækst i eksporten, og penge givet til eksportfremmeaktiviteter er derfor godt givet ud. Det er særligt positivt, at der tilføres flere midler til kollektiv eksportfremme. Særligt de mindre virksomheder har stor glæde af tilskud fra Eksportrådet til deltagelse i messer og fremstød i udlandet. Derudover er det godt at notere, at man styrker synergierne mellem handel og udviklingsbistanden, herunder at man via udviklingsbistanden medfinansierer erhvervsrelaterede aktiviteter i udviklingslande. Som et led i aftalen oprettes nye stillinger som vækstrådgivere på vigtige markeder. Dansk Erhverv vil arbejde for, at flere af disse indsættes på vores europæiske nærmarkeder, der fortsat aftager mere end halvdelen af den danske eksport. Nyt uddannelses- og sparringsforløb for potentielle vækstvirksomheder Med vedtagelse af vækstaftalen, gives der nu mulighed for, at der i samarbejde med de regionale vækstfora arbejdes for et nyt sparrings- og uddannelsesforløb for iværksættervirksomheder med potentiale for vækst. Indsatsen vil omfatte et intensivt uddannelsesforløb og en mentorordning med mentorer bl.a. fra succesfulde serieiværksættere og ledere fra større danske virksomheder. Indsatsen organiseres i fagligt fokuserede kompetencecentre placeret i tilknytning til de regionale væksthuse. Dansk Erhverv støtter denne mulighed, da der er behov for, at endnu flere iværksættere kommer ind i reelle vækstforløb og udvikler sig til vækstvirksomheder. 10. Mål om yderligere byrdereduktion Der fastsættes i vækstpakken et mål om at mindske virksomhedernes byrder med 2 mia. kr. frem til 2020 i forhold til Samtidig udvides Virksomhedsforums mandat, der hidtil har været begrænset til, at Virksomhedsforum udelukkende måtte beskæftige sig med administrative byrder og ikke andre former for byrder. Dansk Erhverv er positiv over for initiativerne og glæder sig over, at der igen indføres et kvantitativt mål for byrdebekæmpelse og Virksomhedsforum styrkes. Side 7/18

8 11. Bedre adgang til finansiering Forlængelse af Vækstlåneordningen For at sikre små og mellemstore virksomheder adgang til risikovillig lånekapital oprettede regeringen i 2012 Vækstlåneordningen. Vækstlånene er målrettet virksomheder med et finansieringsbehov over 2 mio. kr. Vækstfonden, der administrerer ordningen, har på nuværende tidspunkt en statsgaranteret låneramme til finansiering af udlån på op til 6 mia. kr. Med Vækstplanen vil regeringen forlænge Vækstlåneordningen indtil Dansk Erhverv finder, at det er af afgørende betydning, at virksomheder med sunde vækstplaner kan skaffe den fornødne finansiering. Vækstlåneordningen medvirker hertil og bør derfor videreføres, så længe der er efterspørgsel i markedet. Samtidig mener vi, at Vækstkaution-ordningen, hvor Vækstfonden stiller kaution for lån op til 2 mio. kr., bør tilføres flere midler. Etablering af Dansk Vækstkapital II Dansk Vækstkapital blev etableret i 2011 ved et samarbejde mellem Vækstfonden og den danske pensionssektor. Formålet var at sikre et styrket marked for risikovillig kapital. Det er regeringens vurdering, at der fortsat er behov for at understøtte opbygningen af dette marked, og regeringen vil derfor undersøge mulighederne for at oprette Dansk Vækstkapital II, når den nuværende fond er færdiginvesteret i Dansk Erhverv finder, at det er helt afgørende, at vækstvirksomheder med betydeligt potentiale tilføres kapital i den fase, hvor de endnu har store udviklingsomkostninger og mangler endelig proof of business. Undersøgelser peger på en BNP-multiplikatoreffekt på 9,6 for hver investeret krone i disse tidlige stadier af virksomheders udvikling. Dansk Erhverv er derfor enig med regeringen i, at man bør videreføre den statslige indsats for opbygning af kommercielt levedygtige venturefonde, og at dette bør ske gennem etablering af Dansk Vækstkapital II. Vi lægger dog betydelig vægt på, at regeringens samarbejde med den danske pensionssektor struktureres med det klare formål at understøtte opbygningen af et selvbærende marked efter Ny accelerationspulje til virksomheder med særskilt vækstpotentiale Regeringen vil oprette en accelerationspulje på ½ mia. kr. målrettet virksomheder med særligt vækstpotentiale. Puljen administreres i Vækstfonden og giver Vækstfonden mulighed for at fastholde og gennemføre opfølgende investeringer i virksomheder, som allerede er en del af fondens eksisterende portefølje, og som vurderes at have særligt vækstpotentiale. Investeringerne vil således blive foretaget i virksomheder, som Vækstfonden har fulgt i en række år og har godt kendskab til. Dansk Erhverv mener, at det danske kapitalmarked ikke i tilstrækkelig grad er gearet til at finansiere meget langsigtet og aggressiv vækst i mindre virksomheder, der har potentiale til at udvikle Side 8/18

9 sig til store virksomheder med betydelig omsætning. Det er en reel udfordring for dansk vækst og beskæftigelse, da virksomhederne enten forbliver små eller bliver solgt til en udenlandsk køber med heraf følgende risiko for udflytning af arbejdspladser. For virksomheder, der har potentiale til at opnå en årsomsætning på mere end 1 mia. kr., er de traditionelle venture- og kapitalfondes tidshorisont typisk for kort, ligesom incitamentsstrukturen ikke i sig selv tilskynder til fokus på omsætningsvækst. Dansk Erhverv hilser derfor forslaget om en accelerationspulje, der er designet til at investere i virksomheder, der har opnået proof of business, og som har en omsætning på under 100 mio. kr., der kan løftes til 1 mia. kr. eller derover, velkommen. Indførelse af en accelerationspulje vil gøre det mere attraktivt for danske investorer at foretage de likviditetskrævende og risikofyldte investeringer, som succesfulde virksomheder har brug for, hvis det for alvor skal lykkes dem at vokse sig store. Det vil sammen med etablering af Dansk Vækstkapital II understøtte indsatsen for opbygning af et sammenhængende system for adgang til risikovillig kapital. Analyse af mulighederne for crowdfunding Regeringen vil igangsætte en undersøgelse af mulighederne for på en forsvarlig måde at fremme crowdfunding i Danmark med henblik på at fremsætte forslag til justeringer af den danske regulering på området. Dansk Erhverv mener, at crowdfunding har et stort potentiale for at blive en afgørende finansieringskilde for særligt iværksættere og SMV er som et alternativ til traditionelle finansieringskilder. Dertil kommer finansieringsformens potentiale som innovations- og marketingværktøj samt den positive effekt, som den højere grad af virksomhedsinvolvering kan få på den danske iværksætterkultur. Dansk Erhverv har på den baggrund indgået et tæt partnerskab med den nystiftede crowdfunding forening. Samarbejdet understøtter udbredelse og undervisning i crowdfunding samt det politiske arbejde med at muliggøre alle crowdfundingtyper, skabe relevant regulering og sikre investorbeskyttelse. Dansk Erhverv hilser det undersøgende arbejde velkommen, og vi ser med spænding frem til forslagene til justeringer af den danske regulering på området, da den nuværende danske regulering ikke er optimal i forhold til at fremme alle typer crowdfunding. Dansk Erhverv opfordrer til, at den store mængde viden og international best practice, der allerede eksisterer på området, inddrages i det undersøgende arbejde. Viden der nationalt findes i Dansk Crowdfunding Forening og internationalt i paraplyorganisationen European Crowdfunding Network. Side 9/18

10 Forlængelse af Eksportlåneordningen Mange banker og kreditinstitutter i udlandet er fortsat tilbageholdende med at yde lån med lange løbetider. Det kan være et problem i forhold til at vinde ordrer på større projekter i udlandet inden for fx vindmølleparker, cementfabrikker mv., hvor tidshorisonten for den underliggende finansiering typisk er lang. Eksportlåneordningen giver Eksport Kredit Fonden mulighed for at supplere en garanti for udenlandske købere af danske produkter med et lån. Regeringen vil forlænge Eksportlåneordningen frem til 2020 med en fastholdt låneramme på 35 mia. kroner. Samtidig vil regeringen gøre ordningen mere fleksibel og lettere at administrere for Eksport Kredit Fonden ved at integrere den i fondens øvrige drift og skabe bedre mulighed for at lade låntagere førtidsindfri lån. Dansk Erhverv lægger vægt på, at danske virksomheders eksportmuligheder understøttes bedst muligt, og at danske virksomheder ikke stilles dårligere end deres konkurrenter. Eksport Kredit Fondens Eksportlåneordning medvirker til at større projekter i udlandet kan finde den fornødne finansiering og bør derfor videreføres, så længe der er efterspørgsel i markedet. Dansk Erhverv mener, at kommunikationen omkring Eksport Kredit Fonden og Vækstfondens respektive låne- og garantiordninger bør koordineres, således at staten fremstår som én samlet aktør over for virksomheder, som efterspørger kapital. 12. Mere effektive forsyningssektorer Effektivisering af affaldsforbrændingen Dansk Erhverv finder det positivt, at man i vækstplanen har fokus på effektivisering af den danske forbrændingssektor, som har været længe ventet. Det er dog skuffende, at regeringen samtidig har valgt at aflyse den længe ventede modernisering og i stedet indgå en økonomiaftale med KL for 2015, som ikke vil kunne skabe den længe ventede effektivisering, som er nødvendig for at få implementeret Regeringens ressourcestrategi. 13. Mere effektive serviceerhverv Analyse af konkurrence på bredbånd og analyse af frit valg på tv-markedet Analysen ligger i forlængelse af regeringens initiativkatalog Bedre bredbånd fra foråret Dansk Erhverv har fulgt dette vigtige arbejde tæt, og ser frem til konklusioner og fornyet politisk fokus på området, som vi har brede medlemsinteresser i. Dansk Erhverv er bekymret for, om konkurrencen på telemarkedet er skæv til ulempe for vores medlemmer i almindelighed, som alle har brug for bredbånd. Med hensyn til tv-markeder følger Dansk Erhverv med stor interesse nye signaler fra Erhvervsstyrelsen om at konkurrenceudsætte bredbåndsforbindelser via kabel-tvnettet. Side 10/18

11 Liberalisering af taximarkedet For så vidt angår den foreslåede liberalisering af taximarkedet står Dansk Erhverv bag Persontransportudvalgets rapport, der ligger til grund for ændringerne. Der er fortsat knaster i forslaget, og vi ser frem til sommerens og efterårets drøftelser på området for at få dem gennemarbejdet. Apotekerområdet Regeringen har fjernet apoteksområdet fra den erhvervspolitiske dagsorden og isoleret spørgsmålet til et sundhedspolitisk spørgsmål. Apoteksområdet var nævnt i regeringens udspil til vækstplan fra maj, men er ikke nævnt i den endelige vækstpakke. Sundhedsministeriet skriver i en pressemeddelelse fra 19. juni, at ministeriet i efteråret 2014 vil fremsætte lovforslag om en modernisering af apotekersektoren. Pt. tegner sig et billede af, at regeringen vil beholde en betydelig del af den nuværende regulering af området, herunder kravet om farmaceutejerskab, men at man vil åbne mulighed for, at nuværende apoteker vil kunne lægge filialer ind i fx supermarkeder. Samtidig har regeringen offentliggjort en tværministeriel rapport om modernisering af apotekssektoren en rapport, som har samlet støv i 1,5 år. Rapporten skitserer tre mulige modeller for en modernisering, herunder en liberalisering. Dansk Erhverv fastholder, at reel konkurrence og fornyelse kun kan ske udenfor monopolet. Forslaget om farmaceutejede apoteker inde i supermarkeder er tvivlsomt, idet apoteksejeren og supermarkeds-ejeren vil have modsatrettede interesser i forhold til udvidelse af salget af frihandelsvarer. Harmonisering af brandkrav Dansk Erhverv noterer med stor tilfredshed, at brandkravene til højlagre bringes i overensstemmelse med kraven i vore nabolande. 14. Styrket håndhævelse af konkurrenceloven Ny professionel bestyrelse med ansvar for håndhævelsen af konkurrenceloven og lovfæstet uafhængighed i konkurrenceanalyser Dansk Erhverv noterer med tilfredshed, at det oprindelige forslag om en indførsel af strukturelle indgrebsbeføjelser nu er bortfaldet. Til gengæld havde vi gerne set, at en opbygning af fremtidens konkurrencemyndighed havde været sendt i udvalgsbehandling for en nærmere drøftelse af problemstillingerne, hvilket også var Produktivitetskommissionens anbefaling. Det nuværende forslag om etablering af en bestyrelse løser formentlig ikke det problem, at virksomhederne oplever, at deres sag er afgjort på forhånd, når sagen forelægges for konkurrencemyndigheden. Det bør således drøftes, hvorvidt det til gavn for retssikkerheden ville være formålstjenligt, at undergive visse afgørelser en mere domstolslignende behandling. Side 11/18

12 Dansk Erhverv er positiv over for forslaget om, at der etableres en bestyrelse men under den forudsætning, at den er bredt sammensat og også repræsenterer serviceerhvervene. Vi mener interessentinddragelse bidrager til at forbedre kvaliteten af lovgivningen og myndighedsudøvelsen og er positiv overfor nedsættelse af et rådgivende udvalg, men det er af afgørende betydning for os, at det nye rådgivende organ ikke er vinduespynt men får en reel indflydelse på, hvilke områder Konkurrencestyrelsen skal prioritere. Ligeledes at det får indflydelse på analyserne. 15. Uddannelse Mere og bedre voksen- og efteruddannelse Der blev med Vækstplan.DK afsat 1 mia. kr. til at fremtidssikre voksen- og efteruddannelsessystemet. Udmøntningen af puljen skal sikre et større fokus på arbejdspladser i Danmark og Danmark som produktionsland. Initiativerne har fokus på uddannelses- og kompetenceløft til ufaglærte og faglærte med særligt fokus på det tekniske område. Videregående erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse Dansk Erhverv er kritisk over for det særlige fokus på det tekniske område på den videregående erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, hvor der afsættes midler til udvikling af nye akademiuddannelser samt et øget taxametertilskud til disse uddannelser. Med dette fokus er det Dansk Erhverv s vurdering, at servicefagene nedprioriteres på trods af disses afgørende vigtighed for vækst og velstand i Danmark. Det har i mange år været muligt at udvikle og udbyde akademiuddannelser inden for det tekniske område, men de har ikke været efterspurgt. Gruppen af faglærte, der ønsker videreuddannelse, søger typisk uddannelse på akademiniveau inden for fagområder som ledelse, organisation og økonomi. Erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse (I regeringens oprindelige oplæg indgik dette punkt, som muligvis også bliver en del af den endelige vækstpakke) Dansk Erhverv anerkender, at der med initiativerne på voksen- og efteruddannelsesområdet skabes gode muligheder for ufaglærte for at tage en erhvervsuddannelse, og at dette er tænkt sammen med erhvervsuddannelsesreformen. Det er dog væsentligt for Dansk Erhverv at påpege, at et kompetenceløft for arbejdsstyrken og medarbejdere i danske virksomheder bør ske i tæt samarbejde med virksomhederne, således det sikres, at der udvikles og tilegnes kompetencer, der kan anvendes i virksomhederne, og dermed medvirke til at sikre og udvikle virksomhedernes konkurrenceevne. Fleksibelt AMU system (I regeringens oprindelige oplæg indgik dette punkt, som muligvis også bliver en del af den endelige vækstpakke) Side 12/18

13 Dansk Erhverv anerkender, at der i forhold til ønsket om at skabe et mere fleksibelt AMU i vid udstrækning er lyttet til en række af de ønsker, arbejdsgiverne har haft i forbindelse med regelsaneringen af AMU. De væsentligste punkter i dette arbejde er efter Dansk Erhvervs vurdering at sikre, at de økonomiske vilkår for afholdelse af virksomhedsforlagt undervisning forbedres samt, at reglerne for antallet af timer, der kan søges godtgørelse for pr. kursusdag gøres mere fleksible, således det kan passe ind i virksomhedernes drift og medarbejdernes arbejdsliv. Endeligt skal nævnes, at der skal sikres konstant og øget fokus på udvikling af nye læringsformer med udgangspunkt i fjernundervisning, blended learning og digitale læringsmaterialer og former. Øget fokus på praktiksøgende elever I dag skal elever i skolepraktik opfylde de såkaldte EMMA-kriterier (egnethed, geografisk mobilitet, faglig mobilitet, aktivt søgende). Regeringen ønsker at understøtte en tilsvarende mere tæt kontakt mellem skolen/praktikcentret og elever i søgekøen, dvs. elever uden en praktikplads, og som har takket nej til skolepraktik. Regeringen vil derfor indføre kriterier svarende til EMMAkriterierne for praktiksøgende elever, således at disse skal opfyldes for at være registreret som praktiksøgende. Sådanne kriterier understøtter samtidigt en hensigtsmæssig balance mellem elevernes ret til uddannelsesgaranti på den ene side og pligt til at være aktivt søgende på den anden side. Dansk Erhverv støtter regeringens forslag. Praktikpladskøen er ikke altid et udtryk for, at unge står og mangler en praktikplads, men mere et udtryk for, at eleverne søger en praktikplads, hvis det er den særlige uddannelse, de ønsker sig og med den rette virksomhed. Styrket praktikopsøgende arbejde Der er enighed om blandt aftalepartierne, at erhvervsskolernes nuværende praktikopsøgende arbejde suppleres med mulighed for ansættelse af ekstra praktikkonsulenter på praktikpladscentrene. Endvidere ønskes der, at der gennemføres en markedsføringskampagne målrettet virksomheder, der ikke tidligere har haft elever, samt der udvikles en startpakke for nye virksomheder, der skal til at ansætte elever, og vil i den forbindelse åbne en hotline samt en forsøgsordning med administrativ hjælp til helt små virksomheder. Dansk Erhverv kan støtte dele af forslagene om nye initiativer for praktikpladsopsøgende arbejde, idet erhvervsskolernes besøg for at afsætte konkrete elever rent faktisk virker. Flere virksomheder vil samtidig kunne få hjælp til at blive godkendt som uddannelsessted og til at finde den rette elev. Derimod har vi tidligere set markedsføringskampagner inden for dette område, der ikke har den ønskede effekt. Side 13/18

14 Øget kvalitet og relevans i videregående uddannelser Regeringen og Venstre er i rammerne enige om, at der skal være en bedre sammenhængskraft mellem uddannelser og arbejdsmarked. Det er centralt, at uddannelsessystemet sikrer en arbejdsstyrke med de rette kompetencer i forhold til virksomhedernes behov. Når nyuddannede ikke kan finde job, hvor de kan bruge deres kompetencer, er det et tab for både den enkelte og samfundet. Manglende sammenhæng mellem arbejdsstyrkens kompetencer og virksomhedernes behov betyder samtidigt, at virksomhederne har sværere ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det begrænser på langt sigt produktivitet og velstand. Øget brug af dimensionering Der lægges op til en øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser. Det støtter Dansk Erhverv, da der er et utalt behov for at styrke matchet mellem uddannelserne og arbejdsmarkeds behov. Flere højtuddannede til Det Blå Danmark På maskinmesteruddannelserne og en række øvrige maritime uddannelser er der i dag både stor søgning fra unge og gode beskæftigelsesmuligheder. Dansk Erhverv vurderer, at der er behov for dette men vil også gerne, at der skrues op for optagelsen på lægeuddannelsen, da tal fra Novo Nordisk viser, at der allerede i 2018 vil være mangel på læger. Mere gennemsigtighed i den enkeltes uddannelsesvalg Mange studiesøgende søger ind på uddannelser med relativ høj ledighed. Det skyldes bl.a., at det kan være svært at finde sammenlignelige informationer om ledighed for nyuddannede, løn, beskæftigelsesmuligheder mv. for de forskellige uddannelser. I aftalen er der lagt op et digitalt værktøj for uddannelsessøgende med sammenlignelige og overskuelige informationer om de forskellige uddannelser. Det skal understøtte, at den enkelte uddannelsessøgende træffer sit uddannelsesvalg på et velinformeret grundlag. Dansk Erhverv støtter denne tanke, men ser gerne, at data suppleres med virkelige mennesker som studerende og færdiguddannede, således at det rammer målgruppen bedre. Understøtte et mere bæredygtigt antal uddannelser Der udbydes i dag omkring videregående uddannelser, hvilket betyder, at studiesøgende og arbejdsgivere kan have svært ved at gennemskue, hvilke uddannelser der er relevante. Samtidigt er nogle uddannelser for små til at understøtte bæredygtige faglige miljøer. Der vil stilles krav til uddannelsesinstitutionerne om at øge gennemsigtigheden af uddannelsesudbuddet bl.a. i udviklingskontrakterne samt ved at ændre akkrediterings- og uddannelsesregler, så det bliver mere attraktivt at tilpasse eller sammenlægge eksisterende uddannelser frem for at oprette nye. Dansk Erhverv finder dette meget positivt, da der er behov for at rydde op i uddannelsesjunglen. Det er både en udfordring på universitetsuddannelserne, men også i høj grad på erhvervs- Side 14/18

15 akademikerne. Dansk Erhverv vil ikke lukke uddannelser, hvis uddannelsens kompetencer ikke er dækket på andre områder eller lignende uddannelser, da vi derved risikerer at ødelægge en vidensberedskab. Udbuddet af uddannelser skal dog begrænses, så der er en fagligt bæredygtigt miljø. Internationale studerende til Danmark Regeringen er blevet enig med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti om et stipendieprogram, der skal få dygtige internationale studerende til at søge kandidatuddannelser i Danmark. Partierne bag aftalen er enige om at afsætte 25 mio. kr. til programmet. Stipendierne bliver målrettet studier inden for emneområder, der er strategisk vigtige for Danmarks innovationsevne, såsom udvikling af innovative løsninger inden for blandt andet fødevarer, sundhed og bæredygtig produktion. Det finder Dansk Erhverv meget positivt, da det er vigtigt, at vi kan tiltrække de dygtigste studerende inden for strategiske områder. 16. Forskning og innovation Regeringen foreslår at tilføre yderligere midler til to centrale fonde i det danske forskningssystem Danmarks Innovationsfond og Danmarks Grundforskningsfond. Regeringen foreslår endvidere at styrke indsatsen i de danske innovationsmiljøer og klyngeorganisationer. Dansk Erhverv er enig med regeringen i, at forskning og innovation er afgørende for, at Danmark kan bevare og udvikle en stærk og konkurrencedygtig økonomi, og at vi vedvarende skal arbejde for at styrke vores position som førende vidensamfund. Vi er ligeledes enige i, at investeringerne i det danske forskningssystem delvist bør finde sted gennem konkurrenceudsættelse i råd og fonde. Anvendelse af FØP/fleks-provenu til Danmarks Innovationsfond Regeringen foreslår at udmønte 241 mio. kr. i 2015 til strategisk forskning og innovation i Danmarks Innovationsfond, som bl.a. kan understøtte igangsættelsen af et samfundspartnerskab om big data. Dansk Erhverv hilser Danmarks Innovationsfond velkommen og glæder sig over, at den autonomi, vi i det lovforberedende arbejde har lagt stor vægt på, foreløbigt er reflekteret i lovforslaget. Vi kan således bakke op om regeringens forslag om i 2015 at udmønte 241 mio. kr. via fonden. Fremadrettet vil vi lægge vægt på, at fonden opfylder sin formålsparagraf gennem et stærkt fokus på konkrete samfundsudfordringer i virksomhederne, herunder i små og mellemstore virksomheder. Desuden vil vi lægge betydelig vægt på, at fondens bestyrelse opfylder regeringens målsætning om at opbygge et enklere system. Det nye SMV-program, som samler en række tidligere ordninger, og som samtidig gør indgangen langt mere modtagerorienteret og fleksibel, er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Side 15/18

16 Samfundspartnerskab om big data Fremtidens innovation opstår, når vi finder nye mønstre i store datamængder, sammensætter og bruger dem på nye måder. I Dansk Erhverv ser vi dette potentiale forløst blandt unge iværksættervirksomheder, der er født datadrevne, og i de rådgivnings- og konsulentvirksomheder, som leverer data til andre virksomheder og offentlige myndigheder. Udfordringen er at udbrede indsigt og kompetencer til at udnytte potentialet i big data i alle andre virksomheder. I Dansk Erhverv hilser vi derfor forslaget om et samfundspartnerskab om big data velkommen. I denne sammenhæng finder vi det i Dansk Erhverv helt oplagt, at partnerskabet tager sit afsæt i de åbenlyse muligheder, der er for effektiviseringer i den offentlige sektor. Tilførsel af 3. mia. kr. til Danmarks Grundforskningsfond Danmarks Grundforskningsfond er et vigtigt aktiv for dansk forskning. Fondens primære virkemiddel er etableringen af forskningscentre. De eksisterende centre kan konkurrere med de bedste internationale forskningsmiljøer. Regeringen foreslår, at fonden tilføres yderligere 3 mia. kr., så fondens arbejde kan videreføres med et udlodningsniveau på ca. 430 mio. kr. årligt frem til Dansk Erhverv støtter op om denne ambition. Det er afgørende, at der er ressourcer til grundforskning, da det er her kimen til ny viden skabes. Danmark er i hård konkurrence med resten af verden om at tiltrække og fastholde de toneangivende, forskningstunge virksomheder. Med de nye midler til grundforskningsfonden står vi bedre i den konkurrence. Styrket indsats for innovationsnetværk Regeringen foreslår at styrke den internationale indsats i de danske innovationsnetværk og klyngeorganisationer for at sikre flere nye innovationssamarbejder mellem danske og udenlandske virksomheder. Regeringen foreslår desuden at gennemføre en målrettet indsats for at styrke innovationsmiljøet omkring Femern Bælt-forbindelsen. Under én procent af den globale viden og innovation frembringes i Danmark. Værdien af internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde kan derfor ikke undervurderes. I Dansk Erhverv kan vi derfor bakke op om regeringens forslag om at styrke indsatsen for innovationssamarbejde mellem danske og udenlandske virksomheder. Målrettet indsats for innovationsmiljøet omkring Femern Bælt-forbindelsen Dansk Erhverv bakker op om regeringens målrettede indsats omkring Femern Bælt-forbindelsen. 17. Vækstpakkens finansieringselementer Skatter på cigarillos m.m. Regeringen ønsker at forhøje afgiften på cigarillos, så den flugter med afgiften på cigaretter. Side 16/18

17 Dansk Erhverv mener generelt, at man skal være varsom med at hæve afgifterne, og at finansieringen burde være fundet uden for skattesystemet. Forenkling af virksomheders momsbetaling I et EU-direktiv er det besluttet, at der fra 1. januar 2015 for elektroniske ydelser, der sendes fra ét EU-land til et andet, skal betales moms i modtagerlandet. Samtidig med implementeringen af dette EU-direktiv vil der blive etableret en one-stop-shop, således at virksomheder, der leverer disse ydelser til andre EU-lande, kan betale momsen i Danmark og dermed ikke skal registreres i de andre EU-lande. Dansk Erhverv mener, at der er tale om et godt tiltag, som for det første sikrer bedre konkurrencevilkår for danske virksomheder i forhold til konkurrenter, der kommer fra andre EU-lande med lavere momssats. For det andet er det glædeligt, at der bliver indført en one-stop-shop. Dette så Dansk Erhverv gerne udfoldet til hele momsområdet, da man dermed ville lette hverdagen betydeligt for de virksomheder, der sælger varer i andre EU-lande. Virksomhedsskatteordningen Man ønsker at ændre på det som betegnes som et hul i virksomhedsskatteordningen, nemlig muligheden for at fratrække privat gæld i virksomheden. Dansk Erhverv mener aldrig, at det har været meningen, at man skulle kunne finansiere sit privatforbrug via en lempeligere beskatning i virksomhedsordningen. Stramningen skal dog være meget målrettet, således at der er fornuftige overgangsordninger, og at virksomhedsordningen også fremadrettet kan have samme fordele som, hvis virksomheden var drevet i selskabsform. Bundskattestigninger Den endelige finansiering af de ventede nedsættelser af energiafgifterne er endnu ikke klar, men den vil muligvis indeholde en mindre bundskattestigning. Dansk Erhverv mener ikke, at det er nogen god idé at lade bundskatten stige. Med verdens højeste skattetryk burde det have kunne lade sig gøre at finde finansieringen uden for skattesystemet. Afgiftsharmoniseringen for taxier Som et led i forenklingen af reguleringen, foreslås det at indføre en generel harmonisering af afgiftsreglerne for at sikre lige vilkår. Registreringsafgiften for taxier, limousiner og sygetransportbiler afskaffes, så alle personbiler til erhvervsmæssig befordring er fritaget for registreringsafgift. De løbende afgifter for personbiler til offentlig servicetrafik (OST-biler) omlægges, hvorefter alle kørselstyper er fritaget for vægt- og ejerafgift, og der betales dobbelt udligningsafgift for diesel- Side 17/18

18 drevne køretøjer. I dag betales der for OST-bilerne ejer-eller vægtafgift samt, for dieselbiler, udligningsafgift som for almindelige personbiler. Reglerne for frikørsel for taxier og limousiner afskaffes, så der fremover skal betales registreringsafgift ved videresalg. Frikørselsordningen betyder, at vognmanden i dag ikke skal betale den resterende registreringsafgift, når bilen sælges videre til private, såfremt bilen har kørt som hyrevogn i mere end en fastsat periode/kilometertal. Dansk Erhverv anerkender behovet for en harmonisering af rammerne for de forskellige kørselsformer inden for persontransport i små biler, men minder om, at man dermed rammer en i forvejen kriseramt branche unødigt hårdt. Vi ser derfor frem til sommerens og efterårets forhandlinger om justering af taxilovgivningen, hvor vi bl.a. vil bringe en nøjere beregning af konsekvenserne for de enkelte virksomheder ind i debatten samtidig med forslag til udligning af de økonomiske konsekvenser. Side 18/18