YDRE MILJØ OG ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "YDRE MILJØ OG ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE"

Transkript

1 YDRE MILJØ OG ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE Slutrapport Vilmer Andersen Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse November 2001

2 Slutrapport Fra Arbejdsmarkedsstyrelsens projekt: Ydre miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne Slutrapporten er udarbejdet af Vilmer Andersen, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse Arbejdsmarkedsstyrelsen 2001 TRYKT UDGAVE: ISBN ONLINEUDGAVE: ISBN

3 Indhold FORORD 4 PROJEKTETS BAGGRUND 6 FORMÅL 6 AMU S STRATEGIER 6 PROJEKTETS FORMÅL 7 FOKUSERINGSOMRÅDER FOR UDVIKLINGS- OG IMPLEMENTERINGSARBEJDET 8 PUNKTER I DEN OVERORDNEDE PROJEKTBESKRIVELSE 10 7 DELPROBLEMSTILLINGER 10 MEDVIRKENDE BRANCHEOMRÅDER 11 PROJEKTERNES DELRAPPORTER 12 FÆLLES PROJEKTRAMMER OG STYREGRUPPENS ARBEJDE 13 PROJEKTORGANISATION 13 STYREGRUPPE 13 UDVIKLERGRUPPEN 13 ERFA-MØDER 14 PROJEKTRESULTATER 17 DELPROJEKT 1: ENTREPRENØROMRÅDET 17 DELPROJEKT 2: DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE 19 DELPROJEKT 3: LEDERUDDANNELSERNE LOGISTIK OG MILJØ 20 DELPROJEKT 4: SVEJSEOMRÅDET 21 DELPROJEKT 5: DET SPÅNTAGENDE OMRÅDE 23 DELPROJEKT 6: PROCESINDUSTRI 25 DELPROJEKT 7: RENGØRINGSOMRÅDET 27 ANBEFALINGER 29 STYREGRUPPENS ANBEFALINGER HVILKEN MILJØMÆSSIG EKSPERTBISTAND KAN VÆRE RELEVANT FOR EFTERUDDANNELSES UDVALG OG UDVIKLERE I FORBINDELSE MED REVISION OG UDVIKLING AF UDDANNELSER? HVORDAN FORETAGES DER EN FORNUFTIG AFGRÆNSNING, SÅLEDES AT MÅLENE FOR MILJØKVALIFICERING IKKE BLIVER HOVEDSIGTET MED UDDANNELSEN? 31 3

4 3. HVORDAN INDARBEJDES MILJØASPEKTERNE I UDDANNELSESPLANEN, DEN PÆDAGOGISKE VEJLEDNING OG I DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN? HVORDAN INDARBEJDES MILJØASPEKTERNE I UDSTYRS- OG MATERIALELISTEN? HVORDAN INDDRAGES MILJØASPEKTERNE I PRAKSIS I UNDERVISNINGEN? HVILKET BEHOV ER DER FOR FAGLÆRERKVALIFICERING I FORBINDELSE MED INTEGRATION AF MILJØASPEKTER I UNDERVISNINGEN? HVORDAN KAN DER MEST HENSIGTSMÆSSIGT INDDRAGES MILJØASPEKTER I SAMTLIGE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER? 40 BILAG 42 BILAG 1 BILAG 2 PROGRAM FOR TEMADAGENE D FEBRUAR PÅ HOTEL PEJSEGÅRDEN OPLÆG TIL FAGLÆRERKURSUS INDEN FOR DET SPÅNTAGENDE OMRÅDE 4

5 Forord For at undersøge mulighederne for at styrke integrationen af såvel miljø- som arbejdsmiljøstof i arbejdsmarkedsuddannelserne iværksatte Arbejdsmarkedsstyrelsen i 1997 udviklingsprojektet med titlen: "Ydre miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne". Projektet er finansieret af Den Tværgående Udviklingspulje (TUP) og har involveret 6 efteruddannelsesudvalg samt Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). Konkret har der været gennemført en række forsøg med integration af miljø- og arbejdsmiljøaspekter i de kompetencegivende faglige arbejdsmarkedsuddannelser. Denne slutrapport indeholder en kort beskrivelse af resultaterne af udviklingsarbejdet samt en gennemgang af arbejdsprocessen i forløbet. Den samlede slutrapport kan rekvireres i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Delrapporter og andet materiale fra de enkelte projekter kan rekvireres hos de respektive efteruddannelsesudvalg. Udover slutrapporten er der udarbejdet en vejledning med titlen: Integration af miljøog arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne. Hensigten med vejledningen er at give inspiration til det videre arbejde med integration af miljø- og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne. Vejledningen retter sig mod lærere, udviklere, uddannelseskonsulenter og andre, som ønsker at afprøve en lignende strategi inden for andre områder. Vejledningen kan downloades fra Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside ( Arbejdsmarkedsstyrelsen November

6 Projektets baggrund Formål Intentionen med projektet var at gennemføre forsøg med det formål at give miljøaspekterne en mere central placering i arbejdsmarkedsuddannelserne. De miljøaspekter, man har fokuseret på, vedrører både arbejdsmiljø og ydre miljø. Det vil sige et bredt miljøbegreb, som både omfatter påvirkningernes karakter og konsekvenser, men i lige så høj grad drejer sig om, hvorledes man kan modvirke igennem forskellige typer af indsatser og politikker på forskellige niveauer i samfundet. I uddannelsesmæssig sammenhæng drejer det sig derfor om at tage stilling til, hvilke typer af kvalifikationer og kompetencer som medarbejderne i forskellige virksomheder og brancher bør være i besiddelser af. I mange virksomheder er miljøfaktorer endda blevet et konkurrencemæssigt spørgsmål, som på forskellig måde indgår i virksomhedernes værdigrundlag, og derfor udgør et grundlæggende led i både virksomhedens profil og konkurrrencegrundlag. I virksomheder, som satser meget på at miljøtilpasse sin produktion og eller sine produkter er kravene til medarbejderne ofte ret omfattende med hensyn til at kunne arbejde proaktivt med miljøspørgsmål. AMU s strategier Udviklingen i arbejdet med miljø og arbejdsmiljø inden for arbejdsmarkedsuddannelserne har i grove træk fulgt to spor: 1. integrations-sporet, og 2. specialkursus-sporet ad. 1: I en lang årrække har der været arbejdet med at integrere især arbejdsmiljøaspektet i de kompetencegivende arbejdsmarkeds-uddannelser ("plankurserne"). Det har bl.a. foregået ved at integrere de alment-faglige arbejdsmarkedsuddannelser i "arbejdsmiljø" og "ergonomi" i grundkursusstrukturen inden for de enkelte brancher. Begrænsningen i denne model er bl.a. at de alment-faglige arbejdsmarkedsuddannelser er relativt små og at de ikke har haft samme status som de fagligt orienterede arbejdsmarkeds-uddannelser. 6

7 De alment-faglige arbejdsmarkedsuddannelser - som styrelsen er udviklingsansvarlige for - er mere alment orienterede og har haft svært ved at skaffe sig plads i den faglige kultur inden for brancherne. Ad. 2: Den anden model - specialkursus-sporet - har ligeledes eksisteret i mange år i AMU-systemet. I første fase af denne udvikling blev der udviklet specialkurser, som skulle forbedre den personlige sikkerhed for medarbejderne - eksempelvis "epoxy-kurset" og "kursus i asbesthåndtering". Disse specialkurser havde ofte deres udgangspunkt i konkrete lovkrav inden for arbejdsmiljøområdet. Næste fase i udviklingen - med start sidst i 80-erne - har været udviklingen af "rene" miljøkursusstrukturer inden for områder som f.eks. spildevandsrensning, affaldshåndtering og naturpleje. Disse kurser blev udviklet som svar på udviklingen inden for miljøområdet og på baggrund af de nye jobområder, som opstod i kølvandet på bl.a. vandmiljøhandlingsplanen. Det er først i denne anden fase at aspekter af det ydre miljø for alvor er kommet på dagsordenen. I de senere år er der desuden udviklet mere generelle redskabs- og holdningsrettede kurser - eksempelvis "personlig miljøbevidsthed" og kurserne i "miljøstyring" og "miljøbearbejdning" (værktøjskassekurser). Specialkursus-sporet har givet mange værdifulde erfaringer med miljøundervisning, men svagheden ved denne model har været at disse specialkurser ikke har opnået en udbredelse ud over de specialområder, som de har været rettet i mod. Miljø- og arbejdsmiljøaspekterne har således haft en tendens til enten at blive perifert placeret i.f.t. det faglige indhold i plankurserne eller til kun at eksistere som noget særligt. Et naturligt næste skridt for arbejdsmarkedsuddannelserne vil være at foretage et skift fra ovenstående reaktive dagsorden til en mere proaktiv ditto, hvor miljø- og arbejdsmiljøperspektivet integreres naturligt i de faglige arbejdsmarkedsuddannelser. På denne måde vil der kunne arbejdes konkret med årsagerne til miljø- og arbejdsmiljøproblemerne og således kunne arbejdes fremadrettet og konstruktivt med at forebygge, at disse problemer opstår. Projektets formål Hensigten med dette projekt har været at gennemføre en række forsøg på plankursusniveau eller inden for en given kursusstruktur i et antal brancheområder, hvor integrationsstrategien har været det centrale. 7

8 Fra Arbejdsmarkedsstyrelsens side har man sat projektet i værk netop med henblik på at afprøve, på hvilke forskellige måder og i hvor stor udstrækning det er muligt at arbejde med integration af de faglige mål og miljømålene indenfor de eksisterende plankurser. Ud fra de gennemførte forsøg har konsulenter og udviklere fra de medvirkende brancher i fællesskab drøftet hvorledes en sådan strategi kan anvendes inden for andre brancheområder. Disse overvejelser har resulteret i et antal anbefalinger rettet til Arbejdsmarkedsstyrelsen, efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne. Anbefalingerne findes sidst i denne rapport. Erfaringerne fra forsøgene er sammenfattet i både denne slutrapport og i en tilhørende vejledning. Specielt m.h.t. vejledningen er forhåbningen, at den skal kunne anvendes af udviklere og uddannelseskonsulenter m.fl., som vil prøve en lignende strategi inden for andre områder, end de her omtalte. Fokuseringsområder for udviklings- og implementeringsarbejdet Forsøgene er blevet gennemføret som branchevise projekter i forbindelse med udviklingen af nye kurser eller revision af eksisterende kurser. De udvalgte kurser har ikke haft som sit primære mål at være "miljøkvalificerende", det vil sige kurser hvor miljøkvalificering er det egentlige formål. Derfor har udviklingsarbejdet i projektet været rettet mod eksisterende plankurser eller kurser under udvikling, og udgangspunktet har været 3 forskellige aktørsynsvinkler (også kaldet perspektiver). Virksomhederne Virksomhedernes miljøkrav er i høj grad med til at fastsætte rammerne for hvilken type miljøkvalificering, som medarbejderne bør være i besiddelse af. Dette udgør den ene aktørsynsvinkel. Medarbejderne Miljøkvalificeringen af medarbejderne skal ikke alene have det formål at give dem en ny viden og handlekompetence specifikt indenfor dette område, men også at give den mulighed for at anvende denne viden som en integreret del af fagligheden. 8

9 Endvidere er der også tale om et ikke ubetydelig almenkvalificerende element, når vi fokuserer på individ og brugerniveauet. Myndigheds- og samfundsperspektivet Den tredje indfaldsvinkel er dels de rammer som samfundet sætter igennem lovgivning samt skatte- og afgiftspolitik. Statsmagten har to måder at styre udviklingen på. Lovgivningsvejen er rammesættende og indebærer at forskellige styrelser og tilsynsmyndigheder udøver en myndighedskontrol. Den anden vej er stimulans og incitamentspolitisk, hvor især skatte- og afgiftslovgivningen er det centrale værktøj. Samlet set er det hensigten, at begge strategier skal være med til at oparbejde en samlet handlekompetence for alle dem som deltager i AMU-kurserne. 9

10 Punkter i den overordnede projektbeskrivelse 7 delproblemstillinger Mere præcist var hensigten med projektet at give svar på en række spørgsmål i forbindelse med integration af miljøfaktorer i arbejdsmarkedsuddannelserne: 1. Hvilken miljømæssig ekspertbistand kan være relevant for efteruddannelsesudvalg og udviklere i forbindelse med revision og udvikling af uddannelser? 2. Hvordan foretages der en fornuftig afgrænsning, således at målene for miljøkvalificering ikke bliver hovedsigtet med uddannelsen? 3. Hvordan indarbejdes miljøaspekterne i uddannelsesplanen, den pædagogiske vejledning og i den lokale undervisningsplan? 4. Hvordan indarbejdes miljøaspekterne i udstyrs- og materialelisten - det vil sige, hvordan sikres, at der anvendes miljørigtigt udstyr og materialer i de enkelte uddannelser? 5. Hvordan inddrages miljøaspekterne i praksis i undervisningen? 6. Hvilket behov er der for faglæreruddannelse i forbindelse med integration af miljøaspekter i undervisningen? 7. Hvordan kan der mest hensigtsmæssigt inddrages miljøaspekter i samtlige arbejdsmarkedsuddannelser? 10

11 Medvirkende brancheområder Mange efteruddannelsesudvalg modtog ved projektstarten en opfordring til at deltage i projektet og følgende har været med: Entreprenørbranchens Fællesudvalg (nu BAI) med "betjening af hydrauliske gravemaskiner". Procesindustriens efteruddannelsesudvalg (nu en del af IAU) med kurset "Miljørigtig produktion i procesindustrien". Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser (IAU) (tidl:metalindustriens brancheudvalg) med 2 kurser: "Miljø i spåntagende uddannelse". "Ydre miljø og arbejdsmiljø inden for svejseområdet". Lederuddannelsesudvalget med "Miljøperspektiv i lederuddannelsudvalgets logistikkurser". Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg med kurset "Togrengøring". Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS), med kurset Sikkerhed i pædagogiske dag- og døgntilbud. Inden for hver af de nævnte brancheområder har de forskellige projekter været støttet af TUP-midler fra Arbejdsmarkedsstyrlesen til at gennemføre udviklingsog afprøvningsdelene inden for de respektive plankursusområder. De første forsøgs- og udviklingsaktiviteter blev påbegyndt i 1998, men hovedparten af udviklingsarbejdet er foregået i 1999, og det meste af afprøvningen og erfaringsopsamlingen er foregået i indeværende år. Hensigten var, at alle projekter skulle igennem en gennemførelse og afprøvningsfase, for derefter at foretage en erfaringsopsamling. Dette har dog ikke været muligt at gennemføre af flere årsager. For det første har visse kurser ikke kunnet skaffe tilstrækkeligt elevunderlag. Dette gælder fx svejsekurserne i rustfri stål. Andre kurser er helt nyudviklede og har måttet afvente godkendelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsens side. Det har for to af kursernes vedkommende medført, at det endnu ikke har været muligt at afprøve de ideer, som er udsprunget af udviklingsarbejdet i konkret undervisningssammenhæng. Dette 11

12 gælder både kurset "Sikkerhed i pædagogiske dag- og døgntilbud" og "Miljørigtig produktion inden for procesindustrien". På andre kurser har det været muligt at gennemføre indtil flere afprøvninger til tilretninger, der har været tale om, fx kompendiemateriale, det gælder kurset inden for entreprenørbranchen og lederuddannelsesudvalgets logistikkurser. I begge tilfælde tyder evalueringerne på, at forsøget på at integrere miljøaspekterne er faldet ud på en positiv måde. Det allerførste projekt som blev igangsat var inden for rengørings- og serviceområdet med projekt togrengøring, som også har haft langt færre udviklingsmidler at gøre godt med end de øvrige kurser, og hvor situationen i dag er den, at man har besluttet at kurset ikke skal eksistere som et almindeligt plankursus, men være en del af en bredere uddannelsesplan, som også omfatter flyrengøring. Dette kursus er endnu ikke udviklet. Men det er vores forhåbning, at de erfaringer, som er indhøstet igennem togrengøringsprojektet vil kunne anvendes i det kommen udviklingsarbejde med hensyn til tog- og flyrengøring, som man i dag antager bliver det næste der sker på dette område. Projekternes delrapporter Hvert enkelt projekt er afsluttet med en delrapport, som redegør for det gennemførte arbejde i relation til den projektbeskrivelse, som man har ansøgt penge til via TUP-midlerne, og slutrapporten fra hvert projekt er desuden suppleret med bemærkninger fra efteruddannelsesudvalget med hensyn til, hvilke perspektiver man ser i projektet, det vil sige, hvorledes erfaringerne kan indrages i det videre udviklingsarbejde inden for det pågældende brancheområde. Såfremt nogen er interesseret i dette materiale bedes man rette henvendelse direkte til det pågældende efteruddannelsesudvalg. 12

13 Fælles projektrammer og styregruppens arbejde Projektorganisation Projektorganistionen har set ud på følgende måde: Den overordnede projektledelse har været placeret i DEL-Analyse med Vilmer Andersen, som projektleder. Arbejdsmarkedsstyrelsens sagsbehandler har skiftet igennem projektperioden. Det indledende arbejde blev varetaget af uddannelseskonsulent Lars Espersen hvorefter uddannelseskonsulent Jacob Wetterslev overtog opgaven i midten af perioden. I den sidste periode (den egentlige gennemførelsesfase) har uddannelseskonsulenterne Palle K. Svendsen og Bent Ole Lind været styrelsens ansvarlige. Hovedansvaret for projektet er placeret hos en styregruppe bestående af ovennævnte personer fra DEL-Analyse og Arbejdsmarkedsstyrelsens samt en repræsentant fra hver af de deltagende efteruddannelsesudvalg. Styregruppe Følgende har deltaget i styregruppearbejdet: Henriette Hall-Andersen, Entreprenørbranchens efteruddannelsesudvalg (nu BAI) Winnie Andersen, Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS) Sølvi Rask, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Jørgen Bo Nielsen, Procesindustriens Efteruddannelsesudvalg (nu IAU) Leif E. Andersen og Niels Bylund, Metalindustriens Brancheudvalg (nu IAU) Thomas Christensen, Lederuddannelsesudvalget Udviklergruppen Udviklergruppen har bestået af følgende personer: Entreprenørbranchens Efteruddannelsesudvalg - faglærerne Vagn Sloth Madsen og Niels Christian Andersen fra AMU-Center Ulfborg-Kærgård; Metalindustriens Brancheudvalg (spåntagning) - faglærer Erik A. Nielsen, AMU-Center Sønderjylland; 13

14 Metalindustriens Brancheudvalg (svejsning) - faglærer Niels Jørgen Christiansen, fra AMU-Center Randers; Procesindustriens Efteruddannelsesudvalg - faglærerne Jakob Yde samt Lars Jenry Pedersen fra Fredericia-Middelfart tekniske skole; Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS) - Marianne Stout og Frank Spring fra AMU-Center København; Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg - faglærerne Finn Christensen og Joan Zerritslev fra AMU-Center København; og Lederuddannelsesudvalget - faglærerne Hans Erik Eriksen og Carl Erik Pedersen fra Kolding tekniske skole samt Dorthe Skærm fra Århus tekniske skole. Styregruppen har afholdt en række styregruppemøder i hele projektperioden og via disse møder lagt rammerne for de fælles tværgående aktiviteter. Desuden har gruppen forholdt sig, især i slutperioden, til besvarelsen af de syv punkter, som indgår i projektbeskrivelsen. ERFA-møder Udviklergruppen har haft enkelte fælles møder, især med henblik på enten at stimulere det "lokale" udviklingsarbejde eller at sammenfatte de erfaringer, der er fra hver projekt og sammenligne dem på tværs af projekter og ligeledes med sigte på via styregruppen, at give så præcise svar på de spørgsmål, der er taget op i projektbeskrivelsen. En vigtig del af styregruppens arbejde har været, at skabe fælles afsæt for udviklingsarbejdet i de respektive projekter. I starten diskuterede man dette som et antal temadage, forslagsvis 3, hvor forskellige videnselementer og perspektiver med hensyn til både ydre miljø og arbejdsmiljø kunne tages op med deltagelse af oplægsholdere fra fx Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen osv. Overvejelserne med hensyn til, hvordan man kunne understøtte de forskellige udvikleres arbejde i projekterne, resulterede i et todages arrangement på Hotel Pejsegården som "erstatning" for temadagene. Dette todages arrangement blev gennemført den februar 2000, og programmet fremgår af bilag 1. Programmet bestod af 3 dele: Et myndighedsperspektiv, et virksomheds- og brugerperspektiv og for det tredje et undervisnings- og lærer/udviklerperspektiv. Alle 3 niveauer havde det fælles udgangspunkt, at handlekompetence og miljølæring skulle være fællesnævner forstået på den måde, at der skulle kigges 14

15 på, hvilke drivkræfter, der er vigtige. Dvs. hvad der får virksomheder, myndigheder og enkeltpersoner til at handle i forskellige sammenhænge fx i en markedssituation, i en arbejdssituation osv. Eller at man fra samfundets side faktisk har to aspekter, et myndighedsperspektiv, som handler om at skabe fælles rammer og sikre, at disse overholdes, dvs. et kontrolaspekt, og et serviceperspektiv, hvor det mere handler om at kanalisere information og vejledning eller igennem økonomisk incitamenter styre en udvikling via de tilskudsordninger og subventioner, man har taget beslutning om på det samfundsmæssige niveau. Under temadagene i februar arbejdede man med disse forskellige perspektiver og indfaldsvinkler i relation til de respektive projekter. Hovedparten af udviklingsarbejdet har i de fleste af projekterne foregået i perioden medio februar til perioden ultimo maj. Erfaringsopsamling Styregruppen og udviklergruppen har været samlet 2 gange mere ud over temadagene i februar, hvor det to gange har drejet sig om at drøfte og summere de erfaringer, som er indhøstet i de respektive projekter. Den første temadag blev gennemført den 6. juni 2000, som et heldagsarrangement baseret på delrapporter fra de enkelte projekter og med udgangspunkt i de mere præcise projektbeskrivelser, som respektive projekter har arbejdet ud fra. Stort set alle projekter har i større eller mindre grad berørt samtlige af de 7 punkter med, som indgår i den overordnede projektbeskrivelse, jfr. bilag 1. På baggrund af ERFAdiskussionen i juni måned, er der blevet udarbejdet et forslag til vejledning, som er hovedprojektets vigtigste resultat, med sigte på udbredelse til hele AMUsystemet. Vejledningen skal være retningsgivende og en inspirationskilde m.h.t., hvorledes man kan integrere både ydre miljø og arbejdsmiljøfaktorer i de eksisterende plankurser. Vejledning Udkastet til vejledning er blevet drøftet med både styregruppe og udviklergruppe på et heldags erfa-møde den 21. september 2000, og på baggrund af dette møde, er den endelige vejledning blevet udformet. 15

16 Faglærerkvalificering Et specifikt punkt, som både udviklergruppen og styregruppen har diskuteret i fællesskab er kravene til faglærerkvalificering, sådan som man ser den med udgangspunkt i de enkelte branchers udviklingsprojekter. Senere i denne slutrapport er synspunkterne sammenfattet, og der er på baggrund af dette udarbejdet et forslag til, hvorledes en faglærerkvalificering kan foregå i forskellige trin. 16

17 Projektresultater Herefter følger en kort beskrivelse af de resultater, som er opnået i de forskellige delprojekter. Delprojekt 1: Entreprenørområdet Projekttitel Integration af miljøaspekter i uddannelsen Betjening af hydrauliske gravemaskiner Efteruddannelsesudvalg Entreprenørbranchens Fællesudvalg Udvikler/Skole Vagn Sloth Madsen og Niels Kristian Andersen AMU-Center Ulfborg-Kjærgaard Mål for Udviklingsarbejdet Udviklingsarbejdet skal give svar på de første 6 af spørgsmålene i den overordnede projektramme Projektbeskrivelse Formål: Personlig miljøbevidsthed vil for samfundet være en gevinst. Her kan vi også tage arbejdsmiljøet med. Ingen kan være interesseret i, at et dårligt arbejdsmiljø er medvirkende til alt for tidlig nedslidning, sygdom eller andre dårligdomme. Det er derfor vigtigt, at den enkelte deltager selv er opmærksom på de muligheder, der er for at tilrettelægge arbejdet under hensyntagen til miljøet, bruge det udstyr/værnemidler, der i den givne situation er påkrævet for at beskytte sig selv og omgivelserne bedst muligt. Arbejdsmiljøet er nok det, der har været mest iøjnefaldende i maskinføreruddannelsen. Struktur: Kurset er et ugekursus i den eksisterende struktur indenfor 17

18 branchens plankursusområde Status Resultat og formidling Integrationen af både arbejdsmiljø- og ydre miljøfaktorer er udviklet og afprøvet i 3-4 forskellige undervisningsforløb og der er udviklet supplerende undervisningsmateriale til kurset. Dette foreligger på en CD-rom, som tager spørgsmål op omkring forurenet jord. Den er med dansk tale, og omhandler diverse byggepladser med forskellige former for forurening. CD-rommen er meget brugervenlig og det er noget deltagerne kan arbejde med ind imellem de andre opgaver. Der kan evt. indkøbes støjmåler, målere af brændstofforbrug og lign til synliggørelse af forskellige faktorer som har indvirkning på miljøet. 1) Entreprenørbranchens Fællesudvalgs projektrapport: Integration af miljøaspekter i uddannelsen: Betjening af hydrauliske gravemaskiner, juni ) Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne, afs. 2. Yderligere information og materialer Uddannelseskonsulent Henriette Hall-Andersen, Entreprenørbranchens Efteruddannelsesudvalg Telefon: e-post: HHA@bygge-anlaegsudd.dk 18

19 Delprojekt 2: Det pædagogiske område Projekttitel Efteruddannelsesudvalg Sikkerhed i pædagogiske dag- og døgntilbud Efteruddannelsesudvalget for det pædagogiske område (EPOS) Udvikler/Skole Frank Spring og Marianne Stout AMU-Center København Projektbeskrivelse I forbindelse med udvikling af forsøgsplanen Sikkerhed på pædagogiske institutioner og afholdelse af efterfølgende forsøgskursus vil der blive udviklet en håndbog som skal støtte den enkelte faglærer i undervisningen. Den omtalte uddannelsesplan omhandler brugernes sikkerhed, og håndbogen tager udgangspunkt i dette aspekt, og den skal indeholde en beskrivelse af de forhold i det ydre og indre miljø, som påvirker brugerne og som er relevante at inddrage i uddannelsen. Der kan være tale om støj, beskæftigelsesmaterialer, legetøj, inventar, legepladsinventar, mv. Status Udviklingsarbejdet er afsluttet men håndbogsmaterialet er endnu ikke afprøvet i et undervisningsforløb. Resultat og formidling 1) Udviklingsarbejdet er beskrevet i Idekatalog til inddragelse af miljøaspekter i AMU-uddannelser under det pædagogiske område, som skal kunne anvendes i elektronisk form. 2) Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne, afs. 2. Yderligere information og materialer Uddannelseskonsulent Winnie Andersen, EPOS Telefon: e-post: wan@epos.amu.dk 19

20 Delprojekt 3: Lederuddannelserne logistik og miljø Projekttitel Efteruddannelsesudvalg Udvikler/Skole Logistik og miljø integration i Logistik I-IV Lederuddannelsesudvalget Hans Erik Eriksen og Carl Erik Pedersen, Kolding Tekniske Skole Dorte Skræm, Aarhus Tekniske Skole Projektbeskrivelse Formål: At synliggøre miljøaspektet i Lederuddannelsesudvalgets logistikkurser som en naturlig del af undervisningsforløbet. Dette vil primært ske via tilretning af det eksisterende undervisningsmateriale. Struktur: De fire kurser betragtes under et, og det vurderes, hvor miljøaspektet indpasses mest naturligt, hvorefter det nødvendige materiale udarbejdes. Status Det supplerende miljørelaterede undervisningsmateriale er færdigudviklet og afprøvet i flere kursusforløb. Ud fra forløbserfaringerne og evaluering af kurserne tilrettes materialet så miljøaspektet synliggøres bedst muligt. Resultat og formidling Projektrapport og materiale kan rekvireres i elektronisk form: 1) Miljøkompendie tillæg til Logistik I og II 2) Miljøkompendie tillæg til logistik III Materialet er udarbejdet i juni ) Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne, afs. 2. Yderligere information og materialer Uddannelseskonsulent Thomas Christensen, Lederne Telefon: e-post: tch@lederne.dk 20

21 Delprojekt 4: Svejseområdet Projekttitel Ydre miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne i relation til uddannelsesstrukturen indenfor svejseområdet Efteruddannelsesudvalg Udvikler/Skole Metalindustriens Brancheudvalg (nu Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser) Niels Jørgen Christiansen, AMU-Center Randers Projektbeskrivelse Formål: Med udgangspunkt i uddannelserne indenfor svejseområdet skal der udarbejdes en rapport, hvor de første 6 spørgsmål i den overordnede projektbeskrivelse besvares. Specifikt har formålet været at udarbejde et idekatalog på baggrund af afprøvning af forskellige ideer til implementering af både arbejdsmiljø og sikkerhed samt ydre miljø i svejsekurserne. Forventningen er at idekataloget vil blive brugt i forbindelse med fremtidige revisioner og nyudvikling af uddannelsesplaner indenfor svejseområdet og at faglærerne vil bruge materialet i forbindelse med deres undervisning. Struktur: Integrationen af forskellige miljøaspekter skal generelt finde sted i forhold til den samlede kursusstruktur indenfor hele svejseområdet. I dette projekts forsøgs- og udviklingsarbejde er implementeringsarbejdet foregået indenfor kurserne TIGsvejsning af tynd aluminiumsplade og TIG-svejsning af svær aluminiumsplade. Status Udviklingen af idekataloget er gennemført, men alle dele af det supplerende undervisningsmateriale har det ikke været mulig at afprøvet i undervisningsforløb. 21

22 Resultat og formidling Idekatalogets grundstruktur og indhold er blevet præsenteret på faglærerkonferencen for svejsefaglærere i juni ) Idekataloget kan rekvireres hos Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser (IAU) med henvisning til: Ydre miljø og arbejdsmiljø i relation til uddannelsesstrukturen indenfor svejseområdet 2) Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne, afs. 2. Yderligere information og materialer Uddannelseskonsulent Leif E. Andersen, Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser Telefon: e-post. Lea@udd-sekr.dk 22

23 Delprojekt 5: Det spåntagende område Projekttitel Efteruddannelsesudvalg Ydre miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne indenfor det spåntagende område Metalindustriens Brancheudvalg (nu Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser) Udvikler/Skole Erik A. Nielsen AMU-Center Sønderjylland Projektbeskrivelse Formål: Med udgangspunkt i uddannelserne indenfor det spåntagende område skal der udarbejdes en rapport, hvor de første 6 spørgsmål i den overordnede projektbeskrivelse besvares. Specifikt har formålet været at udarbejde et supplerende og selvinstruerende undervisningsmateriale på baggrund af afprøvning af forskellige ideer til implementering af både arbejdsmiljø og sikkerhed indenfor det spåntagende område. Materialet skal findes tilgængeligt på en CD-rom, som kursister og lærere skal kunne anvende efter behov i undervisningen i såvel lærings- som evalueringssituationer. Forventningen er at CD-rommen også vil blive brugt i forbindelse med fremtidige revisioner og nyudvikling af uddannelsesplaner indenfor det spåntagende område og at faglærerne vil bruge materialet i forbindelse med deres undervisning. Struktur: Udviklingsarbejdet relaterer sig til hele rækken af plankurser indenfor det spåntagende område. Status CD-rommen foreligger i en prototype, som der løbende vil blive udviklet på. Produktionen er sket ved hjælp af et redigeringsprogram, som alle medarbejdere i AMU-systemet vil kunne tilegne sig på kort tid. Som bieffekt har projektet dermed også anskueliggjort de store muligheder, der nu er til sted m.h.t. decentral og billig 23

24 produktion af interaktivt/selvinstruerende undervisningsmateriale. Resultat og formidling 1) IAU s CD-ROM: Miljø i Spåntagning kølesmøremidler med tilhørende brugerbeskrivelse 2) Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne, afs. 2. Yderligere information og materialer Uddannelseskonsulent Niels Bylund Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser Telefon: e-post: nby@udd-sekr.dk 24

25 Delprojekt 6: Procesindustri Projekttitel Efteruddannelsesudvalg Miljørigtig produktion i procesindustrien Procesindustriens Efteruddannelsesudvalg (nu Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser (IAU)) Udvikler/Skole Henning Aaberg, Jacob Yde og Jenry Pedersen (?) Fredericia-Middelfart Tekniske Skole Projektbeskrivelse Formål: At gøre deltagerne bevidste om den indflydelse, den enkelte operatør har på de samlede miljøpåvirkninger fra en given proces (krav til standarden ISO pkt ): Således at operatøren ud fra kendskab til procesanlæggets vedligeholdelsestilstand kan vurdere miljømæssigt korrekt. Kan deltage i projekter med substituering af miljøbelastende stoffer. Kan deltage i det daglige miljøarbejde med indsamling af miljødata i forbindelse med miljøstyring, samt vurderer resultatet med hensyn til brug i uddannelse af grønne regnskaber Struktur: Udviklingsarbejdet skal gennemføres i forbindelse med nyudvikling af et helt nyt plankursus om miljørigtig produktion indenfor brancheområdet. Status Udviklingsarbejdet har resulteret i udarbejdelse af en foreløbig uddannelsesplan, som igennem afprøvning og evaluering skal resultere i en egentlig uddannelsesplan. Denne sidste del var endnu ikke gennemført ved projektafslutningen. Desuden vil der blive udarbejdet forslag til opgaver og øvelser samt vejledning m.h.t. afholdelsesformer. Vejledende udstyrsog materialeliste vil ligeledes bliv udarbejdet. 25

26 Resultat og formidling 1) Rapport over udviklingsarbejdet kan rekvireres hos: Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser: 2) Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne, afs. 2 Yderligere information og materialer Uddannelseskonsulent Jørgen Bo Nielsen Industriens Arbejdsmarkedsuddannelser Telefon: e-post: jbn@udd-sekr.dk 26

27 Delprojekt 7: Rengøringsområdet Projekttitel Togrengøring Efteruddannelsesudvalg Udvikler/Skole Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Finn Christensen og Joan Serritzlev, AMU-Center København Mål for udviklingsarbejdet Kort projektbeskrivelse Udarbejde uddannelsesplan og pædagogisk vejledning til forsøgskursus om togrengøring Kurset formål: Formålet er at deltagerne bliver i stand til at planlægge og udføre togrengøring under hensyntagen til sikkerhed, kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og overflader. Formålet er endvidere at deltagerne bliver i stand til at færdes på sporarealer og ved køreledninger korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Struktur: Uddannelsen hører til rækken af rengøringsfaglige uddannelser, som henvender sig til erfarne rengøringsassistenter. Status Uddannelsesplan og pædagogisk vejledning fremsendt til AMS. Kurset er endnu ikke godkendt og skal antagelig revideres inden forsøg sættes i gang (?) Resultat og formidling 1) Se under status 2) Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne, afs. 2. Yderligere Uddannelseskonsulent Sølvi Rask, 27

28 information og materialer Rengøringserhvervenes Efteruddannelsesudvalg, telefon Afsluttende kommentar: I den overordnede projektplan har det fra starten af været intentionen at alle de brancherettede projekter både skulle have en udviklings- og afprøvningsfase. I afprøvningsfasen skulle ideernes bæredygtighed vise sig i konkrete undervisningsforløb og således give anledning til tilpasning og revision med sigte på f.eks. en endelig uddannelsesplan, en udvidet pædagogisk vejledning, supplerende undervisningsmateriale, etc. På grund af forskellige omstændigheder og forhold som den enkelte udvikler ikke har haft så megen indflydelse på har det ikke for alle projekters vedkommende været muligt at gennemføre afprøvningen i den planlagte udstrækning. Årsagerne til dette er forskellige med først og fremmest manglende tilmeldinger til planlagte kurser, som dermed ikke har kunnet igangsættes og bl.a. være den eksperimentelle ramme omkring udviklingsarbejdet. For to-tre af projekternes vedkommende, hvor der har været tale om udviklingen af helt nye uddannelsesplaner, har godkendelsen til forsøgsforløb trukket ud i en sådan grad, at det første undervisningsforløb ikke har kunnet gennemføres indenfor projektets tidsramme. Det er vores forhåbning at der efterfølgende vil være mulighed for at arbejde videre med disse hængepartier, og at der ikke mindst vil være i udviklerne og branchernes egeninteresse at dette finder sted. 28

29 Anbefalinger Efter gennemgangen af de enkelte projekters svar på de fleste af de syv delproblemstillinger, som den overordnede projektbeskrivelse omfatter, er formålet med dette afsnit at sammenfatte styregruppens samlede vurdering m.h.t. de 7 delproblemstillinger på side 8. Indenfor hvert af de syv områder foreslår styregruppen igangsat initiativer på et eller flere af følgende niveauer: (a) Centralt fra Arbejdsmarkedsstyrelsens side (b) På brancheniveau via de respektive efteruddannelsesudvalg (c) Decentralt på de enkelte uddannelsessteder og i lærergrupperne Styregruppens anbefalinger 1. Hvilken miljømæssig ekspertbistand kan være relevant for efteruddannelsesudvalg og udviklere i forbindelse med revision og udvikling af uddannelser? Udviklingen løber meget hurtigt både hvad angår det ydre og indre miljø. Det er meget iøjnefaldende når vi ser på det samfundsmæssige niveau og hos flere og flere virksomheder. Denne udvikling stiller krav til medarbejderne på alle niveauer om større viden og handlekompetence koblet til den viden man i forvejen er i besiddelse af. Pejling af de videns- og metodemæssige behov kræver løbende kortlægning af udviklingen på virksomheds- og brancheniveau - en kvalifikationspejling, som er helt parallel til al anden behovsopgørelsen hvad angår de kompetencer, som i øvrigt efterspørges i forhold til forskellige arbejds- og jobfunktioner. Denne form for kortlægning og vidensinddragelse finder først og fremmest sted på niveau (b) og (c) jvf. ovennævnte niveauer. Derfor er behovet for ekspertstøtte også størst indenfor disse niveauer. 29

30 Styregruppen anbefaler: a) Arbejdsmarkedsstyrelsen: At miljø- og arbejdsmiljøkvalifikationer indgår som en del af styrelsens analyse og prognosevirksomhed og i den løbende rapportering om udviklingen på arbejdsmarkedet; dette kræver ekspertviden m.h.t. tolkning af kvalifikationsudviklingen og m.h.t. hvad der sker indenfor hele miljø- og arbejdsmiljøområdet. At der etableres et informationsmæssigt samarbejde mellem AMS, Arbejdsmiljørådets Servicecenter, Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstitutet og Miljøstyrelsen med henblik på samordning af informationen til niveau (b) og (c). Det bør overvejes at udvikle en database hvor al nødvendig arbejdsmarkedsrettet viden er tilgængelig bl.a. igennem links til andre databaser, mv. b) Efteruddannelsesudvalgene: At der indenfor de respektive brancheområder etableres kontakter til Branchearbejdsmiljørådene (BAR) som har til formål at informere og vejlede virksomheder og medarbejdere i det daglige arbejdsmiljøarbejde. Hvad det ydre miljø angår er Miljøstyrelsen og lokale amtslige og/eller kommunale miljøkontroller vidensbærere også på brancheniveau. F.eks. er mange af Miljøstyrelsens publikationer meget teknologi- og brancherettede. En anden vigtig videnskilde for efteruddannelsesudvalgene er de virksomheder og institutioner som benytter sig af arbejdsmarkedsuddannelserne. Det anbefales derfor at der indenfor hvert område inddrages virksomheder og institutioner, som har eksplicitte miljøstrategiske målsætninger, i det løbende udviklings- og revisionsarbejde. b+c ) Efteruddannelsesudvalgene og skolerne At medarbejderne har mulighed for indragelse og delagtighed i udviklingen af arbejdsfunktioner, arbejdsorganisation, kvalifikationspejling, uddannelsesplanlægning, etc. At vidensindhentning og miljøkvalificering støttes af personaleorganisationerne såvel som arbejdsgiverorganisationer. 30

31 2. Hvordan foretages der en fornuftig afgrænsning, således at målene for miljøkvalificering ikke bliver hovedsigtet med uddannelsen? Fokusering kan i dette tilfælde dels vedrøre en enkelt kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse eller en samlet kursusstruktur. I begge tilfælde vil det i praksis være vanskeligt at afveje formålet med kursusindholdet sådan, at miljøaspekterne ikke får en sådan dominans, at kurset får karakter af selvstændigt miljøkursus. I flere af delprojekterne har miljøfaktorer haft en så fremtrædende plads (f.eks. Miljørigtig produktion i procesindustrien ), at en umiddelbar opfattelse af netop dette kursus ville være, at det primært drejer sig om et såkaldt miljøkvalificerende forløb. Ved nærmere eftersyn drejer det sig dog langt mere om en meget gennemført integration af procesfaglige mål og miljømæssige ditto. I dette eksempel fylder miljøaspekterne meget uden at det fagligt-tekniske indhold dermed reduceres. I andre tilfælde kan miljøaspekterne være relativt afgrænsede men alligevel af en sådan omfattende karakter, at de kommer til at fylde meget i f.eks. et ugekursus. Derfor er balancen afhængig af kursuslængden og om det enkelte plankursus indgår i en fagligt sammenhængende kursusstruktur, så miljø- og arbejdsmiljøfaktorerne kan spredes over flere kurser. Dvs. at en differentiering af miljøundervisning er mulig Styregruppen anbefaler a) Arbejdsmarkedsstyrelsen: At styrelsen formulerer enkle retningslinjer for hvorledes integration af miljøaspekter kan indgå i plankurserne, og at variationsmulighederne illustreres gennem eksempelsamling på god praksis f.eks. i en eventuel kommende elektronisk idebank. b) Efteruddannelsesudvalgene: At efteruddannelsesudvalgene arbejder med nyudvikling og revision af kursusindholdet ud fra begge indfaldsvinkler. Dvs. både tænker i integration og specialisering indenfor f.eks. en serie af plankurser eller et helt brancheområde. De to indfaldsvinkler udelukker ikke hinanden, men man opnår forskellige (og antagelig flere), mål ved at kombinere dem. 31

32 Udviklerne skal derfor vejledes i udviklingsarbejde af udvalgenes ekspertressourcer, hvad enten de kommer fra myndighedssiden eller virksomheds- og organisationssiden. c) Uddannelsesinstitutionerne: At undervisningsevalueringen har en sådan karakter, at det er muligt for den enkelte underviser at vurdere, om de faglige mål og miljømålene opnås med den rette balance. 32

33 3. Hvordan indarbejdes miljøaspekterne i uddannelsesplanen, den pædagogiske vejledning og i den lokale undervisningsplan? Siden projektet blev igangsat er der sket en række ændringer i mål- og rammestyringssystemet. Bl.a. er den såkaldte 9-punktsplan blevet til en 6- punktsplan. Samtidigt er den pædagogiske vejledning afskaffet og den lokale undervisningsplan, som tidligere var et obligatorisk led i skolernes kvalitetsdokumentation, er nu blevet et redskab, som den enkelte skole kan vælge at anvende. Forsøgsprojekternes resultater peger på flere forskellige måder at inddrage miljøog arbejdsmiljøaspekterne på. I nogle tilfælde sker det ved at miljømål skrives eksplicit ind i uddannelsesplanens målbeskrivelse (det gælder f.eks. for entreprenørbranchens uddannelse). I andre tilfælde f.eks. i den nye uddannelsesplan inden for procesindustrien indarbejdes miljøfaktorer og mål på alle niveauer i uddannelsesplanen. En tredje måde at inddrage miljøstoffet på er stort set alle de øvrige projekter et udtryk for, hvor der enten satses på at supplere eksisterende undervisnings- og kompendiemateriale (f.eks. lederuddannelserne), udvikle nyt undervisningsmateriale (metalindustriens svejse- og spåntagende kurser f.eks. i form af en CD-ROM) eller en internetbaseret vejledning om bl.a. sikkerhed, som EPOS-projektet har udviklet. Styregruppen anbefaler: a) + b) Arbejdsmarkedsstyrelsen og Efteruddannelsesudvalgene At miljø- og arbejdsmiljøforhold integreres konkret og generelt i de procedurer og overvejelser, som indgår ved udvikling og revision af uddannelsesplaner c) Uddannelsesinstitutionerne At uddannelsesstederne ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen - herunder ved udarbejdelse af lokale undervisningsplaner - inddrager miljø- og arbejdsmiljøforhold. 33

34 At uddannelsesstederne i den konkrete undervisning sætter fokus på deltagernes muligheder for at udvikle relevante miljø- og arbejdsmiljøkompetencer 34

35 4. Hvordan indarbejdes miljøaspekterne i udstyrs- og materialelisten? Udviklingsarbejdet har tydeligt dokumenteret, at man kan nå langt med enkle midler igennem anvendelse af miljørigtigt udstyr og materiale. Derfor bør det være et klart formål i forbindelse med udvikling og revision af uddannelsesplaner, at udviklere og udvalg forpligtes til at undersøge og anvende de muligheder for miljøtilpasning af udstyr og materialer, som findes. Og at man foretager sammenligninger og forholder sig til bl.a. substitutionsprincippet og sørger for, at dette inddrages konkret - også i forbindelse med undervisningen. Ved revisionen af såvel takstsystemet som mål- og rammesystemet er der sket det, at udstyrs- og materialelister ikke længere er en del af styringsmaterialet. Ansvaret for udstyr- og materialer til undervisningen er nu blevet en del af uddannelsesinstitutionerns almindelige ansvar i.f.m. udbud af arbejdsmarkedsuddannelser. Nedenstående anbefaling retter sig derfor alene mod dette niveau. Styregruppen anbefaler c) Uddannelsesinstitutionerne: At uddannelsesstederne prioriterer miljø- og arbejdsmiljøforhold i deres indkøbspolitik og inddrager disse faktorer konkret ved indkøb af udstyr og materialer, og At underviserne - som en del af undervisningen - anskueliggør de miljømæssige påvirkninger, som anvendelse af forskellige typer af udstyr og materialer giver anledning til. Og at de på det konkrete niveau anvender substitutionsprincippet,- d.v.s. løbende udskifter miljøbelastende udstyr og materialer med mere miljøvenlige produkter. 35

36 5. Hvordan inddrages miljøaspekterne i praksis i undervisningen? Uddannelsesplanen, den pædagogiske vejledning samt den lokale undervisningsplan har tidligere været det generelle styringsmateriale omkring de enkelte kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser. Beskrivelsessystemet er i mellemtiden blevet revideret, hvor bl.a. den pædagogiske vejledning er blevet afskaffet. Som nogle af eksemplerne i Vejledningen (dvs. hovedresultatet af dette projekt) illustrerer, er det ikke specielt vanskeligt at skrive miljø- og arbejdsmiljømål ind i uddannelsesplanens forskellige punkter (jf. eksempler fra henholdsvis entreprenør- og procesom-rådet). Eftersom den pædagogiske vejledning er afskaffet, er det ikke relevant at fremkomme med forslag til hvilke funktion denne kunne have som vejledning i integration af miljøaspekter. Derimod har styregruppen gjort sig visse overvejelser hvad angår mulighederne med den pædagogiske idebank, som lanceres i rapporten om Fremtidens AMUuddannelser fra juni Styregruppen anbefaler a+b+c) Styrelse, efteruddannelsesudvalg og uddannelsesinstitutioner i samarbejde: At samtlige parter tager ansvaret for at miljø- og arbejdsmiljømål skrives ind, der hvor det er relevant. Det vil fremover være i uddannelsesplanen, som generel eller specifik vejledning i den pædagogiske idébank eller i den lokale undervisningsplan. I uddannelsesplanen bør der som minimum gives en formålsbeskrivelse eller en arbejdsmarkedspolitisk begrundelse. Desuden bør det anføres hvorledes kurset og/eller kursusstrukturen muliggør at kvalifikationsmålene nås, og om miljøkvalifikationer skal være en del af adgangskravene til visse kurser. Dette er naturligvis især aktuelt når der er tale om en indholdsmæssig differentiering af de samlede mål. At det står helt åbent m.h.t. forskellige måder at gennemføre integrationen på nogle gange vil det dreje sig om holdninger, andre gange om lovgivning, i visse tilfælde vil fokus primært være omkring teknologi og materialer, etc. Alle tilgange skal betragtes som ligeværdige. 36

37 At alle 3 niveauer i samarbejde udvikler og vedligeholder en pædagogisk idébank med en speciel afdeling for miljøpædagogik og -undervisning. I denne bank skal der kunne distribueres generel og brancheopdelt viden, information og undervisningsmateriale. 37

38 6. Hvilket behov er der for faglærerkvalificering i forbindelse med integration af miljøaspekter i undervisningen? Tager man udgangspunkt i rapporterne fra de forskellige udviklingsprojekter (se bilag 2), så er den generelle opfattelse, at inddragelse af faktorer vedr. arbejdsmiljø og ydre miljø generelt tilhører de faglige forudsætninger en lærer bør være i besiddelse af og som i øvrigt gælder for det pågældende kursus eller evt. kursusstruktur. Denne konklusion er så meget desto mere vigtig at holde fast i, sålænge vi alene fokuserer på integrationen og betoningen af den faglige indfaldsvinkel. Men med dette udgangspunkt er det styregruppens vurdering, at der aftegner sig et vist latent behov for direkte kvalificeringsaktiviteter for faglærergruppen som helhed. I udviklergruppen er dette anskueliggjort af lærergruppen i Aabenraa (spåntagende bearbejdning), som i samarbejde med BST i Tinglev, har udarbejdet et oplæg til et tre-dages faglærerkursus med vægt på psykisk arbejdsmiljø, ergonomi, kemi/toksikologi, ventilation og maskinsikkerhed. Kurset skal følges op med jævne mellemrum for at sikre at en vidensmæssig opdatering finder sted. Forslaget signalerer både - et behov for grundlæggende viden indenfor forskellige områder - og at behovet er meget bestemt af øget viden/aktuel viden om brancheområdets nære miljøaspekter. Diskussionen drejer sig i virkeligheden, om hvorvidt det er realistisk at forestille sig, at miljøaspekterne kan indgå fuldt og helt i den almindelige faglæreruddannelse, og at vedligeholdelsen kan sikres igennem efteruddannelsesaktiviteter og faglærerkonferencer, eller om der er behov for en ekstra kvalificering af underviserne. Styregruppen anbefaler Ud fra styregruppens drøftelser, er man nået frem til at parterne som har ansvaret for faglæreruddannelsen i AMU-systemet bør overveje følgende model: 38

39 a+b+c) Styrelsen, efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinsitutionerne i fællesskab: En kort og koncentreret grunduddannelse som både omfatter arbejdsmiljø og ydre miljø. (evt. AMS-regi) Grunduddannelsen skal åbne op for den brancheorienterede synsvinkel både m.h.t. arbejdsmiljø og ydre miljø. Vidensdatabase/ grønt netværk bør udvikles og være fleksible værktøjer, som den enkelte underviser (og uddannelseskonsulent) kan trække på i det daglige, og dermed holde sig løbende ajour med nye resultater, love og bestemmelser, metoder, etc. c) Uddannelsesinstitutionerne: Bør tilbyde løbende og behovsbestemt opfølgning og efteruddannelse for alle undervisere (jf. initiativet i Aabenraa). Samtidig vil disse kanaler åbne for muligheder med hensyn til udveksling af erfaringer og materialer i hele faglærergruppen (bl.a. ved de årlige faglærerkonferencer), og i visse sammenhæng også m.h.t. elektroniske konferencer. 39

40 7. Hvordan kan der mest hensigtsmæssigt inddrages miljøaspekter i samtlige arbejdsmarkedsuddannelser? Igennem den aktørmodel, som udviklings- og forsøgsarbejdet har taget udgangspunkt i, peger projektresultaterne således også på hvilke forskellige behov og interesser som kommer til udtryk indenfor de brancheområder, som har medvirket. Den videre inddragelse af miljøaspekter i arbejdsmarkeds-uddannelserne bør på det operationelle niveau fastholde modellens treklang, hvor hovedansvaret m.h.t. den indholdsmæssige udvikling og beskrivelse, er placeret i det enkelte efteruddannelsesudvalg. Det er derfor også i udvalgene, og i udvælgelsen samt kvalificeringen af de enkelte udviklere og undervisere, at den væsentligste indsats i første omgang skal finde sted. Det er ikke mindst på dette niveau, der findes en relevant mulighed for en samlet helhedsvurdering af hvorledes, hvordan og på hvilken måde de faglige mål og miljømålene kan opnås. Men dialogen er vigtig mellem alle tre niveauer. Styregruppen anbefaler a) Arbejdsmarkedsstyrelsen: At styrelsen fastsætter kriterier for hvorledes miljøaspekterne skal beskrives i uddannelsesplanerne, når miljøkvalificering ikke er det primære formål; b) Efteruddannelsesudvalgene: At de enkelte efteruddannelsesudvalg medtænker miljøundervisningen og udformer retningslinjer på dette område, som skal gælde for nyudvikling og revision af kurser. At udvalgene inddrager aktuel ekspertviden f.eks. fra branchearbejdsmiljørådene, lokale og centrale miljømyndigheder, osv. i alt udviklings- og revisionsarbejde; At der både tages udgangspunkt i den fagligt-tekniske kvalificering og den enkelte medarbejders behov for almen-kvalificering indenfor miljøområdet; 40

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Referat for møde i LUA

Referat for møde i LUA Referat for møde i LUA Dato: Mandag den 15. maj kl. 14.00 16.00 i mødelokale 1 på Social & Sundhedsskolen, Herning Deltagere: Repræsentanter fra FOA: Susanne Andersen, suppleant for formanden for LUA Tania

Læs mere

Innovativ undervisning i åbent værksted

Innovativ undervisning i åbent værksted Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Referat fra 51.. møde i Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri den 25. februar kl. 12 14 i Byggeriets Uddannelser Dato: 5. marts 2013 Tilstede: Steen Boesen 3F Formand Louise Pihl DB Næstformand

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne. Med eksempler fra udviklingsprojekter indenfor 7 forskellige brancheområder

Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne. Med eksempler fra udviklingsprojekter indenfor 7 forskellige brancheområder Integration af miljø og arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne Med eksempler fra udviklingsprojekter indenfor 7 forskellige brancheområder Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 19-2002 Integration

Læs mere

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Sommernyt fra EPOS I dette nyhedsbrev kan I læse om, hvilke nye initiativer der er på vej fra EPOS, samt lidt om,

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende

Læs mere

R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 27. oktober 2008 kl. 14.00 på Dalum UddannelsesCenter

R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 27. oktober 2008 kl. 14.00 på Dalum UddannelsesCenter MEJERIFAGETS FÆLLESUDVALG R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg mandag den 27. oktober 2008 kl. 14.00 på Dalum UddannelsesCenter Der forelå afbud fra Thomas Johansen Mødets dagsorden var følgende:

Læs mere

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN

DAGSORDEN TIL FÆLLES UU-LUU MØDE FOR OVERFLADEBEHANDLINGSINDUSTRI TEMA: MARKEDSFØRING AF OVERFLADEBEHANLDERUDDANNELSEN København den 29.september 2014 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Allan Thomsen (3F Industri) Allan Max Frinsch (DI) Allan Borgwardt Schmidt (3F Industri) Bernard Pedersen (Dansk Byggeri)

Læs mere

Forretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI)

Forretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI) Forretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI) 1. Formål MI nedsætter udviklingsgrupper (UG) dækkende MI s uddannelsesmæssige ansvarsområde. UG skal arbejde med

Læs mere

Til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder VEU-centre samt efteruddannelsesudvalg. 3. februar 2015 Sags nr.: S.541

Til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder VEU-centre samt efteruddannelsesudvalg. 3. februar 2015 Sags nr.: S.541 Til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, herunder VEU-centre samt efteruddannelsesudvalg Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302

Læs mere

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen

Handlingsplan 2013-2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Handlingsplan -2014 Temagruppen for Sundhed på arbejdspladsen Baggrund Det overordnede formål med temagruppens arbejde er at styrke folkesundheden med arbejdspladsen og arbejdslivet som omdrejningspunkt

Læs mere

26 kurset følger den nedenstående uddannelsesplan og gennemføres for Agroskolens elever af underviser Børge Fisker.

26 kurset følger den nedenstående uddannelsesplan og gennemføres for Agroskolens elever af underviser Børge Fisker. 26 Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring samt slibning i tilknytning hertil, jf. gældende regler om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE

Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.

Læs mere

Dagsorden for møde i LUA

Dagsorden for møde i LUA Dagsorden for møde i LUA Dato: Mandag den 15. maj kl. 14.00 16.00 Mødested: Mødelokale 1, Social & Sundhedsskolen, Herning Deltagere: Repræsentanter fra FOA: Susanne Andersen, suppleant for formanden for

Læs mere

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder

IFs STRATEGI 2013 indsatsområder Bilag 7.1.1. IF s indsatsområder 2013 IFs STRATEGI 2013 indsatsområder December 2012 Industriens Fællesudvalgs (IF) strategiplan for 2013 er et fælles produkt, som er udsprunget af mange positive drøftelser

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet

Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN for Analyse af strukturforløb inden for institutionskøkkenområdet Projektnr.: 136146 Projektpulje: EVUK6915 Januar 2015 Efteruddannelsesudvalgets handlingsplan Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder.

Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder. Oplæg til SWOT-analyse Udviklingsudvalg for Svejse, Skibsbygnings og Støberiindustri Indledning og baggrund Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR Den årlige arbejdsmiljødrøftelse den årlige arbejdsmiljødrøftelse 1 Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

PRØVER I ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE SAMT REVISION AF UDDANNELSERNE Webinar den 11. december

PRØVER I ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE SAMT REVISION AF UDDANNELSERNE Webinar den 11. december PRØVER I ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSERNE SAMT REVISION AF UDDANNELSERNE Webinar den 11. december 2018 1 Program for webinaret Trepartsaftalen Status på revision af AMU inden for Industriens Fællesudvalg Undervisningsministeriets

Læs mere

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Medicin i socialpsykiatriske botilbud

Medicin i socialpsykiatriske botilbud Medicin i socialpsykiatriske botilbud Mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik Resumé af sammenfattende rapport 4 April 2009 Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200

Læs mere

Dagsorden. LUU møde. Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8

Dagsorden. LUU møde. Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30. Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8 Dagsorden LUU møde Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til 11.30 Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8 Side 2 af 5 3 fagkyndige medlemmer repræsenterende kommunerne i Sønderjylland:

Læs mere

Indkaldelse til møde i FUHA den 2. februar 2009

Indkaldelse til møde i FUHA den 2. februar 2009 Til Per Kristian Jansen, formand, Danske Regioner Anne Dalhberg, Teknisk Landsforbund Heidi Leen, FOA Lene Nielsen, FOA Michael Bille, Danske Regioner Randi Wetke, Danske Regioner (afbud) Lotte Meilstrup,

Læs mere

Strategi for BFA Industri

Strategi for BFA Industri Strategi for BFA Industri 2017-2020 Arbejdsmiljø i industrien Materialer fra BFA Industri kan fås ved henvendelse til organisationerne eller downloades på www.bfa-i.dk Denne strategi foreligger kun elektronisk.

Læs mere

viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision

viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision Administrator -> UdvÆlgelse af analysedata -> Analyse af data -> FÆrdige rapporter -> Oversigtsrapport viskvalitet.dk rapporter Uddannelser til revision Viskvalitet.dk - "De Systemfælles Redskaber" - er

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer. Bureau Veritas Certification

Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer. Bureau Veritas Certification Velkommen Erfaringer med psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Leadauditor Jakob Top, telefon 22 24 68 79 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20 13 93 Bureau Veritas

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Sikring af kvalitet i Skolepraktik gennem udvikling af et værktøj til at fastholde og formidle god praksis på skolerne og blandt skolepraktikoplæringsansvarlige på den enkelte

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Til HSI. Dato 4. oktober Referat fra møde i Hovedsikkerhedsudvalget den 18. september 2007, kl CVU Lillebælt Soldalen 8 DK 7100 Vejle

Til HSI. Dato 4. oktober Referat fra møde i Hovedsikkerhedsudvalget den 18. september 2007, kl CVU Lillebælt Soldalen 8 DK 7100 Vejle Til HSI Dato 4. oktober 2007 Referat fra møde i Hovedsikkerhedsudvalget den 18. september 2007, kl. 12 14. Til stede: - Lone Hougaard Vicerektor på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Arbejdsleder - Kirsten

Læs mere

Holmstrupgård Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård

Holmstrupgård Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård Holmstrupgård 2017-2018 Side 1 af 7 Holmstrupgård 2017-2018 Titel Retningslinje for Arbejdsmiljø Formål med retningslinjen for Arbejdsmiljø skal sikre At der udarbejdes en lokal arbejdsmiljøaftale. At

Læs mere

København den 2.august 2011

København den 2.august 2011 København den 2.august 2011 LUU AMU Vest LUU Tradium UU Overfladebehandling Hanne Jungquist Hansen (3F Industri) Allan Thomsen (3F Industri) Jan Lorentzen (3F Industri) Henry Mikkelsen (3F Byg) Jørgen

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø

Holmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på arbejdsmiljøledelse

Grundlæggende Lederuddannelse. - med fokus på arbejdsmiljøledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på arbejdsmiljøledelse Grundlæggende Lederuddannelse - med fokus på arbejdsmiljøledelse Har du været leder i en kort årrække eller er du lige blevet udnævnt som

Læs mere

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode:

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode: Projektbeskrivelse Udviklingspuljen for Folke - og Skolebiblioteker Institutionens navn: Langeland Bibliotek Projekttitel:(Max. 50 tegn og ingen særtegn) Læsning, sundhed og kompetencer Søges der om fortsat

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål PROJEKTBESKRIVELSE Sæt skub i egu! Dette projekt afvikles under FoU-programmet 2007. Projektet vedrører erhvervsgrunduddannelsen (egu). Projektet er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og KL.

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 Juli 2013 UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 - Aktiviteter siden UG 3 møde 4. april 2013 Jsn, les Cykel- og motorcykelområdet Cykel-, knallert- og MC nye svendeprøveopgaver Som en MI-udviklingsopgave har CELF udarbejdet

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Grøn kompetenceudvikling

Grøn kompetenceudvikling Grøn kompetenceudvikling December 2000 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Indholdsfortegnelse Grøn kompetenceudvikling som led i en grøn erhvervsstrategi...3 Hvad er kompetenceudvikling?...4 Hidtidige programmer,

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg SUS Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 21. december 2006 Ansøgning om tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. 2007 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse Efteruddannelsesudvalgets målgrupper

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5

Indhold. Indledning 3. Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Indhold Indledning 3 Arbejdsmiljørådets egen strategi frem mod 2020 4 Arbejdsmiljøredegørelse med gode råd til beskæftigelsesministeren 5 Et godt psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer og

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017

Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017 Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøarbejdet i organisationen - november 2017 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i direktionen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet,

Læs mere

CERTIFIKATER PÅ GF 2

CERTIFIKATER PÅ GF 2 AGROSKOLEN CERTIFIKATER PÅ GF 2 Som en del af de 12 ugers undervisning i det uddannelsesspecifikke fag (landbrugsfagene), hører certifikat undervisningen. Her finder du alle de informationer, om udstedelse

Læs mere

BDO har fra december 2013 og til begyndelsen af januar 2015 gennemført tilsyn på følgende tilbud på socialområdet:

BDO har fra december 2013 og til begyndelsen af januar 2015 gennemført tilsyn på følgende tilbud på socialområdet: Vedrørende: Forslag til indsatser Sagsnavn: BDO tilsyn med tilbud på socialområdet 2014 Sagsnummer: 27.00.00-K09-2-15 Skrevet af: Carl Eric Blach Overgaard E-mail: Carl.Eric.Blach.Overgaard@randers.dk

Læs mere

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC?

Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Amukvalitet Skolemøde 4. oktober 2004, Taastrup Spørgsmål: Hvilke gode råd kan man give til Bænkemærke EUC? Temaer 1. Mål for fremtiden. 2. Struktur på kvalitetssikring. Klarere arbejdsgange. 3. Mere og

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING APV. - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde

ARBEJDSPLADSVURDERING APV. - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde ARBEJDSPLADSVURDERING APV - løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde Indhold Løbende og systematisk arbejdsmiljøarbejde 3 Lovkrav 4 Hvor ofte skal vi lave APV? 5 Brug de fora I har 8 Handlingsplan 9

Læs mere

Arbejdsmiljøreformen Intentioner og indhold. Industriens Hus, 24. oktober Tilsynschef Anne Therese Schultz-Petersen

Arbejdsmiljøreformen Intentioner og indhold. Industriens Hus, 24. oktober Tilsynschef Anne Therese Schultz-Petersen Arbejdsmiljøreformen Intentioner og indhold Industriens Hus, 24. oktober Tilsynschef Anne Therese Schultz-Petersen 1 SIO => AMO SIO blev udformet i 1977 med detaljerede regler og en mellemstor industrivirksomhed

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

NVL konference Nynäshamn maj 2008 Lis Boysen Professionshøjskolen København

NVL konference Nynäshamn maj 2008 Lis Boysen Professionshøjskolen København NVL konference Nynäshamn 14 15. maj 2008 Professionshøjskolen København 1 Oplægget og diskussionen vil tage afsæt i case 61, der trækker typer af voksenuddannelser i Danmark frem. Der relateres til proces

Læs mere

Foreløbige forventninger til test og prøver i AMU

Foreløbige forventninger til test og prøver i AMU Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Foreløbige forventninger til test og prøver i AMU Med henblik på at styrke kvaliteten, validiteten og overførbarheden

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Bemærkninger

Læs mere

Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø

Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø FÆLLES MÅL LEDER TR AMiR DSR ARBEJDS- MILJØ GOD LEDELSE FAG- LIGHED Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Dansk Sygeplejeråds holdninger til arbejdsmiljø Retten til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Læs mere