Farverne overvælder Jerry. Hun går hen ad gangen, der fører ind i planetens indre. For hvert skridt dukker flere farver op omkring hende.

Transkript

1

2 2. Farverne overvælder Jerry. Hun går hen ad gangen, der fører ind i planetens indre. For hvert skridt dukker flere farver op omkring hende. Hun mærker forsigtigt på væggene. De føles porøse. Som om hun kunne stikke en hånd igennem. Som om de er levende. Organisk liv, siger hun i radioen. De er overalt på væggene. Hun lader hænderne glide hen over noget, der ligner svampe eller sporer. Tager prøver. Alt det farvestrålende er vækster, der gror direkte ud af væggene. Som alger under vandet, der klynger sig fast til havbunden. Fortsæt længere ned, siger Kimi i hendes øresnegl. Jerry går videre. Standser kun for at studere 16

3 væksterne. Korpsets våben har ikke smadret dem. Hun tjekker computeren i sin hjelm. Den holder øje med tryk og ilt, men der er ingen fare. Uden rumdragt vil de fleste dø, så snart de sætter foden uden for basen. De vil kvæles på grund af lufttrykket. Men ikke Jerry. Hun er ikke som de andre. Ikke som korpset eller dem på Hermes. Jerry tilhører Generation 2.0. Første generation af menneske-børn født i rummet. Første generation, der aldrig har sat deres fod på den overbefolkede og forurenede Jord. Jerry kender kun den blå planet fra billeder og hologrammer. Eller når hun kigger ud fra en rumsonde og ser det, der i dag mest er en gråsort planet. De afsvedne rester af en døende planet. Stigende temperatur har udtørret havene. Om 100 år vil ingen kunne bo på den. 17

4 Fremtiden tilhører Jerry og de andre, der har rum-sonder og rum-stationer som deres hjem. De har nemmere ved at omstille sig. Hun og hendes slags kan færdes, hvor gammeldags mennesker ikke kan overleve. Jerry tager så mange prøver som muligt. Ud af mørket dukker hele tiden flere sære former op. Gule, grønne, røde. Selvlysende vækster, der dækker væggene og rækker ud efter hende. Som grene eller arme. Det er derfor, hun er her. Det er derfor, ekspeditionen er så vigtig. Hun skal finde ud af, hvilke mineraler planeten gemmer på. På andre planeter har man bygget ilt-fabrikker, så menneskene kan klare sig. Men det kræver de rigtige råstoffer. Jerry fortsætter fremad, mens hun hele tiden holder øje med sin scanner. Hun er overvældet af alt det, hun ser. På overfladen 18

5 er planeten gold og øde. Men hernede er der liv over det hele. Og nu opdager hun, at scanneren giver udslag.

6 Det kan ikke passe. Jerry standser. Studerer scanneren. Hun tjekker den én gang til. Sensoren giver udslag. Den viser, at der er noget bag hende. Nogen bevæger sig. Hvad laver I? siger hun i radioen. I ved, at korpset dør, hvis de kommer helt herned. Hun ser sig omkring i den smalle gang. Der er ikke noget at se. Hvad taler du om? siger Kimi. Korpset venter ved indgangen som aftalt. De går ikke længere. Der er ingen andre dernede end dig. Jerry ser på scanneren. Den bliver ved med at give udslag. Noget bevæger sig et sted længere bagude, siger hun. Hun forsøger med sin projektør. Der er intet at se. Hun overvejer, hvad hun skal gøre, og så forsvinder signalet igen. Jeg går længere ned, siger hun så. Jeg 20

7 mangler bare de sidste prøver. Hun slukker for radioen. Fortsætter videre. Måske der er noget galt med scanneren. Farverne fortsætter omkring hende. Det må tyde på næring. Mineraler. Det hun er på jagt efter. Hun skraber prøver af. Små stykker af de farvestrålende svampe. Sporer der kan blive undersøgt på laboratoriet på Hermes. Men nu lyser scanneren op igen. Denne gang er det foran hende. Noget bevæger sig et sted lige fremme. Noget levende. Hun banker på apparatet. Måske er der en løs forbindelse. Hun kan stadig ikke se noget. Jerry begynder at blive nervøs. Er hun ikke alene hernede? Er der noget i planetens indre? Et levende væsen? Hun trykker på panik-knappen. Sender 21

8 nødsignal til basen. Med det samme har hun lsabel i radioen. Hvad sker der? Er der noget galt? Jeg ved det ikke, siger Jerry. Hun kan ikke skjule nervøsiteten i sin stemme. Det kan ikke passe. Korpset har sendt ultralyd af sted. Blastet med deres kemiske geværer. Der burde intet levende være her. Og alligevel. Jeg opfanger signaler, siger hun. Her er et eller andet. Lige foran mig. Nej, vent. Nu kommer signalet bagfra. Hun vender sig hurtigt. Og nu kommer det fra siden, siger hun. Er scanneren ved at gå amok? Det er hele vejen rundt om mig, men jeg kan ikke se noget. Hun taler hurtigere nu. Panikken er ved at få tag i hende. Hun vender sig hele tiden rundt. Lyser med projektøren. Kan stadig 22

9

10 ikke se noget. Men scanneren siger, at der er noget. Og det kommer tættere og tættere på. Du er bevæbnet, siger Isabel. Fyr løs. Forvandl det hele til et sort hul, så der ikke er en rest tilbage, hvad det så end er! Men jeg aner ikke, hvad jeg skal skyde efter, siger Jerry. Vi ved ikke engang, hvad det er. Om det er godt eller ondt. Der er en kort pause, inden Isabel svarer. Det spiller ingen rolle, siger hun. Vores 24

11 opgave er at gøre denne planet klar til næste fase. Udryd alt liv. Det er en ordre! Og så afbrydes radioen. Jerry snurrer rundt. Hun mærker sveden prelle på sit ansigt. Trækker vejret hurtigt. Hvad foregår her? Nu hører hun også noget. Et eller andet i mørket. Mærker noget. Bevægelse. Hun kan stadig ikke se andet end skygger. Så griber hun bedre fat om geværet. Afsikrer det. Klar til at skyde. I det samme farer noget frem fra mørket. Straks river hun i aftrækkeren. Fører geværet rundt. Skyder mod alt i nærheden. Og alligevel får noget fat i hende. Det føles som en fangarm. Hun skriger. Noget rødt har 25

12 snoet sig rundt om hendes ben. Jerry skyder som i blinde. Fyrer efter alt, hvad der bevæger sig. Men nu er det hendes arm, der bliver holdt fast. Hun forsøger at flygte. Løbe af sted. Det er svært, når hun bliver holdt fast af noget i mørket. Jerry skriger for sit liv og skyder omkring sig. Rammer noget. Falder om. Hun kommer halvvejs på benene igen. Kravler videre, men bliver taget igen. Denne gang bliver Jerry løftet op. Hun aner ikke, hvad der sker med hende, da hun bliver slynget gennem luften. Ind mod væggen. Og igennem den.

13