Dagsorden til bestyrelsesmøde

Transkript

1 Dagsorden til bestyrelsesmøde TIL BESTYRELSEN FOR DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE Dagsorden til bestyrelsesmøde tirsdag den 23. juni 2015 kl på Berlingske Media, Pilestræde 34, København Kl inviteres bestyrelsen til frokost på Orangeriet, Kronprinsessegade 13, København. Lars Werge deltager i frokosten. Punkt Tema Bilag 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat Bilag A1: Referat af 24/3-2015, åbne punkter Bilag A2: Referat af 24/3-2015, lukkede punkter 3. Siden sidst Bilag B: Siden sidst 4. Økonomi Kvartalsregnskab Q1-15 Investeringsoversigt 2015 Forecast Lukket punkt Bygninger, Campus Aarhus - Orientering om seneste udvikling - Nedsættelse af byggeudvalg 6. Akkreditering og kvalitet Institutionsakkreditering TVM og journalistuddannelserne Bilag C1: Kvartalsregnskab Q1-15 Bilag C2: Investeringsoversigt 2015 Bilag C3: Forecast 2015 Bilag D: Statusnotat, bygninger Bilag E: Statusnotat, akkreditering og kvalitet 7. Status på strategiprocessen Bilag F: Statusnotat, strategiprocessen Eventuelt NB: Det bebudede punkt om digitalisering (jf. referat af 24/3, punkt 3) tages op på bestyrelsesmødet den 22. september 2015.

2 14. april 2015 Referat af åbne punkter BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 24. marts 2015 Mødested: Campus København Dokument: Beslutningsreferat Til stede: Formand: Næstformand: Lisbeth Knudsen Jesper Jungersen Hans Peter Blicher Christian Kierkegaard Mona Juul Simon Tøgern Medarbejderrepræsentanter: Karsten Vestergaard Ole Rode Jensen Studenterrepræsentanter: Ditte Christensen Anders Michael Kristensen Ledelse: Jens Otto Kjær Hansen Lars Poulsen Per Linnemann Larsen Martin Rask Pedersen Afbud: Lars Werge Referent: Jeanne Mørk Hansen

3 Referat af bestyrelsesmødet den 24. marts 2015 åbne punkter 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt uden bemærkninger. 2. Godkendelse af referaterne fra mødet den 11. december 2014 Referatet, indeholdende de åbne punkter, godkendt uden bemærkninger. Referatet, indeholdende de lukkede punkter, godkendt uden bemærkninger. 3. Siden sidst Ministeren har fokus på kvalitet, relevans og ledelsesansvar På det kommende uddannelsesmøde i april forventes det, at ministeren vil uddybe sine tanker om god uddannelse som opfølgning på kvalitetskommissionens arbejde og de allerede iværksatte tiltag, fx dimensioneringen. Det forventes, at bestyrelserne på uddannelsesinstitutionerne vil skulle tage et langt større ansvar i forhold til at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans. Bedre samarbejde De to lokalbaserede samarbejdsudvalg opstod som følge af fusionen for at håndtere lokale problemstillinger og det fysiske arbejdsmiljø. På baggrund af de hidtidige erfaringer og ønsket om yderligere optimering af et i forvejen godt samarbejde var højskolens tre samarbejdsfora samlet til et fælles fysisk møde den 5. februar Digitalisering Der bliver løbende digital adgang til forelæsninger på flere og flere forløb. Denne udvikling vil fortsætte de kommende år, understøttet blandt andet af målene i den nye udviklingskontrakt. Optagelsesprøven på journalistuddannelsen er i år også digital. Forud for prøven kan interesserede forhåndsteste systemet på deres egen computer - blandt andet gennem en forprøve, så man kan nå at få bragt sit eget udstyr i orden. Rektoratet vil på næste bestyrelsesmøde sørge for en præsentation af de e- læringsprojekter, som allerede er i gang på højskolen. 4. Økonomi Årsregnskab 2014 Per Linnemann Larsen gennemgik årsrapporten. Årets resultat er på +4,9 mio. kr mod 8,1 mio. kr. i budget og 6,9 mio. kr. i seneste forecast. Afvigelsen i forhold til forecast skyldes primært to éngangsudgifter: Huslejekompensationen er 0,6 mio. kr. mindre end forventet og derudover har der været en merlønomkostning på 1,1 mio. kr., relateret til en opsigelse i forbindelse med omstruktureringerne i Kurser og Videreuddannelse. Bestyrelsen godkendte regnskabet uden yderligere bemærkninger. Revisionsprotokollat Revisionsprotokollatet er uden kritiske bemærkninger. Den eneste bemærkning er højskolens manglende overholdelse af den sociale klausul. I praksis er denne yderst svær at overholde, da optællingen sker på timer og ikke på årsværk. Bestyrelsen tog revisionsprotokollatet til efterretning. 2

4 5. Bygninger, Campus Aarhus lukket punkt Sagen blev behandlet som lukket punkt. 6. Strategi Kick-off seminaret den 3. marts 2015 markerede overgangen fra analysefasen til fastlæggelsesfasen. På det netop afholdte seminar arbejdede chefgruppen videre med de input, der indtil videre er kommet, og diskuterede hvilke fokusområder, der skal indgå i højskolens kommende strategi. På næste bestyrelsesmøde vil bestyrelsen blive forelagt disse til godkendelse sammen med en revideret tidsplan for den videre proces. Bestyrelsen tog de medsendte bilag til efterretning. 7. Institutionsakkreditering Den første runde har sendt bølger gennem systemet. Billedet viser, at det ikke er et spørgsmål om de enkelte uddannelsers kvalitet, men mere et spørgsmål om, hvorvidt ledelsessystemet hænger sammen. På baggrund af det arbejde, der allerede længe har været i gang i forhold til en kommende akkreditering vurderede Rektoratet kort før jul, at højskolen ikke var klar allerede i Der blev derfor fremsendt en anmodning til Akkrediteringsinstitutionen om udsættelse til først at indgå i den runde, der skal akkrediteres i Resultatlønskontrakter Resultatlønskontrakterne for rektor og prorektor blev godkendt. 9. Eventuelt Under punktet diskuterede bestyrelsen de stigende dokumentations- og indberetningskravs betydning for ressourceanvendelsen på højskolen. 3

5 Bilag B: Siden sidst TVÆRGÅENDE Folkemødet 2015 Når Bornholm for femte år i træk lægger ø til Folkemødet - og dermed til drøftelser og dialog mellem politikere, organisationer, virksomheder og ikke mindst borgerne - er Danmarks Medieog Journalisthøjskole en del af dialogen. Sammen med professionshøjskolerne sætter vi blandt andet værdien af den praksisnære og eksperimenterende tilgang til uddannelse til debat. Endvidere deltager vores eksperter i debatter og drøftelser rundt omkring på Folkemødet. Vi er at finde i Strandbaren. Tidsregistrering Den 1. maj 2015 blev højskolens nye system til tidsregistrering, mtime, indført. Projektgruppen har siden januar i år arbejdet med opsætning og brugertests i systemet. Det betyder, at systemet nu er tilpasset højskolen, hvilket indebærer, at systemet kan benyttes efter to modeller. En basismodel, hvor systemet autoudfylder arbejdsdagen med normtiden, og hvor medarbejderen alene skal registrere afvigelser i form af eksempelvis ferie, sygdom eller andet fravær, samt eventuelt D-tid, projekttid og IDV-tid. En udvidet model, hvor man som medarbejder selv skal registrere antallet af arbejdstimer pr. dag. Den udvidede model anvendes af de administrative medarbejdere med flekstid, der også før den 1. maj registrerede antallet af arbejdstimer, mens basismodellen anvendes af undervisere, forskere, fagmedarbejdere, administrative medarbejdere uden flekstid samt ledere og chefer. En af de store fordele ved mtime er, at både medarbejdere, ledere og chefer får et bedre overblik over ferie og fravær, samt eventuelt merarbejde. Derudover får vi på højskoleniveau et bedre værktøj til eksempelvis at registrere tidsforbruget på udviklingsprojekter, IDV og eksterne projekter. Derudover betyder integration fra mtime til Statens Lønsystem, at fraværsregistrering fremover foregår digitalt. I de kommende måneder bliver der arbejdet videre med udvikling af systemet. Det gælder i forhold til indsamling af data til brug for lovpligtig afrapportering til myndigheder, fordeling af tidsforbrug i henhold til norm og vilkår-aftalerne, og det gælder i forhold til en vurdering af, om systemet kan bruges til at synliggøre øvrige relevante forhold på områdeniveau. Tidsregistrering indføres på baggrund af et krav i OK2013. Pilotprojekter med digitale optagelsesprøver og eksaminer Højskolen er ved at indkøre programmet Wiseflow, som skal digitalisere alle eksaminer og optagelsesprøver. Højskolen har i flere år haft digitale afleveringer til både eksaminer og optagelsesprøver, men det unikke ved Wiseflow er, at hele processen - fra ansøgning/tilmelding over administration til afvikling og bedømmelse - foregår digitalt. I forbindelse med optagelsesprøverne var tre uddannelser udpeget til at være pilotprojekter: Journalist, Fotojournalist og Medieproduktion og Ledelse. 1

6 Optagelsesprøverne blev gennemført i april og maj, og eksamensprojekterne på Journalistuddannelsen og Medieproduktion og Ledelse gennemføres i maj og juni. Den overordnede konklusion er, at Wiseflow afskaffer en lang række rutinearbejde, og giver øget sikkerhed mod menneskelige fejl, når mange tal skal tastes og flyttes manuelt. For Journalistuddannelsen var det også en glæde, at kun et par stykker måtte forlade optagelsesprøven på grund af tekniske problemer. Det er langt færre, end vi plejer at sende hjem på grund af, at de medbragte printere ikke virker. Journalistuddannelsens optagelsesprøve blev ramt af serverproblemer, der lå uden for højskolens kontrol. Den pågældende underleverandør arbejder ikke længere for Uniwise, der ejer Wiseflow. Der er naturligvis tilretninger af pilotprojekterne; få vedrørende eksaminer, flere vedrørende optagelsesprøverne. Wiseflow bruges af alle professionshøjskoler; er købt af alle erhvervsakademier og bruges også på en række universiteter i og uden for Danmark. Eksamensdelen af programmet er derfor langt fremme og lever op til langt de fleste af vores krav. Optagelsesmodulet er til gengæld nyt, idet det er lavet til os. Der mangler en del udvikling af programmet, men potentialet i programmet er stort. Dertil kommer et arbejde med at lære undervisere og censorer at arbejde i programmet. Det er anderledes at rette på skærm. Det giver fordele, men det kræver tid at lære de nye redskaber at kende, og det kræver tålmodighed at aflægge sig mange års rettevaner. Endelig vil vi sætte gang i et udviklingsarbejde af vores eksaminer og optagelsesprøver, fordi digitaliseringen åbner adgang til flere måder at gennemføre afprøvninger på. Fokus på kerneydelserne For at styrke samarbejdet om kerneydelserne har højskolen besluttet at arbejde målrettet med social kapital, der er summen af tillid, retfærdighed og samarbejdsevner. Sidste år søgte og fik højskolen penge fra Kompetencesekretariatet til et projekt, der skal give medarbejdere og ledere de nødvendige værktøjer. HSU har derfor i slutningen af maj været på seminar, hvor de fik indblik i den ledelsesfilosofi, der hedder Arbinger, og som er en særdeles velegnet metode at arbejde med social kapital på. Arbinger Institute har udviklet en forståelsesramme, der sætter fokus på, hvad hvert enkelt individ har af betydning og ansvar for de relationer, man indgår i, og hvad der understøtter et succesfuldt samarbejde. Blandt deltagerne var der udpræget tilfredshed med seminaret. Flere af de tilfælde, hvor medarbejderne og ledelsen har været langt fra hinanden, blev brugt som cases, og alle var enige om, at de ved hjælp af Arbinger-tilgangen havde fået en helt anden forståelse for hinanden, og hvad man i fremtiden kan gøre for at afhjælpe potentielle konfliktsituationer. Næste led i projektet bliver i september, når den samlede ledelsesgruppe, dvs. alle med personaleansvar, skal på et tilsvarende seminar. Herefter vil der blive afholdt workshops for alle medarbejdere af et par timers varighed, og ca. 20 frivillige medarbejdere vil blive uddannet som facilitatorer/ambassadører, som har til opgave at sørge for, at arbejdet med social kapital - som en måde at øge samarbejdet omkring kerneydelserne på - fortsættes. 2

7 UDDANNELSERNE INPUT Konference i Tokyo I uge 20 blev årets INPUT Konference afholdt i Tokyo. Her var højskolen involveret i både planlægning og afvikling af arrangementet. INPUT står for INternational PUblic Television, og er en konference, hvor der vises og diskuteres indhold fra public service tv fra hele verden. Det er både tv-programmer og Cross Media-projekter inden for alle genrer, der gennemgås og følges op af faglige diskussioner om tilblivelse, etiske dilemmaer, fortællermæssige valg osv. Højskolen var repræsenteret ved souschef for Journalistik og Medier, Nikolaj Christensen, der både sidder i bestyrelsen for INPUT og dermed har været med i planlægningen, men som også fungerede som en af de ni moderatorer, der styrede de i alt 24 sessions. Ud over at være repræsenteret i INPUTs bestyrelse fungerer højskolen som europæisk arkiv for konferencen. Det betyder, at vi efter konferencen opbevarer en harddisk med samtlige programmer, der er blevet vist, og står for distribution af programmer til europæiske INPUT partnere, som arrangerer lokale Mini INPUTs i forlængelse af konferencen. Vi afholder også selv et Mini INPUT i løbet af efteråret for TVMs tre årgange. Derudover er programmerne tilgængelige som inspiration på biblioteket på Emdrupvej. Der var også studerende fra højskolen på konferencen i Tokyo. Det var et hold praktikanter fra Nordisk Film, heriblandt syv til otte studerende, der havde arrangeret en studietur. I forlængelse af konferencen stod en af de studerende fra TVM for et inspirationsarrangement for Nordisk Films medarbejdere med klip fra konferencen. I 2008, 2010 og 2014, hvor konferencen er foregået i Europa, har TVM arrangeret studieture med deltagelse hver gang af et helt hold studerende. Unge talenter hørte om journalistik Højskolen har de seneste to år været med i det forløb, der tilrettelægges for gymnasieelever, som udvælges til Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) i Region Midtjylland. Den 28. og 29. april holdt vi oplæg for henholdsvis 100 og 50 unge i Aarhus og Herning. De unge får en kort introduktion til Journalistuddannelsen og højskolen - og derefter får de 3½ times information om journalistisk formidling og det journalistiske interview. Højskolen er med i den gode sags tjeneste men selvfølgelig også, fordi vi gerne vil gøre de unge opmærksomme på, at Journalistuddannelsen kunne være en mulighed. Kreative kommunikatører De studerende på Kreativ Kommunikation har gennem året modtaget en række fine priser og nominationer både nationalt og internationalt. Et af de prisvindende forslag, en kampagne for at skaffe flere besøgsvenner til Røde Kors, var så godt, at kampagnen kører lige nu. 3

8 Andreas, der var en af de studerende bag projektet, fortæller: "Røde Kors manglede besøgsvenner til deres besøgstjeneste, og udfordringen var, at mange danskere har svært ved at forholde sig til ensomhed, da de fleste har flere hundrede venner på Facebook. Kampagnen tog derfor afsæt i netop Facebook, hvor vi skabte en fiktiv person som et billede på den ensomhed, ca. en kvart million danskere lever med. Fra denne profil ansøgte vi tilfældige danskere om venskab uden at lægge skjul på, at den fiktive person manglede nogen at tale med. På den måde gjorde vi dem opmærksomme på problemet og stillede dem over for et valg, de måske ikke havde mødt i hverdagen." FORSKNING OG UDVIKLING Bevilling til kompetencer i innovation og entreprenørskab Højskolen har modtaget kr. i støtte fra Fonden for Entreprenørskab. Bevillingen er givet til kompetenceudvikling af undervisere på højskolen. Målet er at opnå fælles viden og kompetencer på tværs af uddannelser om innovation og entreprenørskab i praksisbaseret undervisning. Projektet indgår i et langsigtet mål om at øge studerendes evne til at handle innovativt både inden for deres eget fag og tværfagligt, samt at klæde dem på til i øget omfang at starte egen virksomhed - alene eller i samarbejde med andre fagområder. Højskolen vinder udbud Vi har vundet Kulturstyrelsens udbud til den årlige rapport om mediernes udvikling. Den næste rapport kommer til at indeholde tre analyser, hvoraf vi har vundet den ene. Det drejer sig om en analyse af konsekvenser ved fusioner, og vi har fået kr. til at gennemføre undersøgelsen. Forskningslektor Flemming Tait Svith er projektleder. Lokale og regionale medier under luppen En gruppe forskere og fagmedarbejdere fra højskolen - med Flemming Tait Svith i spidsen - er af Kulturstyrelsen valgt til opgaven med at beskrive lokale og regionale mediers udvikling. Undersøgelsen er en del af det prestigefyldte projekt Mediernes Udvikling'. Undersøgelsen, der kommer til at foregå fra efteråret og indtil november 2016, skal bl.a. se på lokale og regionale mediers demokratiske rolle og betydning samt på, hvilken rolle mediefusioner spiller. Gennemførelsen af undersøgelsen har en lang række afledte fordele for højskolen. Større projekter med ekstern finansiering giver volumen til højskolens forskning og sikrer synergi. Publicering i Kulturstyrelsens rapport er forbundet med prestige og synlighed for højskolens forskning - det er institutioner som SDU, RUC, KU, AU og ITU, som konkurrerer om midlerne - og vi markerer således vores position som en central vidensinstitution. Det samlede budget for projektet er på knap 1,3 mio.kr. Heraf medfinansierer højskolen med arbejdstid for godt en halv mio.kr. Storstilet web-tv projekt med Altinget Danmarks Medie- og Journalisthøjskole deltager i et stort samarbejdsprojekt med Altinget, der lever af at sælge artikler og analyser om dansk politik. Altinget ønsker at give sine mange brugere nye former for nyhedsstof via web-tv. 4

9 Støtten er givet til Altinget med det formål at fremtidssikre og udvide forretningen. Højskolen deltager som videnspartner og opnår med sin deltagelse at være med helt fremme i forreste linje i udviklingen af formater og teknologier for video på nettet. Projektet kommer til at samle og engagere undervisere og forskere fra F&U, UPDATE, journalistuddannelsen, TVM, ID og MPL. Undervisere vil engagere studerende i udviklingen af en lang række elementer i det samlede projektforløb. KURSER OG VIDEREUDDANNELSE Øget dækningsbidrag, men presset på omsætning Budget og ikke mindst forecast for 2015 viser, at området Kurser og Videreuddannelse er økonomisk presset som følge af en vigende omsætning. Som forventeligt er faldet størst på området DJE/branchekurser som følge af Pressens Uddannelsesfonds omlægninger. Tidligere var aktiviteten samlet set den største aktivitet inden for kurser og videreuddannelse. I forecast 2015 vurderes omsætningen til godt 9 mio.kr. svarende til en halvering i forhold til Pressens Uddannelsesfond har - set fra kursusudbydernes synspunkt - valgt et tungt og kompliceret system, hvor udbyderne først to gange årligt skal udvikle og præsentere et kursusprogram for fonden, som på det grundlagt tager stilling til de kursusforløb, der kan opnå PU-støtte. Herefter skal de enkelte udbydere i gang med markedsføring af kurserne over for de potentielle kursister. Højskolen har tidligere ved aflysning af kurser som følge af for få tilmeldinger kunnet tilbyde ansøgere deltagelse i alternative kurser, der indholdsmæssigt har ligget tæt på det aflyste. Da der er forskellige udbydere, har kursusudbyderne reelt ikke denne mulighed længere. Disse forhold har gjort det svært at budlægge omsætningen på området. Diplomuddannelser, som i dag er højskolens største aktivitet, har fortsat en høj omsætning, men er i forecast 2015 nedjusteret med 2,6 mio.kr. i erkendelse af, at en forudsat vækst ikke er realistisk. Omsætningen på områderne fagjournalist og akademi, som begge er mindre porteføljer, viser derimod en beskeden vækst, som er lagt ind i forecast. Højskolen har de sidste par år haft øget fokus på indtjeningen og dækningsbidraget, hvilket betyder, at dækningsbidragene på de enkelte områder er inde i en mere positiv udvikling. IT-STRATEGI Højskolens IT-funktion har som følge af de gennemførte Rambøll-analyser fokus på den ITstrategiske prioritering og reduktion af omkostninger, eksempelvis gennem outsourcing. Princippet Bring Your Own Device (BYOD), hvor det som hovedregel forudsættes, at de studerende selv medbringer det nødvendige IT-udstyr, er fortsat under forberedelse. 5

10 Princippet er i dag en realitet for hovedparten af højskolens uddannelser, ikke mindst Journalist, Foto-journalist, Kommunikation og Medieproduktion og Ledelse, mens vi for Tv- og Medietilrettelæggelse samt de fire linjer under Visuel Kommunikation traditionelt stiller computere til rådighed for alle studerende. Fuldt gennemført vil BYOD forudsætte, at højskolen sikrer de studerende adgang til identiske programpakker af hensyn til undervisningen. Desuden viser erfaringerne, at der skal være adgang til et vist antal højskolecomputere om end meget beskedent i forhold til det eksisterende setup, hvor op til 15 klasser får stillet computere til rådighed af højskolen. BYOD drøftes blandt de berørte uddannelsesledere, og IT er ved at færdiggøre et koncept, der vil kunne påbegynde implementeringen fra studiestart i september Som led i processen er der nedsat en lille arbejdsgruppe med repræsentanter fra IT, TVM og VK. Helt konkret forsøges BYOD-princippet delvist indført på TVM ved studiestart i år, hvilket medfører en besparelse investeringsmæssigt på omkring kr. Rambølls anbefaling af outsourcing af indkøb og service af medarbejdernes computere undersøges fortsat. Derudover er der gennemført en række andre tiltag: Videokonferencelokalerne er udskiftet til et billigere system, Vidyo. De gamle systemer kostede ca kr. pr. lokale, mens det nye koster ca kr. Fordelen er derudover, at man kan koble sig på konferencesystemet via egen computer samt mellem to eller flere computere. Eksterne kan inviteres til at deltage via gæstens egen computer. Ved overgang til nyt mail- og kalendersystem i skyen fjernes lokal backup af mail; det giver en besparelse på kr. Der igangsættes en mindre analyse med ekstern bistand for at afsøge mulighederne for at outsource de tunge og dyre servere. 6

11 Bilag C1: Kvartalsregnskab 2015 Sammendrag De totale indtægter er på t.kr., hvilket er 654 t.kr. over budget De totale lønomkostninger er på t.kr., hvilket er 789 t.kr. over budget Øvrige driftsudgifter er på t.kr., hvilket er 266 t.kr. under budget Afskrivninger og finansielle udgifter er 166 t.kr. over budget Resultat før ekstraordinære poster pr. 31. marts 2015 er på 823 t.kr., hvilket er 35 t.kr. under budget Ekstraordinære udgifter er 2 t.kr. over budget Resultat pr. 31. marts 2015 er på 821 t.kr., hvilket er 37 t.kr. under budget Generelt Regnskabsrapporten viser realiserede tal for marts måned 2015 og akkumulerede tal for år til dato pr. 31. marts 2015, med sammenligning til budgettet for 2015 og realiserede tal for Resultatopgørelsen omfatter hele Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er ikke specificeret på afdelinger, områder eller aktiviteter. Denne opdeling bliver alene specificeret i den interne resultatopfølgning baseret på rapporter fra Navision/Toolpack. Åbningsbalancen i budget 2015 er korrigeret, så den stemmer overens med den godkendte årsrapport for Der er foretaget fuld periodisering af alle væsentlige indtægter og udgifter i overensstemmelse med de principper, som anvendes i lov om statens regnskab med undtagelse af periodisering af feriepengeforpligtelser. Regnskabsrapporten indeholder 8 sider: Side 1: Resultatopgørelse med finansielle nøgletal Side 2: Balance - aktiver med finansielle nøgletal Side 3: Balance - passiver med finansielle nøgletal Side 4: Pengestrømsopgørelse med specifikation af likvide beholdninger Side 5: Noter til resultatopgørelse for indtægter og personalelønninger Side 6-8: Specifikation af omkostninger Resultatopgørelse, side 1 Indtægter, note side 5 Indtægterne år til dato udgør t.kr., hvilket er 654 t.kr. over budget. Stats- og kommunetilskud er 311 t.kr. under budget. Ordinære uddannelser ligger 148 t.kr. over budget; efter- og videreuddannelsen ligger 217 t.kr. under budget; videnskab.dk ligger 65 t.kr. under budget (som er en tidsmæssig forskydning), og endelig ligger tilskud til dækning af husleje 177 t.kr. under budget. 1

12 Indtægter fra salg af varer og tjenester er t.kr. over budget. Deltagerbetaling ligger t.kr. over budget, og kan især henføres til diplomuddannelsen. Øvrige aktiviteter ligger 114 t.kr. over budget. Indtægter fra projekter ligger 611 t.kr. under budget, hvoraf NJC udgør 411 t.kr. (som er en tidsmæssig forskydning). Personalelønninger, note side 5 Personalelønninger år til dato udgør t.kr., hvilket er 789 t.kr. over budget. Løn til VIP (videnskabeligt personale) og TAP (teknisk administrativt personale) ligger 151 t.kr. under budget, mens timelønnede samt undervisere, som betales pr. faktura, ligger 940 t.kr. over budget. Merforbrug af timelønnede samt undervisere, som betales pr. faktura, anses for at være en periodeforskydning. Øvrige driftsudgifter, specifikationer side 6-8 Øvrige driftsudgifter er på t.kr., hvilket er 266 t.kr. under budget. Afskrivninger og finansielle poster, specifikationer side 6-8 Afskrivningerne år til dato er beregnet til t.kr., hvilket er 157 t.kr. over budget. De finansielle poster er 9 t.kr. over budget. Særlige forhold i 2015 Salg af Olof Palmes Allé 11 Der har ikke været afholdt eksterne omkostninger i Omkostninger i forbindelse med arbejde med nyt domicil i Aarhus Omkostninger til Holte Projekt på 2 t.kr. Særlige forhold 2015 i alt Samlet påvirker særlige forhold kvartalsregnskabet med en udgift på 2 t.kr. Renoveringstilskud År til dato er der forbrugt 5 t.kr. af renoveringstilskuddet, hvorefter restsaldo er på t.kr. Balance, side 2-3 De samlede aktiver udgør t.kr. mod budget på t.kr., dvs. et fald på t.kr. Egenkapitalen udgør t.kr., hvilket er 377 t.kr. mindre end budget, som skyldes at resultatet er 37 t.kr. mindre end budget samt en negativ regulering af renteswap på realkreditlånet på 340 t.kr. Soliditetsgraden udgør nu 25,7 %, hvilket er lig med budget, men en forbedring på 1,1 % i forhold til Den samlede kortfristede gæld udgør t.kr., hvilket er et fald på t.kr. i forhold til budget. Likviditetsgraden udgør 94,5 %, hvilket er et fald på 0,5 % i forhold til budget, og et fald på 27,9 % i forhold til Korrigeres 2014-tallet for frikøb af tilbagekøbsret fra Aarhus Kommune på højskolens bygninger i Aarhus, vil likviditetsgraden i 2015 være steget med 10 % i forhold til

13 Gennemsnitlige debitordage er opgjort til 19 dage mod 25 dage i budget. Gennemsnitlige kreditordage er opgjort til 22 dage mod 25 dage i budget. Generelt er opgørelsen behæftet med stor usikkerhed, idet en stor del af omsætningen og lønomkostningerne ikke indgår i beregningen. Pengestrømsopgørelse, side 4 Pengestrømsopgørelsen udviser en negativ pengestrøm fra driftsaktiviteten år til dato på t.kr., hvilket er t.kr. under budget. Investeringer er år til dato på 995 t.kr. mod 473 t.kr. i budget. Den samlede likviditeten er år til dato forringet med t.kr., hvilket er t.kr. under budget. Den samlede likvide beholdning pr. 31. marts 2015 udgør t.kr., hvilket svarer til 61 % af den kortfristede gæld. Tillagt en kreditfacilitet på t.kr., som p.t. ikke er udnyttet, så er den samlede likviditetsreserve fortsat solid. Konklusion Samlet set udgør resultatet år til dato et overskud på 821 t.kr., hvilket er 37 t.kr. under budget. 3

14 Kvartalsregnskab xls DMJX 2015 Marts 1. Januar til 31. Marts Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Resultatopgørelse INDTÆGTER Stats- og kommunetilskud Salg af varer og tjenester Indtægter fra projekter Tilskud i alt INDTÆGTER I ALT Lønomkostninger Løn og pension til fastansatte VIP Løn og pension til fastansatte TAP Timelønnede, lærer, censorer mv Øvrige lønomkostninger Løn vedrørende projekter Undervisere, betalt pr. faktura Lønomkostninger i alt Dækningsbidrag Øvrige driftsudgifter Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser Rejse, ophold og repræsentation Undervisning og AV udstyr IT drift Salgs- og marketingomkostninger Øvrige personaleomkostninger Administrationsomkostninger Husleje mv Bygningsdrift Forsyning Udgifter til projekter Øvrige udgifter Øvrige driftsudgifter i alt EBITDA - Driftsresultat Af- og nedskrivninger i alt EBITA - Resultat før renter og skat Finansielle indtægter i alt Finansielle omkostninger i alt EBT- Ordinært resultat Ekstraordinære poster i alt Årets resultat Finansielle nøgletal Dækningsbidrag 36,5% 30,3% 40,5% 6,2% -4,1% 35,7% 36,5% 37,1% -0,8% -1,4% EBITDA - Driftsresultat 15,0% 1,9% 6,9% 13,1% 8,1% 6,7% 6,5% 5,7% 0,2% 0,9% EBITA - Resultat før renter og skat 10,8% -2,4% 2,8% 13,3% 8,0% 2,1% 2,2% 1,5% -0,1% 0,6% EBT- Ordinært resultat 9,9% -3,5% 1,8% 13,4% 8,1% 1,7% 1,8% 1,2% -0,1% 0,6% Udskrevet : PL :01 1

15 Kvartalsregnskab xls DMJX 2015 Marts 1. Januar til 31. Marts Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Balance AKTIVER Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter Immaterielle anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Indretning af lokaler Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventer Anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Deposita Finansielle anlægsaktiver i alt ANLÆGSAKTIVER I ALT Varebeholdninger Forlaget Ajour bøger Varebeholdninger i alt Tilgodehavender Salg af varer og ydelser Kompensationsmoms UVM Periodiseret tilskud Mediehøjskolen Andre tilgodehavender Forudbetalte omkostninger Tilgodehavender i alt Værdipapirer og likvide beholdninger Værdipapirer, obligationer Likvide beholdninger Værdipapirer/likvide beholdninger i alt OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT Finansielle nøgletal Afkastningsgrad 0,7% 0,7% 0,5% 0,0% 0,2% Udskrevet : PL :01 2

16 Kvartalsregnskab xls DMJX 2015 Marts 1. Januar til 31. Marts Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Balance PASSIVER Egenkapital Selskabskapital Regulering renteswap Overført resultat tidligere år Overført resultat indeværende år Egenkapital i alt Hensættelser Andre hensættelser Hensættelser i alt Langfristet gæld Kreditinstituttter Anden langfristet gæld Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld Kortfristet del af langfristet gæld Bankgæld Løn- og gageafhængig gæld Feriepengeforpligtelse ansatte Leverandører af varer og ydelser Udbetalte tilskud, igangv. projekter Afholdte omkostninger, igangv. projekter Mellemregning med UVM Moms og afgifter Anden gæld Forudbetalte tilskud Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld i alt PASSIVER I ALT Finansielle nøgletal Forrentning af egenkapital 2,7% 2,8% 1,6% -0,1% 1,1% Soliditetsgrad 25,7% 25,7% 24,5% 0,0% 1,1% Likviditetsgrad 94,5% 95,0% 122,4% -0,5% -27,9% Debitordage (6) (8) Kreditordage (3) (3) Udskrevet : PL :01 3

17 Kvartalsregnskab xls DMJX 2015 Marts 1. Januar til 31. Marts Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Pengestrømsopgørelse Driftsresultat Andre hensættelser Varebeholdninger Varedebitorer Kompensationsmoms UVM Andre tilgodehavender Forudbetalte omkostninger Løn og gageafhængige gældsposter Varekreditorer Igangværende tilskudsprojekter Mellemregning UVM Anden gæld Forudbetalte indtægter Pengestrøm fra driftsaktivitet før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter Pengestrøm fra driftsaktivitet Ekstraordinære poster Pengestrøm fra driftsaktivitet Investering i immaterielle anlægsaktiver Investering i materielle anlægsaktiver Investering i finansielle anlægsaktiver Pengestrøm fra investeringsaktivitet Langfristet gæld Kapitalindskud/udlodning af udbytte Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Ændring i likvider/bankgæld Likvider/bankgæld primo Likvider/bankgæld ultimo Likvider/bankgæld består af: Værdipapirer, obligationer Likvide beholdninger Bankgæld Likvider/bankgæld ultimo Udskrevet : PL :01 4

18 Kvartalsregnskab xls DMJX 2015 Marts 1. Januar til 31. Marts Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Noter til resultatopgørelse Stats- og kommunetilskud Faglig basisbevilling Grundbevilling Tilskud til dækning af husleje Bygningstaxameter Taxameter grunduddannelse teori Taxameter grunduddannelse praktik Færdiggørelsestaxameter Fællesudgiftstaxameter Åben uddannelse/diplomuddannelse/jobcentr Internationalisering CJU/Cand Public Særlige midler Videnskab.dk Stats- og kommunetilskud i alt Salg af varer og tjenester Deltagerbetaling Salg af bøger, kopi og print Foredrag/oplæg og konsulentydelser Andre indtægter Salg af varer og tjenester i alt Indtægter fra projekter NJC Indtægter fra overhead/adm. bidrag Indtægter fra projekter Indtægter fra projekter i alt Tilskud Tilskud Offentlig tilskud/fonde Private tilskud/fonde Tilskud i alt Personalelønninger Løn til fastansatte VIP Kontraktsansatte undervisere * Løn til fastansatte TAP Timelønnede, TAP * Løn til timelærere * Løn til censorer * Øvrige lønomkostninger Løn vedrørende projekter Undervisere, betalt pr. faktura * Personalelønninger i alt * timelønnede, lærer, censorer m.m. Udskrevet : PL :01 5

19 Kvartalsregnskab xls DMJX 2015 Marts 1. Januar til 31. Marts Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Specifikation af omkostninger Lønomkostninger honorarlønnede Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser Undervisere, betalt pr. faktura Øvrige tjenesteydelser Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser, n Rejse, ophold og repræsentation Betalte omk MasterCard til OMP Øvrige rejser, intern Ophold, intern Diæter Rejse/ophold kursister DK Rejse/ophold kursister Udland Repræsentation Fællesarr. og eksursioner Rejse, ophold og repræsentation i alt Undervisning og AV udstyr Forlaget AJOUR. forbrug af lag Leje af kopimaskiner Øvrig leje Stipendier m.v Tryk til UV, markedsføring og internt Brug af kopimaskiner Copydan kopiafgift Forsikring inkl. transportfors Bibliotek elektroniske abon Kursusmaterialer (bøger m.v.) Køb af fotoartikler/fotoudstyr Køb af AV-udstyr Køb af radio-udstyr Køb af TV-udstyr Småanskaffelser Kopipapir Matr til bibliotek Køb af bøger til videresalg Udgivelsesomkostninger E-bøger Køb af studiematr f videresalg Undervisningsmaterialer og AV udstyr IT drift Køb af IT-varer til forbrug Køb af IT-tjenesteydelser Øvrige tele- og datalinier Software og licenser IT drift i alt Udskrevet : PL :01 6

20 Kvartalsregnskab xls DMJX 2015 Marts 1. Januar til 31. Marts Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Specifikation af omkostninger Salgs- og marketingomkostninger Grafiker og illustrator Tryk af bøger Markedsføring og annoncering Salgs- og marketingomkostninger i alt Øvrige personaleomkostninger Dækning af kontorhold og tlf AER - tilskud/refusion Efter- og videreuddannelse Telefon - fastnet Telefon - mobil Medarbejderbredbånd Forplejning til interne møder+spisebilletter Kantine/køkkenudstyr Øvrige personaleomkostninger i alt Administrationsomkostninger Advokatsalær Revisorsalær Forsendelse Gebyrudgifter Kontorinventar Kontorartikler Avis tidssk bøger kontorbrug Administrationsomkostninger i alt Husleje mv Husleje faste lejemål Lokaleleje inkl. kollegier Husleje mv i alt Bygningsdrift Rep og vedligehold, bygninger Skatter, kommune Vagttjenester Installationsudgifter Renovation Rengøringsydelser Udvendige arealer m.m Varer t. egen rep./vedlh Rengør.midler og -redskaber Bygningsdrift i alt Forsyning Fjernvarme El Vand Forsyning i alt Udskrevet : PL :01 7

21 Kvartalsregnskab xls DMJX 2015 Marts 1. Januar til 31. Marts Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Specifikation af omkostninger Øvrige udgifter Bruttoomkostninger til projekter Øvrigt materiel og varer Diff/tab anlæg deb kurs i alt Lønsumsafgift på IDV Betaling af overhead og adm.bi Øvrige udgifter i alt Af- og nedskrivninger på aktiver Afskrivning bygninger Afskrivning indretning lejede lokaler Afskrivning undervisningsudstyr Afskrivning andet udstyr Afskrivning immaterielle anlægsaktiver Af- og nedskrivninger i alt Finansielle indtægter Renteindtægter bank Renteindtægter obligationer Kurstab/gev på obligationer Andre renteindtægter Finansielle indtægter i alt Finansielle omkostninger Renteudgifter prioritetsgæld Renteudgifter kassekredit SWAP renteudgifter Amortisering af låneomkostninger Andre renteudgifter Finansielle omkostninger i alt Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære udgifter Ekstraordinære poster i alt Udskrevet : PL :01 8

22 INVESTERINGER 2015 Beløb i kr. Budget 2015 (hele året) Realiseret januar-marts Område Tekst 1104 Kommunikationsuddannelsen Undervisningsudstyr Fotojournalistuddannelsen Undervisningsudstyr Interaktivt Design Undervisningsudstyr Kreativ Kommunikation Undervisningsudstyr Fotografisk Kommunikation Undervisningsudstyr Kommunikation Hjemmeside m.m IT Undervisningsudstyr IT Computere til ansatte IT IT projekter Nyt domicil, Katrinebjerg Nyt domicil, Katrinebjerg Intern service, OPA Inventar, studie- og adgangskort m.m Intern service, Emdrupvej Ombygning, inventar, overvågning m.m Økonomi m.fl. Ressourcestyring I alt Kan opdeles i: Investeringer Renoveringsmidler 210 5

23 Bilag C3: Forecast 2015 marts baseret Drift Årets resultat (inkl. ekstraordinære poster) forventes at ligge på 6,2 mio.kr., hvilket er uændret i forhold til budget. Faldet i indtægter på 11.3 mio.kr. kan især opdeles i 1,3 mio.kr. på 1 % dispositionsbegrænsning (meldt ud af Uddannelses- og Forskningsministeriet den 20. maj 2015), lavere aktivitet på 6,8 mio.kr. på Efter- og Videreuddannelsen samt lavere aktivitet på 3,0 mio.kr. under Forskning, Viden og Innovation. Rektoratet har i juni måned gennemført en driftsoptimering svarende til ca. 3 % af driftsbudgettet på årsbasis. Yderligere gennemføres en nærmere vurdering af match mellem kapacitet og kerne-/støtteopgaver. Den faldende aktivitet samt ovennævnte tiltag betyder, at lønomkostninger forventes at falde med 7,3 mio.kr., samt at øvrige driftsudgifter inkl. afskrivninger forventes at falde med 4,0 mio. kr. I alt forventes løn- og øvrige omkostninger at falde med 11,3 mio.kr. Under ekstraordinære poster er der indarbejdet 2 t.kr. til omkostninger vedrørende arbejde med nyt domicil i Aarhus. Fremtidige omkostninger forventes (især) at blive afholdt af FEAS/DMJX, hvorfor de ikke vil belaste højskolens drift i Væsentlige forhold, der yderligere kan påvirke resultatet for 2015: I positiv retning: Aktivitetsniveau på Efter- og Videreuddannelse Besparelser på øvrige driftsudgifter I negativ retning: Aktivitetsniveau på Efter- og Videreuddannelse Investeringer I budget 2015 er der indarbejdet 7,4 mio.kr. i investeringer, hvoraf 0,2 mio.kr. dækkes af renoveringspuljen. Vi forventer i forecast 2015 et fald i investeringer i 2015 på ca. 1,0 mio.kr., hvorefter investeringsniveau for 2015 er på ca. 6,4 mio.kr. Cash Flow I budget 2015 er likvide beholdninger ultimo 2015 estimeret til 36,9 mio.kr. Vi forventer i forecast 2015, at likvide midler ultimo 2015 er på ca. 37,9 mio.kr. efter indarbejdelse af det lavere investeringsbehov i

24 DMJX DMJX 2015 Resultatopgørelse Regnskab Estimat Forecast Budget Regnskab Index 2014=100 Forskel Forskel t. DKK Q1 Q2-Q Forecast Budget Budget Sidste år INDTÆGTER Stats- og kommunetilskud Salg af varer og tjenester Indtægter fra projekter Tilskud og andre indtægter i alt INDTÆGTER I ALT Lønomkostninger Løn og pension til fastansatte TAP og VIP Timelønnede, lærer, censorer mv Andre lønomkostninger Undervisere, betalt pr. faktura Lønomkostninger i alt Dækningsbidrag Øvrige driftsudgifter Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser Rejse, ophold og repræsentation Undervisning og AV udstyr IT drift Salgs og marketingomkostninger Øvrige personaleomkostninger Administrationsomkostninger Husleje mv Bygningsdrift Forsyning Udgifter til projekter Øvrige udgifter Øvrige driftsudgifter i alt EBITDA - Driftsresultat Af og nedskrivninger i alt EBITA - Resultat før renter og skat Finansielle indtægter i alt Finansielle omkostninger i alt EBT- Ordinært resultat Ekstraordinære poster i alt Årets resultat Finansielle nøgletal Dækningsbidrag 35,7% 35,7% 35,7% 35,7% 35,7% 0,0% -0,1% EBITDA - Driftsresultat 6,7% 8,5% 8,1% 7,7% 7,7% 0,4% 0,4% EBITA - Resultat før renter og skat 2,1% 4,3% 3,7% 3,5% 3,4% 0,2% 0,3% EBT- Ordinært resultat 1,7% 3,9% 3,4% 3,2% 3,0% 0,2% 0,3% Udskrevet den : Side 1