Indholdsfortegnelse. 4. SIF s kerneopgaver 4.1 Forskning 4.2 Myndighedsbetjening 4.3 Undervisning 4.4. Kommunikation

Transkript

1 Strategi

2 Indholdsfortegnelse 1. Vision og Mission 2. Strategiske mål 3. SIFs udfordringer, vilkår og potentialer på folkesundhedsområdet 3.1 Folkesundhedsudviklingen og folkesundhedsvidenskabelig forskning 3.2. SIFs potentialer, vilkår og rammer 4. SIF s kerneopgaver 4.1 Forskning 4.2 Myndighedsbetjening 4.3 Undervisning 4.4. Kommunikation 5. Fagligt fokus og metoder 5.1 Fagligt fokus 5.2 Metoder 6. Nationalt samarbejde 7. Internationalt samarbejde 8. Implementering af SIFs strategi Layout: Maria Lyng, SIF Kommunikation Billeder: Colourbox

3 Forord Med denne strategi for Statens Institut for Folkesundhed for perioden , vil vi vise vores samarbejdspartnere og andre interessenter, hvad vi finder væsentligt i den folkesundhedsvidenskabelige forskning, og hvor vi ser instituttet placeret i det danske folkesundhedslandskab nu og i fremtiden. Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har de senere år gennemgået grundlæggende ændringer både organisatorisk og fagligt. Instituttet er vokset og dets mangeårige tradition inden for den epidemiologiske forskning, er suppleret med nye forskningstilgange. Instituttets forskning rummer både anvendelsesorienteret forskning og grundforskning, og den faglige profil dækker nu flere metoder og flere emner inden for den folkesundhedsvidenskabelige forskning. SIF er blevet et institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, og instituttet indgår i universitetets campusstruktur som Campus København. SIF har samtidig fortsat en klar profil som en national forskningsinstitution, der løser myndighedsbetjeningsopgaver. Det er vores ambition med strategien, at både processen for udarbejdelsen af selve strategien, og den efterfølgende implementering vil bidrage til at udstikke en retning og give en fælles identitet for alle på instituttet. Det tværgående perspektiv har været særligt vigtigt i udarbejdelsen af denne strategi, ligesom samarbejde på tværs af instituttets forskningsretninger prioriteres højt fremadrettet. Denne ambition er vigtig for vores forskning, giver bedst anvendelse af ressourcer, størst faglig udvikling og bidrager til, at SIF er og forbliver en dynamisk og attraktiv arbejdsplads. Med udgangspunkt i vores vision og mission beskriver vi instituttets profil, dets virke, og i hvilken retning vi ønsker, at SIF skal udvikle sig i de kommende år for at kunne følge vores vision om, at vores viden skaber folkesundhed. Morten Grønbæk Direktør Forår 2012

4 2 strategi SIF Vores viden skaber folkesundhed 3 Vision Mission SIF vores VIden skaber folkesundhed SIF forsker i folkesundhed på højeste internationale niveau SIF udarbejder det videnskabelige grundlag for myndigheders beslutninger på folkesundhedsområdet, både nationalt og lokalt SIF underviser og vejleder præ- og postgraduat på højeste niveau SIF er det foretrukne valg ved samarbejde og spørgsmål om folkesundhed SIF er på forkant, opfanger tendenser og identificerer nye udfordringer

5 4 strategi strategiske mål SIF Vores viden skaber folkesundhed 5 SIF vil, med visionen Vores viden skaber folkesundhed og med de fem elementer i missionen som sigte, strategisk fokusere på følgende overordnede mål i de kommende fem år. Mål: SIF s forskning skal være fri, nytænkende og opnå både national og international anerkendelse SIF vil fortsætte med at videreudvikle den klassiske epidemiologiske forskningstradition indenfor såvel emner som metoder. SIF vil tilstræbe en bredde i forskningskapaciteten, således at forskellige tilgange kan bidrage til og kvalificere den samlede forskning. SIF s forskningsresultater skal publiceres som peer-reviewed artikler med publiceringer på årsbasis svarende til gennemsnitlig halvanden artikel pr. forskerårsværk. SIF skal indsamle befolkningsdata af højeste kvalitet, som kan danne grundlag for forskning både indenfor og udenfor instituttet. SIF er repræsenteret med mindst ti foredrag årligt på relevante folkesundhedskonferencer i Danmark. SIF s forskning skal anvendes som videnskabeligt grundlag for myndigheders beslutninger på folkesundhedsområdet Mål: SIF skal fastholde sin position som nationalt folkesundhedsinstitut og gennemføre nationale befolkningsundersøgelser og sundhedsprofiler. Mindst halvdelen af de myndighedsopgaver, som SIF leverer, publiceres som peer-reviewed artikler. SIF s interventionsforskning skal omfatte kommuners behov og interesser for ny viden som et blandt flere kriterier for valg af nye forskningsprojekter.

6 6 strategi SIF Vores viden skaber folkesundhed 7 Mål: SIF s undervisningsopgave skal omfatte et væsentligt bidrag til både præ- og postgraduat uddannelse på folkesundhedsområdet SIF leverer undervisning svarende minimum til 1/3 af den samlede undervisning på bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab på Syddansk Universitet. SIF bidrager med undervisning til minimum to kandidatuddannelser på Syddansk Universitet. SIF vil opprioritere bidrag til universitets postgraduate uddannelser bl.a. med ph.d. kurser og vejledning. Mål: SIF ønsker at være det foretrukne valg, når aktører på folkesundhedsområdet skal udvælge samarbejdspartner omkring forskning i folkesundhed SIF skal øge tilførslen af eksterne fondsmidler og øvrig finansiering til både forskning og myndighedsopgaver, herunder rådgivning og forskningsbaseret samarbejde med kommuner. Alle instituttets forskningsprojekter, der involverer samarbejde med kommuner, regioner eller lignende, skal afrapporteres gennem anvendelsesorienterede forskningsrapporter målrettet kommune eller region. Mål: SIF vil opfange tendenser og identificere og forfølge nye udfordringer på det folkesundheds videnskabelige felt SIF skal prioritere at være med i de væsentlige folkesundhedsfaglige netværk og konferencer i Danmark. SIF vil indgå aktivt i kommissioner og råd på folkesundhedsområdet. SIF skal prioritere repræsentation i relevante internationale netværk, fora og konferencer. SIF vil etablere minimum et nyt forskningstema, som vil have rejst midler til i væsentligt omfang at opbygge forskningsområdet. Mål: SIF s kommunikationsindsats skal være værdiskabende både udadtil og indadtil. SIF øger antallet af abonnenter på Ugens Tal og nyhedsbreve indenfor ulykkesforskning og interventionsforskning med 10 % om året. SIF s forskningsrapporter skal være omtalt i mindst tre andre trykte eller elektroniske medier i forbindelse med offentliggørelsen. SIF etablerer en ny målgruppeorienteret hjemmeside. Intranettet SDU-net skal være det foretrukne redskab på instituttet for videndeling og formidling af interne informationer samt skabe dialog blandt alle medarbejdere.

7 8 strategi SIF Vores viden skaber folkesundhed 9 3. udfordringer, VIlkår og potentialer på folkesundhedsområdet SIF s vision om at skabe folkesundhed kræver, at instituttet prioriterer de temaer, der er væsentlige, og samtidig giver plads til, at forskerne kan udvikle relevante områder ud fra en mere forskningsmæssig interesse. De store folkesundhedsmæssige udfordringer er med til at definere, det der er væsentligt, at vi på instituttet beskæftiger os med. Dette sker under hensyntagen til de vilkår, der nu og i de kommende år præger folkesundhedsområdet. 3.1 Folkesundhedsudviklingen og folkesundhedsvidenskabelig forskning Middellevetiden i Danmark stiger, men vi er stadig bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Det samme gælder en række andre parametre, fx et højt tobaks- og alkoholforbrug i befolkningen, hvor Danmark og Grønland også placerer sig dårligt. Der har i adskillige år været fokus på kost, rygning, alkohol og motions sammenhæng med dødelighed og sygelighed. Rygning er stadig den vigtigste, kendte risikofaktor for hjertekarsygdomme og kræft efterfulgt af alkoholstorforbrug, fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssig kost. Fokus på KRAM-faktorerne er således stadig afgørende og skal fastholdes fremover. Der er dog tilstande, der ikke umiddelbart er stærkt årsagsrelateret til dødelighed, og som ikke nødvendigvis forebygges af hensigtsmæssig adfærd i relation til KRAM-faktorerne. SIF s vurdering af væsentlighed, i den sammenhæng, tager udgangspunkt i forekomsten og udviklingen af tilstanden samt i tilstandens alvor, konsekvenser og omkostninger dels for den enkelte og dels for samfundet. Her er især muskelskeletlidelser og mental sundhed to store folkesundhedsudfordringer, hvor der er afgørende mangel på forskning. Den sociale ulighed i sundhed er stor og på nogle områder stigende. Ressourcestærke borgere i Danmark lever generelt længere og står for størstedelen af den stigning, der trods alt er i middellevetiden, mens den samme stigning i middellevetiden ikke ses blandt ressourcesvage borgere. Forskning i udsatte gruppers sundhedsadfærd og sygelighed skal derfor prioriteres. Efter strukturreformen er den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse i vid udstrækning blevet kommunernes og regionernes ansvar. Det betyder, at der nu og i de kommende år, er brug for nye løsninger, nye kompetencer og ny viden om, hvordan disse aktører løser denne opgave. 3.2 SIF s potentialer, vilkår og rammer Efter fusionen med Syddansk Universitet har SIF bevaret sin status som et nationalt folkesundhedsinstitut. SIF har, både i kraft af sin lange historie

8 10 strategi SIF Vores viden skaber folkesundhed 11 som nationalt sektorforskningsinstitut og i kraft af sin nye rolle som universitetsinstitut, et særligt potentiale. Et nationalt folkesundhedsinstitut SIF er en anerkendt aktør og samarbejdspartner inden for det folkesundhedsvidenskabelige felt, og har som sektorforskningsinstitut en mangeårig tradition for samarbejde med mange forskellige aktører på folkesundhedsområdet. Vi har som institut opbygget en bred viden og kompetence inden for forskningens anvendelse, prioritering og potentialer. SIF har mere end 25 års erfaring med at udføre befolkningsundersøgelser både Danmark og Grønland. SIF har med fem års intervaller gennemført Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne (SUSY) blandt den voksne danske befolkning, og forskningsmaterialet er et anerkendt og bredt anvendeligt værktøj for mange aktører på folkesundhedsområdet. Den seneste Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY-2010) er indlejret i en større undersøgelse, Den Nationale Sundhedsprofil. De Nationale Sundhedsprofiler (2010, 2013, 2017) er eksempler på instituttets nationale opgave, hvor de enkelte regioner indsamler data for de pågældende kommuner, og SIF forarbejder data og formidler resultaterne for Sundhedsstyrelsen. SIF har tilvejebragt en stor del af den dokumentation, der ligger til grund for det grønlandske folkesundhedsprogram, og instituttet vil i Center for Sundhedsforskning i Grønland fortsat prioritere forskningen i den grønlandske befolknings sundhed og sundhedsindsatser i Grønland. Den epidemiologiske forskning har generelt i Danmark et fortrin grundet vores registeradgang. SIF har adgang til og stor erfaring med at udnytte danske sundheds- og sygdomsregistre til at forske i sundhedsrelevante problemstillinger. Instituttet huser flere sygdomsregistre som Cerebral Parese-, Ulykkes- og Dansk Hjerte- og Scleroseregister, og SIF udfører surveys som Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) samt kohorter som SUSY og Ungeshverdag.dk. Endvidere har instituttet KRAM-databasen fra den nationale KRAMundersøgelse herunder et biologisk datamateriale fra deltagere. Siden 2007 har SIF arbejdet systematisk med forebyggelse og sundhedsfremme - i første omgang i forbindelse med den nationale KRAM-undersøg-else. Med afsæt i erfaringerne fra denne undersøgelse og forskningen i øvrigt har SIF de senere år gjort sig gældende inden for interventionsforskning i forebyggelse og sundhedsfremme blandt andet i kraft af opbygningen af Center for Interventionsforskning (det tidligere TrygFondens Forebyggelses-center), som rummer et unikt forskningssamarbejde med en lang række af landets kommuner. Campus København Som Campus København, har SIF i relation til sin geografiske placering i SDU s campusstruktur, en profil som universitetets ansigt udadtil i hovedstaden. Desuden har universitetet med Campus København en platform for forskning og undervisning, som i de kommende år vil videreudvikles. I sin nye rolle som universitetsinstitut har SIF fået nye muligheder for at udvikle sig som undervisningsinstitution med undervisning både ved campus i Odense og København. Undervisningen vil tage afsæt i instituttets grundforskning og anvendelsesorienterede forskning, hvor vi kan bidrage med en unik viden og en bred kompetence inden for det folkesundhedsvidenskabelige felt. SIF har i kraft af sin tilknytning til Syddansk Universitet, og de øvrige institutter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, kollegaer på universitetet, der forsker i emner tæt relateret til SIF s forskning. SIF anser samarbejde på tværs af institutterne som en naturlig styrkelse af instituttets aktiviteter, og også en styrkelse af det samlede fakultets strategi på folkesundhedsområdet. Der er allerede etableret samarbejde inden for interventionsforskning (Institut for Idræt og Biomekanik), den kliniske epidemiologi (Klinisk Institut), epidemiologisk forskning og sundhedsøkonomi (Institut for Sundhedstjenesteforskning), og SIF forventer i de kommende år flere projekter på tværs af institutterne på SDU. Vilkår og rammer Instituttets status som nationalt folkesundhedsinstitut er reguleret i en rammeaftale mellem Syddansk Universitet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Rammeaftalen, som årligt reguleres af finansloven, fastlægger de faglige områder, hvorpå instituttet er forpligtet til at opretholde et fagligt beredskab og løse konkrete myndighedsbetjeningsopgaver. Mere end 4/5 af instituttets økonomi baserer sig på ekstern finansiering med midler fra fx forskningsrådsbevillinger og fra private fonde eller organisationer. SIF har derfor en væsentlig opgave i at rejse penge til forskning, ligesom flere ressourcer og udvidelse af forskningsfelter primært skabes via eksterne finansieringskilder. Specielt har instituttet modtaget store bevillinger fra TrygFonden, Kræftens Bekæmpelse og Nordea-fonden. SIF har i alt 112 ansatte omregnet i årsværk. Heraf er det videnskabelige personale på 89 forskere og 20 studerende samt 18 ansatte i administrative funktioner. Den faglige forskningskapacitet er karakteriseret af en stor bredde både inden for uddannelsesmæssig baggrund og interesser. Det naturvidenskabelige lige såvel som det samfundsvidenskabelige felt er bredt repræsenteret, og de forskellige forskningsmæssige profiler skaber metodemæssigt et solidt fundament for forskningen. Organisatorisk er SIF opdelt i fire forskningsprogrammer. Forskningsprogrammerne afspejler områder, hvor der er store folkesundhedsmæssige udfordringer og for instituttet store forskningspotentialer, og SIF har fokus på at metodemæssige kompetencer, viden og data kobles på tværs.

9 12 strategi SIF Vores viden skaber folkesundhed 13 De fire forskningsprogrammer på SIF: 1. Børn og unges sundhed og trivsel 2. Voksnes sundhedsadfærd og helbred 3. Sundhedsfremme og forebyggelse 4. Sundhed og sygelighed i Danmark SIF har en vedtægtsbestemt SIF-styrelse. I SIF-styrelsen indgår nøgleaktører inden for SIF s forskningsfelt med repræsentanter både fra forskningsverdenen, nationale myndigheder og fra det kommunale og regionale område. SIF-styrelsen rådgiver instituttet både fagligt og strategisk. 4. SIF s kerneopgaver

10 14 strategi SIF Vores viden skaber folkesundhed 15 SIF s indsats for at skabe folkesundhed tager afsæt i fire kerneopgaver: Forskning Myndighedsbetjening Undervisning Kommunikation 4.1 Forskning SIF har en ambition om at være førende i den folkesundhedsvidenskabelige forskning med en fremtrædende ekspertise inden for såvel anvendt forskning som grundforskning. SIF s forskning både nu og fremover tager udgangspunkt i følgende forskningsretninger: Interventionsstudier SIF ønsker at få en fremtrædende rolle inden for interventionsforskning, der har fokus på at fremme folkesundheden gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser og politikker. Den folkesundhedsvidenskabelige interventionsforskning har haft trange kår i Danmark. Der findes langt fra tilstrækkelig viden om, hvilke interventioner der virker og under hvilke betingelser. I forbindelse med strukturreformen, og også med KRAM-undersøgelsen, er forskning i folkesundhedsinterventioner blevet aktualiseret. På dette område er samarbejde mellem forskning og praksis en vigtig platform, og SIF vil med Center for Interventionsforskning i de kommende år markere sig i den folkesundhedsvidenskabelige interventionsforskning i tæt samarbejde med kommunale aktører. Forskning i implementeringsprocesser er her et vigtigt element og supplement til effektmåling af sundhedsfremmende indsatser. Den årsagssøgende epidemiologi Den årsagssøgende epidemiologi har været, og vil fortsat være, en grundlæggende videnskabelig disciplin på SIF, og forskning i årsagssammenhænge er grundlaget for vores viden på folkesundhedsområdet. Epidemiologi benyttes i instituttets forskningsprogrammer til afdækning af forekomst og fordeling af sundhedsadfærd såvel som sygdomme, til analyse af betydningen af risikofaktorer for udviklingen af sygdom og til kvantificering af effekten af interventioner. Sociale variationer SIF har igennem årene studeret forekomsten af sygdomme, helbred og sundhedsadfærd i den danske befolkning, og forskning i sociale variationer anvendes i alle instituttets forskningsprogrammer. SIF arbejder også med forskning i geografiske variationer og variationer i forhold til familieforhold, socioøkonomisk og etnisk baggrund samt forståelse af sociale processer, som former folkesundheden. Afdækning af sociale variationer kan i kobling til den årsagssøgende epidemiologi bidrage til at identificere de indsatsområder, som kan medvirke til at udligne den sociale ulighed i sundhed. Befolkningsundersøgelser SIF har en meget lang tradition for at udføre befolkningsundersøgelser. Denne forskning giver en central viden om befolkningens sundhedstilstand og sundhedsadfærd, som kan anvendes inden for såvel planlægning og prioritering af sundhedsarbejdet som til forskning og analyser, der kan bidrage til at forbedre folkesundheden. I befolkningsundersøgelser indgår overvejelser om, hvordan undersøgelser gennemføres, herunder udvikling af spørgeskemaer og undersøgelsesmetoder også til særlige grupper som fx mindre børn. 4.2 Myndighedsbetjening SIF myndighedsbetjener Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen med afsæt i nævnte rammeaftale, og instituttet løser lignende opgaver for andre offentlige myndigheder. Herunder andre ministerier, kommuner og regioner samt for patientforeninger og andre organisationer, såfremt der medfølger bevilling til at løse opgaven. Disse opgaver kan omfatte rekvirerede kortlægninger, evalueringer eller andre udredningsopgaver. Myndighedsbetjeningen er baseret på forskning, og SIF ønsker i endnu højere grad end tidligere at skabe synergi mellem instituttets samlede forskning og myndighedsopgaver. SIF leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening på højeste niveau, som er kvalitetssikret, meriterende for de enkelte forskere, og som bidrager til at fremme SIF s overordnede forskningsprofil inden for alle fire kernekompetencer. Myndighedsopgaven inspireres af Danske Universiteters Hvidbog fra 2009, der har etableret en vigtig ramme for forskningsbaseret myndighedsbetjening i Danmark. SIF har overblik over og indsigt i væsentlige folkesundhedsudfordringer i Danmark. Det betyder, at SIF kan gøre rede for årsager, udbredelse, udvikling over tid, konsekvenser for folkesundheden og mulige interventioner i relation til risikofaktorer og sygdomme, der er væsentlige på folkesundhedsområdet. Arbejdet resulterer i rapporter, statusartikler, reviews, kortfristede svar og data. Det er nødvendigt, at der på instituttet sikres et fast forankret beredskab, så der kan responderes på myndigheders behov for data og analyser på en effektiv måde og af høj kvalitet. Der skal være en tydelig adskillelse mellem den forskningsbaserede vurdering i myndighedsbetjeningen og den senere beslutningsproces, som er placeret hos politikere og myndigheder. Dette armslængdeprincip er helt centralt i SIF s myndighedsbetjening. Desuden er SIF optaget af, at rekvirerede

11 16 strategi datasæt anvendes i henhold til aftalte rammer for at sikre den forskningsmæssige kvalitet, og at data ikke misbruges. Ligeledes er det vigtigt for SIF, at sikre instituttets ret til at publicere på baggrund af forskningsmaterialet. 4.3 Undervisning SIF har en lang tradition for at vejlede ph.d.-studerende og for at afholde ph.d.-kurser, ligesom der er gennemført undervisningsopgaver i mange forskellige sammenhænge. Som universitetsinstitut har SIF udvidet og prioriteret sin undervisningsopgave til at omfatte vejledning og undervisning af studerende på bachelor- og kandidatniveau ved Syddansk Universitet, hvor instituttets primære undervisningsindsats fremover vil have hjemme. Med overdragelse af 1/3 af modulerne og en plads i studieledelsen på bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab, vil dette i de kommende år have høj prioritet. Det er ambitionen, at SIF s undervisning skal bidrage til at højne det faglige niveau inden for både forskning og praksis på folkesundhedsområdet. Undervisningen skal være med til at styrke professionaliseringen og kompetenceudviklingen inden for folkesundhedsarbejdet. I kraft af SIF s forskningsmæssige profil har vi særlige forudsætninger for at gøre dette på en måde, der er både anvendelsesorienteret og videnskabeligt velfunderet. SIF Vores viden skaber folkesundhed Kommunikation Hovedformålet med SIF s kommunikation er at bidrage til det overordnede mål, at instituttets viden skal skabe folkesundhed, og her er det afgørende at synliggøre SIF s viden nationalt og internationalt. Kommunikationen skal afspejle forskningens kvalitet og troværdighed, og de fire overordnede kommunikationsindsatser er formidlingen af forskningen, dialog med interessenter, SIF s identitet og positionering samt den interne kommunikation. Kommunikation er en vigtig støttefunktion for instituttets øvrige kerneopgaver. Alle lag i organisationen skal beskæftige sig med bevidste valg af kommunikationsveje og -måder i forhold til forskellige målgrupper, uanset om det handler om kontakt til samarbejdspartnere, myndigheder, forskere, studerende eller formidling til den brede befolkning. Kommunikationsindsatsen skal styrke instituttets identitet og synlighed i den brede befolkning og blandt sundhedsaktører og understøtte en løbende dialog med eksterne parter om forskningen og dens resultater og om nye tendenser omkring folkesundhed. SIF s forskning formidles fx i peer-reviewed tidsskrifter og i anvendelsesorienterede rapporter, nyhedsbreve som Ugens Tal om folkesundhed og instituttet vil prioritere at etablere en ny målgruppeorienteret hjemmeside. SIF ønsker at være med til at uddanne fremtidige akademikere inden for folkesundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, medicin og beslægtede bachelor- og kandidatuddannelser samt ph.d.-studerende. Desuden ønsker SIF at bidrage til at styrke kompetenceudviklingen i de akademiske faggrupper, der arbejder med folkesundhed på praktisk og administrativt niveau gennem undervisning på master- og efteruddannelser. Undervisningsindsatsen på SIF skal vokse og vil også tage udgangspunkt i SIF s forskningsmæssige særkender og kompetencer. SIF s undervisningsprofil skal være karakteriseret ved at dække det folkesundhedsvidenskabelige felt bredt. SIF s udvidede undervisningsengagement på uddannelser ved SDU vil medvirke til, at instituttet får en større tilknytning til universitetet både i Odense og Esbjerg, ligesom medarbejderne får en øget mulighed for at opbygge kompetencer i formidling af egen og andres forskning.

12 18 strategi fagligt fokus og metoder SIF Vores viden skaber folkesundhed 19 SIF har som universitetsinstitut en forpligtelse til at lave grundforskning, herunder udvikling af begreber og metoder til forskning i folkesundhed. SIF har fagligt fokus inden for en række prioriterede forskningstemaer: Befolkningens sundhedstilstand og specifikke sygdomme, dødelighed og middellevetid, risikofaktorer og sundhedsadfærd, forebyggelse og sundhedsfremme, social ulighed i sundhed og sociale relationer og sundhed. En af SIF s kernekompetencer er som nævnt epidemiologisk forskning, og instituttet har en ambition om at styrke den samlede forskning på instituttet ved at kombinere den klassiske risikofaktorepidemiologi med andre forskningsmetoder i forståelsen af folkesundheden. Der er betydeligt mindre viden om og færre ressourcer til andre former for forskning, som fx bidrager til undersøgelser om årsag til årsager, det vil sige faktorer af betydning for sundhedsadfærd, herunder kontekstuelle faktorers betydning. Fagdiscipliner som sociologi, antropologi og psykologi bidrager til en bredere forståelse af befolkningens sundhedsadfærd og kontekstuelle forholds betydning for indsatsers vilkår og effekt både teoretisk og metodisk. 5.1 Fagligt fokus Forekomst af sygdom og viden om befolkningens sundhedsadfærd En lang række forskningsopgaver tager udgangspunkt i beskrivelser af forekomst af sundhedsadfærd og sygdom i nationale sundhedsprofiler. SIF har ansvaret for de nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser, og instituttet vil også de kommende år prioritere forskning inden for sundhed- og sygelighed blandt befolkningen i Danmark højt. Undersøgelser i sundhed- og sygelighed blandt den grønlandske befolkning er ligeledes prioriteret. SIF har i en årrække forsket i risikofaktorers betydning for folkesundheden. SIF har specielt en stærk position inden for forskning i alkohol og fysisk aktivitet, ligesom rygning er et prioriteret forskningsfelt, her specielt forskning i rygeadfærd og rygeophør. SIF vil løbende være en aktiv medspiller til at identificere nye forskningsområder af betydning for folkesundheden, og bidrage til at udvikle både et begrebsligt grundlag samt forskningsmetoder inden for forskningsfelter som mental sundhed og muskelskeletsygdomme. Sociale faktorers betydning for folkesundheden Store dele af SIF s forskning sætter fokus på sociale faktorers betydning for folkesundheden, en forskningstradition som internationalt betegnes social determinants of health. De processer i samfundslivet, arbejdslivet, familielivet og andre steder, som former folkesundheden, er komplicerede. Det er SIF s ambition at være i frontlinjen med hensyn til at definere de centrale begreber og metoder i dette analysearbejde.

13 20 strategi SIF Vores viden skaber folkesundhed 21 SIF har mangeårig erfaring med at beskrive befolkningens sundhedstilstand i relation til sociale baggrundsfaktorer. SIF ønsker at fastholde og udbygge sin forskning i sociale variationer gennem en fortsat udvikling af tre metodiske tilgange: Udvikling og validering af de anvendte målemetoder, gentænke de klassiske, sociale baggrundsfaktorer såsom familieform, socioøkonomisk position og etnisk baggrund samt fortsat at udvikle den socialepidemiologiske metode. Gennem brug af kvalitative metoder mere generelt er det muligt at få indsigt i de processer, hvorigennem sociale forhold influerer på menneskers sundhed og sundhedsadfærd og desuden i den subjektive betydning af sundhed blandt forskellige sociale grupper. Registerforskning og forståelse af konsekvenser af sygdom SIF vil også fremover beskrive, analysere og besvare spørgsmål vedrørende udbredelse, udvikling over tid og konsekvenser af såvel sundhedsadfærd som sygdomme i befolkningen. Instituttet har opbygget en kompetence inden for registerforskning, som giver unik mulighed for at anvende både egne og andre registerdata som kilder til at beskrive sygdommes opståen og konsekvenser over tid. SIF har udført registerbaseret forskning i risiko faktorer som ulykker, vold og seksuelle overgreb igennem mange år, og instituttet har derfor en særlig position og viden på området, som vi ønsker at fastholde. Dødelighed og middellevetid SIF har siden 1980erne forsket i dødelighed og middellevetid, og instituttets forskning inden for befolkningens dødelighed har dannet grundlaget for, at man er begyndt at se på middellevetiden i Danmark. Dette har givet SIF en strategisk position på området nationalt, og instituttet ønsker at udbygge denne forskning og opnå en førende position inden for forskning i dødelighed og middellevetid. Forskning i grundlag for og interventioners effekt I SIF s interventionsforskning arbejder vi med at eksplicitere de teoretiske antagelser og hypoteser, der ligger til grund for de enkelte interventioner. Vi arbejder teoribaseret i vore interventioner og ønsker derudover at raffinere og videreudvikle begreber og teorier, der øger vores mulighed for at forstå forskellige former for sundhedsadfærd og grundlaget for udvikling af sundhedsfremmende interventioner. Vi lægger os ikke fast på en specifik, teoretisk forståelse eller model, men vi holder os ajour med de teoretiske udviklinger, der foregår i såvel lægevidenskaben, folkesundhedsvidenskaben som i samfundsvidenskaberne. Implementeringsprocesser SIF gennemfører stadigt flere interventionsundersøgelser, hvor vi måler effekten af sundhedsfremmende indsatser. Interventioner har ofte det problem, at de ikke gennemføres som planlagt, og at store dele af målgruppen deltager halvhjertet eller falder helt fra. Derfor er det væsentligt at vide mere om selve implementeringen af en sundhedsfremmende intervention. Instituttet har kapacitet til og en ambition om at blive førende i analyse og forståelse af implementeringsprocesser. Sundhedsøkonomi Med SIF s indgående kendskab til registerdata, adgang til unikke spørge skemadata og et stigende fokus på interventionsforskning, vil sundhedsøkonomiske analyser være en naturlig del af SIF s faglige fokus. Sundhedsøkonomiske evalueringer af interventioner kan fungere som prioriteringsredskab af sundhedsfremmende indsatser, og sundhedsøkonomiske analyser af omkostninger ved risikofaktorer eller sygdomme kan fungere som en del af vurdering af konsekvenserne ved folkesygdomme. SIF ønsker at udnytte denne kapacitet og mulighed for at udføre sundhedsøkonomiske analyser af folkesundheden. 5.2 Metoder Det er en kernekompetence på SIF at gennemføre empiriske undersøgelser med forskellige designs og datakilder. Det er SIF s ambition at bidrage til metodeudvikling i undersøgelsesdesign og at producere publikationer, der formidler metodemæssige forhold. Nye teknikker for dataindsamling opdyrkes for at imødekomme et støt faldende respondentgrundlag og sikre fremtidige befolkningsundersøgelser. SIF har kompetence inden for validering af spørgeskemabesvarelser og registeroplysninger, som er en selvstændig forskningstradition, som SIF prioriterer højt fortsat at udvikle. På SIF anvendes en lang række forskellige studiedesigns afhængigt af det konkrete forskningsspørgsmål, og de mest anvendte empiriske undersøgelsesdesigns på SIF er beskrevet i tekstboksen på næste side.

14 22 strategi Undersøgelsesdesigns på SIF Befolkningsundersøgelser / tværsnitsundersøgelser SIF gennemfører tværsnitsundersøgelser af børn, unge og voksnes sundhed, anvendt i fx Sundhed- og Sygelighedsundersøgelser (SUSY) og Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) Longitudinelle undersøgelser SIF huser en række store kohorter på såvel voksen- (fx DANCOS) som på børneområdet (fx Unges hverdag), og instituttet samarbejder med en række af landets største befolkningsundersøgelser, som fx Østerbroundersøgelsen og Kost, Kræft og Helbred. Registerstudier Registerforskning i form af kendskab til, brug af og kobling til offentligeregistre som en særlig epidemiologisk disciplin, er et af SIF s særkender. Registerdriften omfatter opdatering, validering af diagnoser, identifikation af personer og sygdomstilfælde og sammenkobling med andre relevante registre. Kvantitative effektstudier af interventioner Hovedfokus i de interventionsstudier, der udføres på SIF, er den randomiserede undersøgelse, der tager udgangspunkt i de af lægevidenskaben udviklede teknikker til at nå den højeste evidens for effekt af et givet tiltag. Kvalitative processtudier af implementering SIF har i sin forskning et stærkt fokus på betydningen af implementeringsprocesser i interventionsstudier. I denne forskning og i den kvalitative interventionsforskning i øvrigt, trækker forskningen bl.a. på etnografiske metoder, hvor interviews kombineres med (deltager)observation. Mixed Methods SIF vil styrke instituttets kompetencer inden for kombination af forskellige metodologiske tilgange, hvor kvantitative og kvalitative dataindsamlings- og analysemetoder i forskningen kombineres. Spatiale studier Flere af SIF s forskere benytter nye metoder til at beskrive den rumlige fordeling af sundhedsfremmende faktorer (fx grønne områder, adgangen til butikker med sunde fødevarer). Det giver nye muligheder for indsigt i faktorer, der former befolkningens sundhed.

15 24 strategi SIF Vores viden skaber folkesundhed SIF samarbejder med relevante forskningsgrupper i Danmark, og instituttet ønsker også fremadrettet at prioritere samarbejdet med eksterne partnere højt samt fortsat udbygge forsknings- og undervisningssamarbejdet med vores søsterinstitutter på SDU. Forskningssamarbejderne tager udgangspunkt i tre former for faglig udveksling. For det første samarbejder SIF med andre forskergrupper om konkrete forskningsprojekter med fælles data og/eller fælles forskningsproblemstillinger. For det andet indgår SIF i en række forskningsmæssige samarbejdsrelationer med fokus på vidensdeling, faglig sparring og udveksling. For det tredje udveksler SIF ph.d.-studerende og forskere med andre forskningsmiljøer. Hertil kommer forsker praksissamarbejde, hvor SIF bidrager med forskningsdelen, NATIonalt mens samarbejdspartneren bidrager med empirien og praksisdelen. Det er tilfældet i samarbejder med kommuner, skoler eller lignende om interventions- eller implementeringsforskning. SIF s samarbejde ambition om at påvirke folkesundheden, at danne grundlag for beslutninger og at være foretrukken samarbejdspartner afføder samtidig en række andre typer samarbejde og samarbejdspartnere. SIF har i den sammenhæng særligt fokus på de nationale myndigheder og aktører på kommunalt, regionalt og statsligt niveau, herunder patientforeninger og andre organisationer. For disse gælder, at de både er aftagere af den viden, SIF producerer, og rekvirenter af opgaver. SIF indgår desuden i samarbejder om fx kortlægninger, evalueringer og andre typer af udredninger samt formidlingsopgaver. Det er af afgørende betydning for alt samarbejde, at SIF har ret og pligt til at offentliggøre resultaterne, og at disse kan anvendes til den øvrige forskning på instituttet. Sædvanligvis reguleres dette ved at indarbejde det i samarbejdsaftaler. SIF samarbejder med relevante forskningsgrupper i Danmark, og instituttet ønsker også fremadrettet at prioritere samarbejdet med eksterne partnere højt samt fortsat udbygge forsknings- og undervisningssamarbejdet med vores søsterinstitutter på SDU. Forskningssamarbejderne tager udgangspunkt i tre former for faglig udveksling. For det første samarbejder SIF med andre forskergrupper om konkrete forskningsprojekter med fælles data og/eller fælles forskningsproblemstillinger. For det andet indgår SIF i en række forskningsmæssige samarbejdsrelationer med fokus på vidensdeling, faglig sparring og udveksling. For det tredje udveksler SIF ph.d.-studerende og forskere med andre forskningsmiljøer. Hertil kommer forsker praksissamarbejde, hvor SIF bidrager med forskningsdelen, mens samarbejdspartneren bidrager med empirien og praksisdelen. Det er tilfældet i samarbejder med kommuner, skoler eller lignende om interventions- eller implementeringsforskning. SIF s ambition om at påvirke folkesundheden, at danne grundlag for beslutninger og at være foretrukken samarbejdspartner afføder samtidig en række andre typer samarbejde og samarbejdspartnere. SIF har i den sammenhæng særligt fokus på de nationale myndigheder og aktører på kommunalt, regionalt og statsligt niveau, herunder patientforeninger og andre organisationer. For disse gælder, at de både er aftagere af den viden, SIF producerer, og rekvirenter af opgaver. SIF indgår desuden i samarbejder om fx kortlægninger, evalueringer og andre typer af udredninger samt formidlingsopgaver. Det er af afgørende betydning for alt samarbejde, at SIF har ret og pligt til at offentliggøre resultaterne, og at disse kan anvendes til den øvrige forskning på instituttet. Sædvanligvis reguleres dette ved at indarbejde det i samarbejdsaftaler.

16 26 strategi InternatIonalt samarbejde SIF Vores viden skaber folkesundhed 27 SIF samarbejder med internationale forskere, forskningsgrupper og organisationer og instituttet ønsker i fremtiden at opprioritere det internationale samarbejde på en række punkter. Det skal i videst muligt omfang sikres, at ph.d.-studerende får et kortere eller længere ophold på en udenlandsk forskningsinstitution i deres uddannelsesforløb og i den forbindelse samarbejde med og inspiration fra udenlandske forskere og forskningsgrupper. SIF ønsker desuden at støtte muligheden for, at også mere erfarne forskere får mulighed for at tage udenlandsophold i forbindelse med internationalt forskningssamarbejde. SIF vil satse på at kunne tiltrække og modtage ph.d.-studerende og forskere fra det internationale forskningsmiljø som gæstestuderende i kortere eller længere perioder. Instituttet vil prioritere internationalt samarbejde indenfor aktuelle og kommende forskningsprojekter, bl.a. ved at invitere internationale samarbejdspartnere til at indgå i forskningsprojekter eller baggrundsgrupper, ved at invitere internationale kræfter til at holde oplæg og kurser på instituttet og ved at søge artikelsamarbejde med ledende internationale forskere på relevante områder. SIF vil desuden tilstræbe en øget deltagelse i internationale projekter samt sikre en bedre intern vidensdeling i forbindelse med eksisterende internationalt samarbejde, hvori instituttet indgår.

17 28 strategi Implementering af strategien SIF Vores viden skaber folkesundhed 29 Der vil blive arbejdet med implementering af SIF s strategi på flere niveauer på instituttet. Medarbejdere og ledelse har sideløbende med udarbejdelsen af strategien sammen konkretiseret udvalgte delelementer i strategien, som vi finder vigtige for, at vi kan lykkes med vores mission. Der er således, i en intern kontekst, udarbejdet en uddybende beskrivelse og tværgående mål i forhold til instituttets fire kerneopgaver Forskning, Myndighedsbetjening, Undervisning og Kommunikation, og derudover er der opsat interne mål for SIF som en attraktiv arbejdsplads og for Effektiv administrativ opgaveløsning på tværs af faggrupper på SIF. Implementeringen vil desuden omfatte udarbejdelse af programstrategier i de fire forskningsprogrammer, som vil tage udgangspunkt i instituttets strategi og formulere nogle mere specifikke interne mål for det enkelte forskningsprogram, hvor også det tværgående fokus tages ind. Strategiens overordnede mål, samt de mål der opstilles i forskningsprogrammerne og de tværgående interne mål, vil blive monitoreret på baggrund af en samlet plan for implementering og opfølgning.