KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster"

Transkript

1 KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster Foto: Samsø ved Vesborg Fyr

2 KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster Udgivet af: Udarbejdet af: Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Kystdirektoratet August 2011

3 Indhold Forord 4 Indledning 5 Kysterne - høj brugsværdi og værdifuld naturressource 5 Rammerne for kystbeskyttelse 7 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark 11 En national tilgang 11 Strategiens målsætninger 14 Den gode kystbeskyttelse - en helhedsløsning 15 Flere fælles projekter for større strækninger 18 Bedre tilpasning af individuelle kystbeskyttelser 20 Kystbeskyttelse i rette tid 21 Forbedret planlægning og samarbejde 23 Udvikling og forskning 26 Gennemførte initiativer 27 Projekt Danmarks Indre kyster 27 Tilskudspuljer 29 Fokus på kysterne 30

4 4 Forord Forord Jesper Holt Jensen Direktør Danmark er et kystland med km kyster og over 70 beboede øer - ingen borgere har mere end 50 km til kysten. Den danske kystnatur er enestående. Kysterne er værdifulde for befolkningen, kystgrundejerne, turisterne og erhvervslivet. Kysterne er i fokus for mange aktiviteter og benyttes året rundt til en bred vifte af formål. Det er væsentligt, at kysterne også i fremtiden kan rumme de mange og forskelligartede interesser. For at sikre og fastholde de kystnære bebyggelser og menneskeskabte værdier på kysterne, er der gennem årene bygget velfungerende og tilpasset kystbeskyttelse. Der er imidlertid også bygget kystbeskyttelse, som er uvirksom eller overflødig, som griber unødigt ind i naturens frie dynamik, gør kysterne ufremkommelige og efterlader et uskønt indtryk. De naturlige og uberørte kyster er flere steder under pres, og årtiers erfaring viser, at ønsket om yderligere udnyttelse af kysterne vil fortsætte. Klimaændringerne i form af højere vandstande og kraftigere storme vil øge havets nedbrydende virkning og sætte de menneskelige aktiviteter langs kysterne under pres. Klimaændringerne vil øge udfordringen for den nuværende kystnære anvendelse og præge den fremtidige udvikling på kysterne. En national kystbeskyttelsesstrategi sætter Danmarks kyster i fokus og stiler mod en koordineret, langsigtet og overordnet tilgang til forvaltning af kysterne i Danmark generelt og til kystbeskyttelse i særdeleshed. En strategi for kystbeskyttelse vil være med til at skabe en mere koordineret udvikling på kysterne, som er nødvendig for at sikre en bæredygtig anvendelse af kysterne i fremtiden. Strategien er sammen med fornuftig planlægning og vurdering af kystbeskyttelsesindsatsen vejen hen imod smukkere kyster i Danmark. God læselyst!

5 Indledning 5 Indledning De danske kyster er værdifulde for samfundet og har en høj natur- og landskabsmæssig værdi, som er kendetegnet ved en varieret natur. Kysterne - høj brugsværdi og værdifuld naturressource De uberørte kyster er noget af det eneste oprindelige natur, der er tilbage i Danmark, og kysterne udgør derfor en naturressource af særlig høj værdi. For at bevare kysterne er det vigtigt i videst muligt omfang at fastholde det, som skaber dem - den naturlige dynamik. Det stigende samfundsmæssige ønske om miljøvenlige transportformer såsom skibstransport kræver fortsatte investeringer i udvidelse og nyanlæg af havne. Erhvervslivet har behov for kystnære placeringer til tekniske anlæg såsom vindmølleparker og energianlæg. Kystnær bebyggelse til boligformål og erhverv er attraktiv, turisterhvervet og rekreative interesser har behov for sommerhuse, campingpladser, lystbådehavne, strandparker og især infrastruktur, som gør kysterne tilgængelige. Det er en national interesse at bevare de natur- og landskabsmæssige værdier ved kysterne. Flere af de danske kyster rummer endog naturværdier af international interesse. Alle disse interesser kræver koordinering, samarbejde og planlægning, så fremtidig udvikling kan lykkes i en helhed. Den jyske vestkyst - et eksempel hvor kystbeskyttelse er nødvendig Hunderup Luftfoto, Hjørring

6 6 Indledning Kysterne er under konstant forandring. Under storm og højvande kan bølgerne erodere i strand og skrænt og trække sand og andet materiale ud i havet. Her tabes noget, mens andet føres med strømmen langs kysten for at ende på kysten igen - dog typisk et andet sted. Land nedbrydes et sted, og nyt land opstår et andet sted. Den naturlige udvikling kan imidlertid komme i et modsætningsforhold til de menneskelige aktiviteter, der foregår langs kysten. Erosionen nedbryder dele af kysten og fjerner dermed land eller gør det vanskeligt at opretholde kystnær bebyggelse. Stormfloder oversvømmer lavtliggende landområder, og på kyster som den jyske vestkyst vil havets erosion nedbryde de klitter, som beskytter mod oversvømmelse af baglandet, hvis der ikke kystbeskyttes. Den rigtige kystbeskyttelse kan og skal ses fra flere vinkler. Det, som er en rigtig løsning på en bykyst, hvor der allerede er anlagt meget hård kystbeskyttelse, kan være væsentligt forskelligt fra hvad, der er rigtigt på en sommerhusstrand, hvor det rekreative element i mange tilfælde vægter højere. En anden yderlighed er en uberørt kyst, hvor den bedste løsning, set ud fra en helhedsbetragtning, i en del tilfælde er helt at lade være med at gøre noget af frygt for at spolere store naturværdier, selvom et konkret beskyttelsesbehov derved må vige. Med andre ord er det vigtigt, Syd for Gl. Skagen - den uberørte kyst Hunderup Luftfoto, Hjørring

7 Indledning 7 at kysten ses som en del af det landskab, den indgår i, og vigtigt at der ses individuelt på den enkelte kyststrækning. Den rigtige balance skal findes, og kystbeskyttelsen skal indpasses i landskabet. Rammerne for kystbeskyttelse Der er store menneskeskabte værdier ved kysterne, som har behov for beskyttelse mod havet. Den fortsatte naturlige nedbrydning af kysterne suppleret med de forventede klimaforandringer med stigende vandstand og kraftigere storme vil løbende aktualisere og øge behovet for beskyttelse af mennesker, bebyggelse og infrastruktur. I Danmark er det grundejeren selv, der har ansvaret for at beskytte sin ejendom mod havet. Dette har været det grundlæggende princip tilbage fra den første digelov i 1874 og lov om kystsikringsanlæg fra I 1988 fik Danmark lov om kystbeskyttelse. Loven var først og fremmest en procedurelov, som samlede og udvidede bestemmelserne fra digeloven og lov om kystsikringsanlæg om proceduren og forpligtelserne i forbindelse med udførelse af kystbeskyttelse med involvering af uenige grundejere. Kystbeskyttelse blev ved samme lejlighed udskilt fra naturfredningsloven og fik sin egen bestemmelse i kystbeskyttelseslovens 16. Administrationen af kystbeskyttelsesloven blev lagt hos Kystdirektoratet. Det stigende behov for kystbeskyttelse og intensiveringen af de mangeartede interesser på landets kyster gjorde det i stigende grad til en udfordring at administrere loven, da selve lovteksten ikke indeholdt retningslinjer for, om der skulle gives tilladelse. I 2006 blev kystbeskyttelsesloven ændret med bl.a. en formålsparagraf. Formålsparagraffen forholder sig til, i hvilke situationer kystbeskyttelse kan tillades, og hvilke aspekter der skal inddrages, før tilladelse til kystbeskyttelse kan gives. Formålsparagraffen fastlægger, at nødvendig kystbeskyttelse som udgangspunkt kan tillades, men ikke at man som grundejer kan få lov til alt. Loven fastsætter, at kystbeskyttelse skal ske under fornøden hensyntagen til en række hensyn, som vurderes ud fra forholdene på den pågældende kyststrækning.

8 8 Indledning Hensynene er: 1) Behovet for kystbeskyttelse. 2) Økonomiske hensyn. 3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet. 4) Kystlandskabets bevarelse og genopretning. 5) Naturens frie udfoldelse. 6) Rekreativ udnyttelse af kysten. 7) Sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) Andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Lov om kystbeskyttelse sikrer, at der er mulighed for den nødvendige kystbeskyttelse. Samtidigt sikres, at der i processen omkring kystbeskyttelse involveres de relevante interessenter. Nogle af disse interessenter har en lovreguleret indflydelse, f.eks. gennem naturbeskyttelsesloven (klitfredning og strandbeskyttelse) eller andre nationale eller internationale beskyttelsesinteresser. Andre repræsenterer et bredt spektrum af borgerinteresser, som skal tilgodeses bedst muligt. Feltet af interesser og interessenter repræsenteret i kystzonen Økonomiske Kystnær bebyggelse Kystnært erhverv Turisme Havne Infrastruktur Naturmæssige Landskabets bevarelse Enestående variation Beskyttelse af dyr og planter Miljøhensyn Rekreative Gæst på kysterne Naturoplevelse Tilgængelighed Kulturlandskaber Geologi Kystgrundejere Bevare ejendom Miljøcentre Naturbeskyttelsesloven Natura 2000 Kommunerne Fysisk planlægning Lokale interesser Interesseorganisationer Alle aspekter Fredningsnævn Fredningssager Naturstyrelsen Naturbevarelse Råstof Andre myndigheder Regionerne Energistyrelsen Kulturarvsstyrelsen Kystdirektoratet Kystbeskyttelsesloven Højhedsretten over søterritoriet Havneloven Erhverv Industri Turisme Landbrug

9 Indledning 9 Med disse hensyn lægger kystbeskyttelsesloven klart op til en helhedsorienteret tilgang, hvor der gennem konkret afvejning skal skabes en balance mellem beskyttelse af menneskeskabte værdier og kystlandskabets bevarelse. Formålsparagraffen præciserer intentionerne, som lå i bemærkningerne til den oprindelige kystbeskyttelseslov om at foretage en vurdering af behov og art af kystbeskyttelse med udgangspunkt i en helhedsbetragtning af en længere kyststrækning. Der er dog ikke fastlagt en vægtning af hensynene, udover at behovet for kystbeskyttelse skal være til stede. Kystbeskyttelse udføres almindeligvis mest hensigtsmæssigt over en større kyststrækning. Behovet for kystbeskyttelse tager ikke hensyn til administrative grænser og skel. Kystbeskyttelsesloven rummer i lovens kapitel 1a procedurer og forpligtelser, der muliggør kystbeskyttelse over længere kyststrækninger i en helhed også selv om grundejerne på den pågældende strækning ikke er enige herom. Gennem lovens kapitel 1a har kommunen fået mulighed for af egen drift eller efter anmodning fra grundejere at rejse og beslutte at gennemføre en kystbeskyttelsessag. Kommunens forpligtelse er at virke som procesmyndighed med hjemmel til at beslutte kystbeskyttelsen gennemført og til at beslutte, hvordan kystbeskyttelsen skal udføres og finansieres. Langt hovedparten af kystbeskyttelsen i Danmark udføres imidlertid fortsat som individuelle anlæg, og det er fortsat en stor udfordring at sikre, at flere kystbeskyttelser udføres som løsninger for større strækninger efter bestemmelserne i lovens kapitel 1a.»» Kystbeskyttelse skal udføres, så den belaster kysten mindst muligt, og gevinsten skal ud fra en helhedsbetragtning overstige omkostningerne bredt set For at kysten i fremtiden kan udvikle sig balanceret i krydsfeltet mellem beskyttelse af menneskeskabte værdier og bevarelse af natur- og landskabsmæssige værdier, er det vigtigt, at der er en overordnet strategi, der sikrer, at kystbeskyttelse administreres og udføres, så interesserne i kystzonen tilgodeses i en helhed under iagttagelse af flest mulige forhold.

10 10 Indledning Sangstrup Klint - et enestående landskab Hunderup Luftfoto, Hjørring

11 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark 11 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark Vision: Smukkere kyster til gavn for alle En national tilgang Strategien bidrager til at højne kystkvaliteten og vil derigennem skabe smukkere kyster til gavn for alle. En national kystbeskyttelsesstrategi sætter Danmarks kyster i fokus og stiler mod en struktureret, langsigtet og overordnet tilgang til forvaltning af kysterne i Danmark generelt og til kystbeskyttelse i særdeleshed. En strategi for kystbeskyttelse bidrager til at skabe en mere koordineret udvikling på kysterne, som er nødvendig for at sikre en bæredygtig anvendelse af kysterne i fremtiden, således at der bliver plads til både natur og menneskelig aktivitet. Det er i Danmark nødvendigt at beskytte menneskeskabte værdier mod havets nedbrydende virkning, og det skal derfor som udgangspunkt være muligt at kystbeskytte bebyggelse og infrastruktur, såfremt der er et behov. Det skal samtidigt sikres, at den nødvendige kystbeskyttelse udføres, så den belaster kysten mindst muligt, og at gevinsten ved udførelsen ud fra en helhedsbetragtning overstiger omkostningerne bredt set. Kystbeskyttelsen skal tilpasses landskabet det enkelte sted. Derfor er der stor variation mellem, hvad der kan gives tilladelse til det vigtige er, at der tages individuel stilling, og at helhedsbetragtningen bringes i anvendelse. Strategien skal sikre, at de hensyn, som gennem kystbeskyttelsesloven har været styrende for udførelse af kystbeskyttelse i Danmark, får endnu større opmærksomhed. Strategien skal i højere grad operationalisere de mange hensyn, der skal afvejes, når der skal gives tilladelse til kystbeskyttelse, og synliggøre, at beslutning om kystbeskyttelse er en kompleks proces, som ikke bare kan sættes på formel. Det handler i høj grad om balance og tilpasning på den enkelte strækning ud fra de forskellige hensyn, der aktuelt er på det enkelte sted.

12 12 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark Det vil sige: Kystbeskyttelse skal udføres som løsninger, som er helhedsorienterede, tager hensyn til de forskellige interesser, der måtte være på kysten, som er teknisk optimerede, og som tænker langsigtet. Bløde løsninger skal anvendes frem for hårde og vil gøre det lettere at udføre kystbeskyttelsen optimeret, langsigtet og give gode muligheder for en naturlig indpasning i landskabet. Det kan være for sent at kystbeskytte. Der skal ikke kunne kystbeskyttes for enhver pris det kan være et så voldsomt indgreb i naturen, at det kommer ud af proportion med det omgivende landskab. Oprydning skal indgå som et væsentligt og i visse tilfælde afgørende element ved vurderingen af udførelse af ny eller forbedring af eksisterende kystbeskyttelse. Herved vil der ske en oprydning i uhensigtsmæssige kystbeskyttelser til gavn for beskyttelsen af menneskeskabte værdier, benyttelsen af kysterne og naturen. Hellebæk - et eksempel på en massivt udnyttet bykyst Hunderup Luftfoto, Hjørring

13 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark 13 Strategiens målsætninger Strategien fortsætter den indsats, der blev sat i gang med den oprindelige kystbeskyttelseslov fra 1988 og den senere lovrevision fra Målet er at sikre, at nødvendig kystbeskyttelse i Danmark kan udføres balanceret i forhold til behovet for at beskytte menneskeskabte værdier og bevare natur- og landskabsmæssige værdier. Strategien viderefører tankerne i kystbeskyttelsesloven om, at nødvendig kystbeskyttelse skal kunne gennemføres, men også at det er afgørende vigtigt, at beslutningen tages under afvejning af både økonomiske, rekreative og naturmæssige hensyn. Redskaberne til gennemførelse af strategien vil først og fremmest bestå af en øget indsats med målrettet formidling og rådgivning, øget samarbejde med relevante interessenter og en struktureret og transparent administration af kystbeskyttelsesloven. For at understøtte implementeringen af strategien har Kystdirektoratet prioriteret ressourcer for: Aktivt at promovere strategiens budskaber. Løbende at identificere kyster, hvor der med fordel kan advokeres for oprydning og helhedsløsninger og aktivt gennem oplysning og rådgivning at arbejde for, at det sker. Aktivt i forbindelse med indkommende ansøgninger og i den løbende dialog med kystgrundejere, kommuner og rådgivere at vurdere og aktivt tage initiativ til, at intentionerne i strategien forfølges. At være parate til at rådgive i det omfang, det efterspørges, og bakke op omkring grundejeres, foreningers og kommuners initiativer og aktivt bidrage med strategiens budskaber.

14 14 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark Målsætninger For at kystbeskyttelse i fremtiden kan fungere bedst muligt i krydsfeltet mellem beskyttelse af menneskeskabte og natur- og landskabsmæssige værdier, skal den udføres optimeret, langsigtet og ud fra en helhedsbetragtning om ikke mere end nødvendigt. Der skal anvendes bløde løsninger frem for hårde konstruktioner, og kystbeskyttelsen skal foretages i rette tid. Det er afgørende, at kystbeskyttelsen ud fra en samlet betragtning passer til det, den skal beskytte. Kystbeskyttelse skal så vidt muligt udføres som projekter for flere ejendomme, og der skal ske en bedre tilpasning af individuelle kystbeskyttelser til en større kyststrækning. Det vil være afgørende, at der indtænkes oprydning i uhensigtsmæssige og uvirksomme anlæg, når der anlægges nyt. Fremadrettet skal der være øget indsats med rådgivning, fokus på bedre planlægning og samarbejde i forbindelse med kystbeskyttelse og aktiviteter, som vil kræve kystbeskyttelse. Nordfyn - indtænkning af mange interesser Hunderup Luftfoto, Hjørring

15 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark 15 Den gode kystbeskyttelse - en helhedsløsning Den gode kystbeskyttelse udføres kun, hvor den er nødvendig, dvs. hvor der er risiko for menneskeliv eller beskadigelse af bebyggelse og infrastruktur som følge af havets nedbrydende virkning. Den udføres optimeret og langsigtet ud fra en helhedsbetragtning af kysten. Der skal være fokus på helheder frem for enkeltproblematikker. Naturen med dens store variation af kystlandskaber og plante- og dyreliv fordrer, at kysten ses i helheder. Den frie dynamik og de naturlige kystprocesser foregår over længere strækninger, og konsekvenserne af et indgreb i den naturlige dynamik eller i kystens visuelle karaktertræk kan ikke anskues isoleret fra resten af strækningen ud fra administrative grænser som f.eks. matrikelskel og kommunegrænser. Gode løsninger vil derfor til tider afhænge af, at der samarbejdes kommuner imellem eller naboer imellem en tankegang som introduceres gennem oversvømmelsesdirektivets kortlægninger af risikoområder, hvor der skal samarbejdes bl.a. tværkommunalt om håndtering af oversvømmelsesproblemer. Ligesom det gennem EU s havstrategidirektiv arbejdes med fælles EU-mål om at fastholde eller opnå god miljøtilstand i EU s havområder.»» Den gode kystbeskyttelse udføres kun, hvor den er nødvendig Klitmøller - rekreativ udnyttelse Hunderup Luftfoto, Hjørring

16 16 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark Interesser og aktiviteter på kysten skal vurderes i forhold til længere kyststrækninger frem for blot som påvirkning med lokal effekt. Kystbeskyttelse påvirker som oftest også kysten andre steder, end hvor den udføres. Det kan f.eks. være i form af øget erosion nedstrøms, hvilket kan medføre et øget behov for kystbeskyttelse, forringelse af passagemulighed og af kystens anvendelsesmuligheder i det hele taget. Løsninger bygget på helhedsbetragtninger for kyststrækningen vil i videst muligt omfang give mulighed for at tilpasse kystbeskyttelsen efter kysten og de tilstedeværende interesser, hvorved kystkvaliteten kan opretholdes. Blandt de væsentlige elementer er minimering af beskyttelsens negative påvirkninger, sikring af rekreative interesser herunder særligt passagemuligheden samt tilpasning i forhold til eksisterende kystbeskyttelse på strækningen. Kystbeskyttelse skal udføres efter hovedreglen om - ikke mere end nødvendigt. En teknisk optimeret kystbeskyttelse tager højde for problemstillingen og er afbalanceret i forhold til beskyttelsesbehovet og ud fra forholdene på kyststrækningen i øvrigt.»» Kystbeskyttelse skal udføres efter hovedreglen om - ikke mere end nødvendigt Der er ikke nødvendigvis tale om, at der skal anvendes en bestemt metode eller konstruktionstype, eller at bestemte dimensioner eller materialer skal benyttes i alle landets kystbeskyttelser. Disse valg skal foretages ud fra de forhold, som gør sig gældende på den strækning, hvor kystbeskyttelsen skal udføres. Det er centralt, at kystbeskyttelse som hovedregel ikke skal have negative konsekvenser, hvorfor det skal tilstræbes, at der anvendes bløde løsninger frem for hårde konstruktioner. Dette betyder, at der kan blive stillet krav til valget af kystbeskyttelsesløsning. I administrationen af kystbeskyttelsesloven har Kystdirektoratet udviklet en praksis, hvor kun nødvendig kystbeskyttelse kan tillades. Det er centralt, at den menneskelige aktivitet, så vidt muligt, skal kunne beskyttes. Det er således som hovedregel ikke hensigten, at åbent land, landbrugsjord, skove eller ubebyggede grunde skal beskyttes mod havets nedbrydning der er derimod i Danmark en lang tradition for, at lavtliggende arealer kan digebeskyttes mod oversvømmelse. For de åbne områder, der alene trues af havets naturlige nedbrydende virkning, er bevarelsen af kystområdets dynamik afgørende. Det er vigtigt, at de åbne og ubeskyttede kyster fremstår som de unikke naturressourcer, de er, og at deres bevarelse som sådan prioriteres højt uden unødig kystbeskyttelse. Ved andre konstruktioner på kysten såsom havne, som også blokerer den naturlige kystdynamik, og dermed kan have negative konsekvenser for nabostrækninger, skal der som udgangspunkt kompenseres for den negative virkning gennem en kunstig videreførelse af sand forbi hindringen (havnen) det såkaldte by-pass.

17 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark 17 Ligeledes vil det være afgørende, at der sker betydelig oprydning i uhensigtsmæssige kystbeskyttelser. Særligt i forbindelse med nye anlæg eller renovering af eksisterende er det vigtigt, at uvirksom og uhensigtsmæssig kystbeskyttelse fjernes, da den vil kunne forhindre velanlagt beskyttelse i at yde optimal beskyttelse. En langsigtet planlægning af kystbeskyttelse tager kystens forventede udvikling på længere sigt med i overvejelserne.»» Oprydning er et vigtigt element En helhed på en kyst er defineret ud fra kystens naturlige dynamik, ud fra landskabet og ud fra de interesser, som måtte være tilknyttet kysten på den pågældende strækning i form af bebyggelse, produktionsjord, rekreative interesser, beskyttelseslinjer og -zoner mv. En helhedsløsning udføres på baggrund af en vurdering af de samlede forhold på den pågældende kyststrækning. Gennemførelsen af målsætningen om kystbeskyttelse udført som helhedsløsninger opnås først og fremmest gennem administrationen af kystbeskyttelsesloven. Kystbeskyttelseslovens formålsparagraf indeholder de hensyn, som skal tages, for at sikre, at kystbeskyttelse udføres optimalt. Inddragelsen af hensynene fra formålsparagraffen skal ske både ved nye kystbeskyttelser og ved tilladelser til renovering eller udbygning af eksisterende kystbeskyttelse. Derved opnås, at kystbeskyttelsen fremover udføres effektiv, afbalanceret og tilpasset kysten, så de interesser, som er til stede på strækningen, i så vid udstrækning som muligt er tilgodeset.»» Kystbeskyttelse må set i en helhed ikke have negative konsekvenser I overvejelserne om kystbeskyttelse optræder klimaændringer og deres konsekvenser ofte som et element. Det er imidlertid ikke nødvendigt at indpasse forventede klimaændringer 1 i etableringen af nye anlæg, så længe kystbeskyttelsen kan tilpasses ad hoc, efterhånden som de faktiske klimaændringer slår igennem. Men det er vigtigt, at muligheden for tilpasning til klimaændringer er tænkt ind. Det er også vigtigt at overveje tidshorisonten for kystbeskyttelsen ud fra den forventede levetid af det, som beskyttes.»» Tidshorisonten for kystbeskyttelsen skal overvejes ud fra den forventede levetid af det, som beskyttes 1 Transportministeriets Klimatilpasningsstrategi fra 2010

18 18 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark Flere fælles projekter for større strækninger Der skal gøres en målrettet indsats for, at kystbeskyttelse udføres som projekter til beskyttelse af flere ejendomme. Ved udførelse af sådanne projekter er det muligt at planlægge, projektere og fordele udgifter ud fra de interesser, der er til stede på en større strækning, herunder eventuelt også det bagland som måtte nyde godt af projektet. Dette giver større muligheder for at gennemføre helhedsløsninger, som giver den bedste kystbeskyttelse og højner kystkvaliteten ved at øge de natur- og landskabsmæssige, æstetiske og særligt de rekreative værdier. De større projekter gennemføres enten med kommunen som drivkraft gennem kystbeskyttelseslovens kapitel 1a, eller ved at flere grundejere, f.eks. gennem en grundejerforening, går sammen om at kystbeskytte en fælles strækning. Det at kystbeskyttelsesloven gennem kapitel 1a åbner mulighed for fælles projekter med fokus på helhedsløsninger, hvor der er mulighed for at finde de gode løsninger, er vigtig at udnytte. Derfor er det af stor vigtighed, at kommuner af egen drift eller på opfordring griber denne mulighed, og at der gennem rådgivning og fokus på gode eksempler i højere grad bliver skabt bevidsthed om gevinsten ved de større projekter. Det vil være formålstjenligt at etablere pilotprojekter, som tydeliggør fordelene ved de større projekter.»» En helhedsløsning udføres på baggrund af en helhedsbetragtning af den pågældende kyststrækning og kræver samarbejde

19 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark 19 Køge Bugt Strandpark en helhedsløsning udover det sædvanlige Køge Bugt Strandpark er et syv km langt kunstigt skabt natur- og friluftsområde, som har sin egentlige baggrund i det bagvedliggende byområdes behov for beskyttelse mod oversvømmelse fra havet. Området består af strande, klitter, diger, søer og enge. Klitter og diger beskytter baglandet mod oversvømmelse og erosion i Køge Bugt. Strandparken er indviet i 1980 og anlagt under hensyn til det lokale områdes behov for rekreative udfoldelsesmuligheder. Således rummer strandparken fire lystbådehavne, kunstmuseum, P-pladser, cykel- og løbestier, fiske- og surfingmuligheder samt naturoplevelser. Køge Bugt Strandpark er et af de bedste eksempler på en helhedsløsning, hvor kystbeskyttelsen er udført, så varetagelsen af de erhvervsmæssige, de naturmæssige og de rekreative interesser er gået op i en højere enhed. Samtidig er den langsigtet, da der er god mulighed for at tilpasse kystbeskyttelsen til klimaændringerne ved f.eks. at udbygge diger og klitter. Køge Bugt Strandpark

20 20 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark Bedre tilpasning af individuelle kystbeskyttelser Hovedparten af kystbeskyttelsen i Danmark udføres i dag på initiativ af individuelle grundejere, som ønsker at beskytte egen bebyggelse. Erfaringsmæssigt giver dette sig ofte udslag i store forskelle i metoder, dimensioner og materialevalg, ligesom ukoordineret kystbeskyttelse ofte medfører øgede negative påvirkninger. Det er derfor vigtigt at sikre, at udførelse af nye eller forbedringer af eksisterende individuelle kystbeskyttelser tilpasses forholdene på strækningen. Herved opnås gradvist, at individuelle kystbeskyttelser i fællesskab kommer til at fungere som en helhedsløsning for hele strækningen.»» Kysterne og de kystnære landskaber er værdifulde, og planlægning for udvikling kræver derfor særlig omtanke Det har gennem flere år været centralt i Kystdirektoratets forvaltning af kystbeskyttelsesloven at medtænke indhøstede erfaringer, som er opsamlet gennem projekt Danmarks Indre Kyster. Der har i de senere år særligt med afsæt i skitseprojekterne fra Danmarks Indre Kyster været et øget fokus på at være i dialog med ansøgerne så tidligt som muligt i ansøgningsfasen. Dette er sket for at påvirke positivt på et tidspunkt, hvor ansøgeren har optimale muligheder for at korrigere sit projekt, uden at det har væsentlige konsekvenser. I denne dialog vil der fremadrettet være et endnu større fokus på eventuelle negative effekter af kystbeskyttelse således, at både ansøger og eventuelle berørte naboer er oplyste om forholdene og aktivt kan bidrage til optimering af løsningerne. Erfaringerne fra denne rådgivningsproces skal der bygges videre på. Der er behov for en øget vejledning af grundejere. Der skal være fokus på at sikre, at nødvendig viden opsamles og gøres tilgængelig, og at de nødvendige støtteredskaber for beslutningstagere videreudvikles. Kystdirektoratets mangeårige erfaring med kystbeskyttelse af den jyske vestkyst er ligeledes et vigtigt fundament. Der skal være fokus på at sikre, at administrationen af kystbeskyttelsesloven opleves som sammenhængende og smidig af både borgere, rådgivningsfirmaer og andre myndigheder.»» Administration af kystbeskyttelsesloven skal være sammenhængende og smidig

21 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark 21 Kystbeskyttelse i rette tid En af vejene til optimal kystbeskyttelse er planlægning. Kystdirektoratet har en praksis for, at kystbeskyttelse kan tillades, såfremt det, som skal beskyttes, i modsat fald vil blive truet indenfor en tidshorisont på 25 år. Ved at gribe ind i tide - men ikke alt for tidligt - opnås, at både naturen og beskyttelsesbehovet tilgodeses. Det giver også mulighed for, at passagemulighed kan indtænkes uden uforholdsmæssigt store omkostninger, og samtidigt bevares en vis sikkerhedsmargin i forhold til det, som skal beskyttes. Samlede og koordinerede løsninger vil kunne åbne mulighed for, at den beskyttede kyst reelt kan beskyttes tidligere end 25 år, hvis det ud fra en helhedsbetragtning er den bedste løsning. Påtænkes kystbeskyttelsen derimod på et væsentligt senere tidspunkt dvs. når der nærmest ikke er terræn tilbage mellem havet og bebyggelsen/infrastrukturen, som ønskes beskyttet, kan det være for sent at gribe ind. Nedbrydningen af kysten kan være så fremskreden, at det nødvendige indgreb hvis det overhovedet er muligt, vil have et så voldsomt omfang, at indgrebet ud fra en bredere betragtning om indpasning, vil have for store negative konsekvenser.»» Det kan være for sent at gribe ind I de situationer, hvor det er for sent at beskytte, vil det være naturligt at inddrage planmyndigheden (kommunen) for at afsøge muligheden for en eventuel flytning af bebyggelsen på grunden eller andre løsninger, som vil kræve tilladelse efter anden lovgivning. As Vig - etablering af kystbeskyttelse

22 22 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark Det Nordfynske Kystsikrings-, dige- og pumpelag På Nordfyn er der en strækning mellem Erikshåb og Egebjerggård, hvor der gennem tiderne er blevet anlagt både oversvømmelses- og erosionsbeskyttelse med mange forskellige tilsnit. Kystgrundejerne på strækningen er organiseret i flere mindre lag, som er samlet i Det Nordfynske Kystsikrings-, dige- og pumpelag. Kystdirektoratet har gennem lagets vedtægter været forpligtet til at føre teknisk tilsyn med kystbeskyttelsen. Kystdirektoratet har været opmærksom på den megen uhensigtsmæssige kystbeskyttelse på strækningen og foreslog derfor, at laget på baggrund af en kystteknisk analyse lod udarbejde en samlet plan for kystbeskyttelse på hele den 13 km lange strækning. I forbindelse med den kysttekniske analyse blev der opstillet flere forslag til kystbeskyttelse for hele strækningen med tilhørende handlingsplaner for indsatsen over de næste 20 år. Laget valgte et forslag, der gik ud på at forstærke diger samt regelmæssigt at sandfodre svarende til det beregnede behov. Sandfodringen planlagdes efter, at den skulle fungere i et samspil med kystbeskyttelseskonstruktionerne på strækningen. Planerne om sandfodring blev i starten modtaget med en vis portion skepsis af lagets medlemmer. I dag, hvor den øgede kystkvalitet er synlig, er der imidlertid en generel tilfredshed med effekten af kystbeskyttelsen på strækningen. Kystbeskyttelsen på Nordfyn er finansieret af lagets medlemmer, dvs. landmænd og sommerhusejere, hvor sidstnævntes årlige bidrag typisk blev sat op fra nogle få hundrede kroner til tusind kroner. Kystbeskyttelsen på Nordfyn viser, at det gennem en ekstraordinær rådgivningsindsats fra Kystdirektoratets side er muligt at udføre kystbeskyttelse på en større strækning og dermed øge kystkvaliteten betydeligt. Kyststrækning ved Tørresø før og efter sandfodring

23 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark 23 Forbedret planlægning og samarbejde Kystbeskyttelsesanlæg udgør kun en lille del af det, som er på kysterne. Andet kan være bade- og bådebroer, byggeaffald, kreaturhegn, joller, udløbsledninger og større anlæg som havne og lystbådehavne mv. Mange af disse elementer har indflydelse på kystens udvikling og mulighederne for anvendelse. Ligeledes anlægges der meget ved kysten, som kan få behov for kystbeskyttelse, hvis det anlægges uhensigtsmæssigt uden inddragelse af kystteknisk viden. Dette støttes i planloven, som bestemmer, at der kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, såfremt det forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Klimaændringerne forventes frem gennem det 21. århundrede at medføre et øget pres på kysterne og vil derigennem øge behovet for en struktureret tilgang til planlægning af aktiviteter og bebyggelse. Derved kan der skabes balance mellem behovet for beskyttelse af menneskeskabte værdier og bevarelse af natur- og landskabsmæssige værdier. Klimaændringerne vil nødvendiggøre løbende stillingtagen til, om nuværende kystnære aktiviteter, herunder bebyggelse, kan opretholdes i nuværende omfang og form. For at understøtte en øget anvendelse af helhedsløsninger er det nødvendigt med et større samarbejde mellem de myndigheder, som administrerer aktiviteterne på kysterne. For borgerne er det vigtigt, at kontakten med myndigheden er en god oplevelse og opleves som nem - tankegangen om at der søges ét sted, og der herfra gives det endelige svar, skal forfølges. Det skal ligeledes sikres, at kystteknisk ekspertise står til rådighed for alle myndigheder, så denne viden kan inddrages i beslutninger og bidrage til, at de rigtige løsninger findes. På sigt vil en egentlig langsigtet planlægning for kysterne, som bygger på en aktiv stillingtagen til, hvad der kan beskyttes hvor og hvordan, understøtte en udvikling hen imod smukkere kyster.

24 24 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark Bro Strand på Nordvestfyn (Danmarks Indre Kyster skitseprojekt nr. 6) et godt eksempel på oprydning Bro Strand er et sommerhusområde på det nordvestlige Fyn med hovedparten af grundejerne organiseret i grundejerforeninger. Strækningen bar før oprydningen præg af meget forskelligartet og skæmmende kystbeskyttelse, hovedsageligt af beton, bl.a. brøndringe, fliser og sveller, hvoraf det meste var etableret uden tilladelse. Man forsøgte ved hjælp fra myndighederne, herunder Fyns Amt, at nå frem til en samlet løsning for hele strækningen, men der var ikke den fornødne opbakning til projektet på det tidspunkt. Enkelte grundejerforeninger søgte efterfølgende hver for sig om høfder, men med inspiration fra Indre Kyster projektet for Bro Strand blev tilladelserne ændret fra høfder til bølgebrydere, og lidt efter lidt søgte resten af grundejerne og grundejerforeningerne på strækningen om tilladelse til oprydning og ændring af eksisterende anlæg. I dag er der kun én betonmur tilbage, mens resten af skræntfodsbeskyttelserne af beton er omlagt til stenkastninger af natursten. 17 ens bølgebrydere beskytter yderligere skræntfoden og holder på det sand, som findes på strækningen. Bro Strand er et godt eksempel på et privat initiativ til omlægning af forskelligartet og skæmmende kystbeskyttelse til sammenhængende og virksom kystbeskyttelse over en længere strækning. Selvom der var mange grundejere involveret, var det alligevel muligt at nå frem til en helhedsløsning. Bro Strand før oprydningen efter oprydningen

25 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark 25 Handrup Strand ved Ebeltoft (Danmarks Indre Kyster, skitseprojekt nr. 15) Forsvarsministeriet anlagde i 1965 en mole på Handrup Strand, der ligger vest for Ebeltoft. Den naturlige erosion på strækningen kombineret med molens læsideerosion nødvendiggjorde etablering af kystbeskyttelse foran de ti kystnære sommerhuse, der ligger lige øst for molen. Hovedparten af husene har middel bevaringsværdi, mens et enkelt hus har høj bevaringsværdi (Kommuneatlas Ebeltoft, 1999). Handrup Strand med molen til venstre i billedet Høfder og skråningsbeskyttelse foran de fire huse, der ligger tættest på molen, er etableret af Forsvarsministeriet for at imødegå læsideerosionen øst for molen. Dette medførte imidlertid en flytning af læsideerosionen længere østpå, hvorfor det blev nødvendigt at forlænge rækken af høfder og skræntfodsbeskyttelse. Der er i alt 25 høfder og 225 m skræntfodsbeskyttelse på strækningen, hvoraf det meste er af varierende art og kvalitet og anlagt uden helhedsbetragtning. Stranden er flere steder meget smal, og på sigt vil det blive vanskeligt at færdes langs kysten. Handrup Strand er et eksempel på, hvordan en konstruktion griber ind i kystens naturlige dynamik og styrer den videre (kunstige) udvikling af kysten ved at skabe behov for kystbeskyttelse af eksisterende bebyggelse. Hvis der fra starten var bypass-fodret jævnligt ved molen, kunne kystens naturlige processer fortsat have udfoldet sig frit, og behovet for kystbeskyttelse af sommerhusene ville være udskudt.

26 26 Strategi for kystbeskyttelse i Danmark Udvikling og forskning Udvikling og forskning skal bidrage til at skabe en større viden om håndtering af klimaændringer og optimering af kystbeskyttelsesmetoder. Der har gennem en årrække været fokus på at optimere kystbeskyttelsesmetoder, operationalisere bløde løsninger, udvikle beslutningsstøtteværktøjer, som skal gøre det nemmere at skabe overblik og inddrage den nyeste viden indenfor bl.a. klimatilpasning. Det er afgørende, at denne udvikling fortsætter. der kan udmøntes i konkrete initiativer og understøtte en bæredygtig udvikling. Udvikling skal ske i et bredt samarbejde med aktørerne i kystzonen og inddrage erfaringer fra andre steder i verden, hvor der også er udfordringer i kystzonen. Værktøjerne vil samtidigt være vejen frem mod en egentlig kystplanlægning. Behovet for udvikling og ny viden må dog ikke stå i vejen for, at nødvendige beslutninger om kystbeskyttelse tages. Gennem udvikling af metoder og beslutningsstøtteværktøjer tilvejebringes ny viden, Lemvig - oversvømmelse november 2008

27 Gennemførte initiativer 27 Gennemførte initiativer Siden vedtagelsen af kystbeskyttelsesloven fra 1988 har der været arbejdet med initiativer indenfor kyster. Det har handlet om kortlægning af kystbeskyttelser og forslag til løsninger, tilskudsordninger og øget fokus på udfordringer langs kysterne samt rådgivning. Projekt Danmarks Indre Kyster Kystdirektoratet gennemførte i en kortlægning af Danmarks indre kyster. Kortlægningen viste, at de danske kyster mange steder er præget af kystbeskyttelse, og at meget af kystbeskyttelsen er uhensigtsmæssigt anlagt. Kortlægningen synliggjorde omfanget af kystbeskyttelser langs de danske kyster, og affødte en indsats, der stadig foregår i dag, for at højne kystkvaliteten og skabe smukkere kyster i Danmark. Kortlægningen blev i fulgt op med udarbejdelsen af skitseprojekter for 25 kyststrækninger med høj koncentration af uhensigtsmæssige kystbeskyttelsesanlæg. Kyststrækningerne blev valgt med hjælp fra de tidligere amter, og der blev udpeget ca. to problematiske kyststrækninger i hvert amt. Skitseprojekterne var demonstrationsprojekter, som havde til formål at vise helhedsløsninger, som sikrede en afbalanceret og effektiv kystbeskyttelse, og som højnede kystkvaliteten på den pågældende strækning. Skitseprojekterne var og er stadig frit tilgængelige for myndigheder, grundejere og rådgivere, som måtte ønske at gennemføre en samlet kystbeskyttelse på strækningerne. Det var ligeledes intentionen, at skitseprojekterne skulle danne et grundlag for en overordnet kystbeskyttelsesplan for strækningerne, såfremt grundejere skulle ansøge om individuelle kystbeskyttelser.

28 28 Gennemførte initiativer Flere af skitseprojekterne er blevet gennemført helt eller delvist og har givet en væsentlig forbedring af kystkvaliteten på strækningerne, særligt hvad angår den æstetiske og rekreative værdi. Projekt Danmarks Indre Kyster har generelt været af stor betydning for synet på udførelse af kystbeskyttelsen i Danmark. Ud over at synliggøre problematikken om kystbeskyttelsens belastning af kysterne, har projektet anvist løsninger og metoder til, hvordan kystbeskyttelse kan gennemføres under afvejningen af økonomiske, rekreative og natur- og landskabsmæssige interesser. Projektet har således vist, at det kan lade sig gøre at udføre kystbeskyttelse samtidigt med, at kystkvalitet sikres eller endda højnes, hvis blot den anlægges ud fra en helhedsbetragtning af kysten. Den store indsamling af viden har ligeledes dannet grundlag for en forbedring af rådgivningen og behandlingen af individuelle kystbeskyttelsessager, og erfaringerne fra projektet spillede en stor rolle i forbindelse med revisionen af kystbeskyttelsesloven i Tilskudspuljer Synliggørelsen af de mange kystanlæg i Projekt Danmarks Indre Kyster har også affødt et arbejde for at rydde op på kysterne. Udover at skabe et generelt fokus på uhensigtsmæssige anlæg, blev der i årene oprettet statslige tilskudspuljer, hvorfra det har været muligt at søge tilskud til at fjerne eller forbedre kystbeskyttelse. Senest er der i oprettet en tilskudspulje til kystbeskyttelse på småøer. Til trods for relativt beskedne puljemidler har tilskudspuljerne vist, at økonomiske incitamenter fremmer viljen hos såvel private som kommunale grundejere til at gennemføre projekter, som forbedrer kystens kvalitet. Det kan dog også konstateres, at tildeling af midler til individuelle oprydningsprojekter som regel kun har begrænset effekt for større samlede kyststrækninger.

29 Gennemførte initiativer 29 Oddesund - Billederne viser et projekt, hvor uvirksom og skæmmende kystbeskyttelse i form af beton og byggeaffald er blevet fjernet og erstattet af en korrekt opbygget stenkastning med tilskud fra kystpuljen.

30 30 Gennemførte initiativer Fokus på kysterne Erfaringerne fra Projekt Danmarks Indre Kyster og administrationen af kystbeskyttelsesloven har vist, at der generelt er behov for øget indsigt i kysternes dynamik og udvikling, og i kystbeskyttelsers konsekvenser for kystens udvikling. Der er gjort en stor indsats for at sætte fokus på kysterne og for at skabe et bredt samarbejde mellem interessenterne (borgere, erhverv og myndigheder) på kysten. Indsatsen er bl.a. 1) sket gennem inddragelse af en bred kreds af eksterne parter i forbindelse med forarbejdet til lovrevisionen i 2006, 2) ved i at gennemføre informationsdage hos kommunerne for i dialog at fremme helhedsorienterede kystbeskyttelsesprojekter og præsentere beslutningsstøtteværktøjer og 3) ved afholdelse af en kystkonference i 2009, hvor 150 deltagere gennem oplæg, debat og workshops havde mulighed for at udveksle synspunkter om problemstillingerne på de danske kyster. En succes som følges op af en kystkonference i Der ydes også en stor løbende vejledningsindsats i forbindelse med administrationen af kystbeskyttelsesloven. As Hoved - naturen skal ikke beskyttes mod naturen

31

32 Foto: Darum-Tjæreborg Dige Kystdirektoratet med hovedkontor i Lemvig er en virksomhed under Transportministeriet. Vi er myndighed for kystbeskyttelse, havne og statens højhedsret over søterritoriet. Vi rådgiver transportministeren og analyserer, projekterer og varetager anlæg og drift indenfor kystbeskyttelses- og havneområdet. Hunderup Luftfoto, Hjørring

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster Åben Land Konference 9. 10. juni 2011 Vicedirektør Carl-Christian Munk-Nielsen, Kystdirektoratet Fremtidens jernkyst? Hele kysten Nutidens

Læs mere

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står:

Når Kystdirektoratet træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse, skal vi varetage en række hensyn jf. kystbeskyttelseslovens 1, hvori der står: Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/ Christian Hartmass Sendt som E-mail Kystdirektoratet J.nr. 15/00839-23 Ref. Anni Lassen 20-11-2015 Afslag på ansøgning om lovliggørelse og påbud om fjernelse

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder

Kystdirektoratet J.nr. 15/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder Lena Busch Nielsen Søvangen 9 5631 Ebberup Kystdirektoratet J.nr. 15/01109-9 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 15-12-2015 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse i form af høfder Kystdirektoratet meddeler hermed

Læs mere

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej 201 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 16/02406-5 Ref. Lone Dupont 17-10-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse på matrikel nr. 5ch

Læs mere

Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi

Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej 80 4000 Roskilde Kystdirektoratet J.nr. 14/00987-57 Ref. lhb/tpi 05-10-2015 Kystdirektoratets svar på Roskilde Kommunes anmodning af 29/9 om vurdering af skitseprojekt

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016).

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK. nr. 15 af 8. januar 2016). Boet efter Stig Hussted-Andersen v/ advokat Uffe Baller Strandvejen 94 8000 Århus C Kystdirektoratet J.nr. 12/00458-77 Ref. Lone Dupont 04-05-2016 Afslag på ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Læs mere

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail:

Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: Gitte Retbøll /Foreningen For Kystsikring Lønstrup Vest (sendt pr. mail: gitte8240@hotmail.com) Kystdirektoratet J.nr. 16/00002-15 Ref. Ilse Gräber 28-04-2016 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven.

Kystdirektoratet kan meddele påbud om at fjerne kystbeskyttelsesanlæg, jf. 19 a, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven. Jens Poulsen Hellehuse 33 4174 Jystrup Midtsjælland Kystdirektoratet J.nr. 14/00168-46 Ref. Ilse Gräber 27-04-2015 Afslag på ansøgning og påbud om fjernelse af forstærket kystbeskyttelse ud for matr. nr.

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg.

2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelse eller ændringer af det godkendte anlæg. Klitgårdens Grundejerforening v/ Birgit Lund Brogårdsvej 33 2820 Gentofte Dato: 06-08-2013 Dokumentnr. 12/00451-96 Sagsbehandler: Anne Binderup Sørensen Direkte tlf.nr.: 91 33 84 22 Deres reference: Tilladelse

Læs mere

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015

Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø. Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015 Kirsten og Erik Rosendahl Langelinie Allé 3,5.,-2 2100 København Ø Kystdirektoratet J.nr. 14/00376-12 Ref. Marianne Jakobsen 22-01-2015 Afslag på ansøgning om skråningsbeskyttelse på matr.nre. 3f og 3b

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE DN s ØNSKER TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE Hvorfor har den eksisterende kystbeskyttelse ikke virket? Skader som følge af den individuelle kystbeskyttelse på kystens udvikling og æstetik? Erfaringer med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

Forslag. Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse Forslag til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.) I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 19. januar 2017, foretages følgende ændringer:

Læs mere

Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016.

Der meddeles samtidig påbud om, at sten samt slæbested som allerede er udlagt, fjerens senest torsdag den 22. september 2016. Søren Reeh Langelinie 41 5230 Odense M Kystdirektoratet J.nr. 16/02095-17 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 28-07-2016 Afslag på ansøgning om lovliggørelse af eksisterende kystbeskyttelse samt slæbested ud for matr.

Læs mere

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Etablering af stensætning kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Grundejerforeningen for Laveskov Villaby C/O Jan Severin Strandmarken 7 3050 Humlebæk Kystdirektoratet J.nr. 14/00501-46 Ref. Ilse Gräber 22-10-2015 Tilladelse til forlængelse stensætning ud for højvandsbeskyttelse,

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sand- og ralfodre, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sand- og ralfodre, på de vilkår som fremgår nedenfor. Jørn Lynge Albertsen Kystdirektoratet J.nr. 15/00233-29 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 20-01-2016 Ny tilladelse til kystbeskyttelse i form af sandfodring på Hedelyngen 28, matr. 4aa, Langø, Stubberup, Kerteminde

Læs mere

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom. Jes Anker Mikkelsen og Marlene Füchsel Mikkelsen Almevej 6 2900 Hellerup Kystdirektoratet J.nr. 14/00228-40 Ref. Marianne Jakobsen 08-04-2015 Tilladelse til sand- og ralfodring ud for matr.nr. 4s og 4dk

Læs mere

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle

Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej Dronningmølle Vibeke og Boye Kjær-Jensen og Birte og Fini Peulicke Villingebæk Strandvej 536 3120 Dronningmølle Kystdirektoratet J.nr. 14/00117-36 Ref. Marianne Jakobsen 24-10-2014 Afslag på ansøgning om tilladelse

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Grundejerforeningen Sunddraget v/ formand Magnus Schødt Svinget Thyholm. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Anni Lassen

Grundejerforeningen Sunddraget v/ formand Magnus Schødt Svinget Thyholm. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Anni Lassen Grundejerforeningen Sunddraget v/ formand Magnus Schødt Svinget 9 7790 Thyholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00868-34 Ref. Anni Lassen 07-04-2016 Afslag på anmodning om forlængelse af forsøgsstrækning, Sunddraget

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget Hjørring Kommune Kysterne i Hjørring Kommune 62 km kystlinie Overvejende naturlig kyst med meget stor rekreativ

Læs mere

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten. Kystanalysen Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme; Bodil, Dagmar, Egon m.fl. Stormene har haft konsekvenser for grundejere

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Ole Berntson

Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Sanne Fanøe Zimmer Ole Berntson Ole Berntson Kystdirektoratet J.nr. 16/01887-7 Ref. Sanne Fanøe Zimmer 31-05-2016 Afslag på ansøgning om en årlig flytning af sten fra strand til etablering af ralpude ved Kystskrænten på matr. nr. 64m,

Læs mere

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 08/01/2016).

Etablering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 15 af 08/01/2016). Grf. Kragnæs Formand, v. Erling Jensen Stensgårdsvej 67e, Erritsø 7000 Fredericia Kystdirektoratet J.nr. 12/00361-36 Ref. Ilse Gräber 15-07-2016 Afslag på ansøgning om lovliggørelse samt påbud om fjernelse

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN ORGANISERING OG FINANSIERING INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN MARIANNE MARCHER JUHL BAGGRUNDSRAPPORTER INDHOLD Omfang af stormfloder og skader August 2017 INDHOLD Klimatilpasning i danske byer Lessons

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Høring om kystbeskyttelse i Danmark

Høring om kystbeskyttelse i Danmark Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 137 Offentligt illede:,5 mm ttelse, billedet agerst. le foto Høring om kystbeskyttelse i Danmark Den 23. november 2016 Kystbeskyttelse i Danmark 1.

Læs mere

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016 Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder Kommunemøde november 2016 Baggrund Kystbeskyttelsen af de danske kyster er kommet i fokus de senere år især på grund af en række kraftige storme;

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen 1 Høfderne ved Gl. Skagen ligger generelt passive inde på stranden efter stranden blev trykudlignet igen efter en periode hvor rørene var rykket op. SIC Skagen Innovations

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

10. december 2012. Møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej, Humlebæk. Velkommen til møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej i Humlebæk

10. december 2012. Møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej, Humlebæk. Velkommen til møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej i Humlebæk Velkommen til møde om kystbeskyttelse ved Gl. Strandvej i Humlebæk Dagsorden Velkomst Formål og rammerne for mødet v/ Christian Ibsen, Plan og Klimachef Hvordan ser fremtiden ud og hvad har vi af muligheder

Læs mere

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sandfodre, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at sandfodre, på de vilkår som fremgår nedenfor. Allan Winther-Rasmussen Ryesgade 9, Postboks 5097 8100 Århus C Kystdirektoratet J.nr. 15/00119-24 Ref. Henrik Junker Fogh 21-08-2015 Tilladelse til sandfodring på matr.nr. 9c Furreby By, Furreby beliggende

Læs mere

2. Grundejerforeningen påtager sig at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand.

2. Grundejerforeningen påtager sig at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. Langøhuse Grundejerforening v/ole Simmelholt Mariavænget 41 5260 Odense S Kystdirektoratet J.nr. 14/00652-17 Ref. Anni Lassen 12-05-2015 Tilladelse til kystbeskyttelse i form af dige og spunsvæg gennem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse

Forslag. Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2017-18 Fremsat den 15. november 2017 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med

Læs mere

Hvis er ansvaret og hvem skal betale?

Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Hvis er ansvaret og hvem skal betale? Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning Vand og Forsyning 17-03-14 Workshop om stormflodsforebyggelse 1 Det er dit eget ansvar! Det er grundejeren, der har

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Grundejerforeningen Nørlev Strand af 1986 v/christian Hartmann Parkboulevarden 9 8900 Randers C Kystdirektoratet J.nr. 13/00333-110 Ref. Line Henriette Broen 14-01-2015 Tilladelse til sandfodring under

Læs mere

Kystanalysen Teknisk gennemgang

Kystanalysen Teknisk gennemgang Kystanalysen Teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget den 21. september 2016 Kystdirektoratet SIDE 1 Danmarks kyster 7.300 km kystlinje 1,5 m pr. indbygger En af de længste kystlinjer i verden Højeste

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Klagen til Miljøministeriet. Sagsnr. 01.05.15-K08-1-08 Cpr. Nr. Dato 30-4-2015 Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund. Miljøministeriets afgørelse

Klagen til Miljøministeriet. Sagsnr. 01.05.15-K08-1-08 Cpr. Nr. Dato 30-4-2015 Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund. Miljøministeriets afgørelse Sagsnr. 01.05.15-K08-1-08 Cpr. Nr. Dato 30-4-2015 Navn Sagsbehandler Dorthe Brinck Lillelund Miljøministeriets afgørelse Afgørelse i sag om klage over Kystdirektoratets afgørelse om tilladelse til bevarelse

Læs mere

Beboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag.

Beboere/lodsejere i klasse 2 bør snarest overveje iværksættelse af tiltag. Kapitel 8 8. Typisering af problemstillingerne 8.1 Risikovurdering Generelt. Nærværende tildelte risikoklasser skal kun anvendes til, rent praktisk, at adskille problemstrækningerne. Risikoklasse 1 er

Læs mere

Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang

Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling. Kystbeskyttelsesprojektets omfang Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling Dato: 12. januar 2015 Sagsnummer: 12/11153 Forfatter: Tinne Stougaard Kystbeskyttelsesprojektets omfang Emne: Notat om afgrænsning og udgiftsfordeling Kystbeskyttelsen

Læs mere

BIDRAGSFORDELING VED KYSTSIKRING

BIDRAGSFORDELING VED KYSTSIKRING BIDRAGSFORDELING VED KYSTSIKRING 1. INDLEDNING OG OPDRAG I forbindelse med et fælles kommunalt kystbeskyttelsesprojekt for strækningen Hundested-Helsingør har Halsnæs Kommune på vegne af de kommuner, der

Læs mere

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri.

10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri. Kapitel 10 10. Anbefalinger til kommunale beslutninger og tiltag Oversigt 10.1 Beredskab Eksisterende beredskabsplan revideres og tilpasses kystplanen. Første prioritet: Lavtliggende byområder (klasse

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Administrationsgrundlag for kystforvaltning i Odsherred Kommune

Administrationsgrundlag for kystforvaltning i Odsherred Kommune Administrationsgrundlag for kystforvaltning i Odsherred Kommune INDLEDNING... 2 LOV- OG REGELGRUNDLAG... 3 E N ELLER FLERE ENIGE GRUNDEJERE... 3 F LERE ENIGE/UENIGE GRUNDEJERE... 4 K YSTSIKRING PÅ KOMMUNENS

Læs mere

Helhedsorienteret kystplanlægning

Helhedsorienteret kystplanlægning Helhedsorienteret kystplanlægning Højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydel 18/03/2014 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Planlægning og gennemførelse af Klimatilpasset kyst- og højvandbeskyttelse

Læs mere

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Kåre Svarre Jakobsen og Rolf Bach Hoelgaard Naturstyrelsen Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Forventede klimaændringer Ændret nedbør og temperatur

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur

Læs mere

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt

Læs mere

Ændring af naturbeskyttelsesloven perspektiver for kystkommuner

Ændring af naturbeskyttelsesloven perspektiver for kystkommuner Ændring af naturbeskyttelsesloven perspektiver for kystkommuner 26. april 2017 Hans Erik Cutoi-Toft Præsentation Hans Erik Cutoi-Toft, Afdelingschef, Søterritoriet Kystdirektoratet, Naturstyrelsen 2 /

Læs mere

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf)

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf) From: tfors@gribskov.dk Sent: 19. juni 201412:19:40 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: Subject: Tilladelse til kystsikring Hej Marianne, jeg sender her som aftalt ansøgning om tilladelse til retablering af

Læs mere

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Kystdirektoratet Maj 2016 Redaktion: Kystdirektoratet Tekst: Kystdirektoratet Grafiker/bureau: Kystdirektoratet

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i

Læs mere

Til: Anna Østergaard, Kystdirektoratet Masnedøgade København Ø Telefon: Mail:

Til: Anna Østergaard, Kystdirektoratet Masnedøgade København Ø Telefon: Mail: Dato: 21. august 2017 Til: Anna Østergaard, aso@kyst.dk, Kystdirektoratet Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til udkast til

Læs mere

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden åben Mødedato 14. august 2014 Mødetidspunkt 17.02 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Hanne og Gert Larsen Billesborgvej 47c 4600 Køge. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber

Hanne og Gert Larsen Billesborgvej 47c 4600 Køge. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Ilse Gräber Hanne og Gert Larsen Billesborgvej 47c 4600 Køge Kystdirektoratet J.nr. 14/00819-38 Ref. Ilse Gräber 13-03-2015 Tilladelse til opfyldning og vedligeholdelse af skråningsbeskyttelse ud for og på matr. nr.

Læs mere

Evalueringsrapport Nørlev Strand

Evalueringsrapport Nørlev Strand Evalueringsrapport Nørlev Strand Trykudligning sammenlignet med sandfodring 1 SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 9990 Skagen Tlf. 98445713 Mob 40401425 web www.shore.dk Mail sic@shore.dk

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev. Kystdirektoratet J.nr. 14/00494-42 Ref. Ilse Gräber 13-04-2015

Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev. Kystdirektoratet J.nr. 14/00494-42 Ref. Ilse Gräber 13-04-2015 Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev Kystdirektoratet J.nr. 14/00494-42 Ref. Ilse Gräber 13-04-2015 Tilladelse til renovering af skråningsbeskyttelse, udskiftning af mur og sandfodring ud for matr.

Læs mere

Tilladelse til badebro, samt bådebro for joller, Trelde Næsvej MyCamp Treldenæs

Tilladelse til badebro, samt bådebro for joller, Trelde Næsvej MyCamp Treldenæs MyCamp Treldenæs v. Steen Petersen Trelde Næsvej 297 7000 Fredericia 29-04-2015 Sags id.: 15/3012 Sagsbehandler: Lars Kronborg Bak Tilladelse til badebro, samt bådebro for joller, Trelde Næsvej 297 - MyCamp

Læs mere

Vejledning til Lov om kystbeskyttelse

Vejledning til Lov om kystbeskyttelse Vejledning til Lov om kystbeskyttelse 2009 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Indhold 1. Indledning 3 2. Kystbeskyttelseslovens formålsparagraf 7 3. Ansvar for kystbeskyttelse, tilladelse

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kommune, Teknik og Miljø Rådhusgade 2 7620 Kystdirektoratet J.nr. 14/00577-12 Ref. Anni Lassen 02-09-2015 Tilladelse til renovering og forstærkning af Vestersø Dige, matr. 78a Præstegården, Hygum, Kommune

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

Opfølgningsseminar på Kystkonferencen i Helsingør d. 23. november 2009.

Opfølgningsseminar på Kystkonferencen i Helsingør d. 23. november 2009. Opfølgningsseminar på Kystkonferencen i Helsingør d. 23. november 2009. Influenca A s hergen satte sit præg på antallet af deltagere på opfølgningsvorkshoppen. Dog ikke mere end at hele 15 engagerede folk

Læs mere

Kystsikring Halsskov Ideer og visioner

Kystsikring Halsskov Ideer og visioner Kystsikring Halsskov Ideer og visioner Program Præsentation: Merete Hvis Dalnæs Projektleder Merete startede mødet med at byde velkommen, til de fremødte. Mødet omhandlede ideer og udformning af disse.

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

2. De skørter, der er påmonteret bade- og bådebroen (se bilag 2), skal fjernes inden 8. december 2014.

2. De skørter, der er påmonteret bade- og bådebroen (se bilag 2), skal fjernes inden 8. december 2014. Carsten Rasmussen Egebæksvej, 42A 7000 Fredericia 13-10-2014 Sags id.: 13/3189 Sagsbehandler: Lars Kronborg Bak Tilladelse til fælles bade- og bådebro, Egebækvej 44, 7000 Fredericia Afgørelse Fredericia

Læs mere

Renovering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009).

Renovering af kystbeskyttelse kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. 16, stk. 1, nr. 1 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Svendborg Kommune, Trafik og Infrastruktur Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Kystdirektoratet J.nr. 15/00269-41 Ref. Ilse Gräber 07-10-2015 Tilladelse til renovering af kystbeskyttelse og flytning

Læs mere

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en høfde, på de vilkår som fremgår nedenfor.

Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere en høfde, på de vilkår som fremgår nedenfor. Jesper Sand Carlsen Nymøllevej 1 2800 Kongens Lyngby Kystdirektoratet J.nr. 13/00874-33 Ref. Ilse Gräber 23-04-2014 Tilladelse til høfde ud for matr. nr. 4s, Venø By, Venø, Struer Kommune Kystdirektoratet

Læs mere

Diger er vigtige for at beskytte landet. Grundejeren har ansvar for beskyttelse. Forandringer i vejret giver bekymringer

Diger er vigtige for at beskytte landet. Grundejeren har ansvar for beskyttelse. Forandringer i vejret giver bekymringer Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 333 Offentligt Anledning Samråd om danske diger den 6. maj 2014 Titel Tale til samråd om danske diger Deltagere - Tale Praktik: Debat/sp.mål Kontaktperson Kontaktperson

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Det åbne land Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning Oplæg ved kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Benyttelse i det åbne land

Læs mere

Kystbeskyttelsesloven under forandring

Kystbeskyttelsesloven under forandring Kystbeskyttelsesloven under forandring Jacob Brandt og Mark Christian Walters 2 Kystbeskyttelseslovens grundlæggende principper Ÿ Det grundlæggende princip er, at det er ejeren af den ejendom, der opnår

Læs mere