Principper for økonomistyring. (Kasse- og regnskabsregulativ)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper for økonomistyring. (Kasse- og regnskabsregulativ)"

Transkript

1 (Kasse- og regnskabsregulativ)

2 0. Bilagsoversigt Detaljerede styringsprincipper Forord Budget Bevilling og bevillingsniveau Anlæg Overordnet styringsgrundlag og organisation Formål Organisation og ansvarsfordeling Detaljerede styringsprincipper Revisionen Gyldighedsområde Ajourføring Kommunens økonomiske styringsprincipper Principper og vilkår for aftalestyring Lønsumsstyring Principper for overførselsadgang mellem budgetårene Budgetopfølgningskoncept Budgetopfølgning på det administrative niveau Budgetopfølgning på det politiske niveau Månedlig regnskabsinformation til økonomiudvalget Økonomisk ledelsestilsyn/ansvar herunder ledelsesinformation Økonomisk ledelsestilsyn og ledelsesansvar Ledelsesinformation Servicestrategien Høje-Taastrup kommunes mål Opfølgning Kommuneplan herunder planstrategi Lovgrundlaget Formålet med planstrategien Opfølgning Budgetproces og bevilling Generelle principper Bevillingsniveau Bevillingsmyndighed og bevillingsniveau Budgetbemærkninger Anlægsbevillinger Regnskabsaflæggelse Generelt Kommunens årsregnskab Anlægsregnskaber Omkostningsregnskabet Specialregnskaber (administration af fonds- og puljemidler m.v.) Bogføringsprocessen Arbejdsprocessen Godkendelse af regnskabsbilag Anvisning af regnskabsbilag (e-faktura m.v.) Arkivering og genfinding Interne kontroller og ledelsestilsyn Overordnet tilsyn med ledelsestilsynet Finansiel styring og betalingsformidling Finansiel politik Betalingsformidling NemKonto registeret Kontante betalinger Forskudskasser herunder administration af bankkonti Private kasser Anvendelse af betalings- og kontokort Afstemning af status og mellemregningskonti Transporter pant i fremtidige betalinger Debitorpleje...17 Økonomi- og analysecentret

3 11. Anvendelse af IT-systemer Dokumentationskontrol - kontroller mod svig Særligt sårbare områder Interne kontroller og kvalitetssikring Andre områder Sikring af kommunens aktiver Sikring af værdier tilhørende andre Køb af varer og tjenesteydelser Leje- og Leasingaftaler Kørsel i kommunens tjenestevogne Forsikring og risikostyring Driftsoverenskomst selvejende institutioner m.v. (Eksterne regnskaber) Mellemkommunale betalinger herunder takstberegning Bilagsoversigt Detaljerede styringsprincipper Afsnit 3.1 Bilag 1 - Principper og vilkår for aftalestyring Afsnit 3.3 Bilag 2 - Principper for overførselsadgang Afsnit 3.4 Bilag 3 - Administrativ og politisk budgetopfølgning Afsnit 3.7 Bilag 4 - Månedlig regnskabsinformation til økonomiudvalget Afsnit 4.1 Bilag 5 - Økonomisk ledelsestilsyn og ansvarsfordeling Afsnit 7.2 Bilag 6 - Bevillinger og ændringer af budgetbeløb Afsnit Bilag 7 - Anlægsbevillinger og anlægsregnskaber Afsnit 8.1 Bilag 8 - Selvejende institutioners regnskabsaflæggelse Afsnit 8.4 Bilag 9 - Principper for omkostningsregnskabet Afsnit 8.5 Bilag 10 - Specialregnskaber (administration af fonds- og puljemidler m.v.) Afsnit Bilag 11 - Principper for bogføringsprocessen Afsnit 9.5 Bilag 12 - Interne kontroller og ledelsestilsyn Afsnit 10.2 Bilag 13 - Oversigt over fuldmagtsforhold Afsnit 10.3 Bilag 14 - Anvendelse af NemKonto Afsnit 10.5 Bilag 15 - Administration af forskudskasser (afstemning/kontrol m.v.) Afsnit 10.7 Bilag 16 - Anvendelse af betalings- og kontokort Afsnit 10.8 Bilag 17 - Afstemning af status- og mellemregningskonti Afsnit Bilag 18 - Principper for debitorpleje Afsnit 11 Bilag 19 - Anvendelse af IT-systemer Afsnit 12.1 Bilag 20 - Principper for registrering af inventar Afsnit 12.2 Bilag 21 - Sikring af værdier tilhørende andre Afsnit 12.5 Bilag 22 - Kørsel i kommunens tjenestevogne Afsnit 12.7 Bilag 23 - Tilsyn med selvejende institutioner, fonde m.v. Afsnit 12.8 Bilag 24 - Mellemkommunale betalinger herunder takstberegning Henvisning - Politikker Afsnit 10 - Politik - Finansielle politik Afsnit Politik - Indkøbspolitik herunder udbud Afsnit Politik - Forsikrings- og risikostyringspolitikken Gældende fra 1. januar Vedtaget af byrådet på møde den: 21. april 2009 Økonomi- og analysecentret

4 1. Forord Økonomistyring handler om at holde styr på kommunens udgifter og indtægter, hvordan de bruges, til hvad de bruges og de resultater, som kommer ud deraf. Fra borgmesteren til yngste elev er der et ansvar for det - et særligt ansvar, der handler om at forvalte betroede midler, borgernes penge og muligheder for et godt liv. Når vi i regler og vejledninger skal beskrive hvad økonomistyring nærmere handler om, bliver det hurtigt tungt og tørt. Det burde være nok at sige, at det drejer sig om at udvise god moral, i hvad man gør i kommunens tjeneste. Så let slipper vi dog ikke. Vi må præcisere og i den forbindelse bruge en række ord og begreber, som ikke alle er flasket op med. Derfor begynder vi med en kort forklaring til nogle af de vigtigste og mest anvendte ord og begreber i økonomistyringens verden Budget Et af de mest brugte, men ikke et særlig præcist ord. Nogle gange kan vi tale om budgettet på en enkelt konto med få hundrede kroner, andre gange tænker vi på alle kommunens konti med milliarder af kroner. Med kommunens budget, årsbudgettet, tænkes på det dokument, hvor næste års forventede indtægter og udgifter er beskrevet og godkendt af byrådet. Byrådets ønsker og beslutninger om, hvordan pengene skal fordeles på de mange opgaver, som kommunen har, fremgår af budgettet, og det er arbejdsgrundlaget for alle kommunens ansatte i det nye år. Når budgetbegrebet indsnævres til at handle om, hvor mange penge byrådet har afsat til en bestemt opgave eller et bestemt område, f.eks. skoleområdet, taler vi pludselig om bevilling. Ofte vil en bevilling skulle deles af flere organisatoriske enheder. F.eks. må alle kommunens skoler samt skole- og Institutionscentret dele bevillingen til folkeskolen. Bevillingen underopdeles derfor i decentrale budgetter ét budget til hver organisatorisk enhed (skole m.v.), med den decentrale leder som ansvarlig for netop denne del af den samlede bevilling. Det er som udgangspunkt i denne betydning ordet budget optræder i det følgende Bevilling og bevillingsniveau En bevilling udtrykker byrådets beslutning om, hvor mange penge der må bruges til et bestemt formål. Og der må ikke bruges flere, med mindre byrådet giver en tillægsbevilling. Byrådet vil normalt også have stillet nogle krav til Hvad, Hvordan og Resultat. Byrådet kan give mange bevillinger, som hver især retter sig mod en lille del af kommunens virksomhed. Så siger man, at kommunen har et lavt bevillingsniveau. Byrådet kan også vælge at give få, men bredt dækkende bevillinger. I så fald taler man om et højt bevillingsniveau. Bevillingsniveauet udtrykker altså, hvor detaljeret byrådet styrer kommunens økonomi. Sætter byrådet et højt bevillingsniveau betyder det, at byrådets fagudvalg (de stående udvalg) får et større råderum, herunder retten til at omfordele ressourcerne mellem de opgaveområder, som bevillingen er bestemt for Anlæg På anlægsområdet sætter lovgivningen et lavt bevillingsniveau, idet ethvert geografisk afgrænset anlægsarbejde (eller ejendomshandel) skal have sin egen bevilling. Hvis anlægsarbejdet strækker sig over flere år opdeles bevillingen i rådighedsbeløb til hvert af årene. Økonomi- og analysecentret Økonomi- og analysecentret

5 2. Overordnet styringsgrundlag og organisation 2.1. Formål Principper for økonomistyring er Høje-Taastrup Kommunes kasse- og regnskabsregulativ jf. styrelseslovens 42, stk. 7. Byrådet fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet. Regulativet tilstilles den kommunale revision, som tillige skal underrettes om alle ændringer af regulativet, før de sættes i kraft. Det beskriver også grundlaget for økonomiudvalgets ansvar for indsigt i kommunens økonomiske forhold jf. styrelseslov og styrelsesvedtægt. Reglerne tager endvidere udgangspunkt i velfærdsministeriets regler om budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. og principielle afgørelser fra Høje-Taastrup Byråd. Principper for økonomistyring beskriver de vigtigste elementer af den økonomiske styring i Høje- Taastrup Kommune. Formålet med regelsættet er: at fastholde og yderligere fremme en omkostningsbevidst kultur at give kommunens ledelse det nødvendige overblik til styring af kommunens økonomi at skabe sammenhæng mellem mål og midler samt mellem ledelsesansvar og budgetansvar at sikre en effektiv og korrekt administration af kommunens økonomi, som tager udgangspunkt i en afvejning mellem væsentlighed og risiko 2.2. Organisation og ansvarsfordeling Jf. styrelsesloven er det formelle ansvar for kommunens økonomiske styring henført til det politiske niveau jf. styrelseslovens Økonomiudvalget Jf. styrelseslovens 18 skal økonomiudvalget have indseende med de økonomiske og almindelige administrative forhold inden for samtlige af kommunens administrationsområder, og udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, forinden sagen forelægges byrådet til beslutning. Stående udvalg Ifølge styrelseslovens 21 skal udvalgene bestyre de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det vedtagne årsbudget i forbindelse med byrådets vedtagelser og i overensstemmelse med de reglementer m.v., der er udstedt af Byrådet. Udvalgene påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides, og i tilfælde af forventede budgetoverskridelser på givne områder, angiver udvalget kompenserede besparelser på andre områder indenfor udvalgets bevilling. Hvis bevillinger derudover anses for ønskelige eller fornødne foretager udvalget gennem økonomiudvalget indstilling til Byrådet om tillægsbevilling. Borgmesteren Ifølge styrelseslovens 31 har borgmesteren den øverste daglige ledelse af kommunens administration. I praksis er kommunens administrative ledelse (direktion, centerchefer, institutions- og afdelingsledere) via dette regelsæt pålagt det umiddelbare ansvar for en del opgaver i relation til kommunens økonomiske styring herunder ledelsestilsynet for deres respektive områder. Hvor udførelse af konkrete, administrative handlinger i medfør af regelsættet er nævnt, er det direktionens ansvar, at disse bliver udført. Økonomi- og analysecentret

6 2.3. Detaljerede styringsprincipper Dette regelsæt beskriver kun de af kommunens overordnede organisatoriske og styringsmæssige principper, som har en væsentlig rolle med hensyn til økonomistyring. Beskrivelsen er derfor kortfattet, men der findes i relevant omfang en henvisning eller et link til mere detaljerede beskrivelser. I praksis fungerer regelsættet derfor som en portal til mere uddybende beskrivelser, bilag, beslutninger i byråd m.m. De uddybende bilag (detaljerede styringsprincipper), beskriver i mere detaljeret grad, hvordan de overordnede principper i praksis er udmøntet. Hvilke bilag der er udarbejdet fremgår af bilagsoversigten og i enkelt stående tilfælde er der henvisning direkte i afsnittet Revisionen Kommunens revision fører på byrådets og offentlighedens vegne tilsyn med overholdelsen af regelsættet, og den påpeger eventuelle uhensigtsmæssigheder eller risikofaktorer, som den måtte blive bekendt med under sit arbejde jf. styrelseslovens Gyldighedsområde Regelsættet er gyldigt for hele kommunens virksomhed, og formålet er at sikre: at såvel den politiske som administrative ledelse til enhver tid har økonomisk overblik at kommunens regnskabsføring er betryggende og hensigtsmæssig tilrettelagt at der sker en betryggende forvaltning af kommunens aktiver og passiver I det omfang kommunen varetager kasse- og/eller regnskabsfunktioner for eksterne virksomheder, legater eller institutioner, er relevante afsnit i dette regelsæt også gældende for disse Ajourføring Regelsættet skal afspejle kommunens politiske beslutninger omkring økonomisk styring. Høje-Taastrup Kommunes økonomi- og analysecenter har en særlig rolle mht. at tage initiativ til at vedligeholde og ajourføre regelsættet i overensstemmelse hermed. Redaktionelle ændringer kan uden videre foretages af centret. Såfremt der er tale om ændringer, som kræver en politisk beslutning, er centret ansvarlig for, at ændringerne gennem direktionen forelægges økonomiudvalget og byrådet til godkendelse. Hvor ikke andet er anført, skal ændringer i bilag til regelsættet alene godkendes af økonomi- og analysecentret. Ændringer, som har væsentlig betydning for andre centre, skal dog godkendes af direktionen. Kommunens eksterne revisor skal underrettes om alle ændringer af regelsættet, før ændringerne sættes i kraft. Påtænkte ændringer skal være forelagt revisionen til udtalelse inden forslaget sendes til politiks behandling. Økonomi- og analysecentret

7 3. Kommunens økonomiske styringsprincipper Den overordnede ramme for den økonomiske styring er kommunens vision og værdigrundlag, som for hver byrådsperiode forgrener sig i to overordnede strategier: Kommuneplanen/planstrategien, som sætter mål for kommunens areal, miljø- og samfundsmæssige udvikling. Servicestrategien, som sætter mål for udviklingen af service og kvalitet. Strategierne udmøntes i de årlige budgetter, som igen er afsættet for de årlige aftaler, der indgås på det administrative niveau, jf. principper og vilkår for aftalestyring Principper og vilkår for aftalestyring Aftalestyring i Høje-Taastrup Kommune blev fuldt implementeret i Med aftalestyring er ansvaret for overholdelsen af budgettet og ressourceanvendelse i det hele taget entydigt placeret hos kommunens ledere dvs. ansvaret for udgifterne knyttet til ressourceanvendelsen. Formålet er at sikre, at de givne ressourcer anvendes bedst muligt med afsæt i de krav til indholdet af serviceydelser den enkelte institution/virksomhed står overfor ud fra bl.a. de politiske målsætninger. Aftalestyring indeholder også retningslinier for systematisk implementering, opfølgning og afrapportering af de indsatser, der igangsættes. Endelig sætter aftalestyring fokus på at dokumentere resultater og effekter - hermed skabes gennemsigtighed i, hvad borgere og brugere får for de kommunale midler og indsatser. Aftalestyring understøtter og målretter institutionernes arbejde med at implementere politiske servicemålsætninger og værdier, bl.a. ved at sætte fokus på kvalitetsudvikling, skabe klarhed om sammenhængen mellem ressourcetildeling og serviceniveau samt ved at fastholde brugernes behov og forventninger i centrum for ydelserne. Der er en tæt sammenhæng mellem aftalestyringen og kommunens øvrige styringsredskaber. Først og fremmest det årlige budget. Aftalestyringens principper og vilkår er fastsat i et regelsæt, og fungerer som et supplement til gældende politiske serviceniveauer, aftaler, lovgivning m.v Lønsumsstyring Den enkelte institution er ansvarlig for at overholde sin samlede lønramme. Byrådet har i Principper og vilkår for aftalestyring fastsat de generelle principper for lønsumsstyring. Under lønsumsstyring er omdrejningspunktet for ressourcestyringen lønsummen udmeldt til den enkelte institution/virksomhed. En stor del af lønsumsstyring er koncentreret omkring vilkårene for ansættelse af medarbejdere samt ændringer i funktioner/og eller kvalifikationer hos medarbejderne og derved udgifterne til løn. Det er lederens ansvar at sikre en sammenhæng mellem personalepolitik og den økonomiske styring. Overførsel mellem løn og drift er tilladt, så længe gældende politiske serviceniveauer, servicemål, aftaler, lovgivning mv. til enhver tid overholdes. Ligeledes skal gældende administrationsregler om anvendelse af budgetmidler og mindste standarder til stadighed overholdes (f.eks. administrationsreglerne vedr. indvendig bygningsvedligeholdelse). Der er ikke overførselsadgang mellem driftsbudgettet og budgettet for indkomstoverførsler. Kontoplanen sondrer mellem indenfor/udenfor aftalestyring Principper for overførselsadgang mellem budgetårene Overførsel mellem budgetårene, koordineres af økonomi- og analysecentret på baggrund af indberetninger fra centrene, og forelægges til godkendelse i byrådet i forbindelse med regnskabsafslutningen, jf. styrelseslovens bestemmelser om forelæggelse. Reglerne for overførselsadgang mellem budgetårene afhænger af, hvorvidt enheden er omfattet af: Aftalestyring Den udvidede overførselsadgang Økonomi- og analysecentret

8 Rammerne for kommunernes økonomi de seneste år har medført et behov for solidarisk mådeholdenhed. Dette har bl.a. været i form af opsparinger. Opsparingerne er at betragte som deponeringer, der fortsat tilfalder den enkelte enhed og serviceområderne i øvrigt. Der er ikke overførselsadgang på overførselsindkomster (ex. kontanthjælp, sygedagpenge m.v.). Principperne for overførselsadgang fastsættes i bilag Budgetopfølgningskoncept Budgetansvarlige skal løbende udføre budgetopfølgning på det administrative niveau. Denne opfølgning er en forudsætning for realisering af de generelle målsætninger jf. handleplanerne og principperne for aftalestyring. Den budgetansvarlige skal derfor til enhver tid sikre overholdelse af såvel bevillingens beløbsmæssige som materielle indhold. Det indebærer bl.a. at den budgetansvarlige løbende har fokus på om de forventede udgifter og indtægter i resten af året passer til restbudgettet på det givne tidspunkt. Udover den administrative opfølgning, skal der mindst 4 gange årligt afgives en budgetopfølgning på det politiske niveau, hvori der foretages en samlet vurdering af årsbudgettet i forhold til det forventede regnskab. Detaljerede og formelle krav til budgetopfølgningskonceptet fastsættes i bilag Budgetopfølgning på det administrative niveau Hver måned, med undtagelse af juli måned, skal de budgetansvarlige foretage en vurdering af forbruget contra bevilling og målopfyldelse. I tilfælde af, at der konstateres afvigelser, der ikke umiddelbart kan korrigeres for, skal problemstillingen rejses over for den pågældendes ledelse og efterfølgende for direktionen, der vurderer, om problemstillingen kan løses administrativt inden for budgettets rammer, eller om sagen skal forelægges politisk. Samtlige ledere i kommunen modtager en elektronisk månedsrapport. Rapporterne tilrettelægges individuelt, således at rapporterne i hvert enkelt tilfælde tilgodeser de divergente behov en leder har, og således at alle ledere får skabt et økonomisk overblik på ønsket detaljeringsniveau. Månedsrapporterne følges op med en fast møderække omfattende samtlige centre og direktører herunder mulighed for møder med decentrale enheder. Udgangspunktet for drøftelserne er status på økonomien herunder opmærksomhedspunkter i forhold til det politiske niveau Budgetopfølgning på det politiske niveau Der gennemføres 4 større budgetopfølgninger årligt, budgetopfølgningerne ligger i februar, maj, september og november måned jf. tidsplanen på området. Den politiske budgetopfølgning i februar måned handler primært om at vurdere eventuelle ændringer i forudsætningerne for budgettet siden budgetvedtagelsen i oktober og frem til budgetårets start, hvorimod opfølgningerne i maj, september og november måned, tager udgangspunkt i standardforbrugsrapporter pr. 31.3, 31.7 og Økonomi- og analysecentret har ansvaret for at koordinere disse budgetopfølgninger, mens den budgetansvarlige leder skal vurdere, budgettet, forbruget og det forventede regnskab inden for sit område, herunder sætte fokus på de eventuelle faresignaler de administrative budgetopfølgninger har afdækket. Derudover skal der ske en kobling over til handleplanerne, og der tilknyttes om nødvendigt en handleplan til de enkelte udvalg med afsæt i den aktuelle økonomiske situation med henblik på løsning af en eventuel økonomisk udfordring. Budgetopfølgningen på det politiske niveau forelægges for fagudvalgene, økonomiudvalget og byrådet. Krav til sagsfremstilling m.v. til den politiske budgetopfølgning fremgår af bilag Månedlig regnskabsinformation til økonomiudvalget Økonomi- og analysecentret fremsender hver måned en økonomirapport på bevillings- og hovedkontoniveau til økonomiudvalget, samt en oversigt over udviklingen i finansielle aktiver og passiver. Nærmere krav til den månedlige information til økonomiudvalget fastsættes i bilag. Økonomi- og analysecentret

9 4. Økonomisk ledelsestilsyn/ansvar herunder ledelsesinformation 4.1. Økonomisk ledelsestilsyn og ledelsesansvar Direktionen har det overordnede ansvar for det økonomiske ledelsestilsyn i kommunen. Centercheferne har pligt til at sikre sig, at der i praksis udføres økonomisk ledelsestilsyn. Den stigende decentralisering og digitalisering af regnskabsføringen medfører således et øget behov for centralt og decentralt ledelsestilsyn. For at bistå direktionen hermed, foretager økonomi- og analysecentret, en række kontroller. Disse kontroller fokuserer dels på overholdelse af forretningsgange omkring bogføring og betaling og dels på tilstrækkeligheden af det lokale ledelsestilsyn. Kravene til tilsynet, herunder præcisering af det økonomiske ledelsestilsyn og ansvarsfordeling er beskrevet nærmere i bilag Ledelsesinformation Direktionen er ansvarlig for den tværgående koordinering og udvikling af ledelsesinformation, såvel til kommunens eget brug som til brug for indberetning til centrale myndigheder. De systemansvarlige centre sikrer viden om, og en optimal udnyttelse af de rapporteringsmuligheder m.v. fagsystemerne giver, således at relevant ledelsesinformation kan fremlægges uden unødig tab af aktualitet. De enkelte centre er ansvarlige for kvaliteten i de grundregistreringer, som er grundlaget for ledelsesinformationen. Kvaliteten sikres ved fuldstændige, rettidige og nøjagtige registreringer. Økonomi- og analysecentret

10 5. Servicestrategien Servicestrategien skal være i overensstemmelse med kommunens vedtagne mål i politikkerne og anvendes til at give et overblik i den løbende vurdering af effektivitet i opgaveløsningen med henblik på at gøre opgavevaretagelsen bedre og billigere. Byrådet skal jf. styrelseslovens 62, inden udgangen af funktionsperiodens første år vurdere, hvordan kvaliteten og effektiviteten i den kommunale opgavevaretagelse kan udvikles (servicestrategi). Byrådet skal i den forbindelse vurdere, om kommunen skal gøre brug af udbud, og på hvilken måde dette skal ske. Servicestrategien skal gøres tilgængelig for kommunens borgere i form af en redegørelse. Byrådet gør i servicestrategien rede for, hvilke områder byrådet vil have fokus på i de kommende års arbejde med kvalitets- og effektivitetsudvikling, og hvilke initiativer det vil tage i anvendelse i dette arbejde. Servicestrategien skal indeholde: En oversigt over indsatsområder En angivelse af på hvilke områder kommunen påtænker anvendelse af udbud En arbejdsplan, som beskriver de initiativer, som byrådet påtænker at tage i anvendelse i forhold til de enkelte indsatsområder samt en tidsplan herfor Byrådets udbudspolitik 5.1. Høje-Taastrup kommunes mål Det er Høje-Taastrup Kommunes mål, at løse kommunale serviceopgaver bedst og billigst for borgerne. Det betyder at opgaverne både kan løses i privat og offentlig regi eller i samarbejde. Ved udbud skal sikres lige konkurrencebetingelser mellem sektorerne således at det totale omkostningsniveau kan sammenlignes ved de forskellige produktionsformer. Der skal tages hensyn til miljø og socialpolitiske forhold. Risiko skal vurderes, og det skal afklares, om medarbejderne kan komme med eget bud på opgaven. Høje-Taastrup Kommune ønsker som tidligere anført at anvende forskellige former for styring med det formål at opnå opfyldelsen af mål med mindst mulig ressourceanvendelse. Der skal løbende udføres servicetjek på Høje-Taastrup Kommunes serviceområder, og servicestrategien bliver hermed en integreret del af kommunens øvrige planlægning. Byrådet i Høje-Taastrup Kommune har fastlagt en række principper for konkurrenceudsættelse af vare og tjenesteydelser. Med principperne udtrykkes de krav, der skal være opfyldt i forbindelse med konkurrenceudsættelse. Strategierne og principperne for konkurrenceudsættelse udtrykker Høje-Taastrup Kommunes overordnede målsætninger på området. Strategien er et supplement til kommunens udbudspolitik. Med strategien sættes rammerne for kommunens praksis i forbindelse med konkurrenceudsættelse Opfølgning Byrådet skal jf. styrelseslovens 62c senest inden udgangen af 3. kvartal i det år, hvori valg til kommunalbestyrelser finder sted, redegøre for, hvordan kommunalbestyrelsen følger op på kommunens servicestrategi efter 62, stk. 1. Redegørelsen skal gøres tilgængelig for kommunens borgere. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om: Udbudte opgaver Opgaver som kommunen fortsat løser i eget regi efter modtagne bud fra private Høje-Taastrup kommune følger løbende op i forhold til servicestrategien. Herved sikres en løbende fokus på de serviceområder, der er udtaget til vurdering, og der kan vedtages evt. justeringer i forhold til ønsker og behov for ændringer. Økonomi- og analysecentret

11 6. Kommuneplan herunder planstrategi For hver kommune skal der foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år. Byrådet skal inden udgange af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommuneplanen er byrådets langsigtede plan for kommunens fysiske udvikling. Kommunen er jf. planloven forpligtiget til hvert 4. år at udarbejde en strategi for kommuneplanlægningen. Planstrategien som er kommunens strategiske ledelsesværktøj, kobler plankulturen sammen med den strategiske orientering og kommunens helhedssyn, kommuneplanen rummer emner som: Kommunens bystruktur, og byernes afgrænsning Områder til boliger, virksomheder og detailhandel Kommunens veje Landsbyernes udviklingsmuligheder Planen vil således være der, hvor retningslinierne i kommunens udvikling opridses, og vil være den overordnede og koordinerende plan, der beskriver i hvilken retning Høje-Taastrup Kommune vil arbejde i forhold til kommunens fysiske og økonomiske udvikling, samtidig med at planen vil være udgangspunktet for kommunens indholdsstyring og kvalitetsudvikling Lovgrundlaget Lovgrundlaget for kommuneplanen og planstrategien er planloven. Planlovens formål er at sikre, at den sammenfattende planlægning forener samfundsmæssige interesser i arealanvendelse og at medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Planstrategien skal indeholde: Oplysninger om planlægning siden sidste kommuneplanrevision Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen Beslutning om revision af kommuneplanen Byrådet skal i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Samtidig med offentliggørelsen sendes den vedtagen strategi til miljøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres, samt til lokale kulturmiljøråd Formålet med planstrategien Kommunens planstrategi og kommunens langsigtede økonomiske planlægning skal ses i sammenhæng. Koblingen mellem de to strategiske planer, er de aktiviteter og beslutninger disse planer afstedkommer netop indenfor kommunens fysiske rammer, økonomiske rammer og den indholdsmæssige side. Der skabes hermed sammenhæng mellem henholdsvis kommuneplanen, budgettet og kommunens politikker. Det er centralt, at planen ser på tværs, er det strategiske udgangspunkt og samtidig grundlaget for en helhedsorienteret forandringsledelse. Tilsvarende er det centralt, at den langsigtede økonomiske planlægning også ser på tværs og er en del af det strategiske udgangspunkt Opfølgning Planstrategien skal efter reglerne i planloven revideres hvert 4 år. Der skal inden udløbet af første halvdel af hver valgperiode (år 2) vedtages en ny planstrategi for kommunen. Planstrategien udmøntes i sidste halvdel af hver valgperiode (år 4) i en revideret kommuneplan, samt i relevante øvrige sektorplaner. Offentliggørelse af vedtaget planstrategi og lokal agende 21-strategi skal ske senest i valgperiodens år 2. Den reviderede kommuneplan skal inden denne vedtages i mindst 8 ugers høring. Økonomi- og analysecentret

12 7. Budgetproces og bevilling 7.1. Generelle principper De grundlæggende principper for kommunernes budget og budgetprocedure findes i styrelsesloven og i regler fastsat af velfærdsministeriet. Byrådets behandling af budgettet sker efter styrelseslovens 38 og vedtages senest af byrådet den 15. oktober før budgetåret. Økonomi- og analysecentret har ansvaret for, at der senest 31. januar udarbejdes en plan for det kommende års budgetprocedure. Planen skal indeholde en beskrivelse af den proces, budgetlægningen for det kommende år skal gennemløbe. Økonomi- og analysecentret påser, at planen overholdes, så årsbudgettet kan vedtages i overensstemmelse hermed Bevillingsniveau Bevillingsniveauet vil fremgå af årsbudgettet, hver bevilling administreres af ét og kun ét udvalg. Driftsbevillinger afgives pr. udvalg fordelt på serviceudgifter, overførselsudgifter og brugerfinansierede områder. Byrådet bestemmer ved budgetvedtagelsen om en bevilling gives som brutto- eller nettobevilling, dvs. byrådet kan fastsætte restriktioner på bruttoudgifternes størrelse, anvendelse af evt. merindtægter m.v. Udvalgene kan inden for bevillingen omplacere budgetbeløb fra en konto til en anden, når blot det samlede forbrug ikke overskrider den meddelte bevilling. Ændringer af takster kræver dog byrådets godkendelse. Kommunens detaljerede styringsprincipper på området er beskrevet i bilag Bevillingsmyndighed og bevillingsniveau Bevillingsmyndigheden er byrådet. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før byrådet har meddelt den fornødne bevilling. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, kan dog om fornødent iværksættes uden byrådets forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Ved budgetoverskridelser skal administrationen fremlægge forslag til finansiering indenfor de eksisterende budgetrammer. Ved bevilling af tillægsbevillinger forudsættes enighed i byrådet Budgetbemærkninger Økonomiudvalgets forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag skal ledsages af budgetbemærkninger, der i nødvendigt omfang forklarer baggrund og forudsætninger for budgettets poster Anlægsbevillinger Anlægsbevillinger gives af byrådet og kan være ét- eller flerårige. Igangsættelse af anlægsarbejder må først ske, når der foreligger en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb. Anlægsbevillingen giver den samlede økonomiske ramme for et anlægsprojekt, medens rådighedsbeløbet giver den økonomiske ramme gældende for pågældende budgetår. Anlægsarbejder kan som udgangspunkt ikke iværksættes før der er taget stilling til afholdelsen af efterfølgende driftsudgifter, herunder skatter og afgifter m.v. Det forudsættes, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb til afholdelse af de med anlægsarbejdet forbundne udgifter og indtægter. Selvom en anlægsbevilling er flerårig kan der i det enkelte regnskabsår kun afholdes udgifter til det pågældende anlægsarbejde svarende til det i budgettet for regnskabsåret opførte rådighedsbeløb. Generelle krav til anlægsbevillinger og anlægsregnskaber er beskrevet i bilag. Økonomi- og analysecentret

13 8. Regnskabsaflæggelse 8.1. Generelt Velfærdsministeriet fastsætter kravene til kommunens regnskabsaflæggelse. Herudover har kommunen valgt at udarbejde en årsberetning, som supplerer disse krav. Økonomi- og analysecentret er ansvarlig for, at der inden 1. december udarbejdes en detaljeret procedure og tidsplan for den kommende regnskabsaflæggelse. Regnskabet aflægges snarest muligt efter regnskabsårets udløb, og forelægges politisk i april måned det efterfølgende år. Endelig godkendelse skal jf. styrelsesloven ske senest med udgangen af maj måned det efterfølgende år. Supplementsperioden fremgår af procedure og tidsplan for regnskabsaflæggelsen. Endelig godkendelse af regnskabet jf. ovenstående, forudsætter at regnskaber vedr. kommunens selvejende institutioner er revisionspåtegnet og godkendt. Selvejende institutioners regnskabsaflæggelse fastsættes i bilag Kommunens årsregnskab Regnskabet aflægges i form af en årsberetning samt et bilag til årsberetning indeholdende udgiftsregnskab omkostningsregnskab en række obligatoriske og frivillige oversigter og redegørelser 8.3. Anlægsregnskaber Den ansvarlige for anlægsbevillingen, skal aflægge et regnskab for anlægsarbejdet, så snart dette er afsluttet, hvilket også gælder puljebevillinger (ex. renoveringspuljen). Regnskabet skal forelægges til særskilt politisk behandling, i forbindelse med forbruget at anlægsmidler på alle bevillinger, og således også på uafsluttede projekter. Generelle krav til aflæggelse af anlægsregnskaber er beskrevet i bilag Omkostningsregnskabet Jf. velfærdsministeriets regler skal der i tilknytning til det udgiftsbaserede regnskab tillige udarbejdes et omkostningsregnskab. Årsregnskabet skal derfor indeholde en overordnet præsentation af kommunens regnskab opgjort efter omkostningsbaserede principper. Strukturen i den omkostningsbaserede del af årsregnskabet er inspireret af årsregnskabsloven, og der stilles således krav om blandt andet: Udarbejdelse af resultatopgørelse Balance Redegørelse for anvendt regnskabspraksis For at forklarer forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede resultat, udarbejdes der en omregningstabel som skal vise, hvordan der bygges bro mellem det omkostningsbaserede resultat og det udgiftsbaserede resultat. Detaljerede og formelle krav til omkostningsregnskabet er beskrevet i bilag Specialregnskaber (administration af fonds- og puljemidler m.v.) I et vist omfang er der særlige formkrav til administration og regnskabsaflæggelse, eksempelvis omkring EU-regnskaber, projekter og områder med blandt andet statsrefusion. Ansvaret for administrationen og regnskabsaflæggelse, herunder at sørge for revisionspåtegning, påhviler de centre, der har ansvaret for den pågældende aktivitet. Økonomi- og analysecentret skal orienteres om aflæggelse af sådanne regnskaber. Oversigt over områder som kræver særligt regnskab og revisionspåtegning ajourføres årligt i forbindelse med regnskabsafslutningen af økonomi- og analysecentret. Formelle krav til specialregnskaber fastsættes i bilag. Økonomi- og analysecentret

14 9. Bogføringsprocessen Kommunen skal følge god bogføringsskik. Bogføringssystemet og anvendelsen heraf skal sikre transaktionssporet (dvs. sammenhængen mellem de enkelte transaktioner og årsregnskabet) og kontrolsporet (dvs. dokumentationen for den enkelte post). Økonomi- og analysecentret er ansvarlig for, at økonomistyringssystemet og øvrige systemer som afleverer transaktioner hertil, opfylder disse dokumentationskrav. Økonomi- og analysecentret kan i øvrigt bistå centre, afdelinger og institutioner med råd og vejledning. Vejledende retningslinier herunder principper for disponering og attestation fremgår af bilag Arbejdsprocessen Høje-Taastrups Kommunes arbejdsprocesser skal tilrettelægges effektivt og understøttes af IT, hvor dette er hensigtsmæssigt. Dette princip gælder også med hensyn til indkøbs- og bogføringsprocessen. Regnskabsføring skal ske løbende, dels af hensyn til mulighederne for effektiv budgetopfølgning, og dels af hensyn til overholdelse af betalingsfrister m.m. Bogføringen skal som udgangspunkt finde sted ved kilden, dvs. i den enhed, som har truffet den disposition, der medfører bogføringen. Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan bogføringsopgaven dog samles et sted for flere enheder. Dele af bogføringen kan også finde sted i forbindelse med disponeringen, varebestillingen eller vareleverancen Godkendelse af regnskabsbilag Kommunens regnskaber føres på grundlag af kontrollerede og godkendte regnskabsbilag. Som hovedregel vil leverandørfakturaer kun findes i elektronisk form, idet de enten modtages elektronisk direkte fra leverandørerne eller indscannet fra et LÆS IND bureau. Med kontrol og godkendelse menes i denne forbindelse, at: varen/ydelsen er leveret og svarer til det aftalte mængde, kvalitet og pris er kontrolleret konteringen er korrekt eventuelle interne kompetenceregler (eller tilsvarende) er overholdt Det primære bogføringsgrundlag er elektroniske bilag, og her skal dokumentationen for bilagsbehandling i øvrigt være en del af det elektroniske workflow. Man skal kunne se, hvilken medarbejder der har udført hvilke handlinger jf. principper for bogføringsprocessen Anvisning af regnskabsbilag (e-faktura m.v.) De budgetansvarlige ledere skal godkende den/de medarbejdere (anvisningsbemyndigede), der skal autoriseres til at bogføre regnskabsbilag og gennemføre leverandørbetalinger m.v. Det forudsættes, at medarbejderne forinden oprettelsen i systemerne i tilstrækkeligt omfang vejledes omkring forretningsgange, interne kontroller etc., de budgetansvarlige har ansvaret herfor. Retningslinier er nærmere beskrevet i bilag, se i øvrigt punkt 9.5 Interne kontroller og ledelsestilsyn Arkivering og genfinding Hovedparten af regnskabsmaterialet modtages og opbevares i elektronisk form. Regnskabschefen er ansvarlig for, at elektroniske arkivløsninger lever op til arkivlovens bestemmelser Eventuelle papirbaserede regnskabsbilag eller specifikationer skal indscannes, så informationen gøres tilgængelig i økonomistyringssystemet. Når kvaliteten af indscanningen er kontrolleret, kan originalmaterialet makuleres. Hvis der på enkeltområder gælder særlige arkiveringsbestemmelser mht. regnskabsmateriale, er disse naturligvis gældende. De budgetansvarlige har ansvaret herfor herunder at krav til arkivering og genfinding fremgår af lokale forretningsgange. Økonomi- og analysecentret

15 9.5. Interne kontroller og ledelsestilsyn Lederen skal tage stilling til, i hvilket omfang den enkelte medarbejder på institutionens vegne kan disponere (f.eks. ved varebestilling, indkøb m.v.), kontrollere modtagne regninger og godkende til bogføring/betaling. I den forbindelse forudsættes det, at lederen har et indgående kendskab til områdets driftsforhold m.v., samt de principper for økonomisk styring, der skal iagttages i situationen. Uanset beløbsstørrelse må ingen foretage udbetalinger til sig selv. Sådanne udbetalinger skal godkendes af en anden person med ledelsesansvar inden for det pågældende område. Økonomi- og analysecentret er ansvarlig for at udarbejde generelle regler for bogføringen, herunder principielle krav til interne kontroller, idet principperne for kontrol er følgende: kontrollerne varetages altovervejende som et led i budgetkontrollen eller det almindelige ledelsestilsyn, dvs. af centret, afdelingen eller institutionen selv udførte kontroller og resultatet heraf skal kunne dokumenteres primært ved elektronisk påtegning af rapporter og andre udtræk fra systemerne Hvor der udføres et stort antal transaktioner af ensartet karakter kan kontrollen gennemføres ved stikprøver. Omfang og hyppighed heraf beror på en konkret vurdering af risiko og væsentlighed. Øvrige områder til kontrol udtages tilfældigt eller ud fra en konkret risikovurdering. Hovedparten af kontroller foretages ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Økonomi- og analysecentret kan efter aftale bistå ledelsen af afdelinger og institutioner med at efterprøve overholdelse af forretningsgangene omkring bogføring og betaling, herunder også på tilstrækkeligheden af det lokale ledelsestilsyn jf. punkt 9.6. Principielle krav til interne kontroller og ledelsestilsyn er beskrevet nærmere i bilag Overordnet tilsyn med ledelsestilsynet Økonomi- og analysecentret bistår centrenes ledelse ved at foretage en række kontroller med overholdelse af forretningsgange omkring bogføring og betaling, samt vurdering af hvorvidt ledelsestilsynet bør skærpes på givne områder. Ud fra en konkret risikovurdering udtager økonomi- og analysecentret en række stikprøver til kontrol af kvaliteten og legaliteten i kommunens bogføring og af det udførte ledelsestilsyn. Idet principperne for indholdet i økonomi- og analysecentrets tilsyn er følgende: efterprøve om lederne har udarbejdet administrative procedurer og forretningsgange efterprøve om lederne har dokumentation for det udførte tilsyn gennemfører kontroller af kommunens kontrolforanstaltninger udtage stikprøver ud fra en konkret risikovurdering til støtte for kommunens overholdelse af tilsynsforpligtigelsen Der udarbejdes notat til centrets ledelse om resultaterne af de foretagne tilsyn. Generelle krav til ledelsestilsyn er fastsat i bilag. Se i øvrigt punkt 4.1 Økonomisk ledelsestilsyn og ansvar. Økonomi- og analysecentret

16 10. Finansiel styring og betalingsformidling Finansiel politik Byrådet fastsætter en finansiel politik som giver rammerne for hvordan kommunens frie midler kan placeres, hvilke typer lån der kan optages m.v. Politikken evalueres og drøftes mindst 1 gang årligt i økonomiudvalget, som også indstiller eventuelle ændringsforslag til byrådet. Låneoptagelse kan kun finde sted efter byrådets beslutning jf. styrelsesloven, samt i øvrigt efter velfærdsministeriets regler på området. Når bevilling foreligger, træffer økonomiudvalget beslutning om valg af lånegiver, lånetilbud og optagelsestidspunkt Betalingsformidling Det offentliges betalingsformidling er i vidt omfang reguleret ved lov. I det følgende er beskrevet, hvordan kommunen har valgt at udmønte loven i praksis. Et gennemgående princip er, at kommunens betalinger (påligninger og ind- og udbetalinger) skal automatiseres og systematiseres, hvor dette er muligt og i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt. Dette gælder såvel betalinger til kommunen som fra kommunen. Økonomi- og analysecentrets er ansvarlig for løbende at ajourføre en oversigt over fuldmagtsforholdene i kommunen NemKonto registeret Det offentliges betalingsformidling finder sted ved anvendelse af et centralt register, som indeholder bankkontooplysninger for alle landets borgere og virksomheder. Såvel borgerne selv som pengeinstitutterne og kommunerne har adgang til at indberette ændringer til dette register. IT-centret er ansvarlig for at indberette ændringer til registeret, og byrådscentret for at tilrettelægge og udføre kvalitetskontroller omkring indberetningerne. Administrationen herunder kontroller af NemKonto er beskrevet i bilag Kontante betalinger Kommunens ind- og udbetalinger skal i videst muligt omfang foretages ved bankoverførsler eller tilsvarende. Hvor kontante betalinger finder sted, skal der tilrettelægges en funktionsadskilt kontrol af, at der findes bilag for de enkelte ind- og udbetalinger. Kontrollen skal foretages dagligt og omfatte samtlige kontante betalinger. Alle kontante betalinger skal dokumenteres med kassebon, kvitteret regning eller tilsvarende, som identificerer betaler, betalingsmodtager, betalingens vedrørende, beløb og dato. På områder med et betydeligt kassesalg som f.eks. kantiner, er der dog ikke samme krav om dokumentation, af indbetaler, men hver betaling skal registreres, f.eks. på et kasseregistreringsapparat. De enkelte centre/driftsområder er ansvarlige for, at forretningsgange og interne kontroller individuelt beskrives for de steder i deres del af organisationen, der modtager ind- og udbetalinger. Centrene skal skriftligt orientere økonomi- og analysecentret om forretningsgangene herunder ledelseskontroller, idet centret har en formidlingsrolle i relation til kommunens eksterne revision Forskudskasser herunder administration af bankkonti Oprettelse af forskudskasser i form af bankkonti sker kun efter særskilt aftale med økonomi- og analysecentret, idet der samtidigt skal tilrettelægges et tilstrækkeligt internt kontrolniveau. For hver af sådanne kasser skal kontrollerne beskrives, idet kontrollerne tilrettelægges ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Økonomi- og analysecentret har fastsat rammerne for det interne kontrolniveau i bilag. De enkelte budgetansvarlige skal udføre og dokumentere kontrollerne. Retningslinier for administration af forskudskasser herunder tilknyttede bankkonti fremgår af bilag. Økonomi- og analysecentret

17 10.6. Private kasser Kommunens medarbejdere må ikke medvirke ved administration af private kasser, så som forældrerådskasser, klassekasser og lign. kasser, uden for kommunens regnskab. Dette skal overlades til en af ejerne/brugerne valgt person. Administration og opbevaring af personalets egne kaffe- og gavekasser m.v. skal holdes skarpt adskilt fra administrationen af kommunale midler, idet sådanne ordninger er kommunen uvedkommende. Hvor Høje-Taastrup Kommune som myndighed opbevarer eller administrerer værdier tilhørende andre, skal der udarbejdes konkrete retningslinjer herfor, jf. afsnit Anvendelse af betalings- og kontokort Såfremt det anses som hensigtsmæssigt, kan kommunen til tjenstligt brug anskaffe betalings- og kontokort. Økonomi- og analysecentret er ansvarlig for, at der udarbejdes generelle regler for anvendelse af betalings- og kontokort, idet reglerne skal: sikre mod sammenblanding af offentlige og private midler beskrive principperne for anvendelse og for godkendelse af betalingskrav minimere risikoen for misbrug Det samlede antal af bankkonti og betalingskort er begrænset og økonomi- og analysecentret prioriterer adgangen hertil ud fra de konkrete behov ansøgerne har. Anvendelse af betalings- og kontokort er beskrevet i bilag Afstemning af status og mellemregningskonti God økonomistyring forudsætter, at kommunens balancekonti dvs. beholdnings- og mellemregningskonti m.m. - regelmæssigt afstemmes, og at der korrigeres for eventuelle fejl. Intervallerne for afstemning fastlægges ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Økonomi og Analysecentret (ved regnskabschefen) er ansvarlig for, at der på samtlige balancekonti er registreret en afdelings- eller institutionsleder, som er ansvarlig for afstemning af kontoen. Afstemningerne ultimo regnskabsåret skal af hensyn til revisionen af kommunens regnskaber, tilsendes økonomi- og analysecentret. Afstemningsansvarlige er kontoindehaver, idet principperne for afstemning er følgende: Afstemningen - (udligning af evt. mellemværender) - skal foretages i det område eller institution, der primært anvender den pågældende konto. Er et mellemværende ikke udlignet indenfor 3 måneder, skal økonomi- og analysecentret informeres om hvorfor kontoen endnu ikke er afstemt (udlignet). Områder og institutioner skal ved regnskabsårets afslutning tilsende afstemningen til økonomi- og analysecentret, som er ansvarlig for at foretage en stikprøvevis, kvalitativ kontrol af afstemningen. Procedure herunder afstemningshyppighed fremgår af bilag Transporter pant i fremtidige betalinger Hvis en debitor, som driver selvstændig virksomhed, ikke kan betale sin skyld til kommunen rettidigt, kan der i nogle tilfælde tages transport i pågældende virksomheds indtægter. Juridisk afdeling rådspørges i sådanne tilfælde. Aftaler om transporter skal koordineres med den person, som har budgetansvaret for det aktivitetsområde, der er omfattet af aftalen Debitorpleje Kommunens fordringer registreres elektronisk og så vidt muligt i ét system. Indbetaling skal som udgangspunkt ske elektronisk ved tilmelding til BetalingsService eller tilsvarende. Meddelelsessag over restancer, som vurderes at være uerholdelige og derfor indstilles til afskrivning, forelægges økonomiudvalget. Borgerservice skal sørge for at beskrive forretningsgange og kontroller i bilag. Økonomi- og analysecentret

18 11. Anvendelse af IT-systemer Direktionen er ansvarlig for, at der via en IT-sikkerhedspolitik fastsættes regler for beskyttelse af kommunens IT-aktiver, dvs. såvel hardware som software og data. Ansvarsforholdende skal være beskrevet i sikkerhedspolitikken. For alle IT-systemer udpeges en systemansvarlig, dvs. en ledende medarbejder (systemejerperson) og en afdeling (systemejerafdeling), som har det overordnede ansvar for systemets anvendelse. Oversigten findes på kommunens intranet og ajourføres løbende af IT-centret. Den systemansvarlige (systemejerperson/systemejerafdeling) har i fællesskab ansvaret for systemernes forretningsmæssige anvendelse, det vil såvel sige at funktionalitet, forretningsgange og anvendelse er sammenhængende og i overensstemmelse med både lovgivning og politisk og administrativ målsætning for fagområdet. For fællessystemer, dvs. systemer som anvendes på tværs af aktivitetsområder, udpeger direktionen den konkrete systemansvarlige. Retningslinier for anvendelse af IT-systemer herunder tilknyttede kontroller fremgår af bilag Dokumentationskontrol - kontroller mod svig Anvendelse af IT-systemer, som håndterer opkrævninger og betalinger, medfører risiko for svig. Der skal derfor tilrettelægges kontroller, som reducerer risikoen herfor, og som sikrer medarbejderne mod uberettiget mistanke. Personer med adgang til at opdatere det centrale register over bankkontonumre (NemKonto registeret) må derfor ikke have adgang til at oprette sager i andre IT-systemer, som håndterer udbetalinger. Det samme gælder for personer med adgang til ændringer i systemer, som afleverer oplysninger til brug for opkrævningssystemer. Såfremt en eller flere medarbejdere har - eller i en periode har haft - en sådan adgang, skal der foretages kontrol af indberetningerne, svarende til den traditionelle dokumentationskontrol. Såfremt et eller flere af kommunens IT-systemer - uafhængigt af NemKonto registeret - styrer pengestrømmens retning, dvs. selv indeholder registre over bankkontonumre, skal der også tilrettelægges kontroller af, at der foreligger fornøden dokumentation for ændringer heri. Disse kontroller dokumentationskontroller - skal foretages løbende, være funktionsmæssigt adskilt fra indberetningen. Det vil sige, at den der har foretaget en indberetning til IT-systemet, ikke kan udføre dokumentationskontrollen. De enkelte enheder er ansvarlig for, at kontrollerne beskrives og udføres. Forretningsgangene skal sikre, at ajourføringen af registre sker med en sikkerhed og rettidighed der gør, at alle påligninger og opkrævninger sker på så korrekt et grundlag som overhovedet muligt Særligt sårbare områder Hvor personer igennem deres stilling eller funktioner har særlige muligheder for at udøve svig, skal disse sikres mod uberettigede mistanke om noget sådant gennem særlige kvalitetskontroller og sikkerhedsforanstaltninger. I bilag beskrives disse sårbare områder og de særlige kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, som skal gælde her. Målgruppen er som udgangspunkt medarbejdere med indberetningsadgang til ITsystemer som håndterer ind- og udbetalinger, og som deraf har mulighed for at udøve svig. Af områder kan blandt andet nævnes (ikke udtømmende), medarbejder med adgang til: Sociale udbetalingssystemer Institutionssystemerne (vuggestue, børnehave, SFO m.v.) Ejendomssystemerne (ejendomsskatter, renovationsafgifter m.v.) Debitorsystemet Økonomisystemet Lønsystemet Økonomi- og analysecentret

19 Kontrollen kan ikke udføres af den enkelte selv. Den kan normalt udføres periodisk, dog ikke længere end et år bagud. Udførte kontroller skal kunne dokumenteres. Økonomi- og analysecentret skal årligt orienteres om udførte kontroller og konsekvenserne heraf Interne kontroller og kvalitetssikring For alle systemer skal der tages stilling til hvilke interne kontroller, der skal udføres i forbindelse med databehandlingen og hvem der er ansvarlig for kontrollerne. Systemansvarlige skal sikre, at gældende procedurer efterleves. Interne kontroller skal som minimum etableres for systemer, som leverer data til kommunens økonomistyring. Det gælder kommunens overordnede økonomisystem samt øvrige systemer, med snitflade til økonomisystemet, f.eks. lønsystemet og systemer til administration af sociale ydelser. Endvidere skal der for systemer der behandler personfølsomme oplysninger, etableres interne kontroller. Den systemansvarlige har ansvaret for, hvilke medarbejdere i kommunen, der skal have adgang til systemets forskellige funktioner. Systemansvarlige har ansvaret for, at interne kontroller planlægges og implementeres. Kvalitetskontrollen skal sikre optimal kvalitet af data i systemerne, herunder data-tilgang og ajourføring af data i et relevant og hensigtsmæssigt tempo. Alle kontrollerne skal tilrettelægges ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Kontrollerne kan udføres ved stikprøver hvor det efter en konkret vurdering skønnes tilstrækkeligt. Den systemansvarlige skal have et dokumenteret overblik over datakvaliteten. Dette overblik kan tilvejebringes på forskellig vis, eksempelvis ved at notere registrerede fejl eller ved en systematisk, stikprøvevis efterkontrol. Økonomi- og analysecentret kan efter aftale bistå de systemansvarlige med kontrol af, at de aftalte rutiner overholdes. Økonomi- og analysecentret

20 12. Andre områder Sikring af kommunens aktiver Direktionen er ansvarlig for, at der fastsættes regler for registrering og sikring af værdifulde dokumenter som skøder, pantebreve, garantier m.m., og for at opbevare disse dokumenter betryggende, samt at føre tilsyn med overholdelse af reglerne. Tilsvarende gælder registrering af aktiver m.m., hvor der måtte være fastsat lovkrav herom. Dette gælder blandt andet de nærmere regler for registrering af kommunens anlægsaktiver, som er fastsat af velfærdsministeriet. Kommunens principper for registrering af materielle aktiver, immaterielle aktiver og omsætningsaktiver er fastsat i bilag til dette regelsæt. Hovedreglen er, at der alene ker en registrering af anlægsaktiver, som har en anskaffelsesværdi over kr. ekskl. moms Sikring af værdier tilhørende andre Høje-Taastrup Kommune opbevarer eller administrerer værdier tilhørende andre, der skal derfor udarbejdes konkrete retningslinjer for opbevaring og registrering heraf. Reglerne skal tage udgangspunkt i en vurdering af væsentlighed og risiko dels for sikring af midlerne, dels for sikring mod unødig mistænkeliggørelse af de involverede medarbejdere. De lokale regler skal udarbejdes af den enkelte ledelse for området, hvor der opbevares og administreres værdier tilhørende andre på baggrund af de centrale regler Køb af varer og tjenesteydelser Køb af varer og tjenesteydelser udgør en væsentlig del af Høje-Taastrup Kommunes samlede udgifter. Byrådet har godkendt politikken, og administrationen har ansvaret for, at der udarbejdes en indkøbspolitik, som ud over de politiske målsætninger fastsætter principperne for indkøb og indgåelse af indkøbsaftaler. Tilsvarende gælder fastsættelse af regler for udbud. Ved indgåelse af indkøbsaftaler og gennemførelser af udbud, arbejdes der altid for billigere vare og ydelser, i samme eller bedre kvalitet end nuværende aftales betingelser. Såfremt der i udbuddet lægges op til en kvalitetsforbedring, der resultere i højere udgifter skal disse afholdes indenfor rammen, med mindre udbuddet med øget kvalitetskrav, er et pålæg fra byrådet. Såfremt der handles internt i kommune, skal handlen foregå via bilag, når dette er muligt igennem kommunens indkøbssystem. Ansvaret for at overholde indkøbspolitikken og dermed udnytte fælles indkøbsaftaler er et linieansvar, dvs. tæt forbundet med budgetansvaret Leje- og Leasingaftaler Alle nye leasingkontrakter skal forelægges økonomiudvalget til godkendelse, inden der indgås bindende aftale. Driftsbyens chef kan i henhold til tidligere byrådsgodkendelse frit lease driftsmidler inden for kontraktstyringens økonomiske rammer. Centerchefer kan indgå aftaler om kortvarig leje (maks. 2 år) af driftsmidler, når den årlige lejeafgift ikke overstiger kr., og kan afholdes inden for pågældende områdes normalbudget. Lejeaftaler med længere løbetid eller større værdi, skal forelægges økonomiudvalget til godkendelse, inden aftalen indgås. Indgåelse af leje- og leasingaftaler vedrørende lokaler eller anden fast ejendom, skal forelægges byrådet til forhåndsgodkendelse. Sale-and-lease-back arrangementer kræver ligeledes altid byrådets godkendelse. Til brug for byrådets behandling af den type aftaler, skal administrationen oplyse om konsekvenserne i forhold til kommunens låneramme, deponeringskrav m.v. Leasingaftaler administreres i øvrigt som individuelle lån, se punkt 10 - Finansiel styring og betalingsformidling Kørsel i kommunens tjenestevogne Med det formål at kontrollere, om driften af kommunens køretøjer foregår på en rationel og hensigtsmæssig måde, er der fastlagt nærmere regler i bilag. Økonomi- og analysecentret

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Godkendt af byrådet den 12.04.2010. Principper for økonomistyring

Godkendt af byrådet den 12.04.2010. Principper for økonomistyring Godkendt af byrådet den 12.04.2010 Principper for økonomistyring Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 1.1. Lovgrundlag... 3 1.2. Formål... 3 1.3. Rollefordelingen mellem det politiske og det admini-...

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

ØKONOMISK STYRINGSPOLITIK

ØKONOMISK STYRINGSPOLITIK ØKONOMISK STYRINGSPOLITIK (Regulativ for kasse og regnskabsvæsen) Version 2.0 Ajourført 15. marts 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT... 4 Formål... 4 Lovgrundlag... 4 Den daglige ledelse... 5 Gyldighedsområde...

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kasse- og regnskabsregulativ Version 3 Senest ajourført 18. december 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT OM REGELSÆTTET...4 1.1. LOVGRUNDLAG...4 1.2. FORMÅL...4 1.3. FORHOLDET

Læs mere

ODDER KOMMUNE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING. (Regulativ for Kasse- og regnskabsvæsen) docs.nr. 646861

ODDER KOMMUNE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING. (Regulativ for Kasse- og regnskabsvæsen) docs.nr. 646861 ODDER KOMMUNE PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING (Regulativ for Kasse- og regnskabsvæsen) docs.nr. 646861 Senest revideret januar 2005 Redaktionelt revideret september 2006 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNES PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING

FAVRSKOV KOMMUNES PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING S PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING (REGULATIV FOR KASSE OG REGNSKABSVÆSEN) 1 Indholdsfortegnelse Generelt... 5 1.1 Lovgrundlag... 5 1.2 Formål... 5 1.3 Uddybende bilag... 5 1.4 Gyldighedsområde... 5 Ajourføring...

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ. Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen

Kasse- og Regnskabsregulativ. Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen Kasse- og Regnskabsregulativ Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen Økonomiafdelingen, den 6. oktober 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hjemmel... 3 2 Formål... 3 3 Gyldighedsområde... 3 4

Læs mere

Hovedregulativ I Svendborg Kommune

Hovedregulativ I Svendborg Kommune 1. Generelt 1.01 Formål Kasse- og regnskabsregulativet er Svendborg Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring. Formålet med regelsættet er på en økonomisk forsvarlig måde at: sikre tilstrækkelige

Læs mere

Regler for regnskab i BRK. - Kasse- og Regnskabsregulativ

Regler for regnskab i BRK. - Kasse- og Regnskabsregulativ Regler for regnskab i BRK - Kasse- og Regnskabsregulativ Indhold 1 INDLEDNING... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Bilag til regulativet... 3 1.4 Forretningsgangsbeskrivelser... 3 1.5 Revision...

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kasse- og regnskabsregulativ Bilag vedr.: Budgetansvar og økonomisk ledelsestilsyn Forslag Senest ajourført 6. december 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 2. BUDGETANSVAR...3

Læs mere

Principper for økonomistyring

Principper for økonomistyring Principper for økonomistyring 1 Indhold 1. Generelt... 4 Lovgrundlag... 4 Formål... 4 Uddybende bilag... 4 Gyldighedsområde... 4 2. Ajourføring... 5 3. Styreform... 6 Generelt... 6 De politiske rammer...

Læs mere

Regler for økonomistyring og registreringspraksis

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Regler for økonomistyring og registreringspraksis Version 1-3 Senest ajourført den 10. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD...4 1.1 Lovgrundlag...4 1.2 Formål...4 1.3 Ansvarsfordelingen mellem det

Læs mere

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Kompetencer og økonomistyring et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Formål... 3 2 Styreform... 4 2.1 Mål- og rammestyring... 4 2.2 Central styring

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse REVISIONSREGULATIV 1. Den sagkyndige revision og revisionens virksomhed I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse antaget Deloitte & Touche Statsautoriseret

Læs mere

VIBORG KOMMUNE [PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING] Viborg Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring.

VIBORG KOMMUNE [PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING] Viborg Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring. 2012 VIBORG KOMMUNE [PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING] Viborg Kommunes overordnede regelsæt for økonomistyring. Indholdsfortegnelse. Afsnit 1 GENERELT side 3 1.1 Lovgrundlag side 3 1.2 Formål side 3 1.3 Bilag

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v.

Økonomiforvaltningen fastlægger retningslinier for aflæggelse af omkostningsbaseret regnskab, herunder bogføring, afskrivninger m.v. side 1 Regnskab i årets løb Slettet: Rammebilag - I henhold til Kasse- og regnskabsregulativets punkt 2.7 fastlægger Økonomiforvaltningen i et rammebilag de generelle principper for regnskab i årets løb.

Læs mere

I det følgende fremgår Ikast-Brande Kommunes kasse- og regnskabsregulativ. Bilag til regulativet er også indsat i dette dokument.

I det følgende fremgår Ikast-Brande Kommunes kasse- og regnskabsregulativ. Bilag til regulativet er også indsat i dette dokument. Information I det følgende fremgår Ikast-Brande Kommunes kasse- og regnskabsregulativ. Bilag til regulativet er også indsat i dette dokument. Indhold Regulativets hoveddokument... 2 Bilag 1 - Aflæggelse

Læs mere

Modtagelse af elektroniske regninger håndteres i systemet KMD Webbetaling.

Modtagelse af elektroniske regninger håndteres i systemet KMD Webbetaling. Bilag 10 Generelle regler for bogføring af regnskabsbilag Elektronisk fakturering: 1. Anvendelsesområde Modtagelse af elektroniske regninger håndteres i systemet KMD Webbetaling. En regning defineres som

Læs mere

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Indledning Ifølge regionslovens 29, jf. den kommunale styrelseslovs 43, skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes regionens midler

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere

Regulativ for økonomistyring

Regulativ for økonomistyring Regulativ for økonomistyring Hvidovre Kommune 01-01-2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 7 1.1 Bilag... 7 1.2 Forretningsgange til regulativet... 7 1.3 Gyldighedsområde... 7 1.4 Ajourføring...

Læs mere

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning

Bilag om bogføring. Indhold. 1. Indledning Indhold 1. Indledning... 1 1.1 Generelt... 2 1.2 Definitioner... 2 1.2.1 Regnskabsmateriale... 2 1.2.2 Bilag... 2 1.2.3 Godkendelse... 2 2. Periodisering og transaktionsprincippet... 2 3. Konteringsprincip...

Læs mere

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup

TIDSPLAN RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET FOR ÅRET. Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Økonomifunktion Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 Fax. 8664 6399 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk TIDSPLAN OG RETNINGSLINIER FOR AFLÆGGELSE AF REGNSKABET 09-09-2014 Sagsnr. 710-2014-34548 Cpr.-/CVR-nr.

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Samtlige kommunalbestyrelser Orientering om 30. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2013-11322 Doknr. 180108 Dato 12-12-2013 Hermed orienteres om ændringer af Budget-

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse Økonomistyring sådan gør vi Introduktion til den nye kommunalbestyrelse INDLEDNING... 2 1. ØKONOMISTYRING OG ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.1 ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.2 KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVET...

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Revisionsberetning nr. 20

Revisionsberetning nr. 20 Revisionsberetning nr. 20 Direktionens bemærkninger NOTAT Økonomistab Revisionens bemærkning Drøftelser med ledelsen om besvigelser Under revisionen har vi forespurgt ledelsen om risikoen for besvigelser.

Læs mere

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Beretning om Kommunernes Revision A/S tiltrædelse pr. 1. januar 2007. Pag. 1-11 400.000 Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Opgaver og ansvar................................................

Læs mere

Økonomisk styring og ledelsestilsyn i Norddjurs Kommune

Økonomisk styring og ledelsestilsyn i Norddjurs Kommune Økonomisk styring og ledelsestilsyn i Norddjurs Kommune I henhold til regelsæt Principper for økonomistyring skal der etableres rutiner for økonomistyring og ledelsestilsyn i Norddjurs Kommune og alle

Læs mere

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser

Regnskabsinstruks. for. provstiudvalgskasser Regnskabsinstruks for provstiudvalgskasser 1 2 1. Indledning Regnskabsinstruksen er baseret på det regel- og vejledningsgrundlag for de lokale kirkelige kasser, der findes på Folkekirkens Digitale Arbejdsplads

Læs mere

FREDERIKSHAVN KOMMUNE

FREDERIKSHAVN KOMMUNE Tlf: 33 12 65 45 aalborg@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Visionsvej 51 DK-9000 Aalborg FREDERIKSHAVN KOMMUNE Beretning nr. 3 (side 55-64) Delberetning for regnskabsåret 2013 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Tlf: 46 37 30 33 CVR-nr. 29 79 40 30 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk

Tlf: 46 37 30 33 CVR-nr. 29 79 40 30 roskilde@bdo.dk www.bdo.dk Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18, st. th. DK-4000 Roskilde RUDERSDAL KOMMUNE Beretning nr. 13 (side 291-302) Delberetning for regnskabsår 2012 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

ØKONOMIREGULATIV FOR ISHØJ KOMMUNE

ØKONOMIREGULATIV FOR ISHØJ KOMMUNE ØKONOMIREGULATIV FOR ISHØJ KOMMUNE Side 2 af 58 Indholdsfortegnelse (UDKAST) 1. Forord (UDKAST) 5 2. Generelle forvaltningsbestemmelser 7 3. Kommunens økonomiske principper 8 4. Budgetproces 9 5. Bevillingsregler

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

DEN SELVEJENDE INSTITUTION STENTEVANG BØRNEHAVE

DEN SELVEJENDE INSTITUTION STENTEVANG BØRNEHAVE DEN SELVEJENDE INSTITUTION STENTEVANG BØRNEHAVE Beretning nr. 32 Revision af regnskabet for året 2006 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2006 474.001 Side 1 Til bestyrelsen for Stentevang Børnehave

Læs mere

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer

Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I. Retningslinjer Københavns Kommune forvaltningen Regnskabscirkulære for Københavns Kommune DEL I Retningslinjer Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formål... 3 2 Generelle regler for bogføring... 5 3 Balancekonti... 5

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Principper for økonomistyring

Principper for økonomistyring Principper for økonomistyring Indhold 1. Generelt... 4 1.1 Lovgrundlag... 4 1.2 Rollefordelingen mellem det politiske og det administrative niveau... 4 1.3 Gyldighedsområde... 5 1.4 Ajourføring... 5 2

Læs mere

REFERAT. Økonomiudvalget. Mødedato: Onsdag den 07-03-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:52. Fraværende: Bemærkninger:

REFERAT. Økonomiudvalget. Mødedato: Onsdag den 07-03-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:52. Fraværende: Bemærkninger: REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 07-03-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 18:52 Afbud: H.P.Geil Fraværende: Bemærkninger: Økonomiudvalget, 07-03-2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regnskabsinstruks. for. kirkekasser

Regnskabsinstruks. for. kirkekasser Regnskabsinstruks for kirkekasser 1 2 1. Indledning Regnskabsinstruksen er baseret på det regel- og vejledningsgrundlag for de lokale kirkelige kasser, der findes på Folkekirkens Digitale Arbejdsplads

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Stk. 4. Trafikselskabet kan endvidere efter aftale med en kommune varetage opgaver vedrørende driften af en færgerute på kommunens vegne.

Stk. 4. Trafikselskabet kan endvidere efter aftale med en kommune varetage opgaver vedrørende driften af en færgerute på kommunens vegne. Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Kasse- og regnskabsregulativ for Trafikselskabet

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner. Udkast den 31. januar 2014. Driftsoverenskomst

Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner. Udkast den 31. januar 2014. Driftsoverenskomst Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner Udkast den 31. januar 2014 Driftsoverenskomst mellem Aarhus Kommune Aarhus Kommune og bestyrelsen for den selvejende

Læs mere

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor

rollefordeling på både det politiske og administrative niveau hvilke udfordringer kommunen står overfor Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. december 2009 Sagsbehandler Lene Andersen Økonomistyring i Esbjerg Kommune 1. Indledning Dette notat om økonomistyring i Esbjerg Kommune er udarbejdet for at give et

Læs mere

Revisionsprotokol for 2014 (siderne 19-22)

Revisionsprotokol for 2014 (siderne 19-22) Revisionsprotokol for 2014 (rne 19-22) den selvejende institution Syddjurs Egnsteater Hotellet Hovedgaden 10 8410 Rønde cvr. 31 97 57 27 registreret revisor Knud E. Bendtsen HD-R Vestre Ringgade 186, 1.

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

BEVILLINGSREGLER 193

BEVILLINGSREGLER 193 BEVILLINGSREGLER 193 Bevillingsregler Bevillingsmyndighed Som det fremgår af Lov om kommunernes styrelse er Byrådet den eneste bevillingsmyndighed. Dette betyder bl.a., at udvalgene ikke må påbegynde foranstaltninger,

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT

STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT STATUSRAPPORTERING FOR DIREKTIONENS STARTEGISKE FOKUSOMRÅDE 8 ØKONOMI OG STYRINGSKONCEPT Dato 04.12.2009 I forbindelse med fokusområdet blev der i juni måned udarbejdet kommissorium for arbejdet (bilag

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Principper for ØkonomiStyring (PØS)

Principper for ØkonomiStyring (PØS) 2015 Principper for ØkonomiStyring (PØS) Acadre: 138413-14 Sag: 14/3163 Indholdsfortegnelse 1. OM PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRING PØS EN...4 1.1 DET POLITISKE ANSVAR FOR ØKONOMISTYRING...4 1.2 ÆNDRINGER...4

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion.

Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion. Forretningsgang omkring interne kontroller og ledelsestilsyn i forbindelse med hjemtagelse af statsrefusion. Økonomistaben SBSYS j.nr. 00.01.00-Ø36-1-11 Udarbejdet af Per Sørensen 20. december 2010 Indledning

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

Rungsted Havn. Økonomistyringsmodel. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Rungsted Havn Økonomistyringsmodel PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Økonomiudvalget i Hørsholm Kommune har på møde den 18. september 2014

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 6 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 6 BEVILLINGSREGLER Indhold Side 0 Indledning 6.0-1 1 Bevillingstyper 6.1-1 2 Bevillingsniveau

Læs mere

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune Notat Emne Til Direktøren Kopi til Den 28. august 2006 Det skal indledningsvis bemærkes, at der i revisionsberetningen ikke er forhold vedr. Magistratens 5. afdeling, som Byrådet skal tage stilling til,

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Ballerup Kommune. Revisionsberetning for 2014 vedrørende årsregnskabet

Ballerup Kommune. Revisionsberetning for 2014 vedrørende årsregnskabet Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Ballerup Kommune Revisionsberetning

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Tlf: 46 37 30 33 roskilde@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Ringstedvej 18 DK-4000 Roskilde FREDERIKSSUND KOMMUNE Beretning nr. 6 (side 139-150) Delberetning for regnskabsår 2013 BDO Kommunernes Revision,,

Læs mere

4.6. Afstemning af statuskonti mv.

4.6. Afstemning af statuskonti mv. 4.6. Afstemning af statuskonti mv. Retningslinjer for afstemning De enkelte centre skal iværksætte afstemningsprocedurer, der sikrer, at der løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

Brøndby Strand Kirkekasse

Brøndby Strand Kirkekasse Revisionsprotokollat af 04.07.14 vedrørende Årsregnskab for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Bilag 3 Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Kravspecifikation for revisorbistand til Miljøstyrelsens administration og kontrol efter pantbekendtgørelsen 1. Baggrund Det danske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Program for intern overvågning. Retningslinjer for indkøb og salg på markedsvilkår.

Program for intern overvågning. Retningslinjer for indkøb og salg på markedsvilkår. Program for intern overvågning. Retningslinjer for indkøb og salg på markedsvilkår. 1. Indledning.... 3 2. Overordnede retningslinjer for indgåelse af aftaler.... 3 2.1 Hvilke aftaler er omfattet.... 4

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Principper for. økonomistyring. i Jammerbugt Kommune

Principper for. økonomistyring. i Jammerbugt Kommune Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune Udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42 17.11.06 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Generelle bestemmelser...4 1.1 Lovgrundlag...4

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 13.2

Principper for økonomistyring bilag 13.2 Bilag 13.2 Forretningsgang for aftaler om administration af borgeres økonomi og for opbevaring af penge og øvrige værdier tilhørende borgere tilknyttet Social- og Sundhedsudvalget. 1. Generelt Denne forretningsgangsbeskrivelse

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere