Miljø- og teknikudvalget. Anlægsforslag

Transkript

1 Miljø- og teknikudvalget Anlægsforslag

2 Udvalg Type Nummer Titel MTU Kvalitetsfond A523 Vedligeholdelse af kommunale institutioner, bygningsrenovering A525 Udskiftning / vedligeholdelse af legepladser v. kommunale institutioner Kvalitetsfond Sum vrige projekter A501 Omlægning af bede og mindre grønne områder A502 Omlægning og renoveringer af forskellige typer vejbeplantninger A503 Sikring/ lovliggørelse af offentlige legepladser A504 Gadebelysning, udskiftning af kviksølvlamper A505 Gadebelysning, opsætning af el-målere på gadebelysning A506 Maling af Arnoldi-kuberne i Grenaa A507 Omlægning af rådhusets parkeringsplads i Grenaa A508 Opretning af løbebane, rum IF A509 Cykelstier A510 Trafiksikkerhedsprojekter A511 Hovedgaden Allingåbro (inkl. Ny asfalt, 1 mio. kr.) A512 Køb af tændkabler og gadebelysning A513 Bro ved rbæk A514 Kabellægning af tændkabler til gadebelysningen A515 Opretning og vedligeholdelse af kørebanerne på kommuneveje A516 Diverse belægninger mv A517 Udskiftning af bro ved. Alling A518 Shelters - Udskiftning og kontrol A519 Klimatilpasninger - oversvømmelsesdirektiv A520 Klima - handleplan for bæredygtig energi A521 Gennemførelse af handleplan for bæredygtig energi A522 Gennemførelse af handleplan for klimatilpasning A524 Bygningsvedligehold, kommunale ejendomme A526 Indsats mod tomme forfaldne og sundhedsfarlige huse A527 Solceller, rådhuset i Grenaa A528 Dokning Grenaa-Anholt færgen A529 Dokning, Udbyhøj kabelfærge A530 Ny vejføring Glesborg, m. jorderhvervelse A531 Trafiksikkerhedsprojekter nær skoler, daginstitutioner og ældrecentre A532 Omfartsvej nord for Grenaa A533 Letbane, forlængelse til Grenaa Havn A534 Letbane, trinbræt Hessel A535 Letbane, station Trustrup A536 Omlægning/ forbedring Grenaa Centrum A537 Nedklassificering af kommunale veje A538 Turiststi vest for Fjellerup A539 Udarbejdelse af belysningsplan for gadebelysning vrige projekter Sum Hovedtotal Udvalgsprioritering

3 Omlægning af bede og mindre grønne områder Udgifter Netto Ja A501 Omlægning til mindre plejende drift. Giver højere kvalitet af de grønne elementer. Investeringen giver en driftsbesparelse i forholdet ca. 4:1, afhængig af karakteren af det grønne element. Flere eksisterende bede og beplantninger langs offentlige veje, i parker og grønne områder gror til i aggressivt ukrudt og deres form medfører i dag væsentlige udgifter til driften. Ukrudtet gør endvidere, at bedene kun fremstår velplejede i ganske kort tid. For eksempel vil en omlægning med et dække af aggressive stauder/ buske medføre driftsbesparelser og højne kvaliteten af de grønne elementer langs veje og i rekreative områder. De nuværende driftsbudgetter åbner ikke mulighed for at omlægningen kan foretages indenfor driften. Side 1

4 Omlægning og renoveringer af forskellige typer vejbeplantninger Udgifter Netto A502 Ja Alléer og gadetræer - Fastholdelse af grønne helhedsindtryk ved genplantning når træer er sløjfet pga. sygdom og ødelæggelser. Anlægsforslaget indeholder etablering og pleje i 2013 og 2014, - herefter indgår de i den normale driftspleje. Beplantning i rundkørsler, der fungerer som byporte er udtjente. En omlægning med ny beplantning vil højne kvaliteten væsentligt. Giver en driftsbesparelse årligt på ca kr. Der vil i anlæggelsen blive lagt vægt på en billigere og nemmere fremtidig drift. Udskiftning af udsat og ødelagt beplantning (grundet nærgående trafik og saltskader) til chausséstensbelægning. Investeringen giver en driftsbesparelse i forholdet 4:1. Side 2

5 Sikring/ lovliggørelse af offentlige legepladser Udgifter Netto A503 Kommunens legepladser i parker mv. er udslidte og lever ikke op til sikkerhedskravene. I takt med at legepladserne bliver gennemgået af legepladsinspektør, bliver legeredskaber kasseret og efterfølgende fjernet uden at der sker en erstatning. Udgifterne renovering af legepladserne bl.a. nye legeredskaber. Kommunen er ansvarlig, hvis der sker ulykker. Side 3

6 Gadebelysning, udskiftning af kviksølvlamper Udgifter Netto A504 Ja Kviksølvlamper udgår af EU s indre marked i april 2016 som følge af direktiv 2009/125/EC. Årsagen hertil er, at kviksølvlamper er blandt de ringeste hvad angår energieffektivitet og miljøbelastning. I Norddjurs Kommune er der i gadebelysningen ca armaturer. Heraf er lidt mindre end bestykket med lyskilder, der allerede er udgået eller udgår i april Disse lyskilder udskiftes i takt med, at de er udbrændte. De tilhørende armaturer udskiftes kun, hvis de skønnes at være nedslidte. Der udskiftes til billigst mulig lyskilde; der er altså ikke tale om overgang til LED-lys. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Investeringerne udgør skønsmæssigt 11,3 mio. kr. med besparelser på 0,8 mio. kr. Side 4

7 Gadebelysning, opsætning af el-målere på gadebelysning Udgifter Netto A505 Ja Mulighederne for at nedbringe energiforbruget f.eks. ved anvendelse af forskellige former for dæmpning o.l. begrænses af, at der stort set ikke er opsat målere på belysningsanlæggene uden for Grenaa by. Målerne indgår dermed i de samlede energibesparende tiltag. Udgifterne til opsætning af el-målerne forventes at udgøre ca. 2,5 mio. kr. Lånebekendtgørelsen giver automatisk låneadgang til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Opsætning af el-målere giver ikke i sig selv anledning til driftsbesparelser, men målerne giver mulighed for at dokumentere og indhøste driftsbesparelser ved andre energibesparende tiltag. Side 5

8 Maling af Arnoldi-kuberne i Grenaa Udgifter 100 Netto A506 Arnoldi-Kuberne ved Grenaa er slidte af vejr og vind - malingen er blegnet og afskallende. En afrensning og nymaling er presserende, hvis monumentet til stadighed skal fremstå som markant og velplejet byport til Grenaa. Kuberne er tidligere malet i 1995, og i år (Areal 350 m2). Konsekvens for driften: ingen, engangs-tiltag ved fremmed entreprenør. Side 6

9 Omlægning af rådhusets parkeringsplads i Grenaa Udgifter Netto A507 Parkeringspladsen ved Grenaa Rådhus er nedslidt. Træerne på pladsen er toptørre og med deciderede døde partier i kronen. Der er allerede fjernet ca. 30 procent af de oprindelige træer på grund af fare for nedfaldene grene på parkerede biler, og sløjfningen fortsætter når døde kroner registreres. Træernes forankring i plantehullerne bærer tydelige tegn på at hullerne oprindeligt er anlagt forkert, og det er derfor ikke muligt at etablere sunde, frodige træer i de eksisterende plantehuller. Der skal etableres nye plantehuller efter gældende standard, og derudover skal belægning og asfalt renoveres. Træbeplantningen som omkranser parkeringspladsen foreslås udskiftet i en senere fase, så der fortsat opleves et grønt byrum mens nyplantninger vokser til. På sigt skal dog også disse træer skiftes (ikke indeholdt i forslaget). Side 7

10 Opretning af løbebane, rum IF Udgifter 100 Netto A508 rum IF er den eneste klub i Norddjurs, der rummer en aktiv atletikafdeling. Løbebanen er slidt ned til stabilgruslaget flere steder med risiko for skader for løberne. Der skal udlægges og komprimeres et nyt lag stenmel, hvis banen fortsat skal kunne anvendes. Side 8

11 Cykelstier Udgifter Netto A509 Ja Der er i 2009/2010 udarbejdet en stiplan med prioritering af ønskede stiprojekter, dokumentation for behov. mv. For realisering af stiplanen foreslås der afsat 5 mio. pr. år til etablering af cykelstier, primært på trafikfarlige veje, hvor formålet som udgangspunkt er sikring af sikre skoleveje. Det er mulighed for, at søge støtte til cykelstiprojekter i Statens Cykelpulje. Nedenstående skema er en prioriteret liste over stiprojekter fra stiplanen. Projekterne fra samtlige planer er samlet i Handlingsplanen. Lokalitet Projekt Pris [kr.] 1 Hoedvej, ved Ålsø Opstramning af afmærkning og oversigtsforhold Auning ster Alling (Århusvej- Allingkærvej) 3 Allingåbro Tøjstrup (Tøjstrupvej) Dobbeltrettet, vest side + 60 km/t skiltning på Allingkærvej 60km/t skiltning+ evt. hastighedsreducerende foranstaltninger Glesborg Brændtvadvej (Laenvej) Dobbeltrettet Ålsrode Mølleskolen (Ålsrodevej) Dobbeltrettet Konsekvens for driften: Sikre skoleveje og cykelstier vil give øget trafiksikkerhed og dermed færre uheld, en øget sundhed og en mulig besparelse på den kollektive trafik, hvor vejene er klassificeret som trafikfarlige. Anlæg af cykelstier vil medføre øgede driftsudgifter til renholdelse, vintertjeneste, rabatklipning og vedligehold af belægninger. Den afledte drift afhænger af det konkrete projekt. Link til stiplan: Side 9

12 Trafiksikkerhedsprojekter Udgifter Netto A510 I 2009/2010 er der udarbejdet en trafiksikkerhedsplan, hvor uheldsbelastede lokaliteter og borgerhenvendelser mv. er kortlagt. Et væsentligt punkt i trafiksikkerhedsplanen er forbedring af skoleveje, hvor der flere steder er registreret flere uheld med personskade. Nedenstående skema er en prioriteret liste over trafiksikkerhedsprojekter fra trafiksikkerhedsplanen. Projekterne fra samtlige planer er samlet i Handlingsplanen. Lokalitet Uheld Projekt Pris [kr.] FYB 1 sterbrogade N.P. Josiassens Vej, Grenaa 8 Hævet overkørselsareal, opstramning af geometri i til- og frafart % Nordkystvejen Rougsøvej, Allingåbro Nordkystvejen Grundvej, Allingåbro 7 Forbedring af kryds % 7 Ombygning til rundkørsel % 3.2 Nordkystvejen, åbent land 5 Udretning af kurve % 7 Havnevej, Grenaa 12 Trafiksanering Gammel Fjellerupvej, åbent land 13 9 Stenaltvej, åbent land 7 Hastighed på 60km/t, vejlukning, faste genstande Hastighed på 60km/t ved udvalgte lokaliteter, kurveforbedringer Konsekvens for driften: Trafikuheld medfører sorg og store menneskelige omkostninger for de personer, som er involveret og for deres pårørende. Trafikuheld medfører desuden store økonomiske omkostninger for samfundet og kommunerne lokalt. Trafik uheld med personskade medfører væsentlige sundhedsudgifter, hvorfor erfaringstal flere steder viser at investeringen kan medføre en tilsvarende besparelse på andre områder. Link til trafiksikkerhedsplan: Side 10

13 Hovedgaden Allingåbro (inkl. Ny asfalt, 1 mio. kr.) Udgifter Netto A Hovedgaden fremstår slidt og rodet på grund af skiftende vejbredde og parkeringsforhold. Der køres stærkt på strækningen og den er meget uheldsplaget. Der bør laves et gennemgående projekt, som dels sænker hastigheden, får orden på parkeringsforholdende samt tager hensyn til de lette trafikanter, busruter og skolebørns krydsning. Teknik og Drift har i 2012 igangsat arbejdet med en renovering af Hovedgaden, jævnfør budget 2012 med 1 mio. kr. i 2012 og 1 mio. kr. i Dette anlægsforslag er en udvidelse af det igangsatte anlægsprojekt med yderligere 1 mio. kr. til en ny asfaltbelægning i Hovedgaden, således at der afsættes i alt 2 mio. kr. i Hvis der ikke ønskes ny asfaltbelægning, skal der afsættes 1 mio. kr. for at kunne gennemføre renoveringsprojektet således som besluttet i budget Side 11

14 Køb af tændkabler og gadebelysning Udgifter Netto A512 Ja a. Køb af tændkabler i ELRO's område ELRO ejer tændkablerne i sit forsyningsområde og kommunen betaler en årlig leje af dem på 0,184 mio. kr. Kablerne overtages af kommunen for 2,769 mio. kr. svarende til en forrentning på 6,7 %. b. Tilbagekøb af gadebelysningen i Fjellerup området Belysningen i Fjellerup tilbagekøbes for ca. 0,302 mio. kr., Der vil jf. lånebekendtgørelsen ikke være automatisk låneadgang til denne anlægsudgift. Konsekvens for driften: a. Der kan spares lejeudgift på 0,184 mio. kr. b. Der spares en leje/rente på ca. 0,020 mio. kr. svarende til en forrentning på 6,7 %. Udskiftningen af et stort antal kviksølvarmaturer samt driften af anlægget kan her gennemføres i konkurrence, såfremt anlægget tilbagekøbes, hvilket anses for en fordel. Side 12

15 Bro ved rbæk Udgifter 300 Netto A513 Broen er beskadiget på grund af flere års færdsel med tung trafik. Broen er fredet og blev efter henstilling fra kulturstyrelsen lukket for yderligere færdsel i vinteren 2012 for at hindre yderligere beskadigelse af broen, hvorefter den (og vejen) først kan genåbnes efter den igen er repareret i overensstemmelse med et projekt godkendt af kulturstyrelsen. Små besparelser på driftsbudgettet. Side 13

16 Kabellægning af tændkabler til gadebelysningen Udgifter Netto A514 Elro ønsker at fortsætte igangværende arbejde med at kabellægge sine elforsyningskabler i kommunen. I forbindelse med at de gamle træmaster bliver nedtaget bør der opsættes nye master for gadebelysningen. Det forventes, at forsyningsselskabernes kabellægninger er afsluttet i Hvis gadebelysningen ikke fornyes i forbindelse med kabellægningen, vil det medføre årlige driftsudgifter til leje og drift af det gamle anlæg. Det har ikke været muligt at estimere sådanne meromkostninger. Side 14

17 Opretning og vedligeholdelse af kørebanerne på kommuneveje Udgifter Netto A515 Ja Som led i opretning og løbende vedligehold af de kommunale veje, bør der afsættes hhv. en drifts og en anlægspulje. Anlægspuljen anvendes til løbende fornyelse og forstærkning af eksisterende asfaltbelægninger. Beløbene er beregnet i samarbejde med Vejdirektoratet, jf. rapport af I 2013 er beløbet forhøjet på grund af efterslæb. Vedligeholdelsen kan udbydes som funktionsudbud, der evt. kan gennemføres som et OPP projekt. Konsekvens for driften: Nødvendig for drift af de kommunale veje, og opretholdelse af nuværende vejkapital. Vedligeholdte veje begrænser forsikringsskader og begrænser de nuværende udgift til reparation af huller, revner mv., der relativt set er særdeles omkostningskrævende. Det har ikke været muligt at beregne stigningen i udgifter til reparation, hvis anlægsønsket ikke prioriteres. Side 15

18 Diverse belægninger mv. Udgifter Netto A516 Ja Dette anlægsønske vedrører udgifter til reparation og vedligeholdelse af fortove, kørebaner, grusveje, stier og broer. Må ikke forveksles med anlægsønske A515 vedrørende opretning og vedligeholdelse af kørebaner på kommuneveje (asfaltslidlag). Side 16

19 Udskiftning af bro ved. Alling Udgifter Netto A517 Ja Etablering af ny vejbro over Alling Å. Vejdirektoratet har som konsulent for Norddjurs Kommune vurderet broens tilstand og udtaler, at det kan blive nødvendigt, at det undersøges nærmere, hvor stor en risiko, der vil være for en sammenstyrtning, og hvorvidt der derfor skal indføres en skærpet vægtbegrænsning på broen, såfremt den ikke udskiftes i det kommende år. Små besparelser på driftsbudgettet. Side 17

20 Shelters - Udskiftning og kontrol Udgifter Netto A518 Udskiftning af opsatte shelters der er udsat for tidens tand, ( råd ), og som ikke lever op til sikkerhed og bygningsmæssige standarder. Side 18

21 Klimatilpasninger - oversvømmelsesdirektiv Udgifter Netto A519 Regeringen har i en risikokortlægning udpeget 10 områder i Danmark, der vurderes at være i særlig risiko for oversvømmelse som følge af klimaforandringerne. Èt af de områder er arealer i nærheden er Randers- og Grund Fjord, herunder Allingåbro By. Udover de områder regeringen har udpeget, og som kommunen er forpligtet til at planlægge for er det sandsynligt at der vil være andre områder i kommunen som er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og havet, ved f.eks. ekstrem-regn. Primært i Grenaa by vurderes der at være et behov for at kortlægge behov for klimasikring af veje, broer og bygninger, således at vi gennem en Proaktiv planlægning kan fastholde vores driftsudgifter på et rimeligt niveau. Oversvømmelsesdirektivet blev vedtaget i EU i oktober Baggrunden for direktivet er at der i skete mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa. Oversvømmelserne forårsagede ca. 700 dødsfald, evakuering af en halv million mennesker og medførte økonomiske tab på mindst 25 mio. EUR. I Danmark stiftede vi så sent som i sommeren 2011 bekendtskab med konsekvenserne af de ændringer klimaforandringerne medfører. Sidste sommers skybrud resulterede ifølge i skader og erstatninger på 4,9 milliarder kr. Oversvømmelsesdirektivet er i Danmark gennemført ved lov, der forpligter både stat og kommune til at handle indsatsen er delt i 3 plantrin, med en 6-årig planperiode, det betyder at de ansvarlige myndigheder hvert 6. år skal revurderer og ajourføre henholdsvis vurdering, udpegning, kort og planer. Kystdirektoratet og Naturstyrelsen koordinerer gennemførelsen af direktivet. Staten har gennemført 1. plantrin ved at udpege de 10 områder der er i særlig risiko. Inden udgangen af 2013 skal andet plantrin gennemføres, ved udarbejdelse af et detaljeret fare- og risikokort. Norddjurs Kommune skal deltage i dette arbejde, der allerede er opstartet i Sidste plantrin gennemføres senest med udgangen af 2015, med udarbejdelse af risikostyringsplaner. Der vil muligvis være økonomisk kompensation til kommunen for en del af dette arbejde, som vedrører områder udpeget i 1. plantrin, dvs. i Allingåbro. Mens vi må forvente selv at skulle afholde udgifter til kortlægning og risikoplanlægning for de øvrige områder i kommunen. Arbejdet påtænkes løst ved anvendelse af eksterne rådgivere. A519 vedrører udarbejdelse af en handleplan for klimatilpasning. A522 vedrører gennemførelse af handleplanen for klimatilpasning. Side 19

22 Klima - handleplan for bæredygtig energi Udgifter Netto A520 Ressourcer til udarbejdelse af handleplan, som sikrer opfyldelse af DN og EU aftaler. Norddjurs Kommune har i 2012 indgået i såvel DN s klimaaftale og EU s borgmesteraftale, der forpligter kommunen til at opnå en række mål vedr. bl.a. reduktion af kommunens CO2 udledning. Målene skal nås for både kommunen som virksomhed, men også for kommunen som geografi. Det betyder at der ud over en kortlægning og planlægning for kommunens egne initiativer skal ske en høj grad af borgerinddragelse og involvering af både virksomheder og private, således at de motiveres til at bidrage til reduktionen. Det er et krav i begge aftaler er der udarbejdes CO2 opgørelser med jævne mellemrum, og handleplaner for målopfyldelsen. Denne opgave kan pt. Ikke løses inden for nuværende ressourcer. Anlægsønsket er derfor nødvendigt at få gennemført, for at Norddjurs Kommune kan leve op til kravene i de indgåede aftaler. Opgaven er tænkt løst ved anvendelse af egne medarbejdere og eksterne konsulenter, så en bred forankring i kommunen opnås. A520 vedrører udarbejdelse af en handleplan for bæredygtig energi. A521 vedrører gennemførelse af handleplanen for bæredygtig energi. Side 20

23 Gennemførelse af handleplan for bæredygtig energi Udgifter Netto A521 Det er endnu uvist, hvad implementering koster. Handleplanerne der udarbejdes 2012/2013 vil beskrive behov for indsats. Vi er via DN s klimaaftale og EU s borgmesteraftale forpligtet til at reducere kommunens CO2 udledning både for kommunen som virksomhed og for kommunen som geografi. Det forventes at en lang række af investeringerne til gennemførelse af handleplanen har en forholdsvis kort tilbagebetalingstid, hvorfor en del af handlingerne vil give en besparelse på sigt. Handlingerne kan f.eks. være: - udarbejdelse af strategisk energiplan, der bl.a. fremmer sammenhængende og bæredygtig energiforsyning i Grenaa området bør prioriteres i kampagner i forhold til virksomheder og borgere, der motiverer til reduktion i energiforbrug, herunder f.eks. tilskudsordninger til energitjek mv. - Investeringer i energiforbedringer i kommunen som virksomhed. Det er sandsynligt at der vil være mulighed for at kunne søge fonde til dækning af en del af kommunens udgifter. A520 vedrører udarbejdelse af en handleplan for bæredygtig energi. A521 vedrører gennemførelse af handleplanen for bæredygtig energi. Side 21

24 Gennemførelse af handleplan for klimatilpasning Udgifter Netto A Det endnu uvist, hvad implementering koster. Handleplanerne vil beskrive behov for indsats. A519 vedrører udarbejdelse af en handleplan for klimatilpasning. A522 vedrører gennemførelse af handleplanen for klimatilpasning. Side 22

25 Vedligeholdelse af kommunale institutioner, bygningsrenovering Udgifter Netto A523 K Udgifter til renovering af kommunale bygninger. Der er et stort efterslæb da området har været udsat for store besparelser tidligere. Puljen er en videreførelse af den hidtidige kvalitetsfondspulje, der var etableret med det formål at løfte de fysiske rammer på de borgernære serviceområder for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet. Det er p.t. ikke udmeldt, om der fortsat kan opnås låneadgang i Den kommunale bygningsmasse er: Ca m 2 (skoler og institutioner) Ca m 2 (hele bygningsmassen inkl. skoler og institutioner, men ekskl. plejehjem og ældreboliger) Ca m 2 (hele bygningsmassen) Side 23

26 Bygningsvedligehold, kommunale ejendomme Udgifter Netto A524 Driftsbudgettet til central vedligeholdelse af kommunens ejendomme har de tidligere år været udsat for kraftige besparelser, hvilket har resulteret i at der i stort omfang kun har været midler til rådighed for det absolut mest nødvendige, såsom påbud fra Arbejdstilsynet, rørskader, vandindtrængen og andre sikkerhedsmæssige forhold. Til driftspuljen for central vedligeholdelse er der i 2012 samt budget afsat 3,025 mio. kr. Dette har betydet et forøget pres på anlægspuljen til bygningsrenovering, hvor der i budget 2012 er afsat 2,000 mio. kr. Puljen dækker renovering af alle kommunens ejendomme excl. ejendomme vedr. plejeområdet og beskæftigelsesområdet. Der har derfor kun minimalt været foretaget fremadrettet vedligehold, så kommunens bygnings masse nu henstår med et vedligeholdelsesefterslæb. Derfor er der et stort behov for midler de kommende år, til opretning af de forsømte vedligeholdelsesarbejder. Side 24

27 Udskiftning / vedligeholdelse af legepladser v. kommunale institutioner Udgifter Netto A525 K De senere år er kravet til sikkerheden på legepladser skærpet, hvilket har medført et stort ønske fra institutionerne om udskiftning af legepladsudstyr, faldsand mv.. En udskiftning af legepladsudstyr for en børnehave løber op i ca. 0,500 mio. kr. Det er i princippet den enkelte institution som decentral driftsenhed, der med egne budgetmidler har ansvaret for udskiftning og vedligeholdelse af legepladser. Teknik- og driftsafdelingen har ikke mulighed for at finansiere sådanne udskiftninger, idet vi i så fald ikke har økonomi til vores primære opgave, som er vedligeholdelse af kommunale ejendomme. Vi har derfor kun kunnet finansiere mindre udskiftninger. Såfremt legepladsudstyr ikke udskiftes, må institutionerne affinde sig med tomme legepladser. Side 25

28 Indsats mod tomme forfaldne og sundhedsfarlige huse Udgifter Netto A526 Der søges midler til fortsat oprydning af tomme, forfaldne og sundhedsfarlige huse. Herunder også kommunens egne ejendomme hvor tilstanden er ringe og bygningen tilsvarende dyr i vedligeholdelse og drift. Der er på nuværende tidspunkt ikke afklaret om staten vil genindføre indsatspuljen i I så fald vil det medføre kommunal medfinansiering. Denne slags ejendomme kan tiltrække spekulanter, der opkøber husene og enten lader dem stå tomme eller udlejer dem til ubemidlede. Det vil så sandsynligvis belaste kommunens økonomi. Side 26

29 Solceller, rådhuset i Grenaa Udgifter Netto A527 Ja Som et led i Norddjurs Kommunes klimaindsats foreslås det, at der på Rådhuset i Grenaa etableres solcelleanlæg. Solcelleanlægget vil medvirke til at reducere udledningen af drivhusgasser fra Norddjurs Kommunes egne aktiviteter. Norddjurs Kommune har indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening og dermed forpligtet sig til inden for egen virksomhed at reducere CO2-udledningen med mindst 2 % om året frem til Norddjurs Kommune har tilsluttet sig EU s borgmesteraftale og dermed forpligtet sig til, at kommunen som geografisk område går videre end det af EU fastsatte mål om at opnå 20 % reduktion i drivhusgasser, 20 % vedvarende energi og 20 % energieffektivisering. Prisen for solceller er faldet betydeligt de seneste år og energipriserne er stadig stigende. Med nuværende priser og teknik forventes solcelleanlæg at have en tilbagebetalingstid på 10 til 15 år og en garanteret levetid på omkring 25 år og en forventet levetid på omkring 40 år. På Rådhuset i Grenaa vurderes det flade tag umiddelbart at være velegnet til placering af solceller, og der foreslås etableret solcelleanlæg med en total effekt på min. 45 kw. Der er pt. ikke låneadgang til projektet ifølge den nuværende lånebekendtgørelse, idet der kun er låneadgang til solcelleanlæg på ejendomme til sociale-, kulturelle- og undervisningsmæssige formål. Lånebekendtgørelsen er dog under revision, så det er muligt, at der åbnes op for låneadgang i den nye lånebekendtgørelse. Der skønnes en anlægsinvestering på ca. 2 mio. kr. og en årlig energibesparelse på ca kr. Side 27

30 Dokning Grenaa-Anholt færgen Udgifter Netto A528 Årlig dokning af færgen i henhold til krav fra søfartsstyrelsen. Ekstra udgift i 2014 skyldes eftersyn af schottlerne ca kr. Ekstra udgift i 2015 skyldes lovkrav om elektroniske søkort, ECDIS ombord (et system, som kan rettes elektronisk ca kr.) Side 28

31 Dokning, Udbyhøj kabelfærge Udgifter 800 Netto A Norddjurs Kommunens andel af dokning af kabelfærgen. I henhold til krav fra Søfartsstyrelsen skal færgen i dok hvert 4. år. Side 29

32 Ny vejføring Glesborg, m. jorderhvervelse Udgifter Netto A530 Teknik og Drift har i 2012 udarbejdet en undersøgelse af en række vejføringer gennem Glesborg. For at forbedre trafikafviklingen i Glesborg, ønsker Teknik og Drift nu at anlægge det anbefalede vejprojekt. I anlægsforslaget er indregnet udgifter til arealerhvelselse. Side 30

33 Trafiksikkerhedsprojekter nær skoler, daginstitutioner og ældrecentre. Udgifter Netto A Med henblik på at forøge trafiksikkerheden for børn og ældreborgere foreslås det, at der i hvert af årene 2013 og 2014 afsættes en anlægspulje til trafiksikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med skoler, daginstitutioner, ældrecentre mv. Side 31

34 Omfartsvej nord for Grenaa Udgifter Netto A532 Den endelige aftale om at Norddjurs Kommune skal anlægge omfartsvejen nord for Grenaa forventes indgået i foråret Der skal herefter afsættes de fornødne midler til afholdelse af de hermed forbundne udgifter, hvilket forventes at strække sig over de fire efterfølgende år. Den tilsvarende indtægt fra staten vil være forsinket i forhold til de afholdte udgifter, idet udgifterne dog løbende refunderes (inden for den tildelte ramme) efter fremsendelse af et revideret regnskab herfor. Det samlede projekt er på 113,900 mio. kr. og er igangsat i 2012, hvor der er bevilling på 3,000 mio. kr. Når vejen er taget i brug, vil der efterfølgende være behov for forøgede driftsudgifter til vedligeholdelse af vejen. Side 32

35 Letbane, forlængelse til Grenaa Havn Udgifter Netto A Udarbejdelse af projekt: Såfremt det besluttes at forlænge letbanen til Grenaa Havn, skal der udarbejdes projekt og udbudsmateriale for perron(-er), renovering af spor og anlæg af nyt spor, overkørsler, sikring samt udgifter vedr. trafiksikkerhedsbrev, borgermøde, vvm etc. Udarbejdelse af udbud for elektrificering af letbanens forlængelse er indeholdt i en allerede meddelt anlægsbevilling. Projekt og udbudsmateriale forlængelse letbane: 1,000 mio. kr. i 2013 VVM, borgermøde, etc.: 0,250 mio. kr. i 2013 Gennemførelse af projekt: En eventuel forlængelse af letbanen forventes at skulle gennemføres i løbet af 2014 og Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at skønne udgifterne hertil. Letbanesamarbejdet forventes i løbet af sommeren 2012 at kunne levere et kvalificeret skøn herpå. Side 33

36 Letbane, trinbræt Hessel Udgifter Netto A534 Når letbanen fremføres til Grenaa, kan det være hensigtsmæssigt at etablere et trinbræt ved Hessel, således at pendlere fra de nye boligområder ved Hessel får bedre mulighed for at komme til/fra Aarhus med letbanen. Det vil dog formentlig være en forudsætning for projektet, at der som en del af letbaneprojektet foretages en hastighedsopgradering af Grenaa-banen. Derved kan den ekstra stoppetid kompenseres ved en øget hastighed. Side 34

37 Letbane, station Trustrup Udgifter Netto A535 Det er i budget 2012 beskrevet, at der skal fremlægges forslag til anlægsmæssige konsekvenser ved kommunale investeringer i stationen i Trustrup i forbindelse med gennemførelse af letbaneprojektet. Letbanesamarbejdet har opstartet et projekt med forslag til, hvorledes de eksisterende stationer kan udvikles hen imod en bedre integration med andre trafikformer (bl.a. cykler) med henblik på at øge passagertallet. Der foreligger endnu ikke noget konkret fra dette arbejde. Side 35

38 Omlægning/ forbedring Grenaa Centrum Udgifter Netto A536 Der er afsat 0,1 mio. kr. i 2012 til udarbejdelse af et forslag til omlægning og forbedringer af Grenaa centrum indeholdende trafikregulering, omlægning af pladsen foran rådhuset, Jaco- Hjørnet (indgangsparti til museet) og omlægning/afvikling af bede. Med baggrund i dette forslag kan der gennemføres et anlægsprojekt i Der afsættes 1,0 mio. kr. til gennemførelse af projektet. Det bemærkes, at der endnu ikke foreligger et konkret forslag. Side 36

39 Nedklassificering af kommunale veje Udgifter Netto A537 Ja Der forventes en lempelse i den nuværende lovgivning om nedklassifikation af veje, således at fristen for nedklassifikation nedsættes fra 4 til 1 år. Med de nugældende bestemmelser vil tidsplan for nedklassifikation af kommunale veje være: år 0 offentliggørelse på kommunens hjemmeside af planen om nedklassificering, år 1 del af indsigelsesfrist på 4 år, år 2 udfærdigelse af foreløbig tilstandsrapport, år 2 udsendelse af høring med foreløbig tilstandsrapport (frist for indsigelser 1. januar år 3), år 3 udsendelse af endelig tilstandsrapport (klagefrist 3 år), år 3 behandling af klager (afhængig af Vejdirektoratets sagsbehandlingstid) år 4 endelig beslutning om nedklassificering med tinglysning af vejrettigheder År 5 besparelse på 3-4 mio. kr. pr. år afhængig af nedklassificeringens omfang. De skønnede udgifter i skemaet ovenfor vedrører konsulentbistand. Udgiften vil dog være afhængig af, hvor mange km veje der søges nedklassificeret. Side 37

40 Turiststi vest for Fjellerup Udgifter Netto A538 Forundersøgelse for stiforløb langs stranden fra Fjellerup mod vest. Med dette forslag ønskes der udarbejdet projekt for en ny sti, der kan forbinde områderne ved Hegedal, Skovgårde og Rygård Strand med Fjellerup, uden at gående og cyklende turister skal op på Nordkystvejen. Forundersøgelsen kan vise, om der er grundlag for at indarbejde selve anlægsprojektet i budget Side 38

41 Udarbejdelse af belysningsplan for gadebelysning Udgifter 200 Netto A539 For at sikre den bedst mulige forvaltning af kommunens gadebelysning bør der udarbejdes en belysningsplan. En belysningsplan kan være et redskab til at sikre, at den fremtidige gadebelysning udføres ud fra et helhedssyn, så der er sammenhæng mellem æstetik, funktionalitet, driftsøkonomi og miljø. Den er ligeledes et godt grundlag for den løbende renovering af kommunens gadebelysning. Det skønnes at koste ca kr. at få udarbejdet en belysningsplan med eksterne rådgivere.