Dansk. Statsministeren og Kopenhagen Fur i Kina

Transkript

1 Dansk Pelsdyravl Medlemsblad for dansk pelsdyravlerforening #6 september 2014 Sådan er det gået de tre kvalitetsfarme / Nyt kvalitetsprojekt sat i gang / 10-års jubilæum for Kopenhagen Fur / Portræt af Fur Europes direktør / Hitlisten 2014 / Forbedring af avlsbestanden 2015 Statsministeren og Kopenhagen Fur i Kina

2 Leverandør af fremtidsløsninger til pelsdyravlere MARKEDETS BEDSTE SKRABEMASKINE PAMU SA 100 ink.: 4 store + 2 små skraberuller Savsmuldsdosering Varme i stok Kvikrenser Fedtafskraber med sug XL aftrækker. Nu med mulighed for tilvalg af ekstra stærke motorer Priser fra: ,- Kun PAMU: Små skraberuller for ekstra rengøring ved forbenene - altid inklusiv på alle PAMU skrabemaskiner! Automatisk krog til stok (tilvalg). Ekstra kraftfulde skrabemotorer (tilvalg). En fremtidssikret maskine med mange muligheder! FÆRRE VIBRATIONER - BEDRE SKRABNING - MINDRE STØJ PAMU SILENT PRO PAMU EXCELLENT + RING OG FÅ ET GODT TILBUD! TLF Grønlandsvej 5, 7480 Vildbjerg Tel: info@pamutec.com 2 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

3 INDHOLD september 2014 z leder: Stadig en pukkel foran os 5 z Kvalitetsfarm hiver førstepladser hjem 6 z Kvalitetsavler: Jeg er blevet en bedre avler 8 z Bedre overblik og mere overskud 11 z Nyt kvalitetsprojekt skudt i gang 14 z Første skridt mod en bedre produktion 15 z Kvalitetsprojekt - den nye erfagruppe 16 z Kopenhagen Furs 10-års jubilæum Da Copenhagen blev til Kopenhagen 18 z Martina Bianchini - de europæiske avleres stemme 22 z Statsministeren i Kina 26 z Sprang ud som minkavler med mor som rollemodel 28 z Hold minkene inde og hærværksmænd ude 30 z "Jeg sov dårligt de næste nætter" 33 z Pelsede jakker giver stor succes 34 z Nye tider for Tjek på farmen 36 z Forbedring af avlsbestand z Den gode begyndelse må ikke ødelægges 44 z Udvidet minkrådgivning 45 z Fokus på pelsning i Herning 46 z ANALYSERESULTATER AF SAVSMULD EFTERÅRET z Få styr på din gylle 48 z Kvalitetsgruppens opskrift på hurtig genvej til Hvide mink 49 z Hitlisten z Servicebesøg med omtanke 54 z Unge avlere finder styrke i fællesskabet 57 z Kronisk plasmacytose-infektion 58 z Avlsresultat z aktuelt 66 Forsidefoto: Statsminister Helle Thorning-Schmidt fik under sit besøg i Kina overrakt en gave fra Tsinghua Universitet, som Kopenhagen Fur har et samarbejde med. Det var en sort clutch af mink og læder, og den blev taget i brug under afskedsmiddagen. Nr. 6. september

4 Nogle gange skal man tage chancen. Andre gange er det bedst at vælge sikkerheden. Som for eksempel i håndteringen af smittefare. Sådan tænker vi i hvert fald hos Daka og leverer derfor altid kun 100 % rengjorte containere og følger også altid vores sikkerhedsprocedurer, med en udpræget omhu. Kald os bare pedantiske. Pernittengryn. Dem med livrem, seler og styrthjelm, men når det kommer til din minkbestand, tager vi helt sikkert ingen chancer. Hvis du vil høre mere om sikker bortskaffelse af minkkroppe og fedt, så kontakt en af vores medarbejdere på eller daka@daka.dk Daka SecAnim CVR: Se mere på secanim.dk Dakavej 10 DK-8723 Løsning Member of 4 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

5 Stadig en pukkel foran os leder AF Tage Pedersen, Endnu en salgssæson er netop afsluttet, og endnu engang har det været en sæson, som vi har fulgt med stor spænding. Det har været en sæson med et nyt marked, faldende priser og nye realiteter for pelsbranchen. Men det har også været en sæson, som er gået bedre, end vi havde forventet. Vi havde jo en frygt for, da den startede, at vi ikke ville være i stand til at sælge alle skindene. Nu hvor september-auktionen har sat sit punktum, endda med fine prisstigninger på sammenlignelige varer i forhold til juni-auktionen, kan vi med glæde konstatere, at markedet for pels er voksende. Alle skindene er blevet solgt. Vi har fået en tilfredsstillende pris for de danske skind, selvom der selvfølgelig har været noget af et dyk, og vi denne sæson kun får lidt over halvdelen af de 612 kroner, vi fik pr. skind sidste år. Men vi har overkommet noget af den pukkel, som fantasipriserne og dermed overproduktionen af skind har skabt. for at konkurrencen bliver tilspidset, og de svageste falder fra. Jeg tror, at vi har ramt bunden, og jeg tror også, at der kommer til at gå et stykke tid, før vi kan kravle over puklen foran os. Det er ikke til at spå om, men det er mit bedste bud lige nu. Medmindre reduktionen i prisen også reducerer puklen, fordi der på den måde kan sælges endnu mere pels i butikkerne. Det er det, vi alle håber på, og det er det, der skal stå sin prøve til efteråret, når salget i detailbutikkerne for alvor går i gang. Det allervigtigste nu i kølvandet på denne salgssæson er, at alle ser frem mod næste sæson og økonomien på farmen. At alle har styr på, at de kan finansiere næste års produktion, inden de går i gang med den. For trods faldende priser er der stadig en pukkel foran os, når vi går ind i næste sæson. Verdensproduktionen er endnu ikke mærkbar påvirket, og der bliver stadig produceret for mange skind. Prisen har endnu ikke fået det dyk, der skal til Nr. 6. september

6 Kvalitetsfarm hiver førstepladser hjem Der er kun én vej, og det er op. Selvom Ib Lundgaard allerede ligger i den gode ende af avlere, så har de sidste tre års fokus på kvalitet rykket farmen endnu højere op på skalaen. Nu høster Ib førstepladser på udstillingerne, og der er kommet godt gang i avlssalget. kvalitet Af Helle stigel hansen, hsh@kopenhagenfur.com Da Ib Lundgaard i sin tid søgte om at blive en del af kvalitetsprojektet, var det fordi han følte, at farmen stod lidt i stampe. Han havde et ønske om udvikling og en ambition om at begynde at sælge avlsdyr. Ambitionen er indfriet, og nu får det hårde arbejde også fornem anerkendelse på skindudstillingerne. - Før i tiden gjorde vi ikke noget ud af udstillingerne. Det har altid ligget i baghovedet, men vi er først kommet i gang med det nu, fortæller Ib Lundgaard. På den seneste udstilling i Herning fik han blandt andet både en førsteplads i Brown/ Glow i både hanner og tæver. Samtidig høstede han også flere ærespræmier. - Rosetterne er virkelig en motivationsfaktor. Når man er træt og udkørt efter en intens og travl pelsningstid, så er det en god påmindelse om, hvorfor det nu er, vi orker at bruge de allersidste kræfter på til sidst at sortere og vælge de helt rigtige skind ud. Knivskarp sortering Ib Lundgaard er slet ikke i tvivl om, at kodeordet er kvalitet frem for kvantitet, og han har da heller ikke nogle ambitioner om at skulle udvide farmen, som i dag består af tæver. Han har i stedet zoomet helt ind på detaljerne i produktionen, og det er jagten på kvalitet, som får det til at lyse rødt på radaren. - Opmærksomheden på potentielle avlsdyr er blevet et fast mindset, når jeg går 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 Det siger tallene om Ib Lundgaards farm: prisindex Glow/brown hanner GLow/brown tæver Andelen af str. 03 til 50 i Brown/Glow hanner: Ib Lundgård 84,7 % 77 % 75,3 % alle avlere 75,2 % 70,9 % 67,2 % Produktionsårsstatistik for Brown/Glow hanner, værdisum: Ib Lundgård alle avlere forskel Andel af V1 og V2 i Brown/Glow hanner: Ib Lundgård 91,6 % 94,9 % 76 % alle avlere 78,3 % 73,8 % 54,9 % Andel af Purple/Platinum i Brown/Glow hanner: Ib Lundgård 63,2 % 57 % 55,3 % alle avlere 34,5 % 40,1 % 35 % Andel af V3 i Brown/Glow hanner: Ib Lundgård 4,2 % 1,1 % 0 % alle avlere 0,1 % 0,1 % 0 % ud på farmen. Det er en kæmpe motivation at rykke sig op ad ranglisten. Det er ganske enkelt sjovere at gå og passe noget, der er rigtig godt, lyder det fra Ib Lundgaard. Fokus den forestående sæson har været at få hævet hvalpegennemsnittet og øget størrelsen. Sidste år lå hvalpegennemsnittet på 5,2, og det er ganske enkelt for lavt. Derfor er der over vinteren kommet ekstra fokus på huldstyringen. Samtidig haltede størrelsen på skindene også en anelse sidste år. Det er derfor især disse to parametre, som har været i fokus ved livdyrssorteringen, og Ib Lundgaard har en god fornemmelse af, at denne sæson vil give bedre resultater. På længere sigt er han begyndt at overveje, om han skal anvende samme strategi på nogle af de andre minktyper på farmen. Men som han selv siger, så kræver det mod at begynde at skifte genmaterialet i sin stamme. - Du ved, hvad du har, men du ved ikke, hvad du får. Men ambitionen er, at niveauet skal endnu højere op i løbet af de næste tre år. Det kræver tålmodighed Det var ellers lige ved at gå galt sidste år, da Ib Lundgaard med fokus på korthårsprocenten var ved at få for meget af det gode og endte med over fire procent V3. Det er der dog kommet styr på igen, og i år er der ingen V3ere. Ib Lundgaard ser tilbage på en lærerig proces og er meget tilfreds med det, han har opnået. - Når man gerne vil forbedre sig, kan faldgruben være, at det går for stærkt. Så ryger man i grøften i svinget. Når niveauet er så højt, som mit er nu, så kræver det tålmodighed at opnå resultater. Det er de små finjusteringer, der flytter tingene, og så går der altså et år eller to, før man kan høste frugten, fortæller han. Gennem hele projektet har Ib Lundgaard haft Eskild Dam Nielsen knyttet til sin produktion som personlig sparringspartner og mentor. Et samarbejde, som ifølge herrerne selv har fungeret fortrinligt, og som de begge ser frem til at fortsætte. - Det er ikke længere kun mig, som kommer med input til Ib. Jeg synes, han har fået en meget skarpere forståelse af minkproduktionen, og nu kan han i højere grad selv regne ud, hvad det næste modtræk skal være, forklarer Eskild Dam Nielsen. Han er heller ikke i tvivl om, at skindudstillingerne har været med til at give Ib Lundgaard blod på tanden til at rykke sig endnu mere. Han har simpelthen fået øjnene op for nogle nye facetter i produktionen, er blevet mere ambitiøs og er begyndt at turde se mere kritisk på sin egen produktion. I dag er Ib Lundgaard blevet valgt ind i bestyrelsen i den lokale avlerforening og har også sammen med Eskild Dam Nielsen ved flere lejligheder været ude og fortælle om kvalitetsprojektet. Ib Lundgaard udtrykker selv, at han er glad for at være med til at gøre noget aktivt for dansk minkavl, og at den bedste måde han kan gøre det på, er ved selv at vise fagligt engagement. Nr. 6. september

8 Jeg har virkelig lært at holde fokus på minkene hele tiden. Selvom jeg er født og opvokset på en minkfarm, havde jeg ganske enkelt undervurderet arbejdet i produktionen. allan gadeberg jensen, minkavler Kvalitetsavler: Jeg er blevet en bedre avler En stor bunke erfaringer, ny viden og et udvidet netværk er nogle af de ting, Allan Gadeberg Jensen har fået med fra kvalitetsprojektet, som efter tre år netop er slut. Ifølge hans eget udsagn, er han blevet en bedre avler, og det kan ses på bundlinjen. kvalitet Af Helle stigel hansen, hsh@kopenhagenfur.com Der er kommet en helt ny tilgang til minkavlen på Krogsgaard i Sydjylland, efter Allan Gadeberg Jensen har deltaget i Kopenhagen Furs treårige kvalitetsprojekt. Forbedringerne ses tydeligt på tallene, hvor især korthårsprocenten er røget i vejret. Andelen af V1 og V2 er gået fra 20 procent til over 90 procent på bare tre år. Alle parametre er kigget efter i sømmene i Allan Gadeberg Jensens produktion, og med vejledning fra hans mentor Jens Arne Kristiansen har han opnået en ny bevidsthed om sin produktion. - Jeg er blevet meget mere skarp på at følge mine skind til dørs og hele tiden have et fokus på minkene. Før i tiden lod jeg det nok i højere grad passe sig selv, og det kan jeg godt se i dag ikke er nok, hvis man vil følge med, fortæller Allan Gadeberg Jensen. Manges erfaringer rigere Han føler ganske enkelt, han er blevet klogere. Kvalitetsprojektet har forbedret hans kompetencer som avler, og især samarbejdet med Jens Arne Kristiansen har været givtigt. Igennem ham har han fået daglig sparring, og igennem Jens Arne har Allan Gadeberg Jensen fået en nogle helt nye sparringspartnere inden for rækkevidde. - Hvis jeg på egen hånd skulle have opnået de resultater, jeg har fået igennem min sparring med Jens Arne og sortereren fra Kopenhagen Fur, så er jeg sikker på, jeg skulle have brugt dobbelt så lang tid. Jeg har fået chancen for at se nogle af de allerdygtigste avlere over 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 Kom til Åbent Hus i Hedensted HG Combi Cut l Et smalt trekantsnit max. skindstørrelse l Let at indstille l Hurtigt skift han/tæve l Lasermarkering l Potesnit eller -klip HG Quick Skin 2014 l Ingen manuelle træk l En simpel og stærk konstruktion l Hurtig og let at betjene l Automatisk skindaftræk l Kører selv kroppen væk l Incl. hovedskærer ynyhed! Direkte fra Combi Cut til Quick Skin ingen manuelle træk Til Åbent-Hus arrangementet kan du blandt andet se den nye flåmaskine HG Quick Skin i arbejde. Fredag den 3. oktober fra kl Så slår vi igen dørene op til en herlig dag sammen med kolleger og samarbejdspartnere. Der vil som sædvanlig være masser af gode tilbud på nyt og brugt. Vi sørger naturligvis for lidt godt til ganen. Alle er hjerteligt velkomne! Erik Bach Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen Heiko Andresen Jesper Ørskov Pedersen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Morten Ågren Christian Bak Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) Telefax (+45) Døgnservice: Nr. 6. september

10 Det siger tallene om Allan Gadebergs farm: prisindex Glow/brown hanner GLow/brown tæver Andelen af str. 30 til 50 i Brown/Glow hanner: Glow/brown hanner 74,2 % 72,8 % 76,7 % GLow/brown tæver 75,2 % 70,9 % 67,2 % Produktionsårsstatistik for Brown/Glow hanner, værdisum: allan gadeberg alle avlere forskel Andel af V1 og V2 i Brown/Glow hanner: Glow/brown hanner 91,2 % 69,8 % 20,6 % GLow/brown tæver 78,3 73,8 54,9 Andel af Purple/Platinum i Brown/Glow hanner: allan gadeberg 42,4 % 50,2 % 16,7 % alle avlere 34,5 % 40,1 % 35 % skulderen. Det har været rigtig lærerigt at komme ud og se, hvordan andre gør, fortæller han. Selvom der ikke er foretaget store ændringer i hans rutiner, så bliver de daglige opgaver i dag løst med en langt bedre baggrundsviden. Ifølge Jens Arne Kristiansen, så er det netop Allan Gadeberg Jensens måde at indsamle viden på, der har gjort, at han har forbedret sig så markant igennem projektet. - Der, hvor Allan har rykket sig allermest er på hans evne til at indsamle informationer om, hvad man gør i forskellige situationer på farmen. Han er blevet langt mere udadvendt og er begyndt at suge til sig af andres erfaringer, og det er vigtigt. Livet er ikke langt nok til, at man får en god produktion via egne erfaringer. Du skal flytte dig hurtigere end gennemsnittet, og det gør du kun ved at bruge andres erfaringer, fortæller Jens Arne Kristiansen. Ser fremad efter hvalpesyge Råd og vejledning fik Allan Gadeberg Jensen for alvor brug for allerede i sommeren 2012, da farmen blev ramt af hvalpesyge. Valget stod mellem at køre videre med egne dyr, velvidende at hvalpesyge sætter negative spor i produktionen, eller han kunne satse på nye dyr. Han valgte at skifte alle hannerne ud. Det var ifølge kvalitetsgruppen den eneste rigtige løsning. - Du kan ikke sortere genetik på et sygt dyr, og jeg må indrømme, det føltes som om, vi blev slået tilbage til stenalderen i forhold til den opgave, vi skulle løse, fortæller kvalitetsmentoren, Jens Arne Kristiansen. Men det var som held i uheld; for med de nye hanner fik Allan Gadeberg Jensen nye gener ind på farmen, og det gav en markant fremgang i pelskvaliteten. Han har i dag det højeste hvalpegennemsnit, han nogensinde har haft på 5,75, og fra 2012 til 2013 steg andelen af V1 og V2 i Brown/Glow-hannerne med næsten 20 procentpoint. Vil sælge avlsdyr Modgangen har langt fra taget modet fra Allan Gadeberg Jensen, og ambitionerne er høje. Han drømmer om en dag at opnå en kvalitet, så han kan begynde at sælge avlsdyr. Men de seneste tre år har lært ham, at man ikke kommer sovende til tops. Til gengæld føler han, at han nu har fået de redskaber, der skal til. - Jeg har virkelig lært at holde fokus på minkene hele tiden. Selvom jeg er født og opvokset på en minkfarm, havde jeg ganske enkelt undervurderet arbejdet i produktionen. Motivationen har altid været der, jeg har altid drømt om at sælge avlsdyr, men min viden var bare ikke tilstrækkelig. I hans produktion er der i langt højere grad kommet fokus på genmaterialet i besætningen, og det vil han fortsætte med at have fremover. Allan Gadeberg Jensen finsorterer minimum to gange inden parringen og vil fremover altid bruge en sparringspartner, når han skal indkøbe nye dyr. Selvom han skal bruge lidt mere tid ved burene end tidligere, så har han set lyset for enden. Tidligere var forventningerne ikke så høje, og Allan Gadeberg Jensen indrømmer, at han nok havde forenet sig med, at tingene bare var, som de nu var. I dag er motivationen vendt tilbage på fuld styrke. - Det kan snart ikke blive november hurtigt nok. Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvad det er for nogle dyr, jeg har siddende derovre, lyder det fra avleren. 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 Bedre overblik og mere overskud Kvalitetsprojektet har givet både økonomisk og mentalt overskud. Med en gevinst på omkring 50 kr. ekstra pr. skind i løbet af tre år har Herman K. Jensen fået fornyet motivation til at fortsætte projektets fokus på kvalitet. kvalitet Af Helle stigel hansen, hsh@kopenhagenfur.com Fremskridtene på farmen i Nordjylland er tydelige, når man ser på Herman K. Jensens tal. Fra at ligge under landsgennemsnittet i både værdisummen, kvalitet og størrelse har Herman K. Jensen gennem kvalitetsprojektet rykket sig på alle parametre. Velvetprocenten for V1 og V2 er blandet andet steget med knapt 50 procentpoint på bare tre år, og Herman fortæller, at projektet har givet en merindtægt på omkring 50 kr. pr. skind. Alle indikatorer viser pil opad for Herman K. Jensens produktion. Det er uden tøven, at han vil skrive under på, at det har været alle anstrengelserne værd at deltage i Kopenhagen Furs kvalitetsprojekt. - Forløbet har overgået al forventning. Det er tydeligt, at det ekstra arbejde jeg har lagt i at indarbejde nye rutiner har givet mig det dobbelte tilbage på bundlinjen. Jeg har fået et bedre overblik over produktionen, og det giver mig langt mere overskud rent mentalt, fortæller Herman K. Jensen. Et fokus på avlsmaterialet og en bedre strukturering af parringen har givet pote, og Herman K. Jensen er meget tilfreds med det, han sammen med sin mentor Poul Bent Kristensen har opnået. Kvaliteten og størrelsen på minken skulle Nr. 6. september

12 Det siger tallene om herman k. jensens farm: Prisindex Glow/brown hanner GLow/brown tæver Andelen af str. 03 til 50 i Brown/Glow hanner: Herman K. Jensen 75,9 % 63,3 % 45,9 % alle avlere 75,2 % 70,9 % 67,2 % Produktionsårsstatistik for Brown/Glow hanner, værdisum: Herman K. Jensen alle avlere forskel Andel af V1 og V2 i Brown/Glow hanner: Herman K. Jensen 78,7 % 60,7 % 30,2 % alle avlere 78,3 % 73,8 % 54,9 % Andel af Purple/Platinum i Brown/Glow hanner: Herman K. Jensen 36,2 % 23,7 % 16,7 % alle avlere 34,5 % 40,1 % 35 % forbedres, og Poul Bent Kristensens råd var at hente nyt avlsmateriale ind på gården. Det er blevet gjort. Herman er gået fra at have indkøbt nogle få hanner til at indkøbe ca. 35 procent hanner og ca. 10 procent tæver. - Det har gjort ondt at udskrive store checks til indkøb af avlsdyr. Men jeg var fra starten indstillet på, at der skulle forandring til, og det har været det helt rigtige at gøre. Ny fokus på kvalitet Igennem kvalitetsprojektet har Herman K. Jensen fået ændret sit fokus fra at producere til selve avlsarbejdet i produktionen, og dét har løftet kvaliteten. Siden Herman K. Jensen begyndte som minkavler for godt 15 år siden, har fokus altid været på at øge produktionen. Han startede det hele op selv. Først som hobbyfarm, men siden 2002 som fuldtidsminkavler. Han byggede mere og mere til, fik flere og flere mink, men tallene blev ved med at ligge under landsgennemsnittet. - Jeg havde hele tiden fokus på udvidelse; for mit mål var jo, at jeg skulle kunne leve af det. Men selvom jeg fik flere og flere mink, så fulgte kvaliteten bare ikke med. Herman K. Jensen har fået en ny indsigt i sin egen produktion med hjælp fra Poul Bent Kristensen, som blev knyttet til hans farm for at være mentor i projektet. - Samspillet med sortereren fra Kopenhagen Fur og struktureringen af avlsdyrene har gjort en kæmpe forskel. I samråd med Herman har vi fået opbygget en systematisering, så det genmateriale Herman har på sin farm bliver udnyttet optimalt. Det er dét, der har flyttet Herman så meget, fortæller Poul Bent Kristensen. Sportsmanden vækket Kvalitetsprojektet har ikke kun givet Herman K. Jensen tydelige økonomiske gevinster. Han har fået blod på tanden og vil holde fast i strategien. - Jeg er sportsmand og har et konkurrencegen, og det er blevet vækket. Det er, som om jeg har kørt en omvej til arbejde hver dag bare uden at vide det. Ved at samarbejde med Poul Bent har jeg fået de input, der skulle til for at finde smutvejen, fortæller Herman. Herman K. Jensen har intentioner om at holde fast i den nye strategi, hvor fokus i langt højere grad er på kvalitet og størrelse frem for kvantiteten. Forløbet har overgået al forventning. Det er tydeligt, at det ekstra arbejde jeg har lagt i at indarbejde nye rutiner har givet mig det dobbelte tilbage på bundlinjen. herman k. jensen, minkavler 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 Nr. 6. september

14 kvalitetsprojekt Nyt kvalitetsprojekt skudt i gang Tre års kvalitetsprojekt er netop slut med gode resultater. Nu begynder et nyt projekt med nyt koncept og nye, meget forskellige avlere mod nye mål. kvalitet Af heidi cecilie lorvik, hcl@kopenhagenfur.com Det tidligere kvalitetsprojekt var også igangsat af Kvalitetsgruppen. Det var baseret på en mentorordning, hvor tre personer i Kvalitetsgruppen blev parret op med en af de tre avlere, som var med i projektet, og så havde man direkte sparring avler og kvalitetsavler imellem. Denne gang er der sammensat en erfagruppe af syv personer, som ikke kender hinanden. Kvalitetsgruppen udstikker stadig målene for den enkelte avler i dialog med avleren selv, men herefter er det Kopenhagen Rådgivning, som skal implementere processerne for at nå dem. Og så er det ikke en mentor, men erfagruppen selv, som skal fastholde hinanden i at nå målene. - Vi er overbeviste om, at dette kan være et eksempel for andre avlere på, hvordan man kan organisere sig i erfagrupper, sætte nogle mål og holde hinanden op på dem. Vi ser for tit, at avlere godt nok bruger Rådgivningen til at få fastlagt nogle mål, men de har svært ved at fastholde dem, fordi de ikke har nogen til at fastholde dem, siger tovholder Lars Eilertsen fra Kopenhagen Furs hovedbestyrelse. Kvalitetstid De syv avlere har allerede hilst på hinanden for første gang og på Kvalitetsgruppen og Kopenhagen Rådgivning. Det foregik til et møde, hvor alle avlernes Trafiklys blev fremlagt. På baggrund af Trafiklysene og en indføring i avlernes historik og ambitioner blev der diskuteret længe og grundigt blandt kvalitetsavlerne, hvilke gode råd de ville give for at udstikke vejen til, at målet bliver nået. Nogle blev rådet til at finde én fast avler at købe dyr fra i stedet for mange, så man var sikker på, at generne passer sammen. En anden, som havde tre stammer af Hvid, blev rådet til at satse på den med bedst størrelse, fordi Hvid afregnes efter andre kriterier end andre typer. En tredje blev rådet til at udfase en stamme med for tykke dækhår, selvom de havde den bedste størrelse, for 'De tykke hår kommer du aldrig af med i avlsarbejdet'. En sammensat flok Medlemmerne i erfagruppen er valgt ud fra, at man gerne ville have spredning med en bred sammensætning af avlere både i forhold til geografi, farmstørrelse, alder og udfordringer. I gruppen finder man både ham, der gerne vil være blandt de bedste, ham, der skal videre fra plasmacytose og ham, der vil af med de røde felter i trafiklyset. - Her har vi hele paletten af dansk pelsdyravl. Det er faktisk en miniatureudgave af, hvad Danske Minkavlere har gjort gennem alle årene; at en gruppe mennesker sætter sig sammen og arbejder sammen om at nå et mål. Så vi gik efter mangfoldigheden for at dokumentere, at uanset hvor forskellige folk er, så kan man altid bidrage med noget og lære hinanden noget, siger Lars Eilertsen. Den faglige fane højest Der har været en stor interesse for at melde sig til kvalitetsprojektet. Lars Eilertsen havde frygtet, at for mange avlere ikke ville have lyst til at danne erfagruppe med avlere, som de ikke kendte i forvejen. Men det har ikke afholdt de mange, som har fået sendt en ansøgning af sted. Og ifølge Lars Eilertsen er det netop dét, som gør projektet spændende. - Så jeg er glad for den måde, vi har valgt at gøre det på denne gang. Dem, som har sendt en ansøgning om at være med i det her projekt, vil det virkelig, og det er afgørende. Mange avlere går ind i en erfagruppe med den faglige fane, men ender i den sociale bane. Det bliver ikke tilfældet med denne gruppe. Vi vil bevise, at man med fremmede i fremmed regi kan flytte sig rigtig meget, og jeg er ikke nervøs for, at alle de her syv avlere nok skal lykkes med deres mål. Især med den succes, jeg allerede har set fra det foregående kvalitetsprojekt. Jeg håber andre erfagrupper vil følge tæt med i projektet og lade sig inspirere. 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

15 kvalitetsprojekt Første skridt mod en bedre produktion Den nye erfagruppe mødtes for første gang i slutningen af august, hvor de fik råd fra Kvalitetsgruppen til, hvordan de kunne forbedre deres produktion. Forud venter tre år med skarp fokus på avlsarbejdet, så de syv avlere i gruppen kan nå deres kvalitetsmål. De skal mødes otte gange frem til sommer for at optimere de forskellige cyklusser på farmen. kvalitet Af heidi cecilie lorvik, hcl@kopenhagenfur.com Næste gang, de syv avlere i erfagruppen mødes, bliver i slutningen af september, hvor de skal se nærmere på avlsplanlægningen. Sammen med Kopenhagen Rådgivning skal de have planlagt, hvilke dyr de skal have med videre i avl, når de skal til at sortere. - Vi skal have udtaget de dyr, der kan sørge for, at der fremover ikke er så mange orange og røde felter i Trafiklyset. Og det er enten ved at få taget de rigtige dyr fra eller supplere op ved at købe dyr. Og når vi mødes til september, så har de styr på, hvor de skal købe dyr fra. Og så skal vi have gang i en handlingsplan for, hvad vi gør nu og frem til december, siger Maria Blæsbjerg-Obitsø fra Kopenhagen Rådgivning. Herefter skal erfagruppen på sorteringskursus. Ifølge Maria Blæsbjerg-Obitsø er sorteringskurser altid vigtige, fordi man får en opdatering på, hvad man skal have fokus på. - De dyr, vi tager ud til avl i år, de påvirker jo avlsmaterialet de næste generationer. Så vi skal være sikre på, at det er de rigtige dyr, vi udtager. Og så er det bare rart, at vi har været det hele igennem, inden de skal ud og klø på, siger hun. Nemt nok at finde den fede En vigtig del af avlsarbejdet er huldstyring. Der er både afsat en dag til huldvurdering af hanner i december og af tæver i januar. I december producerer hannerne den sæd, som de bruger i marts, og hvis de er for fede, kan skindet hænge ned over testiklerne. Det gør at pungen bliver for varm og sædkvaliteten forringes. - Det er nemt nok at finde den fede og den magre mink, men det, der ligger imellem, er lidt sværere. Når vi har fået en snak om, hvad vi ser efter i de fem huldkarakterer, bliver avlerne sluppet løs selv på farmen. De skal enkeltvis huldvurdere 30 hanner og 30 tæver i forkellige typer, som jeg har valgt. Når de har huldvurderet dem, skal de aflevere huldvurderingsskemaet til min kollega Anne Mette Graumann eller jeg. Så får de et nyt skema og tager turen igen. På den måde kan vi få en fornemmelse af, hvor mange gange den enkelte avler bedømmer samme huldkarakter i første og anden omgang, forklarer Maria Blæsbjerg-Obitsø. I februar begynder forberedelsen til parringssæson. Først skal de have gjort status på huld ud fra huldskemaerne, som man også finder i FarmCockpittet. Kvalitetsgruppen er med inde over med råd om, hvilke der skal bruges til parring og omparring. Som punktum på første år kommer opsamling på hvalpeperioden i juni. Hænderne i redekassen Alle møderne foregår ude på én fra erfagruppens farm. Der vil typisk være en halv times teori, og for resten er det med hænderne i redekassen. - Det er en rigtig god ide, at man kommer uden for sit eget hegn og ser nogle andre farme og nogle andre dyr. Selvom det er de samme maskiner osv., så kan tingene gøres på rigtig mange forskellige måder. Hvis vi havde placeret alle folk i et undervisningslokale, så havde de overhovedet ikke fået det samme ud af det. Du kan for eksempel ikke huldvurdere kun ud fra billeder. Man lærer det kun ved at komme ud og se på dyrene, siger Maria Blæsbjerg-Obitsø. Hun glæder sig meget til at komme ud på de forskellige farme og for alvor komme i gang med det treårige forløb. - Det er syv forskellige måder at køre syv forskellige farme på. Og det skal vi have til at gå op i en højere enhed, så de også kan få udbytte af hinanden, og andre avlere kan få udbytte af det. Det er en rigtig fed udfordring, og jeg glæder mig. Nr. 6. september

16 Kvalitetsprojekt - den nye erfagruppe De næste tre år skal disse meget forskellige avlere ud på hinandens farme for at se andre måder at være minkavler på og udveksle erfaringer. Deres produktion bliver gennemgået af Kvalitetsgruppen og Kopenhagen Rådgivning, som skal hjælpe avlerne med at nå deres mål om at løfte kvaliteten på farmen TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

17 Niels Erik Jensen (4480 St. Fuglede) Farmen: Burrum til tæver Godkendelse til tæver Resultater i 2013/2014: 1 Hvalperesultat: Lidt over landsgennemsnittet Golde + mistet: 10% Management: Individuel fodring Køber hanner og tæver ind om efteråret Avlsprogram Pelsning: Langsom udfasning, nu pelses alt ude Mål om 3 år: Trafiklys: 100/100 (kvalitet/størrelse) Johni Pedersen (9440 Aabybro) Farmen: Burrum til tæver som er fordelt på 3 farmer Yderlig to farme Resultater i 2013/2014: 2 Hvalperesultat: 5,5 Golde + mistet: 16 % Management: Køber hanner og tæver ind om efteråret Morsø Pelsning: Pelser for alle tre farme samlet Mål om 3 år: Den gode side af top 200 (104/104 i kvalitet og størrelse). Hvid og Palomino: 5 hvalpe i snit, Ib Ilsøe (6818 Årre) Farmen: Burrum til tæver Ikke mulighed for udvidelse 1/5 etagebure til 3 og 4 dyr Resultater i 2013/2014: Hvalperesultat: 4,6 Golde + mistet: 25-30% Management: Individuel fodring Har ikke købt dyr i en årrække, men skal det nu FurFarm Pelsning: Der pelses ude Mål om 3 år: Trafiklys: 105/105 (kvalitet/størrelse) Bedre kuldstørrelse 3 de andre typer skal ligge højere Peter Madsen (6900 Skjern) Farmen: Godkendelse til tæver Yderligere halvpart i 2 farme Resultater i 2013/2014: 4 Hvalperesultat: 5,5 Golde + mistet: 7,5% Management: Køber brugte parringshanner + udsatte tæver Bruger ikke avlsprogram, da alt krydsparres tre gange Pelsning: Pelser for tre farme + faderens farm i nybygget pelserie Mål om 3 år: Trafiklys: 110/104 (kvalitet/størrelse) i alle typer Vil ligge i røven af de gode Klaus Nørgaard Mogensen (7960 Karby) Farmen: Burrum til 850 tæver Resultater i 2013/2014: Hvalperesultat: >5 7 Golde + mistet: 7,9 % + 5 % (indtil 2. tælling) Management: Køber hvert andet år 1/3 hanner + 10 tæver Bruger indkøbte hanner i to sæsoner Morsø - Bruger familieslægtskab Pelsning: Får pelset ude Mål om 3 år: Minimum halvdelen af alle felter grønne og resten gule René Kobberup Flæng (7500 Holstebro) Farmen: Burrum til tæver Udvidelse ikke muligt pga. byzone Plads til pga. etagebure 5 med plads til 3 mink Resultater i 2013/2014: Hvalperesultat: 5,34 Golde + mistet: 12 % + 2 % Management: Individuel fodring Vil gerne have færre Brown/Glow og sorte og flere hvide Avlsprogram Bruger kuldindekset Pelsning: Pelser selv Mål om 3 år: Trafiklys: 104/104 (kvalitet/størrelse) Alle de røde og orange felter på Trafiklyset er skiftet ud med grønne felter Lavere goldprocent Kvalitetsgruppen Poul Bent Kristensen Peter Christensen Kim Feldborg Eskild D. Nielsen Jørgen Sandø Lund Tommy Vemmelund Peter Hedegaard Lasse Jensen (9690 Fjerritslev) Farmen: Burrum til tæver Godkendelse til tæver Har farmen sammen med forældrene 6 Resultater i 2013/2014: Hvalperesultat: 5,5 Golde + mistet: 19% Management: Individuel fodring Køber Pearl ind til efteråret, men giver de nyindkøbte hanner en sæson mere Avlsprogram Pelsning: Pelser selv + for to andre Mål om 3 år: Trafiklys: Hvide: 110/105 (kvalitet/størrelse) Brown/Glow: 106/106 (kvalitet /størrelse) med 6 hvalpe i snit 40 kr. over det danske gennemsnit på skind Kopenhagen Rådgivning Michael Sønderup Anne Mette Graumann Maria Blæsbjerg-Obitsø Nr. 6. september

18 Kopenhagen Furs 10-års jubilæum Da Copenhagen blev til Kopenhagen Et årti er gået, siden Copenhagen Fur Center blev til Kopenhagen Fur. Det skete, da Dansk Pelsdyravlerforening stoppede samarbejdet med det fælles Skandinaviske Saga Furs. På blot tre måneder gik projektet fra idé til virkelighed, og det hele blev afsløret på september-auktionens første dag i år jubilæum Af cecilie h. nøhr, chn@kopenhagenfur.com I september måned er det præcis 10 år siden, at Dansk Pelsdyravlerforening løsrev sig fra Saga og skabte det selvstændige brand, Kopenhagen Fur, som vi kender i dag. - Set fra vores stol havde Saga udspillet sin rolle. Vores skind havde så høj kvalitet, at det var irrelevant at markedsføre os med de andre nordiske lande. Saga er også et meget respekteret auktionshus, men i dag tror jeg, alle er enige i, at det var bedst at bryde et dårligt fungerende ægteskab. Og selvom skilsmissen i begyndelsen medførte lidt kold luft, er der i dag et langt bedre samarbejde mellem os og Saga, siger adm. direktør for Kopenhagen Fur Torben Nielsen. Projektet, som gik ud på at ændre Copenhagen Fur Center til Kopenhagen Fur, lykkedes på blot tre måneder. Bestyrelsen godkendte de sidste elementer den 8. juni 2004, og derfra gik det med ekspresfart. Tovholderen på projektet var den daværende marketing koordinator Annette Poulsen, som i dag arbejder inden for vindenergibranchen i CT OFFSHORE. - Da vi fik præsenteret idéen, var det en stor overraskelse, at det hele skulle skiftes på én nat. Alt fra måtter, skilte og uniformer til bolcher og kuglepenne skulle skiftes lørdag den 4. september om aftenen. Det er en typisk 'Torben Nielsen-idé' vi går lige et skridt længere end alle andre. Havde det været en anden virksomhed, havde man måske skiftet over en periode, men ikke os, griner Annette Poulsen. For at få overgangen til Kopenhagen Fur til at gå bedst muligt og samtidig forblive så hemmelig som mulig, lavede man en arbejdsgruppe, som navngav sig selv 'Projekt Logo', med personer fra forskellige afdelinger. - Jeg husker det, som om at folk synes, det var super spændende og gik positive til det, siger Annette Poulsen. Vidste noget, de andre ikke gjorde En af arbejdsgruppens andre nøglepersoner var Henrik Bengtsson. Han er afdelingsleder for Teknisk Afdeling på Kopenhagen Fur og var med egne ord 'den praktiske gris', da alle spor af Copenhagen Fur Center skulle slettes og erstattes af det nye Kopenhagen Fur logo. - Det var en sjov proces, og så var det også sjovt at vide noget, som alle de andre ikke vidste. Det var jo kun os i arbejdsgruppen og nogle ganske få andre, som vidste noget som helst. 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

19 Det var blandt andet Henrik, som havde ansvaret for alle trykkerivarer og alt økonomi forbundet med skiftet samt alt det tekniske med at få sat logo på facaden. Han husker specielt et bestemt element fra forvandlingen. - Purple er vores bedste kvalitet, så lilla blev den bærende farve i den nye stil, men det var ved at nå helt ud til det ekstreme. Vi fik prøvemalet stole i farven, og oprindeligt var det tænkt, at søjlerne i både restauranten og i receptionen skulle være lilla, men det blev heldigvis skrottet, griner Henrik Bengtsson. 'Det lykkedes sgu' Aftenen før den store afsløring og første auktionsdag på september-auktionen skulle alle forberedelserne stå deres prøve, og alt skulle gøres klar. På én eneste aften. - Jeg måtte køre fra et bryllup for at kunne være der, husker Annette Poulsen. Alle hænder fra arbejdsgruppen var i brug. Både de små praktiske ting som blokke og kuglepenne på kundekontorene, men også større ting som hjemmesiden og logoet på facaden skulle alt sammen være klar. Men da natten blev til morgen, var alle ting på forunderligste vis gået op i en højere enhed, og kunderne blev mødt af de purple farver. - Jeg er overrasket over, hvor lidt jeg rent faktisk kan huske fra selve afsløringen. Der var så mange små praktiske opgaver, jeg skulle have styr på, så det er nok derfor. Men jeg kan huske, at vi, som havde været med i arbejdsgruppen, satte os ned med en kold øl bagefter med følelsen af, at 'det lykkedes sgu', fortæller Henrik Bengtsson. Annette Poulsen er helt enig i, at det hårde arbejde kulminerede i en succesfuld dag. - Jeg var stolt over, at det lykkedes med fælles hjælp. Det er en dejlig tid at tænke tilbage på, konkluderer hun. En samlet pakke Nu, ti år senere, er logoet blevet en gammel kending, og selvom journalister fra hele verden stadigvæk ofte staver Kopenhagen med C, er brandet både kendt og respekteret. - Vi har opnået en styrke, som vi aldrig havde opnået med Saga. Kopenhagen Fur er ikke kun skind, men et koncept. Det er en samlet pakke med kvalitet, effektivitet, transparens og design til vores kunder, siger Torben Nielsen. Kopenhagen Furs logo består af en lang og en kort streg ved siden af hinanden. Den oprindelige tanke bag var, at det var en simplificering af minkens pels, hvor den lange streg repræsenterer dækhårene og den korte streg underulden - og derved står for Kopenhagen Furs sorteringssystem. En anden betydning er, at den korte streg står for den enkelte avler, mens den lange streg symboliserer fællesskabet. Kopenhagen Fur bliver stavet med K for at gøre det klart, at der er tale om et navn og ikke en by, så der straks bliver tænkt på Kopenhagen Fur, når man ser den alternative stavemåde. Den lilla farve, som er gennemgående i hele brandet, er valgt for at symbolisere luksus. I gamle dage var farven den dyreste at fremstille og blev derfor blandt andet brugt af kongelige. Derfor var den et oplagt valg til verdens bedste mink. Nr. 6. september

20 Facaden som samlesæt Ved hjælp fra en skabelon var hullerne til det store logo på facaden blevet boret i god tid, og beslagene var allerede sat op. Aftenen inden den store afsløring kunne man derfor sætte det nye logo op ganske hurtigt, så kunderne ikke opdagede det før tid. På billedet mangler der stadigvæk et N, før logoet er komplet Skrubbede over 200 toiletsæder Kort før lanceringen af det nye navn havde toiletterne i Glostrup fået nye toiletsæder med Copenhagen Fur Centers logo. Derfor måtte der skrubbes og skures inden den store afsløring, så der ikke var spor af det gamle navn på de cirka 210 toiletsæder, som er på Kopenhagen Fur. For at få skrubbet det hele af til den store afsløring måtte skindsorterere med håndværkersnilde hjælpe til. Et kig i glemmebogen Badet i purple Farven purple er bærende i Kopenhagen Furs brand, og mødte op ved bygningerne i Glostrup. Hele auktionssale fra natten inden, hvor det hele blev sat op. Nyt navn til Kunderestauranten Kunderestauranten hed tidligere Saga Room, men i forbindelse med virksomhedens nye navn skulle den selvfølgelig også omdøbes. På billedet ses Henrik Bengtsson i gang med at skifte skiltet til det nye Kopenhagen Room. 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

21 Modeller delte budskabet Smukke modeller var hyret til at dele nogle speciallavede gaver med det nye logo ud til kunderne. Gaven bestod af en 13-i-1-anordning, som blandt andet indeholdt pincet, kuglepind, neglefil og kniv. gennem 10 år det blev slået helt fast, da kunderne den 5. september n var badet i purple-farvet spotlights. Billedet her er Kundekontorene fik besøg om natten Der var produceret både blokke og kuglepenne med det nye logo til kunderne. Efter kunderne havde forladt bygningen, blev de nye blokke delt ud på alle kundekontorene som en lille overraskelse. Nr. 6. september

22 Martina Bianchini - de europæiske avleres stemme Martina Bianchini har i 100 dage bestredet posten som administrerende direktør for de europæiske avleres nye interesseorganisation Fur Europe. Dansk Pelsdyravl har mødt powerkvinden fra kemi- og miljøbranchen for at tale om, hvordan det er at træde ind i pelsdyrbranchen, hvad hun har gjort med de første 100 dage på posten, og hvor hun vil hen med Fur Europe. portræt Af heidi cecilie lorvik, hcl@kopenhagenfur.com Hvad fik dig til at tage stillingen? Der er en masse udfordringer, som ligner dem, jeg arbejdede med før i Dow Chemical. Mit job var at se på, hvordan kemikalier påvirker dyr og økosystemer. I den sammenhæng var det vigtigt at få folk til at forstå goderne og videnskaben bag. Så med den baggrund var jeg også interesseret i pelsbranchen og i at udbrede viden om den og komme nogle af de forkerte forestillinger til livs. Et andet aspekt, som jeg fandt interessant, var, at 22 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

23 Det er vores pligt at sikre, at Fur Europe tilfører branchen værdi. Martina Bianchini, administrerende direktør fur europe branchen har opnået noget, som mange andre brancher ikke kan; nemlig at forbinde alle dele af værdikæden; fra farm, auktionshus, buntmagere og forhandlere til designere osv. Kendte du til pelsbranchen i forvejen? Der er ikke noget bedre end følelsen af pels. Min mor og min bedstemor har altid haft pels. Det er et fantastisk produkt, og jeg synes, det har sin plads i verden og skal forsvares. Men hvis du spurgte mig om pelsbranchen i Europa, før jeg fik stillingen, så havde jeg ikke kunnet svare. For det er ikke en særlig synlig branche. Men da jeg læste jobprofilen, som headhunteren gav mig, vidste jeg straks, at jeg vidste meget om branchen. Ikke fra produktperspektivet, men fra udfordringerne. Hvad har du udrettet de første 100 dage som direktør? Da jeg blev interviewet til stillingen, blev jeg faktisk spurgt, hvad jeg ville gøre de første 100 dage. Jeg svarede, at jeg efter 100 dage ville lave en 100-dagesplan. Et dokument, som samler indtrykkene i branchen, beskriver udfordringerne og beskriver den vej, der skal føre os fremad. Den bedste måde at identificere udfordringer er i mine øjne at tale med folk selv fra branchen - og så mange som muligt fra alle dele af værdikæden. Det er præcis, hvad jeg har gjort de første 100 dage. For hvis man laver en organisation som Fur Europe, så skal man have en strategi for, hvad den skal, og hvor den skal hen. Man skal vide, hvor Fur Europe kan tilføre værdi, og hvad de fælles udfordringer er. Og det har jeg fået identificeret. Nu skal jeg så lave en plan. Hvad er den største udfordring for branchen? I mine øjne er den vigtigste opgave på lang sigt, at vi skal have et certificeringssystem for pels, som involverer gennemsigtighed og sporing fra farm til mode, og som involverer mærkning. Når jeg talte med avlerne, sagde de, at de gerne vil have WelFur til at være et flagskib for pelsbranchen. Jeg talte også med modebranchen. De store brands i Paris sagde til et møde, at de elsker pels og er dedikeret til pels, men de vil have 100 procent certificeret pels. Og her vil Fur Europe tage ansvar og hjælpe processen. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, fordi der er konkurrencemæssige aspekter; nogle af auktionshusene har allerede mærkning og standardiseringsprogrammer. Men vi skal have et fælles program for hele branchen i Europa, hvor mærkning, standardisering og kvalitetskontrol fungerer optimalt. Det er en meget vigtig og langsigtet opgave, som står højt på dagsordenen i Fur Europe. Jeg tror, at når først vi har et godt certificeringssystem, så vil mange flere forbrugere være glade for at købe pels. Og de vil gå med det med stolthed. Jeg prøver mange af mine idéer af på mine veninder og folk i mit personlige netværk. Én af dem sagde, at hun elsker pels, men hun tør ikke at gå med det i Amsterdam, hvor hun bor. Hun tør kun at gå med pels indvendigt i frakken som fór. Og det burde ikke være sådan. Man burde være i stand til at gå med pels med stolthed, for det kan man med rette. Hvis vi får et godt certificeringssystem, så er jeg sikker på, at flere mennesker vil købe pels, fordi de så vil kunne føle sig rigtig godt tilpas i den. Dit mål er at skabe de bedste rammebetingelser for pelsdyrbranchen. Hvordan? Det er vores pligt at sikre, at Fur Europe tilfører branchen værdi. For det første skal vi være talsmænd i Europa for alt, hvad der vedrører branchen og over for alle institutionerne i EU. Vi repræsenterer branchen i for eksempel lovgiv- Martina Bianchini Hun tiltrådte som administrerende direktør for Fur Europe i april 2014, hvor organisationen blev oprettet. Hun er halvt tysk og halvt italiensk, opvokset i Tyskland og har boet 10 år i USA. Hun har en naturvidenskabelig baggrund med uddannelse inden for geologi og toksikologi og har et indgående kendskab til EU. Hun var før vicepræsident for EU Government Affairs & Public Policy i det multinationale selskab Dow Chemical og har blandt andet været formand for Green Economy Task Force i International Chamber of Commerce. Nr. 6. september

24 Støbte fodergange letter arbejdet Lj Byg tilbyder støbning af fodergange i eksisterende minkhaller fra kun kr. 250,- ekskl. moms pr. løbende meter. Prisen er inklusive udgravning. Bredde ca. 130 cm. Efter at vi har fået støbte køregange mellem kasserne, er arbejdsdagen i farmen blev langt bedre. Arbejds højden er ens, hvilket er en fordel både ved fodring og når vi skal håndtere dyrene. Det er samtidig blevet lettere at holde rent i hallerne, så hele farmen fremstår pæn og indbydende både for med arbejderne og vores gæster. Per Nielsen, PN Mink, Sæby Før havde jeg grus og sand mellem kasserne, som i de fleste farme. Vi syntes egentlig, det var OK. Men efter at vi fik støbt fodergange, kan vi se, hvad det betyder for arbejdsmiljøet. Mine medarbej dere og jeg er mindre trætte i benene, fordi vi går på jævnt, fast underlag. Vi bruger i højere grad hånddrevne vogne og slipper for motorstøjen. Og vi sparer en time på fodringen hver dag, fordi gangene er jævne og højden ens hele vejen. Det skulle vi have gjort for 15 år siden! Vi er meget opmærksom på smittespredning, derfor er vores maskiner og andet værktøj altid rengjort og decinficeret. Leif Jensen Ring og hør nærmere på tlf Tom Christensen, Lille Vaagholt Mink, Bindslev Vi kører i hele landet - bemærk at prisen pr. meter kan variere på Sjælland og på Øerne. Havevej 8 :: 9881 Bindslev :: Tlf :: Mobil: :: ljbyg@nrdc.dk 24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

25 ningsmæssige sammenhænge. Den rolle kan intet land bære alene. De skal have en paraplyorganisation til at samle alle budskaberne. Vi relaterer os til alle landene på områder, som er i alle landenes interesse. Lad os tage et eksempel. Det foreslåede forbud mod minkavl i Holland. Hvis det var gået igennem, kunne det have forårsaget en dominoeffekt, fordi det ville skabe præcedens. Heldigvis blev forbuddet ophævet, og det giver avlerne i alle lande friheden til at fortsætte pelsdyravl, og vi kan føre dén sag videre i andre lande, hvis lignende skulle opstå og på den måde hjælpe avlerne. vi har store datahuller. Og vi har brug for mere viden for at kunne sætte ind og gøre tingene bedre. Tror du, det er en fordel, at du ikke var en del af branchen i forvejen? Jeg er ikke finsk, jeg er ikke dansk, jeg har ingen bagage. Jeg tror på, at jeg kommer med nogle friske øjne og kan se branchen udefra. Jeg har overblikket, fordi jeg har talt med alle interessenterne, og det sker ikke så tit, at for eksempel avleren taler med forbrugeren eller sælgeren. Her kommer Fur Europe igen ind i billedet med sin paraplyfunktion. Så ja, jeg er sikker på, det er en fordel. Fur Europe Fur Europe er en sammensmeltning af European Fur Breeder's Association (EFBA) og International Fur Federation (IFF) for at skabe én samlet stemme i en interesseorganisation for hele den europæiske pelsbranche. Fur Europe er ansvarlig for Wel- Fur, som skal være europæiske avleres styrings- og registreringsprogram for velfærd og drift og baggrunden for en fælles certificering i fremtiden Eller i Norge, hvor regeringen har nedsat en kommission til at se på pelsdyravl. Branchen i Norge har fået to muligheder: Bæredygtig udvikling eller luk ned. Det er ikke en mulighed at lukke ned; for vi tror på, at pels har sin berettigelse. Så er næste skridt, at bæredygtig avl skal bæres igennem. Her hjælper Fur Europe med at levere alle argumenterne. Vi skal vise, at vi har en høj dyrevelfærd. Vi skal udvikle paraplyargumenterne som hele branchen i alle europæiske lande kan få glæde af. Jeg er ikke finsk, jeg er ikke dansk, jeg har ingen bagage. Jeg tror på, at jeg kommer med nogle friske øjne og kan se branchen udefra. Martina Bianchini, administrerende direktør fur europe Hvad har været det mest overraskende ved branchen? Det var at se, hvordan forbindelsen mellem landene og forbindelsen til EU ikke er så stærk, som den burde være. Branchen er heller ikke så synlig. Der er dog blevet taget mange gode initiativer i den retning, som åben farm osv. Men vi skal have mere synlighed, så vi kan nå mange flere. Jeg var også overrasket over, at det meste af pelsen bliver til kvindestyles, men kvinderne er meget dårligt repræsenteret i branchen. Det er en mandsdomineret sektor. Men hvis kvinderne er kunderne, ved vi så nok om dem? Der er blevet taget nogle få initiativer, men Martina Bianchini i Fur Europes kreative lokale, hvor hun på væggen har tegnet værdikæden for pelsbranchen. Nr. 6. september