Plante- og dyrelivet på Herredsåsen i jægerstenalderen om landets ældste andemad og tidligste salamandre. Af Ole Bennike og David Barry
|
|
- Grethe Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Plante- og dyrelivet på Herredsåsen i jægerstenalderen om landets ældste andemad og tidligste salamandre Af Ole Bennike og David Barry 1
2 Plante- og dyrelivet på Herredsåsen i jægerstenalderen om landets ældste andemad og tidligste salamandre Af Ole Bennike og David Barry Tørv I begyndelsen af 1800-tallet var der stor interesse for at forstå, hvorledes tørv blev dannet, og i 1816 udskrev Landhusholdningsselskabet en prisopgave om dette emne. Opgaven blev ikke besvaret, men den blev atter udskrevet i 1819, og nu besvarede Heinrich Dau opgaven. Daus fremragende pionérindsats blev desværre ikke anerkendt, og han fik ikke prisen. I stedet fik han udgivet sit arbejde på et tysk forlag i Han fortsatte stædigt sine tørveundersøgelser og besøgte blandt andet Store Åmose. De nye resultater publicerede han i 1829, hvor han blandt andet skrev, at han havde fundet rester af fyr, birk, eg og el i sjællandske moser, og at disse rester viste, at vegetationen havde forandret sig. Snart efter døde han imidlertid. I 1835 udskrev det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab en ny tørveopgave, som naturforskeren Japetus Steenstrup besvarede, og han vandt stor hæder. Han var den første i verden, der udarbejdede en oversigt over plantelivets udvikling efter sidste istid, idet han opstillede fire perioder med henholdsvis bævreasp, fyr, eg og el. Steenstrup blev senere medlem af Lejrekomitéen, der skulle undersøge de danske dynger af østersskaller, og han fandt på navnet køkkenmødding. Men det var øjensynligt arkæologen J.J.A. Worsaae, der først erkendte, at skaldyngerne var menneskeskabte. Japetus Steenstrup arbejdede udelukkende med makrofossiler, det vil sige blade, frø, frugter og kogler, der kan ses med det blotte øje, men omtrent 100 år senere begyndte forskerne at undersøge tørvens indhold af mikroskopiske planterester. Forskerne fandt jævnligt pollen fra planter, og inden længe begyndte man at rekonstruere ændringer i vegetationen ved hjælp af analyser af pollen. Efter nogen tid begyndte forskerne at ignorere makrofossiler. Japetus Steenstrup som ung mand i Efter Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel. Kalundborg Saltbæk Vig Herredsåsen Tissø Skarre Sø I de senere år har analyser af makrofossiler imidlertid atter vundet indpas. Makrofossiler har en række fordele frem for pollen. For eksempel bliver makrofossiler ikke spredt så langt omkring som pollen, og de giver derfor et bedre billede af den lokale vegetation. En anden fordel er, at makrofossiler ofte kan bestemmes til art, mens pollenkorn som regel kun kan bestemmes til slægt eller familie. Desuden er det i dag muligt at datere makrofossiler direkte med kulstof-14-metoden. Herredsåsen ved Kalundborg I forbindelse med udstykning af en del af Herredsåsen til parcelhusgrunde i 2007 blev der foretaget arkæologiske undersøgelser af Kalundborg Museum. Her fandt arkæolog Benny Staal en mængde træstammer i en lille lavning. Stammerne blev først tolket som en fossil skovbund. Det lød mærkeligt, og da vi fik gravet et nyt ca. fem meter dybt hul med en rendegraver, viste det sig, at der var tale om et gammelt vandhul, som efterhånden var groet til. Nederst var der ler, der var blevet aflejret under sidste istid. Opefter gik det over i søaflejringer med et stort indhold af organisk stof (gytje), som igen gik over i skovtørv. Øverst var der tørveblandet jord, og området er i dag agerland. 2
3 Det var tydeligt, at der var tale om et ganske lille fortidigt vandhul med en anslået diameter på m. Træstammerne var øjensynligt faldet ud i lavningen fra det omgivende terræn. Lavningen ligger 41 meter over havet, ca. 130 meter nordøst for Herredsåsens toppunkt, som ligger 52 meter over havet, og hvorfra der i klart vejr er udsigt til Storebæltsbroen i syd og til Sejerø mod nord. Der er tale om et højtliggende terræn, som ligger umiddelbart nord for Kalundborg by, men nogen ås i geologisk forstand er der ikke tale om. Åse er opbygget af smeltevandsgrus, det vil sige grus aflejret af smeltevandsfloder. Ryggen nær mosehullet er opbygget af moræneler, som er en blanding af ler, sand og sten afsat af gletschere. Da planterester i jorden reflekterer den lokale vegetation, stod det hurtigt klart, at analyser af planteresterne fra forskellige dybder i hullet ville kunne give et detaljeret billede af ændringerne i den lokale vegetation på højdedraget siden sidste istid. For eksempel antages det ofte, at lind voksede på høj, tør jordbund, og på Herredsåsen ville der være mulighed for at teste denne hypotese, ligesom der kunne tilvejebringes materiale til moderne dateringer. Det blev derfor besluttet at indsamle en sekvens af prøver fra bunden til toppen af hullet, dvs. fra istiden til nutiden. For hver 10 cm af hullets væg blev der samlet omkring 1 kg jord. Det gav 36 prøver i alt svarende til 3,6 meter af hullet pløjelaget blev ikke inkluderet, da det består af sammenblandet jord. I laboratoriet er prøverne blevet vådsigtet, og derefter er materialet analyseret under mikroskop. I skrivende stund er fire af prøverne blevet aldersbestemt ved kulstof-14-metoden. Der er anvendt accelerator-massespektrometri, hvorved det er muligt at datere ganske små prøver, og prøverne er dateret ved Lunds Universitet. Dateringerne viser, at den analyserede sekvens dækker tidsrummet fra ca til ca f. Kr., svarende til Ahrensburgkulturen, Maglemosekulturen og dele af Kongemosekulturen, med andre ord fra slutningen af istiden til sent i jægerstenalderen. Fra tundra til tæt skov I de ældste (dybeste) prøver er der ingen rester af træer, men der er rester af buske, nemlig dværgbirk, rypelyng og sortbær. Under dette tidsrum var der en hedeagtig eller tundraagtig vegetation på Herredsåsen. Dværgbirk og især rypelyng er arktiske arter, som i dag er uddøde i Danmark. Sortbær er derimod stadig almindelig. Rypelyng vokser i symbiose med svampe, som kan optage kvælstof fra atmosfæren. Det sætter den i stand til at vokse på råjord som en pionérplante (en af de første planter til at kolonisere jorden). De ældste prøver dateres til Yngre Dryas-tid ( f. Kr.), en kuldeperiode, der markerede afslutningen af sidste istid. Yngre Dryas-tid er opkaldt efter rypelyng, hvis videnskabelige navn er Dryas octopetala. Blade af rypelyng blev i øvrigt fundet i 1935 i forbindelse med udgravninger af en boplads fra Maglemosekulturen i Vinde Helsinge Mose i Nordvestsjælland. Omkring f. Kr. skete der en brat temperaturstigning. Studier af de grønlandske iskerner har vist, at overgangen fra sidste istid til postglacialtiden (tiden efter sidste istid) skete i løbet af kun et til to år. Plante- og dyrelivet i Danmark reagerede hurtigt på den bratte temperaturstigning, men mange arter, som havde '"N m overlevet istiden i Sydeuropa, indvandrede først efter flere tusind år. I den ældste postglaciale prøve (dateret til ca f. Kr.) er der rester af træbirk og bævreasp. Disse træarter voksede på egnen under den varme Allerød-tid ( f. Kr.), og de har måske overlevet lokalt under Yngre Dryas-tid, eller måske har de overlevet i Nordtyskland. I den ældste prøve er der dog kun få rester af træer, og vegetationen har været præget af urter og mosser. Af urter er der blandt andet fundet rester af almindelig mjødurt og kærgaltetand, som har vokset ved søbredden. Nogle steder i 11 5'Ø 'Ø Orthofotokort over området ved det tidligere vandhul (markeret med en rød prik). Afstanden mellem højdekurverne er 1 m. I nederste højre hjørne ses Skolen på Herredsåsen '"N
4 Danmark overlevede dværgbirk et stykke ind i postglacial tid, men på Herredsåsen er der ikke fundet rester af dværgbirk i de postglaciale lag. I de næste prøver i sekvensen er rester af træbirk til gengæld uhyre almindelige, og der har været en tæt birkeskov ved vandhullet. Det er påfaldende, at der kun er fundet rester af dunbirk. Vortebirk, som ellers også er almindelig i Danmark, er der ikke fundet rester af. Rester af bævreasp er almindelige i prøverne fra den ældre del af postglacialtiden. Steenstrup kaldte sin ældste skovperiode for aspetiden, men birk har dog uden tvivl været det dominerende Rypelyng eller Dryas tilhører rosenfamilien. Arten er en almindelig dværgbusk i arktiske og alpine egne. træ, og perioden kaldes i dag birketid. Man skal dog ikke undervurdere bævreaspens rolle i de tidlig postglaciale skove. Derefter optræder de første rester af skovfyr. Det er usikkert, om skovfyr har levet i Danmark under senglacialtiden, og skovfyr er formentlig indvandret fra syd eller øst i postglacialtiden. Skovfyr bliver hurtigt det dominerende skovtræ, og skovfyr trængte birken tilbage. Vi har ingen dateringer af skovfyr fra Herredsåsen, men rester af birk fra samme lag, hvor de ældste rester af fyr optræder, er dateret til ca f. Kr. Den næste træart, som optræder, er hassel, og det ældste fund kan dateres til omkring f. Kr. Hassel er normalt kendt som en busk, men den kan dog også have form af et lille træ. Der er kun fundet få nødder af hassel, men en stor del af de stammer, der lå i tørven, var hassel så hassel var uden tvivl meget almindelig. Der er dog fortsat rester af fyr, birk og asp, så det ser ud til, at der voksede en blandingsskov på Herredsåsen, efter at hassel var indvandret. Omkring f. Kr. sker der tilsyneladende en kortvarig opblomstring af både birk, asp og pil, og tilsyneladende er skoven på Herredsåsen kortvarigt blevet mere åben. Hvad det skyldes, ved vi ikke det svarer ikke til nogen af de kendte kuldeperioder fra iskernerne. Måske har der været en kraftig storm, som har fældet dele af skoven oppe på åsen. I næste prøve optræder de første frugter af lind, og det ser ud til, at lind hurtigt vinder frem, måske som følge af at skoven netop var blevet mere åben. Lind er en af de træarter, som overlevede sidste istid i Sydeuropa. Den har store tunge frugter, som ikke er specielt egnede til spredning, og derfor bredte lind sig forholdsvist langsomt nordpå. Frugter af lind fra Herredsåsen er dateret til ca f. Kr. Hidtil er det foreslået, at lind indvandrede til Danmark f. Kr., men vores fund viser, at træet er indvandret betydeligt tidligere. Der foreligger kun få gode dateringer af linds indvandring til Danmark, og de fleste er markant yngre end dateringen fra Herredsåsen. Men fra Storebælt, som dengang var delvist tørlagt, foreligger en usikker datering, som svarer til vores datering. Måske er lind indvandret relativt tidligt til Storebælt-egnen, og måske er dens frugter blevet spredt nordpå med den flod, som dengang løb gennem Storebælt. 4
5 Der er fundet mange frugter af lind, som er et skyggetålende træ, der dannede en tæt mørk skov. På de veldrænede jorder omkring vandhullet på Herredsåsen kunne de lyskrævende arter birk, asp og fyr ikke klare sig i konkurrencen om lyset, og birk og asp forsvandt snart, efterfulgt af fyr, hvorimod hassel holdt stand. Det er påfaldende, at alle frugter stammer fra småbladet lind. Storbladet lind, som også regnes for naturligt forekommende i Danmark, er der ingen rester af. Måske er storbladet lind en senere indvandrer, eller måske har den kun vokset i den sydøstlige del af Danmark eller måske har den været sjælden og lokalt forekommende. Der er endnu ikke fundet rester af storbladet lind i postglaciale aflejringer fra Danmark. Det sidste træ, som er repræsenteret, er elm, idet der er fundet to frugter af skovelm. Denne art er normalt knyttet til fugtig eller våd bund, og den har vel derfor været sjælden oppe på Herredsåsen. I denne forbindelse skal det også fremhæves, at rester af eg helt mangler. Også eg er knyttet til vådere jordbund. Ud over rester af træer er der fundet enkelte frugter af buske i de postglaciale aflejringer. Det drejer sig om fruebær, tørst og almindelig hyld. Det er første gang frugter af alm. hyld er fundet i tidlig postglaciale aflejringer i Danmark. Frugter af tørst er også kun fundet et par gange tidligere; det ene fund kommer fra Maglemosen nær Mullerup. Det har været stærkt diskuteret, hvor tæt lindeskoven i Danmark var. I flere prøver er lind det eneste træ, der er fundet rester af, og det tyder på en tæt lindeskov nær vandhullet. Buskene og måske hassel kan have vokset ved kanten af vandhullet, men der har dog uden tvivl været store områder i regionen med våd eller fugtig bund, hvor skovene har været åbne. I den øverste del af sekvensen er der ingen rester af træer, men det må tilskrives dårlige bevaringsforhold. Tørven bliver mere og mere formuldet opefter og går efterhånden over i muldjord. De øverste 50 cm er ikke analyseret, fordi de er forstyrret af pløjning. Plantevæksten i vandhullet I alt er der funder rester af 13 forskellige arter vandplanter. I lagene fra Yngre Dryas-tid optræder trådvandaks, vandranunkel og bukkeblad. De to sidste arter har vokset på lavt vand ved bredden af søen. Ved søbredden voksede der også næbstar. En af de arter, der bredte sig hurtigst i vandhullet i postglacial tid, var Rendegraver i gang på en diset dag. vandplanten tornløs hornblad. Det er en relativt varmekrævende art, som ikke levede i Danmark under Yngre Dryas-tid. Den har store tunge frugter, som ædes af ænder og gæs, og på den måde kan den effektivt blive spredt fra sø til sø. Arten er sjælden i postglaciale aflejringer i Danmark og er tidligere kun fundet et par steder. Også hvid åkande bredte sig kortvarigt, men søen voksede hurtigt til, og vandplanterne blev erstattet af sumpplanter såsom kærmangeløv, billeboklasseskærm og topstar. I forbindelse med den fortsatte tilgroning bredte tykakset star sig; denne art er karakteristisk for skovmoser. En generel vandstandssænkning, som er påvist i en række studier i Skåne, og som vel også har gjort sig gældende i Danmark, kunne også være medvirkende til, at søen hurtigt forsvandt. 5
6 I den øverste del af sekvensen optræder rester af vandplanter pludselig igen. Det drejer sig om sporer af kransnålalger og frugter af andemad, som er fundet i stor mængde. Det viser, at vandhullet så at sige er genopstået, men dog kun som en lavvandet dam. Tidsmæssigt begyndte denne fase omkring f. Kr. I Højby Sø i Odsherred er der også fundet klare tegn på, at vandstanden steg markant på dette tidspunkt. Forhøjet vandstand kendetegner også en række søer i Skåne og skyldes formentlig øget nedbør. Det er i øvrigt ret sjældent at finde frugter af andemad i aflejringer, og fundet fra Herredsåsen er vistnok det ældste fra Danmark. I forbindelse med det stigende vandspejl optræder også hindbær og stor nælde, som især vokser på næringsrig, våd eller fugtig bund. Smådyr Fra senglacial tid er der fundet rester af rensdyr i Nordvestsjælland, og fra tidlig postglacial tid er der fundet knogler af urokse, elsdyr, bjørn og flere andre store pattedyr i Nordvestsjælland. I vandhullet på Herredsåsen er denne fauna af store pattedyr imidlertid kun repræsenteret ved en enkelt tand af et vildsvin. Til gengæld er der fundet rester af enkelte små arter hvirveldyr. Det drejer sig dels om knogler og pigge af den lille fisk trepigget hundestejle, som er fundet i lag fra Yngre Dryas-tid. Denne art er tidligere fundet i enkelte senglaciale aflejringer i Danmark. Mere overraskende er fund af knogler af lille salamander i lag, som er dateret til ca f. Kr. I alt er der fundet 13 knogler. De er fundet i to forskellige huller, som blev gravet i november 2007 og i april 2008, med omkring 10 meters afstand. I begge huller optræder de i samme lag. Flere folk, som har hørt om fundet af salamanderknogler, har spurgt om det ikke kan tænkes, at dyrene har gravet sig ned i jorden. Salamandre er dog næppe i stand til at grave sig ned i jorden. Mod dette taler også, at knogler blev fundet i to forskellige huller, men i det samme lag. Salamandre yngler i ganske små vandhuller, men der skal være sol på dele af vandfladen. Vinteren tilbringes på land, for eksempel under sten, mos eller træstød. Det er første gang, der er fundet så gamle spor efter salamandre i Danmark. Arten Stærkt forenklet diagram med udvalgte arter. Blå farver angiver vandplanter, grønne træer og buske. Tallene viser antal planterester per prøve. Alder (år f.kr.) Vandaks Vandranunkel Rypelyng Dværgbirk Sortbær Dunbirk Bævreasp 300 Skovfyr 100 Hassel 5 Småbladet lind 2 Skovelm 2 Pil Hindbær 15 Kransnålalger 800 Andemad 500 6
7 A B C D E Fotografier af makrofossiler. A: Oospore af kransnålalge. B: Frugt af vandranunkel. C: Frø af bukkeblad. D: Frugtsten af sortbær. E: Frugt af trådvandaks. Målestokke: 1 mm. er dog vidt udbredt i Danmark, og det er vel ikke overraskende, at den er indvandret tidligt til landet efter, at sidste istid sluttede. Arten er vidt udbredt i Europa og findes mod nord til Trondheimsfjorden og den sydlige del af svensk Lapland. Ud over rester af hvirveldyr er der fundet talrige rester af en længere række hvirvelløse dyr resterne repræsenterer mindst 15 forskellige arter. Især lagene fra Yngre Dryas-tid indeholder rester af mange smådyr, som lever i ferskvand. Det mest iøjnefaldende er talrige skaller af den lille musling ærtemusling. Desuden er der talrige skaller af muslingekrebs, som har kalkskaller, der minder lidt om muslingeskaller, men som normalt kun er omkring 1 mm lange. Af andre krebsdyr er der rester af dafnier, og desuden er der fundet en enkelt ægsæk af en vandloppe. Vandlopper er ofte uhyre almindelige i søer og damme, men rester af vandlopper er kun få gange rapporteret fra geologiske aflejringer. Af andre rester af smådyr kan nævnes ægkapsler af igler og larver af insekterne dansemyg, vårfluer og dovenfluer. Endelig er der fundet overvintringsorganer af dyriske svampe og af to arter mosdyr. Både dyriske svampe og mosdyr er små dyr, som lever i kolonier, der danner belægninger eller klumper på sten og grene. Sjældent indblik i fortidens plante- og dyreliv Skovudviklingen i den østlige del af Danmark har været studeret i snart 200 år, men alligevel kendes udviklingen ikke i detaljer, og der mangler moderne dateringer af, hvornår de forskellige arter indvandrede. Analyserne af prøverne fra mosehullet på Herredsåsen har givet et detaljeret indblik i den lokale plantevækst og det lokale dyreliv. Under Yngre Dryastid fandtes en tundraagtig bevoksning med dværgbuske og urter. På denne tid fandtes en lille sø, som husede en rig flora og fauna. I tidlig postglacial tid blev området bevokset med skov, som ændrede karakter fra en lysåben skov til en tæt skov. I begyndelsen dominerede dunbirk, dernæst skovfyr og senere småbladet lind. Lille salamander indvandrede til vandhullet i tidlig postglacial tid, omkring f. Kr. Vandstanden var høj omkring f. Kr. og igen omkring f. Kr., og lav omkring f. Kr. Noter/litteratur Iversen, J. 1979: Naturens udvikling siden sidste istid. I: Danmarks Natur bind 1. A. Nørrevang & J. Lundø (red.). Pedersen, L. m.fl. (red.) Storebælt i år. Mennesket, havet og skoven. Storebæltsforbindelsen. København
EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing
EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereNaturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø.
1 Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser 12:2010 Naturvidenskabeligt feltarbejde ved Bisgård Voldsted, Samsø. Morten Fischer Mortensen og Peter Steen Henriksen 2 Nationalmuseets Naturvidenskabelige
Læs mereErosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening
Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereLag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt
Kort beskrivelse af hvad der kan ses af jordlagene i de fire huller: Hul 1. Lag 1: Muldlag, med rødder Lag 2: Tyndt sandlag, lyst Lag 3: Muldlag med rødder, se også billede 1.2. Lag 4: Gruslag og sandlag
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereAnsøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs mereMLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)
MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum
Læs mereNår du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID.
OM AL T D OM AL TID SKOLE 1 8 PROGRAM FIND FORTIDEN MÅL TIDEN MÆRK TIDEN Når du sammen med din klasse skal besøge biblioteket til FORSKNINGENS DØGN, så skal I arbejde med emnet TID. I skal finde fortiden,
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereKulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs
Kulturhistorisk rapport overvågningen af gravningen forud for opførelsen Kartoffelcentral ved Skovnæs MLF00655 Skovnæs Udført af cand. mag. Bjørnar Måge for Museum Lolland-Falster Oktober 2012 Fig. 1:
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereReferat, Blomsternes dag i Vettesmose, søndag den 17. juni 2018
Referat, Blomsternes dag i Vettesmose, søndag den 17. juni 2018 Med temaet, højlyngsvegetationen i nutidens Almindingen inviterede Naturhistorisk Forening for Bornholm og Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereHEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)
HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) Vedanatomisk bestemmelse af mulig hjuldel og nagle Jannie Holm Larsen Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 5 2015 HEM 4291, Ørskovvej (FHM
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mereVandrefestival tur i Naturpark Åmosen
Vandrefestival tur i Naturpark Åmosen Lørdag den 25. aug. 2012, var vi ca. 20 mennesker der startede en vandretur fra Maglemosevej i Stenlille. (Nederst til højre på kortet). Vejret var skiftevis overskyet,
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Vinter Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når vinteren rigtig får fat er der en lang række fugle, som trækker syd på. Samtidig får vi besøg af en masse fugle nordfra, som
Læs mereArbejdsplan for Krebseklovandhullet Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune. Arbejdsplan for Krebseklovandhullet
Hørsholm Kommune Arbejdsplan for Krebseklovandhullet April 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Baggrund og formål... 3 2. INDSATS... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Levested for grøn mosaikguldsmed...
Læs mereVKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270)
VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) Pollenanalyse af en prøve fra voldgraven ved Erritsø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2017
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af Vandhuller i Favrskov Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereJægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereVedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320)
Dato: 09.07.2015 Vedanatomisk analyse af trækul fra HEM 4291, Ørskovvej (FHM 4296/1320) I forbindelse med udgravningerne på lokaliteten Ørskovvej (HEM 4291) vest for Herning by, afdækkede Herning Museum
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereVandhuller. Oprensning og nyanlæg
Vandhuller Oprensning og nyanlæg Oprensning og nyanlæg af vandhuller i Norddjurs Kommune Et vellykket nyt eller oprenset vandhul øger den biologiske variation i landskabet, og beriger din ejendom med nyt
Læs mereOvervågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004
Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når de kolde nætter sætter ind, og dagene bliver kortere, begynder dyr og planter på at indstille sig vinterens komme. Træernes
Læs mereGammelmosen i Vangede
Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv
Læs mereLivet. i ferskevande
Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.
Læs mereNye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.
Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs merenaturhistorisk museum - århus
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk
Læs mereGjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Læs mereSkovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres
Læs mereØkologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereSkema til undersøgelse af vandhuller og småsøer
Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden
Læs mereUDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling
UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Kronhjorten Boplads med huse fra yngre bondestenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 6499 September 2016 Ved arkæolog Marie Vang Posselt Telefon:
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereAbstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.
VSM 10409 Kærvej 3, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-247 Rapport for prøvegravning forud for etablering af jordvarme på Kærvej 3, Viborg. Udført af Katrine Vestergaard for Viborg Museum i
Læs merePlejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej Markfirben-han, 2014. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Læs mereMunkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold
Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.
Læs mereBESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Læs mereI denne tekst skal du lære om:
TILBAGE TIL FORTIDEN Tekst, layout og opsætning: Tania Lundberg Lykkegaard Redigering: Karsten Elmose Vad Illustrationer: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Billede side 2: Birgitte Rubæk Billedserie
Læs mereDe første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereHaderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1
Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé
Læs mereVISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September
VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,
Læs mereNÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse
ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk
Læs mereOLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune
OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men
Læs mereBlidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )
Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m
Læs mereHBV 1261 Tuesbøl. Museet på Sønderskov. Arkæologisk undersøgelse Bygherrerapport. Det undersøgte og udgravede
HBV 1261 Tuesbøl Arkæologisk undersøgelse 2006 Bygherrerapport Det undersøgte og udgravede område ved udstykningen Søparken. Matr.nr. 1.dl, Tuesbøl By, Brørup sogn, Malt herred, Ribe amt. Museet på Sønderskov
Læs mereKØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932)
KØM 2596, Banedanmark omr. 24 (FHM 4296/1932) Vedanatomisk analyse af træ fra palisade/hegnsforløb fra neolitikum Rie Bloch Holm Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 18 2016
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs merePlejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse
Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter
Læs mereVelkommen i Jensen & Sørensens Plantage
Der er dog nogle regler, du skal overholde af hensyn til naturen og dyrelivet samt skovens drift som erhvervsøkonomisk virksomhed: Om natten skal der være fred, så du må være her fra klokken 6 om morgenen
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs mereSIM 55/2010 Munkeng Kurt Glintborg Overgaard. Linå sogn
Linå sogn Journalnummer: SIM 55/2010 Sted: Munkeng SB Stednummer: 16.01.05-? KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning på Munkeng i Matr. nr.:10h Ejerlav: Mollerup By Sogn:
Læs mereEmdrup Sø. Kirkemosen. Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010.
Screening af undervandsvegetationen i tre søer, august 2010. Emdrup Sø I forbindelse med det regelmæssige tilsyn i Emdrup Sø er der d. 5. august 2010 foretaget en screening af undervandsvegetationen. Bunden
Læs mereForundersøgelsesrapport
Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604
Læs mereIndhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6
Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...
Læs mereRapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011
FHM5260 Ceres Rapport over arkæologisk forundersøgelse af Ceres-grunden, april 2011 Moesgård Museum har d. 4. og 11. april 2011 udført arkæologisk forundersøgelse i form af prøveboringer i to udvalgte
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mere