HELHEDSPLAN FOR LØGET BY

Transkript

1 HELHEDSPLAN FOR LØGET BY

2 Indhold Forord... 2 Resume... 2 Baggrund og problemkompleks... 3 Hvilke generelle problemer ønskes løst/afhjulpet?... 4 Opnåede resultater i helhedsplanen Opfølgning på succeskriterier fra helhedsplanen Mål & Visioner... 7 Overordnede succeskriterier i forhold til visionen... 8 Indsatser Indsatsområde 1 Børn, unge og familie Aktivitet 1: Lektiecafé og aktiviteter for børn og unge Aktivitet 2: Væresteder, opkvalificering af de unge - cool-spots Aktivitet 3: Sommerhøjskole Indsatsområde 2 Sundhed Aktivitet 1: Lokal sundhedscafé - Hjerterum Aktivitet 2: Kløversti-projekt Aktivitet 3: Sundhedsagentuddannelse Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse, demokrati Aktivitet 1: Brugerstyret Kvarterhus og Kvarterhuset som omdrejningspunkt Aktivitet 2: Opgangsambassadører Aktivitet 3: Løget traditioner magnetevents Indsatsområde 4 Image og kommunikation Aktivitet 1: Beboerbladet Løget By Nyt Indsatsområde 5 Uddannelse og beskæftigelse Aktivitet 1: Lokale undervisningstilbud Aktivitet 2: Udvikle samarbejde med kompetencecentret Organisering Organisering Lokal evaluering/måling Medarbejderressourcer Tidsplan/milepælsplan Budgetramme

3 Forord Løget er godt på vej og bestyrelserne og de frivillige har sammen med de ansatte gjort et stort arbejde for at løfte området, men det er en fortsat udfordring, at omverdenen har et dårligt billede af Løget og dets styrker. Derfor vil udfordringen være, at få skabt rammer og indhold i det nye Kvartershus, som kan være med til at gøre huset til et omdrejningspunkt for området og bygge bro mellem Løget og resten af Søndermarken hvor der i de kommende år vil ske meget. En fysisk helhedsplan for Løget på 538 mio. kr. er på vej til at blive realiseret og det vil sikre boliger og de grønne områder til fremtidens standard. Det vil samtidig være en stor udfordring at være beboer under renoveringen, og den boligsociale helhedsplan skal også kunne rumme denne udfordring i samarbejde med rådgiverne bag den fysiske helhedsplan. I Vejle Kommune er der også fælles fokus på Løget og Søndermarken idet der sammen med Real Dania er inviteret 5 teams til at komme med forslag til den fremtidige udvikling af Søndermarken. Arkitektkonkurrencen indgår i Realdanias kampagne Fremtidens forstæder om at skabe debat om og visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling forstæderne i Danmark. Tanken er at arkitektkonkurrencen kan give forslag til udvikling der rækker år frem. Denne boligsociale helhedsplan følger op på de foregående års boligsociale indsatser og positive udvikling i Løget og bidrager samtidig til at knytte de mange initiativer i bydelen sammen mellem beboere, institutioner, frivillige netværk, kommune, erhvervsliv mv. Resume I den kommende helhedsplan for Løget for årene vil der blive fulgt op på indsatser og erfaringer fra de foregående perioder. Den omfattende fysiske renovering der kommer til at foregå i det meste af projektperioden vil få stor betydning, ligesom iværksættelsen af det nybyggede Kvarterhus vil kræve en særlig indsats fra ansatte og frivillige. Visionen er, at den samlede indsats vil skabe et godt boligområde i samarbejde mellem de mange forskellige aktiviteter og aktører i og omkring Løget og at områdets omdømme bliver styrket, således at beboernes egen positive opfattelse af Løget svarer til omverdenens opfattelse af Løget. 2

4 Baggrund og problemkompleks Løget ligger midt i Søndermarken, som er en typisk forstad der er opdelt i mindre enklaver med boliger, virksomheder, butikker, offentlige institutioner og idrætsanlæg og et nedslidt bydelscenter der ikke fungerer efter hensigten. Området ligger i den sydlige udkant af Vejle, cirka 4 km fra centrum. Der bor ca i Søndermarken heraf cirka 1800 i Løget hvor der er 989 boliger fordelt på 262 huse i tæt-lav bebyggelse. Resten er lejligheder i etageboliger, hvoraf de fleste er med 2 eller 3 værelser. De øvrige boliger i Søndermarken er fortrinsvis privatejede parcel og rækkehuse. Der er flere offentlige og private institutioner, spredt i området. Blandt en daginstitution der ligger i Løget. Området ligger midt i en meget smuk natur på en høj bakkekam mellem ådale øst og vest for Løget. Løget By Løget har gennem en årrække har haft mange tomme boliger. Pr er der 85 ledige boliger hvilket har været stigende. Fra var der 59 tomme boliger. Der er flere årsager til de ledige boliger, men en væsentlig faktor er at kvadratmeterprisen er højere i Løget end fx en tilsvarende bolig i midtbyen eller i Finlandsparken. I perioder har der også været en oplevelse af utryghed i området. Der har været nogle påsatte brande i udhuse og i kældre, hvilket har givet øget utryghed og dårligere omdømme. Løget By, afdeling 41 Løget By, afdeling 42 3

5 Hvilke generelle problemer ønskes løst/afhjulpet? KÅS tallene for Løget viser, at der i forhold til kommunen er : mange børn og unge i Løget. Næste 50% af beboerne er under 34 år. I kommunen er det det godt 42%. Det har været stabilt over de seneste 5 år faldende antal beboere. Fra 1802 beboere i 2007 til 1729 i 2011 mange enlige og enlige forsørgere (34,1%) mange af dem er etnisk danske. I kommunen er 15,4% enlige forsørgere. Stort set ikke ændret de seneste 5 år. 50,4% er indvandrere og efterkommere. Tallet har været stigende. Fra 42/58 til 50/50 siden I kommunen er 8,5% med minoritetsbaggrund. Den største stigning har været fra øvrige EU lande. 1/3 af husstandene i Løget er indvandrere /efterkommere lav beskæftigelse (36% er i arbejde. Arbejdsstyrken er 40,4% i fht. 63,8% i kommunen). Generel lav uddannelse Antallet af beboere over 15 år der kun har grunduddannelse eller uoplyst er stigende (fra 60 til 63% i Sammenlignet med kommunen er det 37% der afslutter med grunduddannelse) Uddannelsesniveauet er ikke faktisk faldet lidt i perioden. Der er dog lidt flere der har en gymnasial uddannelse. 48,9% er førtidspensionister i kommunen er det 17,3%. Der er færre folkepensionister. Stigende antal med ledighedsgrad fra %. I 2007 havde 44,8% en ledighedsgrad på %. I 2011 var det 55,8%. lav indkomst Løget har den laveste gennemsnitlige indkomst i kommunen. 18,2% har under kr. I kommunen er det 13,3%. Mange i mellemindkomstgruppen. Tallene er drøftet med afdelingsbestyrelserne og de vurderer - med udgangspunkt i den hverdag de kender i afdelingerne, at der er udfordringer og potentielle problemstillinger, der kræver særlig støtte. I forhold til børn og unge kan der særlig peges på vigtigheden af, at der er gode tilbud til børn og unge i området og man er opmærksom på, at den store andel af gruppen også bør afspejle sig i en bedre inddragelse og større synlighed i afdelingen. I forhold til den store gruppe af enlige og de mange på lave indkomster er det også en problemstilling bestyrelserne møder ved arrangementer og aktiviteter. Mange er udenfor arbejdsmarkedet af forskellige årsager. Dårligt helbred og ringe skolekundskaber i forhold til arbejdsmarkedets krav ses som de største problemer i denne sammenhæng. Især gruppen af unge i kanten af skole og arbejdsmarked bekymrer. Ledigheden har været stigende. Uddannelsesniveauet er heller ikke blevet højere siden Den store andel af beboere med anden etnisk baggrund vurderes ikke som et problem, men bestyrelserne er opmærksomme på udfordringerne med at få flere nydanskere gjort aktive i afdelingen, ligesom man også oplever sproglige og kulturelle barrierer. Opnåede resultater i helhedsplanen Niras lavede i november 2007 en startmåling for Helhedsplanen med rundspørge i kvarteret hvor der blev målt på: Den generelle tilfredshed og boliger (fysik) Sociale netværk og aktiviteter 4

6 Image og områdeidentitet kommunikation og nærdemokrati Undersøgelse viste, at 8 ud af 10 er meget tilfredse. Af ting der kunne arbejdes videres i projektperioden blev nævnt: der er tilfredshed med beboerdemokratiet - men svært at rekruttere nye der er interesse (og dermed mulighed) for at få flere beboere gjort aktive og de fleste er klar over, at alle har et medansvar for at Løget er et godt sted at bo. der er forskel på de sociale netværk i området. Det konkluderes blandt andet, at der er et stærkere netværk blandt beboere med andet etnisk baggrund end dansk og at de har en stærkere områdeidentitet 50% deltager og bruger de fælles faciliteter (herunder vaskeri) 50% af børn er ikke i klub eller forening. Der er foretaget en ny slutmåling i april 2012 som opfølgning på Trivselsundersøgelsen fra november Hovedresultaterne i undersøgelsen er, at der er sket en signifikant positiv udvikling af beboernes tryghed ved at færdes i boligområdet gennem de seneste 5 år og derudover oplever beboerne, at kriminaliteten er faldende. Der er stadig en stærk områdeidentitet i Løget og en positiv udvikling på mange punkter. Der er generel stor tilfredshed med beboerdemokratiet og flere (46%) har deltager i møder i forhold til 33% i Der er markant flere der benytter de udendørs fællesfaciliteter især de grønne områder og legepladserne. Samtidig er tilfredsheden med faciliteterne faldende. Det bemærkes at fællesfaciliteterne står foran en renovering. Interessen for at deltage i fællesaktiviteter er ifølge undersøgelsen faldende. Til gengæld er der flere, der faktisk har deltaget i fællesaktiviteter i de senere år end i Den samme tendens med sociale netværk er gældende i dag som i Det er især beboergrupper med minoritetsbaggrund der har venner og bekendte i området samt venner og bekendte med anden etnisk oprindelse end dem selv. Opfølgning på succeskriterier fra helhedsplanen Den igangværende helhedsplan har 3 overordnede indsatsområder: Sociale netværk og aktiviteter, Image og områdeidentitet samt Kommunikation og nærdemokrati med hver deres succeskriterier. Mht. Indsatsområdet: Sociale netværk og aktiviteter var der opstillet følgende succeskriterier: Ved udgangen af 2011: Har Kronprinsesse Mary været på besøg i området. Nej, vi inviterede kronprinsessen til indvielse af Hjem kære hjem, men det lykkedes ikke. Har jobkonsulenten hjulpet mindst 30 personer i job eller uddannelse Der har været gennemført et lokalt beskæftigelsesprojekt På sporet for i alt 60 kvinder. Heraf af de 19 stadig i gang. Af de resterende 41 er 6 kommet i ordinært ustøttet job, 5 i ordinær uddannelse, 12 har afsluttet forløbet og er klar til ordinær beskæftigelse. 5 er afsluttet med flexjob, 2 med en revalidering. Projektet er blevet forankret i Jobcentret og tilpasses i den kommende projektperiode. 5

7 Har Voksenskolen mindst 12 hold under uddannelse Ja der kører mindst 12 hold fx i EDB, Dansk, Sprog mm. Har Aftenskolen mindst ti forskellige kursustilbud Ja bl.a. kreative fag, malerhold, kurser i kommunikation og konflikt håndtering. mm Er mindst 80 % flere unge etableret i foreninger og klubber end i 2007: Nej, udfra Trivselsundersøgelsen er det ikke opnået. Det er dyrt at gå i klub og forening. Til gengæld er der lavet væresteder for de unge fra 13 17år - et sted der er åbent når den etablerede klub er lukket samt et andet værested for 18+ for unge fra 18 30år. I alt er der omkring 50 unge fra år som bruger faciliteterne. Der er kommet en ny aktivitet Sjove børn for de mindre børn. Mht. indsatsområdet vedr. Image og områdeidentitet er der opstillet følgende succeskriterier: Ved udgangen af 2011: Er andelen af beboere, der ikke er tilfredse med at bo i Løget, faldet mindst 50 % i forhold til 2007 Nej iflg. Trivselsundersøgelsen er det generelle billede, at beboerne er meget tilfredse med at bo i Løget By, om end tilfredsheden er marginalt lavere end ved målingen i Tre ud af fire beboere er således enten meget tilfredse eller tilfredse med at bo i Løget. Den overordnede tilfredshed er størst blandt beboere med dansk baggrund, ældre beboer og personer i rækkehuse. Dette kan indikere, at der stadig er et behov for at løfte initiativer for indvandrere og øvrige beboere i lejligheder. Har bydelen været i medierne med mindst otte positive historier siden 2007: Ja, Løget har været positivt omtalt flere gange. Bl.a. i forbindelse med Forårsoprydning i 2010, 11 og Løget by day, Hjem kære hjem udstillingen, brandingprojekt med Kirkebakkeskolen og reklamebureaet Opening, i TV Syd og flere gange i forbindelse med den fysiske renovering og arkitektkonkurrencen. Er antallet af klagesager faldet med mindst 50 % Med hensyn til indsatsområdet Kommunikation og nærdemokrati var der opstillet følgende succeskriterier: Ved udgangen af 2011: Er andelen af beboere, der ikke kender til deres beboerdemokratiske rettigheder, 40 % mindre end ved projektets start i 2007 Iflg. Trivselsundersøgelsen vurderer 60% af beboerne både i 2007 og i 2012 at deres mulighed for indflydelse er god eller meget god. Dvs. udgangspunktet var højt fra starten. Til gengæld er der arbejdet med etablering af ungeråd og 18+ og flere har derved fået en støre forståelse for beboerdemokrati med at tage ansvar og deltage. Har mindst 40 % af områdets beboere kendskab til de fælles trivselsregler for Løget, og mindst 30 % mener, at de praktiserer dem. Ja, dvs. Trivselsundersøgelsen belyser ikke spørgsmålet direkte, men på spørgsmålet I hvor høj grad følger du, at du hører til i Løget? Svarer 66% i meget høj grad eller i høj grad i 2012, hvor svarene i 2007 var 56%. Der er også flere der er stolte af at bo i Løget og flere er enig i udsagnet Beboerne i Løget tager ansvar for, at Løget er et godt sted at bo (59% i 2012 mod 48% i 2007). Der er også flere der er enig i udsagnet I Løget tager vi hensyn til hinanden (56% i 2012 imod 42 i 2007). Der er dog stadig 20% som ikke er enig i udsagnet. I 2007 var det 30%. Svarer afdelingsbestyrelsernes gennemsnitsalder til gennemsnitalderen blandt de voksne beboere i området med et udsving på fem år til hver side: Nej, gennemsnitsalderen for bestyrelsesmedlemmerne i afd. 41 er 53 år, i afd. 42 er gennemsnitsalderen 57 år. Gennemsnitsalderen i afd. 41 er 33,3 år (alle beboere) 44.3 år hvis man kun medregner dem over 18 år. i afd. 42 er 39,2 år (alle beboere) 46,9 år hvis man kun medregner dem over 18 år. 6

8 Mål & Visioner Der er således mange positive erfaringer og resultater fra arbejdet i Løget og det er disse positive erfaringer, der skal være udgangspunktet for de kommende års indsatser. Vi har svært ved at leve op til det negative omdømme som beboerne selv siger i Løget. De er stolte af deres område og engagementet i frivillige aktiviteter til at løfte deres bydel er stigende. Overordnet har Trivselsundersøgelsen vist, at trivslen i Løget er god, selvom der stadig er brug for at styrke Løgets image og skabe mere tillid mellem beboerne. Visionen for den kommende helhedsplan er, at I 2020 er Løget en attraktiv og mangfoldig bydel, der udnytter områdets ressourcer til at skabe tryghed, trivsel og plads til forskellighed. Realiseringen af projekt fremtidens forstæder har i høj grad bidraget til denne ændring, hvor beboerne er inddraget som aktive medspiller og er ambassadører for området, hvilket har medført, at Løgets omdømme svarer til beboernes egen positive oplevelse af deres bydel. Her er gode, funktionelle og varierede boliger og spændende uderum, der indbyder til ophold, leg og fællesskab. Kvarterhuset er det naturlige samlingspunkt i kvarteret og understøtter det gode naboskab og netværk i området. Renoveringen har bidraget til større ansvarlighed og respekt for hinanden og for områdets faciliteter, såvel private som fælles. Det er en grundlæggende værdi, som de fleste af beboerne er enige om og bringer videre til nye beboere og de få, som endnu ikke kan leve op til disse værdier. Her er en god balance mellem det der er beboernes ansvar og de ansattes ansvar, således at der gennem et godt samarbejde mellem parter i og udenfor Løget, eks. beboernetværk, institutioner, skoler og foreninger og boligforeningen er skabt og fasholdt en række lokale tilbud, der tager udgangspunkt i beboernes behov og ikke driver rovdrift på de frivillige og ildsjælene. Der er flere parter involveret i at realisere visionen og løse de skitserede problemstillinger. Beskæftigelse og erhverv er i høj grad et kommunalt anliggende, som en boligafdeling har begrænsede mulighed for at løse udover at tilbyde samarbejdet på relevante områder. Uddannelse og kompetenceudvikling er ved første blik heller ikke et boliganliggende, men erfaringer fra helhedsplanen i indeværende projektperiode viser, at det giver en positiv effekt på boligområdet at tilbyde undervisning lokalt. Vejle kommune har derudover forskellige særlige initiativer der retter sig mod udsatte grupper. Herunder projekt fremskudt sagsbehandling, hvor personer fra myndighedsafdelingen er rykket ud i forskellige boligafdelinger. Projekt frivillig gældsrådgiver der er et fælles projekt ansøgt at BolivVejle mhp. at mindske antallet af udsættelser og endelig en særlig social faglig medarbejder der hurtigt kan inddrages af de forskellige institutioner og kommunale aktører i området til at støtte familier. Helhedsplanens bidrag til realisering af visionen fremgår af de valgte indsatsområder og aktiviteter i afsnit 3. 7

9 Overordnede succeskriterier i forhold til visionen 2020 Visioner for Løget: 1. en attraktiv og mangfoldig bydel, der udnytter områdets ressourcer til at skabe tryghed, trivsel og plads til forskellighed Succeskriterier i 2016: Lavere flyttefrekvens - I 2011 var den samlede fraflytningsfrekvens i Løget 14,9 %. Der ønskes en fraflytningsfrekvens under 10 % 1. Færre ledige lejligheder (ingen) - Løget har gennem langt tid været præget af mange ledige boliger. Pr. 1. december 2012 var der i alt 74 ledige boliger i de to afdelinger. Det svarer til en ledighedsprocent på 7,5 %. Flere på venteliste - Pr. 1. november 2012 er der samlet 262 på venteliste til en bolig Visioner for Løget: 2. beboerne er inddraget som aktive medspiller og er ambassadører for området Succeskriterier i 2016: Flere frivillige - Der er forskel på hvor meget man involvere sig, og flere er kun med ved enkelte aktiviteter. Det er således i dag ca. 20 frivillige som løbende er aktive gennem hele året, mens der total er ca. 45 frivillige i Løget. Det svarer til at ca. 3,5 % af de voksne (18+) beboere i Løget er frivillige i større eller mindre grad. - Der er ønske om at fordoble andelen af frivillige, således at ca. 7 % af de voksne beboere i Løget er involveret i nogen grad. Flere unge frivillige - Der er i dag 5 af de frivillige som er under 30 år. Der er ønske om at tredoble dette tal, så der min. er 15 unge frivillige. Opgangsambassadører dækker alle opgange Flere deltagere i afdelingsmøder - Ved seneste ordinære beboermøde deltog der fra afd beboere fordelt på 41 lejemål, og fra afd beboere fordelt på 82 lejemål. Det svarer til at 12,4 % af lejemålene i Løget var repræsenteret ved et beboermøde. Dette ønskes øget til 20 %. 1 En fraflytningsfrekvens på % er som regel uproblematisk, mens en fraflytningsfrekvens under 10 % kendetegner et attraktivt boligområde. Jf. John Andersen (2008): Ressourcemobiliserende beskæftigelsespolitik Strategier og erfaringer fra udsatte byområder : s

10 2020 Visioner for Løget: 3. Kvarterhuset er det naturlige samlingspunkt i kvarteret og understøtter det gode naboskab og netværk i området Succeskriterier i 2016: Kvarterhusets aktiviteter drives fortrinsvis af frivillige Der afholdes min. 4 større aktiviteter årligt (Løget traditioner) med min. 100 deltagere fra Løget 2020 Visioner for Løget: 4. respekt for hinanden og for områdets faciliteter Succeskriterier i 2016: Udgifterne til hærværk er faldet - Det sidste år (1/10/ /9/2012) er der brugt kr. i afd, 41. og kr. i afd. 42. på udbedring af hærværk 2. Total kr visioner for Løget: en række lokale tilbud er fastholdt til tilgodeser beboernes ønsker og behov Succeskriterier i 2016 min. 8 undervisningshold gennemføres hvert år 2 Der er en vis usikkerhed forbundet med disse tal, da det i nogen tilfælde er baseret på et skøn hvorvidt der er tale om hærværk, og dermed hvilken konto udgiften bliver registreret under. 9

11 Indsatser Helhedsplanen har valgt at sætte fokus på 5 af de 7 mulige indsatsområder med en række tilknyttede aktiviteter Børn, unge og familie Beboernetværk, inddragelse og demokrati Image og kommunikation Sundhed Uddannelse og beskæftigelse Indsatsområderne har naturligt mange sammenhæng og overlap med hinanden. F.eks. når en sundhedsagentuddannelse også er med til at give arbejdsrettede kompetencer, samt skabe beboernetværk mellem deltagerne. Dermed skal såvel indsatsområder og aktiviteter ses som en større sammenhæng, omend de her er beskrevet hver for sig. De mange overlap kan være svære at beskrive på en overskuelig måde, men i praksis vil de træde tydeligt frem. Projekt Tjansen der omfatter et lommepengeprojekt samt en vejledningsdel målrettet unge i Løget og Nørremarken er ikke beskrevet her, da den organisatorisk er placeret i BolivVejle og drives af Vejle Kommune. Projektet indgår naturligt i flere sammenhænge dels i forhold til aktiviteter målrettet børn og unge, men også som arbejdskraft ved forskellige arrangementer i områderne, til uddeling af materialer mv. En gennemgående tråd i flere aktiviteter vil være inddragelse af beboerne, og der vil dermed være en klar sammenhæng med indsatsområdet Beboernetværk, inddragelse og demokrati, til en række aktiviteter. I det følgende er de enkelte indsatsområder og aktiviteter beskrevet. Indsatsområde 1 Børn, unge og familie Indledning Løget er en ung bydel. Næsten 50% er beboerne er under 34 år og der er således gode muligheder for netværk og aktiviteter for børn og unge. Løget har i den sidste periode oprettet forskellige initiativer som et værested for 12-18årige, en pigezone og klubben 18+ med god succes der er dog stadig plads til udviklingen af både disse og nye initiativer. I indeværende projektperiode er der som nævnt lavet flere tiltag som støtter familierne. Imidlertid er der også mange enlige og enlige forsørger og sammenholdt med en kombination af generelt lav uddannelse og lav beskæftigelse og mange på førtidspension, er der mange børn og unge der vokser op i økonomisk trange kår. Området oplever ind i mellem børn og unge der skaber uro og har svært ved at finde plads i Løget. Bestyrelserne har derfor valgt at lægge stor vægt på indsatsområdet og på, at der skal være gode opvækstvilkår i Løget. Dvs. der skal være gode tilbud til børn og unge i området og der skal være personer der vil de unge. En tanke har været at træne de unge til at blive klar til livet. Man er indstillet på, at den store andel af gruppen også bør afspejle sig i en bedre inddragelse og større synlighed i afdelingsbestyrelserne. 10

12 Mål De unge skal inddrages og ha deres plads i boligområdet og i beboerdemokratiet. Mindre utryghedsskabende og uhensigtsmæssig adfærd i boligområdet Bedre relationer mellem beboerne (børn, unge og voksne) Større interesse for boligområdet og dets aktiviteter (dvs. at børn/unge i højere grad oplever sig selv som en del af det større fællesskab både i boligområdet og i samfundet generelt) Dette skal ske ved: at involvere de unge i at skabe nye aktiviteter fx som smedjen i Vestbyen eller andet at bygge videre på arbejdet med værested for de 12-18årige, 18+, pigezonen. at igangsætte initiativer, der fokuserer på uddannelse, beskæftigelse og ansvar for eget liv at de større børn og unge kommer til at fungere som rollemodeller i hverdagen. At støtte forældrene i at hjælpe deres børn og unge på vej i samfundet på en positiv og konstruktiv måde Aktivitet 1: Lektiecafé og aktiviteter for børn og unge Problemkompleks Der er mange børn og unge i Løget. En del af dem hænger ud og skaber uro. De skal inddrages i, hvad der skal ske som der blandt andet er gode erfaringer fra i værestederne både lokalt og i andre dele af kommunen. Derudover skal de unge tilføres både personlige og faglige kompetencer, der kan styrke deres muligheder for at klare sig godt senere hen i livet. Formål med aktiviteten inddragelse af unge i udvikling af aktiviteter platform for samarbejde med de unge platform, der omfatter både faglig hjælp og personlig støtte forbedre de unges muligheder for at bryde den sociale arv Indholdet og praksis Lektiecafeen er lokal og centralt placeret i boligområdet. Den drives af lokale voksne i samarbejde med projektkoordinatorerne. Lektiecafeen er en platform, der tiltrækker mange unge fra området og i særdeleshed mange unge med en anden etnisk baggrund. 11

13 Lektiecafeen har i en periode kørt i Løget og har bevidst sin overlevelsesevne og det vurderes at lektiecafeen med fordel kan bruges til andre formål end blot lektier. CFBU peger på 3, at en bredspektret indsats er særlig relevant for børn og unge i udsatte boligområder, hvor mange er tosprogede og/eller kommer fra ressourcesvage familier. De peger videre på, at det er vigtigt løbende at forholde sig til, hvilke typer af børn og unge, der kommer i lektiecaféen, og overveje mulighederne for at tilpasse indsatsen efter deres aktuelle behov. F.eks. i forhold til uromagere, alder og særligt udsatte elever etc. Aktiviteten har også forbindelse til projekt Tjansen, der er et lomme- og vejledningsprojekt under BolivVejle/Vejle Kommune. Lektiecafeen skal altså være fleksibel og have evnen til at tilpasse sig de børn, der aktuelt bruger cafeen. Dette skal sikres i tæt samarbejde med området øvrige aktører såsom SSP, klubben, skolen m.fl. For at styrke lektiecafeen yderligere skal suppleres med aktiviteter, der: skaber positive, sociale relationer med jævnaldrende og med andre voksne giver de unge en følelse af øget selvværd og anerkendelse skabe positive rollemodeller (dvs. at de børn og unge, der kommer i cafeen med tiden bliver positive rollemodeller for områdets øvrige børn og unge) øger brugernes sociale kompetencer For at sikre, at lektiecafeen ikke forveksles med et værested og at der faktisk foregår lektielæsning skal de øvrige aktiviteter ske under faste rammer. Det vil sige, at de i relationen til de unge, så er det primært de lokale voksne, der er frivillige i lektiecafeen, der driver denne, mens det primært er projektkoordinatoren, der driver de øvrige aktiviteter. Tanken er, at aktiviteterne i en vis udstrækning skal udvikles i et samarbejde med de unge samtidig med, at der laves aktiviteter, der supplerer det fokus, der på et givet tidspunkt er i lektiecafeen. Til eksempel kan nævnes følgende 2 eksempler, der illustrer typer af aktiviteter og deres formål: de unge får en ide: en gruppe unge ønsker at foretage sig en bestemt ting det kan være at tage på en tur gruppen af unge inddrages i at planlægge turen således, at den kun bliver gennemført, hvis de faktisk er med til at planlægge den. Tanken er, at de unge motiveres til at bruge fx matematik til at planlægge, hvad der skal besøges, lægge budget etc. ved at tage udgangspunkt i noget, som de rigtig gerne vil. projektkoordinatoren står for en aktivitet: i lektiecafeen har der været snakket om uddannelsesmuligheder og brugerne i cafeen præges i særlig grad af en gruppe let urolige drenge og en gruppe unge etnisk danskere fra ressourcesvage familier. Derfor planlægges et besøg på en efterskole og til en kaserne, så de unge kan få lov til at se/opleve uddannelses- og karrieremuligheder, som de ellers ikke ville og/eller har ringe kendskab til. Særligt blandt familier med en anden etnisk baggrund har forældrene ofte et ringe kendskab til de forskellige muligheder såsom fx efterskole (der ofte opfattes som værende et tilbud til dårligt fungerende unge, hvorfor søgningen som regel er meget lav), man kunne derfor også forestille sig, at der blev lavet en tur for forældrene. Succeskriterier (succeskriterier for 1. år ) 1. Hver gang lektiecafeen er åben, møder unge frem 2. Der bliver lavet lektier i cafeen 3. I løbet af de første år gennemføres minimum 4 øvrige aktiviteter, hvoraf 2 aktiviteter er på projektkoordinatorens initiativ OG supplerer lektiecafeens brugergrupper og aktuelle fokus og 2 aktiviteter tager udgangspunkt i brugernes ønsker OG de unge tager aktivt del i, at aktiviteten gennemføres. 4. De unge oplever et ejerskab for stedet 3 I udgivelsen boligsociale lektiecafeer en udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder. 12

14 Samarbejdsrelationer Samarbejde med SSP om aktiviteter/fællesture/arrangementer, hvor de unge bidrager aktivt. Samarbejde med de lokale folkeskoler, som de unge er tilknyttet i forhold til at styrke de unges skolegang. Samarbejde med Solsikken ungdomsklub om aktiviteter/fællesture/arrangementer og i forhold til at øge andelen af unge, der får et medlemskab i klubben (særligt andelen af tosprogede unge, der er medlem i den lokale ungdomsklub er meget lavt, hvilket ud fra et forankringsperspektiv kunne øges). Forankring Ved årlige koordineringsmøder vil der blive større fælles ejerskab til indsatsområdet og dermed til en forankring. Målgruppe Målgruppen er børn og unge i skolealderen (ca. 300) Aktivitet 2: Væresteder, opkvalificering af de unge - cool-spots Problemkompleks Overordnet set har Løget som boligområde flere grupper af beboere. På den ene side, er der er en gruppe af velfungerende storebrødre, der har oplevet på egen krop, at det kan betale sig at tage uddannelse og arbejde m.m. På samme måde er der en gruppe af unge forældre, der er opvokset i Danmark, selv har gået i skole, institutioner og klubber m.m. På den anden side, er der en stor gruppe af familier, der er mindre velfungerende, men som der med en ekstra indsats, for en stor dels vedkommende, kan skubbes i den rigtige retning og aktiveres i deres børns velbefindende og udvikling. Formål for Aktivitet På baggrund af ovenstående problemkompleks har der i den foregående projektperiode været arbejdet med forskellige modeller. Det overordnede formål er at understøtte de naturlige rollemodeller, der allerede er i området med henblik på at sikre, at de unge får flyttet fokus væk fra kedsomhed, ensomhed og kriminalitet og over på fremtidsmuligheder. Der ønskes således en forankring og videreudvikling af nuværende aktiviteter i værestedet for 12-18årige, 18+ og pigezonen. Indholdet og praksis for aktiviteten Cool-spots/Arnesteder tager udgangspunkt i de unges interesser og inddragelse af frivillige med de samme interesser. Det handler altså om, at finde lokalområdets ildsjæle og bruge interesserne som en ressource. På denne måde kan beboerne i området selv være med til at bygge det op, som de virkeligt brænder for og være med til at styrke relationerne i området, skabe og synliggøre naturlige rollemodeller og skabe netværk på tværs. Til eksempel er der en gruppe unge, der interesserer sig for knallerter/scootere, hvilket på nuværende tidspunkt (til tider) udgør en gene for områdets beboere. Dette hænger blandt andet sammen med, at mange af de unge har ikke råd til at købe en scooter og/eller reservedele, hvorfor de let kan fristes til småkriminelle handlinger for at få ønsket om en scooter opfyldt. Denne store interesse for knallerter m.m. kan ses som en ressource og udgør dermed en mulighed for at få de unge i en positiv dialog. Ved at tage udgangspunkt i dét, som de unge interesserer sig for, kan der relativt let skabes succesoplevelser for de unge samtidig med, at de tilføres nogle brugbare kompetencer. 13

15 Man kunne derfor oprette en form for smedje, hvor unge i alderen år kan komme og reparere egne eller værkstedets scootere, cykler m.m. i samarbejde med kompetente voksne, der også kan tage en snak med de unge om opførsel, sikkerhed m.v. Dette kan tillige have den effekt, at det kan støtte de unges nysgerrighed og interesse for deres fremtid inden for de fagområder, som de finder interessant fx håndværker eller mekaniker osv. På samme måde er der en gruppe unge, der brænder for musik samtidig med, at der faktisk bor flere musikere i området fx en klassisk musiker og en rapper. Helt konkret er tanken altså at oprette nogle cool-spots/arnesteder, hvor helhedsplanen bakker op med fx den nødvendige støtte, rammer og ressourcer såsom fx professionelle kunstnere/musikere etc. Succeskriterier for 1. år Det forventes i udgangspunktet, at der kan laves en mere målrettet indsats omkring de unge, der har behov for ekstra opmærksomhed og støtte. Succeskriterier: 1. I løbet af de første år oprettes 2 cool-spots/arnesteder herunder findes mindst to voksne lokale ildsjæle 2. Grupper af unge fastholdes i aktiviteten (dvs. en fast kerne af unge fastholdes) 3. Hærværk og indbrud i lokalområdet mindskes 4. Der bygges bro mellem forskellige grupperinger af både unge og voksne Samarbejdsrelationer Vestbyens fritidscenter (placeret i en anden bydel i kommunen) i forhold til udveksling af erfaringer. Solsikken ungdomsklub og SSP i forhold til inddragelse i cool-spots/arnestedernes aktiviteter Forankring Samarbejdet om de forskellige parter Solsikken, Hasselvænget, skolerne, SSP og afholde koordinerende fællesmøde en gang årligt, hvor man sætter nye skibe i søen og ser på, hvordan vi kan bruge hinanden yderligere lave ressourcekort. Målgruppen Målgruppen er børn og unge, årige (ca. 300). 14

16 Aktivitet 3: Sommerhøjskole Problemkompleks I Sommerhøjskole skal der bygges op omkring erfaringerne fra 2011 og 2012 i at lave en sommerhøjskole i Løget. Der er mange aktører i området og mange forskellige tiltag. Den største udfordring i boligområdet er imidlertid at engagere beboerne og få dem motiveret til at gribe nogle af de muligheder, der er lige udenfor døren f.eks. at melde sig til undervisning, sportsaktiviteter, forskellige fritidstilbud, sundhedsfremmende aktiviteter mv. Der er behov for at beboerne i højere grad tager ejerskab for de aktiviteter, der er mulighed for at igangsætte i Løget. Der skal skabes synlighed om mulighederne og arbejdes med, hvorledes beboerne kan motiveres til at engagere sig. Formålet Formålet med projektet er at motivere flere frivillige til at engagere sig i at arrangere, gennemføre og deltage i aktiviteter, der er til gavn for alle borgere i boligområdet. Projektperioden skal bruges til at etablere gode højskoleoplevelser i området eller på en højskole afhængig af mulighederne og lægge grunden til en tilbagevende tradition, hvor SOMMERHØJSKOLEN hvert år gennemføres med hjælp af frivillige. I 2013 er der bevilget midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre Sommerhøjskolen på Engelsholm højskole. Sommerhøjskolen skal implementere gode fællesskabende traditioner i boligområdet. Unge fra Lommepengeprojektet Tjansen indgår som hjælpere i aktiviteten. Indholdet og praksis for aktiviteten Højskoleforløbene arrangeres med en række aktiviteter/workshops. Der tilstræbes en variation, der gør det attraktivt for alle aldersgrupper at deltage. Hver dag begynder med fælles morgensamling. Vi planlægger fælles morgenmad, forskellige motionstiltag - f.eks. Tai Chi og afsluttende med en kort fortælling, historie eller lign. og i løbet af ugen er der 2 fælles aftenarrangementer. Dagene starter kl. 10 med morgensamling og i aktiviteterne fra kl Det kunne f.eks. være: (naturligvis er det op til den aktuelle planlægningsgruppe at sætte ide og sammenhæng på den aktuelle Sommerhøjskole) 1. Friluftsaktiviteter med naturoplevelser, overnatning mv. 2. Kreative aktiviteter, maling, skulptur, tegning 3. Bevægelse: kajak, Cross, fodbold, kapgang mv. 4. Multikulti med dans, teater, yoga, mad og traditioner mv. 5. Skriv dit liv: skrivestue med erindringer, rejsedagbøger mv. 6. Cirkus med afsluttende forestilling den sidste aften. 7. Vejles største kor 8. Pigezone Succeskriterier for år 1 1. At der afvikles et højskoleforløb med min 40 deltagere 2. At planlægningsgruppen har flertal af frivillige deltagere Samarbejdsrelationer Afdelingsbestyrelser, relevante samarbejdspartnere, Sundhedsafdelingen, biblioteket 15

17 Forankring I aktiviteten Sommerhøjskole skal der bygges op omkring erfaringerne fra 2011 og 2012 i at lave en sommerhøjskole i Løget. Målgruppen Målgruppen er alle beboere (ca ). Sommerhøjskole i Løget

18 Indsatsområde 2 Sundhed Løget er et boligområde, hvor uddannelsesniveauet er lavt, og der er en stor del af beboerne, som modtager overførselsindkomster. Desuden har næsten halvdelen af beboerne en anden etnisk baggrund end dansk 4. Disse forhold bidrager til, at sundhedstilstanden generelt er dårligere end hos den øvrige del af befolkningen det gælder såvel i forhold til sygelighed og dødelighed som til livsstilsrelaterede faktorer 5,6. Formålet med indsatsområdet sundhed er derfor at forbedre sundhedstilstanden i Løget. Dels ønsker vi at forbedre forholdene for dem, som allerede er syge og/eller har en uhensigtsmæssig livsstil, og dels ønsker vi at sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme over for den øvrige del af beboerne. Sundhedsindsatsen er således tiltag for alle i boligområdet. Når vi bruger ordet sundhed, bruger vi det i en meget bred forstand. En del af begrebet hænger sammen med livsstil, men det kan også være andre faktorer af fysisk, psykisk, biologisk eller social karakter. Det handler således om at motivere til sundhed og trivsel i bred forstand gennem information, fleksible og målrettede tilbud samt motiverende fællesskaber. Vi vil forankre erfaringerne fra projekt Hjerterum, hvor sundhed ikke kun er for de frelste men også handler om de små skridt i hverdagen og forbedring af livskvaliteten. Sundhed skal tænkes på tværs og indgå som en naturlig del af flere indsatser. Eksempler på det er at bryde den sociale arv fra forælder til barn og hjælpe børn og unge til et sundere liv. Det kan også være at tænke sundhed ind i forhold til arbejdsmarkedet. Personer, der er arbejdsløse, er klart mere syge og har højere dødelighed, end personer, der er i arbejde 2. Det er uvist, hvad der er årsag til hvad, men ved at forbedre sundhedstilstanden, kan vi potentielt hjælpe beboere på arbejdsmarkedet. 4 KÅS-tal Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F (red.): Folkesundhedsrapporten 2007, kapitel 33. Statens Institut for Folkesundhed, Singhammer J: Etniske minoriteters sundhed. Center for folkesundhed, Region Midtjylland,

19 Overordnet set vil vi gøre sundhed tilgængelig for alle i boligområdet, og en forbedring af sundhedstilstanden i Løget skal give beboerne bedre helbred og trivsel. Vi ønsker at lade det nye Kvartershus danne rammen om et nyt mødested for sundhed, hvorfra det også vil være muligt at komme på gå- og løbeture ved hjælp af nye afmærkede stier. Sluttelig vil vi fortsætte og videreudvikle vores sundhedsagentuddannelse med henblik på at involvere beboerne i at skabe sunde aktiviteter, hvilket kommer både dem selv og de øvrige beboere i boligområdet til gavn. Aktivitet 1: Lokal sundhedscafé - Hjerterum Formål Erfaringer fra boligområdet viser, at der skal en lokal indsats til i kendte og trygge omgivelser, for at beboerne benytter sig af sundhedsrelaterede tilbud. Med en lokal tilgængelighed af sundhedstilbud i projekt Hjerterum er det lykkedes at nå en række beboere, som sandsynligvis ikke ville have benyttet sig af sundhedstilbuddet, hvis det ikke var i boligområdet. Mange har for eksempel ikke dyrket motion før, men er begyndt på det, fordi zumba er blevet et tilbud i Løget. Ligeledes har sundhedscaféen skabt rammer for en snak om sundhed med beboere, som ellers normalt ikke kommer hos lægen eller andre sundhedsprofessionelle. Formålet med den lokale sundhedscafé, Hjerterum, er derfor at sikre tilgængeligheden af et mødested for sundhed i boligområdet samt at kunne tilbyde sunde aktiviteter samme sted. Med det nye Kvartershus skabes der rammer for at udbygge sundhedstilbuddene yderligere, idet de alle vil være at finde under samme tag, og der vil derfor kunne skabes en bedre sammenhæng mellem dem. Tilbuddene om sundhed vil også være tilgængelige for beboere i den øvrige del af Søndermarken, og erfaringer fra den tidligere projektperiode viser, at det er med til at rykke ved opfattelsen af Løget i en positiv retning. Indhold og praksis Hjerterum omfatter to områder dels en sundhedscafé og dels afviklingen af diverse sundhedsrelaterede aktiviteter. Sundhedscaféen er et mødested for sundhed, hvor beboerne kan komme forbi for en snak om sundhed. Alle er velkomne, og den brede definition på sundhed er i højsæde, således at man kan komme og snakke om alt. I Hjerterum vil der være mulighed for at få foretaget en vægtanalyse med blandt andet BMI og body age, eller man kan få målt sit blodtryk. Der er også mulighed for at få udarbejdet en sundhedsprofil, der omfatter de to målinger samt en snak om livsstilsfaktorerne kost, alkohol, rygning og motion. I sundhedscaféen vil der desuden være et udvalg af pjecer, brochurer etc., som beboeren kan få med. Den anden del af Hjerterum, omhandler sunde aktiviteter. Her handler det om at facilitereaktiviteter, som beboerne finder relevante og interessante, og som meget gerne udvikles i samarbejde med beboerne. Det kan eksempelvis være at sørge for adgang til motionsrummet, at tilbyde motionshold som zumba, yoga og cykelkurser eller livsstilshold om kost eller rygning. Det kan også være at etablere en åben konsultation hos sundhedsplejen i Løget, arrangere diverse temaarrangementer eller andre fællesskabsinitiativer. Kort sagt aktiviteter som i bred forstand kan defineres som sunde aktiviteter. 18

20 Ressourcer Én af medarbejderne under helhedsplanen holder ugentlig åbent i sundhedscaféen. Udstyr hertil eksisterer fra projekt Hjerterum. Medarbejderen vil også være ansvarlig for at skabe sunde aktiviteter. Dette kan ske i samarbejde med Vejle Kommune, herunder sundhedsafdelingen og sundhedsplejen. De sunde aktiviteter. Succeskriterier år 1 At Sundhedscafeen er åben min. 4 timer ugentligt At der minimum deltager 20 brugere ugentligt i Hjerterums tilbud At der gennemføres 4 kurser med sundhedsrelateret 4 gange årligt Målgruppen Målgruppen er alle beboere (ca ), med særlig fokus på beboere i risikogruppen for livsstilssygdomme. Aktivitet 2: Kløversti-projekt Formål I Løget, og i naturen omkring boligområdet, er der gode gå- og løberuter, men der er ikke et stort kendskab til dem, og de benyttes derfor ikke meget. Det overordnede formål med Kløverstiprojektet er derfor at øge synligheden af de eksisterende stier samt tilføje nye ruter og oplevelsesdimissioner. På den måde forventes det, at antallet af brugere af stierne øges, hvilket potentielt skaber et større niveau af fysisk aktivitet i Løget. Mange af beboerne i Løget er ikke så motionsvante, og ved at tilbyde faciliteterne til gåture skaber vi en aktivitet, hvor alle kan være med. Et sekundært formål omhandler image. Idet alle ruter i Kløverstiprojektet har udgangspunkt samme sted, nemlig ved Kvartershuset kan Kløverstiprojektet medvirke til at gøre huset til et naturligt samlingssted for beboerne i boligområdet og fra den øvrige del af Søndermarksområdet. Dette er også i tråd med nogle af ideer i arkitektkonkurrencen omkring Fremtidens forstad. Dermed er der mulighed for at skabe opmærksomhed omkring interessante tiltag, der foregår i huset, hvorved beboerne kan få gavn af disse tiltag. Beboere udefra kan også få gavn af tiltagene, ligesom de kan få et mere positivt indtryk af Løget, dets beboere og alle de aktiviteter og arrangementer, der foregår her. Kløverstiprojektet kan potentielt være med til at skaffe nye grupper til Løget med henblik på afbenyttelse af stierne. Eksempler er idrætsforeninger, skoler og institutioner. Indhold og praksis Kløverstierne er et afmærket stikoncept, som forener befolkningens muligheder for kultur-, frilufts- og naturoplevelser med motion og bevægelse i byer og bynære områder. Stierne er opmålte, og de er som skiløjper afmærket med hver sin farvekode, så brugerne ikke er i tvivl om, hvilken vej de skal gå. Konceptet omfatter fire stier på henholdsvis 2,5, 5, 7,5 og 10 km, der har udgangspunkt samme sted. Udgangspunktet er markeret med en større startpæl eller pylon, mens der er mindre pæle rundt på stierne. Ruterne kan ud over forskel i længder også tilbyde forskellige ting som viden om naturen, historie og sjove fortællinger, ligesom de i varierende grad kan få pulsen op. Der er ruter for alle. 19

21 I Løget skal de fire stier have udgangspunkt ved det nye Kvartershus. På den måde skabes der større opmærksomhed omkring huset, og på de ting, der foregår her. Samtidig kan Kvartershuset være et naturligt mødested, fx for brugere af stierne, som ønsker at benytte forskellige ruter, eller en tur på ruterne kan efterfølge en aktivitet eller lignende i Kvarters huset. Mobilapplikationen Endomondo er et værktøj til at skabe opmærksomhed omkring stierne på. Endomondo er en gratis applikation til mobiltelefonen, som anvendes til at holde styr på den motion man laver samt eventuelt dele den med andre og udveksle erfaringer. Applikationen fungerer ved at bruge gps en i telefonen. Ved hjælp af Endomondos mobilapplikation kan man inden for en radius på fem kilometer få oplysninger om ruterne og læse om de natur- og kulturseværdigheder, man passerer undervejs. I Løget kan det konkret være oplysninger om boligområdet, om naturen samt små sjove historier om beboere og lokationer i boligområdet. Oplevelsespunkterne kan også markeres ved hjælp af QR-koder, ligesom der vil blive produceret en folder med en kort tekst om ruterne og oplevelsespunkterne. Folderne kan eventuelt udarbejdes på flere sprog. Ressourcer Kløverstiprojektet gennemføres i samarbejde med Vejle Kommune. Kommunens sundhedsafdeling samt teknisk forvaltning vil stå for at opbygge ruterne samt facilitere oplevelsesdimissionen. Der vil være omkostninger på kr til hardware ved etablering. Herudover forventes udgifter på cirka kr pr. år til registrering ved Endomondo. Succeskriterier år 1 Antal brugere på motionsstierne registreret vha. Endomondo. Målgruppen Målgruppen er alle beboere (ca ). 20

22 Aktivitet 3: Sundhedsagentuddannelse Formål I Løget ønsker vi at inddrage beboerne i forhold til at udvikle og gennemføre sunde aktiviteter. Vi vil udvikle og understøtte den frivillige indsats. Erfaringer fra uddannelsens tre hold under projekt Hjerterum viser, at vi med sundhedsagentuddannelsen får en række nye aktiviteter og initiativer som falder i god jord hos beboerne, og som sandsynligvis ikke var blevet til noget uden sundhedsagenterne. Vi oplever desuden, at antallet af frivillige er begrænset, idet cirka 30 ud af beboere er involverede i forhold til planlægning og afholdelse af aktiviteter. Der er således to formål med sundhedsagentuddannelsen. For det første vil vi uddanne beboerne inden for sundhed og øge deres viden til gavn for dem selv og andre i området, og resultatet heraf skal være udviklingen af flere sunde aktiviteter. For det andet ønsker vi flere frivillige med en afspejling af Løgets mangfoldighed både hvad angår køn, alder og etnicitet. Med uddannelsen ønsker vi også en brobygning til beboere i den øvrige del af Søndermarken, idet uddannelsen også i mindre omfang vil være åben for dem. Det har gennem de tidligere uddannelsesforløb vist sig meget værdifuldt at have hold med en kombination af beboere fra Løget og beboere udefra, og det har været med til at påvirke de udefrakommendes syn på Løget i en positiv retning. Indhold og praksis Uddannelsen til sundhedsagent bygger på teori samt praktisk supervisionsbaseret arbejde med sundhed. Forløbet strækker sig over 40 lektioner fordelt på cirka otte måneder. Den teoretiske undervisning omfatter temaerne sundhed, sundhedspædagogik og diverse støttefag. Inden for sundhed undervises agenterne i fag som sundhedsbegrebet, kost, bevægelse, rygning, natur, risikoadfærd og sygdomslære. Sundhedspædagogik omhandler emner som sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, motivation, etik og fortrolighed. Under støttefag finder man emner som frivillighed, samarbejde, kommunikation, evaluering og konflikthåndtering. Ud over de teoretiske fag vil agenterne gennemføre en dag med madlavning i form af madlab, ligesom de skal gennemføre to projektperioder. Den første består af et samarbejdsprojekt, hvor agenterne i fællesskab skal gennemføre et arrangement til gavn for Løgets beboere. Tidligere har sundhedsagenterne blandt andet udarbejdet Lysfest med fællesspisning, aktiviteter for børn samt fakkeloptog gennem boligområdet. I projekt 2 vælger sundhedsagenterne selv emne, og de inddeler sig i mindre grupper. Her får agenterne mulighed for at udvikle det, som de brænder for, og som kan være en helt ny ide, der ikke tidligere er afprøvet i Løget. Det er vigtigt, at fastholde de frivillige, der har uddannet sig til sundhedsagenter. Derfor etableres et netværk, hvor agenterne mødes jævnligt for at dele erfaringer og potentielt videreføre eksisterende og udvikle nye tiltag til gavn for beboerne i Løget. For at fastholde sundhedsagenterne tilbydes de desuden nye input efter ønsker og behov. Det er således tanken med netværket, at det kan være med til at danne nye alliancer på tværs af de forskellige hold. 21

23 Succeskriterier år 1 At der gennemføres et hold af sundhedsagenter i Løget (40 lektioner over 8 mdr.) At sundhedsagenterne gennemfører en fælles aktivitet for Løgets beboere At sundhedsagenterne laver flere sundhedsrelateret aktiviteter i forlængelse af uddannelsen At der oprettes et netværk for sundhedsagenter (nye og tidligere uddannede) der mødes jævnligt for at understøtte hinanden i at skabe aktiviteter og sund livsstil. Ressourcer Én eller begge medarbejdere under Helhedsplanen forventes at indgå i sundhedsagentuddannelsen. Herudover bidrager Vejle Kommunes sundhedsafdeling med undervisningen i diverse sundhedstemaer. Målgruppen Målgruppen er alle voksne beboere 18+ (ca.1.270). Sundhedsagenter Lysfest 2011 arrangeret af Sundhedsagenterne 22

24 Indsatsområde 3 Beboernetværk, inddragelse, demokrati I indeværende projektperiode har der være fokus på beboerdemokratiet og i det hele taget at inddrage beboerne som aktive medspillere og de vigtigste ressourcer til at skabe tryghed, trivsel og godt naboskab. Det har givet gode resultater. Trivselsundersøgelse har vist, at der er sket en signifikant positiv udvikling af beboernes tryghed, ved at færdes i boligområdet gennem de seneste 5 år og beboerne oplever at kriminaliteten er faldende. Der er stadig en stærk områdeidentitet i Løget og en positiv udvikling på mange punkter. Undersøgelsen viste også generel stor tilfredshed med beboerdemokratiet og flere (46%) har deltager i møder i forhold til 33% i Den fysiske renovering har naturligvis en stor betydning her. Lidt overraskende viste underraskende, at interessen for at deltage i fællesaktiviteter er faldende men til gengæld er der flere der faktisk har deltaget i fællesaktiviteter i de senere år end i Et velfungerende beboerdemokratiet og engagerede beboere, er et vigtigt fundament for sammen at kunne fylde rammerne ud og skabe indholdet i den nye helhedsplan. Ligesom mange andre steder i samfundet kan det dog være svært at få folk engageret i boligområderne, både som deltagere, frivillige og ikke mindst i beboerdemokratiet. Mange kender, eller forstår ikke den almene tanke, og tager ikke ejerskab for deres boligområde. Målet med dette indsatsområde er at styrke og udvikle beboernes involvering og indflydelse på deres eget boligområde. Beboerne skal inddrages som aktive medspillere og er vigtige ressourcer til at skabe tryghed, trivsel og godt naboskab. Kendskab til hinanden skaber netværk og nye muligheder, og derved også flere ressourcer at trække på. Der skal skabes beboernetværk på tværs i området, både mellem forskellige beboergrupper og mellem de 2 afdelinger. Løget er et multikulturelt område, det skal vi udnytte, og vi skal få de forskellige kulturer til at spille sammen. Vi skal nedbryde skellet mellem dem og os og vil gerne bidrage til at skabe en fælles Søndermarken identitet som er én af målsætningerne i Arkitektkonkurrencen fra Realdania omkring Fremtidens forstæder. Et velfungerende beboerdemokrati og aktive beboere er omdrejningspunktet for at få et levende boligområde. Beboerne skal inddrages og tager fælles ansvar for at præge deres boligområde, dermed sikres fælles normer og værdier, og der skabes ejerskab og ansvar for området. Den almene tanke skal udbredes. Hvis man forstår konceptet med beboerdemokrati, kan man også bedre se sig selv som en del af det og bruge det aktivt. Vi skal have flere til at involvere sig,, og flere beslutninger skal lægges ud til beboerne. Beboerne får indflydelse, medansvar og kendskab til muligheder og nye netværk. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er den kommende renovering som vil skabe meget uro for beboerne. Her vil det nye Kvarterhus får en vigtig rolle som fast base og nyt samlingssted for kvarteret. Huset bliver indviet d.1. september 2012 og skal i udgangspunktet drives af frivillige, men der skal være en koordinerende funktion til at understøtte og udvikle det frivillige arbejde og forskellige netværk. 23