Referat fra dialogmøde mellem FMK og Fynslands repræsentantskab

Transkript

1 Plan og kultur Tinghøj Alle 2, 5750 Ringe Referat fra dialogmøde mellem FMK og Fynslands repræsentantskab Tlf Fax Borgmester bød velkommen til det første dialogmøde mellem Økonomiudvalget og Fynslands repræsentantskab. Dialogmødet er et årligt tilbagevendende møde, der er lagt i en fast ramme efter Kommunalbestyrelsens vedtagelse af Lokalsamfundspolitikken. Ved vedtagelsen af Lokalsamfundspolitikken har det været vigtigt for politikkerne at sikre gode rammer for dialog og en løbende lokalsamfundsdebat mellem lokalrådene og politikkerne. Bo håbede på en god dialog og bød velkommen til de politiske repræsentanter fra Økonomiudvalget Sagsid P Kontakt Jens Peter Jacobsen Dir. tlf mail: jepja@faaborgmidtfyn.dk Dagsordenens 5 hovedemner blev gennemgået Dialog mellem lokalsamfund og kommune Udviklingsplaner Trafiksikkerhedsplan Kollektiv trafik Fritidsstrategi Formand for Fynsland, Erik Sønderskov, orienterede herefter om, at dagsordenen er udarbejdet af lokalrådene og Fynsland. I hovedtræk dækker dagsordenen over hovedindsatsområderne i FMK s Lokalsamfundspolitik. Det er det første møde efter vedtagelsen af lokalsamfundspolitikken, derfor må mødet være en prøveballon for, hvordan disse møder fremover skal afvikles. Et alternativ kunne være et temamøde. Punkt 1 Dialog mellem lokalsamfund og kommunen - udgangspunkt i Lokalsamfundspolitikkens mål for dialog side 12, hvordan realiseres de? - Inddragelse af lokalrådene i beslutningsprocessen - Lokalrådene som høringspartner, f.eks ved lokalplansforslag Erik Sønderskov, Fynsland Fynsland kan se, at FMK s lokalsamfundspolitik og lokalsamfundenes udviklingsplaner, hvoraf 10 p.t. er udarbejdet, har mange relationer til kommuneplanen og kommunens øvrige strategier/politikker. I lokalsamfundspolitikken side 12 Mål for dialog - lægges op til, at politikkerne løbende får viden om, hvad der rører sig i lokalsamfundene, og lokalsamfundene inddrages og høres forud for vigtige beslutninger. Det er meget ambitiøse mål, så spørgsmålet er, hvordan får man den viden samlet op? Åbningstid Mandag-onsdag 10:00-14:00 Torsdag 10:00-17:00 Fredag 10:00-12:00 Telefontid Mandag-onsdag 8:00-15:30 Torsdag 8:00-17:30 Fredag 8:00-12:30 Side 1

2 Fynsland vil gerne bruge lokalrådene til at samle denne viden op. Samtidig vi må også konstatere, at når kommunale sager sendes i høring, er de ofte tæt på at være færdigbehandlet, og derfor svære at ændre. Det vigtige er, hvordan vi får den daglige dialog mellem kommunen og lokalsamfundene, og hvordan gribes det an? Politikkerne har forpligtet sig til ved større sager, der har betydning for lokalsamfundene, at gå i dialog med disse omkring de konkrete sager. Jeg oplever at der er en god dialog, bl.a. viste mødet tilbage i januar (26.jan. 09) mellem Økonomiudvalget og de lokalråd, der har udarbejdet udviklingsplaner, at vi har en god dialog når lokalrådene præsenterer deres udviklingsplaner overfor ØU. I må ikke forvente, at kommunen på hver enkelt sag sender den til høring i alle lokalråd, men når der er noget der berører det enkelte lokalråd, vil FMK gerne går ud og tager debatten med det pågældende lokalråd. Det er den løbende dialog, der skal til. Hvor det er muligt allerede i idéfasen, vil kommunen gerne i dialog med lokalsamfundene, det kan dog i konkrete sager vise sig vanskeligt. Omvendt må det meget gerne være lokalsamfundene, der kommer med idéerne. Erik Sønderskov Dialogen er vigtig i væsentlige mindre sager det kan fx være i teknik og planlægning. Christian Tønnesen, planchef. I mange konkrete sager er kommunens embedsmænd i dialog med lokalsamfundene og vi får positiv respons på dette af de involverede lokalsamfund Erik Sønderskov Det er vigtig, at kommunen gør brug af lokalsamfundenes viden, lokalrådene kan fx være med i kortlægningen af de grønne områder. Christian Tønnesen Der sker pt. en kortlægning af vores grønne områder dels p.g.a af økonomi på dette område kan vi ganske rigtig gøre brug af lokalrådenes viden. Carsten Nielsen, Søllinge Lokalråd Vi er i gang med etablering af en multibane. Anlæggelse af multibanen bliver i høj grad udført via frivillig arbejdskraft. Folk vil gerne yde et stykke frivilligt arbejde, dog vil de ikke være med til at løfte opgaven med den fremtidige drift. Hvad gør vi med den løbende vedligeholdelse, når multibanen er etableret? Når kommunen engagere sig i sådanne projektet, er det klart at disse aftaler skal være på plads. Jens Peter Jacobsen, Landdistriktskoordinator. I det pågældende projekt er der lave klare aftaler mellem Søllinge Boldklub og kommunen om den fremtidige vedligeholdelse. Side 2

3 Gunner Landtved, Ryslinge Lokalråd Hvordan håndteres dialogen fremadrettet, hvordan får man dialog med de lokalsamfund, der fx ikke har udarbejdet udviklingsplaner og deltager i disse møder? Holger, Rolfsted Sogns Lokalråd Hvis vi skal sikre lokalsamfundsvinklen, som det skrives i Lokalsamfundspolitikken, er det ikke nok, at lokalrådene er aktive med at udarbejde udviklingsplaner og henvende sig til kommunen. Det er også vigtigt, at politikkerne er aktive ved at komme ud og debattere problemstillinger af særlig betydning for de enkelte lokalsamfund dialogen skal gå begge veje. ØU er glade for den dialog, vi har med lokalrådene, men det er vigtigt, at lokalrådene reagerer på de tiltag, som kommunen laver, fx kommuneplanen. Kommuneplanen viser også, at vi tager fat i de lokalsamfund, der ikke har udarbejdet udviklingsplaner. Lokalsamfundene må dog også være med på at spille aktivt ind, hvis de ønsker udvikling. Signe Erendal, Kværndrup lokalråd Hvor udførende skal lokalrådene være det er her vigtigt ikke at overvurdere lokalsamfundenes ressourcer. Christian Tønnesen Det er vi som kommune meget opmærksomme på. Når lokalsamfundene igangsætter nye projekter, har vi ikke uanede ressourcer på vores driftsbudget til at understøtte disse. Derfor kigger vi på, om vi kan omlægge vores ressourcer. Her er dialogen med lokalrådene vigtigt, idet de kan være med til at pege på områder, der kan afhændes, således kan ressourcerne flyttes over til nye projekter. Kamilla Bentsen, Krarup Lokalråd Når vi arbejder med de konkrete planer i vores udviklingsplaner, er det vigtigt, at vi kan gå direkte til kommunens folk og få et svar. Desværre har vi oplevet, at det engang imellem kan være svært at træffe den person, der har ansvaret, og derfor kan der gå langt tid, før man kan få et svar. Borgerne skal have så god betjening som muligt, hvis I ikke ved, hvilken person I skal henvende jer til, må I henvende jer til Landdistriktskoordinatoren. Side 3

4 Punk 2 Udviklingsplaner - relationer til kommuneplaner - byroller byvækst herunder udstykninger kommunale og private - kommunens brug af udviklingsplanerne - samspil mellem lokalrådene om udviklingsplanerne - fremlæggelse af planerne for Økonomiudvalget Kort oplæg ved Erik Sønderskov omkring underpunkterne i punkt 2, som han afsluttede med at konkludere, at det er oplagt at udviklingsplanerne skal spille sammen med kommuneplanen. Det er klart at ikke alle emner fra udviklingsplaner kan blive skrevet ind i kommuneplanen men det er vigtigt, at I giver høringssvar til kommuneplanen, hvis I mener, der er noget, der skal ændres i jeres områder. Derefter er det op til politikkerne at forholde sig til jeres ønsker. Christian Tønnesen Kommuneplaner udarbejdet i andre kommuner har bredt sig ud over mange emner - FMK s kommuneplan koncentrerer sig om den fysiske planlægning, Agenda 21 og det åbne land. Jeres udviklingsplaner indeholder mange forskellige emner og berører derfor mange af kommunen øvrige politikker, bl.a. fritidsstrategien og erhvervspolitikken. Jeres udviklingsplaner giver også bud på skoleområdet, hvor der også vil blive udarbejdet en skolepolitik. Det er vigtig, at vide, hvad kommuneplanen spænder over. Gunner Landtved Kommuneplanen indeholder meget mere end udviklingsplanen for Ryslinge og det er vi meget glade for, især hele forslaget om byudvikling. Kværndrup Skal vores høringssvar til kommuneplanen afklares med embedsmændene, og kunne man forstille sig, at lokalrådene får respons på deres høringssvar? Nej, det er politikkerne, der behandler høringssvarene, herefter udsendes disse høringssvar. Mai-Britt Helle Jensen, afdelingsleder Udvikling og Kultur Der bliver givet et svar på hvad indsigelsen går ud på. Det bliver sendt ud, når politikkerne har behandlet det. Torben, Lokalrådet for Gestelev-Heden-Vantinge Når man har indsendt sit høringssvar, vil det være godt at kende de svar, som skal politisk behandles. Bliver disse svar offentliggjort forud for den politiske behandling? 4 dage før møde i ØU og KB offentliggøres dagsordenspunkterne. Side 4

5 Gunner Landtved, Ryslinge Lokalråd Vedr. Byroller og byvækst. Dette emne er sprængstof for lokalrådene, og vi kan se, at der er sket en justering af nogle byer i forhold til de tidligere kommuneplaner. Hvilken begrundelse er der for ændre at status for de pågældende byer? Mai-Britt Helle Jensen Med opdeling af kommunen i 5 områder; - Forstæderne - Landbrugslandet - Motorvejsbåndet - Skov og bakkelandet - Det Maritime Sydfyn er det Kommunalbestyrelsens mål at styrke det enkelte område. Der er stor forskel på, hvordan den nordlige og den sydlige del af kommunen udvikler sig. I den nordlige del omkring Årslev er det typisk 1. gangs købere, der gerne vil være tæt på storbyen Odense, der bosætter sig. I den sydlige del omkring Faaborg og Dyreborg er typisk 2.gangs købere, som ønsker ro, der bosætter sig. Det er vigtigt at forholde sig til, at der er forskellige forudsætninger for vækst i de 5 områder. Ringe/Faaborg har andre udviklingspotentialer. Årslev/Sdr. Nærå har haft større byudvikling end Ringe, men handelslivet har ikke fulgt med denne udvikling. Derfor skal vi også arbejde for, at Årslev/Sdr. Nærå kan udvikle sig som by. Kværndrup/Ryslinge og Nr. Lyndelse har potentiale i og med, at de ligger tæt på motorvej, derfor peger vi på, at de er større byområder. Vi lægger ikke begrænsninger det passer meget godt med den udvikling, der har været i byerne de sidste 10 år. Vi siger ikke at den ene by må få noget frem for nogle andre. Det er vigtigt, at de enkelte byer udnytter deres potentialer. Ove Møller, Gislev Lokalråd I peger på, at der skal være samspil mellem by og land, derfor er det uforståeligt, at kommunen kun arbejder med et motorvejsbånd med en bredde på 3½ km, når andre kommuner arbejder med motorvejsbånd på 10 km. Derved afskærer I muligheden for, at Gislev kan udvikle sig. Umiddelbart efter kommunesammenlægningen udlagde kommunen et større areal med bygge-grunde i Gislev. Disse grunde er ikke solgt endnu, så der er mulighed for udvikling i Gislev. Ove Møller, Gislev 76 % af borgerne bor uden for Faaborg/Ringe derfor mærkeligt, at man ikke vægter landsbyerne mere. Christian Tønnesen Det er vigtigt, at vi laver en balanceret udvikling hvis det viser sig, at grundene går som varmt brød, vil vi da kikke på Gislev igen. Side 5

6 Steen Outzen, Horne Lokalråd Det kan være farligt at baserer en udvikling på at kigge 10 år tilbage, det kan jo være, at tidligere kommuner har underprioriteret udviklingen af et område. Omkring udviklingen af Horne er det problematisk idet I har så mange svineavlere, at det stort set er umuligt at få indlagt et nyt boligområde. Kan I finde et område, der kan udlægges som boligområde må I meget gerne sige til. Mai-Britt Helle Jensen Vi kigger 10 år bagud, men vi reviderer kommuneplanene hvert 4 år. Brobyværk De tal, I benytter i kommunen, er ikke korrekte, idet I fx benytter befolkningstal for hele sognet til at beskrive befolkningstallet i Brobyværk. Man kan ikke afgrænse befolkningstal på byniveau. Jørgen Gislev Mindre lokalby støder Gislev motorvejen alene er ikke udtryk for, om et område er motorvejs-nært, også til- og frakørslen bestemmer, om et område er motorvejs nært. Gislev har en til- og frakørsel til motorvej tæt på byen. Vi vil gerne være dynamiske i Gislev giv os lov til det. Hvorfor har I valgt at Motorvejsbåndet kun skal være 3½ km.? Mai-Britt Helle Jensen Grunden til, at rammerne for motorvejsbåndet lagt, som de er, kan begrundes med, at vi tror på, at der inden for dette område også kan ske en erhvervsudvikling vi ønsker ikke med kommuneplanen at bremse udviklingen i byer - tværtimod. Jordforsyningspolitik P.t køber kommunen jord i Årslev og Nr. Lyndelse, fordi det her der de efterspørgsel så længe der er grunde i et område, er der ikke grund til at udlægge yderligere arealer til byggegrunde. Erik Sønderskov Vi har også i Ferritslev haft fokus på udstykning af grunde både private og kommunale. Det er vigtigt, at kommunen støtter og synliggør private udstykninger. Når man spørg kommunen, får man svar om kommunale udstykninger ønsket er, at kommunen også informerer om private udstykninger. Det tager vi til efterretning. Erik Sønderskov I hvilken form vil man afvikle høringsmøde vedr. udviklingsplaner? Side 6

7 Kommunen ønsker at benytte samme form, der blev benyttet ved det første møde i jan. - der var en god dialog. Anne Merethe Mikkelsen, Økonomiudvalget Mødet mellem ØU og de lokalråd, der har udarbejdet udviklingsplaner, var et rigtigt godt møde, idet der var plads til dialog. Samtidigt blev vi præsenteret for de væsentligste punkter i de enkelte lokalsamfunds udviklingsplaner. Dog var der ikke så meget tid til de enkelte udviklingsplaner. Punkt 3 Trafiksikkerhed. Erik Sønderskov lagde op til debatten ved at pointere, at netop trafiksikkerhed er et gennemgående træk i mange af udviklingsplanerne. Emnet ligger mange lokalsamfund på sinde. Her ønsker lokalsamfundene dialog med kommunen bl.a. om trafiksikre veje og anlæggelse af cykelstier. Vi vil meget gerne arbejde for trafiksikre foranstaltninger, men det er en meget tung post bl.a. koster alene en cykelsti mellem Ryslinge og Ringe 7½ mill., hvilket svarer til 3 år økonomi på budgettet for anlæggelse af cykelstier Omkring trafiksikring har lokalrådene haft mulighed for at give høringssvar til trafiksikkerhedsplanen. Torben, ØU Rigtig mange borgere afgav høringssvar vedr. trafiksikkerhedsplanen. Brobyværk Brobyværk Lokalråd havde udarbejdet en fotoserie over de steder, hvor det er farligt at cykle. Den blev vedlagt som høringssvar til trafiksikkerhedsplanen. Herefter modtager vi det svar, at man først kigger på de områder, hvor der sker ulykker. Problemet i vores område er, at vejen mellem V. Hæsinge og Brobyværk har meget dårlige oversigtsforhold og dermed så farlig for børnene at cykle på, at vi som forældre ikke tør sende vores børn ud og cykle på den pågældende strækning. Derfor er der ikke sket nogle alvorlige ulykker på denne strækning. Savner tilbagemeldinger på, hvorfor man ikke vil kigge på trafiksikkerheden i Brobyværk Ja, det kan være lidt kynisk, at man kun kikker på de steder, hvor der har været uheld. Derfor er det vigtigt, at kommunen kommer i dialog med lokalrådene om deres problemområder vedr. trafiksikkerhed. Side 7

8 Hans Jørgensen, ØU Hvor det drejer sig om mindre indsatser for at forbedre trafiksikkerheden, bør vi kunne koordinerer arbejdet. Et forslag kunne være, at Veje og Forsyning, når de er ude og lave vedligeholdelsesarbejde på vejene samtidig også kigger på området i forhold til, om der kan laves forbedring af trafiksikkerheden. Lokalrådet for Allested-Vejle Det er ikke så dyrt at lave en bred hvid streg i udkanten af vejen, således der bliver lavet plads til cykelisterne. Gunner Landtved, Ryslinge lokalråd Jeg sad som repræsentant for Fynsland med i Trafiksikkerhedsgruppen. Gruppen blev nedlagt efter, at man havde fremlagt trafiksikkerhedsplanen. Det er ærgerligt, idet denne gruppe kunne tage dialogen med lokalrådene omkring farlige lokalområder. Gruppen blev nedlagt pga. økonomi. Cykelstien mellem Ryslinge og Ringe det virker, som beslutningen blev truffet meget hurtigt. Steen Outzen, Horne Lokalråd Når man arbejdet med trafiksikkerhed, er det vigtigt at se tingene i et større perspektiv fx har vi i Horne en efterskole med 110 elever. Da man gav tilladelsen til, at skolen måtte udvide op til 110 elever, har man ikke kikket på, hvordan man får disse unge mennesker op til købmanden ad de snævre veje. Svend Thaisen, ØU Det er vigtigt, at vi får høringssvarende ind for vi kan ikke som politikere overskue hele kommunen. Brobyværk er på bruttolisten over projekter, men prisen er meget højt. Punkt 4 Kollektiv trafik - Lokal og regional bustrafik fra Svendborgbanen Erik Sønderskov ledte herefter debatten over på den kollektive trafik med spørgsmål om, hvad der egentlig sker med den regionale busdækning af Faaborg- Midtfyn kommune. Det har været omtalt i aviserne, at man lufter at nedlægge de mindre stationer på Svendborgbanen. Hvad går dette arbejde ud på? Vedr. Svendborgbanen. I første omgang ser det ud til, at det er en analyse af brugen af mindre stationer, der er blevet udarbejdet. Det har ikke noget med en afvikling af disse stationer at gøre. Dog har vi i samarbejde med Svendborg kommune indsendt et høringssvar til staten vedr. den fremtidige betjening af Svendborgbanen. Side 8

9 Vedr. kollektiv trafik regional busbetjening af Faaborg-Midtfyn kommune. Det ser ikke ud til, at det bliver så slemt. En enkelt busrute bliver fjernet, men man omlægger en række ruter, således de berørte byer forbliver busbetjent, bl.a. Gislev og Espe. Odense Faaborg ruten, er det vigtigt, at den kommer ind til Hillerslev, således at efterskoleeleverne kan benytte den offentlige trafik. Der har været meget klare signaler fra Kommunalbestyrelsen til Regionen om, at vores uddannelsesinstitutioner skal kunne forsynes med elever ude fra lokalsamfundene. Har vi ikke trafikforholdene i orden, således at de unge kan benytte offentlig trafik for at komme til gymnasierne i henholdsvis Faaborg og Ringe, vil vi opleve, at de unge søger mod gymnasierne i Odense. Overordnet ser omlægningen af den regionale busbetjening ikke så slem ud. Vedr. lokaltrafik Budgettet for 2008 holdt. Det er en ny udbyder, der skal køre lokaltrafikken, samme selskab som driver lokaltrafikken i Odense. Regionen vedtager trafikplanen på deres augustmødet 2009 Anders, Nr. Broby Lokalråd Nr. Broby Efterskole var med i brobygningsprojekter, der var det næsten ikke muligt at få sendt de unge af sted med offentligt trafik. I enkelte tilfælde var vi nødsaget til at opgive at får sendt eleverne af sted. Vigtigt at busbetjeningen af lokalsamfundene er tilstede. Regionens betjening af kommunen bliver dårlig, Fynbus skal reducerer med 23 %. For Faaborg-Midtfyn Kommune bliver kunsten at få indflettet lokaltrafikken så godt som muligt med den regionale busbetjening. Det kan vi først når vi kender regionens trafikplaner. Det er prioriteret højt, at betjeningen af uddannelsesinstitutionerne bliver så optimal som mulig. Christian Tønnesen Vi er inde i et ret presset forløb omkring den kollektive trafik. Ønsker I (lokalrådene) mere information om emnet, opfordres I til at tage kontakt til vores folk, der arbejder med kollektiv trafik i Faaborg. Rute 801 er af regionen på vej til at blive nedlagt, men man er klar på, at Kværndrup og Gislev skal betjenes. Kommunen arbejder på at få regionen til at kigge på at ændre ruteforløbet, således at disse byer bliver betjent af andre ruter. Side 9

10 Punkt 5 Fritidsstrategi - økonomisk tilskud til lokalråd Erik Sønderskov lagde op til debatten ved at komme med en opfodring til, at man i fritidsstrategien kikker mere bredt på området, således de kulturelle aktiviteter også blev prioriteret og ikke alene idrætten. Vedr. Økonomi til lokalråd Her pointerede Erik Sønderskov, at en kommunal understøtning af lokalrådene er vigtig vi har tidligere fremhævet Holbækmodellen, hvor der gives et større beløb til drift af lokalrådene. Hvis vi skal køre lokalrådene, bør der kigges på den kommunale understøtning. Understøtningen af lokalrådene er et prioriteringsspørgsmål, som politikkerne i budgetforhandlingerne til efteråret skal tage stilling. Understøtning af lokalsamfundene sker på en lang række områder, bl.a. er der frigivet yderligere midler til renovering af hallerne. Der er lagt kommunale midler i et spændende projekt i Allested Vejle omkring ombygning af hallen. Vi har haft en god dialog med Lokale- og Anlægsfonden, og vi har yderligere et projekt stående med at ombygge hallerne, så hvis nogle fra lokalsamfundene er interesseret i ombygning af jeres hal, er I velkomne til at byde ind. Kværndrup Lokalråd Drift af lokalråd det er latterlig lavt, hvis man gerne vil have lokalrådene som sparringspartner og til at udføre driftsopgaver så er det vigtigt, at lokalrådene ikke af egen lomme skal finde driftsmidler. I forbindelse med afvikling af borgermøder, er der fx ikke økonomi til annoncering af disse. Vedr. økonomi til afvikling af borgermøder er det noget, vi skal have fokus på. Jørgen Kej, Fynsland Fynsland har udarbejdet et forslag om, at tilskuddet til de enkelte lokalråd skal ændres fra de nuværende 5000 kr. til kr. Forslaget sendes skriftligt, så det kan blive taget med i budgetforhandlingerne til efteråret. Holger, Rolfsted Sogns Lokalråd Vil gerne igen påpege, at Lokalsamfundspolitikken peger på vigtigheden af dialog dialogen skal vende bege veje vi skal som lokalsamfund føle, at vi bliver hørt. Jørgen Skree, Nr. Broby lokalråd Vil gerne takke for det gode samarbejde vi har med FMK omkring vores projekter. Samtidigt er det vigtigt, at vi selv er vågne og udnytter de muligheder, vi har. Det vil vi meget gerne arbejde for. Det eneste, vi mangler, er økonomi til at medfinansierer vores projekter. Bo rundede mødet af og takkede for den gode debat. Side 10

11 Deltagerliste Repræsentanter fra kommunen, Borgmester Benny Balsgaard, Kommunaldirektør Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Mai-Britt Helle Jensen, Afdelingsleder Plan og Kultur Jens Peter Jacobsen, Landdistriktskoordinator Trine Hedegård Jensen, Projektkoordinator Fay M. Nielsen, arkitekt Repræsentanter fra Økonomiudvalg Torben Schmidt Anne-Merete Mikkelsen Sven Thaisen Herdis Hanghøj Repræsentanter fra flg. Lokalråd Allested Vejle Lokalråd Brobyværk Lokalråd Heden-Gestelev-Vantinge Lokalråd Herringe-Rudme-Volstrup Lokalråd Hillerslev Sogns Beboerforening/Lokalråd Krarup-Espe Lokalråd Kværndrup Lokalråd Gislev Lokalråd Lokalrådet for Horne Land Lokalrådet for Pejrup, V.Aaby og Aastrup Lokalrådet for Ryslinge Lokalrådet for Korinth og Ø. Hæsinge Lokalrådet for Årslev Nr. Broby Lokalråd Nr. Lyndelse Nr. Søby Lokalråd Rolfsted Sogns Lokalråd Søllinge Lokalråd V. Hæsinge Lokalråd Samt repræsentanter fra Fynsland. Side 11