Dilemmaer i det pædagogiske arbejde. Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kapitel Indledning Side Problemformulering Side Et historisk blik på udviklingshæmmede Side 2+3 Kapitel Metode og afgrænsning Side Empiri Side Samfundsperspektiv Side Institutionsperspektiv Side Individperspektiv Side 5 Kapitel Empirisk indhold Side Pædagogisk iagttagelse (fra Anne-Sofies 2. Praktik) Side 6+7 Kapitel 4: Teoriafsnit Samfundsperspektivet 4.0 Udlægning af Michel Foucault og magtbegrebet Side Sundhedsdiskurser Side Serviceloven Side

2 Institutionsperspektivet 4.3 Interview med Psykolog Ragnar Gunnarsson Side Etik Side Omsorg og omsorgssvigt Side Pædagogens magt Side Individperspektivet 4.7 Downs syndrom Side Sundhed og livskvalitet Side Kendetegn ved alkoholisme Side Forandringskompasset Side Dilemmamodellen Side Kapitel 5: Analyse 5.0 Governmentality Side Diskurser og sundhed Side Camillas livskvalitet Side Camillas tegn på alkoholisme Side Dilemmamodellen i praksis Side Pædagogiske handlemuligheder Side Pædagogens magt overfor Camilla Side Etiske positioner Side

3 5.8 Opsamling Side Kapitel 6: Diskussion 6.0 Samfundsperspektivet Side Magt og etik Side Livskvalitet og alkohol Side Dilemmamodellen i praksis Side Opsamling Side Kapitel 7: Konklusion Side Kapitel 8: Perspektivering Side Litteraturliste Side

4 Kapitel Indledning FN s Handicapkovention 1 blev vedtaget i 2006 og optaget i lovgivningen i Danmark i Formålet med konventionen var at sikre handicappede samme rettigheder, som andre borgere i samfundet. Konventionen skulle blandt andet sikre at fremme respekten for handicappedes værdighed og deres ret til selvbestemmelse. Allerede i 1998 trådte Serviceloven i kraft i Danmark. Serviceloven skulle, ligesom Handicapkonventionen, sikre at mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne havde lige muligheder og rettigheder i samfundet og ikke mindst retten til at bestemme selv. Serviceloven medførte samtidig at pædagogens ret til magtanvendelser blev skærpet markant. I Servicelovens $124 står: Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand 2. Sercieloven har medført en række etiske dilemmaer, hvor vi som pædagoger må sætte os ind i hvad omsorg er, og hvordan vi sikrer den udviklingshæmmede en omsorg, som hverken bliver en omsorgstvang ved at være omklamrende eller et omsorgssvigt ved for lidt hjælp og laden stå til. 3 Med borgerens livskvalitet og ret til det gode liv i centrum, er det ikke længere pædagogens opgave at definere, hvad det gode liv er. 4 Det er borgeren selv, der har ret til at bestemme hvad det gode liv er og ret til at leve derefter. Så hvordan Michael Henriksen Pædagogens bog om individ, institution og samfund Kap. 8 4 Holm, Holst, Olsen og Perlt

5 finder vi ud af hvad den udviklingshæmmede mener skaber høj livskvalitet for sig selv? Hvordan handler vi etisk forsvarligt og hvad gør vi, hvis den udviklingshæmmede lever på en måde, som bringer helbreddet i fare? Hvilke handlemuligheder kan vi som pædagoger bruge, når vi skal motivere til et sundt liv, uden at gribe ind i selvbestemmelsesretten? Hvordan hjælper vi den udviklingshæmmede til at ændre en livsstil, som har bragt helbredet i fare, når personen ikke selv begriber konsekvenserne? Hvor går grænsen mellem pædagogens omsorgspligt og et omsorgssvigt, og hvad er definitionen på de to begreber? Det er nogle af de spørgsmål vi har stillet os selv, som får os til at formulere følgende problemformulering. 1.1 Problemformulering Hvilke pædagogiske handlemuligheder har vi som pædagoger, når vi står i dilemmaer imellem selvbestemmelsesretten og mulighed for at yde den rette omsorg? 1.2 Et historisk blik på udviklingshæmmede I bogen Pædagogens bog om individ, insitution og samfund giver Michael Henriksen et indblik i, hvordan synet på udviklingshæmmede har ændret sig markant igennem det sidste århundrede. For cirka 150 år siden, blev udviklingshæmmede isoleret fra samfundet på store centralinsitutioner. Dengang var institutionerne domineret af læger og udviklingshæmmede havde ingen rettigheder til at bestemme over eget liv. Forsorgschef Bank Mikkelsen skabte en holdningsændring til udviklingshæmmede i Bank Mikkelsens holdning var at udviklingshæmmede skulle leve et liv, så tæt på det normale, som muligt og have samme rettigheder som andre borgere. Bistandsloven som blev vedtaget i 1976, gjorde det muligt for udviklingshæmmede at vokse op i familien, gå på 5

6 specialskole og specialinstitutioner, hvor pædagogen skulle sikre den udviklingshæmmede en god livskvalitet og en støtte der levede op til den enkeltes behov og krav. Michael Henriksen skriver i bogen Pædagogens bog om individ, institution og samfund om, at da Serviceloven træder i kraft i 1998, bliver det for alvor muligt for udviklingshæmmede at have medbestemmelse over eget liv og pædagogens opgave bliver at yde omsorg og støtte til den enkelte, og gøre det muligt at realisere den udviklingshæmmedes drømme og ønsker om det gode liv. Det er ikke længere de udviklingshæmmede der bor på pædagogernes arbejdsplads, men pædagogerne der arbejder i den udviklingshæmmedes hjem. Selvom udviklingshæmmede er blevet afinsitutitionaliserede og flyttet ud til mindre bosteder, er der stadig en institutionskultur som følger med, hvor det er pædagogerne der sætter strukturen for hverdagen, dog i mindre grad. Nu foregår planglægningen i samråd med de udviklingshæmmede, i stedet for kun at være på pædagogens præmisser. Det er stadig pædagogen der har magten, men er undelagt en lovgiving, der skal sørge for, at den udviklingshæmmede har selvbestemmelse og kan forvalte sit eget liv. Samfundets ideologi om en frihedsskabende hverdag for den udviklingshæmmede, har også skabt en frihed, hvor den udviklingshæmmede har ret til gå i hundene. Ifølge Holm, Holst, Olsen og Perlt 5 er der nu i højere grad fokus på livskvalitet og hvad der skaber en høj livskvalitet for den udviklingshæmmede. Der skal arbejdes ud fra den udviklingshæmmedes syn på hvad det gode liv er, og ikke hvad pædagogen mener er et godt liv. På trods af at Serviceloven har gjort det muligt for udviklingshæmmede at have indflydelse og selvbestemmelse i sit eget liv, skaber det en række etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde. 5 Holm, Per, Holst, Jesper, Olsen, Søren Balch og Perlt, Birger: Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik Side

7 Når vi taler om at pædagogen, ifølge Serviceloven, har en pligt til at yde omsorg overfor den udviklingshæmmede, vil vi i næste afsnit, med udgangspunkt i vores empiri, undersøge hvilke dilemmaer der kan opstå i praksis. Kapitel Metode og afgrænsning I vores metodevalg har vi gjort brug af faglitteratur, internet og pædagogiske iagttagelser, for at indsamle viden om de dilemmaer, der kan opstå i arbejdet med voksne udviklingshæmmede og hvordan vi som pædagoger kan forsøge at løse de dilemmaer på en etisk forsvarlig måde. Under metodevalg vil vi uddybe og begrunde vores teori og empiri. Vi vil beskæftige os med samfundet, institutionen og individet Empiri For at svare på problemformuleringen, må vi først indsamle data, som giver os mulighed for at få et indblik i hvilke dilemmaer der kan opstå i arbejdet med udviklingshæmmede, hvor pædagogens omsorgspligt kan stå i skarp kontrast med den udviklingshæmmedes selvbestemmelsesret. Vi har indsamlet kvalitative data 6, hvor vi har brugt pædagogiske iagttagelser af en voksen udviklingshæmmet kvinde med downs syndrom, som har udviklet et alkoholmisbrug, hvor sundheden og helbreddet er bragt i fare. Vi vælger at bruge kvalitative data i vores empiri, fordi vi har en hermeneutisk tilgang i opgaven Samfundsperspektiv 6 Jacobsen, Schnack, Wahlgren og Madsen

8 I samfundsperspektivet har vi valgt at behandle begrebet magt, i forhold til samfundet, institutionen, pædagogen og den udviklingshæmmede. Vi har valgt at bruge den franske filosof Michel Foucaults teorier med udlægning af Vivi Topp Meyer. Michel Foucault belyser hvordan samfundets magt, har indflydelse på institutionen og individet. Vi vil bruge Foucault s teori til at få en forståelse af, hvilken betydning samfundets magt og diskurser har for pædagogens arbejde i insitutionen overfor den udviklingshæmmede. Derfor vil vi også inddrage relevante paragraffer fra Serviceloven, som har indflydelse på den pædagogiske praksis. Vi vil derudover bruge sundhedsstyrelsens alkoholanbefalinger til at belyse hvilke helbredsmæssige konsekvenser et alkolholmisbrug kan medføre, og hvordan man som pædagog skal forholde sig til det, når man skal yde den rette omsorg overfor den udviklingshæmmede Institutionsperspektiv I institutionsperspektivet vil vi først og fremmest undersøge, hvilken betydning lovgivningen har for det pædagogiske arbejde. Vi tager fat i uddrag af Serviceloven og undersøger hvilke udfordringer den fører med sig i praksis. Her vil vi benytte Bente Hansen og Ditte Sørensens bog Omsorg og Magt, som både redegører for lovgivningen og pædagogens magt. Vi vil bruge teorierne til at analysere og diskutere vores empiri. Derudover undersøger vi begrebet sundhed ud fra sundhedstrekaten, WHO s sundhedsdefinition, og vi undersøger sundheden ud fra et humanistisk syn, hvor vi fokuserer på Bjarne Lenaus Henriksens livskvalitesbegreb og model. Modellen vil vi bruge til at analysere, hvad livskavlitet er, og hvordan man kan bruge modellen i den pædagogiske praksis. Derudover har vi et interview fra en psykolog med speciale i alkoholmisbrug, som vi vil benytte til at analysere og diskutere pædagogiske handlemuligheder i praksis Individperspektiv 8

9 I individperspektivet har vi valgt at fokusere på begreberne etik og omsorg. Til at definere begrebet etik, bruger vi Birgit Kirkebæk og Einar Aadlands teorier om etiske positioner. Vi vil bruge etikkens postitoner, når vi skal analysere, hvordan man som pædagog, kan anskue forskellige dilemmaer i praksis. Som pædagoger har vi, igennem Serviceloven, pligt til at yde omsorg. Derfor benytter vi Bente Hansen og Ditte Sørensens definition af begrebet omsorg. Vil vil bruge definitionen til at analysere og diskutere pædagogens rolle overfor den udviklinghæmmede, når pædagogen skal yde den rette omsorg, for at undgå et omsorgssvigt. Denne viden vil vi også bruge i forhold til at diskutere andre pædagogiske dilemmaer, for derved at kunne nærme os en konklusion på, hvor grænsen går mellem pædagogens omsorgspligt og den udviklingshæmmedes selvbestemmelsesret. Når vi skal analysere vores pædagogiske dilemma i empirien, har vi valgt at bruge Carsten Pedersens dilemmamodel. Vi har også valgt, at bruge forandringskompasset fra Københavns Kommune, som et pædagogisk redskab til vores analyse af empirien. Vi vil senere bruge modellerne til at diskutere samfundet, insitutionen og individet. Kapitel Empirisk indhold Vores empiriske undersøgelser, tager udgangspunkt i observationer fra et bosted med voksne udviklingshæmmede. Vi vil beskrive observationer af en beboer med downs syndrom, som igennem to år har udviklet en daglig stor indtagelse af alkohol. Vi mener, at disse observationer er relevante i forhold til vores 9

10 problemformulering, fordi at pædagogens omsorgspligt skaber et dilemma overfor den udviklingshæmmedes selvbestemmelsesret, når der opstår tilfælde, hvor den udviklingshæmmede måske ikke er i stand til, at tage ansvar for sit eget liv og træffe de rette valg, når det handler om at opretholde et sundt og godt liv. 3.1 Pædagogisk iagttagelse (fra Anne-Sofies 2. Praktik) Camilla er født i 1961 og har downs syndrom. En psykolog har vurderet, at Camilla er ca. 3 år i sin mentale udvikling. Siden Camilla blev 18 år har hun boet på institutioner, og har derfor været en del af de ændringer der sket i samfundet på handicapområdet. I dag bor Camilla på et bosted med 11 andre udviklingshæmmede, hvor hun har sit eget værelse. Camilla pensionerede sig selv for 5 år siden og har siden da gået hjemme. Camilla er glad for vand og bader meget. Derudover er hun interesseret i at gøre rent og har forskellige rengøringsopgaver på bostedet, hvor hun får et kontant beløb, når opgaven er udført. Camilla har altid været meget selvstændig og har altid haft en ønske om at blive gift med sin kæreste og bo sammen med ham. Hun har igennem 16 år haft kæresten Søren, som også har downs syndrom. Søren har indtil for to år siden boet på et andet bosted, hvor Camilla hver weekend var på besøg og overnattede. Camilla har altid indtaget alkohol. Inden for de sidste to år, er hendes forbrug af rødvin steget til et stort forbrug. Camilla drikker op til 3 liter vin om dagen og bliver ofte udadreagerende og utilregnelig, når hun er meget beruset. For to år siden, var Camilla på weekend hos kæresten, hvor hun i sin berusede tilstand satte ild til hans skjorter. Dette medførte at 5 værelser på Sørens bosted brændte ned. Camilla blev tiltalt for ildspåsætning og blev bandlyst fra at besøge kæresten. 10

11 Søren er nu flyttet ind hos Camilla. Camilla blev frifundet af retten og der har ingen efterfølgende konsekvenser været af Camillas ildspåsætning. I dag drikker Camilla fortsat, hvilket medfører at de andre beboere ofte føler sig truet, fordi at Camilla bliver udadreagerende både over for dem og personalet. Camilla går tit i beruset tilstand i de næromliggende butikker og stjæler. Derudover sidder Camilla ofte på sit værelse og tisser på gulvet, fordi hun er så beruset at hun glemmer at gå på toilettet. Personalet har forsøgt at tale fornuft med Camilla og prøvet at fortælle hende, hvilken skadelig virking alkohol kan have på helbredet, men i og med at Camilla er vurderet til at være omkring 3 år i udvikling, er hun ikke i stand til at reflektere over sine handlinger eller lære af sine erfaringer. Der har i en halvårlig periode været ansat et ekstra personale hele dagen, til kun at være sammen med Camilla, i håbet om at det ville påvirke Camilla positivt og begrænse hendes alkoholindtagelse. Camilla har ofte takket nej til samvær med personalet og har drukket videre som før. Herefter har personalet forsøgt, på et handleplansmøde at aftale med Camilla, at hun får 35 kr om dagen, så hun kun kan købe 1 liter vin om dagen. Personalet gjorde dette i håbet om at Camilla ville skære ned på sit alkoholforbrug, men dette har bare medført at Camilla stjæler vinen i stedet. Personalet er i tvivl, om hvilke pædagogiske handlemuligheder der er for at hjælpe Camilla, når Camilla har selvbestemmelsesret og dermed ret til at drikke sig fuld hver dag. Dette dilemma opstår ikke kun i tilfælde, hvor det handler om alkohol. Dilemmaet kan generaliseres ud til hele handicapområdet, i og med at Serviceloven har lagt ansvaret for eget liv over på den enkelte handicappede. Men det er ikke sikkert at den handicappede, er i stand til at varetage det ansvar. Så hvordan kan vi som pædagoger tage et ansvar for de menneskers liv, uden at gribe ind i selvbestemmelsesretten? Hvordan påtager vi os omsorgspligten, så det 11

12 ikke ender med et omsorgssvigt? Disse spørgsmål vender vi tilbage til i analysen og diskussionen. I næste afsnit gennemgår vi teorier, som er samfundsorienteret, men som påvirker både insitutionen og individet og har stor betydning for begge dele. Kapitel 4: Teoriafsnit Samfundsperspektivet 4.0 Udlægning af Michel Foucault og magtbegrebet I bogen Pædagogens bog om individ, insitution og samfund giver Vivi Topp Meyer en udlægning af Foucaults magtbegreb og teori om diskurser. Ifølge Meyer har Michel Foucault forsket i menneskets historie og dens betydning for, hvordan vi formes som mennesker. Ifølge Foucault har historien stor betydning for, hvordan mennesket er. Et centralt tema i Foucaults forskning og teorier er begrebet magt. Foucault mener at institutioner ikke kan ekstistere uden magt og at individet påvirkes til en bestemt adfærd igennem de normer og værdier, der ligger i samfundet. 7 Her kommer begrebet Governmentality på banen, som Foucault beskriver som magtformen i et samfund. Foucault taler om at samfundet, såvel som instituionen, heller ikke kan eksistere uden magt. Governmentality kan karakteriseres ved at staten opstiller nogle strategier i samfundet, hvor der ønskes en bestemt adfærd af befolkningen. 8 Udover magten taler Foucault om diskurser, som er medvirkende til at skabe en kultur og et samfund i konstant bevægelse. Diskurser er i alle sammenhænge med til at bestemme, vurdere og 7 Meyer side Meyer side

13 kategorisere mennesker og menneskets handlinger 9. Diskurser er den måde vi italesætter ting på, og derved opnår en forståelse af et bestemt emne. Det kan eksempelvis være den måde vi italesætter voksne udviklingshæmmede og får en forståelse af dem som individer på, eller hvordan vi som pædagoger italesætter og forstår begrebet sundhed i institutionen, udfra samfundets diskurser om sundhed. Diskurser er noget som ændrer sig hele tiden, og som derfor skaber en flydende kultur. 10 Ifølge Meyers udlægning af Foucault, kan magten i samfundet både være synlig i form af lovgivning og usynlig i form af diskurser, hvor den enkelte borger kan træffe nogle valg indenfor bestemte rammer, som alligevel stadig opfylder statens ønsker om en bestemt adfærd. Dette er ikke synligt, og den enkelte får derfor en følelse af at have et frit valg. Foucault bruger begrebet moderne magt, som handler om at påvirke det frie individ. Det vil sige at individet bliver i stand til at handle på en måde, som giver en oplevelse af at have fri selvbestemmelse. Men det er samfundet der har rammesat, hvilke muligheder man kan træffe valg ud fra. 11 Så hvordan har samfundets lov og diskurser indflydelse på det pædagogiske arbejde? Den synlige magt kommer til udtryk i form af samfundets lovgivninger. Indenfor det pædagogiske felt, arbejder man ud fra Servicelovens retningslinjer, når man arbejder med voskne udviklingshæmmede. Men samfundets diskurser har også en betydning. Dette vil vi kort belyse i næste afsnit. 9 Meyer side Meyer side Meyer side

14 4.1 Sundhedsdiskurser Der har ifølge Knud Juel været et stort fokus på sundhed, adfærd og livsstil i medierne. 12 Der har blandt andet været fokus på, hvilken betydning det har for menneskets sundhed, om man ryger, drikker eller dyrker motion. Ifølge Meyers udlægning af Foucault kan man sige, at med Foucaults øjne, skaber samfundets rammer og fokus på sundhed, en indflydelse på pædagogens tiltag i institutionen. 13 Juel skriver netop at disse sundhedsdiskurser, er med til at påvirke os mennesker. Da vores empiri omhandler en udviklingshæmmet kvinde med alkoholproblemer, er det relevant at se på, hvad sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkoholindtagelse er, og hvilke konsekvenser store mængder alkohol, kan have for helbredet. Sundhedsstyrelsens alkoholanbefalinger: Sundhedsstyrelsen anbefaler at mænd højst indtager 14 genstande alkohol om ugen, hvor kvinder højst må indtage 7 genstande. 14 Hvis man overstiger antallet af genstande, har man højere risiko for at udvikle følgesygdomme. Eksempler på følgesygdomme kan være leverskader, demens, nerveskader, kræft, maveblødning eller sukkersyge mm. 15 Som pædagoger har vi altså ikke bare Servicelovens retningslinjer at arbejde ud fra, men også en viden om sundhed ud fra samfundets fokus på det sunde liv. 12 Citat af Knud Juel, forskningsleder ved Statens Institut for Folkesundhed Meyer side

15 Det skærpede fokus på sundhed i samfundet, kommer til udtryk i institutionernes virksomhedsplaner og handleplaner, med krav fra kommunen. Københavns Kommune har udarbejdet en sundhedspolitik for botilbud, hvor der blandt andet er fokus på livkvalitet, rygning, kost og motion. 16 Sundhedspolitikken skal få botilbud til at implementere sundhedspolitikker, for at fremme sundheden for borgerne. Udover kommunens retninglinjer, har pædagogen også en pligt til at arbejde ud fra Serviceloven. De paragraffer i Serviceloven, som har betydning for vores empiri, bliver redegjort for i næste afsnit. 4.2 Serviceloven Serviceloven danner rammer for pædagogens rolle i arbejdet med voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Følgende paragraffer har indflydelse på institutionen og individet. Serviceloven 1 Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Serviceloven 81. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder E7C4BEC8A2.ashx 15

16 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livudfoldelse gennem kontakt, tilbud, samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Serviceloven 82. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf. 81, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af fysisk tvang. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne fra en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven. 17 Serviceloven understreger at al pædagogisk støtte skal baseres på vores omsorgspligt for borgerne, jf. 82. Hvis den udviklingshæmmede ikke ønsker at modtage hjælp og det kan betyde, at der er risiko for den enkeltes fysiske, psykiske eller sociale tilstand, så har pædagogerne pligt til at gentage tilbuddet om støtte på forskellige måder, indtil den udviklingshæmmede ønsker at modtage tilbuddet. Omsorgspligten kan dog aldrig udøves ved tvang. I næste afsnit har vi fokus på institutionsperspektivet, hvor vi gennemgår teorier, som har indflydelse på institutionen og det pædagogiske arbejde. Institutionsperspektivet 4.3 Interview med Psykolog Ragnar Gunnarsson

17 Psykolog Ragnar har speciale i misbrugsbehandling. Vi fandt det relevant for vores opgave at interviewe ham i forhold til, hvilke pædagogiske tiltag han mener der skal til, når man skal hjælpe en udviklingshæmmet ud af et alkoholmisbrug. Vi har udvalgt spørsgmål og svar fra interviewet, som har størst relevans for opgavens empiri. Hvad kan skyldes alkoholisme? Alkoholisme kan både skyldes arv og miljø, men jeg oplever også ofte at det skyldes ensomhed. Nogle bruger alkoholen til at flygte fra den ensomme hverdag. Hvordan motiverer du generelt en alkoholiker til at komme ud af sit misbrug? Jeg har en dialog med personen, hvor jeg tager udgangspunkt i at spørge hvilke fordele og ulemper personen ser i at drikke alkohol. Vi har endvidere dialog omkring personens lyst til en ændring og hvordan vi skal nå dertil. Jeg foreslår altid at man har delmål frem for langsigtede mål, da det er mere overskueligt for personen, og giver hurtigere succesoplevelser. Hovedmodellen for behandlingen er forandringskompasset eller forandringscirklen, som jeg laver i samråd med personen, for at sikre dennes autonomi og selvbestemmelse. Har du erfaring med udviklingshæmmede alkoholikere? Nej. Udgangspunktet for at kunne hjælpe et menneske ud af sit misbrug, er som regel at personen erkender sit misbrug og er i stand til at reflektere og træffe valg. Når vi taler om en udviklingshæmmet, som udviklingsmæssigt ikke er i stand til at erkende sit misbrug eller reflektere over konsekvenserne, er der særlige udfordringer. 17

18 Hvordan mener du at den udviklinghæmmedes selvbestemmelsesret har indflydelse på pædagogens handlemuligheder? Det er et stort problem at den udviklingshæmmede har en selvbestemmelsesret, når personen i dette tilfælde, ikke er i stand til at træffe de rette valg. Når personen ikke har reflektionsevne og ikke er stand til at forudse, hvilke konsekvenser alkoholismen har for helbredet, så er det begrænset hvad pædagogen kan gøre. Men det kan ofte være en fordel, hvis man prøver at sætte noget ind i stedet for alkohol. Hvis man ved hvad personen intereresserer sig for og godt kan lide at lave, kan man forsøge at sætte de ting i stedet for alkoholen. Derudover er det også godt hvis man kan stimulere sanserne hos personen. Dette kan være i form af musik, svømmehal, massage eller en tur ud af huset. Jeg synes det er særlig vigtigt at tænke etisk og moralsk, i situationer hvor man skal træffe valg på andres vegne. Hvilke pædagogiske redskaber mener du, man kan bruge for at motivere en udviklingshæmmet til at skabe en hverdag med reduceret alkoholindtagelse? Hvis den udviklingshæmmede ikke kan forstå konsekvensen af indtagelsen af store mængder alkohol og har svært ved at motiveres igennem dialog, kan man benytte sig af et belønningssystem. Når personen har optjent et hvis antal smileys, ved positiv adfærd, belønnes det med noget, som personen er glad for. Det kan f.eks. være en tur ud og spise eller en tur i svømmehallen. På den måde sætter man automatisk også noget ind i stedet for alkoholen. Ragnar Gunnarsson mener at det er vigtigt at handle etisk forsvarligt, når man skal træffe valg på andres vegne. Derfor vil vi i følgende afsnit behandle begrebet etik og dens positioner i praksis. 18

19 4.4 Etik Ifølge Birigt Kirkebæk handler etik om det gode liv. Etik handler om de beslutninger vi tager for de mennesker vi arbejder med, og om de beslutninger er rigtige eller forkerte for den anden. Kirkebæk uddyber etikkens forskellige positioner således: Pligtetik kan deles op i regeletik og sindelagsetik. Regeletikken handler om at gøre sin pligt og følge reglerne. Her stiller Kirkebæk spørgsmålet om, hvorvidt man er fritaget fra skyld, så længe man har fulgt love og regler. Dertil griber hun fat i sindelagsetikken, som til forskel fra regeletikken, handler mere om de følelsesmæssige tilstande, frem for faktuelle forhold. Sindelagsetikken handler om, at have gode hensigter med de handlinger man foretager sig, selvom handlingen kan ende med noget ondt. I sindelagsetikken er samvittigheden i spil og den har omsorgen som omdrejningspunkt. 18 Omsorgsetik defineres som en tillidsfuld og omsorgsfuld handling overfor den anden. I omsorgsetikken er man medlevende i forhold til den anden, hvor man forsøger at sætte sig i den andens sted Omsorg og omsorgssvigt Pædagogen er en hjælper, der igennem Serviceloven har pligt til at yde omsorg over den udviklingshæmmede. Derfor er det vigtigt at undersøge hvad begrebet omsorg egentlig indebærer. Omsorg betegner en særlig relation mellem mennesker. Man formidler eller gør noget i forhold til det andet menneske, som vedkommende har brug for Kirkebæk Aadland Citat af Bente Boserup og Lise Merrild i hæftet: Omsorgssvigt-et redskabshæfte til professionelle. Side 8. 19

20 Bente Hansen og Ditte Sørensen definerer begrebet omsorg, som værende en interesse og bekymring for det andet menneske. Omsorg er et udtryk for, at vi handler ud fra et følelsesmæssigt perspektiv, hvor vi forsøger at leve os ind i den andens forståelse. Vi skal som pædagoger tage udgangspunkt i, hvad den udviklingshæmmede har behov for og finder glæde ved. Bente Hansen og Ditte Sørensen pointerer blandt andet, at man som pædagog må yde en omsorg, der skaber rammer for et miljø, hvor den udviklingshæmmede har mulighed for at udvikle sig og sikres en høj livskvalitet. Udgangspunktet for pædagogens omsorgsopgave er, som der også står skrevet i Serviceloven, at respekten for den enkeltes integritet og værdighed tilgodeses. Hvis man som pædagog ikke yder den rette omsorg, kan der være tale om et omsorgssvigt. Bente Hansen og Ditte Sørensen skriver om 3 former for omsorgssvigt i det pædagogiske arbejde. Den formelle omsorgssvigt kommer til udtryk, hvis det offentlige ikke tilbyder den rette hjælp og omsorg efter Servicelovens formålsparagraf. Derudover er der den subjektive omsorgssvigt, som handler om at enten personalet, den udviklingshæmmede eller en tredje person oplever, at der sker et omsorgssvigt. Den tredje form for omsorgssvigt er, når den udviklingshæmmede ikke vil modtage den omsorg og hjælp der tilbydes. Men pædagogen er tvunget til at yde en omsorg, for at tilgodese den udviklingshæmmedes bedste interesser, selvom den udviklingshæmmede ikke oplever det som en omsorg. Bente Hansen og Ditte Sørensen pointerer i denne sammenhæng, at der kan opstå et dillemma imellem omsorgssvigt og omsorgstvang. Det at den udviklingshæmmede er afhængig af pædagogens hjælp, betyder ikke at personens selvbestemmelse og handlefrihed må begrænses. Pædagogen bevæger sig derfor hele tiden indenfor en balancegang mellem omsorgssvigt og omsorgstvang. 21 I næste afsnit vil vi, med udgangspunkt i Bente Hansen og Ditte Sørensen, også redegøre for pædagogens magt, og på hvilke måder magten kan udøves. 21 Hansen, Bente og Sørensen, Ditte side

21 4.6 Pædagogens magt Bente Hansen og Ditte Sørensen belyser fire magtdimensioner, som udøves på forskellige måder. Magten er med til, at den udviklingshæmmede får magt over sit liv og til at handle eller begrænses. I den direkte magt er det synligt, hvad der besluttes. Deltagerne som indgår i beslutningsprocessen, har lige stor indflydelse på at bestemme og alles interesser tilgodeses. Den indirekte magt viser sig, hvis pædagogen giver den udviklingshæmmede valgmuligheder, hvor pædagogen på forhånd, inden valgene gives, har besluttet, hvad der kan vælges imellem og har derfor frataget den udviklingshæmmede et helt frit valg. Den bevidstehedskontrollerende magt, kommer til udtryk, hvis pædagogen påvirker den udviklingshæmmedes forstillinger om, hvad personens interesser er. Den strukturelle magt udøves i form af normer, rutiner og strategier. Det betyder eksempelvis at pædagogen strukturerer hverdagen for den udviklingshæmmede, ud fra personalets opfattelse af, hvad der er bedst for den enkelte. Ifølge Bente Hansen og Ditte Sørensen er det vigtigt, at man som pædagog er bevidst om at magten er til stede og hvordan den udøves. I næste afsnit har vi fokus på individperspektivet, hvor vi gennemgår teorier, som direkte har indflydelse og betydning for individet. 4.7 Downs syndrom Individperspektivet 21

22 Da vores empiri tager udgangspunkt i en kvinde med Downs syndrom, vil vi kort redegøre for hvad det vil sige at være født med Downs syndrom. Downs syndrom er en komosomafvigelse, som både kan vise sig før og efter fødslen ved hjælp af blodprøver fra barnet. Downs syndrom medfører en psykisk udviklingshæmning, som gør at barnet udvikler sig langsommere end normale børn. Mennesker med downs syndrom udvikler sig alle forskelligt og har hver især egen personlighed og temperament Sundhed og livskvalitet Der er mange aspekter af begrebet sundhed. Sundhedstrekanten deler sundhed op i tre videnskabsfelter, som tilsammen skaber en forudsætning for menneskets sundhed. De tre videnskabsfelter indeholder kroppens biologi (naturvidenskab), mentale processer (humanvidenskab) og sociale relationer (samfundsvidenskab). 23 WHO s definition af sundhed er følgende: Sundhed er en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed. Med udgangspunkt i WHO s sundhedsdefinition er det altså vigtigt at mennesket har både fysisk, mentalt og socialt velvære. I den sammenhæng drejer sundhedsbegrebet sig over i en humanistisk retning, hvor man kan tale om livskvalitetsbegrebet. Hvad skaber livskvalitet for individet og hvordan arbejder man som pædagog med livskvalitet? Bjarne Lenau Henriksen har, med inspiration fra psykologen Madis Kajandi, udviklet en model der skitserer en forståelse af begrebet livskvalitet: Fredens, Johnsen og Thybo Holm, Holst, Olsen og Perlt

23 Livskvalitet må ses som et begreb, som gælder alle mennesker. For at finde ud af, hvad der skaber livskvalitet for den enkelte, må der skabes dialog mellem pædagogen og den udviklingshæmmede. Det er den udviklingshæmmedes subjektive oplevelse af hvad det gode liv er, som pædagogen skal tage højde for i det daglige arbejde. Det at kunne skabe sig et godt liv, er afhængigt af hvilke betingelser menneskets hverdagsliv indeholder. Betingelserne kan både hæmme og fremme muligheden for livskvalitet for den enkelte. Der må i arbejdet med den udviklingshæmmede, 23

24 findes nogle centrale betingelser for, hvad der har indflydelse på dennes mulighed for at skabe sig et godt liv Kendetegn ved alkoholisme For at kunne arbejde med at hjælpe et menneske med alkoholisme, må vi sætte os ind i hvilke kriterier der kendetegner et menneske med alkoholisme. Dansk Misbrugs Behandling opstiller 6 kriterier for tegn på alkoholisme, hvor hvis tre af dem er opfyldt, betragtes man som alkoholiker. Et stærkt ønske eller følelse af trang til alkoholindtagelse. Alkoholisme er således karakteriseret ved, at trangen til alkohol til stadighed vinder over fornuft og viljestyrke. Besvær med at kontrollere indtagelsen af alkohol; Efter overskridelsen af et kritisk punkt på ganske få genstande, er der nedsat kontrol med det videre drikkeri. Herved udløses en drikketur ofte med indtagelse af store mængder alkohol. Foreskomst af abstinenssymptomer, uro, rastløshed, hjertebanken, sveden mm. (Abstinenser er et sent tegn på alkoholisme. Når abstinenserne kommer, har man været afhængig af alkohol i mange år) Tolerans fænomener, således at der kræves større mængder alkohol for at få samme virkning, som personene tidligere fik på lavere doser. Alkohol indtager en dominerende rolle i tilværelsen, og medfører problemer i hjemmet, på arbejdet eller i fritiden. Fortsat brug af alkohol på trods af klar viden om de skadelige konsekvenser Forandringskompasset 25 Holm, Holst, Olsen og Perlt

25 Forandringskompasset er et forholdvis nyt pædagogisk redskab, som kan benyttes til at skabe postive forandringer i en borgers liv. Formålet med forandringskompasset er at skabe en dialog omkring de forandringer, der sker i borgerens liv og samtidig skabe dialog mellem pædagogerne og den enkelte borger. 27 I kompasset er der 10 indsatsområder for borgeren. Det kan eksempelvis se således ud: 1. Bolig 2. Økonomi 3. Beskæftigelse og uddannelse 4. Fysisk helbred 5. Psykisk helbred 6. Brug af alkohol og stoffer 7. Familie og sociale relationer 8. Interesser og fritid 9. Vold og trusler 10. Egenomsorg Kompasset udfyldes på et handleplansmøde med borgeren. Borgeren er inddraget i processen, men det er pædagogens vurdering, der afgør scoren i kompasset. Dette kan have en negativ indflydelse på relationen til borgeren, da borgeren måske ikke er enig med pædagogen. Forandringskompasset er en rettesnor for den pædagogiske indsats og er med til at skabe et visulet udtryk for pædagogens arbejde. Spørgsmål som: virker det vi gør, og hvad kan vi gøre anderledes bliver en fælles dialog og skaber et pædagogisk mål at arbejde hen imod. Kompasset skal være en motivation både for pædagogen og den udviklingshæmmede, til at nå de mål der er sat. 27 Oplæg af: Robin Vickery, Socialforvaltningen. 25

26 Eksempel på et forandringskompas: 4.11 Dilemmamodellen 26

27 For at undersøge hvordan vi kommer til en nærmere løsning af et dilemma, vil vi benytte Carsten Pedersens dilemmamodel 28, som kan bruges når man har brug for at se en situation på nye måder. Til forskel fra forandringskompasset, inddrager man nødvendigvis ikke den pågældende borger man har fokus på. Dilemmamodellen er pædagogernes redskab til, at se et dilemma i et nyt lys og diskutere mulige løsninger ud fra de værdier og bekymringer der måtte være i dilemmaet. Modellen sætter to værdier og to bekymringer overfor hinanden. Hvis værdien bliver for meget af det gode, ender det i en bekymring. Det positiv modsatte af den bekymring, skaber en ny værdi, som kan skabe en ny bekymring, hvis det bliver for meget af det gode. Derudover kan man også finde ud af, hvilken rolle samfundet har i dilemmaet. Eksempel på et dilemma sat ind i modellen: 28 Pedersen, Carsten: Samfundet i pædagogisk praksis side

28 Kapitel 5: Analyse Historiens betydning i et samfundsperspektiv 5.0 Governmentality Synet på udviklingshæmmede har ændret sig igennem de sidste 150 år i et samfundsmæssigt perspektiv. Insitutionerne er gået fra at være domineret af læger, til i dag at være pædagogisk styret. Forsorgschef Bank Mikkelsen gav i 1959 mulighed for, at udviklingshæmmede skulle have ret til et liv så tæt på det normale som muligt. 28

29 Michel Foucault taler i den forbindelse om magten i samfundet, som han kalder Governmentality. Han beskriver Governmentality som værende samfundets opstillede strategier, som har indflydelse på individet, om hvordan magten i samfundet gør, at individet påvirkes til en bestemt adfærd. Samfundets magt har i form af lovgivninger og diskurser, haft stor indflydelse på udviklingshæmmede, da begge dele igennem det seneste århundrede har ændret sig markant. I 1998 trådte Serviceloven i kraft, hvor samfundet ville sikre at udviklingshæmmede fik selvbestemmelse med fokus at sikre høj livskvalitet og udviklingsmuligheder. Governmentality har altså i det pædagogiske arbejde gjort, at den udviklingshæmmede har fået et frit valg og et større ansvar for sit eget liv igennem Serviceloven. I vores empiriafsnit har vi erfaret ud fra iagttagelser, at Camilla køber 3 liter vin om dagen. Dette er hun i sin fulde ret til, da Serviceloven har givet hende den fulde selvbestemmelsesret. Pædagogernes opgave er i den pågældende situation at yde omsorg og støtte til Camilla og give hende mulighed for, at realisere sine drømme og ønsker for det gode liv. 5.1 Diskurser og sundhed Udover Governmentality taler Foucault om diskurser i samfundet. Diskurser er måden vi italesætter emner på og skaber en forståelse for noget. I forhold til udviklingshæmmede har diskurserne ændret sig og har givet et nyt syn på udviklingshæmmede end man havde tidligere. Diskurserne har medført at man italesætter udviklingshæmmede som ligeværdige mennesker, med samme rettigheder som andre. Samfundets sundhedsdiskurser har også ændret sig markant igennem det seneste århundrede. Man har i dag et stort fokus på sundhed, som også har indflydelse på individets frie valg. Som Foucault taler om, har den moderne magt indflydelse på, at man som individ handler ud fra opstillede muligheder, hvor man får en følelse af at have et frit valg, selvom samfundet allerede har rammesat valgmulighederne. 29

30 I forhold til sundhedsdikurserne i dag og det store fokus på sundhed i samfundet, er der blandt andet fokus på alkohol og alkoholens skadelige virkninger på helbredet. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man højst indtager 7 genstande om ugen som kvinde, og 14 genstande som mand. Hvis disse anbefalinger overskrides, er der forhøjet risiko for følgesygdomme, som kan bringe helbredet i fare. Når man taler om sundhed taler man ikke bare om helbredet. Både WHO og sundhedstrekanten har fokus på både den psykiske/mentale tilstand og sociale relationer. I den sammenhæng er sundhedsbegrebet livskvalitet, blevet en vigtig del at arbejde med i den pædagogiske praksis. Bjarne Lenau Henriksens livskvalitetsmodel kan bruges i det pædagogiske arbejde, til at måle den udviklingshæmmedes livskvalitet. 5.2 Camillas livskvalitet Hvis vi skal finde ud af, hvad der skaber livskvalitet for Camilla, kan vi bruge Bjarne Lenau Henriksens livskvalitetsmodel, som illustrerer de grundlæggende faktorer, som er med til at skabe høj livskvalitet. Vi ved at Camilla er pensioneret og ikke har et arbejde, hendes økonomiske situation er derfor begrænset. Boligforholdet er, at hun bor i et hus med eget værelse, men deler fællesarelaer med 11 andre udviklingshæmmede. I de nære relationer har Camilla en kæreste og lidt familie. Hun har ingen venskaber ellers. Hendes aktivitet indebærer rengøring og indtagelse af rødvin. Hendes selvbillede er diffust i og med at hendes mentale udvikling er stoppet i 3 års alderen og er derfor ikke i stand til at reflektere over sig selv. Grundstemningen er til tider at være frustreret, som kommer til udtryk ved en udadreagerende adfærd. Med det billede kan vi, ifølge Bjarne Lenau Henriksen se, at livskvaliteten på nuværende tidspunkt kan være truet. Psykologen Ragnar Gunnarsson påpeger at alkoholisme blandt andet kan skyldes ensomhed. I Camillas situation kan der være tale om en ensomhed, som hun forsøger at flygte fra med alkoholindtagelse. Vi vil ved hjælp af Dansk 30

31 Misbrugs Behandling finde ud af, om Camilla opfylder kriterierne for at have alkoholisme. 5.3 Camillas tegn på alkoholisme I takt med at Camilla har trappet sit alkoholforbrug op i de sidste to år, til nogle gange 3 liter vin om dagen, kan vi ud fra de 6 kendetegn på alkoholisme se, at flere af kriterierne for alkoholisme bliver opfyldt. Hvis mindst 3 ud af de 6 kriterier bliver opfyldt, har Camilla, ifølge Dansk Misbrugs Behandling, et alkoholproblem. Da Camilla drikker op til 3 liter vin om dagen, og i sin berusede tilstand har sat ild til sin kærestes skjorter, stjålet i de næromliggende butikker og har haft truende og udadreagerende adfærd overfor både personale og beboere, opfylder hun 3 af kriterierne for alkoholisme: Besvær med at kontrollere indtagelsen af alkohol, Tolerans fænomener, der kræves større mængder for at opnå samme virkining samt Alkoholen indtager en dominerende rolle i tilværelsen og medfører problemer i hjemmet og fritiden. Derudover har personalet i samråd med Camilla, aftalt at hun får 35 kr om dagen til 1 liter vin. Dette har medført at Camilla stjæler i stedet, når hun ikke længere har flere penge til vin. Dermed opfylder hun også kriteriet om Et stærkt ønske og følelse af trang til alkoholindtagelse. Trangen til alkohol vinder over fornuft og viljestyrke Personalet har forsøgt at tale Camilla til fornuft og fortælle om alkoholens skadelige virkning på helbredet, i forhold til at begrænse hendes forbrug. Men der er ikke sket en ændring. Derfor opfylder Camilla også femte kriterie på alkoholisme som lyder: Fortsat brug af alkohol på trods af viden om de skadelige konsekvenser. Camilla opfylder altså 5 ud af 6 kriterier for tegn på alkoholisme. 31

32 Vi vil i næste afsnit bruge dilemmamodellen til at analysere Camillas situation, i forhold til hvilke værdier pædagogen skal vægte for at tilgodese Camilla. 5.4 Dilemmamodellen i praksis I dilemmamodellen sætter vi to værdier ind, som også kan skabe to bekymringer, hvis det bliver for meget af det gode. Camillas selvbestemmelsesret og pædagogens omsorgspligt sættes ind overfor hinanden som værdi og skyggeværdi. I den samfundsmæssige brudlinje indsætter vi Servicelovens ud fra de bestemmelser der gælder det pædagogiske arbejde med voksne udviklingshæmmede. Vi vil vise hvordan Serviceloven både har indlfydelse på de to værdier og de to bekymringer. 32

33 Værdi Bekymring Camilla har selvbestemmelse Camillas alkoholmisbrug bringer hendes helbred i fare Det positiv modsatte Pædagogen bliver omklamrende og fratager Camillas selvbestemmelsesret Pædagogen yder omsorg og forebygger et omsorgssvigt Bekymring Skyggeværdi Modellen viser at vi har en værdi, hvor at Camilla har selvbestemmelsesret. Hvis det bliver for meget af det gode og at Camilla træffer alle beslutninger selv, kan hendes alkoholmisbrug bringe hendes helbred i fare, hvilket er en bekymring. Det positiv modsatte af bekymringen, er, at pædagogen yder en omsorg, som forebygger et omsorgssvigt, hvor Camillas alkoholmisbrug bringer hendes helbred 33

34 i fare. Hvis pædagogens omsorg bliver for meget af det gode, er der tale om en omsorgstvang, hvor pædagogen bliver omklamrende og fratager Camilla sin selvbestemmelsesret. Ifølge Bente Hansen og Ditte Sørensen, bevæger pædagogen sig hele tiden indenfor denne form for balancegang mellem omsorgssvigt og omsorgstvang. I det pædagogiske arbejde, taler Hansen og Sørensen om 3 former for omsorgssvigt. I Camillas situation kan vi tale om, at pædagogen tilbyder en omsorg, som Camilla ikke vil modtage. Pædagogen forsøger at hjælpe Camilla til at begrænse sit alkoholmisbrug, men Camilla ønsker ikke at modtage hjælpen. Dette kan føre til at personalet føler at der sker et omsorgssvigt overfor Camilla, fordi at Camilla er afhængig af personalets hjælp, men at hendes selvbestemmelse og handlefrihed ikke må begrænses. Dilemmamodellen kan bruges til at se hvilken værdi eller bekymring der fylder mest, og på den måde finde ud af, hvor og hvordan der skal handles. Vi vil i næste afsnit analysere pædagogens handlemuligheder i forhold til Camilla. 5.5 Pædagogiske handlemuligheder Ifølge psykologen Ragnar Gunnarsson er der størst mulighed for at hjælpe en person ud af et alkoholmisbrug, hvis personen er i stand til at træffe valg og reflektere over sin situation og ikke mindst at erkende sit misbrug. I og med at Camilla er vurderet til at være 3 år i sin mentale udvikling, er hun ikke i stand til at reflektere. Ragnar påpeger, at det er en særlig udfordring at hjælpe en person, som kun er 3 år rent udviklingsmæssigt, da personen så heller ikke er stand til at forstå konsekvenserne af sit alkoholmisbrug. Generelt bruger Gunnarsson forandringskompasset i sine behandlinger, som er et redskab, der er med til at sikre misbrugerens autonomi og selvbestemmelse. I forandringskompasset skabes der dialog med misbrugeren og der sættes delmål, 34

35 så misbrugeren hurtigt opnår en succesoplevelse. I Camillas tilfælde, mener Gunnarsson, at det vil være en fordel at benytte et belønningssystem eller at sætte noget ind i stedet for alkohol. Det kan være en aktivitet som Camilla interesserer sig for. Gunnarsson mener, at aktiviteter der stimulerer sanserne, kan med fordel bruges i Camillas tilfælde. En mulig løsning i Camillas tilfælde kunne derfor, ifølge Gunnarsson, være at udarbejde et belønningsystem, hvor pædagogen sammen med Camilla aftaler, hvor meget hun må drikke om dagen. Hvis hun overholder aftalen 3 dage i træk, udløser det at Camilla kommer i svømmehallen eller en tur på restaurant. På den måde stimuleres Camillas sanser, hun opnår en positiv situation, som hun interesserer sig for og der sættes noget ind i stedet for alkohol. En anden pædagogisk handlemulighed, kan ifølge Gunnarsson være, at benytte sig af forandringskompasset for at sikre Camillas selvbestemmelsesret og autonomi. Da forandringskompasset er et reskab, hvor det i sidste ende er pædagogens vurdering der afgør scoringen i kompasset, kan pædagogens relation til Camilla, ifølge Robin Vickery, påvirkes i en negativ retning. Derfor vil vi i næste afsnit analysere, hvilken form for magt pædagogen benytter, i forhold til at påvirke Camilla i en retning, hvor hun føler at hun selv bestemmer, men hvor pædagogen også hjælper hende til at begrænse sit alkoholmisbrug. Pædagogen kan bruge sin magt på flere måder i dialogen med Camilla. Vi vil analysere hvordan magten kommer til udtryk i følgende afsnit. 5.6 Pædagogens magt overfor Camilla Ifølge Bente Hansen og Ditte Sørensen er det vigtigt, at pædagogen altid er bevidst om hvordan magten udøves. Når pædagogen på et handleplansmøde med 35

36 Camilla, skal lave en aftale om at begrænse hendes alkoholforbrug, kan der være tale at pædagogen udøver forskellige magtformer. Hvis pædagogen udøver direkte magt, er det synligt hvad både pædagogen og Camillas interesser er for forandring. Pædagogen lægger ikke skjul på dennes interesser og Camilla får selv mulighed for at udtrykke sine interesser. Beslutninger tages sammen. Hvis pædagogen udøver indirekte magt, opstiller pædagogen nogle valgmuligheder overfor Camilla, som hun kan vælge ud fra. Dette vil give Camilla en følelse af at have en selvbestemmelse, men uden at give hende det frie valg. Det er pædagogen, der har tilrettelagt mulighederne ud fra dennes ønsker, og ikke hvad Camillas interesser er. Eksempelvis kunne pædagogen opstille følgende valgmuligheder: At købe 1 liter vin om dagen, eller at købe 1 liter vin hver anden dag og så kommer Camilla på restaurant om lørdagen, eller at drikke 5 glas om dagen, hvor vinen holdes og styres af personalet. Dette er et eksempel, på at pædagogen udøver en indirekte magt, ved at give Camilla nogle valg, hun ikke selv har direkte indflydelse på. Hvis pædagogen udøver bevidsthedskontrollerende magt, påvirkes Camilla til at svare det pædagogen ønsker. Det kan være at pædagogen siger Du kunne jo godt tænke dig at komme på restaurant i morgen, så i dag nøjes du med at drikke 1 liter vin ik? For så kommer du jo på restaurant og det vil du gerne ik? Her kan Camilla svare ja, fordi hun egentlig svarer ja til at komme på restaurant. Hun er måske ikke klar over, om aftalen om 1 liter vin kan overholdes, men har sagt ja, fordi hun gerne vil på restaurant. 36

37 Den strukturelle magt kommer til udtryk, eksempelvis hvis personalet laver en politik om, at der ikke længere må drikkes alkohol på bostedet på grund af sundhedsmæssige årsager. Eller et andet eksempel, at pædagogen tilrettelægger, hvor meget vin Camilla må drikke om dagen, fordi at pædagogen mener, at det er bedst for Camilla. På et handleplansmøde med Camilla, kan flere af disse magtformer komme til udtryk. I og med at det i sidste ende er personalets vurdering der tæller, er der tale om en strukturel magt. Selvom pædagogen har en magt overfor Camilla, skal den udøves etisk forsvarligt. Vi vil bruge Camillas situation til at analysere, hvilke etiske positioner pædagogen kan befinde sig i. 5.7 Etiske positioner Pædagogen er i en position, hvor pligtetikken er i centrum, når man arbejder med udviklingshæmmede mennesker i praksis. Pligtetikken udfolder sig på to måder. Regeletikken som udføres i henhold til Serviceloven og Handicapkonventionen, og sindelagsetikken som er den personhumanistiske etik. Sindelagsetikken er den generelle omsorg for det andet menneske og samvittigheden er i spil. Camillas alkoholmisbrug udløser mange etiske postitioner hos pædagogen. Regeletikken om at pædagogen skal yde en omsorg uden at gribe ind i selvbestemmelsesretten og sindelagsetikken, hvor pædagogen har samvittigheden i spil når det handler om Camillas helbred. Regeletikken kan stride imod sindelagsetikken, da dilemmaet mellem omsorgssvigt og omsorgstvang løbende skal vurderes ud fra et pædagogisk perspektiv. Her kommer omsorgsetikken i spil, hvor pædagogen skal forsøge at sætte sig i Camillas sted og handle omsorgsfuldt og tillidsfuldt. Hvis pædagogen fratager Camilla sin selvbestemmelsesret og går ind og bestemmer hvor meget rødvin hun må drikke, er det sindelagsetikken der er i 37