Sundhedspolitik. Skive Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014 2011-2014. www.skive.dk"

Transkript

1 Sundhedspolitik Skive Kommune

2

3 Sundhedspolitik Indholdsfortegnelse: Forord 1) Indledning 2) Vision og målsætninger 3) Indsatsområder a) Kost b) Rygning c) Alkohol d) Motion e) Mental Sundhed f) Kroniske lidelser g) Natur h) Sundhed på arbejdspladsen 4) Sundhedstilstanden i Skive Kommune 5) De kommunale sundhedsopgaver Bilag 1 Tal fra Hvordan har du det? 2006 og 2010

4 Forord Skive Byråd besluttede i 2009, at sundhed skal være et af to prioriterede fokusområder, der skal tænkes ind i alle grene af kommunens virke. Skive Kommune står over for store udfordringer på netop sundhedsområdet. Det gælder både i forhold til antallet af borgere med kroniske sygdomme, andelen af borgere i de befolkningsgrupper, der er mest udsatte for livsstilssygdomme, og i forhold til udgifter til sundhedsvæsnet pr. borger. Der er således behov for omfattende forbyggende indsats, hvis den generelle sundhedstilstand i kommunen skal hæves på længere sigt. Vi er i byrådet overbeviste om, at den effekt bedst opnås ved at gøre forebyggelse og sundhedsfremme til en del af al kontakt til borgerne uanset som mødet mellem kommunens medarbejdere og borgeren finder sted i sundhedsplejen, folkeskolen, jobcentret, ældreplejen eller et helt andet sted. Skive Kommune har derfor valgt en strategi, hvor samtlige afdelinger i kommunen har et ansvar for at integrere forebyggelse og sundhedsfremme i det daglige arbejde. Indsatsen i de enkelte afdelinger koordineres i Sundhedsudvalget via samarbejdsaftaler med afdelingerne. Skive Kommune har samtidig fordelen af et velfungerende samarbejde med de frivillige organisationer og et tæt samarbejde med vores nabokommuner og regionshospitalet. I disse år er der stigende fokus på det nære sundhedsvæsen, hvor op mod 90 % af sundhedsopgaverne, varetages lokalt. I sammenligning er andelen af indlæggelser og sygehusbehandlinger relativt lavt, og udgør kun ca. 10 %. Skive Kommune ønsker at spille en aktiv rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, og Byrådet sætter med denne politik rammerne for en kommunal sundhedsindsats, der effektivt og professionelt løser den brede vifte af kommunale sundhedsopgaver. Forebyggelse og sund livsstil vil blive prioriteret inden for alle kommunens områder. Samtidig ønsker Byrådet at sende et tydeligt signal til borgerne om, at deres egen indsats spiller en væsentlig rolle i udviklingen af en sundere kommune. Det overordnede sigte med politikken er at opnå en forbedret sundhed for borgerne i Skive Kommune; en opgave der er et fælles ansvar mellem den enkelte borger og sundhedsvæsenet. Anna-Lise Vestergaard Formand for Sundhedsudvalget Flemming Eskildsen Borgmester

5 1) Indledning Sundhedspolitikken er Skive Kommunes overordnede politik for, hvad der skal præge kommunen i sundhedsmæssig forstand ikke blot fysisk sundhed, men også graden af trivsel, overskud og velvære. Man kan altså godt være sund og leve sundt, selv om man lider af en kronisk sygdom. Sundhedspolitikken beskriver Byrådets visioner, mål og retningslinjer for den kommunale indsats. Der gives eksempler på kommunale sundhedsfremmende tiltag samt forslag til, hvordan man som borger selv kan tage ansvar for at fremme sundheden. Byrådet har udpeget 8 indsatsområder, der i særlig grad har betydning for sundheden. De 8 områder er: Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Mental Sundhed, Kroniske lidelser, Natur samt Sundhed på arbejdspladsen.

6

7 2) Vision, målsætninger og retningslinjer for Sundhedspolitikken I Skive Kommune skal det være let for borgerne at træffe de sunde valg hele livet! Sundhedsfremme og forebyggelse skal være kerneområder i alle kommunale tilbud. Kommunen skal gøre de mange muligheder for at træffe sunde valg i hverdagen kendt for alle borgere. Byrådet anerkender kommunens ansvar for at gøre en sund livsstil let tilgængelig, også for de grupper af borgere, der er særligt socialt og ressourcemæssigt udsatte. Men samtidig ønsker Byrådet at signalere, at livsstil netop er et valg, som den enkelte træffer. Muligheder og konsekvenser kan synliggøres af kommunen, ligesom kommunen kan iværksætte tilbud og tiltag, der gør det lettere at træffe sunde valg - men beslutninger vedrørende egen livsstil skal i sidste ende træffes af borgerne selv. Byrådet har med Sundhedspolitikken opstillet en række målsætninger for sundheden i kommunen 1. De overordnede målsætninger er: Den generelle folkesundhed øges Den sociale ulighed i sundhed formindskes Flere borgere med kroniske sygdomme tager hånd om eget liv og sundhed Færre borgere med kroniske sygdomme genindlægges Byrådet har med Sundhedspolitikken også fastlagt de overordnede retningslinjer for prioritering af den kommunale indsats i forhold til sundhed: 1. Indsatsen forankres bredt i kommunen, således at alle medarbejdere med kontakt til borgerne har et ansvar for at tænke sundhed og forebyggelse ind i denne kontakt. 2. Samarbejdet på tværs i kommunen omkring den enkelte borger skal fungere optimalt. 3. Der skal fortsat være et tæt og udbygget samarbejde med frivillige patientorganisationer, foreninger og klubber 4. Der skal være et tæt samarbejde med de praktiserende læger og Region Midtjylland om at løse flere sundhedsopgaver lokalt, gerne i borgernes eget hjem, frem for indlæggelse og behandling på hospital. 5. Ressourcerne er begrænsede, og kommunen vil have mest mulig sundhed for pengene. Derfor skal pengene hellere bruges på forebyggelse end behandling, og hovedparten af kommunens sundhedstilbud skal målrettes de grupper af borgere, der har størst behov. 1 Resultaterne vurderes først og fremmest ud fra de landsdækkende undersøgelser Hvordan har du det, der gentages hvert 4. år, og sidst udkom i starten af 2011

8 Kost Sund kost er med til at forebygge overvægt samt en lang række sygdomme, med hjertekar-problemer og sukkersyge som de mest hyppige. Også en række kræftformer kan forebygges ved sund kost, ligesom problemer med ryg, knæ og led som følge af overvægt. KRAM-undersøgelsen 2 fra 2009 peger på, at 8 % af alle dødsfald i Danmark er relateret til uhensigtsmæssig kost, samt at mænd og kvinder i gennemsnit mister henholdsvis 11 og 9 års levetid på grund af forkert kost. Sund kost giver mere energi og overskud i hverdagen og forbedrer indlæringsevnen hos både børn og voksne. Selv om kost først og fremmest er den enkeltes anliggende og ansvar, er der således også en stor samfundsmæssig interesse i, at alle borgere er opmærksomme på kostens betydning og at flere borgere spiser sundt og varieret. For Skive kommune viser undersøgelsen Hvordan har du det? at knap hver 5. voksne borger har et decideret usundt kostmønster, og at lige så mange af borgerne er svært overvægtige. Ca. 15 % af de åriges tænder har slidskader, primært på grund af indtagelse af syreholdige læskedrikke. Forekomsten af denne type erosioner er tydeligt stigende, og tre gange så hyppig blandt drenge som piger. Byrådet ønsker, at der i forhold til kost sættes særligt fokus på samarbejdet på tværs mellem kommunens afdelinger eksempelvis øget samarbejde mellem Sundhedsplejen og daginstitutionerne og mellem Specialtandplejen og Socialafdelingen. Målet er, at: 2 KRAM-undersøgelsen blev gennemført af Statens Institut for Folkesundhed i Undersøgelsen foregik i 13 kommuner, dels med spørgeskemaer og dels via helbredsundersøgelser af en række borgere i de pågældende kommuner.

9 andelen af voksne borgere med usundt kostmønster skal bringes på niveau med resten af kommunerne i Region Midtjylland (i 2011 var tallene 18 % i Skive og 12 % i gennemsnit i kommunerne i regionen) andelen af børn og unge med dårlige tænder som følge af sukkerholdig kost og læskedrikke skal nedbringes Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At der indføres sukker-politik på børneområdet - så anledninger, hvor der serveres sukker for børn, forbeholdes forældrene frem for skolen og daginstitutionen At alle elever skal blive på skolen i skoletiden. Derved sikres, at eleverne ikke forlader skolen for at købe slik, kager, sodavand eller anden usund kost i skoletiden At der i alle sportshaller serveres sund og ernæringsrigtig kost Skive Kommune vil: Øge samarbejdet med forældre til børn i dagtilbud omkring barnets kost - med udgangspunkt i det enkelte barn Samarbejde med Forældrebestyrelserne på kommunens skoler om at yde en særlig indsats for at fremme den sunde kost på skolerne. Inddrage forældrene, når der undervises om kost og kostens betydning i skolerne Samarbejde med foreninger og sportshallerne om sund kost i idrætssammenhænge Sætte fokus på kosten for ældre borgere, der enten er syge eller småt spisende Som borger kan du: Skabe sunde kostvaner for dig og din familie Sikre at dit barn får en sund madpakke med i institution eller skole hver dag Være et forbillede for dine børn Stille krav til de fødevarer du indtager Huske at god kost er vigtig også når man bliver ældre Huske at gøre sunde måltider til hyggelige stunder, gennem hele livet

10 Rygning Ca. hver fjerde voksne dansker ryger, og danskere dør hvert år som følge af rygning, hvilket svarer til at hver anden ryger dør af sygdomme, der skyldes rygning. Rygning medfører også en stærkt forøget risiko for en lang række andre sygdomme, blandt andet KOL (ryger-lunger), hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, kræftsygdomme og paradentose. Følgesygdomme til rygning er med til at forringe livskvaliteten for mange danskere. Rygning skader ikke kun rygeren selv, men også andre, der udsættes for røg. Til gengæld er det aldrig for sent at stoppe med at ryge for uanset hvor sent i livet en person holder op med at ryge, vil det have en gavnlig effekt på helbredet og være livsforlængende. Skive Kommune har fortsat flere borgere, der ryger dagligt end gennemsnitligt i regionens kommuner 3. Der er også væsentligt flere borgere med børn under 15 år, som ryger dagligt i hjemmet. 4 To tredjedele af rygerne angiver, at de ønsker at stoppe med at ryge, og knap halvdelen at de gerne vil have hjælp til dette % i Skive Kommune mod 22 % i gennemsnit for alle kommuner i Region Midtjylland 4 12 % i Skive Kommune mod 9 % gennemsnitligt for alle kommuner i Region Midtjylland

11 Målet er, at: andelen af borgere med børn, der dagligt ryger i hjemmet falder til under 10 % andelen af borgere, der ryger dagligt skal være mindre end hver femte andelen af unge, der ryger skal nedbringes Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At der i løbet af en 3-årig periode indføres røgfri arbejdsdag på alle kommunale arbejdspladser At skoler og dagtilbud går forrest, for derved at sikre røgfri skole-, børnehave-, dagpleje- og vuggestuedage for alle børn Skive Kommune vil: Sætte særlig fokus på tobaksforebyggelse overfor unge i udskolingen og på kommunens ungdomsuddannelsestilbud Arbejde for at flere arbejdspladser i kommunen bliver helt røgfri i arbejdstiden Arbejde for røgfri skoledag i samarbejde med forældrebestyrelserne Sætte særlig fokus på hjem med røg Tilbyde gratis rygestoptilbud til alle herunder målrettede rygestoptilbud til udsatte grupper, f.eks. gravide rygere og borgere med psykiatriske problemer Informere om tobakkens virkninger i undervisning og på hjemmesider Som borger kan du: Tage imod et af kommunens gratis rygestoptilbud, hvis du ryger Undgå at udsætte andre, særligt børn og unge, for passiv rygning Støtte unge i din omgangskreds, så de ikke begynder at ryge Støtte venner og bekendte der ønsker at stoppe med at ryge Undgå Passiv rygning

12 Alkohol Hvis ens alkoholforbrug er jævnt fordelt og holder sig under Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumgrænser for ugentligt indtag (7 genstande for kvinder og 14 genstande for mænd) er alkohol ikke nødvendigvis skadeligt. Et for stort alkoholforbrug fører dog typisk en række sygdomme med sig, som forringer livskvaliteten og i visse tilfælde kan være dødelige. Det drejer sig bl.a. om skrumpelever, kræft og hjertekarsygdomme. På landsplan kan godt 2000 dødsfald blandt mænd årligt direkte relateres til alkohol (bl.a. drukneulykker, forgiftning, kulde og selvmord), mens tallet for kvinder er godt 850. Dertil kommer knap 700 dødsfald på landsplan som følge af alkoholbetinget skrumpelever voksne danskere er decideret afhængige af alkohol 6, og danske unge har europarekord i alkoholindtag. Samtidig er over danskere vokset op i en familie med alkoholproblemer 7. Et stort alkoholforbrug medfører ofte store familiære problemer. Et stigende antal unge begynder at drikke alkohol meget tidligt, og drikker væsentligt mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumsgrænser. Det er problematisk, da undersøgelser viser at et massivt alkoholindtag i ungdommen øger risikoen for senere at blive afhængig af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal fra 2008 drikker næsten alle årige drenge og piger alkohol og to ud af tre var under 16 år første gang, de drak sig fulde. Der findes ikke pt. aktuelle tal for Skive Kommune. Specielt for Skive Kommune gælder, at 30 % af alle voksne mænd og 12 % af alle voksne kvinder har mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug (rusdrikkeri, storforbrug eller alkoholafhængighed). For de unge er tallene endnu højere, idet 34 % rusdrikker, og 17 % har storforbrug af alkohol 8. 5 Statens institut for folkesundhed, Alkohol og ulykker, uge 40 6 Alkoholforbrug i Danmark, SIF, Danskernes alkoholvaner, Sundhedsstyrelsen og SIF, Hvordan har du det? 2010, Region Midtjylland

13 Målet er, at: alderen hvor unge begynder at drikke alkohol skal hæves i Skive Kommune andelen af borgere med risikabelt alkoholforbrug skal nedbringes Byrådet ønsker, at disse mål klart afspejles i kommunens samarbejde med frivillige organisationer, fo r- samlingshuse, uddannelsesinstitutioner mv. Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At alle skole og dagtilbud bliver helt alkoholfri også ved fester, forældresammenkomster, på rejser, lejrture med mere At kommunen stiller som krav til alle samarbejdspartnere, at der ikke serveres alkohol for unge under 16 år Skive Kommune vil: Fortsat arbejde målrettet for at hæve alderen hvor unge begynder at drikke alkohol Udvide samarbejdet med de praktiserende læger på alkoholområdet Have ressourcepersoner i forhold til børn, hvis forældre drikker, på alle daginstitutioner. Fokus på unge i kommunens rusmiddelindsats Tilbyde en bred vifte af tilbud til personer med alkoholmisbrug, i samarbejde med frivillige organisationer Sætte fokus på alkoholkulturen blandt alle med mindst en form for risikabelt alkoholforbrug Som borger kan du: Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til antal genstande om ugen Være opmærksom på både dit eget og dine nærmestes alkoholforbrug og sætte ord på, hvis du oplever tegn på alkoholmisbrug Støtte dine børn og sætte grænser for dem så de ikke begynder at drikke alkohol før tidligst i 9. klasse Beslutte, via forældre- og skolebestyrelser, at alle arrangementer for forældre skal være alkoholfrie Tage initiativ til indgåelse af forældreaftaler om alkohol i dine børns klasser

14 Motion Motion og bevægelse giver velvære og fysisk velbefindende. Samtidig nedsætter daglig motion og bevægelse risikoen for overvægt og følgesygdomme af overvægt, lige som motion letter symptomer og gener fra en lang række sygdomme. Daglig motion og bevægelse forlænger livet med flere år, og øger samtidig sandsynligheden for at undgå langvarig belastende sygdom. Derfor indgår motion også som en fast del af både den forebyggende indsats i kommunen, og af kommunens tilbud til borgere med kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne er moderat fysisk aktive 30 minutter om dagen, samt mere intensivt fysisk aktive minutter 2 gange om ugen. For børn er anbefalingen 60 minutters bevægelse om dagen. Al fysisk aktivitet er gavnligt, så man kan let opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger gennem bevægelser i hverdagen. Man kan for eksempel gå en tur, cykle, tage trappen, arbejde i haven eller støvsuge i stuen. Gode motionsvaner grundlægges i barndommen. Hvordan har du det? viser at knap halvdelen af de voksne borgere i Skive Kommune dyrker regelmæssig motion. Det tal ligger under gennemsnittet for Region Midtjylland, hvor over halvdelen dyrker regelmæssig motion. Hver femte voksne borger i Skive Kommune er fysisk inaktiv, det vil sige, bevæger sig kun 0-30 minutter om ugen.

15 Målet er, at: andelen af borgere, der er fysisk inaktive skal falde for både mænds og kvinders vedkommende andelen af borgere, der dyrker regelmæssig motion mindst skal op på niveau med regionsgennemsnittet motion og bevægelse skal være en del af dagligdagen på alle kommunens institutioner, både på børne-, voksen og ældreområdet Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At motion bliver en del af dagligdagen i alle dag- og botilbud til ældre og handicappede At der sikres daglig motion i alle skoler uanset om det sker i form af flere idrætstimer, pausegymnastik eller noget helt andet At det i alle kommunens bygninger markeres, at elevatorer primært er forbeholdt personer med gangbesvær At der spærres for kørende trafik til kommunens skoler morgen og eftermiddag, alle de steder, hvor der er alternative parkeringsmuligheder i nærheden At idrætsforeninger og klubber sikrer et bredt udbud af motionstilbud til ældre borgere Skive Kommune vil: Sætte fokus på motion og bevægelse i skolerne Iværksætte særlige tilbud for idrætsuvante børn Planlægge trafiksikre og attraktive stiforbindelser til fodgængere og cyklister Fortsat stille de kommunale og selvejende haller gratis til rådighed for både skoler, institutioner og foreninger Arbejde for et formaliseret samarbejde med frivillige organisationer om tilbud til borgere, der ikke i dag dyrker motion Informere om idrætsmulighederne i kommunen Tænke bevægelse og motion ind ved nybyggeri og anlæg (for eksempel gode og godt placerede trapper og let adgang uden bil) Som borger kan du: Gøre motion til en del af din hverdag Hive andre med til motion eller ture i naturen Støtte dine børn i at cykle eller gå i skole og til uddannelsesinstitutionen Tænke på energibesparelsen og benytte dig af cykel- og fodgænger mulighederne. Det er CO2 neutrale transportmuligheder og de er sunde for dig og for vores Jordklode. Gå, cykle og tage trappen når det er muligt

16 Mental sundhed Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndterer dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet * Mental sundhed dækker over psykisk velvære, overskud og trivsel og er vigtig både i sig selv og fordi mental sundhed har stor betydning for modstandsdygtighed overfor såvel fysisk som psykisk sygdom. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er god grund til at sætte fokus på netop den mentale sundhed: Hver 5. borger i Danmark har i løbet af et år symptomer, der kendes fra psykiske sygdomme Stress og psykiske problemer er årsag til næsten halvdelen af alle tilkendte førtidspensioner Der er en sammenhæng mellem hvor sundt man lever, og mental sundhed. Rygning, manglende fysisk aktivitet, brug af euforiserende stoffer og alkohol øger risikoen for dårlig trivsel. Der er langt højere forekomst af dårlig trivsel blandt borgere med psykiske lidelser. Omvendt ses, at deltagelse i sociale fællesskaber medvirker til at sikre bedre mental sundhed. Hvordan har du det? har undersøgt stressniveauet i de enkelte kommuner. Stress defineres ikke som travlhed på arbejdet og i hverdagen, men handler i højere grad om hvilken grad af kontrol og valgfrihed den enkelte føler at have i sit eget liv. På den baggrund er det måske ikke overraskende, at betydelig flere borgere uden arbejde i undersøgelsen har et højere stressniveau, end borgere i arbejde. Samlet for kommunerne gælder, at mere end hver tredje af de ledige og sygemeldte borgerne i aldersgruppen år, havde et højt stressniveau. Til sammenligning var tallet for beskæftigede borgere i samme aldersgruppe kun hver sjette. I Skive Kommune havde hver femte deltager i undersøgelsen et højt stressniveau, hvilket er den tredje højeste andel blandt kommunerne i Region Midtjylland. * Sundhedsstyrelsen: Fremme af mental sundhed baggrund, begreb og determinanter, 2008

17 Målet er, at: nedbringe antallet af borgere, der har et højt stressniveau øge den mentale sundhed og trivsel specielt hos ledige og sygemeldte borgere Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At motion, hvor det er foreneligt med borgerens tilstand, indgår som tilbud til alle borgere på overførselsindkomst Skive Kommune vil: Tilbyde motion og fysisk aktivitet som redskab til at fremme trivsel og velvære Sætte særlig fokus på stress blandt borgere uden for arbejdsmarkedet Støtte etablering af netværk for udsatte grupper af borgere Arbejde målrettet med social inklusion i daginstitutioner og skoler Sikre let adgang til informationer om mental sundhed og stress Styrke det sociale arbejde via samarbejde med de frivillige organisationer Som borger kan du: Være opmærksom på tegn på stress hos dig selv og andre og handle på det Opsøge netværk/benytte de tilbud om fællesskaber, der findes

18 Kroniske lidelser Kronisk sygdom defineres som en sygdom der varer længe, og som er vanskelig eller umulig at kurere. Folk lever stadigt længere, og næsten alle danskere må i dag regne med at komme til at leve en del af deres liv med en eller flere kroniske sygdomme. En tidlig og målrettet indsats i kommunen kan ofte være afgørende for, om disse borgere får et godt og selvhjulpent liv med deres sygdom. Livsstil har stor betydning for udviklingen af en række kroniske sygdomme, og man øger risikoen for at blive både tidligere og sværere ramt af kroniske sygdomme, hvis man f.eks. ryger, drikker for meget alkohol eller er fysisk inaktiv. Nogle kroniske sygdomme kan derfor i vid udstrækning forebygges. Levevilkår betyder meget for hvor stor risikoen er, for at udvikle kroniske sygdomme. Det har bl.a. vist sig at risikoen er højere for mennesker med lavt uddannelsesniveau og mennesker, der er beskæftigede i fysisk belastende jobs. Størstedelen af sundhedsvæsenets omkostninger går til behandling af kroniske sygdomme (anslået til ca. 80 %). I Sundhedsaftalen med Region Midtjylland 9 er der sat særligt fokus på samarbejdet om tilbud til borgere med en kronisk eller langvarig sygdom. Kommunerne har til opgave at fremme sundheden og livskvaliteten for de af kommunens borgere, der har en kronisk sygdom, samt at forebygge forværring og eventuelle genindlæggelser. Skive Kommune har en meget høj andel af borgere med en eller flere kroniske sygdomme. Specielt forhøjet blodtryk, slid- og leddegigt forekommer væsentligt oftere i Skive Kommune end i Region Midtjylland generelt 10. Målet er, at: andelen af borgere med forhøjet blodtryk skal falde med mindst 5 % alle ansatte i kommunen skal være opmærksomme på sammenhængen mellem livsstil og risiko for udvikling af kroniske sygdomme og huske dette fokus i kontakten med borgerne, uanset hvilken sammenhæng man møder borgerne i Skive Kommune vil: Igangsætte målrettede forebyggelsesforløb for borgere med størst risiko for at udvikle livsstilssygdomme Tilbyde træning, undervisning og vejledning til borgere med en kronisk sygdom Informere om årsager til udvikling af kroniske lidelser Samarbejde om sundhed, med de virksomheder, der har mange fysisk krævende jobs Som borger kan du: Vælge en sund livsstil, for at forebygge kroniske sygdomme Benytte dig af kommunens tilbud til borgere med kroniske sygdomme, for at bremse forværring, hvis du allerede har en kronisk sygdom 9 Sundhedsaftalerne er aftaler indgået mellem regionen, alle kommuner i regionen og de praktiserende læger om samarbejde på sundhedsområdet. 10 Gennemsnitligt i regionen har 19 % af deltagere i undersøgelsen Hvordan har du det? forhøjet blodtryk, mod 23 % i Skive Kommune og gennemsnitligt har 22 % slid- eller leddegigt mod 27 % i Skive Kommune.

19 Natur Skive Kommune rummer store naturværdier, med et varieret landskab og mange forskellige naturtyper. Alle borgere i kommunen bor tæt ved tilgængelige naturområder, og der er en lang række afmærkede gå-, cykel- og ridestier, udflugtsområder, parker, skove og strande. Natur har en stor sundhedsfremmende effekt. Undersøgelser har vist, at bare det at se en smuk udsigt kan have gavnlig effekt på blandt andet blodtrykket, og ophold i naturen virker afstressende og afslappende. Naturoplevelser har også en gavnlig effekt på humør og generelt velbefindende. Derfor er det vigtigt, at der også er naturoplevelser i områder hvor borgerne færdes til hverdag, f.eks. i nærheden af boligområder, skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Målet er, at: naturoplevelser i videst muligt omfang inddrages i alle kommunens tilbud til borgerne naturoplevelser er tilgængelige for alle alle borgere kender mulighederne for at komme ud i naturen Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At det i kommunes overordnede planlægning prioriteres, at der skal være muligheder for motion, f.eks. som cykling, løb og gåture At skoleveje trafiksikres med cykelstier, således at børn kan cykel i skole frem for at blive kørt Skive Kommune vil: Informere om de mange naturtilbud i kommunen, herunder guidede ture Etablere og vedligeholde stier, der også er tilgængelige for mennesker med handicap Arbejde på sammenhæng mellem stisystemer og idrætsfaciliteter Arbejde for at bevare de eksisterende naturområder og sikre bedst mulig tilgængelighed Integrere naturoplevelser i kommunens dag- og døgntilbud i videst muligt omfang Som borger kan du: Benytte de mange naturtilbud og stisystemer i kommunen Passe på naturen En daglig gåtur i naturen helst i dagslys og gerne sammen med andre

20 Sundhed på arbejdspladsen Det at være del af en velfungerende arbejdsplads er i sig selv en kilde til glæde og trivsel, og arbejdspladsen er dermed en vigtig scene for forebyggelse og sundhedsfremme. De fleste voksne tilbringer en stor del af deres vågne tid på arbejdspladsen, og mange har dér deres vigtigste sociale netværk. Såvel gode som dårlige sundhedsvaner på arbejdspladsen har derfor ofte stor betydning for den enkeltes generelle sundhed. Det er ofte sammen med kolleger holdninger drøftes og formes, og undersøgelser viser, at sundhedstiltag, der iværksættes på arbejdspladser (f.eks. rygestopkurser) har stor effekt, netop fordi de kan baseres på et arbejdsmæssigt fællesskab. Sundhedstiltag på arbejdspladsen kan, ud over at forbedre sundhedstilstanden, også styrke sammenholdet, og i nogle tilfælde styrke det positive forhold mellem ledelse og medarbejdere. Sundhedsstyrelsen har i 2009 publiceret en række nationale anbefalinger til danske virksomheder i forhold til sundhed og forebyggelse. Blandt de centrale pointer i anbefalingerne er at: Det kan betale sig for virksomheden at arbejde med sundhed og trivsel på arbejdspladsen Sundhedsfremme omfatter både livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar Indsatsen skal altid skræddersys til den enkelte virksomhed Mange borgere i arbejde har problemer med overvægt, alkoholforbrug og fysisk inaktivitet. Kommunen møder ikke nødvendigvis disse borgere i en sundhedsmæssig sammenhæng før de bliver sygemeldte. 3 % af de offentligt ansatte og 13 % af de privat-ansatte i kommunen arbejder på arbejdspladser hvor minimumskravene til rygeregler ikke er opfyldt.

21 Målet er, at: alle virksomheder i Skive Kommune skal have kendskab til de nationale anbefalinger til virksomheder fra Sundhedsstyrelsen alle større virksomheder i Skive Kommune skal have sundheds- og trivselspolitikker rygelovens minimumskrav opfyldes på alle arbejdspladser i kommunen Sundhedsudvalget anbefaler konkret: At flest mulige virksomheder i kommunen indfører røgfri arbejdsdag At der, hvor der findes kantineordninger, sættes fokus på sund og ernæringsrigtig kost Skive Kommune vil: Tilbyde gratis rygestoptilbud på kommunens arbejdspladser Være et godt eksempel for andre arbejdspladser via personalepolitik og sundhedsordning for kommunens ansatte Formidle viden, erfaringer og materiale om sundhed og trivsel på arbejdspladsen til virksomheder i kommunen Som borger kan du: Snakke om sundhed med dine kolleger Deltage i sundhedsfremmende tiltag sammen med dine kolleger for eksempel gå til sport sammen Som virksomhed kan I: Formulere sundheds- og trivselspolitik for virksomheden Støtte initiativer for sund kost og bevægelse i løbet af arbejdsdagen

22 4) Sundhedstilstanden i Skive Kommune Flere store undersøgelser Sundhedsprofilerne Hvordan har du det? 11 - tegner et billede af sundhedstilstanden. Den seneste, fra 2010, giver mulighed for at sammenligne mellem de enkelte kommuner, med regionen og med hele landet. Resultaterne er et udtryk for den selvoplevede sundhed: altså i hvilken grad borgerne selv føler sig fysisk og psykisk tilpas. Undersøgelsen viser, at borgernes sundhedsmæssige adfærd er blevet lidt bedre siden 2006 færre rygere og større aktivitet men at dette ikke afspejler sig i en bedre sundhedstilstand; tværtimod er der flere borgere med kroniske sygdomme, forhøjet blodtryk og svær overvægt. Disse tendenser går igen i hele regionen alle steder stiger andelen af borgere med overvægt, uhensigtsmæssigt alkoholforbrug og forhøjet blodtryk, mens andelen af rygere og fysisk inaktive borgere falder. En sammenligning viser dog at specielt de voksne borgere i Skive Kommune på flere områder har en dårligere sundhedstilstand og en mere sundhedsmæssigt risikofyldt adfærd, end borgerne i de fleste andre kommuner. sammenlignet med de øvrige kommuner i region Midtjylland lider en uforholdsmæssig stor andel af borgerne i Skive Kommune af kroniske sygdomme som forhøjet blodtryk, gigt og diabetes andelen af borgere i Skive Kommune der lever usundt med hensyn til både kost, motion, rygning og alkohol er høj i Skive Kommune Skive Kommune har uforholdsmæssigt store udgifter pr. borger til indlæggelse og behandling på hospital 12. En del af forklaringen kan sandsynligvis findes i demografiske forhold, den såkaldte ulighed i sundhed. Begrebet ulighed i sundhed dækker over den kendsgerning, at nogle grupper af befolkningen er væsentligt mere udsatte for at blive syge end andre. Skive Kommune har således forholdsvis flere borgere i de befolkningsgrupper, der er mere udsatte for sygdom, jf. bilag Allerede i 2002 gennemførte Århus Amt en omfattende undersøgelse af sundheden i amtet via spørgeskemaer til et bredt udvalg af befolkningen. Region Midtjylland fulgte op på denne undersøgelse i I 2010 blev der indgået en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet og Finansministeriet om gennemførsel af en samtidig undersøgelse i hele landet. 12 Tal fra Hvordan har du det, Region Midtjylland 2010

23 5) De kommunale sundhedsopgaver Kommunen har ansvaret for at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Sundhedsfremme er: Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden generelt ved at skabe rammer og muligheder, der mobiliserer borgerens egne samt medborgeres ressourcer og handlekompetence. * Tilsvarende defineres forebyggelse bredt og ud fra mere end sygdomsforebyggelse: Forebyggelse er sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker - dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. * For borgere med kronisk sygdom handler den sundhedsfremmende og forebyggende indsats om at støtte borgerne i at leve bedst muligt med deres sygdom, og via mobilisering af ressourcer og aktive valg undgå forværring af sygdommen og mindske den negative betydning sygdommen kan have for borgerens tilværelse. Kommunen iværksætter generelle, bredt rettede forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, for eksempel rygestopkampagner og trafiksikkerhedskampagner. Kommunen iværksætter også specifikke tiltag, der er målrettet særlige grupper, f.eks. borgere med psykiatriske lidelser, beboere i kommunens tilbud for udviklingshæmmede, ledige kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Ud over forebyggelse og sundhedsfremme har kommunen også det sundhedsfaglige ansvar i forhold til: Sundhedsplejen Børne- og ungdomstandplejen Kommunal genoptræning efter sygdom Vedligeholdende træning Hjemmesygepleje Omsorgs- og specialtandplejen for de borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud og ikke selv kan tage ansvar for egen tandpleje Behandling for alkohol- og stofmisbrug I Skive Kommune har alle afdelinger og ansatte et ansvar for at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til borgerne, og sundhed/forebyggelse indgår i politikker og handleplaner fra alle kommunens forvaltninger. Forhold omkring sundhed og forebyggelse skal således altid indgå som en naturlig del af kontakten mellem kommunale medarbejdere og borgerne. For at sikre koordinering på tværs af kommunen og løbende opfølgning på Sundhedspolitikken indgås 2- årige samarbejdsaftaler mellem de enkelte forvaltninger/afdelinger og Sundhedsafdelingen. I aftalerne beskrives, hvordan Sundhedspolitikken vil blive udmøntet i de enkelte forvaltninger de kommende to år, herunder hvilke sundhedsmæssige opgaver, der vil blive arbejdet med, hvordan de vil blive grebet an og hvilke mål der skal nås. Samarbejdsaftalerne forelægges Sundhedsudvalget. * Definitionerne tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen 2005, Terminologi: forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed

24

25 Bilag 1. Tal fra Hvordan har du det? 2006 og 2010 Undersøgelsen Hvordan har du det? er i 2010 sendt ud til 2500 borgere i Skive Kommune, i alderen fra 16 år og op. Deltagerne er tilfældigt udtrukket i CPR-registret. I Skive Kommune valgte 62 % af alle modtagere af spørgeskemaet at svare, dog var svarprocenten for unge mellem 16 og 25 år kun godt 50 %. Følgende nøgletal kan udtrækkes for fra undersøgelserne vedrørende voksne over 25 år i 2006 og 2010 for Skive Kommune: Forskel 2006/2010 Moderat overvægtige 42 % 38 % - 4 % Svært overvægtige 14 % 18 % + 2 % Dagligrygere 27 % 24 % - 2 % Mænd med risikabelt alkoholforbrug 30 % 30 % ingen Kvinder med risikabelt alkoholforbrug 10 % 12 % + 2 % Aktive mindre end 30 min. om ugen 22 % 18 % - 4 % Får ikke regelmæssig motion 59 % 52 % - 7 % Andel med forhøjet blodtryk 16 % 23 % + 7 % Andel med slid- eller leddegigt 25 % 27 % + 3 % Andel med mindst en kronisk sygdom Andel med 4 eller flere kroniske sygdomme 8 % 10 % + 2 % Sygdomsbelastning ift. øvrige kommuner 6. højeste belastning 5. højeste belastning 1 plads højere i belastning Andel lavt uddannede Flere en gns. i regionen Som i 2006 Ingen Andel højt uddannede Færre end gns. i regionen Som i 2006 Andel erhvervsaktive 3 % færre end i regionen som gennemsnit Som i 2006 Ingen Gennemsnitsindkomst der er relativt flere med en personlig indkomst under kr. pr. år end i regionen som gennemsnit og færre med over kr. 3. laveste gennemsnitindkomst i kommunerne Som det fremgår af tabellen, står borgerne i Skive Kommune fortsat overfor en lang række udfordringer på det sundhedsmæssige område. Specielt ses en stigning i andelen af borgere der selv angiver at have risikabelt alkoholforbrug, svær overvægt eller lide af kroniske sygdomme. 13 Tallene for 2006 er hentet i udgaven af Hvordan har du det? fra 2010, og kan i enkelte tilfælde adskille sig fra tal hentet i udgaven fra Dette skyldes at man i Region Midtjylland har opdateret beregningsmetoden, og i den forbindelse beregnet nye gennemsnitsværdier fra undersøgelsen i 2006

26 I forhold til kroniske sygdomme er antallet af personer med forhøjet blodtryk steget fra 16 % til 23 % af de adspurgte. Antallet af personer med forhøjet blodtryk er steget i hele regionen og en del forklaringen kan sandsynligvis findes i mere hyppige målinger af blodtryk, bl.a. i de forskellige arbejdspladsbaserede sundhedsordninger. Tilsvarende er andelen af personer med slid- eller leddegigt vokset fra 24 % til 27 %. Til sammenligning er der i hele regionen en andel på 22 % med slid eller leddegigt i 2010-undersøgelsen. På den positive side kan nævnes at færre er dagligrygere, og specielt færre ryger, når deres børn er tilstede (et fald fra 21 % af de adspurgte til 12 %), samt at flere borgere motionerer dagligt. I forhold til ulighed i sundhed viser undersøgelsen, at nogle grupper af befolkningen er mere udsatte for sygdom end andre. Specielt viser undersøgelsen, at der er højere risiko for bl.a. personer med lavt uddannelsesniveau, personer på overførselsindkomst, ældre borgere, borgere i fysisk belastende jobs og personer med psykiske lidelser i forhold til følgende sundhedsfaktorer: Stress Muskel-skeletsmerter 4 eller flere samtidige kroniske sygdomme Rygning Overvægt I Skive Kommune bor der forholdsvis flere borgere i de mest udsatte grupper, end der gennemsnitligt gør i Region Midtjylland. Således kan der hentes følgende nøgletal i forhold til ulighed i sundhed fra undersøgelsen: Skive Kommune Andel højtuddannede 15 % 20 % Andel lavtuddannede 37 % 32 % Andel beskæftigede 59 % 62 % Længerevarende overførselsindkomst 9,1 % 7,6 % pga. af helbred Andel borgere over 65 år 17 % 14 % Sundhedsudgifter pr. borger pr. år 3054 kr kr. Region Midtjylland De unge mellem 16 og 25 år var ikke med i undersøgelsen i 2006, og der kan derfor ikke udledes noget om udviklingen i de unges sundhed. Samtidig er der så relativt få data for de unge i 2010, at det ikke har været muligt at opgøre tallene på kommuneniveau i undersøgelsen fra I stedet er kommunerne grupperet, således at Skive Kommune på alle områder er placeret i enten den sundeste eller den mindst sunde halvdel blandt kommunerne i regionen. Undersøgelsen Hvordan har du det? Unge viser, at de unge i 2010 på en række områder havde bedre sundhed og bedre sundhedsadfærd end de voksne.

27 Specielt for Skive Kommunes unge gælder, at ligger blandt den sundeste halvdel af regionens unge i forhold til bl.a.: Selvvurderet trivsel og livskvalitet Ensomhed og stressniveau Fysisk aktivitet regelmæssig motion Vedvarende psykisk sygdom Storforbrug af alkohol Dagligrygning Til gengæld ligger Skive Kommunes unge blandt den mest usunde halvdel af de unge i regionen i forhold til bl.a.: Svær overvægt Usundt kostmønster Dårligt selvvurderet helbred Rusdrikkeri Forbigående psykisk lidelse som f.eks. lettere depression

28 Sundhedspolitikken er udarbejdet af: Sundhedsafdelingen 2011 Godkendt i Sundhedsudvalg og Skive Byråd december 2011

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2011-2014 www.skive.dk Forord Skive Byråd besluttede i 2009, at sundhed skal være et af to prioriterede fokusområder, der skal tænkes ind i alle grene af kommunens virke.

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Randers Kommune. Sundhedspolitik Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste

Læs mere

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 #RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL. 18.00-20.30 PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2018-19 Sammen om Sundhed Kommunalbestyrelsen ønsker med dette debatoplæg at sætte retning for det forebyggende

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2015-2018. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2015-2018 www.skive.dk Indholdsfortegnelse: 1. Forord... 3 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken... 4 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt... 6 b. Fysisk

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Sammen er vi stærkere I foråret

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Forord. 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken. 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt

Indholdsfortegnelse: 1. Forord. 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken. 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt Indholdsfortegnelse: 1. Forord 2. Vision og målsætninger for Sundhedspolitikken 3. Indsatsområder: a. Mad, måltider og overvægt b. Fysisk aktivitet og bevægelse c. Rygning d. Alkohol e. Mental sundhed

Læs mere

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune #RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Juni 2019 Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Vision,

Læs mere

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Sundhed og trivsel for alle i lighed i sundhed fl ere g lade børn l i vs d u e l i g e u n g e vo ks n e i ba l a nce 2016-2019 1 er et aktivt seniorliv KOV1_Kvadrat_RØD Indhold Forord 3 Forord 4 Udfordringen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere