Delevaluering Projekt Sund Mand
|
|
- Stine Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 R A P P O R T Delevaluering Projekt Sund Mand Udarbejdet af Sundhedscenter Vest August 2015
2 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning Målgruppen Foreløbig data Blodtryksmåling BMI (Body Mass Index) og taljemål Langtidsblodsukker Kolesterol Lungefunktion og rygning Alkoholadfærd Kondital og fysisk aktivitet Mental sundhed Kategorisering af borgerne (rød, gul og grøn) Udfordringer og erfaringer i projektforløbet Udfordringer Forsinkelse Samarbejde på tværs af organisationer Opfølgning på borgeres evne til at ændre livsstil Andre erfaringer Datasystemet Invitationerne digitalt eller med fysisk post? Den gode historie Opfølgende tilbud til deltagerne hvad sker der bagefter? Tidsplan for fremtidige evalueringer Samarbejdspartnere...15
3 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 3 1. Indledning Projekt Sund Mand er et projekt med fokus på egenomsorg, hvor der tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser til Ringkøbing-Skjern Kommunes mænd i alderen 40, 45 og 50 år over en treårig projektperiode fra Potentielt vil 3600 mandlige borgere modtage en invitation under projektperioden, og målsætningen er at ca borgere (ca. 5) har været til undersøgelse ved projektets afslutning. Kort fortalt indbefatter en forebyggende helbredsundersøgelse en række fysiologiske tests (f.eks. blodtryksmåling, kolesterol- og langtidsblodsukkermåling, lungefunktionstest, m.m.), besvarelse af et spørgeskema (omkring alkohol- og rygevaner, fysisk aktivitetsniveau samt mental sundhed) samt en afklarende samtale med den sundhedsfaglige medarbejde. Borgerne kategoriseres slutteligt som grønne, gule eller røde borgere, hvor grøn = ingen bemærkninger, gul = sundhedscentret kan tilbyde hjælp til at ændre livsstil, rød = lægekontakt anbefales. Ønskes en dybere beskrivelse af projektet, kan dette læses i projektbeskrivelsen (som kan erhverves hos Sundhedscenter Vest). Projektet er et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Region Midt og de praktiserende læger i kommunen, og det er forankret hos Sundhedscenter Vest. Endvidere er Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, med til at levere datasystem og rådgivning gennem projektperioden. Formålet med denne delevaluering er at fremvise de første data fra undersøgelserne i en deskriptiv form. Således vil et sundhedsmæssigt billede blive tegnet af de mænd, som projektet beskæftiger sig med (40-50-årige). Ydermere har evalueringen til formål at videredele og diskutere de udfordringer, som er opstået undervejs i processen. Dette er set i lyset af de sundhedsfaglige medarbejderes erfaringer Målgruppen Indtil videre er der i perioden november 2014 august 2015 blevet undersøgt 414 mænd, der er 429 bekræftede aftaler og 802 inviterede borgere, hvilket dags dato vil give en deltagelsesprocent på ca. 53,49%. I indeværende evaluering medtages data fra 285 borgere 1, og de fordeler sig således: 40-årige 45-årige 50-årige Antal Tabel 1 viser fordelingen af undersøgte mænd efter alder. 50-årige fremgår ikke af denne sample (n = 285). 1 Ved enkelte datasæt vil der forekomme færre borgere i samplerne, da ikke alle deltagende borgere har besvaret alle spørgsmål i spørgeskemaet. Fx under civilstatus og uddannelsesniveau.
4 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 4 Den gennemsnitlige mand som deltager i Projekt Sund Mand er 180,8 cm høj og vejer 90,01 kg. 5 er faglærte og 3 har en kort eller mellemlang uddannelse. Heraf er 69% gift, er ugift og 11% er skilt (n = 168). 2. Foreløbig data Følgende afsnit giver et overblik over resultaterne fra de gennemførte tests samt spørgeskemabesvarelserne. Dette er dog kun et udkast af de mange forskellige data som indsamles løbende gennem projektperioden, og en større del af disse præsenteres i den endelige slutevaluering Blodtryksmåling Af nedenstående figur 1 fremgår det, at 19,4% af de deltagende borgere har et forhøjet blodtryk. Det svarer cirka til, at hver femte mandlige borger kan gå rundt med forhøjet blodtryk, som er med til at øge risikoen for bl.a. hjerte-kar-sygdom. Blodtryk Normalt Forhøjet Alvorligt forhøjet 40-årige 45-årige Figur 1 illustrerer fordelingen af blodtryksmålingerne fra normal til forhøjet (n = 283). 2 Der tages forbehold for ændringer i evalueringsstrukturen.
5 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e BMI (Body Mass Index) og taljemål Af figur 2 fremgår det, at samlet set er 66,6% af deltagerene kategoriseret overvægtig eller meget overvægtig. Største delen af deltagerne har derfor en vægt, der overstiger idealvægten Body Mass Index undervægtig normal overvægtig meget overvægtig 40-årige 45-årige Figur 2 viser BMI beregningerne for deltagerne (n = 284). Samme billede tegner sig i nedenstående figur som illustrerer at 56% af mændene har en taljeomkreds der er kategoriseret over normalvægt heraf er 30,6% kategoriseret svært overvægtige. Taljemål 5 45% 35% 3 25% 15% 1 5% < 94 cm 94 cm cm > 102 cm Normalvægt Moderat overvægt Svær overvægt Figur 3 viser taljemål fordelt i tre kategorier (n = 284).
6 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e Langtidsblodsukker Langtidsblodsukker (HbA1c) Normal Forhøjet Meget forhøjet 40-årige 45-årige Figur 4 viser data fra måling af HbA1c (n = 284). Generelt har der ikke været mange tilfælde af forhøjet langtidsblodsukker. I de fleste tilfælde, hvor der har været målt en forhøjet HbA1c-værdi, har været hos i forvejen diabetes-diagnosticerede borgere. Der har til dags dato været ca. 3-4 tilfælde af forhøjet langtidsblodsukker, hvor deltageren ikke har været bevidst omkring dette Kolesterol Kolesterolmålinger - 5 mmol/l 40-årige 45-årige < 5 mmol/l >= 5 mmol/l Figur 5 viser total kolesterol i forhold til en grænseværdi på 5 mmol/l (n = 282).
7 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 7 Kolesterolmålinger - 6 mmol/l årige 45-årige < 6 mmol/l >= 6 mmol/l Figur 6 viser total kolesterol i forhold til en grænseværdi på 6 mmol/l (n = 282). Af figur 5 fremgår det, at samlet set har 41,8% af deltagerne et kolesteroltal (total kolesterol) på eller over 5 mmol/l. Da en værdi under 5 mmol/l normalt er ønskværdigt, synes det at være en stor del af målgruppen, som har (let) forhøjet kolesterol. Heraf fremgår det af figur 6, at 12,1% har et kolesteroltal over 6 mmol/l, som kan karakteriseres som kritisk forhøjet Lungefunktion og rygning Lungefunktionstest årige 45-årige Normal Forringet Figur 7 viser data fra lungefunktionstesten (n = 284). Figur 7 viser, at ca. 9,9% af deltagerne i målgruppen har en forringet lungefunktion. Andelen med forringet lungefunktion er højere ved de 45-årige i forhold til de 40-årige.
8 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e Oversigt over rygevaner Aldrig røget Daglig ryger Ugentligt Sjældnere end 1/uge Figur 8 viser rygevanerne hos deltagerne (n = 277). ex-ryger Samlet set ryger 25,99% af de adspurgte borgere ugentligt eller dagligt. Dette stemmer samtidigt tilnærmelsesvist overens med Sundhedsprofilen, hvor Ringkøbing-Skjern har 19% daglige rygere (både mænd og kvinder) 3. Lungefuntion ift. rygevaner ,16 92,31 83,64 16,36 9,84 7,69 Daglige Rygere Ex-rygere Aldrig røget Normal Forringet Figur 9 viser en sammenligning af rygevaner og lungefunktion (n = 259). Hvis resultaterne for lungefunktionen sammenlignes med rygevanerne hos målgruppen, ses der i figur 9 en lille stigning i forringet lungefunktion fra aldrig røget til daglig rygning. 3 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner Bind 1; Larsen, F. m.fl., 2014; side 38.
9 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e Alkoholadfærd Risikovurdering af alkoholvaner 8 Normal risikoadfærd Øget risikoadfærd Figur 10 illustrerer risikoadfærd inden for alkoholvaner (n = 245). Højrisikoforbrug (>21 genstande/uge) 5% 95% Under Over Figur 11 illustrerer andelen der kategoriseres med et højrisikoforbrug af alkohol (n = 245). Figur 10 viser, at ca. af målgruppen har alkoholvaner, som vurderes til at vise tegn på alkoholproblemer. 5% vurderes samtidig i figur 11 til at have et højrisikoforbrug af alkohol (>21 genstande/uge). Dette stemmer i nogen grad overens med Sundhedsprofilen 4 fra 2014, hvor 13% af kommunens borgere (både kvinder og mænd) vurderes til at have tegn på alkoholproblemer (CAGE-C) og 6% har et højrisikoforbrug (>14/21). Til sammenligning viser 21% af mændene i Region Midt tegn på alkoholproblemer og 9% har et højrisikoforbrug. 4 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner Bind 1; Larsen, F. m.fl., 2014; side
10 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e Vil du gerne nedsætte dit alkoholforbrug? Ja Nej Ved ikke Figur 12 viser andelen hvor mange som er motiverede for at nedsætte alkoholforbruget (n = 242). Af ovenstående figur fremgår det, at 6,2% ønsker at nedsætte alkoholforbruget og at 85,5% ikke ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug. Tal der igen matcher dem i Sundhedsprofilen 5, hvor fordelingen hedder 6% for ja og 86% for nej Kondital og fysisk aktivitet 35% 3 25% 15% 1 5% Kondital Meget Lav Lav Middel Høj Meget Høj Figur 13 viser estimerede kondital fra Aastrands cykeltest (n = 282). Samlet set har ca. 43% af borgerne et kondital der er lavt eller meget lavt, hvorimod kun ca. har et kondital der er højt eller meget højt. 5 Hvordan har du det? 2013, Sundhedsprofil for region og kommuner Bind 1; Larsen, F. m.fl., 2014; side 90.
11 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e Mental sundhed Mental Sundhed Dårlig Moderat God Figur 14 viser den mentale sundhed (n = 217). 9% af deltagerne får estimeret en dårlig mental sundhed. 28% har en moderat mental sundhed og 63% en god mental sundhed Kategorisering af borgerne (rød, gul og grøn) 6 Kategorisering af borgerne Grøn Gul Rød Figur 15 viser den endelige kategorisering af deltagerne (n = 285). Af ovenstående figur fremgår det, at 3 ud af 4 deltagere kategoriseres som gule eller røde borgere, og kun en fjerdedel af alle deltagerne har en livsstil, som ikke skaber udfordringer for egen sundhed. Over 5 anbefales et lægebesøg på baggrund af resultaterne. Af disse røde borgere bør det ydermere noteres, at mange i denne gruppe ligeså kan kategorisere sig som gule borgere, hvilket ikke fremgår af figur 15.
12 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e Udfordringer og erfaringer i projektforløbet I følgende afsnit fremlægges og diskuteres de udfordringer, som er opstået undervejs i processen. Ligeledes reflekteres der over andre relevante erfaringer i forhold til et projekt som dette Udfordringer Forsinkelse Grundet en senere igangsættelse af driften end først planlagt på omkring seks måneder, bliver det med den nuværende deltagelsesrate svært at nå at få inviteret og undersøgt hele den ønskede målgruppe inden for projektperioden. Pr. dags dato er projektet cirka et halvt år forsinket i forhold til at nå målet grundet den senere igangsættelse (jf. afsnit og ). Dog stemmer den ønskede mængde undersøgelser pr. år godt overens med virkeligheden. Derfor præsenteres følgende aktuelle og potentielle løsningsforslag nedenfor. Der er allerede foretaget få justeringer, som har hjulpet processen på vej: Der er sket en omstrukturering i de administrative arbejdsopgaver med f.eks. udsending af invitationer og daglig borgerkontakt, hvilket i større grad varetages af administrationen hos Sundhedscenter Vest. Dette letter arbejdsbyrden hos den sundhedsfaglige medarbejder, således at et større fokus kan pålægges undersøgelserne. Derudover er endnu en sundhedsfaglig medarbejder koblet til undersøgelserne, således undersøgelseslokalet så ofte som muligt er i drift. Hvad kan ellers gøres: For at få undersøgt hele den ønskede målgruppe kan det være en fordel at søge om ekstra økonomiske midler til at forlænge projektperioden. Her vil en forlængelse på yderligere seks måneder være relevant med den nuværende undersøgelsesrate. En beslutning som i samarbejde skal tages af henholdsvis Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midt, som er de to partnere i Projekt Sund Mand Samarbejde på tværs af organisationer Opstarten af et projekt er ofte en undervurderet proces, hvilket ikke har været meget anderledes i dette projekt. Med forskellige opstartsvanskeligheder kom projektet en del senere i gang end forventet. Den primære grund er samarbejdsprocessen med forskellige partnere. I Sund Mand projektet var de to udslagsgivende grunde til en forsinket igangsættelse formuleringen af en samarbejdsaftale mellem Region Midt og de praktiserende læger, som skulle formalisere de praktiserende lægers tilkobling til de forebyggende helbredsundersøgelser generelt i Regionen, samt en undervurdering af den
13 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 13 tid det ville tage Aarhus Universitet at have datasystemet klar til brug. Sidstnævnte var grunden til at projektet blev igangsat de første tre måneder i en mere manuel form uden brug af datasystemet. Dette kunne lade sig gøre, men besværliggjorde driften på flere punkter fra invitationerne til selve undersøgelserne. Dog har der været andre fordele ved en ikke digitaliseret drift som beskrives nærmere i afsnit Datasystemet. Sådanne samarbejdsprocesser bør i fremtidige lignende projekter indregnes i tidsplanen (og budget), da det er svært at se hvordan processen kan optimeres yderligere, da Projekt Sund Mand har været afhængig af en ekstern samarbejdsaftale uden nogen form for indflydelse Opfølgning på borgeres evne til at ændre livsstil Der opstår en udfordring med at følge op på om borgerne foretager livsstilsændringer i lyset af deres resultater ved den forebyggende helbredsundersøgelse. Både på om de selvstændigt vælger at foretage forandringer i dagligdagen eller at få dem til at deltage i aktuelle tilbud hos Sundhedscenter Vest (f.eks. rygestop og vægtstophold) eller gennem eksterne partnere (f.eks. motionstilbud hos idrætsforeningerne eller i fitnesscentrene). I slutevalueringen vil det være ideelt at tage kontakt til tidligere deltagere i form af enten et kvalitativt interview eller mere kvantitativt i form af spørgeskemaer for i højere grad at få klarlagt effekten af de forebyggende helbredsundersøgelser i Ringkøbing-Skjern Kommune Andre erfaringer Datasystemet Datasystemet har, på trods af ventetiden før det var klar til brug, fungeret godt, og er med til at gøre undersøgelserne standardiserede. Systemet er simpelt og har med løbende småjusteringer været en gevinst for projektets daglige drift. Det har endvidere en stor indvirkning på deltagernes tilmeldingsprocedure, og er i en digital tid med til at gøre det enkelt for deltagerne at bekræfte eller finde en ny tid samt besvare spørgeskemaet online. I indeværende projekt har der grundet en ventetid på datasystemet været en manuel proces i starten af driftsperioden. Disse erfaringer har vist, at man via den mere digitale form kan misse nogle relevante diskussioner med borgerne omkring besvarelserne i spørgeskemaet (fx omkring fysisk aktivitet), da man i det nye system ikke får mulighed for at se og gennemgå besvarelserne ud over det, som datasystemet vælger at fremhæve i den endelige resultatfolder. Når det er sagt, er det dog stadig fordelagtigt at anvende den digitale form, pga. nemmere deltagertilmelding samt øget standardisering.
14 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e Invitationerne digitalt eller med fysisk post? Der har fra projektets start været tvivl omkring rekrutteringen og brugen af fysiske breve i stedet for e-boks henvendelser. Det til trods for at al kommunikation fra kommunen til borgerne overgik til digital post i Styrken ved at modtage et fysisk brev og usikkerheden ved om brugen af digital post har ramt alle borgerne endnu, har været beslutningsgrundlaget for at sende invitationerne ud med fysisk post. Den reelle effekt af dette tiltag har ikke været målbar, og på sigt vil det i takt med den digitale udvikling være uundgåeligt at overgå til invitationer via e-boks Den gode historie Den bedste historie ved projektet må være den diversitet som målgruppen repræsenterer. Ikke kun i faglig forstand, men også rent socialt og praktisk under undersøgelsen. Således har de sundhedsfaglige medarbejdere arbejdet med tolke, både døve- samt fremmedsprogstolke. Der har været hele familier, der er kommet ind samlet for at støtte manden/faren. Tvillingepar som helst ville have lavet undersøgelsen sammen i stedet for hver for sig. Der har været borgere i kørestole, hvor kun dele af de forskellige tests var mulige at gennemføre samt mange flere historier magen til disse. Fælles for dem alle har været en stor lyst til at blive klogere på sig selv og ens livsstils påvirkning på egen sundhed. 5. Opfølgende tilbud til deltagerne hvad sker der bagefter? Fremtiden for Projekt Sund Mand byder, i kølvandet på en god igangsættelse af driften, på et større fokus på opfølgende tilbud, som kan tilbydes de borgere, hvor det vil være relevant. Pt. har Sundhedscenter Vest i denne sammenhæng tilbud/rådgivning omkring rygestop, vægttab og alkoholmisbrug. Endvidere udvikles der hele tiden nye muligheder, som f.eks. en køkkenskole for far og børn. Foruden Sundhedscentrets egne tilbud forsøges der at samarbejde med både idrætsorganisationer og -foreninger, om at lave motionstilbud som kan inkludere (ikke eksklusivt) motionsuvante mænd. Der arbejdes pt. på at starte fodboldfitness op for bl.a. projektets mandlige deltagere i samarbejde med DBU og to større fodboldklubber i kommunen. Et tilbud der sættes i gang i starten af efteråret 2015 (for mere information omkring dette kontaktes Sundhedscenter Vest).
15 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e Tidsplan for fremtidige evalueringer Projekt Sund Mand vil som udgangspunkt blive evalueret to gange mere. Der vil blive foretaget endnu en delevaluering i 2016 samt en slutevaluering ved projektets afslutning. Der arbejdes ud fra planen i figur 16. Næste delevaluering vil være med fokus på at sammenligne projektets data med dem i Sundhedsprofilen for Ringkøbing-Skjern Kommune, foruden at lave en generel opfølgning på projektet. Endvidere vil der være et større fokus på at sammenligne borgernes civilstatus samt uddannelsesmæssige og faglige baggrunde med de faktuelle data fra undersøgelserne. I den endelige slutevaluering vil projektets succeskriterier blive evalueret i sammenhold med en analyse af de data, som er indsamlet gennem den treårige projektperiode. Endvidere vil Sundhedscenter Vest, som tidligere nævnt, bestræbe sig på at indsamle kvalitativt eller kvantitativt materiale fra tidligere deltagere i projektet, for at få en vurdering af interventionens påvirkning på borgerens livstil. Slutteligt vil der forekomme generelle iagttagelser om udfordringer ved implementeringen af et sundhedsprojekt som Sund Mand. Der tages forbehold for at dispositionen af hver af de to kommende evalueringsprocesser revideres løbende. Aug Første delevaluering. Deskriptiv, til PR brug, m.v. Medio 2016 Anden delvaluering Sund Mand vs. Sundhedsprofil en. Kvantitativ: Fx uddannelse, geografi, m.v Slutevaluering Sund Mand vs. Danmarks Statestik. Mål: 3600 inviteret - ca undersøgt. Figur 16 illustrerer evalueringsplanen for Projekt Sund Mand. 8. Samarbejdspartnere
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mere31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune
Læs mereSlutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet
Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats
Læs mereRygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Læs mereUS mand. Sund Mand. Evalueringsrapport AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
US mand Sund Mand Evalueringsrapport 2017 2 Kolofon Titel Sund Mand Undertitel Evalueringsrapport 2017 Forfatter(e) Anne-Louise Bjerregaard, Kasper Norman Afdeling Institut for Folkesundhed Udgiver Aarhus
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereEt forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland
Et forebyggelses- og egenomsorgsprojekt målrettet mænd i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Region Midtjylland 2 Indholdsfortegnelse: Baggrund for projektet Side 3 - Baggrund for valg af
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs mereForklaringer på test i rapport
Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,
Læs mere1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012
1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereNotat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund
Læs mereLigestillingsudvalget d. 2. maj Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF)
Ligestillingsudvalget d. 2. maj 2017 Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) 1 Det nationale forebyggelsesråd Forebyggelsestilbud til borgere med usund levevis, borgere i risiko for udvikling af
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereStatus på sundhedstjek Kara/Noveren 2012
Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere
Læs mereStatus på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.
Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning
Læs mereSkabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter
Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereFra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010
Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereVægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge
Evalueringsrapport Vægstoprådgivning for svært overvægtige Vesthimmerlændinge Søren Toft Hansen Sundhedscenter Vesthimmerland Reference: 7-311-38/15/KAD 1 Om evalueringen Denne evaluering omfatter Vesthimmerlands
Læs mereSide 2
Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette
Læs mereVedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE)
ix Vedlegg II Ebeltoft-projektet ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE) I 1991 blev et tilfældig udvalg af 2000 personer i
Læs mereTransport Alle 1. & 2. tjek
Transport Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 1 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion
Læs mereSundhedssamordningsudvalget d. 18. april 2017
Sundhedssamordningsudvalget d. 18. april 2017 Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) Resultaterne fra TOF pilotprojektet og projektsekretariatets anbefalinger for tilrettelæggelsen af TOF storskalaprojektet
Læs mereSundheds. Sender dig på rette kurs. Evalueringsrapport. Bilag 1-4
Sundheds Sender dig på rette kurs Evalueringsrapport Bilag 1-4 Bilag 1 Interviewguide - personer med relation til målgruppen. Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål 1. Relation til målgruppen for sundhedskompas.dk
Læs mereSundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Læs mereMidtvejsevaluering af kostvejledning til borgere
Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...
Læs mereUlighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?
Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed? Indhold Ulighed i Sundhed kan og skal forebygges... 3 Hvor køn er sundheden... 4 Projekt Ulighed i Sundhed... 4 Læsning af rapporten... Resultater af Sundhedstjek
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereResultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereProjekter omkring alkohol fra Trygfondens Forebyggelsescenter
Projekter omkring alkohol fra Trygfondens Forebyggelsescenter - Præsentation og samarbejde med kommunerne Niels Peter Mortensen, projektleder, videnskabelig assistent Tlf.: 35 32 64 33, e-mail: nimo@si-folkesundhed.dk
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereEvalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed
2012-2016 Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 1 Indledning Denne rapport har til formål at evaluere resultaterne
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereSamarbejdsaftalen har først virkning for den enkelte kommune og hospital, når den stedlige kommunalbestyrelse og regionsrådet har tiltrådt aftalen.
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samarbejdsaftale vedr. rygestop Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Læs mereSundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Læs mereFå sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.
Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,
Læs mereIndustri - Alle 1. & 2. tjek
Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereUDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol
Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mere9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn
9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereSundhedstjek 1 & 2 samlede data
Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereGør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network
Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereProjekt frivillige Madguider i Odense Kommune
Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereSundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F
Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol
Læs mereIT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen
IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper
Læs mereALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE. Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom
ALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom ALKOHOL ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK: SOCIALE FAKTORER Kilde: Danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereEt KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse
Et KRAM Lighed i Sundhed Projektbeskrivelse Line Laursen Projektleder Projektbeskrivelse Projektets titel Et KRAM - Lighed i Sundhed i Horsens Kommune Vision og indsatsområder Det er s primære vision at
Læs mereEvaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018
BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Evaluering af arrangementet Viden & Strategi 2018 1 Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune har for femte år i træk afholdt åbent seniormøde for alle borgere som er 65 år
Læs mereGuide: Er din krop sund?
Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereProjektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse
Læs mereLystrup skole - Årsrapport
Lystrup skole - Årsrapport 1. Indledning Dette er årsrapporten for Lystrup skole Århus kommune, over skolens deltagelse i Sundskolenettet.dk i skoleåret 2012-2013. 2. Udviklingsplan Følgende er fra skolens
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereHandleplan Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser
Handleplan 2017 2018 Indsats: Styrket indsats for røgfri arbejdstid på de kommunale arbejdspladser Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Fremme røgfrie miljøer,
Læs mereUS TdH. Tjek dit helbred. Evalueringsrapport AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
US TdH Tjek dit helbred Evalueringsrapport 2017 2 Data Titel Undertitel Forfatter(e) Tjek dit helbred Evalueringsrapport Anne-Louise Bjerregaard, Kasper Norman Afdeling Institut for Folkesundhed Udgiver
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereBilag C. Deltagelse og repræsentativitet
B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation
Læs mereSundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik
Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Læs mereForslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012
Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta
Læs mereR A P P O R T. Projekt Sund Mand, Evalueringsrapport. // august 2017 Udarbejdet af Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern Kommune
R A P P O R T Projekt Sund Mand, 2014-2017 Evalueringsrapport // august 2017 Udarbejdet af Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern Kommune Projekt Sund Mand @ 2017 Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern
Læs mereLivsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet
Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe
Læs mereRengøring Alle 1. & 2. tjek
Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereDokumentation og evaluering i en kommunal hverdag. eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere
Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere To spørgsmål 1. Hvad er effekten af vores indsatser? 2. Kan vi bruge data til at målrette
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 3: Det psykiske arbejdsmiljø Dette er den tredje delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af arbejdsmiljøet
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereKapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mere