Her er to grader året rundt

Transkript

1 LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Lillebælt- Fyn - Temperaturen er konstant på to grader. Man vænner sig hurtigt til det, siger tillidsrepræsentant David Hornshøj Doe. FRA DIN LOKALAFDELING 50 nye arbejdspladser Sælger oplevelser Konditorelev vil videre Her er to grader året rundt På Danish Crowns terminal i Kolding skal de ansatte være klædt varmt på året rundt. Her er fleksibilitet nøgleordet i arbejdet På Danish Crowns terminal i Kolding er de ansatte klædt varmt på året rundt. Temperaturen i terminalen ligger nemlig på to grader, uanset om der er hedebølge, eller Danmark er pakket ind i sne og is. Når man arbejder med ferske varer, der ikke tåler temperaturudsving, må man leve med kulden. - Man vænner sig hurtigt til det, og det føles egentlig ikke så koldt, som man skulle tro. Der kommer jo ingen vind. Men selvfølgelig reagerer man da, når man kommer uden for og solen bager fra en skyfri himmel, siger tillidsrepræsentant David Hornshøj Doe, der arbejder i modtagelsen. Danish Crown har to terminaler, hvor man samler produkter fra alle afdelinger i Danmark: En i Ringsted og en i Kolding. Kød til restauranter Driftsleder Tommy Pedersen

2 På besøg Mulighed for 50 nye arbejdspladser De ansatte på Skare Food i Christiansfeld kan se frem til mange nye kolleger. Skare Food har en vision om at bygge ny fabrik i Christiansfeld. Her skal udelukkende produceres til eksport. Men vi får svært ved at skaffe faglært arbejdskraft, siger tillidsrepræsentant Troels Lund Skare Food har en vision om at bygge en ny, stor fabrik i Christiansfeld. Den skal ligge ved siden af den eksisterende og vil betyde omkring et halvt hundrede nye arbejdspladser. - Vi er kun i projektfasen, selv om vi har købt grunden. Men jeg tror og håber på, at byggeriet bliver en realitet, måske allerede i Baggrunden er, at Skare Food ønsker at vækste på det udenlandske marked, og vi har mulighed for at få meget store ordrer hjem. Derfor er der basis for en fabrik, der udelukkende producerer til eksport, med store linjer med automatik og robotter, da linjerne til FORTSAT FRA FORSIDEN fortæller, at man modtager mellem 150 og 285 tons varer om ugen, som skal fordeles til detailkunderne rundt om i landet. En del skal have den sidste forarbejdning, for eksempel svinekamme, der skal ridses. Desuden har man en mindre specialafdeling, hvor man forarbejder kød til udvalgte restauranter i Danmark. - Logistikken skal være hundrede procent i orden hver dag, så vores kunder får de varer, de har bestilt. Derfor har vi også et mindre buffer -lager i tilfælde af, at vi støder ind i problemer. Det kan eksempelvis være - Vores ansatte er loyale og fleksible, siger Tommy Pedersen. vejret, der driller. Vi kan jo ikke tage højde for, at Storebæltsbroen lukker på grund af storm og en af vores kølebiler står stille, siger Tommy Pedersen. Kommer på klokkeslæt David Hornshøj Doe fortæller, at de ansatte enten arbejder efter en bonusordning eller enkeltmandsakkorder. En lille del er på fast timeløn. - Vi får råvarer fra hele landet nærmest på klokkeslæt hver dag. Glipper det, har vi en ordning, så de ansatte, der skulle have været i gang med et bestemt arbejde, flyttes til noget andet. Men ingen går hjem før dagens ordrer er udført. Vi har utrolig loyale og fleksible ansatte. Det er guld værd for en virksomhed som vores, siger driftsleder Tommy Pedersen. Læs mere på lillebaeltfyn.nnf.dk ARTIKLERNE PÅ LOKALSIDERNE ER SKREVET AF CLAUS GJEDSIG. FOTO: HUNG TIEN VU 2 SUBSTANS 3/2015

3 Leder Pas på naturen og giv os arbejdspladser Miljøkravene er meget høje under hele produktionsgangen. hjemmemarkedet er for små til de store detailkæder i Europa, siger direktør Lars Andersen, Skare Food i Christiansfeld. Tillidsrepræsentant Troels Lund siger, at projektet er virkelig godt både for byen og for slagterfaget. Vokser på trods af en presset branche - Det er da positivt, at selvom den største aktør på markedet, Danish Crown, lukker og sender arbejdspladser til udlandet, at vi - som privat virksomhed - så vækster og skaber nye arbejdspladser i Danmark. - Men, siger Troels Lund, det bliver svært at skaffe faglært arbejdskraft. Når man forædler, som vi gør i Christiansfeld, så er der brug for mange faglærte og gerne detailslagtere. Men de kan være svære at finde. Når vi har søgt til ledige stillinger har vi kun fået meget få ansøgninger. Det har heller ikke været muligt at finde unge, som ønsker at komme i lære. Faget tiltrækker desværre ikke så mange, siger Troels Lund. Udlandet er ikke aktuelt Direktør Lars Andersen siger, at man ikke har planer om at flytte virksomheden i Christiansfeld til udlandet, men man kunne godt forestille sig en ekspansion i udlandet hvis gabet mellem omkostningerne forstørres yderligere, men nu er der kommet ny regering, som forhåbentligt vil yde en større indsats for de danske virksomheder. - Vi kunne spare nogle penge på omkostningssiden, men mener, det er bedst at bevare og udbygge i Danmark. Det er også i Danmark, vi har den bedst kvalificerede arbejdskraft, siger han. Skare Koncernen er, trods opog nedture, ekspanderet rigtig meget de senere år. Mens man i 2001 havde en omsætning på 600 millioner, er den i dag oppe på 1,8 milliarder kroner. Antallet af medarbejdere er også steget støt, så der i dag er i underkanten af 550 i produktionen. Læs mere på lillebaeltfyn.nnf.dk - Vi kan se frem til flere ansatte, siger tillidsrepræsentant Troels Lund. Hvis naturen og vores grundvand tager skade, så skal vi selvfølgelig forsøge at bremse udledningen af giftige stoffer. Og hvis nye regler for landbruget ikke fører til flere arbejdspladser i Danmark, så bør vi heller ikke indføre dem. Men vi har brug for dokumenterede og målbare pejlemærker på landbrugsområdet. Jeg har fortsat ikke mødt nogen, der kan forklare, hvorfor vi har den begrænsning på 1,4 dyreenhed pr. hektar jord, som vi har i Danmark. Særligt ikke når den tyske begrænsning hedder 1,7 dyrenhed pr. hektar. Den største udfordring for landbruget er myten om, at nye regler ikke fører til flere danske arbejdspladser. Her er det værd at bemærke, at 99,5 % af alle danske slagtesvin slagtes i Danmark. Eksporten af levende grise består stort set kun af smågrise, og den øges ikke automatisk, bare fordi man øger antallet af dyreenheder pr. hektar jord. Tværtimod kan en ændring bidrage til, at flere smågrise fedes op til slagtning i Danmark - og det skaber arbejdspladser, også på slagterierne. Jeg mener godt, at vi kan stole på, at landmændene kan finde ud af at gøde deres afgrøder på den mest optimale måde; altså sikre at afgrøden får den mængde gødning, der svarer til dens forventede behov. Og det kunne måske også føre til, at vi igen kan dyrke brødkorn, der ikke skal beriges med fransk hvede. Tænk, hvis det kunne munde ud i flere danske arbejdspladser, og samtidig give et lille løft til vores natur? Hvert år importerer vi soja-foder fra Sydamerika (1,18 millioner ton fra Brasilien og ton fra Argentina). Ifølge EU har det i perioden 1990 til 2008 ført til rydningen af 7,5 millioner hektar regnskov og anden skov. Det kan vi uden tvivl gøre bedre herhjemme og stadig i god takt med naturen hvis vi altså får lov. Politikerne debatterer i øjeblikket randzoner, og til februar næste år kommer der en stor naturpakke. Forhåbentlig ender begge dele med et bredt forlig til gavn for landbruget og vores natur. Af Paul Fruergaard Sørensen Afdelingsformand Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn Den største udfordring for landbruget er myten om, at nye regler ikke fører til flere danske arbejdspladser -PAUL FRUERGAARD SØRENSEN SUBSTANS 3/2015 3

4 Gourmet-slagter - Faglig snak i kølerummet hos Fjordagerslagteren. Mester Dennis Nielsen og svend Nicklas Fischer. - Fra venstre: lærling Morten Geltoft, svend Nicklas Fischer og mester Dennis Nielsen.»Vi sælger smagsoplev Fjordagerslagteren er med i en lille, eksklusiv forening af gourmetslagtere i Danmark. Det betyder store udfordringer til de ansatte Fjordagerslagteren i Seden i udkanten af Odense er med i en lille, eksklusiv forening af gourmetslagtere i Danmark, som kun tæller otte medlemmer. - Når vi siger gourmet, så mener vi gourmet. Kunderne skal simpelthen have den bedste kvalitet og mulighed for at spørge ind til de enkelte varer. Hvor kommer kødet fra, hvor længe er oksekødet krogmodnet, og hvordan skal de enkelte udskæringer tilberedes? Populært sagt siger vi, at vi sælger smagsoplevelser. Og det kræver selvfølgelig, at man har virkelig dygtige ansatte, der er parate til at tage udfordringerne op, siger slagtermester Dennis Nilsen, og henviser til sin slagtersvend, slagterlærlingen og de tre delikatesseassistenter. Dennis Nielsen er selv udlært hos Fjordagerslagteren og overtog forretningen i oktober Mange små trin opad - Forretningen går godt, men alt kan gøres bedre. Jeg føler, at der ligger en masse udfordringer, og sammen med de ansatte har vi taget flere små trin op ad stigen. Det er vigtigt, at kunderne får al den information, de har brug for. At vi hjælper dem godt på vej. Hos Fjordagerslagteren henvender man sig til den brede gruppe af kunder, men man lægger ikke skjul på, at man meget gerne vil i kontakt med specielt yngre familier. Slagtersvend Nicklas Fischer siger, at med en meget travl hverdag betyder det meget for børnefamilier, at de ikke skal foretage impulskøb, men køber sunde varer af den bedste kvalitet. Her er den såkaldte gourmet-gris et godt eksempel. Den er opvokset i skoven. Laver alt fra bunden - Strukturen i kødet er bedre og marmoreringen er flot. Smagen er langt bedre end fra almindelige slagterisvin, mener Nicklas Fischer, der sammen med sin mester og lærlingen Morten Geltoft laver alle varer fra bunden. 4 SUBSTANS 3/2015

5 Uddannelse Fransk læremester giver medaljer Konditorlærling Michael Engels Petersens læremester er franskmand. Det betyder en noget anderledes uddannelse elser«- Eksempelvis hakker vi kød flere gange om dagen. Det skal være helt frisk, siger Morten Geltoft. Man har eget røgeri, fremstiller selv pølser og alt pålæg, og så har man stor succes med egnsretter, som kunderne blot skal varme, ligesom man sælger meget mad ud af huset. - Det er klassikere som forloren hare, boller i karry og lignende. Det er også et hit hos pensionister, fordi det sælges i mindre portioner. Og det kræver, at delikatesseassistenterne kan deres kram. Og det kan de. 21-årige Michael Engels Petersen, var egentlig gået i gang med at uddanne sig til kok. Men et uheld fik ham til at skifte karriere og det har han ikke fortrudt. - Den café hvor jeg stod i lære som kok brændte, så jeg måtte søge nye veje. Jeg så et opslag, hvor man søgte en konditorelev på Kongebrogården i Middelfart og tog kontakt til chefen, Cedric Clerici, der er franskmand og uddannet kok, bager, konditor og chocolatier. Et par dage efter vores samtale blev jeg tilbudt at komme i mesterlære som konditor. Chefen er en rigtig franskmand Michael Engels Petersen siger, at det var noget af en omvæltning at komme under Cedric Clericis vinger. - Han er af den gammeldags type og har et temperament, som franskmænd er kendt for. Det betød, at jeg lærte en masse fra begyndelsen, ikke bare inden for konditorfaget, men også at bage hvidt brød, skærekager, arbejde med is og desserter og så videre. Ikke alt har været let. Da Michael Engels Petersen, som det første, skulle lære at forme roser af sukkermasse, blev de første 50 kasseret. - De ligner blomkål, ikke roser, var kommentaren. Tredjebedste konditorlærling i Danmark - Jeg lærte, at den bedste måde at blive en god håndværker på, er at øve sig igen og igen, siger Michael Engels Petersen, der er alene med sin mester i konditoriet på Kongebrogården, som ifølge Spiseguiden hører hjemme i top 10 i Danmark. Han deltog i Skills Danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelser i år og fik en flot tredjeplads. - Jeg opdagede hurtigt, at der er forskel på, om man oplæres af en dansk konditor eller en fransk. På den ene side har jeg fået en masse oplæring, som de andre ikke har. På den anden side føler jeg også, at der er nogle ting, jeg mangler. Det er noget af det, jeg også skal have lært, siger Michael Engels Petersen. Når Michael Engels Petersen bliver færdig som konditor til marts næste år, har han planer om også at tage uddannelsen til bager. - Jeg tror det er en fordel, at have begge uddannelser. I min læretid som konditor har jeg også bagt en del brød og er virkelig kommet til at holde meget af det. Derfor vil jeg bruge et par år på bageruddannelsen, siger han. Michael Engels Petersen er snart uddannet konditor. Nu vil han også uddanne sig til bager. SUBSTANS 2/2015 5