Naturen i fare Klimaændringernes konsekvenser for naturen NOAHs Forlag
|
|
- Michael Nissen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturen i fare Klimaændringernes konsekvenser for naturen Vores planet er truet. Og truslen kommer ikke udefra, men fra os selv. Vi kan spore menneskeskabt ødelæggelse af økosystemer og dyreliv tusinder af år tilbage i tiden, men i de seneste 100 år er truslen tiltaget til et omfang, hvor man begynder at kunne tale om en trussel mod hele Jordens plante- og dyreliv. Den intensive udnyttelse af landjorden har gjort, at økosystemer er blevet ødelagt og opsplittet i små enklaver. Samtidig har vi spredt store mængder miljøfremmede og ofte giftige stoffer i miljøet. Mange af de tilbageværende økosystemer er nu belastet i en grad, så der kun skal en lille ekstra belastning til, før de bryder sammen. De menneskeskabte klimaændringer kunne meget let blive den ekstra belasting, der får mange af de tilbageværende økosystemer til at bryde sammen. Når de naturlige økosystemer ikke mere hænger sammen, men er splittet op i små øer, kan planter og dyr ikke flytte sig i takt med, at klimaet ændrer sig. Og selv om de måske har mulighed for at flyttet sig, sker ændringerne nu så hurtigt, at de ofte ikke kan nå at flytte sig i takt med, at deres livsbetingelser ændres. Og truslen mod økosystemerne er i sidste ende også en trussel mod os selv. NOAHs Forlag
2 Naturen i fare Menneskets forurening og ødelæggelse af økosystemer har i de seneste 100 år været en stigende trussel mod vor planets natur. De menneskeskabte klimaændringer føjer yderligere en alvorlig trussel til dem, der er i forvejen. Samtidig har menneskets intensive udnyttelse af jorden gjort, at planter og dyr ikke har samme muligheder som tidligere for at flytte sig i takt med, at de klimatiske livsbetingelser ændrer sig. Mange planter og dyr, som ellers havde mulighed for at tilpasse sig en hurtig ændring af klimazoner og økosystemer, bliver fanget og risikerer udslettelse, fordi naturområderne mange steder er blevet isolerede øer omgivet af byer og veje med intensivt dyrket landbrugsjord på alle sider. Hertil kommer, at næsten alle økosystemer i dag er belastet af menneskeskabt forurening. Det betyder, at de ofte er skrøbelige, og der skal ikke ret store ekstra belastninger til, før de bliver ødelagt Klimaændringerne kan, på grund af deres hastighed og på grund af vores intensive brug af naturen, vise sig at få langt større konsekvenser nu, end klimaændringer i forhistorisk tid, hvor der oftest var tid og plads til, at naturen kunne følge med. Menneskets forurening og ødelæggelse af økosystemerne har de seneste 100 år været en stigende trussel imod vores planets natur. Her er de sandsynlige konsekvenser af en global temperaturstigning på forskellige niveauer. Usikkerheden bliver større med højere temperaturniveauer: Under 2 C (kan lade sig gøre med en hurtig og kraftig global indsats, men politisk usandsynligt) 97 % af verdens koralrev går tabt. 16 % af de globale økosystemer ændres. Økosystemerne mister mellem 5 og 66 % af deres indhold af arter, afhængigt af hvor udsatte og hvor følsomme de er over for klimaændringerne. Totalt tab af det arktiske sommerisdække med følgende sandsynlig udryddelse af isbjørn og hvalros. Kun 42 % af den eksisterende arktiske tundra forbliver stabil, hvilket bringer ynglende, højarktiske vadefugle og gæs i fare. Også almindelige midtarktiske arter bliver ramt. I Sydafrika bliver alle Kalaharis sandklitter aktive. Mange af Hawaiis hjemmehørende fuglearter står over for udryddelse. Stigende risiko for udslettelse af arter i Nordaustralien. Selv, hvis vi kan holde den globale temperaturstigning under 2 grader, vil vi se omfattende ødelæggelser af økosystemerne. Men alt tyder på, at temperaturstigningen bliver mellem 3 og 4 grader og måske endnu højere. 2
3 50 % af Kinas nordlige skovområder går tabt. 50 % af Sundarban-vådområderne i Bangladesh går tabt. 2 3 C (sandsynlig temperaturstigning, selv hvis der sker en hurtig indsats for at begænse udledningerne af drivhusgasser) Amazonas regnskov kollapser med tab af et stort antal dyre- og plantearter. 80 % af den sydafrikanske halvørken går tabt, hvilket truer 2800 plantearter med udryddelse. 5 sydafrikanske reservater mister over 40 % af dyrebestanden. Kalaharis sandklitter kan begynde at vandre, hvilket vil true et stort antal økosystemer i det sydlige Afrika. Great Lakes-vådområderne i Nordamerika kollapser. I Australien sker der et totalt tab af Kakadu-vådområder samt den alpine zone. I Kina vil hele det nordlige skovområde gå tabt. Amazonas regnskov er et af Jordens mest værdifulde økosystemer. Hvis regnskoven kollapser, vil det få uoverskuelige konsvenser. 3 C og derover (sandsynlig temperaturstigning med de tiltag, der lige nu er på bordet) Kun få økosystemer kan tilpasse sig klimaændringerne. 22 % af alle økosystemer har ændret sig. 50 % af alle naturreservater er ude af stand til at leve op til deres naturbevarelsesmål. 22 % af alle kystvådområder går tabt. Økosystemerne mister mellem 7 og 74 % af deres artsindhold. Tab af op til 60 % af Jordens skovareal. I Europa nærmer mange alpine arter sig deres udryddelsestærskel. Middelhavsområdet mister 60 % af de nuværende arter. Der sker et stort tab af levesteder for trækfugle i såvel Nordamerika som Europa. 4 C og derover (sandsynlig temperaturstigning, hvis de politiske løfter ikke føres ud i livet) Permafrosten slipper sit tag i de øverste jordlag i 90 % eller mere af den arktiske tundra med voldsomme konsekvenser for de arktiske plante- og dyrearter. Sandsynligt tab af de fleste af Jordens regnskove. Uberegnelige, men sandsynligvis store negative konsekvenser for livet i havene på grund af en kombination af varmere vand, ændring af næringsstoftilførslen fra dybhavet til havets overfladelag og et surere havmiljø. Risiko for, at store dele Uden en hurtig reduktion af de globale udledninger af drivhusgasser vil den globale gennemsnitstemperatur stige så meget, at en stor del af Jordens arter vil gå til grunde. af oceanerne bliver forvandlet til ørkenområder uden liv. I øvrigt store og uforudsigelige negative konsekvenser for alle naturlige økosystemer og et voldsomt tab af biodiversitet. 3
4 Arktis og subarktis Det arktiske område bliver sandsynligvis det område, som kommer til at opleve de mest omfattende konsekvenser af den globale opvarmning. Gennemsnitstemperaturen i det arktiske område er i de seneste årtier steget med cirka det dobbelte af temperaturen i resten af verden, og konsekvenserne er allerede tydelige. Et af de tydeligste tegn er, at havisen allerede er svundet tydeligt ind, både i udstrækning og i tykkelse. Havisen De allernyeste beregninger viser, at med den nuværende udvikling, så vil Arktis i 2050 være stort set isfrit i sommerhalvåret. Det vil få alvorlige konsekvenser for de dyr og fugle, som er knyttet til havisen. Isbjørnen er et af de dyr, som kommer i alvorlig fare for helt at uddø, men også mange sælarter og havfugle vil blive truet med udryddelse, hvis udviklingen fortsætter. Tundraen Men også landområderne vil blive udsat for store forandringer. Den arktiske tundra vil efter al sandsynlighed svinde kraftigt ind i løbet af de næste 100 år og give plads for fyrreskoven, som vil vandre nordpå i takt med den stigende temperatur. Det vil betyde en kraftig reduktion af yngleområderne for en lang række arktiske fugle og en indskrænkning af græsningsområderne for landpattedyr, som er afhængige af de åbne tundraområder. Permafrosten Permafrostområderne har tidligere dækket det meste af Alaska, en stor del af det nordvestlige Canada og det meste af det nordlige og nordøstlige Sibirien. Med de stigende temperaturer slipper permafrosten efterhånden sit tag i de øverste jordlag, det vil sige cirka 3,5 meter ned i jorden. Modeller af udviklingen i det arktiske område viser, at permafrosten i de øverste jordlag vil være svundet ind til en fjerdedel i 2050 og en tiendedel i år Sker det vil det få voldsomme konsekvenser for det arktiske område. I Alaska har mange permafrostområder allerede udviklet sig til sumpe. Plante- og dyrelivet Tundraens planter er tilpasset den korte vækstsæson i området. Det betyder, at planterne kun langsomt kan tilpasse sig ændrede forhold, og det gør dem samtidig følsomme over for konkurrence fra nye, Med de nuværende udledninger af drivhusgasser vil Arktis blive stort set isfrit i sommerhalvåret i midten af dette århundrede. Permafrostområderne har tidligere dækket det meste af Alaska, en stor del af Canada og Sibirien. Nu er permafrosten ved at slippe sit tag i jorden flere og flere steder. Det arktiske område vil opleve de største temperaturstigninger og dermed de mest omfattende konsekvenser af den globale opvarmning. 4
5 hurtigtvoksende arter, der trænger ind fra varmere egne. Et varmere klima har allerede nu betydet, at plantevæksten generelt er øget. Det har umiddelbart været en fordel for de nordamerikanske rener. Men på længere sigt kan de blive nogle af ofrene for et varmere klima. Varmen og fugtigheden er nemlig også en fordel for myggene, der er en plage for renerne og de andre dyr på tundraen. Efterhånden som temperaturen stiger, og permafrosten slipper sit tag i de øverste jordlag, vil skovene begynde at vandre nordpå. Det betyder, at alle de arter, heriblandt et stort antal fuglearter, som er afhængige af tundraen, vil blive trængt sammen på stadigt mindre områder. Det vil betyde en voldsom nedgang for mange arter, og nogle vil sandsynligvis blive truet af udryddelse. Den nordiske skov Nordiske skove er tilpasset den nuværende fugtighed og temperatur. Da man forventer de største temperaturstigninger i de nordlige egne, vil disse skove være særligt udsatte. Træerne har allerede bevæget sig ind over den hidtidige nordlige trægrænse i Finland, Canada og Alaska og ud på tundraen. Hvis man forestiller sig, at skovene skulle flytte sig i takt med temperaturstigningen, skulle skoven bevæge sig mod Nordpolen med en fart på mellem 1,5 og 5,5 kilometer om året. Kun få af skovens plantearter er i stand til at indtage nye voksesteder så hurtigt. Efterhånden som temperaturen stiger, og permafrosten slipper sit tag i de øverste jordlag, vil skovene begynde at flytte sig nordpå. Når skoven vandrer nordpå betyder det, at et stort antal arter, heriblandt mange fuglearter, vil blive trængt sammen på et mindre og mindre område. Den hurtige opvarmning i det arktiske og subarktiske område betyder, at skovens sammensætning sandsynligvis vil ændre sig og formentlig i retning af mindre artsrige skove. Det betyder fattigere og måske også mindre stabile økosystemer. Hvor mange dyre- og plantearter, det eventuelt vil gå ud over, er svært at sige noget om endnu. Med en fortsat global opvarmning vil der også være en stigende risiko for, at store skovområder går tabt, primært på grund af ændrede nedbørsmønstre, men også på grund af oversvømmelser og et større antal skovbrande. En simulering af de fremtidige klimatiske påvirkninger på skovene har vist, at en global temperaturstigning på 2 C vil betyde tab af op til 30 % af Jordens skove, og ved n temperaturstigning på over 3 C et skovtab på op imod 60 % af skovene i Europa, Canada, Asien, Mellemamerika og Amazonas. Det største skovtab vil sandsynligvis ske i de tropiske områder, men også de tempererede, nordlige skovområder vil blive ramt af skovtab. Hvis skoven skal flytte sig i takt med, at det bliver varmere, skulle skoven bevæge sig imod Nordpolen med en fart på mellem 1,5 og 5,5 km området. Det er de færreste træarter i stand til. 5
6 Subtropiske og tropiske områder Naturen i de arktiske områder vil opleve de voldsomste konsekvenser af den globale opvarmning, men selv om temperaturstigningen bliver knap så stor i de subtropiske og tropiske områder, kan konsekvenserne stadig blive meget alvorlige. Græslandet Græsstepper kan eksistere i både tempererede og suptropiske områder, der er for våde til, at der dannes ørken, og for tørre til, at der kan vokse skov. Mange steder er græslandet bevaret i tørre områder, hvor græsset med sit tætte rodnet er med til at sikre områdets frugtbarhed og hindre ørkenspredning og erosion. Hvis klimaændringerne betyder mindre nedbør i disse områder, kan græsset ikke længere klare sig, og ørkenen vil sprede sig ind over græslandet. Brande er en vigtig og naturlig del af disse landskaber, men i et ændret klima vil voldsomme, ukontrollerbare brande blive hyppigere. Græsland er normalt i stand til at flytte sig til nye områder hurtigere end mange andre økosystemer, fordi græs er en etårig plante med frø, der let flyttes af vinden. Men nu har græsset kun få steder at flytte hen, da mere frugtbare områder, som før har været dækket af græs, i stort omfang er blevet opdyrket. Middelhavsområdet Gennemsnitstemperaturen i Middelhavsregionen er allerede steget med over 1,3 C. Den globale gennemsnitstemperatur er til sammenligning steget med mellem ca. 1 C, og fortsætter den globale temperaturstigning til 2 C, vil landene omkring Middelhavet inklusive Sydspanien og Tyrkiet blive omdannet til ørkenområder. Stiger temperaturen til 3 C eller mere, hvad meget i øjeblikket tyder på, vil ørkendannelsen sprede sig til det meste af Spanien, Italien og måske det sydlige Frankrig. Naturen omkring Middelhavet vil fuldstændig ændre karak-ter og mange arter vil uddø eller vandre nordpå, mens arter, der tilhører ørkenområder, vil indvandre. Regnskoven Temperaturstigningerne vil formentligt blive mindre jo nærmere på Ækvator, vi kommer, så det er specielt ændringer i nedbørsmønstret, der vil kunne få betydning for disse områder. Mange af træerne er afhængige af en tør periode på et bestemt tidspunkt for at blomstre og sætte frugt, og en regnfuld perio- De store græsstepper, som fandtes f.eks. i Mongoliet og i USA er allerede kraftigt formindskede på grund af opdyrkning. Hvis den globale opvarmning betyder mindre nedbør i disse områder, vil de blive omdannet til ørken. Naturen i Middelhavsregionen er allerede ved at ændre karakter. Med de stigende temperaturer vil ørkendannelsen sprede sig og mange arter vil uddø eller vandre nordpå. Med de stigende temperaturer vil større og større dele af Middelhavsområdet blive omdannet til ørken. 6
7 de på et andet tidspunkt for at modne frugten. Men manglende regn kan også påvirke skovene mere direkte. Vi har allerede nu set eksempler på usædvanligt tørre perioder, der har fået træer til at gå ud. Ændringer i skovene kan også virke tilbage på klimaet. Cirka 80 % af det kulstof, som er bundet i jordens planter, findes i skovene. Store mængder CO 2 vil kunne frigives, når skoven ændrer karakter, fordi skovdød frigiver CO 2 hurtigere, end væksten er i stand til at optage det igen. Og en omfattende skovdød vil efter al sandsynlighed blive resultatet af en fortsat global opvarmning. Simuleringer af skovenes reaktion på den globale opvarmning viser, at en global temperaturstigning på over 3 C vil betyde tab af op til 60 % af Jordens skovareal, og at en stor del af dette tab vil ske i regnskovsområderne, som i forvejen er hårdt trængt af omfattende fældninger og skovafbrænding. Nyere beregninger viser, at store dele af Amazonas allerede nu er på randen af at blive omdannet til ørken. Bare nogle få års tørke vil kunne udløse kæmpestore skovbrande, som vil ødelægge regnskoven og blotlægge jorden, som uden et beskyttende plantedække hurtigt vil blive omdannet til ørken. Mangroveskoven Mangroveskoven er kystzonens regnskov. Mangroveskoven er en sumpskov, som vokser i tidevandszonen langs cirka 25 procent af de tropiske og subtropiske kyster. Skoven er et vigtigt levested for mange dyrearter og en vigtig gydeplads for mange fisk. Mangroveskoven beskytter samtidig landet bag kysten mod erosion og oversvømmelse. Den store tsunamikatastrofe i 2004 i det Indiske Ocean viste, at kyster med mangroveskov slap mere nådigt end områder, hvor mangroven var hugget om eller gået ud. Mangroveskoven er allerede nu kraftigt truet i mange områder. Truslerne består først og fremmest i rydning, fordi man ønsker at bruge kysten til andre formål som for eksempel turisme, landbrugsland, havne og industriområder samt rejefarme. Hertil kommer forurening af havvandet med pesticider og andre kemikalier samt olieforurening. Klimaændringer tilføjer endnu en trussel. Det er formentlig ikke stigende temperaturer i sig selv, der kommer til at ændre livsbetingelserne for mangroveskoven, men derimod de vandstandsstigninger, en Fortsætter den globale opvarmning, er der en stigende risiko for, at store dele af Amazonas regnskoven vil tørre ud og blive omdannet til ørken. Den tropiske mangroveskov er er vigtigt levested er et vigtigt levested for mange fisk og dyr. Men den får svært ved at klare de kommende årtiers havstigning. stigende temperatur vil medføre. Mangrovetræer er i stand til at klare en stigning på centimeter i løbet af 100 år. Det vil ikke være nok til at holde trit med de vandstandsstigninger, vi kan forvente. Hvis klimaændringerne også betyder, at der vil komme flere voldsomme storme, er det en yderligere belastning for mangroveskoven. 7
8 Havene Menneskets udledning af CO 2 har to effekter på havene. Dels bliver de varmere, efterhånden som atmosfærens opvarmning forplanter sig ned igennem vandmasserne, dels bliver de mere sure, fordi havene optager en stor del af den CO 2, som udledes i atmosfæren. Begge dele kan hver for sig få katastrofale konsekvenser for havenes liv. Den globale opvarmning vil i første omgang få havenes overfladelag til at blive varmere. Først langsomt vil opvarmningen forplante sig til havets dybere lag. Det betyder, at temperaturforskellen mellem havets overfladelag og de dybere lag bliver større. Computersimuleringer sammenholdt med målinger fra Stillehavet viser, at en større temperaturforskel betyder, at den opadgående transport af næringsstoffer som kvælstof, fosfor og jern fra dybhavet til havets overflade hæmmes. Disse næringsstoffer er af afgørende betydning for væksten af alger såkaldt phytoplankton, som er det næringsmæssige grundlag for havets fødekæde. Uden phytoplankton vil havene blive som ørkener næsten uden liv. Når atmosfærens indhold af CO 2 stiger, vil en del af denne CO 2 optages af havene. Det skønnes, at havene foreløbig har optaget 120 milliarder tons kulstof i form af CO 2, hvilket er cirka halvdelen af det, mennesket har udledt siden år Når CO 2 optages af havet, reagerer det med havvandet og danner kulsyre. Et mere surt havmiljø kan få store konsekvenser for havets liv. Det vil gå hårdt ud over de organismer, som danner kalkskaller. Det gælder for eksempel koraller, som i forvejen har svært ved at klare de stigende havtemperaturer. Men den stigende surhedsgrad i havet vil også påvirke havets planktonvækst og fiskenes vækst og reproduktion. En anden måske mindre kendt effekt af den globale opvarmning er, at havene kan komme til at lide af iltmangel. Al ilt i havene stammer enten fra direkte optagelse fra havoverfladen, eller fra phytoplankton, som producerer ilt og udleder det i vandet. Men varmere overfladevand optager mindre ilt, og oveni kommer, at den ilt, der optages, har sværere ved at trænge ned i havets dybere lag, når overfladevandet bliver varmere og dermed også lettere. Udbredt iltmangel, som beregninger viser kan finde sted i dele af oceanerne allerede mellem 2030 og Et varmere hav kan betyde mindre næringsstoftransport fra dybhavet til havets overfladelag. Det kan betyde mindre algeproduktion og dermed mindre føde til fiskene. Det skønnes, at havene har optaget omkring halvdelen af al den CO 2, mennesket har udledt siden industrialiseringens begyndelse. Kombinationen af et varmere hav og et mere surt havmiljø kan lægge store dele af havene øde, og efterlade dem som døde havørkner uden fisk og andet liv. 8
9 2040, vil kunne efterlade disse områder som livløse havørkner. Koralrevene Koralrev er følsomme over for temperaturstigninger selv i kortere perioder. Koralrevene er derfor et af de steder, hvor konsekvenserne af et varmere klima først vil blive synlige. En temperaturstigning på 1 2 C vil blege koralrevene og svække væksten. Hvis vandets temperatur stiger 3 4 C i en periode på mere end 6 måneder vil korallerne sandsynligvis dø. Hertil kommer, at koralrevene også trues af storme, forurening og overfiskning. Allerede nu er mange koralrev truede og ved at dø. Angreb af søstjerner og søpindsvin har ødelagt mange svækkede koralrev i en stor del af Stillehavet og det Indiske Ocean. Koralrev er de økosystemer, som næst efter regnskovene er rigest på forskellige arter. Man har anslået, at mindst 65 procent af havets fiskearter på et eller andet tidspunkt i deres livscyklus er afhængige af revene. Koralrevenes tilstand kan derfor få vidtrækkende konsekvenser for livet i havet. Det hidtil værste tilfælde af koralblegning fandt sted i 1998, hvor en usædvanlig El Niño betød forhøjede vandtemperaturer i de tropiske have. Blandt andet mistede dele af det Indiske Ocean op imod 90 procent af sine koraller, og mange af disse koralrev er aldrig kommet sig igen. Siden da er koralblegning blevet mere og mere udbredt. I 2005 gik det blandt andet ud over koralrevene i det Caribiske Hav. I 2016 betød endnu en kraftig El Niño udbredt koralblegning, og denne gang er det gået specielt hårdt ud over Austra-liens Great Barrier Reef, hvor 93 procent af revet er ramt af koralblegning Man regner med, at en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på 1 grad vil betyde, at cirka 80 procent af verdens koralrev vil blive ødelagt. En temperaturstigning på 2 C vil betyde, at op imod 97 procent af koralrevene bliver ødelagt. Den globale temperaturstigning ligger på nuværende tidspunkt (2016) på ca. 0,85 C og på grund af klimaets forsinkede reaktion vil temperaturstigningen nå op på tæt på 1,5 C, hvis vi standsede alle udledninger af drivhusgasser med det samme. Vi skal altså reagere meget hurtigt, hvis vi skal redde bare en lille del af de tropiske koralrev med deres skønhed og enorme fiskerigdom. Verdens koralrev trues allerede af kraftigere storme, forurening, overfiskning og turisme. Det gør dem endnu følsomme over for stigninger i havtemperaturen. Koraler får deres føde og farve fra alger, der lever i dem. Stresses koraller f.eks. af varme, forlader algen korallen, og korallen bleges. Vender algen ikke tilbage til korallen, dør den. En temperaturstigning på bare 2 grader kan betyde, at stort set alle de tropiske koralrev dør. 9
10 Danmarks natur Den globale opvarmning vil også påvirke den danske natur. Vi kan allerede nu se, at træerne springer tidligere ud om foråret, og at løvfaldet kommer senere om efteråret. En fortsat global opvarmning vil ændre levevilkårene for både dyr og planter i Danmark. En opvarmning på mellem 3 og 5 C i forhold til 1990 vil betyde, at de bedste klimatiske levevilkår for en række planter vil forskubbe sig mellem 700 og helt op til 1400 km mod nord. Det betyder, at Danmark klimatisk set vil få et klima, der svarer til klimaet i det centrale og sydlige Frankrig i dag. En undersøgelse af et antal plantearters reaktion på sådanne klimaændringer viser, at mellem 70 og 80 procent af arterne vil påvirkes negativt. Særligt plantearter, der hører hjemme på ferske enge samt høj- og lavmoser vil være udsat for negative påvirkninger. Vores søer og åer vil blive påvirket negativt af et varmere klima. Mange søer og åer er allerede kraftigt påvirket af udvaskning af næringsstoffer fra landbruget. Et varmere klima vil medføre end endnu kraftigere algeopblomstring. Vi må også forvente, at temperaturstigningen vil få konsekvenser for livet i de indre danske farvande. Temperaturstigningen her vil følge den generelle temperaturstigning. Det betyder en forøget risiko for kraftigt iltsvind, hvilket kan få store negative konsekvenser for den marine flora og fauna. Modelberegninger viser, at næringsstofkoncentrationer i havet skal reduceres med cirka 30 procent i forhold til i dag, hvis der skal kompenseres for en temperaturstigning på 3 C. Klimaændringernes potentielle konsekvenser for danske fugle og pattedyr er ikke kortlagt, men specielt for fuglene kan der være store negative konsekvenser. Mange fuglearter kan få forrykket yngleperioden, så den ikke passer sammen med de insekter eller andre fødeemmer, som fuglene lever af. Trækfuglene kan få problemer med deres normale trækmønstre, og hvis der sker større ændringer med de vådområder, hvor mange trækfugle skal hente føde til at klare det lange træk, kan det få store negative konsekvenser. De nyeste fremskrivninger siger, at havet omkring Danmark kan stige mellem 1,5 og 2 meter i dette århundrede. Stiger havet så hurtigt, kan det skabe Den globale opvarmning kan betyde, at Danmark allerede i dette århundrede kan få et klima, der ligner klimaet i det centrale og sydlige Frankrig bare inden for dette århundrede. De ændrede levevilkår kan gøre det meget svært for mange planter og dyr at tilpasse sig. Højere temperaturer kombineret med en større næringsstofudvaskning kan betyde iltsvind i både søer og åer og i de indre danske farvande. problemer for mange vådområder og måske endda for Vadehavet, hvis nye aflejringer ikke kan følge med vandets stigning. Dette er blot nogle af de konsekvenser, som et varmere klima med længere tørkeperioder om sommeren, varmere vintre og et stigende hav vil kunne få for Danmarks natur. 10
11 Du kan finde flere oplysninger samt kilder på : i afsnittet om Jordens klima PÅ YouTube kan du finde en serie film produceret af NOAH om de globale klimaændringer: Jordens klima: Den menneskeskabte drivhuseffekt: Konsekvenserne: Det lange spil om klimaet: Slutspil i Paris: Titel: Naturen i fare - klimaændringernes konsekvenser for naturen Tekst: Stig Melgaard, NOAH Energi og Klima ISBN (digital udgave): udgave, februar 2017 Udgivet af NOAHs Forlag 2017 Vil du gøre noget aktivt sammen med andre? Kontakt NOAH Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: Giro: noah@noah.dk Hjemmeside: NOAH, februar 2017
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereThe tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag
The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau
Læs mereKlimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag
Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? De fleste mennesker er begyndt at få en fornemmelse af, at klimaet er ved at ændre sig. Vi tænker normalt ikke så meget over det, fordi klimaændringerne
Læs mereMennesket i fare Klimaændringernes konsekvenser for mennesket NOAHs Forlag
Mennesket i fare Klimaændringernes konsekvenser for mennesket Vores samfund vil blive sat under pres af den globale opvarmning. Flere hedebølger, tørke, havstigning, stærkere storme, voldsommere nedbør
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereJordens klimazoner og plantebælter
Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereRegnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove
Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereREGNSKOVEN KORT FORTALT
REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereflodbølger Naturens værn mod
FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.
Læs mereKOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur
KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er
Læs mereForord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012
Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereRen information om. Global opvarmning
Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereSlide 1-10: Den første del af slideshowet er stemningsbilleder, der viser vand, som eleverne kender det fra deres hverdag og eventuelt ferier.
Noter til slideshow Dette slideshow sætter scenen og introducerer temaet vand. Idéen er at få elevernes sanser i spil og tankerne i gang. Det anbefales at lade billederne tale for sig selv, så det er elevernes
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.
RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes
Læs mereDet ustabile klima NOAHs Forlag
Det ustabile klima Jordens klima styres af Solen. Det er energien i Solens stråler, som opvarmer landjorden og havene, skaber vindene og via fordampning af havenes vand den nedbør, som landjordens liv
Læs mereDet nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.
Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereINDHOLD 10 GRØNLANDSK 12 NORDAMERIKANSK 14 DEATH 18 HYDROTERMISKE 20 ANDES- 16 GALÁPAGOS- 24 NAMIB- 22 AMAZON- 26 AFRIKANSK 30 BRITISK 32 SIBIRISK
INDHOLD Der findes dyr overalt!... 5 Hvor bor dyrene henne?... 6 Find dem!... 7 Verdenskort med habitaterne... 8 0 GRØNLANDSK TUNDRA 2 NORDAMERIKANSK PRÆRIE 4 DEATH VALLEY 6 GALÁPAGOS- ØERNE 8 HYDROTERMISKE
Læs mereTruede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereVisioner for en ny landbrugs politik
Visioner for en ny landbrugs politik Alarmerende behov for nytænkning af EU s landbrugspolitik og forvaltning af landbrugsjorden VI BØR HAVE RET TIL ET LANDBRUG, DER PASSER PÅ NATUREN, OG SOM LANDMANDEN
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4
Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereGlobal opvarmning og klimaændringer - 1 -
Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereHavets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Læs mereGør ørknen grøn, så æder den co2 Af Martin Spang Olsen
Gør ørknen grøn, så æder den co2 Af Martin Spang Olsen (bragt i weekendavisen d. 11/12-09) Intet tyder på. at vi vil være i stand til at reducere udledningen af CO2 tilstrækkeligt. Vi må tænke i helt andre
Læs mereKÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Den tropiske regnskov udviklet til 7.-9. klasse. Materialet er produceret med det formål at give eleverne et
Læs mereSøerne er levested for mange plante- og dyrarter
Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi
Læs mereUd af klimakrisen. Vejledning for beslutningstagere. Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen
Ud af klimakrisen Hvor meget skal vi reducere vores udledninger af drivhusgasser? af Stig Melgaard og Palle Bendsen Vejledning for beslutningstagere NOAH, Friends of the Earth Denmark, juni 2019 1 Skal
Læs mereVand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mere1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering
Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver
Læs mereMiljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed
Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereVejledning til EarthClimatePerformance Indhold
Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G3
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Mexico Mexico, som har et areal på 1.964.375 km², er det tredjestørste
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereBaggrunden for min Ph.d.
Farvel til den unikke arktiske natur? Klimaforandringerne er i fuld gang. Og temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på jorden. Det er der nok mange, der har hørt. Men hvad så? Klimaforandringerne
Læs mereGeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.
GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3
Læs mereNATUR OG BIODIVERSITET
NATUR OG BIODIVERSITET Hvad betyder den for dig? Biodiversitet er en betegnelse for alle de forskellige former for liv på kloden. Den er hele grundlaget for vores trivsel på jorden og for økonomien. Vi
Læs mereOm de globale klimaændringer og vores muligheder for at afværge dem
Om de globale klimaændringer og vores muligheder for at afværge dem NOAH s Forlag Den globale hedetur Om de globale klimaændringer og vores muligheder for at afværge dem Hæftet indgår som nr. 2 i NOAH
Læs mereDyrebiografi om tigeren
Trækfuglen Opgaveark Fag: Natur/Teknologi og Dansk, 3.-5. klasse, evt. 1.-2. klasse Omfang: 2-4 lektioner Dyrebiografi om tigeren I denne opgave skal eleverne lære, at pattedyr har særlige kendetegn, der
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereNY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Læs mereHvordan sikre rent vand i en ny sø?
Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereTænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande
Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereSkal vi lade havet komme til os?
JUlI 2018 Forfattere: Cintia O. Quintana,Thomas Valdemarsen, Sandra Thorsen and Erik Kristensen Medredaktører: Gogi Kalka and Rachel Watson Resumé Over hele verden stiger vandstanden - det er der ingen
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i
Læs mereNaturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag
Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side
Læs mere