Kan kvinder skrive opera?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan kvinder skrive opera?"

Transkript

1 Kan kvinder skrive opera? se svaret her! Af cand.mag. Lilo Sørensen Ja! Svaret er enkelt, - selvfølgelig kan de det, og her kunne artiklen i realiteten være færdig. Artiklens formål derimod er at sætte fokus på en håndfuld af alle de kvindelige operakomponister, der trods vanskelige betingelser igennem hele musikhistorien har komponeret, fået værker opført og har tålt modstand fra det etablerede musikmiljø, blot fordi de var kvinder. Det er slående, hvor anonyme kvindelige operakomponister stadig er på trods af, at kvindeforskningen siden 1970 erne har gjort meget for at ændre den gældende værk-kanon. Musikhistorien har ikke gjort sig mange anstrengelser, og overordnet får man det indtryk, at kvinder kun har komponeret i små former sange, kammermusik og ikke i de store former som oratorier og opera. At noget er skævt afspejles i, at vi stadig bruger betegnelsen mandlige og kvindelige komponister. Et musikstykkes vej fra kommodeskuffe til koncertsal er lang og besværlig, og for kvinder har det været en næsten uoverstigelig barriere for at få kunstværket ud til offentligheden. Når der ikke er så mange markante kvindelige komponister i musikhistorien, er én af forklaringerne, at kvinder igennem århundreder har haft andre hverv og positioner i samfundet. Gifte kvinder har passet hjem, mand og børn, og der har indlysende ikke været meget plads til at forfølge en stor karriere som komponist. Det er der rigtig mange eksempler på i både musikog kunsthistorien. Tag for eksempel Clara Schumann, Robert Schumanns hustru, og hvad kunne det ikke være blevet til for Mozarts søster, Maria Anna/Nannerl, hvis hun ikke havde været kvinde. Historiens spor Kvinder har engang været meget aktive i udøvelsen af musik, men for at forstå baggrunden for anonymiteten, skal vi tilbage til de første kristne århundreder, hvor kirkefædrene mente, at kvinden var djævelens port. Set i det lys, er det ikke overraskende, at kvindelige forfattere, malere, musikere og komponister, har haft trange kår op igennem historien. Når de tidlige kirkefædre satte sig for at udelukke kvinder fra religiøse handlinger, var udelukkelsen så massiv, at kvinder i løbet af et par århundrede ikke længere havde nogen reel indflydelse. Kirkefædrene diskriminerede alt, hvad de kunne, f.eks. udtalte Clemens af Alexandria i det 2. århundrede: Enhver kvinde burde fyldes med skam over den tanke, at hun er kvinde, - så var det sagt. Barrieren mellem kvinder og musik opstod ikke på grund af manglende musikalitet eller talent, den opstod, fordi kvinder i de første kristne århundrede blev kørt ud på et sidespor, hvor de ikke havde indflydelse. Kirkefædrene fastslog ganske enkelt, at især kvindestemmen både var syndig og forførende. Og dét var farligt. På trods af, at kvinder i de før-kristne kulturer i vid udstrækning var aktive i dans, musik og sang i forbindelse med religiøse ritualer, så forsvandt disse tradtioner, da man i de tidlige kristne menigheder skubbede kvinder ud. Den 44. kanoniske regel dikterede: Det er ikke passende for kvinder at komme nær alteret eller røre ved ting, der er blevet klassificeret som mænds pligter. Kvindekor, der var virk- 40 ASCOLTA DECEMBER 2014

2 somme længe før mandskor, blev henvist til nonneklostre, og den generelle indstilling blandt kirkefædrene udtrykkes tydeligt i udtalelsen: Lad en Guds pige blive som om hun er døv overfor musikinstrumenter. Lad hende ikke vide, hvad fløjten, lyren, citeren(1) kan bruges til. På trods af alle forhindringer har musikhistorien mange kvindelige komponister, men når det drejer sig om operakomponister, skal man have den store lup frem. Musikhistorien, skrevet af mænd, har glemt kvinderne indtil kvindemusik forskningen i 1970 erne fremdrog de mange glemte kvindelige komponister. Gregoriansk sang består af en enkelt uakkompagneret melodilinie sunget på latin af mandsstemmer Sådan skrev musikhistorikeren Donald J. Grout i A history of Western Music, og her var der i realiteten sat punktum for videre omtale af kvindelige musikere og komponister. Glemt af historien Skal man synliggøre, at kvinder kan skrive store værker, er punktvise neddyk i musikhistorien særdeles oplysende. Den officielle ASCOLTA DECEMBER 2014 operahistorie begynder omkring 1600, men alligevel vil det være på sin plads at fremdrage nonnen Hildegard von Bingen ( ), der voksede op i et nonnekloster, blev abedisse og én af tidens mest fremstående skikkelser. Hendes liturgiske drama Ordo Virtutum/Kræfternes spil 1152 er en forløber for de senere mere primitive religiøse kirkespil, og er det eneste liturgiske drama af sin art fra denne tid. Teksterne til værket var Hildegards egne ikke-liturgiske tekster, skrevet i et malende, billedrigt sprog, der også var et brud med traditionen på denne tid. Middelaldernonnerne hørte på trods af begrænsede udfoldelsesmuligheder til blandt de mest oplyste og veluddannede. På Hildegards tid stod denne tradition stærkt i Tyskland, men de fleste kompositioner, af både mænd og kvinder, er unavngivne. Bortset fra den musikalske opdragelse kvinder kunne få i klostrene, eller privat i familien, havde kvinder ingen mulighed for at blive undervist i musik. Renæssancen Det blev der til gengæld Hildegard af Bingen mulighed for i renæssancens sprudlende klima i Norditalien, hvor man i en vis udstrækning betragtede kvinder som ligestillede med mænd. I begyndelsen af 1500-tallet åbner fire konservatorier for unge kvinder i Venedig. Konservatorierne blev etableret for at give fattige, forældreløse venezianske kvinder en uddannelse i sang, instrumentalmusik, komposition og orkestersammenspil. Skolerne blev efterhånden så attraktive, at man modtog betalende elever fra hele Europa. På konservatoriet Ospedali della Pietà var selveste Antonio Vivaldi leder i og igen Her var der undervisning på et særdeles højt niveau. Konservatorie traditionen fungerede til slutningen af 1700-tallet og var grobund 41

3 Francesca Caccini (1581-ca.1640), for kvindelige komponisters og musikeres udvikling i Italien. Dertil kom de kvinder, der var opvokset i berømte musikerfamilier, hvor kvinderne naturligt, som en del af miljøet, tilegnede sig viden og færdighed i musikfremførelse og komposition. Barbara Strozzi Én af dem var venezianeren Barbara Strozzi ( ), adopteret af digteren Giulio Strozzi, der hjalp datteren med at udvikle sit talent. Hun studerede hos Francesco Cavalli, elev af Monteverdi, og hun var den første kvinde, der skabte sig en karriere som professionel komponist. Hendes kompositioner omfatter en stor samling madrigaler, kantater og arier, der blev udgivet i to bøger. Strozzi fortsatte og videreudviklede traditionen fra Cavalli, men hendes musik var mere lyrisk og eksperimenterende. Sangteksterne blev fortrinsvis skrevet af hendes far Giulio Strozzi, men hun menes også selv at have skrevet en del tekster. Man anså hende for at være én af 1600-tallets mest begavede komponister af verdslig vokalmusik. Francesca Caccini En anden interessant skikkelse finder vi i Firenze: Francesca Caccini (1581- ca.1640), datter af komponisten Giulio Caccini, hofkomponist og medlem af den florentinske Cammerata (2). Francesca blev som sin far ansat ved hoffet, først som sangerinde og senere som komponist. Som sanger var hun legendarisk, som komponist var hun bemærkelsesværdig, og i 1618 udgav hun sin første bog med 36 verdslige og religiøse sange. Francesca Caccinis hovedværk, den komiske opera La Liberazione di Ruggiero dall Isola d Alcina (Ruggeros befrielse fra Alcinas ø), blev opført 1625 i Firenze i anledning af den polske kronprins Sigismondos besøg (3). Han blev så begejstret for operaen, at han lod den opføre i Warsawa i Det menes, at Francesca Caccini skrev omkring 15 sceneværker, men kun La Liberazione og dele af yderligere to operaer har overlevet. Det må tilskrives ét af musikhistoriens luner, at Caccinis kompositioner først nævnes i centrale værker fra omkring 1990 erne. Pionerånd I midten af 1600-tallet finder man en markant skikkelse i Frankrig: Elisabeth-Claude Jaquet de la Guerre ( ), der også er opvokset i en musikerfamilie. Allerede som 10-årig optrådte hun for Ludvig 14., der i sin begejstring for hendes clavecin-spil, sørgede for hendes videre uddannelse. La Guerre komponerede to operaer. Opera-balletten Le jeux à l honneur de la Victoire 1691, blev dedikeret til Ludvig 14. Musikken er 42 ASCOLTA DECEMBER 2014

4 forsvundet, men teksten har overlevet. I forordet står der, at ingen kvinde endnu har sat en hel opera i musik, hvilket tyder på, at La Guerre ikke har kendt Francesca Caccinis operaer. La Guerres anden opera Céphale et Procris 1694, en lyrisk tragedie i 5 akter, fik en så dårlig modtagelse, at hun opgav operagenren til fordel for kantater. I Frankrig var der flere kvindelige operakomponister i 1600 og 1700-tallet. Henriette-Adélaide Villard med kunstnernavnet Baumesnil ( ) var sanger på Operaen, men hun komponere kunne hun også. Hendes første opera Anacreon 1781 blev opført privat, men hendes anden opera-ballet Tibulle et Délie 1784 blev opført på Operaen som optakt til Glucks Ifigenia en Aulide. Det ser ud til, at franske kvinder har haft bedre vilkår og større accept til at komponere end f.eks. tyske kvinder. Den franske komponist Louise Bertin ( ) blev som mange andre støttet af sin familie. Hun komponerede en række mindre operaer, men endte med det store udtræk: fransk grand opera. La Esmeralda opført 1836 på ASCOLTA DECEMBER 2014 Operaen, skrevet i den stil, Meyerbeer og Halévy havde lanceret og gjort berømt. La Esmeralda var inspireret af Victor Hugos Klokkeren fra Notre-Dame, og da Bertin var gode venner med Hugo, skrev han librettoen til hende. La Esmeralde blev opført med tidens bedste sangere Cornélie Falcon og Adolphe Nourrit, men premieren blev forstyrret af rivaliserende fraktioner, der var for eller imod Bertin. Ikke ualmindeligt, da sådanne protester også kunne ramme mænd. Kritiske røster påstod, at Berlioz havde skrevet en del af musikken. Operaen gik seks gange, før den blev taget af plakaten. Bertin komponerede ikke flere operaer. En anden markant skikkelse finder man i Marie Clémance de Grandval Louise Adolphe Le Beau ( ), der på grund af sin velhavende familie kunne leve af og med musikken. Som ung studerede hun hos Chopin og senere hos Charles-Camille Saint- Saëns. Hun fortsatte med at komponere, da hun blev gift og fik børn. Hun fik flere operaer opført under pseudonym, men i 1869 havde hun modet til at bruge sit eget navn. Hendes værkliste er omfattende, bl.a. komponerede hun 10 operaer. Hendes sidste opera Mazeppa 1892 var en grand opera og blev rost af samtidens kritikere. Svært i Tyskland Forholdene for kvindelige komponister var vanskelige i 1800-tallets Tyskland, men en enkelt fremtrædende kvinde markerede sig for alvor - Louise Adolphe Le Beau ( ), der i 1888 påbegyndte kompositionen af eventyroperaen Hardumoth vel vidende, at hun aldrig ville få den opført med mindre, hun selv mangfoldiggjorde nodematerialet. Derfor indkøbte hun en trykkemaskine og lavede kopier af alle orkesterstemmerne. Alligevel turde ingen binde an med hendes opera, der stillede store orkestrale krav. Først i

5 blev Hardumoth opført i Baden-Baden. Le Beau mødte som kvinde meget modstand, men var på trods af det én af de første tyske kvinder, der blev anerkendt som komponist i det mandligt dominerende musikmiljø. Hendes værkliste er lang, men det blev kun til to operaer. England på vej frem Engelsk opera har sin egen historie, men for kvindelige komponister har forholdene været de samme som på kontinentet. Kodeordet var uddannelse, men uddannelse var i årtier forbeholdt mænd. Derfor var det revolutionerende, da kvinder i 1832 på lige fod med mænd, fik adgang til en musikuddannelse på Royal College of Music i London. På lige fod var det dog ikke helt, paradoksalt nok kunne kvinder gå til eksamen, men de kunne ikke få selve eksamensbeviset. Det blev først muligt i slutningen af 1800-tallet. Én af pionererne var Ethel Smyth ( ), der som operakomponist fik international succes og anerkendelse. Hun studerede i England og Tyskland og komponerede seks operaer. Operaen Der Wald/Skoven fik premiere i Berlin 1902, samme år blev den opført i London, og i 1903 blev operaen opført på Metropolitan. Det var første gang en kvinde fik en opera opført her. Smyths populæreste opera er stadig The Boatswain s Mate 1914, en komisk opera i 2 akter skrevet i den traditionelle ballad opera stil. Smyth banede vejen for en gunstig operaudvikling i England, og hendes operaer grundlagde den tradition, mange engelske komponister i 1900-tallet knyttede an til. Udviklingen kulminerede med Benjamin Brittens Peter Grimes Som en anerkendelse for sit store arbejde for at fremme engelsk musik og opera blev Ethel Smyth adlet i Fra Smyth til Britten Imellem Smyth og Britten finder i England vi en række spændende komponister heriblandt komponisten Thea Musgrave (f.1928), der fra begyndelse af sin karriere var værdsat og priviligeret i en udstrækning, kun de færreste drømmer om. Meget tidligt fik hun flere bestillingsopgaver, end hun kunne påtage sig, hvilket gjorde hende i stand til at etablere sig som fuldtids professionel komponist. I 1972 flyttede Musgrave til Californien, hvor hun sammen med sin mand Peter Mark etablerede et operacenter på Virginia Opera i Norfolk. Musgrave har komponeret 15 operaer/dramatiske værker, der alle har været opført. Musgraves operaer har fået stor bevågenhed og positiv modtagelse af både publikum og anmeldere. Centrale værker som The Voice og Ariadne 1973, Mary Queen of Scots 1977, Harriet, the Woman called Moses 1984 og Simon Bolivar 1995 er operaer, der jævnligt burde være at finde på operahusenes repertoire. At det stadig ikke er nemt at være kvindelig operakomponist spejles i, at næsten ingen operaer af kvindelige komponister indspilles, hverken på CD eller DVD. F.eks. er Thea Musgraves Mary Queen of Scots i sin tid indspillet på LP, men ingen har gjort sig den ulejlighed at overføre værket til CD. I nutiden Vi kender ikke de glemte operaer og deres kompo- 44 ASCOLTA DECEMBER 2014

6 Dame Ethel Smith nister. Kun få kendte navne dukker op, når man spørger, hvem vi har i dag: den finske Kaija Saariaho (f. 1952), der fik operaen L amour de loin ved Salzburg Festivalen i 2000 og den engelske Judith Weir (f. 1954), der har komponeret syv operaer, hvoraf hendes sidste Miss Fortune havde premiere ved Bregenz Festivalen Modtagelsen var positiv, men da operaen blev opført i London året efter, var kritikken så massiv, at en planlagt opførelse i USA 2014 blev aflyst. Der er mange kvinder i musikhistorien, - men ikke mange har komponeret opera. Mange af de glemte komponister og deres operaer kender vi ifølge sagens natur ikke, men de operaer, vi kender, er lige så interessante og vedkommende, ASCOLTA DECEMBER 2014 Foto: Hulton Archive som operaer skrevet af mandlige komponister. Den Fynske Opera gjorde prisværdigt noget ved sagen, da den i oktober opførte Hilda Sehesteds ( ) opera Agnete og Havmanden koncertant. Det kan blive bedre endnu. På Wikipedia kan man finde en meget lang liste med kvindelige komponister, men tankevækkende er det, at man ved opslag under kvindelige operakomponister kun finder fire (!) komponister: Francesca Caccini, Dame Ethel Smyth, Kaija Saariaho og Judith Weir. Er det virkelig kirkefædrenes arv, der stadig spøger. Man kan ikke tro det, næsten som tiden står stille. n 1. strengeinstrumenter, hvis strenge løber langs et lydlegeme i hele dets længde 2. Camerata er navnet på den gruppe af humanister, musikere, forfattere og intellektuelle, der ønsker at genoplive ideerne bag antikkens drama. 3. Den senere Vladislav 4. Udvalgt litteratur: Bergeron, Katherine: Disciplining Music: Musicology and its Canons, University of Chicago 1992 Bovenschen, Silvia: Die imaginierte Weiblichkeit, Suhrkamp 1979 Drinker, Sophie: Music and Woman, 1948/reprint NY 1977 Marcia, Citron: Gender and the Musical Canon, Cambridge University Press 1992 Clement, Catherine: Opera and the undoing of Women, Minnesota Press 1988 Headington, C.: Opera a History, Westbrook & Barfoot, London 1987 Lepage, Jane Weiner:Women, Composers, Conductors, and musicians of the Twentieth Century, London 1980 Neuls-Bates, Carol: Women in Music, Northeastern University Press 1996 Rieger, Eva: Frau, Musik und Männerschaft, Ullstein 1981 Weisweiler, Eva: Komponistinnen aus 500 Jahren, Fischer

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov

Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Nyt Dansk Udsyn Nr. 6, maj 2014 Onlinetidsskrift for Nyt Askov Tidsskrift for folkelige etiske, politiske og pædagogiske emner. 2 Forord Denne 6. udgave af Nyt Dansk Udsyn er dedikeret til Hans Henningsen

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg Samfundsfag 8 GYLDENDAL INDHOLD Individ og fællesskab At blive den, man er

Læs mere

At gøre mig selv stille

At gøre mig selv stille Artikel i Muskelkraft nr. 1, 1999 At gøre mig selv stille Møde med en melankolsk musiker Af Jørgen Jeppesen Første gang jeg mødte Tom var hjemme på cd-afspilleren. Hans stemme og spil på flyglet lavede

Læs mere

At samarbejde er en del af dansk kultur

At samarbejde er en del af dansk kultur Carey Mulligan og Peter Sarsgaard i An Education (2009). Foto: Kerry Brown. At samarbejde er en del af dansk kultur Lone Scherfig A f M ette Hjort Vi har talt en del om dine tidligere film i forbindelse

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN HVOR ER DU? BAGSIDETEKST Adoption bringer mange tanker og følelser i spil. I bøger, aviser,

Læs mere

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD

SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER OM SAMARBEJDET MED JOB- OG UDVIKLINGSCENTER CASTBERGGÅRD KOLOFON SPARKER DØRE IND FORTÆLLINGER

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Om narrativ terapi med unge

Om narrativ terapi med unge fpf-2006-3-3-kofod.fm Page 174 Friday, September 29, 2006 2:40 PM vol. fokus 34 174 193 Universitetsforlaget 2006 Fagfellevurdert artikkel Om narrativ terapi med unge og hvordan man kommer videre, når

Læs mere

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? 1 Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død? Helle Nordestgaard Matthiesen Klinisk sygeplejespecialist, Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Familien er en velbevaret myte i dag såvel

Familien er en velbevaret myte i dag såvel 82 FAMILIELIV GENNEM- SNIT OG MANG- FOLDIGHED Af Lone Palm Larsen Familiepolitik har primært handlet om at forbedre forholdene for de udsatte børnefamilier, hvor forældrene skulle bruge hovedparten af

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror

Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror Kirsten Grube Center for Ungdomsstudier (CUR) November 2011 1 Hvordan gør det en forskel? Evaluering af Din Tro, min tro,

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

Nyliberalismen afliver den menneskelige faktor. Mobbeofre vil hellere lide i fællesskabet end stå udenfor. Internettet udstiller dig

Nyliberalismen afliver den menneskelige faktor. Mobbeofre vil hellere lide i fællesskabet end stå udenfor. Internettet udstiller dig ASTERISK NR. 46 MAJ JUNI 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE Nye øjne på mobning Hvis skolerne skal mindske mobningens omfang, kræver det et opgør med tidens herskende mobbeparadigme og en gentænkning

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg

Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Brug for alle Undervisningsmateriale for folkeskoler og ungdomsuddannelser til brug ved rollemodelbesøg Indledning Hvert menneske har en historie, der er værd at høre. Dette undervisningsmateriale Brug

Læs mere

Steen Bonde: Ud af skammen

Steen Bonde: Ud af skammen Steen Bonde: Ud af skammen Som jeg beskrev i kapitlet Skam, er både skyld og skam særdeles relevante størrelser i forbindelse med at have en kronisk sygdom eller et handicap. Selvom begreberne er almenmenneskelige,

Læs mere