Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark"

Transkript

1 Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark Sammenligninger med andre lande Thomas Schøtt Ph.d., Professor MSO Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000 Kolding Shahamak Rezaei Ph.d., Lektor Institut for Samfund og globalisering Roskilde Universitet 4000 Roskilde Rapport 2013 Med støtte fra Industriens Fond og Etnisk Erhvervsfremme

2 Kontaktoplysninger Th o m a s S c h ø t t Ph.d., Professor MSO Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000 Kolding Shahamak Rezaei Ph.d., Lektor Institut for Samfund og globalisering Roskilde Universitet 4000 Roskilde Thomas Schøtt Foto på forsiden er leveret af ISBN

3 Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande Thomas Schøtt Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet, Kolding Shahamak Rezaei Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 1

4 Indhold Sammenfatning... 3 Indledning... 4 Er indvandrervirksomheder anderledes?... 5 Hvorfor selverhvervende?... 6 Data: Global Entrepreneurship Monitor... 7 Rammevilkår i Danmark i sammenligning med andre lande... 8 Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenlignet med andre lande Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenlignet med de lokales Voksnes læringsforløb i iværksætteri Voksnes kompetencer Ansatte medarbejderes entreprenante arbejde Motiverne for at blive selvstændig iværksætter Folks intention om at starte egen virksomhed Folks opstart af egen virksomhed Folks drift af egen virksomhed Iværksætteres netværk Iværksætteres innovation Iværksætteres eksport Iværksætteres skabelse af nye jobs Konklusioner Litteratur GEM-projektet er taknemlig for støtte fra Industriens Fond i 2011/12 og fra Etnisk Erhvervsfremme i Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 2

5 Sammenfatning Rapporten redegør for a) rammevilkår for indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark, sammenlignet med andre lande; b) indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark, sammenlignet med andre lande; og c) indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark, sammenlignet med involveringen af lokale personer af dansk afstamning. Redegørelsen baseres på spørgeskemaundersøgelser i Danmark og andre lande, gennemført i 2012 i forskningskonsortiet Global Entrepreneurship Monitor. Rammevilkårene for indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark er lidt bedre end i de fleste andre europæiske lande. I Danmark er der tilstrækkelige love og regler til at støtte iværksætteraktivitet blandt indvandrere; indvandrere møder ikke væsentligt større krav end danskfødte, når de ønsker at starte en virksomhed; indvandrer-iværksættere har noget sværere ved at skaffe privat finansiering end danskfødte iværksættere; iværksættere har ikke væsentligt sværere ved at få offentlig rådgivning og støtte end danskfødte iværksættere; og i Danmark, mere end i andre lande, søger politikken omkring indvandring og integration eksplicit at fremme iværksætteraktivitet blandt indvandrere. Indvandrere er involverede i iværksætteri i Danmark, måske lidt oftere end folk af dansk afstamning. I de fleste andre lande er indvandrere oftere involverede end folk af lokal afstamning. Danmark er nogenlunde typisk blandt landene i indvandrernes tilbøjelighed til at være iværksættere. Men mange andre rige lande har en betydelig højere involvering af indvandrere i iværksætteri, så det er formentlig ganske muligt at fremme iværksætteraktiviteten blandt indvandrere i Danmark. Iværksætterraten i befolkningen som helhed er ret lav i Danmark, lavere end i de fleste andre lande. Derfor er det nok ganske muligt at fremme iværksætteraktiviteten både i befolkningen som helhed og specielt blandt indvandrere. Indvandrere i Danmark er trænede i iværksætteri, ligeså ofte som folk af dansk afstamning. Indvandrere får entreprenørielle kompetencer, ligeså ofte som de lokale danske. Indvandrere har ofte intention om opstart, oftere end de lokale, og starter ofte ny virksomhed, men færre ender som ejerledere i etablerede firmaer. Indvandrere er ofte involverede i entreprenørielt arbejde som medarbejdere på arbejdspladser, men knap så ofte som medarbejdere af lokal afstamning. Indvandrede medarbejdere i entreprenørielt arbejde skaber undertiden nye jobs på arbejdspladserne, men knap så mange som lokale medarbejdere. Indvandrer-iværksættere er motiveret af forretningsmulighed mere end af nød, men oftere af nød end de lokale danske iværksættere. I andre rige lande er indvandrer-iværksættere lige så ofte motiverede af forretningsmuligheder, som folk af lokal afstamning. Indvandrer-iværksættere har netværk i næsten samme omfang som lokale danske iværksættere. Indvandrer-iværksættere er ofte innoverende, eksporterende og jobskabende, ligesom lokale danske iværksættere. I andre rige lande er indvandrer-iværksættere også ofte innoverende, jobskabende og især eksporterende. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 3

6 Indledning Indvandrere til Danmark kommer oftest fra lande, hvor iværksætteri er en tradition og hvor flere involverer sig i iværksætteri, end blandt folk af lokal dansk afstamning. Men når lokale danske iværksættere møder vanskeligheder i bureaukratiet og i finansieringen, så er rammevilkårene nok endnu vanskeligere for indvandrere. Så hvordan er indvandrere involveret i iværksætteri, sammenlignet med de lokale danske? Og er Danmark anderledes end andre lande hvad angår indvandreres involvering i iværksætteri. Rapporten redegør for rammevilkår for indvandreres iværksætteri i Danmark, sammenlignet med andre lande; indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark, sammenlignet med andre lande; indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark, sammenlignet med de lokale danske. Indvandrere udviser stor virkelyst i forhold til at etablere nye virksomheder i Danmark. Det samme gør sig gældende i andre industrialiserede lande. Globalisering har medført, at flere mennesker er kommet hertil fra fjerntliggende områder. Dette har medført en stor indvirkning på moderne økonomier og fænomener som etnisk entreprenørskab, entreprenørskab, etnisk virksomheder og transnationale virksomheder. Alle er de udtryk for indvandreres mod på at iværksætte virksomheder i dagens samfund. Lignende eksempler findes i andre omkringliggende lande, idet indvandrere i mange storbyer i den europæiske union, og i industrialiserede lande i det hele taget, har iværksat deres egne virksomheder (se f.eks. Bager 1998; Bager & Rezaei 1999; Barrett m.fl. 1996; Waldinger 1996; Rath 1999; Rezaei 2001, 2007, 2011; Rezaei & Goli 2009). Den nuværende globaliseringsproces indbefatter mere end blot en øgning i udvekslingen af kapital, varer og serviceydelser på tværs af landegrænserne. Den omfatter også mennesker der flytter fra fjerntliggende områder til andre steder, med håbet om at opbygge en bedre tilværelse (Sassen 1988, 1991). Disse indvandrere påvirker de moderne urbane økonomier på utallige - og sommetider ganske uventede - måder, f.eks. ved at give forsømte butiksstrøg en revitalisering, ved at introducere nye produkter (f.eks. "eksotiske" madvarer), eller ved at fremme dannelsen af nye rumlige former for sociale sammenhænge. Disse virksomheder udgør også essentielle knudepunkter i indvandrernes sociale netværk, hvor produktion og forbrugere bindes sammen i konkrete organisatoriske og rumlige former. Disse processer finder ikke kun sted indenfor den formelle økonomis rammer (i snævreste forstand), men overskrider også sommetider disse Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 4

7 grænser. Derfor kan indvandrervirksomhederne også ses som potentielle primære knudepunkter for økonomiske aktiviteter, monoetnisk udveksling af informationer samt uformel og uorganiseret virksomhedsrådgivning. Som årsag til denne højere frekvens af selvstændige blandt indvandrere har samfundsvidenskaben hidtil søgt to steder: 1) En kulturel forklaring, der bygger på at indvandrere fra bestemte lande i højere grad end andre skulle være i besiddelse af en iværksætterkultur. 2) En strukturel forklaring, der bygger på at etablering som selvstændig er en mulig strategi for social opstigning, som pga. etnisk stratificering blokeres for på arbejdsmarkedet og andre steder i samfundslivet. Er indvandrervirksomheder anderledes? Hvad kendetegner en indvandrervirksomhed til forskel fra andre virksomheder? Er det virksomhedsejerens baggrund, de ansattes baggrund, karakteren af dens produkter, dens samarbejdsrelationer og/eller dens geografiske placering? I litteraturen om indvandrervirksomheder bruges ejerens baggrund som det centrale kriterium. En bred definition på dette grundlag er: En virksomhed, der ejes eller ejermæssigt kontrolleres af en eller flere personer, som er født i udlandet. Med formuleringen født i udlandet rammer man den tilsigtede gruppe bedre end ved at lægge vægt på statsborgerskab som det afgørende kriterium, idet dette vil udelukke naturaliserede indvandrere, som udgør ca. 50 % af samtlige udenlandskfødte i Danmark. Dermed frasorteres 2. generationsindvandrere, der er født i Danmark, uanset hvor etnisk deres virksomhed måtte være på andre dimensioner. Alle virksomheder, der f.eks. ejes af ikke-danske europæere ville desuden blive kategoriseret som indvandrervirksomheder, uanset om de almindeligvis ikke opfattes således i den brede offentlighed. Med formuleringen ejermæssigt kontrolleres fanger man både flerejede virksomheder og virksomheder i selskabseje, hvor hovedparten af aktierne eller anparterne ejes af indvandrere. Hvis man tager flere kriterier med i definitionen, vil feltet blive indsnævret i forhold til ovenstående brede definition. Den samlede økonomi er opdelt i en række monoetniske dele, på samme måde som byer i USA for eksempel kan være skåret op i distrikter med dominans af en bestemt etnisk gruppe. Af en række grunde er en sådan betragtning problematisk: for det første fordi mange virksomheder har en multietnisk arbejdsstyrke, specielt når der er tale om internationale koncerner; for det andet fordi etnicitetsbestemmelse ikke er entydig, men tværtimod under bestandig opbrydning og bestående af mange lag, såsom oprindelsesland kombineret med religiøst tilhørsforhold eller sproggruppe. For det tredje fordi stort set hele økonomien på denne måde bliver etnisk, idet majoritetsbefolkningen også kan opfattes som en etnisk gruppe. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 5

8 Begrebet indvandrervirksomheder kan imidlertid indsnævres endnu mere end ovenstående ved at lægge vægt på produktets karakter, virksomhedens samarbejdsrelationer og dens placering. Dvs. ved at klargøre om der er tale om såkaldt etniske produkter, om et flertal af virksomhedens leverandører og kunder samt andre tætte samarbejdspartnere, som revisor og bankforbindelse er personer med samme etniske baggrund som ejeren, og om virksomheden er placeret i et indvandrerdomineret eller tilmed monoetnisk bydistrikt (bl.a. jvf. Ram & Jones 1998 & Rezaei 2000b). Anlægger man en idealtypebetragtning kan den rene indvandrervirksomhed siges at være en virksomhed, hvor ejer, ansatte og samarbejdspartnere tilhører samme etniske gruppe, og som desuden er placeret i et område domineret af den samme gruppe med salg af kulturelt definerede produkter, der specielt efterspørges af denne gruppe. Altså en virksomhed, der hele vejen igennem lukker sig om sin egen etniske gruppe. Det er denne lukkethed, eller indkapsling, der sigtes til med begreber som etniske enklaver, og indkapsling (Waldinger 1993, Ram & Jones 1998, Barrett et al 1996, Rezaei 2001). Virkelighedens virksomheder vil naturligvis kun undtagelsesvist være tæt på idealtypens karakteristika, og anvendelsen af så mange kriterier, hvoraf nogle tilmed er ganske tvetydige, gør afgrænsningen uklar. Om muligheden for at starte nye virksomheder tages i anvendelse af indvandrere afhænger af mange forhold, herunder alternative indkomstmuligheder, erhvervsmæssige muligheder for virksomhedsstart i indvandringslandet, andre indvandreres hidtidige erfaringer med at starte virksomheder samt den iværksættertradition, som indvandrergruppen måtte have med fra hjemlandet. Hvorfor selverhvervende? Årsagen til den højere hyppighed af selverhvervende kan forklares på flere måder: - En kulturel forklaring, der bygger på at indvandrere fra bestemte lande i højere grad end andre skulle være i besiddelse af en iværksætterkultur - En strukturel forklaring, der bygger på at etablering som selvstændig er en mulig strategi for social opstigning, som der pga. etnisk stratificering blokeres for på arbejdsmarkedet og andre steder i samfundslivet. Denne tvetydighed er indlejret i selve begrebet etnisk virksomhed, der både kan referere til ejerens og produktets etniske dimension. I USA, hvor 'ethnic business' fænomenet er blevet studeret længe, har den sociologisk-antropologiske tradition domineret, men der findes også Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 6

9 studier med afsæt i erhvervsøkonomiske teorier, bl.a. organisationsteori, netværksteori og innovationsteori. I Danmark er der kun udført få studier og den sociologisk-antropologiske vinkel har domineret (Blum 1986, Hardman Smith 1996, Hjarnø 1988,1991,1993, Thunø 1997 og Sampson 1990). I Danmark har Bager & Rezaei (1998, 1999, 2000, 2001), Kupferberg (1999, 2000) og Rezaei (1999, 2000, 2001) stået for den erhvervsøkonomiske og økonomisk-sociologiske forskningsvinkel i studiet af indvandrerejede virksomheder. Genstandsfeltet virksomheder ejet af indvandrere er i krydsfeltet mellem de to traditionelle fagdiscipliner økonomi og sociologi, eller mere præcist det som kaldes ny økonomisk sociologi. Data: Global Entrepreneurship Monitor Forskningskonsortiet Global Entrepreneurship Monitor, hvori hovedforfatteren leder den danske del, gennemfører årligt en spørgeskemaundersøgelse af voksenbefolkningen i hvert deltagende land, med fokus på de voksnes involvering i iværksætteri. I 2012 havde undersøgelsen fokus på indvandrere, i alle deltagende lande med samme principper for stikprøveudvælgelse og spørgeskemainterviews (Xavier et al., 2013). Til den danske del udtog vi, via survey-firmaet Voxmeter, en stikprøve på 2217 voksne i alderen 18 til 64 år. Af de interviewede er 1615 eller 73 % af lokal dansk afstamning, ment i den forstand at de og begge forældre var født i Danmark, mens de andre 602 eller 27 % er indvandrere, ment i den forstand at de eller mindst en af forældrene var født i udlandet (en overrepræsentation af indvandrere, der øger sikkerhed i konklusionerne). De interviewede spurgtes om deres køn, alder, uddannelse, kompetencer, og involvering i iværksætteri, som intention om at starte virksomhed, som opstart, og som ejerledelse af en virksomhed. Konsortiet gennemfører ligeledes årligt en vurdering af rammebetingelser for iværksætteri i hvert deltagende land. I 2012 tog vurderingen fokus på rammebetingelserne for iværksætteri blandt indvandrere. Både voksenbefolkningsundersøgelsen og vurderingen af rammebetingelser i Danmark og andre lande bruges i følgende analyser. Danmark sammenlignes med de andre lande med udpræget europæiske samfundsforhold og kultur, nemlig disse 28 lande: Belgien, Bosnien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Makedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, USA, Ungarn og Østrig. Nogle lande med udpræget europæiske samfundsforhold og kultur deltog ikke i undersøgelsen, såsom Island, Luxemburg, Bulgarien, Ukraine, Canada, Australien og New Zealand. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 7

10 Uden for denne afgrænsning er lande som Tyrkiet og Israel. Mere globale sammenligninger, også med indvandrer-iværksætteri i udviklingslandene, er bragt i den globale GEM-rapport, Global Entrepreneurship Monitor Global Report (Xavier et al., 2013, kapitel 4). Rammevilkår i Danmark i sammenligning med andre lande Rammevilkårene for iværksætteri er de vilkår som er skabt i landet for at fremme aktiviteten, især love, krav, finansiering, rådgivning og politik for iværksætteri. Rammevilkår for iværksætteraktivitet blandt indvandrere måltes i 2012 ved at lade et panel af eksperter (typisk mellem 30 og 40 eksperter i hvert land) vurdere sandfærdigheden af 9 udsagn: 1. I Danmark er der tilstrækkelige love og regler til at støtte iværksætteraktivitet blandt indvandrere fra udviklingslandene. 2. I Danmark er der tilstrækkelige love og regler til at støtte iværksætteraktivitet blandt indvandrere fra højt udviklede lande. 3. Indvandrere fra udviklingslandene møder større krav end danskfødte, når de ønsker at starte en virksomhed. 4. Indvandrere fra højt udviklede lande møder større krav end danskfødte, når de ønsker at starte en virksomhed. 5. Iværksættere fra udviklingslandene har sværere ved at skaffe privat finansiering end danskfødte iværksættere. 6. Iværksættere fra højt udviklede lande har sværere ved at skaffe privat finansiering end danskfødte iværksættere. 7. Iværksættere fra udviklingslandene har sværere ved at få offentlig rådgivning og støtte end danskfødte iværksættere. 8. Iværksættere fra højt udviklede lande har sværere ved at få offentlig rådgivning og støtte end danskfødte iværksættere. 9. I Danmark søger politikken omkring indvandring og integration eksplicit at fremme iværksætteraktivitet blandt indvandrere. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 8

11 Hver ekspert vurderede sandfærdigheden af hvert udsagn som Fuldstændig uenig, op gennem I nogen grad uenig, Hverken uenig eller enig, I nogen grad enig, og op til Fuldstændig enig. Hvert udsagn gives en talskala: 1 for ringe støtte, op gennem 2, 3 og 4, og op til 5 for stor støtte for iværksætteri blandt indvandrere, så større tal angiver større støtte for iværksætteri blandt indvandrere. I hvert land vurderede et panel af eksperter vilkårene, og i hvert land udregnes gennemsnittet for hvert vilkår og gennemsnittet for alle vilkår udregnedes, som de samlede vilkår i landet, Tabel 1. Tabel 1. Samlede rammevilkår for indvandrere i Danmark og andre lande. Rumænien 3.60 Letland 3.14 Frankrig 3.13 DANMARK % af de øvrige lande er under Schweiz 2.96 Slovakiet 2.93 Holland 2.92 Storbritannien 2.92 Finland 2.92 Ungarn 2.90 Bosnien 2.88 Kroatien 2.87 Portugal 2.84 Sverige 2.82 Østrig 2.78 Makedonien 2.75 Estland 2.73 Irland 2.73 Tyskland 2.72 Norge 2.72 Spanien 2.69 Belgien 2.68 USA 2.64 Litauen 2.64 Rusland 2.63 Slovenien 2.58 Polen 2.55 Italien 2.50 Grækenland 2.35 Tabel 1 viser at vilkårene for iværksætteri blandt indvandrere er dårligst i Grækenland, Italien og Polen. Vilkårene er bedst i Rumænien, Letland og Frankrig. I Danmark er vilkårene for iværksætteri blandt indvandrere gode i sammenligning med de andre lande, idet vilkårene her næsten er ens som i landene med de bedste vilkår, så 89 % af de øvrige lande har dårligere vilkår end de danske vilkår for indvandreres iværksætteri. Støtten for iværksætteraktivitet blandt indvandrere i hvert af de 9 rammevilkår er vist i Tabel 2. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 9

12 1. I Danmark er der, mere end i de fleste andre lande, tilstrækkelige love og regler til at støtte iværksætteraktivitet blandt indvandrere fra udviklingslandene, idet 89 % af de andre lande har mindre tilstrækkelige love og regler. 2. I Danmark er der, ligeså mere end i de fleste andre lande, tilstrækkelige love og regler til at støtte iværksætteraktivitet blandt indvandrere fra højt udviklede lande, idet 89 % af de andre lande har mindre grad af tilstrækkelighed. 3. Indvandrere fra udviklingslandene møder typisk ikke større krav end danskfødte, når de ønsker at starte en virksomhed. 82 % af de andre lande ligger under Danmark, dvs. der møder indvandrere fra udviklingslandene særligt store krav. 4. Indvandrere fra højt udviklede lande møder typisk ikke større krav end danskfødte, når de ønsker at starte en virksomhed. 82 % af de andre lande ligger under Danmark, dvs. der møder indvandrere fra højt udviklede lande særlig store krav. 5. Iværksættere fra udviklingslandene har typisk ikke væsentligt sværere ved at skaffe privat finansiering end danskfødte iværksættere. 71 % af de andre lande ligger under Danmark, dvs. der har indvandrere fra udviklingslandene særlig svært ved at skaffe finansiering. 6. Iværksættere fra højt udviklede lande har typisk sværere ved at skaffe privat finansiering end danskfødte iværksættere. Kun 39 % % af de andre lande ligger under Danmark, dvs. der har indvandrere fra højt udviklede lande særlig svært ved at skaffe finansiering. At Danmark har særlig ringe finansieringsmuligheder for indvandrere fra højt udviklede lande, overrasker i og med at landet jo ellers har en positiv særbehandling af højtuddannede, og indvandrere fra højtudviklede lande nok typisk er mere uddannede end indvandrere fra udviklingslandene. En grund til at indvandrere fra højt udviklede lande har særligt svært ved at skaffe finansiering er måske at de ofte er højt uddannede og søger at skabe innovative virksomheder, der kræver betydelig investering. En anden grund til at indvandrere fra de højt udviklede lande har mere svært ved at skaffe kapital, sværere end indvandrere fra udviklingslandene, er måske at iværksættere fra udviklingslande traditionelt støttes af familien, og ikke søger anden finansiering. 7. Iværksættere fra udviklingslandene har typisk ikke sværere ved at få offentlig rådgivning og støtte end danskfødte iværksættere. 79 % af de andre lande ligger under Danmark, dvs. der har indvandrere fra udviklingslandene særligt svært ved at få offentlig rådgivning. 8. Iværksættere fra højt udviklede lande har typisk ret svært ved at få offentlig rådgivning og støtte end danskfødte iværksættere. 54 % af de andre lande ligger under Danmark, dvs. der har indvandrere fra højt udviklede lande særlig svært ved at få offentlig rådgivning. At Danmark har særlig ringe offentlige rådgivning og støtte for indvandrere fra højt udviklede lande, forekommer Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 10

13 overraskende og paradoksalt i og med at landet ellers har en positiv særbehandling af højtuddannede, og indvandrere fra højtudviklede lande nok typisk er mere uddannede end indvandrere fra udviklingslandene, og væksthusene er ret veludrustede til at rådgive dem. Men den offentlige rådgivning henvender sig nok ikke særligt til indvandrer-iværksættere. Først for nylig har en lille del af det offentlige rådgivningssystem påtaget sig at arbejde målrettet for at rådgive indvandrere (Etnisk Erhvervsfremme, 2012). 9. I Danmark, mere end i de fleste andre lande, søger politikken omkring indvandring og integration eksplicit at fremme iværksætteraktivitet blandt indvandrere, idet 93 % af de andre lande har ringere politik for fremme af iværksætteri blandt indvandrere. Tabel 2. De 9 rammevilkår for indvandrere i Danmark og andre lande LoveU LoveH KravU KravH FinU FinH OffU OffH Politik DANMARK Lande under: 86 % 86 % 82 % 82 % 71 % 39 % 79 % 54 % 93 % Rumænien Letland Frankrig Schweiz Slovakiet Holland Storbritannien Finland Ungarn Bosnien Kroatien Portugal Sverige Østrig Makedonien Estland Irland Tyskland Norge Spanien Belgien USA Litauen Rusland Slovenien Polen Italien Grækenland De analyserede rammevilkår sætter rammer for iværksætteraktiviteten i samfundet. I det næste afsnit analyseres iværksætteraktiviteten blandt indvandrere i Danmark, sammenlignet med andre lande. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 11

14 Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenlignet med andre lande Er indvandrere i Danmark, mere eller mindre end de lokale af dansk afstamning, engagerede i iværksætteri og starter egen virksomhed? I stikprøveundersøgelsen af voksne spurgte vi om de er i færd med at starte en virksomhed, som de vil være med til at eje og lede. Vi spurgte også om de ejer og leder en virksomhed, og i bekræftende fald spurgte vi også om virksomhedens alder. Vi kan derfor beregne den procentdel af voksne, der er iværksættere, dvs. i færd med at starte eller har startet en virksomhed fornylig (under 3½ år gammel). Blandt indvandrerne er 5.6 % iværksættere, mens 5.3 % af de lokale danske er iværksættere. Så indvandrere, sammenlignet med lokale danske, har åbenbart en større tilbøjelighed til at være iværksættere. Den officielle danske statistik viser også, at indvandrere har en betydelig større tilbøjelighed til at starte virksomhed end de lokale danske (Etnisk Erhvervsfremme, 2012, side 53). Indvandreres odds for at være iværksættere er højere end de lokale danskes odds for at være iværksættere. Mere formelt, så udregnes indvandreres odds ud fra Tabel 3 som 5.6/94.4 dvs , mens de lokales odds er mindre, 5.3/94.7, dvs Så forholdet mellem de to odds, odds ratio, er 0.059/0.056 dvs Så indvandreres odds er 1.1 gange de lokale danskes odds for at være iværksættere. I hvert land udregnes forholdet mellem indvandrere odds og de lokales odds for at være iværksættere, Tabel 3. I Polen er indvandrere ofte iværksættere, langt oftere end folk af lokal afstamning; Polen har de højeste odds ratio, forholdet mellem indvandreres odds og lokales odds for at være iværksætter. I Makedonien er forholdet modsat, idet indvandrere langt sjældnere end lokale starter egen virksomhed; forholdet mellem indvandreres odds og lokales odds er lavest i Makedonien. I de fleste lande er indvandrere mere tilbøjelige end lokale til at starte virksomhed, kun i få lande er indvandrere sjældnere iværksættere end folk af lokal afstamning. Danmark er således nogenlunde typisk, blandt landene i indvandrernes tilbøjelighed til at være iværksættere. Men mange andre lande har en betydelig højere involvering af indvandrere i iværksætteri, eksempelvis Italien og Storbritannien, og åbenbart også Sverige og Norge, så det er formentlig ganske muligt at fremme iværksætteraktiviteten blandt indvandrere i Danmark. Iværksætterraten i befolkningen, som helhed, er ret lav i Danmark og betydelig lavere end i de fleste andre lande (Xavier et al, 2013). Derfor er det nok også ganske muligt at fremme iværksætteraktiviteten i befolkningen som helhed, og specielt blandt indvandrere. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 12

15 Tabel 3. Iværksætteraktivitet blandt indvandrere og blandt folk af lokal afstamning. Indvandreres Lokales Odds ratio iværksætter- iværksætter- for indvandrere aktivitet i % aktivitet i % relativt til lokale Polen 19.1 % 8.8 % 2.5 Italien Storbritannien Rusland Rumænien Schweiz Ungarn Spanien Norge Østrig Sverige Frankrig Tyskland Belgien Portugal Irland Grækenland Kroatien DANMARK Finland USA Slovenien Bosnien Slovakiet Letland Estland Holland Litauen Makedonien Iværksættere har forskellige motiver for at starte egen virksomhed. Nogen starter fordi de har en god forretningsidé, mens andre starter fordi det er en nødvendighed for at skaffe sig en indtægt. I stikprøveundersøgelsen spurgte vi hver iværksætter om deres grund til at starte var en god forretningsidé eller nødvendighed? I Danmark er det typisk en forretningsidé, der trækker folk til iværksætteri, mens det sjældent er nødvendighed der skubber folk til iværksætteri. Men vores spørgsmål her er, om der er forskel mellem indvandrer-iværksættere og lokale danske iværksættere i deres motiver for at starte egen virksomhed? I Danmark er 90 % indvandrer-iværksættere motiveret af en god forretningsidé, mens 92 % af de lokale iværksættere er motiverede af en god forretningsidé, Tabel 4. Så 10 % af indvandreriværksætterne og kun 8 % af de lokale iværksættere motiveres af nødvendighed. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 13

16 Indvandrer-iværksættere odds for at være motiveret af forretningsmuligheder er lavere end de lokale danske iværksætteres odds, forholdet mellem deres odds er 0.8, som angivet i Tabel 4 (det danske forhold mellem odds udregnes som (90/92)/(10/8) dvs. odds ratio er 0.8). I Danmark er forskellen i motivation mellem indvandrere og lokale lille, men i andre lande er forskellen meget stor, den ene vej eller den anden vej. I Slovenien og i Schweiz, og i flere andre lande, er indvandrere langt oftere end lokale motiveret af nødvendighed, og mindre ofte end lokale motiveret af forretningsmuligheder. Men, omvendt, i Holland og i Grækenland og i flere andre lande, er indvandrere sjældnere end lokale motiveret af nødvendighed og oftere end lokale motiveret af forretningsmuligheder. Men samlet set, i regionen som helhed, er indvandrere og lokale ikke synderligt forskellige i deres motiv for at starte (Xavier et al., 2013). Og i dette samlede billede er Danmark ret typisk. Tabel 4. Iværksætteraktivitet motiveret af forretningsmulighed og nødvendighed, blandt indvandrere og lokale. Indvandrere Lokale Indvandrere Lokale Odds motiverede af motiverede af motiverede af motiverede af ratio fo.muligheder fo.muligheder nødvendighed nødvendighed Holland 100 % 90 % 0 % 10 % Grækenland Makedonien Sverige Rusland Ungarn Rumænien Storbritannien Portugal Bosnien Irland Italien Estland Kroatien Spanien USA Polen Østrig Litauen Letland Slovakiet Belgien DANMARK Norge Frankrig Finland Tyskland Schweiz Slovenien Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 14

17 Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenlignet med de lokales Dynamikken i indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark skal nu undersøges nærmere. Hvordan er indvandrere involveret i sammenligning med involveringen af folk af lokal afstamning, de lokale danske? - Er indvandrere trænede i iværksætteri, mere eller mindre end de lokale danske? - Får indvandrere entreprenørielle kompetencer, mere eller mindre end de lokale danske? - Er indvandrere involverede i entrepreneørielt arbejde på deres arbejdspladser, som de lokale? - Skaber indvandrede medarbejdere i entreprenørielt arbejde nye jobs, som de lokale danske? - Er indvandrere motiveret af forretningsmulighed eller nødvendighed til at starte, som de lokale? - Har indvandrere intention om opstart, eller starter eller ejer-leder firmaer, som de lokale? - Har indvandrer-iværksættere netværk, mere eller mindre end de lokale danske? - Er indvandrer-iværksættere innoverende, eksporterende og jobskabende, som de lokale? Disse spørgsmål søges besvaret i de følgende analyser. Indvandrere i Danmark er måske forskellige fra de lokale danske i demografisk baggrund, Tabel 5. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 15

18 Tabel 5. Demografisk baggrund af indvandrere og de lokale danske. Køn Indvandrere Lokale Kvinder 46% 51% Mænd 54% 49% Samlet 100% 100% Sandsynlighedsværdi N voksne 0, Alder Gennemsnit i år 36,1 år 40,9 år 0, Education Grundskole 38% 27% Erhvervsuddannelse 18% 24% Højere uddannelse 44% 49% Samlet 100% 100% 0, Beskæftigelse (en person kan have mere end én beskæftigelse) Ansat på fuld tid 46% 57% 0, Ansat på deltid 13% 15% 0, Selvstændig 5% 5% 0, Arbejdsløs 13% 5% 0, Pensioneret 8% 11% 0, Studerende 22% 14% 0, Hjemmegående 3% 2% 0, Indkomst (husstanden) Under DKK 74% 51% til 1 mill.dkk 23% 43% Over 1 mill. DKK 3% 6% Samlet 100% 100% 0, Kønssammensætningen blandt indvandrere ligner kønssammensætningen blandt de lokale danske, ifølge Tabel 5. Alderssammensætningen blandt indvandrere ligger noget under alderssammensætningen blandt de lokale. Aldrene blandt indvandrere er lidt yngre end aldrene blandt de lokale (stikprøven udtog personer i alderen 18 til 64 år). Uddannelserne blandt indvandrere tenderer til at være betydelig kortere end blandt de lokale. Beskæftigelse blandt indvandrere er forskellig fra beskæftigelse blandt de lokale, hvilket betyder at indvandrere ikke så ofte er fuldtidsansatte, men oftere er arbejdsløse eller studerende. Indkomsterne i indvandreres husstande tenderer til at være betydeligt lavere end indkomsterne blandt de lokale. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 16

19 Voksnes læringsforløb i iværksætteri I spørgeskemaundersøgelsen i Danmark spurgte vi personerne om de havde fået nogen form for oplæring eller træning i iværksætteri: Mens du var under skoleuddannelse, fik du da nogen træning i at starte en virksomhed? Efter din skolegang, fik du da nogen træning i at starte en virksomhed? Sådan træning kan være formel, som kurser og lærlingeforhold, eller være uformel, såsom sønniken der ser og lytter til farmand i forretningen. Indvandrere og folk af dansk afstamning er noget forskellige i deres oplæringsforløb, Tabel 6. Tabel 6. Oplæring, blandt indvandrere og blandt voksne af lokal afstamning. Indvandrere Lokale Sandsynlighedsværdi N voksne Trænet under skoleuddannelsen 18% 14% 0, Trænet efter skolegangen 13% 9% 0, Tabel 6 viser, at flere blandt indvandrere end blandt de lokale danske voksne havde fået træning under deres skoleuddannelse (forskellen er statistisk signifikant). Ligeså havde flere blandt indvandrere fået oplæring senere (forskellen er statistisk signifikant). Konklusionen er at flere blandt indvandrerne end blandt de lokale danske voksne, har gennemgået læringsforløb i at starte en virksomhed. Da særlig mange indvandrervirksomheder er familieforetagender, er indvandrernes læringsforløb nok oftere uformelle og familebaserede. Voksnes kompetencer De voksne i undersøgelsen spurgtes om de har fire kompetencer: - Selvsikkerhed, at være sikker på at kunne starte en virksomhed (self-efficacy, på engelsk). - Opfattelse af forretningsmuligheder, som gode eller dårlige (opportunity-perception). - Risiko-villighed, i kontrast til frygt for fiasko ved at starte en virksomhed (risk-propensity). - Rolle-modellering, personligt kende nogen, der har startet en virksomhed (role-modeling). Hver kompetence blev målt ved et spørgsmål: Mener du, at du har den viden, de kvalifikationer og den erfaring, der skal til for at starte ny virksomhed? Mener du, at der inden for det næste halve år vil være gode muligheder for at starte en ny virksomhed i det område, hvor du bor? Tænker du, at frygt for fiasko ville kunne afholde dig fra at starte egen virksomhed? Kender du personligt nogen, der har startet en virksomhed inden for de seneste to år? Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 17

20 Indvandrere og lokale danske er forskellige i nogle kompetencer og ens i andre kompetencer, Tabel 7. Tabel 7. Kompetencer, blandt indvandrere og blandt voksne af lokal afstamning. Indvandrere Lokale Sandsynlighedsværdi N voksne Selvsikkerhed 37% 29% 0, Opfattelse af muligheder 41% 47% 0, Risiko-villighed 57% 56% 0, Rolle-modellering 36% 35% 0, Tabel 7 viser at indvandrere oftere end lokale danske er selvsikre, men indvandrere ser ofte mindre gode forretningsmuligheder. Indvandrerne og de lokale danske er ens i risiko-villighed, og i deres muligheder for at have rollemodeller. Konklusionen er at indvandrere, sammenlignet med de lokale danske, oftere er selvsikre, men mindre ofte anser forretningsmulighederne for at være gode. Dette antyder at indvandreres årvågenhed over for forretningsmuligheder kan øges gennem træning og rådgivning af indvandrere, såsom kurser, oplæring og rådgivning med fokus på at fremme årvågenhed for forretningsmuligheder. Ansatte medarbejderes entreprenante arbejde Entreprenant arbejde udføres ikke kun af iværksættere, der starter nye virksomheder. Entreprenant arbejde kan også udføres af medarbejdere i eksisterende virksomheder. Så folks involvering i iværksætteraktivitet omfatter også ansatte medarbejderes udførelse af entreprenant arbejde. Medarbejdere, der udfører entreprenant arbejde indenfor eksisterende virksomheder, kaldes intraprenører (Schøtt 2012). I spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi ansatte medarbejdere om entreprenant arbejde: I de seneste tre år, har du da været involveret i udviklingen af nye aktiviteter for din arbejdsgiver, som for eksempel at udvikle eller lancere nye varer eller services, eller sætte en ny afdeling op? Medarbejdere der havde været involveret i udviklingen af nye ideer eller gennemførelse af nye projekter, spurgtes tillige: har du da spillet en ledende rolle eller en støttende rolle? Indvandrere og lokale danske medarbejdere er forskellige i involveringen i entreprenant arbejde, Tabel 8. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 18

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Entreprenørskabsundervisning og foretagsomhed i den danske befolkning: Belyst via Global Entrepreneurship Monitor 2014

Entreprenørskabsundervisning og foretagsomhed i den danske befolkning: Belyst via Global Entrepreneurship Monitor 2014 Entreprenørskabsundervisning og foretagsomhed i den danske befolkning: Belyst via Global Entrepreneurship Monitor 2014 November 2014 Thomas Schøtt og Maryam Cheraghi Syddansk Universitet, Institut for

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Virksomheder i klynger

Virksomheder i klynger Virksomheder i klynger Deltagelse, organisering, udbytte og innovation Rapport 2010 Thomas Schøtt, Ph.d., Lektor Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000 Kolding Virksomheder

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 11, Marts 2013 April 2013 Hovedkonklusioner og Anbefalinger Kendskabet til Væksthusene 3-4 5-9 Ikke-brugernes holdning til Væksthusene

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Danmarks civile Hundeførerforening

Danmarks civile Hundeførerforening Gennemgang af kollektiv Forsikringsprogram 2012 1 DCH s forsikringsprogram: Erhvervsansvarsforsikring Lovpligtig Arbejdsskadeforsikring Hundeansvarsforsikring (Figurantdækning) Kollektiv Ulykkesforsikring

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere