Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark"

Transkript

1 Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark Sammenligninger med andre lande Thomas Schøtt Ph.d., Professor MSO Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000 Kolding Shahamak Rezaei Ph.d., Lektor Institut for Samfund og globalisering Roskilde Universitet 4000 Roskilde Rapport 2013 Med støtte fra Industriens Fond og Etnisk Erhvervsfremme

2 Kontaktoplysninger Th o m a s S c h ø t t Ph.d., Professor MSO Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000 Kolding Shahamak Rezaei Ph.d., Lektor Institut for Samfund og globalisering Roskilde Universitet 4000 Roskilde Thomas Schøtt Foto på forsiden er leveret af ISBN

3 Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande Thomas Schøtt Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet, Kolding Shahamak Rezaei Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 1

4 Indhold Sammenfatning... 3 Indledning... 4 Er indvandrervirksomheder anderledes?... 5 Hvorfor selverhvervende?... 6 Data: Global Entrepreneurship Monitor... 7 Rammevilkår i Danmark i sammenligning med andre lande... 8 Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenlignet med andre lande Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenlignet med de lokales Voksnes læringsforløb i iværksætteri Voksnes kompetencer Ansatte medarbejderes entreprenante arbejde Motiverne for at blive selvstændig iværksætter Folks intention om at starte egen virksomhed Folks opstart af egen virksomhed Folks drift af egen virksomhed Iværksætteres netværk Iværksætteres innovation Iværksætteres eksport Iværksætteres skabelse af nye jobs Konklusioner Litteratur GEM-projektet er taknemlig for støtte fra Industriens Fond i 2011/12 og fra Etnisk Erhvervsfremme i Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 2

5 Sammenfatning Rapporten redegør for a) rammevilkår for indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark, sammenlignet med andre lande; b) indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark, sammenlignet med andre lande; og c) indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark, sammenlignet med involveringen af lokale personer af dansk afstamning. Redegørelsen baseres på spørgeskemaundersøgelser i Danmark og andre lande, gennemført i 2012 i forskningskonsortiet Global Entrepreneurship Monitor. Rammevilkårene for indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark er lidt bedre end i de fleste andre europæiske lande. I Danmark er der tilstrækkelige love og regler til at støtte iværksætteraktivitet blandt indvandrere; indvandrere møder ikke væsentligt større krav end danskfødte, når de ønsker at starte en virksomhed; indvandrer-iværksættere har noget sværere ved at skaffe privat finansiering end danskfødte iværksættere; iværksættere har ikke væsentligt sværere ved at få offentlig rådgivning og støtte end danskfødte iværksættere; og i Danmark, mere end i andre lande, søger politikken omkring indvandring og integration eksplicit at fremme iværksætteraktivitet blandt indvandrere. Indvandrere er involverede i iværksætteri i Danmark, måske lidt oftere end folk af dansk afstamning. I de fleste andre lande er indvandrere oftere involverede end folk af lokal afstamning. Danmark er nogenlunde typisk blandt landene i indvandrernes tilbøjelighed til at være iværksættere. Men mange andre rige lande har en betydelig højere involvering af indvandrere i iværksætteri, så det er formentlig ganske muligt at fremme iværksætteraktiviteten blandt indvandrere i Danmark. Iværksætterraten i befolkningen som helhed er ret lav i Danmark, lavere end i de fleste andre lande. Derfor er det nok ganske muligt at fremme iværksætteraktiviteten både i befolkningen som helhed og specielt blandt indvandrere. Indvandrere i Danmark er trænede i iværksætteri, ligeså ofte som folk af dansk afstamning. Indvandrere får entreprenørielle kompetencer, ligeså ofte som de lokale danske. Indvandrere har ofte intention om opstart, oftere end de lokale, og starter ofte ny virksomhed, men færre ender som ejerledere i etablerede firmaer. Indvandrere er ofte involverede i entreprenørielt arbejde som medarbejdere på arbejdspladser, men knap så ofte som medarbejdere af lokal afstamning. Indvandrede medarbejdere i entreprenørielt arbejde skaber undertiden nye jobs på arbejdspladserne, men knap så mange som lokale medarbejdere. Indvandrer-iværksættere er motiveret af forretningsmulighed mere end af nød, men oftere af nød end de lokale danske iværksættere. I andre rige lande er indvandrer-iværksættere lige så ofte motiverede af forretningsmuligheder, som folk af lokal afstamning. Indvandrer-iværksættere har netværk i næsten samme omfang som lokale danske iværksættere. Indvandrer-iværksættere er ofte innoverende, eksporterende og jobskabende, ligesom lokale danske iværksættere. I andre rige lande er indvandrer-iværksættere også ofte innoverende, jobskabende og især eksporterende. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 3

6 Indledning Indvandrere til Danmark kommer oftest fra lande, hvor iværksætteri er en tradition og hvor flere involverer sig i iværksætteri, end blandt folk af lokal dansk afstamning. Men når lokale danske iværksættere møder vanskeligheder i bureaukratiet og i finansieringen, så er rammevilkårene nok endnu vanskeligere for indvandrere. Så hvordan er indvandrere involveret i iværksætteri, sammenlignet med de lokale danske? Og er Danmark anderledes end andre lande hvad angår indvandreres involvering i iværksætteri. Rapporten redegør for rammevilkår for indvandreres iværksætteri i Danmark, sammenlignet med andre lande; indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark, sammenlignet med andre lande; indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark, sammenlignet med de lokale danske. Indvandrere udviser stor virkelyst i forhold til at etablere nye virksomheder i Danmark. Det samme gør sig gældende i andre industrialiserede lande. Globalisering har medført, at flere mennesker er kommet hertil fra fjerntliggende områder. Dette har medført en stor indvirkning på moderne økonomier og fænomener som etnisk entreprenørskab, entreprenørskab, etnisk virksomheder og transnationale virksomheder. Alle er de udtryk for indvandreres mod på at iværksætte virksomheder i dagens samfund. Lignende eksempler findes i andre omkringliggende lande, idet indvandrere i mange storbyer i den europæiske union, og i industrialiserede lande i det hele taget, har iværksat deres egne virksomheder (se f.eks. Bager 1998; Bager & Rezaei 1999; Barrett m.fl. 1996; Waldinger 1996; Rath 1999; Rezaei 2001, 2007, 2011; Rezaei & Goli 2009). Den nuværende globaliseringsproces indbefatter mere end blot en øgning i udvekslingen af kapital, varer og serviceydelser på tværs af landegrænserne. Den omfatter også mennesker der flytter fra fjerntliggende områder til andre steder, med håbet om at opbygge en bedre tilværelse (Sassen 1988, 1991). Disse indvandrere påvirker de moderne urbane økonomier på utallige - og sommetider ganske uventede - måder, f.eks. ved at give forsømte butiksstrøg en revitalisering, ved at introducere nye produkter (f.eks. "eksotiske" madvarer), eller ved at fremme dannelsen af nye rumlige former for sociale sammenhænge. Disse virksomheder udgør også essentielle knudepunkter i indvandrernes sociale netværk, hvor produktion og forbrugere bindes sammen i konkrete organisatoriske og rumlige former. Disse processer finder ikke kun sted indenfor den formelle økonomis rammer (i snævreste forstand), men overskrider også sommetider disse Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 4

7 grænser. Derfor kan indvandrervirksomhederne også ses som potentielle primære knudepunkter for økonomiske aktiviteter, monoetnisk udveksling af informationer samt uformel og uorganiseret virksomhedsrådgivning. Som årsag til denne højere frekvens af selvstændige blandt indvandrere har samfundsvidenskaben hidtil søgt to steder: 1) En kulturel forklaring, der bygger på at indvandrere fra bestemte lande i højere grad end andre skulle være i besiddelse af en iværksætterkultur. 2) En strukturel forklaring, der bygger på at etablering som selvstændig er en mulig strategi for social opstigning, som pga. etnisk stratificering blokeres for på arbejdsmarkedet og andre steder i samfundslivet. Er indvandrervirksomheder anderledes? Hvad kendetegner en indvandrervirksomhed til forskel fra andre virksomheder? Er det virksomhedsejerens baggrund, de ansattes baggrund, karakteren af dens produkter, dens samarbejdsrelationer og/eller dens geografiske placering? I litteraturen om indvandrervirksomheder bruges ejerens baggrund som det centrale kriterium. En bred definition på dette grundlag er: En virksomhed, der ejes eller ejermæssigt kontrolleres af en eller flere personer, som er født i udlandet. Med formuleringen født i udlandet rammer man den tilsigtede gruppe bedre end ved at lægge vægt på statsborgerskab som det afgørende kriterium, idet dette vil udelukke naturaliserede indvandrere, som udgør ca. 50 % af samtlige udenlandskfødte i Danmark. Dermed frasorteres 2. generationsindvandrere, der er født i Danmark, uanset hvor etnisk deres virksomhed måtte være på andre dimensioner. Alle virksomheder, der f.eks. ejes af ikke-danske europæere ville desuden blive kategoriseret som indvandrervirksomheder, uanset om de almindeligvis ikke opfattes således i den brede offentlighed. Med formuleringen ejermæssigt kontrolleres fanger man både flerejede virksomheder og virksomheder i selskabseje, hvor hovedparten af aktierne eller anparterne ejes af indvandrere. Hvis man tager flere kriterier med i definitionen, vil feltet blive indsnævret i forhold til ovenstående brede definition. Den samlede økonomi er opdelt i en række monoetniske dele, på samme måde som byer i USA for eksempel kan være skåret op i distrikter med dominans af en bestemt etnisk gruppe. Af en række grunde er en sådan betragtning problematisk: for det første fordi mange virksomheder har en multietnisk arbejdsstyrke, specielt når der er tale om internationale koncerner; for det andet fordi etnicitetsbestemmelse ikke er entydig, men tværtimod under bestandig opbrydning og bestående af mange lag, såsom oprindelsesland kombineret med religiøst tilhørsforhold eller sproggruppe. For det tredje fordi stort set hele økonomien på denne måde bliver etnisk, idet majoritetsbefolkningen også kan opfattes som en etnisk gruppe. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 5

8 Begrebet indvandrervirksomheder kan imidlertid indsnævres endnu mere end ovenstående ved at lægge vægt på produktets karakter, virksomhedens samarbejdsrelationer og dens placering. Dvs. ved at klargøre om der er tale om såkaldt etniske produkter, om et flertal af virksomhedens leverandører og kunder samt andre tætte samarbejdspartnere, som revisor og bankforbindelse er personer med samme etniske baggrund som ejeren, og om virksomheden er placeret i et indvandrerdomineret eller tilmed monoetnisk bydistrikt (bl.a. jvf. Ram & Jones 1998 & Rezaei 2000b). Anlægger man en idealtypebetragtning kan den rene indvandrervirksomhed siges at være en virksomhed, hvor ejer, ansatte og samarbejdspartnere tilhører samme etniske gruppe, og som desuden er placeret i et område domineret af den samme gruppe med salg af kulturelt definerede produkter, der specielt efterspørges af denne gruppe. Altså en virksomhed, der hele vejen igennem lukker sig om sin egen etniske gruppe. Det er denne lukkethed, eller indkapsling, der sigtes til med begreber som etniske enklaver, og indkapsling (Waldinger 1993, Ram & Jones 1998, Barrett et al 1996, Rezaei 2001). Virkelighedens virksomheder vil naturligvis kun undtagelsesvist være tæt på idealtypens karakteristika, og anvendelsen af så mange kriterier, hvoraf nogle tilmed er ganske tvetydige, gør afgrænsningen uklar. Om muligheden for at starte nye virksomheder tages i anvendelse af indvandrere afhænger af mange forhold, herunder alternative indkomstmuligheder, erhvervsmæssige muligheder for virksomhedsstart i indvandringslandet, andre indvandreres hidtidige erfaringer med at starte virksomheder samt den iværksættertradition, som indvandrergruppen måtte have med fra hjemlandet. Hvorfor selverhvervende? Årsagen til den højere hyppighed af selverhvervende kan forklares på flere måder: - En kulturel forklaring, der bygger på at indvandrere fra bestemte lande i højere grad end andre skulle være i besiddelse af en iværksætterkultur - En strukturel forklaring, der bygger på at etablering som selvstændig er en mulig strategi for social opstigning, som der pga. etnisk stratificering blokeres for på arbejdsmarkedet og andre steder i samfundslivet. Denne tvetydighed er indlejret i selve begrebet etnisk virksomhed, der både kan referere til ejerens og produktets etniske dimension. I USA, hvor 'ethnic business' fænomenet er blevet studeret længe, har den sociologisk-antropologiske tradition domineret, men der findes også Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 6

9 studier med afsæt i erhvervsøkonomiske teorier, bl.a. organisationsteori, netværksteori og innovationsteori. I Danmark er der kun udført få studier og den sociologisk-antropologiske vinkel har domineret (Blum 1986, Hardman Smith 1996, Hjarnø 1988,1991,1993, Thunø 1997 og Sampson 1990). I Danmark har Bager & Rezaei (1998, 1999, 2000, 2001), Kupferberg (1999, 2000) og Rezaei (1999, 2000, 2001) stået for den erhvervsøkonomiske og økonomisk-sociologiske forskningsvinkel i studiet af indvandrerejede virksomheder. Genstandsfeltet virksomheder ejet af indvandrere er i krydsfeltet mellem de to traditionelle fagdiscipliner økonomi og sociologi, eller mere præcist det som kaldes ny økonomisk sociologi. Data: Global Entrepreneurship Monitor Forskningskonsortiet Global Entrepreneurship Monitor, hvori hovedforfatteren leder den danske del, gennemfører årligt en spørgeskemaundersøgelse af voksenbefolkningen i hvert deltagende land, med fokus på de voksnes involvering i iværksætteri. I 2012 havde undersøgelsen fokus på indvandrere, i alle deltagende lande med samme principper for stikprøveudvælgelse og spørgeskemainterviews (Xavier et al., 2013). Til den danske del udtog vi, via survey-firmaet Voxmeter, en stikprøve på 2217 voksne i alderen 18 til 64 år. Af de interviewede er 1615 eller 73 % af lokal dansk afstamning, ment i den forstand at de og begge forældre var født i Danmark, mens de andre 602 eller 27 % er indvandrere, ment i den forstand at de eller mindst en af forældrene var født i udlandet (en overrepræsentation af indvandrere, der øger sikkerhed i konklusionerne). De interviewede spurgtes om deres køn, alder, uddannelse, kompetencer, og involvering i iværksætteri, som intention om at starte virksomhed, som opstart, og som ejerledelse af en virksomhed. Konsortiet gennemfører ligeledes årligt en vurdering af rammebetingelser for iværksætteri i hvert deltagende land. I 2012 tog vurderingen fokus på rammebetingelserne for iværksætteri blandt indvandrere. Både voksenbefolkningsundersøgelsen og vurderingen af rammebetingelser i Danmark og andre lande bruges i følgende analyser. Danmark sammenlignes med de andre lande med udpræget europæiske samfundsforhold og kultur, nemlig disse 28 lande: Belgien, Bosnien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Makedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, USA, Ungarn og Østrig. Nogle lande med udpræget europæiske samfundsforhold og kultur deltog ikke i undersøgelsen, såsom Island, Luxemburg, Bulgarien, Ukraine, Canada, Australien og New Zealand. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 7

10 Uden for denne afgrænsning er lande som Tyrkiet og Israel. Mere globale sammenligninger, også med indvandrer-iværksætteri i udviklingslandene, er bragt i den globale GEM-rapport, Global Entrepreneurship Monitor Global Report (Xavier et al., 2013, kapitel 4). Rammevilkår i Danmark i sammenligning med andre lande Rammevilkårene for iværksætteri er de vilkår som er skabt i landet for at fremme aktiviteten, især love, krav, finansiering, rådgivning og politik for iværksætteri. Rammevilkår for iværksætteraktivitet blandt indvandrere måltes i 2012 ved at lade et panel af eksperter (typisk mellem 30 og 40 eksperter i hvert land) vurdere sandfærdigheden af 9 udsagn: 1. I Danmark er der tilstrækkelige love og regler til at støtte iværksætteraktivitet blandt indvandrere fra udviklingslandene. 2. I Danmark er der tilstrækkelige love og regler til at støtte iværksætteraktivitet blandt indvandrere fra højt udviklede lande. 3. Indvandrere fra udviklingslandene møder større krav end danskfødte, når de ønsker at starte en virksomhed. 4. Indvandrere fra højt udviklede lande møder større krav end danskfødte, når de ønsker at starte en virksomhed. 5. Iværksættere fra udviklingslandene har sværere ved at skaffe privat finansiering end danskfødte iværksættere. 6. Iværksættere fra højt udviklede lande har sværere ved at skaffe privat finansiering end danskfødte iværksættere. 7. Iværksættere fra udviklingslandene har sværere ved at få offentlig rådgivning og støtte end danskfødte iværksættere. 8. Iværksættere fra højt udviklede lande har sværere ved at få offentlig rådgivning og støtte end danskfødte iværksættere. 9. I Danmark søger politikken omkring indvandring og integration eksplicit at fremme iværksætteraktivitet blandt indvandrere. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 8

11 Hver ekspert vurderede sandfærdigheden af hvert udsagn som Fuldstændig uenig, op gennem I nogen grad uenig, Hverken uenig eller enig, I nogen grad enig, og op til Fuldstændig enig. Hvert udsagn gives en talskala: 1 for ringe støtte, op gennem 2, 3 og 4, og op til 5 for stor støtte for iværksætteri blandt indvandrere, så større tal angiver større støtte for iværksætteri blandt indvandrere. I hvert land vurderede et panel af eksperter vilkårene, og i hvert land udregnes gennemsnittet for hvert vilkår og gennemsnittet for alle vilkår udregnedes, som de samlede vilkår i landet, Tabel 1. Tabel 1. Samlede rammevilkår for indvandrere i Danmark og andre lande. Rumænien 3.60 Letland 3.14 Frankrig 3.13 DANMARK % af de øvrige lande er under Schweiz 2.96 Slovakiet 2.93 Holland 2.92 Storbritannien 2.92 Finland 2.92 Ungarn 2.90 Bosnien 2.88 Kroatien 2.87 Portugal 2.84 Sverige 2.82 Østrig 2.78 Makedonien 2.75 Estland 2.73 Irland 2.73 Tyskland 2.72 Norge 2.72 Spanien 2.69 Belgien 2.68 USA 2.64 Litauen 2.64 Rusland 2.63 Slovenien 2.58 Polen 2.55 Italien 2.50 Grækenland 2.35 Tabel 1 viser at vilkårene for iværksætteri blandt indvandrere er dårligst i Grækenland, Italien og Polen. Vilkårene er bedst i Rumænien, Letland og Frankrig. I Danmark er vilkårene for iværksætteri blandt indvandrere gode i sammenligning med de andre lande, idet vilkårene her næsten er ens som i landene med de bedste vilkår, så 89 % af de øvrige lande har dårligere vilkår end de danske vilkår for indvandreres iværksætteri. Støtten for iværksætteraktivitet blandt indvandrere i hvert af de 9 rammevilkår er vist i Tabel 2. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 9

12 1. I Danmark er der, mere end i de fleste andre lande, tilstrækkelige love og regler til at støtte iværksætteraktivitet blandt indvandrere fra udviklingslandene, idet 89 % af de andre lande har mindre tilstrækkelige love og regler. 2. I Danmark er der, ligeså mere end i de fleste andre lande, tilstrækkelige love og regler til at støtte iværksætteraktivitet blandt indvandrere fra højt udviklede lande, idet 89 % af de andre lande har mindre grad af tilstrækkelighed. 3. Indvandrere fra udviklingslandene møder typisk ikke større krav end danskfødte, når de ønsker at starte en virksomhed. 82 % af de andre lande ligger under Danmark, dvs. der møder indvandrere fra udviklingslandene særligt store krav. 4. Indvandrere fra højt udviklede lande møder typisk ikke større krav end danskfødte, når de ønsker at starte en virksomhed. 82 % af de andre lande ligger under Danmark, dvs. der møder indvandrere fra højt udviklede lande særlig store krav. 5. Iværksættere fra udviklingslandene har typisk ikke væsentligt sværere ved at skaffe privat finansiering end danskfødte iværksættere. 71 % af de andre lande ligger under Danmark, dvs. der har indvandrere fra udviklingslandene særlig svært ved at skaffe finansiering. 6. Iværksættere fra højt udviklede lande har typisk sværere ved at skaffe privat finansiering end danskfødte iværksættere. Kun 39 % % af de andre lande ligger under Danmark, dvs. der har indvandrere fra højt udviklede lande særlig svært ved at skaffe finansiering. At Danmark har særlig ringe finansieringsmuligheder for indvandrere fra højt udviklede lande, overrasker i og med at landet jo ellers har en positiv særbehandling af højtuddannede, og indvandrere fra højtudviklede lande nok typisk er mere uddannede end indvandrere fra udviklingslandene. En grund til at indvandrere fra højt udviklede lande har særligt svært ved at skaffe finansiering er måske at de ofte er højt uddannede og søger at skabe innovative virksomheder, der kræver betydelig investering. En anden grund til at indvandrere fra de højt udviklede lande har mere svært ved at skaffe kapital, sværere end indvandrere fra udviklingslandene, er måske at iværksættere fra udviklingslande traditionelt støttes af familien, og ikke søger anden finansiering. 7. Iværksættere fra udviklingslandene har typisk ikke sværere ved at få offentlig rådgivning og støtte end danskfødte iværksættere. 79 % af de andre lande ligger under Danmark, dvs. der har indvandrere fra udviklingslandene særligt svært ved at få offentlig rådgivning. 8. Iværksættere fra højt udviklede lande har typisk ret svært ved at få offentlig rådgivning og støtte end danskfødte iværksættere. 54 % af de andre lande ligger under Danmark, dvs. der har indvandrere fra højt udviklede lande særlig svært ved at få offentlig rådgivning. At Danmark har særlig ringe offentlige rådgivning og støtte for indvandrere fra højt udviklede lande, forekommer Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 10

13 overraskende og paradoksalt i og med at landet ellers har en positiv særbehandling af højtuddannede, og indvandrere fra højtudviklede lande nok typisk er mere uddannede end indvandrere fra udviklingslandene, og væksthusene er ret veludrustede til at rådgive dem. Men den offentlige rådgivning henvender sig nok ikke særligt til indvandrer-iværksættere. Først for nylig har en lille del af det offentlige rådgivningssystem påtaget sig at arbejde målrettet for at rådgive indvandrere (Etnisk Erhvervsfremme, 2012). 9. I Danmark, mere end i de fleste andre lande, søger politikken omkring indvandring og integration eksplicit at fremme iværksætteraktivitet blandt indvandrere, idet 93 % af de andre lande har ringere politik for fremme af iværksætteri blandt indvandrere. Tabel 2. De 9 rammevilkår for indvandrere i Danmark og andre lande LoveU LoveH KravU KravH FinU FinH OffU OffH Politik DANMARK Lande under: 86 % 86 % 82 % 82 % 71 % 39 % 79 % 54 % 93 % Rumænien Letland Frankrig Schweiz Slovakiet Holland Storbritannien Finland Ungarn Bosnien Kroatien Portugal Sverige Østrig Makedonien Estland Irland Tyskland Norge Spanien Belgien USA Litauen Rusland Slovenien Polen Italien Grækenland De analyserede rammevilkår sætter rammer for iværksætteraktiviteten i samfundet. I det næste afsnit analyseres iværksætteraktiviteten blandt indvandrere i Danmark, sammenlignet med andre lande. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 11

14 Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenlignet med andre lande Er indvandrere i Danmark, mere eller mindre end de lokale af dansk afstamning, engagerede i iværksætteri og starter egen virksomhed? I stikprøveundersøgelsen af voksne spurgte vi om de er i færd med at starte en virksomhed, som de vil være med til at eje og lede. Vi spurgte også om de ejer og leder en virksomhed, og i bekræftende fald spurgte vi også om virksomhedens alder. Vi kan derfor beregne den procentdel af voksne, der er iværksættere, dvs. i færd med at starte eller har startet en virksomhed fornylig (under 3½ år gammel). Blandt indvandrerne er 5.6 % iværksættere, mens 5.3 % af de lokale danske er iværksættere. Så indvandrere, sammenlignet med lokale danske, har åbenbart en større tilbøjelighed til at være iværksættere. Den officielle danske statistik viser også, at indvandrere har en betydelig større tilbøjelighed til at starte virksomhed end de lokale danske (Etnisk Erhvervsfremme, 2012, side 53). Indvandreres odds for at være iværksættere er højere end de lokale danskes odds for at være iværksættere. Mere formelt, så udregnes indvandreres odds ud fra Tabel 3 som 5.6/94.4 dvs , mens de lokales odds er mindre, 5.3/94.7, dvs Så forholdet mellem de to odds, odds ratio, er 0.059/0.056 dvs Så indvandreres odds er 1.1 gange de lokale danskes odds for at være iværksættere. I hvert land udregnes forholdet mellem indvandrere odds og de lokales odds for at være iværksættere, Tabel 3. I Polen er indvandrere ofte iværksættere, langt oftere end folk af lokal afstamning; Polen har de højeste odds ratio, forholdet mellem indvandreres odds og lokales odds for at være iværksætter. I Makedonien er forholdet modsat, idet indvandrere langt sjældnere end lokale starter egen virksomhed; forholdet mellem indvandreres odds og lokales odds er lavest i Makedonien. I de fleste lande er indvandrere mere tilbøjelige end lokale til at starte virksomhed, kun i få lande er indvandrere sjældnere iværksættere end folk af lokal afstamning. Danmark er således nogenlunde typisk, blandt landene i indvandrernes tilbøjelighed til at være iværksættere. Men mange andre lande har en betydelig højere involvering af indvandrere i iværksætteri, eksempelvis Italien og Storbritannien, og åbenbart også Sverige og Norge, så det er formentlig ganske muligt at fremme iværksætteraktiviteten blandt indvandrere i Danmark. Iværksætterraten i befolkningen, som helhed, er ret lav i Danmark og betydelig lavere end i de fleste andre lande (Xavier et al, 2013). Derfor er det nok også ganske muligt at fremme iværksætteraktiviteten i befolkningen som helhed, og specielt blandt indvandrere. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 12

15 Tabel 3. Iværksætteraktivitet blandt indvandrere og blandt folk af lokal afstamning. Indvandreres Lokales Odds ratio iværksætter- iværksætter- for indvandrere aktivitet i % aktivitet i % relativt til lokale Polen 19.1 % 8.8 % 2.5 Italien Storbritannien Rusland Rumænien Schweiz Ungarn Spanien Norge Østrig Sverige Frankrig Tyskland Belgien Portugal Irland Grækenland Kroatien DANMARK Finland USA Slovenien Bosnien Slovakiet Letland Estland Holland Litauen Makedonien Iværksættere har forskellige motiver for at starte egen virksomhed. Nogen starter fordi de har en god forretningsidé, mens andre starter fordi det er en nødvendighed for at skaffe sig en indtægt. I stikprøveundersøgelsen spurgte vi hver iværksætter om deres grund til at starte var en god forretningsidé eller nødvendighed? I Danmark er det typisk en forretningsidé, der trækker folk til iværksætteri, mens det sjældent er nødvendighed der skubber folk til iværksætteri. Men vores spørgsmål her er, om der er forskel mellem indvandrer-iværksættere og lokale danske iværksættere i deres motiver for at starte egen virksomhed? I Danmark er 90 % indvandrer-iværksættere motiveret af en god forretningsidé, mens 92 % af de lokale iværksættere er motiverede af en god forretningsidé, Tabel 4. Så 10 % af indvandreriværksætterne og kun 8 % af de lokale iværksættere motiveres af nødvendighed. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 13

16 Indvandrer-iværksættere odds for at være motiveret af forretningsmuligheder er lavere end de lokale danske iværksætteres odds, forholdet mellem deres odds er 0.8, som angivet i Tabel 4 (det danske forhold mellem odds udregnes som (90/92)/(10/8) dvs. odds ratio er 0.8). I Danmark er forskellen i motivation mellem indvandrere og lokale lille, men i andre lande er forskellen meget stor, den ene vej eller den anden vej. I Slovenien og i Schweiz, og i flere andre lande, er indvandrere langt oftere end lokale motiveret af nødvendighed, og mindre ofte end lokale motiveret af forretningsmuligheder. Men, omvendt, i Holland og i Grækenland og i flere andre lande, er indvandrere sjældnere end lokale motiveret af nødvendighed og oftere end lokale motiveret af forretningsmuligheder. Men samlet set, i regionen som helhed, er indvandrere og lokale ikke synderligt forskellige i deres motiv for at starte (Xavier et al., 2013). Og i dette samlede billede er Danmark ret typisk. Tabel 4. Iværksætteraktivitet motiveret af forretningsmulighed og nødvendighed, blandt indvandrere og lokale. Indvandrere Lokale Indvandrere Lokale Odds motiverede af motiverede af motiverede af motiverede af ratio fo.muligheder fo.muligheder nødvendighed nødvendighed Holland 100 % 90 % 0 % 10 % Grækenland Makedonien Sverige Rusland Ungarn Rumænien Storbritannien Portugal Bosnien Irland Italien Estland Kroatien Spanien USA Polen Østrig Litauen Letland Slovakiet Belgien DANMARK Norge Frankrig Finland Tyskland Schweiz Slovenien Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 14

17 Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenlignet med de lokales Dynamikken i indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark skal nu undersøges nærmere. Hvordan er indvandrere involveret i sammenligning med involveringen af folk af lokal afstamning, de lokale danske? - Er indvandrere trænede i iværksætteri, mere eller mindre end de lokale danske? - Får indvandrere entreprenørielle kompetencer, mere eller mindre end de lokale danske? - Er indvandrere involverede i entrepreneørielt arbejde på deres arbejdspladser, som de lokale? - Skaber indvandrede medarbejdere i entreprenørielt arbejde nye jobs, som de lokale danske? - Er indvandrere motiveret af forretningsmulighed eller nødvendighed til at starte, som de lokale? - Har indvandrere intention om opstart, eller starter eller ejer-leder firmaer, som de lokale? - Har indvandrer-iværksættere netværk, mere eller mindre end de lokale danske? - Er indvandrer-iværksættere innoverende, eksporterende og jobskabende, som de lokale? Disse spørgsmål søges besvaret i de følgende analyser. Indvandrere i Danmark er måske forskellige fra de lokale danske i demografisk baggrund, Tabel 5. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 15

18 Tabel 5. Demografisk baggrund af indvandrere og de lokale danske. Køn Indvandrere Lokale Kvinder 46% 51% Mænd 54% 49% Samlet 100% 100% Sandsynlighedsværdi N voksne 0, Alder Gennemsnit i år 36,1 år 40,9 år 0, Education Grundskole 38% 27% Erhvervsuddannelse 18% 24% Højere uddannelse 44% 49% Samlet 100% 100% 0, Beskæftigelse (en person kan have mere end én beskæftigelse) Ansat på fuld tid 46% 57% 0, Ansat på deltid 13% 15% 0, Selvstændig 5% 5% 0, Arbejdsløs 13% 5% 0, Pensioneret 8% 11% 0, Studerende 22% 14% 0, Hjemmegående 3% 2% 0, Indkomst (husstanden) Under DKK 74% 51% til 1 mill.dkk 23% 43% Over 1 mill. DKK 3% 6% Samlet 100% 100% 0, Kønssammensætningen blandt indvandrere ligner kønssammensætningen blandt de lokale danske, ifølge Tabel 5. Alderssammensætningen blandt indvandrere ligger noget under alderssammensætningen blandt de lokale. Aldrene blandt indvandrere er lidt yngre end aldrene blandt de lokale (stikprøven udtog personer i alderen 18 til 64 år). Uddannelserne blandt indvandrere tenderer til at være betydelig kortere end blandt de lokale. Beskæftigelse blandt indvandrere er forskellig fra beskæftigelse blandt de lokale, hvilket betyder at indvandrere ikke så ofte er fuldtidsansatte, men oftere er arbejdsløse eller studerende. Indkomsterne i indvandreres husstande tenderer til at være betydeligt lavere end indkomsterne blandt de lokale. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 16

19 Voksnes læringsforløb i iværksætteri I spørgeskemaundersøgelsen i Danmark spurgte vi personerne om de havde fået nogen form for oplæring eller træning i iværksætteri: Mens du var under skoleuddannelse, fik du da nogen træning i at starte en virksomhed? Efter din skolegang, fik du da nogen træning i at starte en virksomhed? Sådan træning kan være formel, som kurser og lærlingeforhold, eller være uformel, såsom sønniken der ser og lytter til farmand i forretningen. Indvandrere og folk af dansk afstamning er noget forskellige i deres oplæringsforløb, Tabel 6. Tabel 6. Oplæring, blandt indvandrere og blandt voksne af lokal afstamning. Indvandrere Lokale Sandsynlighedsværdi N voksne Trænet under skoleuddannelsen 18% 14% 0, Trænet efter skolegangen 13% 9% 0, Tabel 6 viser, at flere blandt indvandrere end blandt de lokale danske voksne havde fået træning under deres skoleuddannelse (forskellen er statistisk signifikant). Ligeså havde flere blandt indvandrere fået oplæring senere (forskellen er statistisk signifikant). Konklusionen er at flere blandt indvandrerne end blandt de lokale danske voksne, har gennemgået læringsforløb i at starte en virksomhed. Da særlig mange indvandrervirksomheder er familieforetagender, er indvandrernes læringsforløb nok oftere uformelle og familebaserede. Voksnes kompetencer De voksne i undersøgelsen spurgtes om de har fire kompetencer: - Selvsikkerhed, at være sikker på at kunne starte en virksomhed (self-efficacy, på engelsk). - Opfattelse af forretningsmuligheder, som gode eller dårlige (opportunity-perception). - Risiko-villighed, i kontrast til frygt for fiasko ved at starte en virksomhed (risk-propensity). - Rolle-modellering, personligt kende nogen, der har startet en virksomhed (role-modeling). Hver kompetence blev målt ved et spørgsmål: Mener du, at du har den viden, de kvalifikationer og den erfaring, der skal til for at starte ny virksomhed? Mener du, at der inden for det næste halve år vil være gode muligheder for at starte en ny virksomhed i det område, hvor du bor? Tænker du, at frygt for fiasko ville kunne afholde dig fra at starte egen virksomhed? Kender du personligt nogen, der har startet en virksomhed inden for de seneste to år? Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 17

20 Indvandrere og lokale danske er forskellige i nogle kompetencer og ens i andre kompetencer, Tabel 7. Tabel 7. Kompetencer, blandt indvandrere og blandt voksne af lokal afstamning. Indvandrere Lokale Sandsynlighedsværdi N voksne Selvsikkerhed 37% 29% 0, Opfattelse af muligheder 41% 47% 0, Risiko-villighed 57% 56% 0, Rolle-modellering 36% 35% 0, Tabel 7 viser at indvandrere oftere end lokale danske er selvsikre, men indvandrere ser ofte mindre gode forretningsmuligheder. Indvandrerne og de lokale danske er ens i risiko-villighed, og i deres muligheder for at have rollemodeller. Konklusionen er at indvandrere, sammenlignet med de lokale danske, oftere er selvsikre, men mindre ofte anser forretningsmulighederne for at være gode. Dette antyder at indvandreres årvågenhed over for forretningsmuligheder kan øges gennem træning og rådgivning af indvandrere, såsom kurser, oplæring og rådgivning med fokus på at fremme årvågenhed for forretningsmuligheder. Ansatte medarbejderes entreprenante arbejde Entreprenant arbejde udføres ikke kun af iværksættere, der starter nye virksomheder. Entreprenant arbejde kan også udføres af medarbejdere i eksisterende virksomheder. Så folks involvering i iværksætteraktivitet omfatter også ansatte medarbejderes udførelse af entreprenant arbejde. Medarbejdere, der udfører entreprenant arbejde indenfor eksisterende virksomheder, kaldes intraprenører (Schøtt 2012). I spørgeskemaundersøgelsen spurgte vi ansatte medarbejdere om entreprenant arbejde: I de seneste tre år, har du da været involveret i udviklingen af nye aktiviteter for din arbejdsgiver, som for eksempel at udvikle eller lancere nye varer eller services, eller sætte en ny afdeling op? Medarbejdere der havde været involveret i udviklingen af nye ideer eller gennemførelse af nye projekter, spurgtes tillige: har du da spillet en ledende rolle eller en støttende rolle? Indvandrere og lokale danske medarbejdere er forskellige i involveringen i entreprenant arbejde, Tabel 8. Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark sammenligninger med andre lande 18

Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark Sammenligninger med andre lande Rezaei, Shahamak; Schøtt, Thomas

Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark Sammenligninger med andre lande Rezaei, Shahamak; Schøtt, Thomas Indvandreres involvering i iværksætteri i Danmark Sammenligninger med andre lande Rezaei, Shahamak; Schøtt, Thomas Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation.

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation. Udbetaling Danmark International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING ved arbejde i EØS og/eller Schweiz, efter EF- FORORDNING 883/2004 SAMMEN MED SKEMAET SKAL DU INDSENDE

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Entreprenørskabsundervisning og foretagsomhed i den danske befolkning: Belyst via Global Entrepreneurship Monitor 2014

Entreprenørskabsundervisning og foretagsomhed i den danske befolkning: Belyst via Global Entrepreneurship Monitor 2014 Entreprenørskabsundervisning og foretagsomhed i den danske befolkning: Belyst via Global Entrepreneurship Monitor 2014 November 2014 Thomas Schøtt og Maryam Cheraghi Syddansk Universitet, Institut for

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere