BILAG. 1 Strategi for Træer. Strategi for Træer 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG. 1 Strategi for Træer. Strategi for Træer 1"

Transkript

1 BILAG 1 Strategi for Træer Strategi for Træer 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE - BILAG 4 INDLEDNING 5 INDSATSOMRÅDER - VEJE 10 ROSKILDEVEJ 15 INDSATSOMRÅDER - GRØNNE OMRÅDER 18 INDSATSOMRÅDER - LANDSBYER 19 BEVARELSE OG VÆRDISÆTNING 20 BEVARELSE AF KOMMUNENS TRÆER 22 VÆRDISÆTNING AF TRÆER 28 ANSVAR OG PROBLEMER MED TRÆER 29 PROBLEMER I FORBINDELSE MED TRÆER 30 ANSVAR 31 TRAFIKSIKKERHED 33 URBANE VÆKSTBETINGELSER 34 PLADS TIL RØDDER - PLANTEMETODER 35 FOREBYGGELSE AF SALTSKADER 36 VEJ- OG BYGNINGSARBEJDE 38 PLANTNING OG PLEJE 39 MÅLSÆTNING FOR TRÆERNES PLEJE 40 PLANTEMETODER 41 SUPERPLANTEKUMME 42 RODVENLIGT BÆRELAG 43 TRÆDATABASE 44 TRÆARTER

3 INDLEDNING redskaber, der har betydning for udviklingen af kommunens træer: Indsatsområder give en kort orientering om forslag til steder i kommunen, hvor træer kunne give en ekstra dimension. Bevarelse og værdisætning viser en oversigt over kommunens bevaringsværdige træer og giver en introduktion til normen Værdisætning af træer. Ansvar og problemer med træer orienterer om kommunens ansvar i relation til de kommunalt ejede træer og giver eksempler på, hvornår kommunen vil beskære eller fælde et givent træ og hvornår kommunen ikke vil foretage indgreb i træet. ninger langs veje i åbent land. Urbane vækstbetingelser orienterer om træernes vækstbetingelser og om hvordan man skaber bedre betingelser for bytræer. Omlægning af vejforløb skaber ligeledes problemer i relation til træerne og i dette afsnit opstilles en fremgangsmåde til at minimere skaderne på byens træer. Plantning og pleje orienterer om målsætninger inden for træplejen. Endelig er der eksempler på plantemetoder, der er udviklet for at skaffe bytræer den bedst mulige etablering i byens miljø. 4 Strategi for Træer

4 Roskildevej INDSATSOMRÅDER - VEJE Strategi for Træer 5

5 INDSATSOMRÅDER - VEJE Indsatsområderne er placeret under det pågældende område og er i øvrigt i vilkårlig rækkefølge. Der er ikke foretaget en prioritering af de enkelte veje og der er ikke udarbejdet økonomiske overslag for projekterne. Kriterier for valg af indsatsområder: plantning for at skabe plads, så betingelserne er til stede for træets trivsel. dimension. fyldt, kan det overvejes at plante træer på den pågældende strækning. Oversigt over indsatsområder kan ses på de følgende sider. 6 Strategi for Træer

6 INDSATSOMRÅDER VEJE HØJE-TAASTRUP BY Nuværende art Årsag til ændring Forslag Roskildevej Blandet Trist, usammenhængende Se afsnit om Roskildevej her. Hveen Boulevard beplantning Blandet beplantning. Enkeltstående træer og beplantningsbælte af eg og ask beplantning Supplering med enkeltstående træer for at give oplevelser til det monotone vejforløb. Halland Boulevard Lind Varierende trivsel/mistrivsel. Flere træer er ikke kommet ordentligt i gang efter plantning. Drukner i græs og ukrudt. Salt? Sydvej Fuglekirsebær Trærække i sydlig vejside. En styrkelse af den nuværende beplantning vil kunne forskønne erhvervs-området. Skåne Boulevard vest for Halland B. Portaltræer ved starten af Høje-Taastrup Vej som eksempelvis robinie samt eg og robinie som enkeltstående træer på udvalgte steder (bag autoværn). Vækstbetingelserne forbedres og de træer, der mistrives udskiftes. Fuglekirsebær plantes også i nordlig side, så allé-virkning opnås. Alléen erhvervsbygninger. Træerne plantes 6-8 meter inde i rabat. Ingen beplantning Trist område. Punktvis beplantning af eksempelvis Salix alba, der kunne fortsættes i vestlig side af Berings Gade og Erik Husfeldtsvej. Frøgård Alle Lind Varierende trivsel. Vækstbetingelserne forbedres og de træer, der mistrives fjernes. TAASTRUP BY Nuværende art Årsag til ændring Forslag Taastrup Hovedgade (nordlig del) Taastrup Hovedgade (Sydlig del) Lind Platan Mistrivsel. Vækst-betingelserne i de macadamopbyggede plantehuller undersøges Træerne er plantet i 2003 og der er ikke udarbejdet en plan for træernes fremtid. Formgivning bestemmes og beskæringsplan udarbejdes Høje-Taastrup Vej Ask Mistrivsel. Vækstbetingelserne er dårlige p.gr.a. små plantehuller Vækstbetingelserne undersøges inden forslag udarbejdes. Kasseklippede træer vil give hovedgaden sin egen særlige identitet. Samspillet mellem træerne og omgivelserne vil være arkitektonisk være en optimal løsning. Delvis inddragelse af den ene vejbane i begge sider af vejen, så superplantehuller kan etableres punktvist Et alternativ er udnyttelse af midterrabatten med punktvis plantning af mindre søjleformede træer. Et andet alternativ er at satse på de træer, der trives og skabe bedre vækstbetingelser for disse træer og fælde de træer, der er delvist døde. Strategi for Træer 7

7 Mølleholmen Spidsløn Træerne er placeret i østlig side af vejen og tyndes på grund af alvorlige skyggegener. Vejtoften Hestekastanie Træerne er placeret parvis i vejens østlige side. I den vestlige side er en stor åben plæne. Yderligere beplantning kunne give mere fylde til omgivelserne. FLØNG Nuværende art Årsag til ændring Forslag Sønderled Ingen træbeplantning, kun løg i rabatterne Tilføje en ekstra dimension til vejen. I østlig side af vejen bibeholdes enkelte af de nuværende spidsløn. Alm. røn plantes punktvis og opstammes til 2,3m. Såfremt jorden på den vestlige side af vejen kan inddrages plantes spidsløn som portaltræ for enden af vejen samt Alm. Røn punktvis. I vejens vestlige side suppleres med eksempelvis rød hestekastanie eller alm. valnød, der plantes parvis som hestekastanien. Birketræer som portaltræer og punktvis beplantning af alm. røn i vejens sydlige side og evt. nordlige side. Nørreled Vesterled Ask Ask Grupper af ask med mistrivsel. Grupper af ask med mistrivsel. Udvalgte grupper af ask udskiftes med birk, så der opstår grupper med henholdsvis ask og birk. Udvalgte grupper af ask udskiftes med birk, så der opstår grupper med henholdsvis ask og birk. Kallerupvej Alm. røn Rønnebærtræerne drukner i den øvrige beplantning. Hedetoften Hedevej Ingen beplantning Ingen beplantning Beplantningen i private haver liver op på vejforløbet. Beplantningen i private haver liver Lyngevej Ingen beplantning op på vejforløbet. Beplantningen i private haver liver Stenalderen Ingen beplantning op på vejforløbet. Beplantningen i private haver liver op på vejforløbet. HEDEHUSENE Nuværende art Årsag til ændring Forslag Charlottegårdsvej Ask Udtyndes, så ensformigheden brydes Charlotteager Ingen beplantning Lang lige strækning, der kunne brydes op med træer. Bygge videre på røn. Beplantningen på skråningen skæres tilbage, så rønnebærtræerne bliver mere fremtrædende. værdifuld privat beplantning værdifuld privat beplantning værdifuld privat beplantning Mindre træer som eksempelvis paradisæble i nordlig side som trærække. Birketræer som portaltræ i sydlig side. Punktvis beplantning af ask. I den braklagte vejkasse plantes grupper af blomstrende småtræer, eksempelvis paradisæble, som ses under de opstammede ask. Punktvis beplantning af mindre blomstrende træer i midterrabatten som eksempelvis bærmispel. Hovedgaden Lind Mistrivsel Punktvis beplantning af eksempelvis kugleformede træer og klatrende vedplanter i stativ. 8 Strategi for Træer

8 Landeveje Nuværende art Årsag til ændring Forslag Tingstedvej og Store markante træer kunne give en Brandhøjgårdsvej ekstra dimension til vej og landskab. Bondehøjvej, Sengeløse Nyplantet egeallé på Tingstedvej. Beplantningsbælte mod Hedehusene. Resten af strækningen uden beplantningen. Ingen beplantning Tilkørselsforholdene til Sengeløse er triste. Ege-allé (plantet i 2007) på Tingstedvej fra Brandhøjgårdsvej til Reerslev. Egetrærække kan fortsætte træbeplantningen på Brandhøjgårdsvej til Hedehusene, som en markering i landskabet. Allé-beplantning af store-mellemstore træer, der kan markere overgangen mellem det åbne land og landsbyen. Strategi for Træer 9

9 Robinier og avnbøg på Roskildevej ROSKILDEVEJ 10 Strategi for Træer

10 ROSKILDEVEJ Det er målsætningen at bevare de mange store smukke træer, der er på strækningen som eksempelvis Robinie, avnbøg og eg. På strækninger med manglende beplantning tilføjes nye træer, der bygger videre på den eksisterende beplantning, således at der opnås et sammenhængende forløb på strækningen. De efterfølgende tre kort er inddelt i manglende beplantning, eksisternede beplantning og forslag til fremtidig beplantning. Forslaget bygger på egetræet, som det gennemgående og store trægrupper på strækningen øst for Hveen Boulevard, plantet af C.Th. Sørensen. Vest for Hveen Boulevard er en gruppe af store robinier og Strækningen mellem Halland Boulevard og Balders Buen er en kedelig strækning uden beplantning eller med beplantning præget af mistrivsel. På denne strækning foreslås grupper af henholdsvis eg og birk (markeret med gule symboler på kortet). Midterrabatten trænger på delstrækninger til en mere intensiv plejeindsats og på andre til en fuldstændig udskiftning af beplantningen. Forskellige forslag til en robust og salttolerant beplantning er under udarbejdelse. Et eksempel er vist i forslaget, hvor midterrabatten er beplantet med syrenbuske. Strategi for Træer 11

11 ROSKILDEVEJ - MANGLENDE BEPLANTNING Hedehusene Ring 5 Bondehøjvej Driftsbyen Roskildevej Rådhuset Halland Boulevard Hveen Boulevard Taastrup Hovedgade Taastrup 12 Strategi for Træer

12 ROSKILDEVEJ - BEVARINGSVÆRDIGE TRÆER Roskildevej - bevaringsværdige beplantning Birk Søjle-Avnbøg Robinie Eg Hedehusene Ring 5 Bondehøjvej Driftsbyen Roskildevej Rådhuset Halland Boulevard Hveen Boulevard Taastrup Hovedgade Taastrup Strategi for Træer 13

13 ROSKILDEVEJ - FREMTIDIG BEPLANTNING Forslag til fremtidig beplantning Eksisterende beplantning Ny beplantning Hedehusene Ring 5 Bondehøjvej Driftsbyen Roskildevej Rådhuset Halland Boulevard Hveen Boulevard Taastrup Hovedgade Taastrup 14 Strategi for Træer

14 Grønt område, Charlottegårdskvarteret INDSATSOMRÅDER - GRØNNE OMRÅDER Strategi for Træer 15

15 INDSATSOMRÅDER GRØNNE OMRÅDER Indsatsområderne er placeret i vilkårlig rækkefølge. Der er ikke foretaget en prioritering af de enkelte områder og der er ikke udarbejdet økonomiske overslag for projekterne. Kriterier for valg af indsatsområder: området får sit eget særpræg. kan det overvejes at plante træer i det pågældende område. Oversigt over indsatsområder kan ses på de følgende sider. 16 Strategi for Træer

16 Grønne områder Nuværende art Årsag til ændring Forslag Engvadparken, Fløng Lille bypark med blandet beplantning omkring sø. åndehul mellem bebyggelserne, men kunne få en mere markant karakter ved hjælp af træbeplantning. Enkelte store solitære træer kunne skabe fokuspunkter i parken som eksempelvis trompettræ (Catalpa bignoniodies), tulipantræ (Liriodendron tulipifera), valnød (Juglans regia), Gingko eller ægte kastanie (Castanea sativa). Hedehusene Bypark Æbletræer Lidt forsømt park, hvor der Plan for områdets udvikling mangler kunne bygges videre på frugttræerne med grupper af valnød (Juglans) og morbær (Morus) Vridsløsemagle Forten Blandet store træer Mangler helhed Idé for stedets udvikling udarbejdes Bydelspark, Hedehusene Charlottegård Park Møllebakken Holmehaven Taastrup Idrætspark Københavns vand arealer ved Mølleparken Bredebjerg Park Mangler beplantning Mangler beplantning Trægrupper kunne fungere som rumopdeling og give en ekstra dimension til stedet. Beplantningsbælte mod vej af ask og eg. Tjørn og æbletræer samt ask omkring bakken. Mange store egetræer samt enkelte tjørn Smukt område med mange træarter Område med græs Lille område med enkelte træer Kedeligt område uden variation i beplantningen. I kraft af søen har parken et potentiale til at blive brugt til mere end gennemgangsområde Større variation ønskelig samtidig med at det eksisterende bevares. Større variation ønskelig samtidig med at det eksisterende bevares. Store solitære træer samt trægrupper kunne give stedet en ekstra dimension Kunne med fordel tænkes ind i Mølleparken jævnfør den eksisterende plejeplan Helhedsplan for industriområdet mangler. Grupper af forskellige træarter kunne give parken mere dybde og struktur. Samtidig vil trægrupper kunne fungere som ruminddeler. Valg af træarter, der tiltrækker dyrelivet, kunne tilføje stedet en ekstra dimension. Grupper af bærbærende træer som eksempelvis Rønnebær (Sorbus aucuparia) og fuglekirsebær (Prunus avium). I det åbne område kan der arbejdes med solitærtræer f.eks. trompettræ (Catalpa bignonioides) og vingevalnød (pterocarya fraxinifolia) Bane 1 kan med fordel for byen omdannes til bypark med forskellige kulturelle og sportslige aktiviteter i en ramme af solitære træer. Plan udarbejdes i henholdning til fredning og plejeplan. Plan udarbejdes. Strategi for Træer 17

17 UNDER UDARBEJDELSE INDSATSOMRÅDER - LANDSBYER 18 Strategi for Træer

18 Eg på P-plads ved Østerparken BEVARELSE OG VÆRDISÆTNING Strategi for Træer 19

19 BEVARELSE AF KOMMUNENS TRÆER Blandt byens træer er der mange træer, der udmærker sig ved at være særligt markante og vellykkede og som dermed bidrager med identitet og karakter til kommunen. Det tager mange år at opnå sådanne værdier og det handler derfor om at bevare plantninger med disse karakteristika. Registreringen af bevaringsværdige træer skal være et redskab til at beskytte udvalgte træer. På sigt kan registreringen danne grundlag for en beskyttelse gennem Lokalplanen. Se skemaet for bevaringsværdige træer på følgende side. Der kan ikke opstilles en facitliste for, hvornår et træ er bevaringsværdigt, men her nævnes kriterier, som kan anvendes ved udvælgelsen af bevaringsværdige træer: Træet kan indgå som en del af en helhed i en komposition sammen med andre træer og omgivelser og dermed give en større rigdom til det sam lede vejbillede. eksempelvis plantet af Borgmesteren i en særlig an ledning eller være et kendt mødested i kommunen. træer er den længst levende livsform, der kendes, og netop træers evne til at blive gamle kan bidrage med identitet og historie. af en virksomhed eller en privatperson og derigennem knyttes en særlig historie til træet. Bevaringsværdige træer er træer, der skal bevares dvs. leve så længe som muligt til glæde for alle. Der må eksempelvis ikke graves under træernes kroner eller foretage andre indgreb, som kan skade træet. Ved at passe på træer som har en særlig værdi kan vi i fremtiden opleve meget gamle træer, som er unikke af forskellige grunde. Selvom træerne er bevaringsværdige skal de stadig være sikre træer. Træerne må aldrig udgøre en risiko for mennesker. 20 Strategi for Træer

20 Skemaet for bevaringsværdige træer er under udarbejdelse. I skemaet ses foreløbige eksempler. Bevaringsværdige træer Træernes placering Platanerne på Østerparken Platanerne på Vesterparken Egetræerne på Grønhøjgårdsvej Øst-vestgående retning Lindetræer på Øtoftegårdsvej vest for Halland B. Grupper af egetræer på Roskildevej i øst- og vestgående retning ved Hveen Boulevard Den gamle bøg i Mølleparken Årsag til bevaring Alléen indgår i en komposition med bygninger og vej, som giver en rigdom til det samlede vejbillede. Alléen indgår i en komposition med bygninger og vej, som giver en rigdom til det samlede vejbillede. Klassisk allé, der giver villavejen et unikt udtryk og samler det grønne område med villakvarteret på en meget vellykket og markant måde. Allé med dobbelt trærække, der understreger vejens buede forløb og giver en markant identitet til strækningen. Trægrupperne giver modspil til bygninger og vej, som giver en rigdom til det samlede vejbillede. Bøgtræet er et af de få meget gamle træer i kommunen og bidrager med meget atmosfære til området. Det er målsætningen at bevare træet så længe det ikke udgør en risiko for omgivelserne. Strategi for Træer 21

21 VÆRDISÆTNING AF TRÆER Der anvendes store økonomiske ressourcer på indkøb, plantning og pleje af vejtræer. Det hænder at træer beskadiges som følge af påkørsel, ved byggeri eller vejarbejde. hvor træer er blevet beskadiget. De beskadigede træer har ikke længere samme værdi og skal måske helt fældes. Værdisætning af træer er derfor nødvendig for at have et placeringen af træerne. Til værdisætningen af træer anvendes normen: Værdisætning af træer i byrum, have, park og landskab udgivet af Forlaget Grønt Miljø og indholdet i dette afsnit er udelukkende baseret på indholdet i denne norm. Syn og skøn i værdisætningssager foretages af en sagkyndig person inden for det grønne. Normen anvendes ikke ved træer af planteskolestørrelse. Her udskiftes træet med en tilsvarende størrelse. Normen anvendes udelukkende på træer, der er større end almindelige planteskoletræer: 1. Det skadede træ skal fjernes og er større end almindelige planteskoletræer. Man beregner træets værdi som den var før skaden. Denne værdi er lig med erstatningen. 2. Det skadede træ får lov at blive stående og er større end almindelige planteskolevarer. Man beregner træets værdi før og efter skaden. Forskellen er lig med erstatningen. Se model for beregning af træers værdi på følgende sider. Normen anvendes i følgende tilfælde: 1. Et træ skades, og skaden vil sandsynligvis markant forkorte træets levetid. Der kan f.eks. være tale om en offentlig forvaltning eller en privat lodsejer, der ejer et træ, som er blevet påkørt, fældet eller på anden måde beskadiget uden ejerens billigelse. Ejeren ønsker erstatning ved at gøre skadevolderen økonomisk ansvarlig for den påførte skade. 2. Et træ ønskes beskyttet mod fremtidige skader f.eks. under en byggeproces. med planlægningsopgaver, f.eks. i forbindelse med lokalplanlægning og ekspropriation eller hvor man vil kende træernes samlede økonomiske værdi en 22 Strategi for Træer

22 Strategi for Træer 23

23 VÆRDISÆTNING AF TRÆER 24 Strategi for Træer

24 Strategi for Træer 25

25 VÆRDISÆTNING AF TRÆER 26 Strategi for Træer

26 Strategi for Træer 27

27 ANSVAR OG PROBLEMER MED TRÆER 28 Strategi for Træer

28 PROBLEMER I FORBINDELSE MED TRÆER Mange boliger ligger umiddelbart op til kommunens veje. Vejens træer kan derfor stå så tæt på hus og have, at dis- forbindelse opstå, når træet udgør et væsentligt bidrag til området, men samtidig er årsag til gene for borgere. Væsentlige bidrag kan eksempelvis være, at træet forskønner området og at det indgår i en sammenhæng med bygninger, veje eller grønne områder, som giver området en ekstra dimension. Klager over kommunens træer omhandler især overhængende grene, skygge, blad og frugt-nedfald samt skader forårsaget af rødder. Det tager lang tid at opnå en vejstrækning eller en park, hvor træerne har opnået en størrelse og alder, der giver fylde og modspil til omgivelserne. Derfor vil kommunen som udgangspunkt bevare træerne. I enkelte tilfælde kan der imidlertid være tale om så stor en gene, at kommunen vil gå ind og afhjælpe problemet. Kommunen vil beskære eller i værste fald fælde træet, såfremt: svampeangreb, stormskade eller påkørsel. Dette udføres af kommunen for kommunens regning. hedsrisiko for borgere og omgivelser. En sådan beskæring vil udføres af kommunen for kommunens regning. et kan kun fældes, såfremt reglerne for træart i.h.t. lokalplanen ikke er fulgt. Træet vil eventuelt blive erstattet af en anden art. Fældning eller beskæring foretages af kommunen for kommunens regning. have. Beregningstidspunktet er sat til juni måned kl. 8. og/eller kl. 18. I tilfælde af klager over skyggegener vil konkret op måling af grundens samlede areal samt arealet udsat for skygge blive opmålt på de ovenfor anførte tidspunkter. En sådan beskæring eller fældning foretages af kom munen for borgerens regning. Ved fældning betaler borgeren for et nyt træ. Kommunen vil ikke foretage indgreb i træet, såfremt: på grundejerens plæne eller bil. rede biler. borgeren købte huset. Strategi for Træer 29

29 ANSVAR Kommunen har pligt til at forvalte træbestanden inden for de givne rammer på en måde, så træerne fremstår sunde og i en stand, så de ikke forvolder skade på mennesker og omgivelser. Kommunen har ansvaret for alle træer, der er plantet på kale veje. Dertil kommer træer i parker og naturområder, der hører under kommunen. Træer på private veje samt private haver og kirkegårde er ikke kommunens ansvar. Ejendomme, skoler og institutioner ejet af Høje-Taastrup Kommune med selvstændige budgetter og ledelse er underlagt træstrategiens bestemmelser, men kan selvstændigt bestemme, hvem der skal udføre det nødvendige arbejde. Institutionens ledelse kan gøre brug af rådgivning fra Parkafdelingen uden omkostning. 30 Strategi for Træer

30 TRAFIKSIKKERHED Strategi for Træer 31

31 TRAFIKSIKKERHED Faste genstande langs veje herunder træplantninger kan være årsag til ulykker, hvis de står for tæt på vejen. Vejdirektoratet har udarbejdet retningslinier om faste genstande i vejkanten, se tabel. Vejdirektoratet bestemmer, at der skal være en sikkerhedszone langs vejen. Bredden af zonen varier efter hastighed og vejens forløb. Sikkerhedszonen er en norm for veje, der skal anlægges og en vejledning for etablerede veje. Beplantningen bør generelt udformes, så den er såvel ka- - ten oplever tryghed. Mindre markante udtryk for fremhæ- ninger, der fortæller om vejens videre forløb, f.eks. solitære træer eller trægrupper, der orienterer om vejsving forude. En beplantning, der indsnævrer bilistens synsfelt vil påvirke denne til at dæmpe farten. Træer som porte eller portaler mellem gadeafsnit kan ligeledes medvirke til en fart dæmp- kommer et nyt område. Kravene til beplantningens afstand til veje med høj hastig- måske føre til nytænkning omkring udformning af de større veje. Eksempelvis kan man forestille sig et samarbejde med matrikel ejerne op til vejen eller opkøb af den tilgrænsende jord. Den ønskede hastighed. Vø (km/h) Horisontalradius (m) Krav til bredden af sikkerhedszonen b i plant terræn > 1.000, eller lige vej 1,0 1,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 11,0 _ 900 1,0 1,0 4,8 6,0 7,2 8,4 9,6 10, ,0 1,0 4,8 6,0 7,2 8,4 9,6 11, ,0 1,0 4,8 6,5 7,8 9,1 10,4 13, ,0 1,0 5,2 6,5 7,8 9,1 11, ,0 1,0 5,2 7,0 8,4 10,3 12, ,0 1,0 5,6 7,0 9,0 11, ,0 1,0 6,4 8,0 9, ,0 1,0 7, ,0 1,0 Sikkerhedszoner langs veje i åbent land, Vejdirektoratet Strategi for Træer

32 Lindetræ på Hovedgaden i Hedehusene URBANE VÆKSTBETINGELSER Strategi for Træer 33

33 PLADS TIL RØDDER - PLANTEMETODER Træerne skal sikres bedst mulige vækstbetingelser for at de kan udvikle sig til store, sunde træer. En vigtig forudsætning er at sikre rødderne tilstrækkelig plads. For at opfylde visionerne om frodighed i byens vejrum er det nødvendigt i den fremtidige planlægning at reserve plads til træer. En fremtidig plan for placering af ledninger, fjernvarme og kloakledninger vil derfor være hensigtsmæssig. Ofte ligger ledninger, fjernvarme og kloakering i rabatterne og umuliggør eller vanskeliggør placering af træer. Det kan være nødvendigt at omlægge eksisterende ledningsforløb for at skabe den fornødne plads. Hovedparten af træernes rødder ligger 5-10 cm under jor- sig generelt strække sig langt ud over kronens dryplinie. kommune har udviklet metoder til i størst muligt omfang at tilgodese træernes behov i bymiljøet: Superplantekummer Superplantehuller er så vidt vides - den bedste løsning til vejtræer, hvor der er begrænset plads. Plantehullet skal være mindst 15m2 med en dybde på 0,8m, se bilag. Superplantekummer kan etableres i brede rabatter, ved ind- foretrækkes. I forbindelse med etablering af superplantekummer er det en fordel, hvis udformningen af plantehul og omgivelser er af en sådan karakter, at det forebygger vejsalts skadelige virkning. Dette kan eksempelvis ske ved at hæve plantebedet over gadeniveau, således at mængden af salt og forurenende stoffer, som træerne optager gen- Rodvenlige befæstelser Rodvenlig befæstelser anvendes kun, såfremt det ikke er muligt at etablere superplantekummer. Princippet er at indbygge et lag i befæstelsen, der tillader rodvækst, samtidig med, at det er i stand til at lede belast- bilag. Rodvenlige befæstelser kan bruges på arealer med Rodvenlige befæstelser stiller krav til, hvordan den omgivende belægning udformes, eksempelvis må man ikke sætte kantsten rundt om plantehullet, hvis kantstenene kræver fundering, der går dybere end afretningslaget. Desuden at der løber saltholdigt smeltevand til plantehullet. Der er så vidt vides endnu ikke udarbejdet en standard procedure for etablering af den rodvendlige befæstelse, idet etableringen afhænger af de aktuelle forhold. Der arbejdes på at udarbejde en kvalitetsikring af denne plantemetode. Platan, Taastrupgårdsvej 34 Strategi for Træer

34 FOREBYGGELSE AF SALTSKADER Så længe vejsalt anvendes i form af NaCl, vil vejtræernes trivsel været truet, men det er muligt at beskytte træerne mod den værste saltbelastning. det ledes væk fra hullet. Plantehuller kan etableres, så de er hævede over gadeniveau. Dette vil reducere antallet af saltskadede træer, hvor træerne optager saltet gennem jordvandet. Det er vigtigt at vurdere den enkelte lokalitet, idet mange forhold kan spille en afgørende rolle for omfanget af saltbelastningen som eksempelvis dosering, vejens udformning, beplantningens art og afstand til vejkanten. Det er ofte nødvendigt at beskytte planterne og følgende foranstaltninger kan bidrage til forebyggelse af saltskader: Plant så langt væk fra vejkanten som muligt, så saltet undgås i størst mulige omfang. I bymiljø med lave hastigheder anbefales det at plante 3 meter fra vejkant, hvor dette er muligt. På veje med høj hastighed gerne op til 8 meter eller mere fra vejkant. Udformning af hævede rabatter vil ligeledes have en forebyggende virkning. Opsætning af saltværn, som beskytter den jord, som træernes rodsystem skal vokse i nu og i fremtiden. Det er bedst at stille saltværn op hele vejen rundt om træerne. Der bør ikke være huller i saltværnet, da jorden i modsat fald påvirkes af salt imellem træerne, hvor træets rodsystem måske spreder sig til, når det vokser til eller hvor ny beplantning skal være på et senere tidspunkt. Den bedste løsning vil naturligvis være en betydelig reducering af saltmængderne eller anvendelsen af andre former de andre spredningsteknikker i form af kombimaskiner, der vejsalt. For yderligere information se litteraturlisten. Saltbeskyttelse af platan, Taastrup Hovedgade Strategi for Træer 35

35 VEJ- OG BYGNINGSARBEJDE Høje-Taastrup er en kommune i udvikling og dette medfører, at veje etableres eller omlægges, kabler nedfældes i vejenes rabatter og bygninger opføres. Dette har konsekvenser for byens træer. I planlægningen omkring vej- og bygningsarbejde, der påvirker kommunens træer, skal kommunens Parkafdeling inddrages. Parkafdelingen vil i samarbejde med de involverede parter søge at forebygge skader på kommunens træer for at sikre træerne så lang en levetid som muligt. Ved større projekter, der vil påvirke mange træers trivsel, kan der udarbejdes en træbeskyttelsesplan, som skal sikre træerne en bedre beskyttelse under byggeprocessen. Såfremt træernes behov ikke tilgodeses vil kommunens grønne afdeling komme med de nødvendige instrukser for at sikre træernes beskyttelse. Skulle et træ blive skadet, så det ikke længere kan opfylde sin funktion på det pågældende sted, skal træet fjernes. Omkostningerne i forbindelse med fjernelsen af træet pålægges bygherre. Med henblik på erstatning af træet henvises til folderen Værdisætning af træer i byrum, have, park og landskab, som er gældende norm for værdisætning af træer i Danmark. Der arbejdes på, at alle væsentlige træer registreres i en trædatabase. I forbindelse med etablering af kabler, nye bygninger eller ændring af vejforløb er målsætningen, at oplysningerne vedrørende kommunens træer skal hentes samtidig med indhentning af gravetilladelser. Træbeskyttelsesplan Formålet med træbeskyttelsesplanen er: sen og efterfølgende skal fjernes. vilkår. den for det grønne område. Det første punkt i udarbejdelsen af en træbeskyttelsesplan er at vurdere træernes betydning og deres sundhedstilstand, som er afgørende for træernes reelle chance for at overleve et vejarbejde eller en byggeproces. De træer, der ønskes bevaret, er ofte i vejen for en rationel gennemførelse af byggeprojektet og mange ender med skader i form af knækkede grene og sår på stammen samt beskadigede rødder, som ofte konstateres senere i form af døde grene eller kronepartier. For at undgå denne situation udarbejdes en træbeskyttelsesplan mellem bygherre og Parkafdeling. Træbeskyttelsesplanen medfører, at Parkafdelingen inddrages og at en ansvarlig for byggeprojektet i samarbejde med Parkafdelingen gennemgår de relevante træer. Sammen registreres alle træerne på arealet på et kort. Træernes art, størrelse samt sundhedstilstand noteres og træerne fotograferes. Forebyggende arbejde som beskæring, vanding og gødskning aftales. Beskæring af træer udføres, hvis grene vil være i fare for at brække af under byggeprocessen. Denne registrering skal sikre, at belægninger sker under hensyn til træernes behov. Registreringen skal også benyttes, når der udarbejdes en plan for indretning af byggepladsen. Efter byggeprojektets afslutning samt 1 år efter gennemgås træernes tilstand igen af begge parter. I tilfælde af skadede eller døde træer aftales genplacering og erstatning i henhold til gældende norm. Under selve byggeprocessen bør byggepladsen inddeles i zoner og træerne hegnes ind. Zonerne skal forhindre, at kørsel med tungt maskineri ødelægger rodsystemer og komprimerer jorden. Hegnet skal placeres så langt fra træets stamme som muligt. Normalt er dryplinien minimumsgrænsen. Hegnene skal blive stående, indtil alle entreprenører er færdige. Der må ikke oplagres materiale inden for hegnet. Alle på byggepladsen skal informeres om, hvorfor træerne ønskes bevaret. Hensigten med denne vejledning er at tilføje rodnet, stamme og krone så få skader som muligt. Det er nødvendigt at undgå skader, da skader på træets rødder kan nedsætte træets vækst og stabilitet samt skabe adgang for vednedbrydende svampe. Skade på stamme og krone nedsætter 36 Strategi for Træer

36 dels træets generelle sundhedstilstand, øger risikoen for svampeangreb samt ødelægger træets æstetiske fremtoning. Når byggeprocessen er overstået, foretages endnu en registrering af træernes tilstand, som sammenlignes med registreringen før byggestart. Skader falder i to grupper: de synlige skader på krone og stamme samt beskadigelse af rødderne. Sidstnævnte skader viser sig ofte først på træet år efter, at skaden er sket. En god indikator er træets tilvækst. Andre symptomer på beskadigelse af rodsystemet kan være tynde toppe, tidlige efterårsfarver samt voldsom blomstring og frugtsætning. Beskæring af rodnet Træers rodnet går langt udover kronediameteren, men som hovedregel skal man søge at undgå at beskadige den del af rodnettet, der ligger under kronen. I tilfælde af nedgravning af kabler tæt på træer vil en stor procentdel af et træs rodsystem blive skåret over. En sådan ensidig afgravning af rodsystemet vil gå ud over stabilitet og vækst. En nyere metode til at undgå at skære rødderne over ved kabelnedgravning er at grave under rødderne. Denne metode kaldes No Dig-metoden og foregår ved at kabler skydes ind under rodsystemet. Træernes chancer for at overleve er optimale og dermed undgår man at skulle erstatte træerne med nye, hvilket generelt er meget bekosteligt. Se afsnittet om værdisætning af træer. Metoden uddybes? Skader på rodnettet tåles bedst i vækstperioden. Det skyldes, at det er lettest for træet at erstatte tabte reserver i vækstperioden.for træets fortsatte vækst er det mindre skadeligt at skære tynde rødder over end tykke. Som udgangspunkt beskæres rødder med en diameter på over 25mm ikke. Rødder op til denne tykkelse kan skæres over med et rent snit, da rødderne lettere kan indkapsle råd, når såret er opstået ved et rent snit. Det er vigtigt, at rødderne tildækkes, så de ikke tørrer ud. ud. Hvis det er muligt, bør man derfor ikke grave i tørt og varmt vejr. Det er vigtigt at vande både før og efter fjernelsen af jorden for at hindre rødderne i at tørre ud. Belægninger over rodsystemer Faste belægninger over et rodsystem hindrer vand- og ilttilgang i det pågældende område. Trærødderne er derefter afhængige af vandbevægelserne i jorden. Ved nyanlæg omkring eksisterende rodsystemer bør man derfor lede forurenet af vejsalt m.v. Den bedste løsning for træet er kring træet er fri for belægning. Endelig er der ved meget trange pladsvilkår en mulighed for at anvende plante-metoden rodvenligt bærelag, se afsnittet plantemetoder. Jorden Det er afgørende, at jorden omkring de sårede rødder er af god kvalitet. Det gælder både råjorden og overjorden. Rodbeskæring stresser træet og derfor skal jorden være halvdelen af alle porer skal være luftfyldte, hvis rødderne skal kunne ånde uhindret. Hvis man fylder jord oven på eksisterende rodsystemer, vil det mindske lufttilgangen, og der er risiko for, at røddernes funktion hæmmes og træerne svækkes. Jord op ad stammen giver risiko for rådangreb i stammebarken, hvilket kan hæmme træets vækst. Skal man hæve terrænet inden for dryplinien, bør det ske med en porøs jord, da luftforholdene i den underliggende jord derved ændres mindst muligt. Den porøse jord kan f.eks. være blandet af en del muld, en del groft sand og en måde. For yderligere information se litteraturlisten her. Hvis man graver de øverste jordlag væk omkring et træ, fjernes store dele af de vand- og næringsstofoptagende rødder, og træets stabilitet forringes. Under gravning og opfyldning er det vigtigt at undgå, at jord og rødder tørrer Strategi for Træer 37

37 Plataner i superplantekummer PLANTNING OG PLEJE 38 Strategi for Træer

38 MÅLSÆTNING FOR TRÆERNES PLEJE Plejeplan Det er målsætningen, at en styrket planlægning af træplejen skal sikre en forbedring af træernes sundhedstilstand og æstetiske fremtoning. Ydermere skal en højere prioritering af træplejen sikre, at træerne plejes hyppigere med mindre indgreb til følge. De mindre indgreb er en fordel for træernes sundhed og bidrager på sigt til et reduceret og mere konstant omkostningsniveau. Det er målsætningen, at der ved etablering af større plantninger skal indgå et beløb til plejen af træerne i etableringsfasen og ved meget arbejdskrævende plantninger et årligt beløb til plejen af træerne. Målsætninger og plejeplaner for træernes fremtidige pleje noteres i trædatabasen. Indkøb af træer Det er målsætningen, at Park ved indkøb af nye træer udpeger træerne. Det korrekte indkøb forebygger mange problemer i den senere pleje og bidrager dermed til udvikling af sunde og smukke træer. Endelig bidrager valg af de rigtige træer på en given lokalitet til en formindsket arbejdsindsats i træplejen og dermed en bedre økonomi inden for området. Plantning Det er målsætningen, at plantning af træer skal udføres på en for træet hensigtsmæssig måde. Det gælder såvel jordvolumen, jordens beskaffenhed som korrekt udført plantning. Pleje af nyplantede træer Det er målsætningen, at nyplantede træer skal have en intensiv pleje de første to vækstsæsoner for at kunne etablere sig. der står frit og uden tilknytning til stisystemet, følger ikke denne form for beskæring, men beskæres efter den tilsigtede form og omgivelserne. Græsklipning omkring træer Græsklipning samt anden pleje omkring træer skal udføres, så træerne ikke beskadiges dvs. får sår på rødder, stamme og grene, da disse angribes af veddestruerende svampe, som på sigt kan gøre træet til et farligt træ og dermed forkorte træets levetid betydeligt. Sygdom og sikkerhed Det er målsætningen, at plejen skal tilrettelægges forebyggende, så træerne ikke udvikler sig til farlige træer. Samtidig skal medarbejderne være i stand til at konstatere, hvorvidt et træ er svagt og/eller angrebet af svamp, så fagfolk efterfølgende kan undersøge træets tilstand. Uddannelse Det er målsætningen, at gartnerne løbende uddannes inden for ovennævnte fagområder, således at de selvstændigt kan træffe beslutning om, hvorvidt der skal afviges fra den overordnede plejeplan. Træer er levende og udvikler sig forskelligt og derfor skal den overordnede plejeplan være digt kunne vurdere, om der er behov for yderligere pleje eller om plejen skal udsættes. Ligeledes skal de selvstændigt kunne vurdere, om træerne er i forsvarlig stand. Øvrige bilag under udarbejdelse. Beskæring Det er målsætningen, at vejtræerne skal beskæres med regelmæssige intervaller i henhold til vedlagte plejeplan. Træer i grønne områder beskæres med tilsvarende intervaller, hvis deres placering er i tilknytning til stisystemet. Den korrekte beskæring kan bidrage til en større sundhed, sikkerhed og dermed en længere levetid for træerne. Træer, Strategi for Træer 39

39 PLANTEMETODER Superplantekummer Superplantehuller er så vidt vides - den bedste løsning til vejtræer, hvor der er begrænset plads. Plantehullet skal være mindst 15m2 med en dybde på 0,8m. Superplantekummer kan etableres i brede rabatter, ved ind- foretrækkes. I forbindelse med etablering af superplantekummer er det en fordel, hvis udformningen af plantehul og omgivelser er af en sådan karakter, at det forebygger vejsalts skadelige virkning. Dette kan eksempelvis ske ved at hæve plantebedet over gadeniveau, således at mængden af salt og forurenende stoffer, som træerne optager gen- Rodvenlige befæstelser Rodvenlig befæstelser anvendes kun, såfremt det ikke er muligt at etablere superplantekummer. Princippet er at indbygge et lag i befæstelsen, der tillader rodvækst, samtidig med, at det er i stand til at lede be- Rodvenlige befæstelser kan bruges på arealer med op til let Rodvenlige befæstelser stiller krav til, hvordan den omgivende belægning udformes, eksempelvis må man ikke sætte kantsten rundt om plantehullet, hvis kantstenene kræver fundering, der går dybere end afretningslaget. Desuden at der løber saltholdigt smeltevand til plantehullet. Der er så vidt vides endnu ikke udarbejdet en standard procedure for etablering af den rodvendlige befæstelse, idet etableringen afhænger af de aktuelle forhold. Der arbejdes på at udarbejde en kvalitetsikring af denne plantemetode. Skitser af de næste plantemetoder kan ses på de efterfølgende sider. 40 Strategi for Træer

40 SUPERPLANTEKUMME Strategi for Træer 41

41 RODVENLIGT BÆRELAG 42 Strategi for Træer

42 TRÆDATABASE Det hører til kommunens målsætninger at registrere den samlede træbestand i kommunen, så udviklingen kan følges nøje. Formålet med registreringen er: at udvikle et redskab, der kan anvendes til planlægningen af træernes pleje. at følge op på kommunens målsætninger. Registreringen kan indledningsvis fungere som opmærksomhedsskaber for de eksisterende grønne vejstrækninger i kommunen og kan danne grundlag for en formel beskyttelse gennem Lokalplanen. Endelig kan registreringen anvendes som et værktøj til at måle udviklingen i kommunens træbestand. Kommunen har et ønske om at have en god aldersspredning i vejtræerne med mange gamle træer. Når disse mål er præciseret og registreringerne ført ind i en database, kan udviklingen i kommunens træbestand følges nøje over årene. Strategi for Træer 43

43 TRÆARTER Piletræ Ved Kæret, Sengeløse TRÆARTER Strategi for Træer 44

44 INDLEDNING Formålet med listen over træarter er dels at oplyse om de spiration i valg af træart og som informationskilde om træarternes karakteristika og vækstbetingelser. Det er hensigten, at listen skal udvikles løbende. Listen er inddelt i henholdsvis store, mellemstore og små træstørrelse, der passer til det aktuelle sted. arters evne til at klare sig i bymiljøet, da dette område er bedst belyst i faglitteraturen. Anvendt faglitteratur fremgår af litteraturlisten. Strategi for Træer 45

45 STORE TRÆER Acer platanoides, Spidsløn og om efteråret en iøjnefaldende gul farvekolorit. Beskæring vejtræer. ubeskåret 0,6m, kronediametetilvækst 0,5m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskåret Salt salt. Acer platanoides er den mest salt-tolerante af Acer-arterne. Spidsløn - Mølleholmen 46 Strategi for Træer

46 STORE TRÆER Aesculus hippocastanum, Hestekastanie giver ikke levevilkår for undervækst på grund af sit vidt udbredte og grådige rodsystem. leret og ikke for tør jord. deformeres kronen af vinden. Beskæring detilvækst opbygningsbeskåret 0,5m, kronediametertilvækst 0,3m. vende vejtræer. Sygdomme Flad lakporesvamp. Tøndersvamp. Bladpletsvamp påvirker ikke træet væsentligt. Skællet stilkporesvamp. Se afsnit om sygdomme. Hestekastanie Strategi for Træer 47

47 Betula pendula, Vortebirk gennemløbende stammeakser og med forholdsvis korte skud i en tæt krone. vores mest elegante og graciøse træer. Det lette lyse løv, de tynde grene og den sort-hvide bark er en pryd for omgivelserne. Salt Sygdomme Birke-poresvamp. Skinnende lakporesvamp. Se afsnit om sygdomme. indhold. vinden. Vortebirk 48 Strategi for Træer

48 STORE TRÆER Betula pubescens, Dunbirk opadrettede grene. Som ældre er kronen stadig smal men med overhængende topskud og mere eller mindre nedhængende, tynde, lange kviste. mindst skyggegivende af birkearterne. Det lette lyse løv og de tynde grene og den sorthvide bark er en pryd for omgivelserne. Udvikler sig bedst under fugtige forhold og er blandt de mest vandforbrugende løvtræarter. vind. Salt Sygdomme Birke-poresvamp. Skinnende lakporesvamp. Se afsnit om sygdomme. Castanea sativa, Ægte kastanie grene. nøgne og bleggrønne. brune kastanier i de piggede skåle modnes. munke. Beskæring kronediametertilvækst 0,7m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskåret 0,6m, kronediametertilvækst 0,2m. Sygdomme Strategi for Træer 49

49 Carpinus betulus, Avnbøg mæssig. ses også på sur og næringsfattig bund. Beskæring Salt Sygdomme Se afsnit om sygdomme. 50 Strategi for Træer

50 STORE TRÆER Fagus sylvatica, Bøg i egne med høj luftfugtighed og læ. omkring rodnettet som følge af kørsel eller fodgængere. Beskæring 0,6m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskå ret 0,5m, kronediametertilvækst 0,2m. Salt Sygdomme Tøndersvamp. Skællet stilkporesvamp. Kæmpe-knippeporesvamp. Bøgetræ - Høje-Taastrup Kirkegård Strategi for Træer 51

51 Fraxinus excelsior, Ask skud, der giver træet et slankt udseende. krone med mange korte, kraftige grene. knopper på de oprette grene. arterne. som fosformængden er af stor betydning for dens vækst. Kvælstofgødning er fremmende for væksten hos unge aske. Beskæring kronediametetilvækst 0,5m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskåret 0,6m, kronediametertilvækst 0,3m. Salt Sygdomme Se afsnit om sygdomme. Asketræer - Østerholmen 52 Strategi for Træer

52 STORE TRÆER Liriodendron tulipifera, Tulipantræ med svagt opstigende grene i en tæt, uregelmæssig grenmosaik. panblomster. Kronbladene er grønlige ved grunden, opefter gulrøde og øverste lysegrønne. Blomstring i juli. læforhold for at udvikle sig. Beskæring ret 0,6m, kronediametertilvækst 0,1m. Strategi for Træer 53

53 Platanus x acerifolia, Platan trisk, kuplet krone med kraftige grene og mængder saik ved vintertid. partier i et broget mønster. landskab. jord for at udvikle sig optimalt. Beskæring kronediametertilvækst 0,5m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskåret 0,6m, kronediametertilvækst 0,3m. Salt Sygdomme Se afsnit om sygdomme. Platan - Taastrup Hovedgade 54 Strategi for Træer

54 STORE TRÆER Populus alba, Sølvpoppel underside med den mørkegrønne kontrast giver et spil i bladene, der kan ses på lang afstand. Den hvid gere bund, men kan også udvikle sig på sandjord. i nogen grad af vinden. Beskæring kronediametertilvækst 0,9m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskåret 1,2m, kronediametertilvækst 0,5m. Sølvpoppel hører til blandt de arter, der har langt den største til vækst såvel ubeskåret som beskåret. Salt Sygdomme Strategi for Træer 55

55 Populus x canescens, Gråpoppel dommen meget bred, grovgrenet og kæmpestor symmetrisk krone. senere besat med sorte korkporer. Salt Sygdomme Se afsnit om sygdomme. jorde. rodskudsdannelse. med meterlange årsskud men også en vedholdende vækst op mod 100-årsalderen. Gråpoppel - Bondehøjvej 56 Strategi for Træer

56 STORE TRÆER Populus nigra, Pyramidepoppel talrige, næsten lodret opadstrbende sidegrene helt fra stammens grund i meget spidse grenvinkler. Den nedre del af stammen kan have kamme, der fortsæt ter i rodudløb. arter af træer. Sygdomme Pyramidepoppel, Sengeløsevej Strategi for Træer 57

57 Prunus avium, Fuglekirsebær Gamle træer kan have en bred og mere uregelmæssig krone. næsten helt hvid af blomster og om efteråret får det smukke rød-gyldne høstfarver. stære kalkrig muldbund. de, men blomstrer ikke i skygge. vinden. Beskæring kronediametertilvækst 0,7m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskåret 0,8m, kronediametertilvækst 0,3m. Salt Sygdomme Svovlporesvamp. Se afsnit om sygdomme. 58 Strategi for Træer

58 STORE TRÆER Pterocarya fraxinifolia, Vingevalnød ler og gule høstfarver om efteråret. voksested. pes, dannes der et tæt busket rundt om træet. Vingevalnød - Mølleparken Strategi for Træer 59

59 Quercus petraea, Vintereg udpræget tendens til en gennemgående akse. Grenvinkler på nær 90 grader i forhold til stammen almindeligt, men spidse grenvinkler ses også. men er mere sårbar over for oversvømmelse af rødderne end stilkeg og trives bedst på grusede højbundsjorder, hvor dræningstilstanden er god. Beskæring højdetilvækst opbygningsbeskåret 0,5m, kronediametertilvækst 0,3m. Salt Sygdomme Se afsnit om sygdomme. 60 Strategi for Træer

60 STORE TRÆER Quercus robur, Stilkeg Egen har spillet en stor rolle i sagn og tro og som symbol på bestandighed, soliditet og styrke. stormfast. Beskæring kronediametetilvækst 0,6m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskåret 0,6m, kronediametertilvækst 0,2m. Salt Sygdomme Se afsnit om sygdomme. Stilkeg - Roskildevej Strategi for Træer 61

61 Robinia pseudoacacia, Robinie klaser. trives fortinligt under lettere, sandprægede forhold isslag eller sommerstorm. Robinie - Roskildevej 62 Strategi for Træer

62 STORE TRÆER Salix alba, Hvidpil stræbende grene i en kegleformet kroneform til træer med bredt byggede kroner med udpræget hængende grene med lange skud. på undersiden er de silkehårede, der på afstand giver træet et karakteristisk hvidligt skær. og tåler fugtige jordbundsforhold og udvikler sig godt tæt ved søer, damme og vandløb. Beskæring kronediametertilvækst 0,9m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskåret 1,3m, kronediametertilvækst 0,3m. både ubeskåret og beskåret. Salt påvirkning. Sygdomme Sjældnere angribes den af svovlgul poresvamp, Laetiporus sulphureus. Strategi for Træer 63

63 Tilia cordata, Småbladet lind til kuplet. Kronegrene kan variere fra oprette med spidse grenvinkler til nærmest parykagtigt buede. et bredt udsnit af jordbunde og fugtighedsgrader fra stift, vådt ler til sandet og tør bund og på basisk såvel som sur bund. Beskæring kronediametertilvækst 0,5m. Gennemsnitlig årlig metertilvækst 0,2m. Tilia hører til blandt de mest beskæringskrævende vejtræer. Salt Sygdomme Se afsnittet sygdomme. Småbladet lind - Parkvej 64 Strategi for Træer

64 STORE TRÆER Tilia platyphyllos, Storbladet lind grenvinkler og kroneomridset på yngre og mellemaldrende fritstående træer er regelmæssigt og nær mest sparformet. end Småbladet lind. Beskæring kronediametertilvækst 0,7m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskåret 0,6m, kronediametertilvækst 0,3m. vejtræer. Ulmus glabra, Storbladet elm krone. elm fremmer mulddannelsen. overfor forårsfrost. Salt Sygdomme Se afsnittet om sygdomme. Salt Sygdomme Skællet stilkporesvamp. Se afsnittet om sygdomme. Strategi for Træer 65

65 MELLEMSTORE TRÆER Aesculus x carnea Briotii, Hestekastanie ter i oprette klaser i maj-juni. Trives i sol og halvskygge. Stiller ikke specielle krav til jordbunden, men fore trækker en ikke for tør jord, der er rig på nærings stoffer. Sygdomme møllen. 66 Strategi for Træer

66 MELLEMSTORE TRÆER Ailanthus altissima, Skyrækker Hurtigtvoksende. ung rødbrun og senere grønlig gråbrun med lange hvide ridsede striber. rigt ingen krav til jordbunden. Beskæring Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskåret 0,3m, kronediametertilvækst 0,1m. Alnus spaethii, el deformet. høstfarver. som fugtige lokaliteter. Beskæring Salt Moderat til følsom over for salt. Salt Strategi for Træer 67

67 Carpinus betulus Fastigiata, Pyramide-Avnbøg ses også på sur og næringsfattig bund. åbne land Beskæring kronediametetilvækst 0,2m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygnings beskåret 0,6m, kronediametertilvækst 0,1m. Asketræer - Østerholmen Pyramide-Avnbøg - Roskildevej 68 Strategi for Træer

68 MELLEMSTORE TRÆER Catalpa bignonioides, Trompettræ Stiller ingen krav til jordbund. Trompettræ - Kilde: Strategi for Træer 69

69 Corylus colurna, Tyrkisk hassel stamme. øvrigt ingen specielle krav til jordbunden. Beskæring kronediametetilvækst 0,1m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskå ret 0,3m, kronediametertilvækst 0,1m. Ginkgo biloba, Tempeltræ bredt til opret forgrening. Frugter er lyst gulgrønne og ses sjældent. Er de tilstede er de ildelugtende. topskud, men på en beskyttet plads kan dette undgås. Salt Salt 70 Strategi for Træer

70 MELLEMSTORE TRÆER Gleditsia triacanthos, Tretorn bredt voksende og etageagtige krone. Barken er ofte tæt besat med sylespidse torne. Sol, beskyttes mod vind. stiller ingen krav til jord bund, men foretrækker fugtig og næringsrig jord. Beskæring kronediametertilvækst 0,3m. skåret 0,1m, kronediametertilvækst 0,1m. Salt Tretorn - Taastrup Medborgerhus Strategi for Træer 71

71 Acer campestre, Naur let gult skær i blomstringen Sol til let skygge. Stiller ingen specielle krav til voksested. Pyrus caucasca, Pryd-pære 10-12meter højt. ke rødgule høstfarver. løv og en gennemgående stamme. Beskæring kronediametertilvækst 1,3m. Gennemsnitlig årlig højdetilvækst opbygningsbeskå- Prunus padus, Almindelig hæg af maj med en overdådig, hvid blomstring. trækker næringsrig, helst let fugtig jord bund. Sol til halvskygge. en næsten uigennemtrængelig undervækst. Sorbus intermedia, Seljerøn ning. Kræver sol. Stiller ikke specielle krav til voksested, men foretrækker fugtig (ikke våd), kalkrig jord. 72 Strategi for Træer

72 SMÅ TRÆER Acer platanoides Globosum, Kugleahorn Op til 6 meter højt og 5-6 meter bredt. før løvspring. Amelanchier arborea Robin Hill, Bærmispel 5-7meter højt moderatvoksende træ, senere med en bred lidt overhængende krone. april- maj. Amelanchier lamarckii/a. canadensis, Almindelig bærmispel met bredt træ/busk. hængende klaser. og overhængende. Sol til halvskygge. Kugleløn - Hyldevangen Strategi for Træer 73

BILAG. 1 Strategi for Træer. Strategi for Træer 1

BILAG. 1 Strategi for Træer. Strategi for Træer 1 BILAG 1 Strategi for Træer Strategi for Træer 1 INDHOLDSFORTEGNELSE - BILAG 4 INDLEDNING 5 INDSATSOMRÅDER - VEJE 10 ROSKILDEVEJ 15 INDSATSOMRÅDER - GRØNNE OMRÅDER 18 INDSATSOMRÅDER - LANDSBYER 19 BEVARELSE

Læs mere

STRATEGI FOR HØJE-TAASTRUP KOMMUNES TRÆER

STRATEGI FOR HØJE-TAASTRUP KOMMUNES TRÆER STRATEGI FOR HØJE-TAASTRUP KOMMUNES TRÆER Forsidebillede: Egeallé, Grønhøjgårdsvej. Strategi for Høje-Taastrup Kommunes Træer Strategi for Høje-Taastrup Kommunes Træer 2008 er en videreudbygning af en

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Retningslinjer for arbejder ved træer

Retningslinjer for arbejder ved træer Retningslinjer for arbejder ved træer Avnbøgetræer er lav allergene træer. Gravning - plantning www.kk.dk/vejpladspark Indhold Gravning ved træer 3 Rødder 3 Beskyttelse 3 Erstatning 3 Plantning af træer

Læs mere

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi

Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi Tilbud på store træer Ellengaard d. 19. august 2015 Tilbud omfatter planter vi har i planteskolen i angivne antal. Ønsker du flere eller andre end vi har på lager nu beregner vi gerne et tilbud på dette,

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22

Johansens Planteskole Damhusvej 103 7080 Børkop Tlf.: 75 86 62 22 Stammede træer Johansens Planteskole Sortimentet af stammede træer har en vækstform som muliggør opstamning til 3,0 m og udvikling af en hensigtsmæssig krone over denne højde. Det stiller krav om en forventet

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

INDHOLD. Forord Introduktion Træer

INDHOLD. Forord Introduktion Træer INDHOLD Forord Introduktion Træer Nuværende forhold Vedligeholdelse Fremtidige forhold Ny beplantning Udearealer i dag Typiske træer Særlige træer Område 1 - Alarmpladsen Område 2 - ved Gammel Byvej Område

Læs mere

PADBORG. Plant. 3 træer! Beplantningsstrategi. Vejledning til virksomhederne i Padborg. - for Padborg Erhvervsområde

PADBORG. Plant. 3 træer! Beplantningsstrategi. Vejledning til virksomhederne i Padborg. - for Padborg Erhvervsområde - for Padborg Erhvervsområde Vejledning til virksomhederne i Padborg Beplantningsstrategi PADBORG Plant 3 træer! BEPLANTNINGSVEJLEDNING fra Helhedsplan for Padborg Erhvervsområde - Grøn tematisering Denne

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej

Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Notat om vejtræer på Hvidovrevej, strækningen mellem Præstemosen og Allingvej Midterhellen på Hvidovrevej mellem Baunebakkevej og Toft Sørensens Vænge. Udarbejdet af Teknisk Forvaltning Juni 2012 Indhold

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Teknisk Afdeling. Genplantningsplan

Teknisk Afdeling. Genplantningsplan Teknisk Afdeling Genplantningsplan Drift og pleje af bytræer - Ærø Kommune 2014-2015 Forord Ærø har ikke de store parker eller kilometerlange alléer som det ses andre steder i landet. Til gengæld har øen

Læs mere

Fremtidens bytræer. Bytræseminar Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15.

Fremtidens bytræer. Bytræseminar Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15. Fremtidens bytræer Bytræseminar 2012 Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15. november 2012 1 Specielle vilkår for træproduktion Gartnerierhvervet karakteriseret ved

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger:

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger: Viborg Kommune Teknik & Miljø, Trafik og Veje Prinsens Alle 5 8800 Viborg Vurdering af rønneallé ved Møldrup Undertegnede har d. 4. juli 2012 foretaget registreringer i alleen vedrørende dens sammensætning

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Fremtidens 18 bytræer?!

Fremtidens 18 bytræer?! Fremtidens 18 bytræer?! FAGUS vinterkonferanse 2013 Palle Kristoffersen, Oliver Bühler Torsdag den 14. februar 2013 Indhold Overvejelser: Hvorfor definere et sortiment? Processen: Hvordan definere et sortiment?

Læs mere

Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning

Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning Bispebjerg Hospital August 2011 Hospitalet i parken. Vurdering af bevaringsværdige træer og karaktergivende beplantning på Bispebjerg Hospital Bispebjerg

Læs mere

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune PAS PÅ TRÆERNE VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune November 2016 0. Generelt 0.1 Gravetilladelsen er det juridiske grundlag, der sætter rammen for grave- og anlægsarbejder på offentlige

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer.

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer. Byplan og Vej Teknik og Miljøcenteret Rønnedeven 9 4100 Ringste Dato: 28. november 2016 Tilladelse til fældning og genplantning af Allétræerne på Sct. Knudsgade Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje

Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje Tillæg Retningslinjer for Træer Uddybning og vejledning Plantning og pleje Tillæg til Retningslinjer for Træer. Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Fotos: Trafik, Park og Havne Vordingborg

Læs mere

Bytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d

Bytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d Bytræseminar 2012 Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15. november 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske Planteskoler

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune

VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER på offentlige og private fælleveje Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Vejledning for træplantninger i Århus Kommune Vejledning for forhold vedrørende fremtidige

Læs mere

Bilag 5. Sagsnr

Bilag 5. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 5 Notat vedrørende træpolitikkens økonomiske konsekvenser Nærværende notat indeholder en vurdering af de økonomiske konsekvenser af forslaget

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Puljemidler fra Rebild Kommunes byzonemidler 65.000 kr.

Puljemidler fra Rebild Kommunes byzonemidler 65.000 kr. Øster Hornum Borgerforening, 1 April 2014. Forskønnelse af Nibevej gennem Øster Hornum. Puljemidler fra Rebild Kommunes byzonemidler 65.000 kr. Beskrivelse af projekt Overordnet ide: At byens eksisterende

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHO ompl 1011 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2143 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2412

ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHO ompl 1011 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2143 ACER PLAT. 'FARLAKE'S GREEN' SHOK ompl 2412 Pris liste på større træer. Kontakt Christian på tlf. 86451905, eller lav en aftale om besøg i planteskolen. Udvalget er næsten ubegrænset så har du ønsker udover det på listen send da en mail eller ring

Læs mere

BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise

BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise Teknik og Miljøafdelingen 26. oktober 2007 BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise 1 3. Arbejdsbeskrivelser 3.1 Jordarbejder Forud for plantning fræses alle plantefelterne i 30 cm s dybde.

Læs mere

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det?

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? EKSEMPLER FRA HORSENS KOMMUNE NATURAFDELINGEN PARKER, SKOVE, GRØNNE OMRÅDER, VEJBEPLANTNING Eksempel 1 2013 Virksomhed

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Ekskursion til Langeland 20. august 2005

Ekskursion til Langeland 20. august 2005 Ekskursion til Langeland 20. august 2005 Program: Mødested: Apotekerhaven i Rudkøbing, Brogade 15, 5900 Rudkøbing Mødetid: Kl. 10.00 Dagens program: Kl. 10.00-11.00 Apotekerhaven i Rudkøbing Kl. 11.15-12.30

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Drift og Teknik. Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2013

Drift og Teknik. Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2013 Drift og Teknik Udskiftningsplan for kommunale vejtræer Furesø Kommune 2013 1 Velkommen Furesø Kommune har omkring 2500 vejtræer. Der er i budgetåret 2013 og overslagsårene 2014-2017 afsat 350.000 kr.

Læs mere

HVORFOR GØRE NOGET VED DET GRØNNE OG HVORFOR EN DRIFT- OG PLEJEPLAN

HVORFOR GØRE NOGET VED DET GRØNNE OG HVORFOR EN DRIFT- OG PLEJEPLAN ERIKSMINDEKVARTERET HVORFOR GØRE NOGET VED DET GRØNNE OG HVORFOR EN DRIFT- OG PLEJEPLAN DRIFT- OG PLEJEPLANEN Indhold/gennemgang af elementer og tilbudsliste, kvalitetssikring mv. Hvad er det I skal bruge

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Beplanting omkring kunstgræsbaner. Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler

Beplanting omkring kunstgræsbaner. Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler Beplanting omkring kunstgræsbaner Temadag om kunstgræs Torsdag, d. 3. Oktober 2013 Oliver Bühler Hvem er jeg? (Andersen, 2003) Agenda Hvad kan træer bidrage med? Hvilke problemer kan træer skabe under

Læs mere

ØRSTEDSPARKEN OG ØSTRE ANLÆG af PETER WAGNER Botanisk Centralbibliotek, Sølvgade 83, 1307 København K.

ØRSTEDSPARKEN OG ØSTRE ANLÆG af PETER WAGNER Botanisk Centralbibliotek, Sølvgade 83, 1307 København K. ØRSTEDSPARKEN OG ØSTRE ANLÆG af PETER WAGNER Botanisk Centralbibliotek, Sølvgade 83, 1307 København K. I midten af forrige århundrede var det - navnlig efter cholera epidemien - tydeligt, at voldene måtte

Læs mere

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne. Dato: 09.08.15 Mini-frugtplantage, gennemgang af grønne arealer A, B og C samt Tre-kanten. Deltagere: Hanne, Gitte, Susanne og anlægsgartner Ludmila Liljensøe med medhjælper Anders. Vi foreslår at vi koncentrerer

Læs mere

RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer

RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer TRÆPLANTNING RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer Systemer til forbedring af byrum og landskab RootSpace den nye generation af vækstceller til bytræer Træer i byområder

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018.

Nordborg Golfklub. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Perspektiv plan for Nordborg Golfklub 2014 2018. Denne plan er udarbejdet af baneudvalget med input og ideer fra personer rundt om baneudvalget. Denne udviklingsplan vil beskrive banepleje og målsætning

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6

Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6 Bestyrelsesmøde i Grundejerforeningen Christianslund den 29.10.2013 Tilstede: Jeppe: formand, Flemming: afd. 1, Ingelise: afd. 3, Anette: afd.4, Bro: afd. 5 og Anker: afd. 6 1. Godkendelse af sidste referat.

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

Strandparken Aarhus. Notat om friarealerne. Dato: 1. juni 2016

Strandparken Aarhus. Notat om friarealerne. Dato: 1. juni 2016 Strandparken Aarhus Notat om friarealerne Dato: 1. juni 2016 Den 20. maj 2015 blev der afholdt en fælles besigtigelse af Strandparkens friarealer med deltagelse af Sven Harrit, Jan Fallesen Pedersen og

Læs mere

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015 Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til

Læs mere

AREALFORTEGNELSE NR. 1 Etablering af transmissionsledning til Hørby. Hobro Varmeværk a.m.b.a.

AREALFORTEGNELSE NR. 1 Etablering af transmissionsledning til Hørby. Hobro Varmeværk a.m.b.a. Hobro Varmeværk a.m.b.a. AREALFORTEGNELSE NR. 1 Etablering af transmissionsledning til Hørby Fortegnelse over ejere og brugere af ejendomme, der vil blive berørt af en ekspropriation, som Mariagerfjord

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Københavns Kommunes. Træpolitik udkast

Københavns Kommunes. Træpolitik udkast Københavns Kommunes Træpolitik 2016-2025 udkast Mål og visioner Overordnet mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by. Kilde: Fællesskab København Overordnet målsætning for træer

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2009 To alternative forslag til kommuneplantillæg for boligbebyggelse på Solhøjgårds (Skolelandbrugets) jord Byrådet vil gerne give borgere og

Læs mere

LIDT OM VEJTRÆER" FREDERIKSBERG ALLÉ OG DALGAS BOULEVARD

LIDT OM VEJTRÆER FREDERIKSBERG ALLÉ OG DALGAS BOULEVARD LIDT OM VEJTRÆER" FREDERIKSBERG ALLÉ OG DALGAS BOULEVARD af TOVE CHRISTENSEN, stadsgartner Frederiksberg Raadhus, 2000 København F. ROADSIDE TREES - STORIES OF DESTINY FREDERIKSBERG ALLÉ AND DALGAS BOULEVARD

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

DEKLARATION. Ovennævnte beplantningsbælter og beplantning i øvrigt projekteres, udføres og plejes 1 år efter etablering ved kommunens foranstaltning.

DEKLARATION. Ovennævnte beplantningsbælter og beplantning i øvrigt projekteres, udføres og plejes 1 år efter etablering ved kommunens foranstaltning. Anmelder: Varde Kommune Teknik og Miljø Bytoften 2 6800 Varde DEKLARATION De på vedhæftede rids angivne ejendomme, matr.nr. 18 c, 18 m, 18 k, 18 i, 18 l, 18 p, 18 u, 18 t, 18 n, 18 o, 18 q, 18 r og 18

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs

Læs mere

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Multihuset Kultur, Miljø & Vækst Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre Att. Anne Mette Lassen Hvidovre den 14 juli 2016 Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37 Vi har modtaget

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen Notat vedr. mulige ændringsforslag til forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 440 Marmormolen II I forbindelse

Læs mere

På kanten mellem by og land. Beplantning

På kanten mellem by og land. Beplantning På kanten mellem by og land Beplantning Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Åben og lukket Skoven Skov og krat 6 Fremtidssyn Træer som skulpturer Markering af skulpturer

Læs mere

Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat:

Kommende 3 områder Af lokalplanens afsnit om Ubebyggede arealer fremgår: Citat: Evaluering af generalforsamlingens reaktion den 23.05.09 på bestyrelsens ændringsforslag til ordensreglement i henhold til dagsordenens pkt. 5 - samt bestyrelsens videre tiltag i forbindelse med håndhævelsen

Læs mere

Bytræers økonomi forbindes

Bytræers økonomi forbindes Bytræet er en stærk økonomisk investering Bytræers økonomi er ikke kun at sammenholde udgifter til plantning og pleje med bløde, æstetiske og rekreative fordele. Tal fra New York og Malmø viser et helt

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand Udvikling i planteskolebranchen Før Nu Mange plante producenter Lokale levarandører Lille specialisering Små produktioner Lille

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han > Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14 Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Plejeplan for vejtræer og pur i Grundejerforeningen Kolt Haveby

Plejeplan for vejtræer og pur i Grundejerforeningen Kolt Haveby Plejeplan for vejtræer og pur i Grundejerforeningen Kolt Haveby af Maki Sebastian Hadziantoniou Projekt udført for NCC Afleveringsdato: d. 7. maj 2012 1 Resumé Hvad skal der ske med vejtræerne i Grundejerforeningen

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer Retningslinjer for træer Forvaltning af træer Træplan Udarbejdet af: Afdeling for Trafik, Park og Havne Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indledning

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb Information om vandløbsvedligeholdelse Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb og dræn. For at mindske risikoen for vand på grundene anbefaler Odsherred

Læs mere

19-04-2015. Erstatning eller ej? Brug af VAT03. Siden 2010

19-04-2015. Erstatning eller ej? Brug af VAT03. Siden 2010 Erstatning eller ej? Københavns kommunes erfaringer med værdiberegninger af skader Brug af VAT03 Siden 2010 Anvendelser 1. Et træ skades og skaden vil sandsynligvis markant forkorte træets levetid Eks.

Læs mere