Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als."

Transkript

1 DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: , , Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej Gråsten Dato: Den 30 oktober 2011 Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. Skovning foregår i vore dage med store maskiner og på udefinerede tidspunkter af året, hvilket på forskellig vis har konsekvenser for skovnaturen. Vi er klar over at Statsskovvæsenet er bekendt med FSC og PEFC standardernes indhold, og disses betydning for drift af Distriktets skovarealer. Det er derfor påfaldende at DN- Sønderborg har observeret, at de bindinger de to standarder pålægger forvaltning af skovene ikke overholdes. Vi er klar over at der kan opstilles mange forklaringer ift. overskridelserne, men det bortforklarer ikke, at der sker brud på de bindende aftaler, hvilket efter vores vurdering er meget beklageligt, og det er i øvrigt ikke første gang vi observerer brud på de bindende FSC og PEFC bindinger der er pålagt driften af skovene. Alle Statsskove er pr certificeret efter FSC og PEFC standarderne, hvilket betyder at der er opstillet regler der vedrører aktiviteter bla. også skovning: De observationer DN- Sønderborg har gjort vedrører følgende forhold: 1. Fældning af træer i fuglenes yngletid (rede træer). 2. Dybe kørespor i skovbunden 3. Fældning af træer i områder udlagt som urørt skov 4. Kørsel hen over gravhøj Uddybning og bemærkninger til ovenstående punkter: Indledningsvis kan der refereres til FSC og PEFC standarden med følgende udtryk: FSC standarden princip 1: Skovforvaltningen skal respektere alle relevante love i Danmark samt internationale traktater og aftaler, som Danmark har underskrevet samt overholde alle FSC s principper og kriterier. Princip 6: Skovforvaltningen skal bevare biologisk mangfoldighed og dets følge værdier, vandressourcer, jordbund og unikke sårbare økosystemer og landskaber og ved at gøre sådan opretholde de økologiske funktioner og helheder i skoven. Indikator Når entreprenøren udfører skovoperationer skal skovejeren/- forvalteren sikre, at entreprenøren overholder kravene i FSC standarden. PEFC Standarden indeholder et antal kriterier, der skal sikre, at skovdriften beskytter og fremmer en række miljøgoder, herunder biodiversiteten. Det gælder beskyttelse af særligt sårbare områder, etablering og bevarelse af stabile skovbryn med højt indhold af hjemmehørende træarter og buske, samt særligt forøgelse af mængden af dødt ved og gamle træer og beskyttelsen af eksisterende karakteristiske gamle træer. Afsnit 3.6 Uddannelse og information, beskriver at Skovejeren skal overvåge og føre tilsyn med skovdriften, og herunder sikre at de ansatte varetager deres arbejdsopgaver sikkert og kvalificeret, samt overholder de gældende retningslinjer for skovdriften samt lovgivningen.

2 Fældning af træer i fuglenes yngletid (rede træer). Desværre er tidspunktet for fældning af træer i dag afhængig af de aftaler Statsskoven indgår med deres kunder, og det betyder at skovning i princippet foregår året rundt, og uafhængig af træernes vækstsæson eller hensyn til dyr og planternes årsrytme. Det har stor betydning for fuglene at de har ro i yngletiden i perioden 15 marts til 15 juli. Det er både rovfuglereder og ikke mindst småfugelens reder, der hensynsløst ødelægges når de store og brutale maskiner farer løs på bevoksningen og de forsvarsløse fugles rede træer. I Sønderskoven blev der fældet meget i april mdr. og Nørreskoven stod for tur i juni mdr. upassende tidspunkter når der tænkes på hensyn til flora og fauna. Hvad siger FSC og PEFC standarderne. FSC - Princip 5 og 6: De miljømæssige påvirkninger skal vurderes forud for starten på arealforstyrrende operationer Der tages passende forholdsregler i forbindelse med skovning for at minimere negative effekter på jord, dyreliv, fisk og bunddække og skovydelser Træfældning og ekstraktion organiseres og udføres så skaden på bevoksningen, jorden og naturen minimeres Biologiske værdifulde træer som: gamle døde træer. Hule træer og rede træer fældes eller forstyrres ikke. PEFC. Der skal opbygges en struktur i skoven, så den består af forskellige træarter i forskellige aldre for at skabe variation af levesteder, samt en stabil og modstandsdygtig skov. Skovdyrkning skal medvirke til løbende at skabe store gamle træer og dødt ved i skoven. Belastende aktiviteter bør reguleres for at beskytte særligt sårbare områder. 2

3 Dybe kørespor i skovbunden. Samtidigt med rede træerne brutalt fældes, efterlader de store tunge maskiner mange steder dybe spor i skovbunden, hvilket er i strid med FSC og PEFC standardernes retningslinjer. Flere steder bl.a. i Nørreskoven og Sønderskoven er der gjort forsøg på efterfølgende at udjævne sporene, men de er dybe og mange steder på blød og sårbar bund, at udjævning ikke kan fjerne de dybe spor. Hvad siger FSC og PEFC standarderne: FSC - Princip 6: Kriterium 6.1 Den miljømæssige påvirkning skal vurderes forud for starten på de arealforstyrrende operationer. Indikator Metoder til at minimere negative miljøpåvirkninger efterfølges i felten, f.eks. håndtere våde jorde med forsigtighed for at undgå jordskader. Indikator Retningslinjer skal udarbejdes for kontrol af erosion; minimering af skader på skoven i forbindelse med skovning, etablering af kørespor, vejbygning og andre mekaniske forstyrrelser; og beskyttelse af vandressourcerne, er indarbejdet i driftsplanen. Indikator Miljømæssigt passende maskineri og økologisk tilpasset teknologi, som er blid ved jordbunden og miljøet anvendes. PEFC. Afsnit Der skal anvendes hugst-, transport- og foryngelsesteknikker, der skåner lokaliteten og bevoksningen med henblik på at sikre en gunstig jordbundstilstand. Færdsel i skoven udføres så skader minimeres. I særdeleshed skal betydende køreskader undgås, bl.a. gennem anvendelse af lokaltilpasset maskinvalg og/eller permanente kørespor og tidspunkt operationen gennemføres Dybe kørespor vist fra Laksemosen (1) samt fra Sønderskoven (2) i området nord for Strandvejen og nord/nordøstligt for Fredsmaj

4 Fældning af træer i områder udlagt som urørt skov DN- Sønderborg har observeret at der i Nørreskoven også er fældet træer i områder der er udlagt som urørt skov, og det er i øvrigt ikke første gang det sker. Der er mange gode forklaringer på hvorfor der trods forbud stadig sker fældning af træer i urørt skov, men det bortforklarer ikke at skovning i urørt skov er et klart brud på de bindinger der er pålagt urørt skov ift. FSC og PEFC standarderne. Særligt beskyttet naturskov: Urørt skov skal friholdes for skovdrift. Hvad siger FSC og PEFC standarderne: FSC - Princip 6 Indikator Naturskov og andre biologisk værdifulde gamle skove er kortlagt og renafdrives ikke og forynges ikke kunstigt. Biologisk værdifulde old growth skove består af bevoksninger fra før 1805 og bevoksninger ældre end normal rotationsalder med et højt naturindhold og et potentiale for at udvikle værdifuld naturværdier indenfor relativ kort tidshorisont. Indikator Områder med urørt skov sammen med områder der er reserveret til beskyttelse af biodiversiteten etableres og det afmærkes på kort. PEFC standarden behandler ikke urørt skov begrebet direkte, men en række hensyn til biodiversitet og gamle træer er opført. Afsnit 2 - Biodiversitet og naturværdier beskriver forskellige driftsformer og skovdyrkning, men også udlægning af biodiversitetsarealer, samt skovbryn og bevaring af gamle træer. Afsnit 3.9 Andre entreprenører og brugere af skoven f.eks. jægere, brændesankere, arrangører af friluftsaktiviteter mv. skal have konkret information om beskyttelser og udpegninger, såfremt aktiviteter vurderes at kunne påvirke disse. Fældning af træer i urørt skov: Laksemosen (1-B+2) samt indenfor skovbrynet (1A+3+4) der ligger ud til Bostedmade - spejdernes mark. 1 A 2 B 3 4 4

5 Kørsel hen over gravhøj Frydendal: Der er skovet sitkagran nord-nordøstligt for vejkryds i skoven, her ligger en samling gravhøj hvor der ses tydelige kørespor, fra såvel skovningsmaskine som udkørselsmaskine. Hvad siger FSC og PEFC standarderne: FSC princip 4 Indikator kendte historiske monumenter og kulturelle fortidsminder i skoven registreres, beskrives og markeres på kort. Indikator Skovejeren/forvalteren tager i driftsplanen hensyn til kendte historiske og kulturelle steder. PEFC. Afsnit 3.4 Der skal tages hensyn til fortidsminder og kulturhistoriske spor i driften og der skal sikres, at disse bevares. Afsnit 3.8. Ansatte og specialmaskinførere skal have adgang til den skriftlige dokumentation som er relevant for deres opgaveløsning, herunder til de registrerede natur-, kultur- og friluftsværdier. Gravhøjenes beliggenhed. Gravhøj udsat for kørespor. 5

6 Andre forhold der er nævnt i FSC standarden, og som er meget relevante for skovnaturen. Princip 6 Miljømæssige påvirkninger. Indikator Vådområder i skoven skal genoprettes i passende omfang ved lukning af grøfter eller naturlig forfald af drængrøfter. Indikator Vandløb og søer skal bevares eller reetableres til deres naturlige tilstand. DN-Sønderborg peger i den forbindelse på, at der er flere udgrøftede lavbundsområder i Nørreskoven der med fordel kunne gives tilbage til naturen, ved at afvandingsgrøfterne tilkastes. Oplagte områder kunne være: Karens mose, Lysemosen og andre afvandede lavbundsområder, der ses som røde markeringer på kortbilagene i driftsplan , afsnit 8 Kort over arealer til særlig behandling. Princip 9 Bevaring af skove med høj bevaringsværdi. Driftsaktiviteter i skove med høj bevaringsværdi skal bevare eller forbedre de kvaliteter som definerer sådan en skov. Kriterium 9.1 Det undersøges, om skoven rummer områder eller kvaliteter der medfører, at områder skal klassificeres som skov af Høj bevaringsværdi. DN-Sønderborg peger i den forbindelse på, at der bør ses nærmere på afd. litra 73, 74 og 75, hvor bøg, eg og ask er hovedtræarterne, og bøgen tillige med en høj alder dateret til De store gamle træer set ift. det kuperede terræn, med flere gode vandløb og skovsøer, er og hvis området skånes for hugst, vil udvikle sig til et spændende og varieret skovområde, der har stor betydning biodiversiteten. Desuden afgrænses skovområdet mod nord af Fjordmosen. Det er allerede nu et spændende og varieret stykke skovnatur, der har et stort potentiale til at kunne udvikle sig til en divers, besøgsværdig og varieret del af Nørreskoven. Lidt om konsekvenser ved manglende overholdelse af FSC standarden. Hvis certificeringsfirmaet konstaterer, at ejendommen afviger fra de regler, som er sat op i FSC s standard, udstedes der et krav om at korrigere afvigelsen. Større CAR s udstedes når afvigelserne er så alvorlige, at de indebærer brud på et eller flere certificeringskriterier, og ejendommen kan ikke certificeres før certificeringsfirmaet har bekræftet, at manglerne er blevet imødegået effektivt. Hvis større CAR s ikke opfyldes ved tidsfristens udløb, suspenderes certifikatet. De forhold vi har omtalt i denne skrivelse strider mod FSC certifikatets bestemmelser, og skal anmeldes til certificeringsfirmaet. Der er også et forhold der vedrører kørsel med tunge maskiner på fortidsminder. DN- Sønderborg er klar over at Naturstyrelsen Sønderjylland efter info fra DN- har været i medierne med sagen. Men vi beder alligevel om, at blive orienteret om hvad der videre sker i sagen, og hvad S&N vil gøre for at lignende ikke gentager sig. Vi beder om, at blive holdt orienteret om, hvad der er/bliver sat i gang fremadrettet, for at S&N kan leve op til kravene FSC standarden. 6

7 Referencer: 1. Standard for FSC certificering i Danmark, 15 udkast, November Det danske PEFC certificeringssystem for bæredygtig skovdrift, 4 revision, marts 2007, med tilføjelser oktober 2007 og november Samt PEFC standard udkast til revision juni Driftsplan for Gråsten Statsskovdistrikt Særligt beskyttet Naturskov- lokaliteter i Statsskovene Bind 2, Jylland S&N Denne skrivelse er sendt til: 1. Naturstyrelsen Sønderjylland 2. DN København 3. Haderslev museum vedr. kørsel på gravhøje og evt. reetablering af kørespor. Med venlig hilsen Andreas Andersen Formand for DN Sønderborg. 7

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold

FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold FSC-certificering af skove i Danmark Indhold Certificering af skove... 1 Hvad er fordelene ved certificering?... 2 FSC's principper og kriterier for ansvarlige skovforvaltning... 3 FSC's 10 grundprincipper...

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Krav til skoventreprenør

Krav til skoventreprenør Krav der varetages af certificeret entreprenør 1. Skovens foryngelse 1.4 Jordbearbejdning minimeres. Dog kan punkt- og stribevise. overfladiske jordbehandlinger, der tilstræber at efterligne naturens egne

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken.

Skovning i Pulverbæk skoven ved Gammelgaard, med ødelæggende konsekvenser for det beskyttede vandløb Pulverbækken. DN Afd. for Sønderborg Kommune Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 61341931, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade

Læs mere

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,

Læs mere

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012. Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012

Læs mere

Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten

Naturstyrelsen Sønderjylland Felstedvej 14, 6300 Gråsten Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440 Augustenborg Telefon: 74 472234, 29404452, e-mail: a-andersen@mail.dk Augustenborg den 30 januar 2014. Naturstyrelsen

Læs mere

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd Høringspart Relevant afsnit Resumé af høringssvar Administrationens Kommentarer Dansk Skovforening Skove Tilvækst på 1.500 m 3 er Ja, gamle tal korrekt tal for lille er ca. 2.400 m 3 Skovning 1.600 m 3

Læs mere

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish)

Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) Exh 12 Brochure on CeFCo (in Danish) D4.3 Information material produced Public document This information is part of the CeFCo project, with the purpose to develop a model for certification of forest contractors

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Vejledning B: Gruppemedlemmer

Vejledning B: Gruppemedlemmer Vejledning B: Gruppemedlemmer I Introduktion II Forberedelse til certificering III Den daglige drift IV Støttedokumenter I. Introduktion Denne guide er en hjælp til skovejere og driftsledere, der ønsker

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Opgørelse over kommunernes Naturkapital Grønt Råds møde den 23. februar 2017 Kommunernes Naturkapital Hvordan ser det ud for Assens Kommune? Naturkapital på 14 ud af 100 point (100 = natur uden tab af

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Hvordan kontrolleres bæredygtighed?

Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Hvordan kontrolleres bæredygtighed? Brancheaftalen Kriterier for bæredygtig biomasse 1. Lovligt fældet og handlet 2. Beskyttelse af skovenes økosystemer 3. Skovenes produktivitet og evne til at bidrage

Læs mere

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer

Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Dette notat er senest ændret den 18. august 2015. Vejledning om Skovloven 9 Undtagelser fra kravet om højstammede træer Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 2. Stævningsdrift og skovgræsning... 2 2.1

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Standard for FSC certificering i Danmark 1

Standard for FSC certificering i Danmark 1 Standard for FSC certificering i Danmark 1 (15. udkast) November 2004 Introduktion Forest Stewardship Council (FSC) er en international organisation, som akkrediterer (dvs. autoriserer og overvåger) uafhængige

Læs mere

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

Standard for FSC certificering i Danmark 1

Standard for FSC certificering i Danmark 1 Standard for FSC certificering i Danmark 1 (15. udkast) November 2004 Introduktion Forest Stewardship Council (FSC) er en international organisation som akkrediterer (dvs. autoriserer og overvåger) uafhængige

Læs mere

PEFC Danmarks. Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3. Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012.

PEFC Danmarks. Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3. Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-3 PEFC Danmarks Skovstandard Revideret standard marts 2012, medtilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail:

Læs mere

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier 1 Skovdyrkning 1.1 Driften af skoven skal tilrettelægges med henblik på at sikre og forbedre skovens ressourcer, herunder skovens

Læs mere

PEFC Danmarks. krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X

PEFC Danmarks. krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X PEFC Danmark standard PEFC DK 003-X PEFC Danmarks krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift Arbejdsgruppens udkast til revideret standard august 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

1. Skovens foryngelse (FSC, PEFC) ( PEFC) FSC, PEFC) (FSC, PEFC) 2. Skovens struktur (FSC, PEFC) (FSC) (FSC, PEFC) (PEFC) 3. Produktion og økonomi

1. Skovens foryngelse (FSC, PEFC) ( PEFC) FSC, PEFC) (FSC, PEFC) 2. Skovens struktur (FSC, PEFC) (FSC) (FSC, PEFC) (PEFC) 3. Produktion og økonomi 1. Skovens foryngelse 1.1 (FSC, PEFC) Jordbearbejdning minimeres. Dog kan punkt- og stribevise. overfladiske jordbehandlinger, der tilstræber at efterligne naturens egne (vildsvin. rodvæltere mv) metoder

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X. Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011. PEFC Danmark

Skovstandard. PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X. Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011. PEFC Danmark PEFC Danmark standard PEFC DK 001-X Skovstandard Arbejdsgruppens udkast til revideret standard juni 2011 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45 33 24 42 66 E-mail: info@pefc.dk Web:

Læs mere

Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning.

Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning. UDKAST Miljøscreening af regnvandsbassin ved Teglværksvej Nørre Snede Nord - Tillæg nr. 8 til Ikast Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Planen er omfattet af 3 i lovbekendtgørelse nr. 936 af 03-07-2013

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune

Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø, Bornholms Regionskommune Tor Madsen Brommegaard Brommevej 19 3760 Gudhjem Bornholm J.nr. NST-321-02882 Ref. JIGNO Den 1. april 2011 mail@brommegaard.dk Tilladelse til trætopbane i fredskov på Munkerup, matr. nr. 108 bd m.fl. Rø,

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme

Baggrund om projektet Certificering af skoventreprenører en genvej til certificering af mindre skovejendomme Baggrund Mens FSC og PEFC skovcertificering er blevet stadigt mere udbredt blandt større statslige, andre offentlige og private skov ejere verden over, er det samme ikke tilfældet for små og mindre ejendomme

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed tilladelse efter planloven til at anlægge en sø med et areal på ca. 1500 m 2 jævnfør det ansøgte.

Afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed tilladelse efter planloven til at anlægge en sø med et areal på ca. 1500 m 2 jævnfør det ansøgte. Gitte Elgaard Mejlby Engevej 1 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 12. april 2011 Sagsbehandler Steen Hein Donner Telefon direkte 76 16 13 47 Sags id 2011-2394 E-mail std@esbjergkommune.dk Tilladelse

Læs mere

Dispensation til gennembrud af beskyttet dige nr. D på matr. nr. 2, 1154 og 1165 Felsted, Felsted

Dispensation til gennembrud af beskyttet dige nr. D på matr. nr. 2, 1154 og 1165 Felsted, Felsted Evan Johansen Damm Lyngskovvej 5 Felsted 6200 Aabenraa Kultur, Miljø & Erhverv Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 www.aabenraa.dk Dato: 3-11-2015 Sagsnr.: 14/31343 Dok.løbenr.: 290820/15 Kontakt:

Læs mere

PEFC Danmarks. Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4

PEFC Danmarks. Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift. PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4 PEFC Danmark standard PEFC DK 003-4 PEFC Danmarks Krav til gruppecertificering af bæredygtig skovdrift Udkast til revideret standard marts 2012, med tilføjelser oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875

Læs mere

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Niels Henrik Jensen Illerisørevej 38 C Hvalpsund 9640 Farsø Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Sendt på

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Overvågning og evaluering Maj 2016 Udarbejdet af: Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej Søren Hoff Brøndum I samarbejde med

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af vandhul

Landzonetilladelse til etablering af vandhul Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794

Læs mere

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg

Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Nyborg Kommune, Torvet 1, 5800 Nyborg Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Skovrejsning.

Læs mere

13-12-2010 10/43032. Alssund Golfklub Gundstrup 2 6440 Augustenborg v/ Sven-Erik Vad

13-12-2010 10/43032. Alssund Golfklub Gundstrup 2 6440 Augustenborg v/ Sven-Erik Vad 13-12-2010 10/43032 Alssund Golfklub Gundstrup 2 6440 Augustenborg v/ Sven-Erik Vad Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen samt landzonetilladelse til etablering af 4 vandhuller samt ændring i terrænet

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus

Bevaring af træer til gavn for. Rugende Fugle og Flagermus Bevaring af træer til gavn for Rugende Fugle og Flagermus C.Jervelund & A.Andersen september 2012 Forvaltning og beskyttelse af flagermusen i Sønderborg kommune. Baggrund for vores interesse i at arbejde

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] Dok. nr. 340-2016-147483 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016] VVM Myndighed Sorø Kommune - j.nr. 340-2016-25577 Basis oplysninger

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Hans Ingolf Jensen Tværballe 3 Brandsbøl 6430 Nordborg

Hans Ingolf Jensen Tværballe 3 Brandsbøl 6430 Nordborg Hans Ingolf Jensen Tværballe 3 Brandsbøl 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at etablere en sø på ejendommen matr.nr. 13, Brandsbøl, Havnbjerg, der ligger på Vesterballe 12, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING. Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift. Overvågning og evaluering FSC og PEFC CERTIFICERING Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Overvågning og evaluering August 2014 Udarbejdet af: Aarhus Kommune Center for Byens anvendelse - Drift Stine Rytter Bengtsson

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Natur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør

Natur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør Natur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør Side1/6 Teknik og Miljø Natur, Vej og Trafik Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere