Naturpleje i VESTERLUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturpleje i VESTERLUND"

Transkript

1 Naturpleje i VESTERLUND 1

2 Naturpleje i Vesterlund Indhold Områdets naturgrundlag... 4 Lokalplanen... 4 Lav en plan - hvad skal fjernes, og hvad skal blive?...5 Naboforhold... 6 Fældning... 6 Bortskaffelse af grenaffald... 6 Hvad er godt at plante?... 7 Lysåbne trætyper... 7 Skyggetræer... 9 Buske Hedelyng Etablering efter fældning af skov Eksisterende lyng og vedligeholdelse Hvorfor forsvinder lyngen fra min grund?

3 Kære sommerhusejer Vi er nok alle enige om, at vi er heldige at have sommerhus i et unikt og smukt område højt værdsat af os ejere og af gæsterne, som kommer her. Området har førhen haft et helt unikt særpræg med et bakket terræn med skov og åbne arealer, hvor også lyng og blåbær trivedes. Kombinationen af sø, skov og åbne arealer var med til at give et rigt og varieret dyreliv til glæde for alle. Imidlertid er nogle steder i området efterhånden groet til i krat og ser meget misligholdt ud. Andre steder er træerne blevet så store, at der ikke efterlades meget lys til skovbund eller naboer for den sags skyld. Årsagerne er sikkert mange, men kan måske bunde i, at man ikke har kræfterne eller tiden til at gøre noget ved det. Måske har man heller ikke den fornødne indsigt i, hvordan man får planlagt sit område, og hvordan det skal plejes. Uanset hvad årsagerne er, er det vores håb, at I alle vil være med til at få ryddet op i området, så vi kan få skabt den lysåbne natur - eller i hvert fald begrænset tilgroningen. Lokalplanen indeholder i øvrigt også et afsnit om områdets udseende, som anviser en mere åben skovtype. Helt konkret lægges der op til: At skabe en mere åben skovtype med lysåbne arealer At øge udbredelsen af arealer med lyng og blåbær At begrænse mængden af alt for høje grantræer At fjerne hegn og anden bevoksning, som markerer skel Naturpleje er også et emne i andre sommerhusområder. Hvis man er interesseret, kan man læse mere på: Bestyrelsen, Vesterlund Grundejerforening November

4 Områdets naturgrundlag Historisk set har landskabet i Vesterlund været helt åbent og med lysåben skov med spredt lyngbevoksning. Naturen har altid været præget af den sandede og næringsfattige jord. Den lysåbne naturtype er under tilbagegang og vil forsvinde, hvis man ikke gør noget. Området er udlagt med sommerhusparceller på mindst m 2, som skal være udlagt som naturgrunde. At have en naturgrund kræver pleje - hvis naturen overlades til sig selv, vil den hurtigt være groet til i buske og træer. Beplantningen på grundene er i dag meget varieret fra det, der bedst kan sammenlignes med en villahave, til grunde, som mere eller mindre er overladt til sig selv. Der er eksempler,hvor næsten alt er fældet, og bevoksningen, som er skudt op efterfølgende, er vild og tæt med krat, som dækker alt. Andre steder har man ikke i tide holdt bevoksningen nede; her har træerne vokset sig så store og mange i antal, at skovbunden næsten er helt bar for anden vegetation. Det skal også nævnes, at der findes grunde, som er passet meget fint og fremstår lyst med varieret bevoksning, inkl. lyng og blåbær indimellem. Lokalplanen Som nævnt i lokalplanens afsnit 1 er formålet at fastholde områdets natur- og landskabsmæssige kvaliteter. Det er selvfølgelig en individuel opfattelse, hvad dette er, men lokalplanen udtrykker blandt andet følgende: Landskabelig værdi Landskabet er meget værdifuldt på grund af terrænet og det halvåbne skovpræg. De geologiske særpræg viser sig i terrænoverfladen, hvis dannelse under og lige efter istiden træder tydeligt frem fordi området ikke eller kun i ringe grad har været dyrket. Med lokalplanens bestemmelser om at sikre terrænet og den eksisterende egnstypiske beplantning, vil den betyde bevaring af de landskabelige og geologiske forhold. Området skal fremstå med skovpræg uden opdelende hegn, hække og lignende, dvs. uden nogen form for markering af skel. Flora og Fauna Før sommerhusområdet blev opført, bestod området af lyngklædte bakker. Området er sidenhen vokset til i nåleskov, men har stadig hedepræg med udbredt bevoksning af dværgbuske (hedelyng, blåbær, tyttebær mv.). Ny beplantning skal være af naturligt hjemmehørende arter, som beskrevet i en planteliste. Arealet har en rig fauna af småfugle, insekter og råvildt, der er knyttet til den varierede hede- og skovnatur. Beskyttelsen af den naturlige flora, jf. ovenstående, har stor betydning for bibeholdelsen af en varieret fauna. Ved at fastholde sommerhusområdet anvendelse og har områdets varierede fauna bedre levevilkår. Lokalplanen beskriver, at genplantning og ny beplantning skal ske med egnsistiske træer og buske, eksempelvis lysåbne typer som: 4

5 Eg (stilk og vinter) Bøg Ene Kvalkved Tørst Skovfyr Birk (dun og vorte) Rødel Fuglekirsebær Alm røn Hyld Tjørn Se i øvrigt link til lokalplanen i sin fulde version på Vesterlund Grundejerforenings hjemmeside. Lav en plan - hvad skal fjernes, og hvad skal blive? For mange af os er det uoverskueligt, hvordan man får taget fat på at genskabe det lysåbne landskab. Hvad gør man lige? Det er derfor vores håb, at denne pjece kan hjælpe dig til at få gang i planlægning af din naturgrund og få nogle gode råd til, hvordan man bærer sig ad. Det er op til den enkelte sommerhusejer at skabe det miljø, som man finder passer bedst til sin grund og selvfølgelig er i overensstemmelse med naturgrundlaget og lokalplanen. Når man skal lave sin plan, er der nogle forhold, man skal tage hensyn til. Hvor får man det bedste kig, mest sol på terrassen, dække for indkig fra vejen osv. Det bedste tidspunkt af året at lave sin plan er selvfølgelig om sommeren. Det kan mange gange være en svær beslutning at fælde et bestemt træ, for hvad nu, hvis man fortryder. Man skal selvfølgelig overveje, hvad som skal fældes, men man skal også tænke på, at hver gang et træ fældes, skaber det plads til noget nyt. Start med at lave en skitse af grunden og tegn verdenshjørnerne ind. Det kan være en hjælp til at vurdere, hvor sollyset kommer fra. Herefter tegnes et omrids af huset, terrassen, indkørslen og hvad man ellers mener skal med. Herefter plottes træer og bevoksning ind, som man vil beholde. Se på grundens træer. Glem bedstefars træer og spørg i stedet jer selv, hvilke kan I lide, hvilke ikke? Af de store træer vælges 4-5 bevaringsværdige træer, og de træer, som står i deres nærhed, fældes. Derved skabes der lys og plads til, at træet kan komme til sin ret. I området findes et stort antal af meget høje rødgraner, som tager meget udsyn og lys. Disse træer er ved at nå deres maksimale alder og trænger til at blive reduceret i antal. Det vil ikke kun være af stor nytte for den øvrige bevoksning, men også for naboer m.fl. Bevoksning som hegn, hække eller lignende i skel skal tyndes ud, så de ikke fremtræder så markante. Hvis ikke man kan se skellene, virker grundene jo større. Steder, som er ved at gro til i krat, kan med fordel ryddes helt for at give plads til noget nyt. Ryd et område på måske 20 x 20 m hvor man kan få lyng og blåbær til at vokse. Se afsnittet om lyng og blåbær nedenfor. Overvej, hvordan man kan etablere et godt udsyn, måske endda til søen. Hvis man ønsker beplantning for at dække imod indkig fra vej eller lignende, kan man plante lav bevoksning forskudt for hinanden, så man ikke får dannet hegn eller en hæk. Hvad skal beholdes for at skærme f.eks. terrassen imod indkig og vind. Og hvad skal fældes for at give aftensol på terrassen? 5

6 Carport og andre småbebyggelser uden for byggekvadratet på 20x20 m kan med fordel dækkes med mindre træer og buske. Sæt herefter farvede bånd omkring træerne, mens deres skæbne afklares: Grøn = bevares, Gul = måske, Rød = fældes. Når du er ved have en plan klar og ved, hvad der skal fældes, skal du afgøre hvilken beplantning, du ønsker. En god ide er at tage din plan med over til naboen og eventuelt fremlægge ønsker, som du måtte have i forhold til bevoksning på deres grund - og omvendt. NB: Husk, at fældning eller genplantning af større områder skal ske efter en plan, som skal godkendes af Silkeborg Kommune. Naboforhold Området skal helst ikke kun passes for tilfredsstillelse af egne ønsker. Hvis man kan gå sammen med naboerne og få koordineret sine planer, kan man måske få en større sammenhæng i området. Beplantning, som indikerer skel, bør undgås, da man derved får et mere sammenhængende indtryk. Man bør også oveveje, om man kan give naboen lidt mere lys på terrassen. Det gør jo aldrig noget at få vendt ideerne. Tal med jeres nabo, om I kan fælde sådan, at I kan skabe lange gode natur-kig til fælles glæde. Brug lav beplantning til at sikre intimitet og læ mod indblik. Fældning Når planen er klar, og man har besluttet, hvad som skal fældes, er det bare at gå i gang. Træer fældes med fordel i vinterhalvåret, hvor saften er væk. For at begrænse mængden af grenaffald kan man med fordel udnytte selv de mindste stykker træ til brænde. Sørg for at alt grenaffald samles sammen og fjernes helt fra grunden, så det ikke formulder og giver næring, med mindre du godt kan lide brombær og brændenælder. Slå og fjern uønsket opvækst som brændenælder, tidsler m.m., inden de blomstrer og smider frø. Klip eventuel gammel lyng ned (mere herom nedenfor). Selve arbejdet med kædesav er et kapitel for sig. For gode råd se: Føler du dig ikke i stand til selv at få udført fældningen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen, som vil gøre sit bedste for at finde en løsning. Bortskaffelse af grenaffald Grenaffald og flis bør ikke spredes over området, da det vil virke som gødning ved forrådnelsen. Hvis jorden gødes for meget, vil anden vegetation end lyng overtage området, og lyngen vil blive kvalt. Lyng og den oprindelige vegetation trives bedst på mager jord, som er typisk for området. Det kan heller ikke anbefales at samle grenaffald i store bunker, da det kan udgøre en brandfælde. Afbrænding er ikke tilladt på noget tidspunkt, så der er kun en egnet vej, nemlig genbrugspladsen. 6

7 Hvad er godt at plante? Når man ønsker lysåben natur, hvor man giver mulighed for vækster som blåbær, tyttebær og lyng, kan man med fordel plante lysåbne træer. De mest lysåbne træer er skovfyr, birk og lærk. Enkelte frugttræer og buske kan også godtages og vil samtidig kunne bidrage positivt til dyrelivet. Lysåbne træer som skovfyr bør foretrækkes frem for de mere tætte træer som f.eks. rødgran, som vi i dag har rigeligt af (bemærk, at rødgran ikke er på listen i lokalplanen). Tværtimod bør vi reducere antallet af de store rødgraner. De tager udsyn, giver megen skygge og lukker dermed af for anden mere ønskelig bevoksning. Herunder er træerne, som er nævnt i lokalplanen, kort beskrevet og opdelt efter deres type. Listen er desuden udvidet med få andre arter, som vil gøre sig godt i området. Lysåbne trætyper Fyr, Skov- Pinus sylvestris Stort lystræ m Skovfyr har en lysgennemtrængelig krone og tåler vind. Træet tåler kun beskæring i ung alder. Trives fint på mager jord og gerne sammen birk. Skovfyr kan vokse på næsten al slags jord, men bliver ofte udkonkurreret af andre arter på kraftig jord. De oprindelige danske bestande er for længst udryddet, og de nuværende træer stammer fra norske eller skotske frøkilder. Frøene ædes af fugle, mus og egern. Fyr, Bjerg- x bredde Pinus mugo mellemhøjt lystræ 4 x 5 m Bjergfyr er et såkaldt lystræ, der altså ikke tåler skygge. Bjergfyr er en grov busk eller et lille træ. I naturen er træformen den mest almindelige. I Danmark er det et meget almindeligt plantet træ, især i Jylland i hede- og klitplantager. Kan i øvrigt beskæres som Bonsaitræ. Arten betragtes som en invasiv art i Danmark og er på Naturstyrelsens sortliste, hvor det vurderes at den "kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men kan ikke udryddes nationalt". 7

8 El, Rød- Røn, Almindelig- Alnus glutinosa Stort lystræ x bredde 25 x 8 m Sorbus aucuparia Lille lystræ 10-15m Rød-El (Alnus glutinosa) er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser. Navnet skyldes, at veddet kortvarigt farves orangerødt ved såring. Rød-El trives bedst på fugtig bund. På meget tør jord bliver træet dog sjældent mere end 8-10 m højt. Grenene bides normalt ikke af vildt, men frøene i de små koglelignende stande ædes af småfugle om vinteren. Almindelig Røn er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove. Frugterne (rønnebærrene) er orangerøde og sure og beske men meget smukke. Høstfarven spænder fra rød over orange til gul eller brun. Normalt har alm. Røn rigelig frugtsætning, hvilket gør den eftertragtet af fuglene. Birk, Dun- x bredde Betula pubescens Stort lystræ m Dun-birk (Betula pubescens) er et op til 25 m højt træ, der vokser i moser og på fugtig og sur bund. Dun-birk er lyskrævende og tåler ikke meget vind. Dun-Birk bør ikke beskæres, hvor det vokser som prydtræ, da udseendet skamferes. Foretages beskæring alligevel, bør beskæringen ske i august-september måned. De lette små og tørre frø ædes af småfugle om vinteren Birk, Vorte- x bredde Betula pendula Stort lystræ 25 m Vorte-birk optræder som pionertræ i Danmark, har grene med hængende vækst og vokser gerne på tør og sur bund. Ofte danner det samfund med blandt andet Blåbær, Skovfyr og forskellige bregner og mosser. Birk er stærk og smidig. I vikingetiden og tidlig middelalder blev birk anvendt til mange forskellige formål. Kølen på en af Skuldelevskibene er af birk, men det brugtes også til vidjer, og bark blev brugt til at lave dåser, kurve, spande m.v. og desuden til garvning af sejl. 8

9 Skyggetræer Bøg x bredde Fagus sylvatica Stort skyggetræ 35 m Bøg er et løvfældende træ med en tæt krone, som er bredt hvælvet. Træet kan normalt blive 250 år gammelt. Giver og tåler skygge. Kan formes som buske. Bøg findes overalt i det vestlige Europa, hvor den indgår i blandede løvskove på næringsrig, veldrænet og kalkrig bund. Bøgen sætter med års mellemrum store mængder af frø (bog), der gerne ædes både af fugle og pattedyr. Hjortevildt æder skud af unge bøge. Ved jævnlig (gentagne) beskæringer tåles beskæring i hele levetiden. Unge planter er dog frostfølsomme. Eg, Stilk- Quercus Robur Stort lystræ Stilk-Eg eller Almindelig Eg, der i Danmark er almindeligt forekommende i skove og krat. Træet sætter med års mellemrum mange agern (oldenår), der gerne ædes både af fugle og pattedyr. Egene er de længstlevende danske træarter og kan blive mindst 800 år gamle. Dog sjældent mere end 375 år. x bredde 30 m Kristtorn Ilex aquifolium Lille skyggetræ m Skandinaviens eneste vildtvoksende stedsegrønne træ. Kristtorn er kendt for sine smukke blade og frugter (frugter findes kun på hunplanter). Kristtorn gror på fugtig bund som underskov i ege-avnbøgeskove. Planten hører hjemme i skyggen under større træer, og den ses ofte under en ikke alt for tæt bøgeskov. De flotte blade og bær gør den til et yndet dekorationsemne hen under juletid. Desuden holder drosselfugle (Solsort, Sjagger, Misteldrossel og Vindrossel) meget af bærrene. 9

10 Buske Ene, Almindelig el. Enebær Juniperus communis Busk 1,5-3 m maks. 10m Ene er en stedsegrøn busk og findes alt lige fra fladt krybende over runde, krukkeformede og helt uregelmæssige buske til cylindriske og søjleformede træer. Ene er hjemmehørende på sandjord og kan danne store krat. Plantens navn "Enebær" betyder optændings-brænde, og har ikke noget med bærret at gøre. I øvrigt velegnet til beskæring. Busken danner den spiselige bærkogle, der kendes som enebærret. Frugten er to år om at udvikle sig til en sort, blådugget lille bærkogle. Det er kun hun-planter som har bær. Ene kan blive meget gammel. I Norge er der således lokaliseret individer, som er mere end år gamle Hassel, Almindelig Corylus avellana Busk 3-5 m Hassel er en mange-stammet 3-5 meter høj busk eller i nogle tilfælde højere og kan blive næsten træagtig med en skærmformet krone. Almindelig Hassel kan findes på fugtig og mineralrig jordbund, hvor den danner krat, skovbryn og underskov i frodige egeblandingsskove. Hassel klarer kraftig beskæring. Hasselnødderne er vigtig føde for mus, egern og mange større fugle Hæg, Almindelig Prunus padus Busk/træ Almindelig Hæg eller Majtræ er en stor busk eller et lille træ med en opret, oval krone. Navnene har planten fået, fordi den blev brugt som hæk, og fordi den blomstrer i begyndelsen af maj. Blomsterne søges meget af bier på grund af den tidlige blomstring og den righoldige nektarproduktion. 15 m 10

11 Tørst Frangula alnus Busk 3-6 m Tørst kan gro på alle jordtyper, men lykkes især på fugtig og sur jordbund. Alle dele af planten har en speciel, ram lugt, og de er giftige og fremkalder kraftige opkastninger. Bierne trækker gerne efter tørst, som yder god nektar. Blomsterne, der kommer frem fra begyndelsen af juni, sidder samlet i kvaste ved bladhjørnerne. De er gulligthvide og bittesmå. Frugterne er bær som skifter farve fra grønt over rødt til sort. Blomster og bær i alle grader af modenhed ses samtidig. Frøene spirer villigt og busken kan nemt sprede sig i området Hvidtjørn, Almindelig Crataegus laevigata Busk 3-8 m Almindelig Hvidtjørn er en op til 8 meter høj løvfældende busk med en stiv og tæt vækst. Frugterne af Almindelig Hvidtjørn er eftertragtet af fuglene. Planten tåler beskæring og er velegnet inde i plantninger. Hjortevildt og harer æder gerne kviste og skud. Kvalkved Viburnum opulus Busk 2-5 m Almindelig Kvalkved er en op til 5 meter høj busk, der vokser vildt i hegn, skov og krat. Hele busken, inklusive de fristende, røde bær, er giftig. Blomsterne søges gerne af insekter. De røde bær ædes først af fugle langt hen på vinteren. Rodnettet er kraftigt, vidt udbredt og danner rodfilt 11

12 Hyld Sambucus nigra Busk Almindelig Hyld er en busk eller et op til 8 meter højt træ. Muligvis er planten indført til Danmark i oldtiden, hvor den nu er almindelig i det meste af landet i hegn, skov og krat. Hylden er hurtigvoksende, skyggetålende og tåler frost og salt samt en del vind. Den gror bedst på frodig, evt. noget fugtig jord. Den tåler beskæring godt. De modne frugter er meget eftertragtede af fugle. 3-8 m Hyld er en gammel lægeplante. Afkog af blomsterne skulle virke feberstillende og sveddrivende, og bærrene hjælpe mod forkølelse og influenza. Blomsterne anvendes til hyldeblomstdrik Bærrene har et højt indhold af A- og C-vitamin. I gamle dage hed det sig, at gudinden Freja (senere kendt som hyldemor) boede i hylden, og fældede man hylden ved sit hus uden at plante en ny, var det med risiko for at ulykker ville ramme en. Blåbær Vaccinium myrtillus Busk cm Almindelig blåbær er en cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser i nåleskove og på heder. Blåbær kan kendes på sine lysegrønne og kantede grene. De sorte bær er syrligt-søde og velsmagende. Blåbær indeholde mange antioxidanter og er meget sundt at spise. Bærret anvendes også i naturmedicin, og det menes at have en lægende og desinficerende virkning. 12

13 Tyttebær Vaccinium vitisidaea Busk 5-25 cm Tyttebær er en busk, der i Danmark f.eks. vokser i birkeskove på mager bund. På tørre, sure jorde er der ikke mange andre planter, der kan dække jorden så effektivt. Bærrene indeholder så meget benzoesyre, at de kan holde sig friske langt hen på vinteren. Tyttebær indeholder mange vitaminer og mineraler, og frøene er rige på omega-3-fedtsyrer. Bærrene har haft en stor andel i at holde folk sunde i Sverige gennem de lange vintre, hvor friske grønsager ikke var tilgængelige. En grov grød med fed, salt flæsk og syltede tyttebær var et klassisk måltid om vinteren, og en stor krukke med bærrene, syltet med sukker kunne findes i ethvert viktualierum. På grund af deres høje indhold af benzoesyre, er det muligt at få dem til at holde sig, uden at koge dem. Hedelyng Hedelyng x bredde Calluna vulgaris Dværgbusk 4 x 60 cm Hedelyng vokser i fuld sol på udpint og kvælstoffattig jord i kystklima, f.eks. Danmark. Den har sin niche på sure, næringsfattige (især N-fattige) heder. Erfaringen har vist, at lyngen ikke selv kan opretholde sin habitat, og at heden egentlig blot er et enkelt successionstrin på vejen fra udpint jord mod skov. I en periode på år gennemlever hedelyng fire faser: I etableringsfasen ligner lyngen et ryatæppe og kan sagtens tåle, at I går på den. Generelt gælder det, at jo mere man går i lyngen, jo færre konkurrenter får den (dog skal man selvfølgelig passe på hugorme). I ungdomsfasen skal lyngen slås med en lyng-le hver 5. år - så forbliver den ung. I modenhedsfasen begynder stænglerne at knække, når man træder på dem, og lyngen skal slås længere nede på stænglen. I senilitetsfasen risikerer lyngen at gå ud og blive invaderet af andre arter, bl.a. revling (sortebær). I denne fase skal den slås med en kultur-le (el. skrub-le) helt ned under jordhøjde. 13

14 Etablering efter fældning af skov Hvis man har ryddet et areal, som man ønsker mere åbent med lyng, blåbær og tyttebær, kræver det en indsats. I jorden ligger allerede lyngfrø, som kan ligge i årevis og først spirer, når betingelserne er til stede. Efter et areal er ryddet, og grene, nåle og andet biologisk materiale er fjernet, skal jordoverfladen rives op. Der skulle så gerne komme skud af lyng i løbet af et år eller to. Kommer den ikke igen efter et par år, fjernes jordlaget helt ned til sandet, og der sås lyngfrø. Eksisterende lyng og vedligeholdelse Eksperimentér selv med slåning, og tag små stykker ad gangen ( mosaik-slåning ), så I kan se, hvordan det udvikler sig. Lyng, der slås helt ned, kan være 2-3 år om at spire igen. Et par gange om året skal man gå arealet igennem for at fjerne træer og andet end lyng,der skyder op. Hvorfor forsvinder lyngen fra min grund? For mange træer på grunden vil kunne skygge lyngen væk. Lyngen kan kun tåle "halvskygge" svarende til ca. 40 % af almindeligt tilgængeligt dagslys. For meget næringsstof og humus kan give græs og andre planter for gode vækstvilkår i forhold til lyngen, så den overvokses/udkonkurreres. Lyngen er ved at være for gammel. En lyngplante kan blive ca år. Hvis den klippes eller bides, vil den oftest skyde fra snitfladen eller fra nedliggende grene, som slår rod. Herved kan den samme plante blive endnu ældre, men meget udsat for konkurrence fra græs, revling, brombær og kaprifolie, der udnytter den ophobede næring. Lyngbladbillen kan visse år opformeres i en mængde, som især truer den gamle, svækkede, senile lyng. 14

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden 10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne

Læs mere

Beplantningsplan 2015

Beplantningsplan 2015 Beplantningsplan 2015 Ifølge beslutning på Generalforsamlingen i 2014 er der blevet udarbejdet en lille oversigt over de for vort område mest velegnede træsorter (kilde: wikipedia m.fl. - afpasset til

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet

Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Plantebeskrivelser af planter fra Plant for Vildtet Skov- og Naturstyrelsen giver tilskud til en række vildtplanter. Du kan her se en liste over disse planter og læse omkring de enkelt arter. Planterne

Læs mere

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden

10. 10 råd. til en rigere natur på Korshage. Dyrenes trivsel på grunden 10. Dyrenes trivsel på grunden Tornede buske er gode til redeskjul og dækning mod rovfugle. De bruges også af tornskade og tornsanger til spidning og opbevaring af insekter og firben. Enebærbuske er foretrukne

Læs mere

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest 1/11 På sydsiden af eksisterende 2 beplantningsbælte etableres et ca.16 m bredt læbælte bestående af 10 rækker med 1,50 m mellem rækkerne og 1,25 m mellem planterne.

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Plantetyper og plantevalg

Plantetyper og plantevalg Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks 529 Århus, den 14. Sep. 2011 Plantearbejder, Ny motorvej mellem Brande og Give Beplantningen langs den nye motorvej spiller en stor rolle for trafikanterne.

Læs mere

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015

Tegningsbilag. Entreprise 1220.500. Beplantning. 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N. September 2015 Tegningsbilag Entreprise 1220.500 Beplantning 12 København - Frederikssund 1220 Motorring 4 Tværvej N September 2015 12 København Frederikssund 1220.500 Motorring 4 Tværvej N DATO 11.09.2015 Projekt til

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt

Indsatsområder i prioriteret rækkefølge tidsmæssigt FREDENSBJERGPARKEN GENEREL PLEJE Klipning af pur mellem boligblokke. Beskæring af beplantninger frem til renovering eller udskiftning. Vedligeholdelse af nyplantninger efter 3 års etableringspleje. 11.

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Vejledning om naturpleje i sommerhusområder November 2003 Udgiver: Nykøbing-RørvigKommune DragsholmKommune TrundholmKommune OdsherredNaturskole OdsherredStatsskovdistrikt OdsherredMiljøråd Tekstogtilrettelæggelse:

Læs mere

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han >

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun ----- Han > Dansk: Bøg Latin: Fagus sylvatica De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer kan udvikle tyk skorpebark. Bladene er ægformede. De 3- kantede nødder sidder i en hård skål som

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon

PRÆSENTATION. Holm's Planteskole. Telefon PRÆSENTATION Holm's Planteskole Telefon 98 95 16 99 www.holmsplanteskole.dk PRÆSENTATION Holms Planteskole ligger lidt syd for Østervrå by midt i Vendsyssel på kanten af den Jyske Ås. Planteskolen er grundlagt

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

På kanten mellem by og land. Beplantning

På kanten mellem by og land. Beplantning På kanten mellem by og land Beplantning Indhold Fonden Ryslinge Skulpturpark Vision og mål 3 Projektbeskrivelse Åben og lukket Skoven Skov og krat 6 Fremtidssyn Træer som skulpturer Markering af skulpturer

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats

TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER. The distribution of trees and shrubs in hedgerows and non-linear habitats TRÆER OG BUSKES FOREKOMST I HEGN OG SMÅBIOTOPER af Irene Engstrøm Johansen, Poul Erik Brander og Lars Nørregaard Madsen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010

Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Anlægsrapport - F391/FP415 Hassel (Corylus avellana) - Fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 107 / 2010 1. Reviderede udgave - jan 2012 BSO i landskabsprogram/fp415

Læs mere

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder

Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Vejledning om naturpleje i sommerhusområder Maj 2005 Udgiver: Nykøbing-Rørvig Kommune Dragsholm Kommune Trundholm Kommune Odsherred Naturskole Odsherred Statsskovdistrikt Odsherred Miljøråd Tekst og tilrettelæggelse:

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Nr. Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil

Nr. Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil Teknik og Miljø Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 36-010 Langdalsparken i Sejs-Svejbæk Nr. Afsender og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Navn og adresse af indsigelse:

Læs mere

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets

Læs mere

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO

BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO BEKÆMPELSE AF KÆMPE- BJØRNEKLO I BALLERUP en fælles indsats kan gøre en forskel Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en smuk, men farlig plante, som vi skal gøre en ekstra indsats for at bekæmpe

Læs mere

En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune

En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune Bjesk...for begyndere En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune Indledning En tur i naturen er altid spændende, og jagten på bjeskplanter

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage

Velkommen i Jensen & Sørensens Plantage Der er dog nogle regler, du skal overholde af hensyn til naturen og dyrelivet samt skovens drift som erhvervsøkonomisk virksomhed: Om natten skal der være fred, så du må være her fra klokken 6 om morgenen

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING

GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING GILBJERGSKOVENS GRUNDEJERFORENING MÅLSÆTNING FOR FORENINGENS OMRÅDE Kik ned ad Skovstien med havet i horisonten under træerne Indholdsfortegnelse 1. Redegørelse 1.1. Formål og indhold 1.2. Sammenhæng med

Læs mere

Naturgrunde. Skærby strand Grundejerforening. Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper

Naturgrunde. Skærby strand Grundejerforening. Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper Naturgrunde Skærby strand Grundejerforening Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper 1 Indhold Hvordan hjælper vi hinanden med at bevare den smukke og mangfoldige natur i vores sommerhusområde?

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

UDKAST Dato: 5. juli 2013

UDKAST Dato: 5. juli 2013 UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS

INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS INTENTIONSBESKRIVELSE FOR BEPLANTNING LANGS Ny motortrafikvej mellem Bredsten og Vandel Beplantningen langs den nye motortrafikvej spiller en stor rolle for trafikanterne. De plantede træer og buske skal

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Gødningsbeholdere i landskabet

Gødningsbeholdere i landskabet Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Titel: Gødningsbeholdere

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

28-07-2015. Forslag. Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer. Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød. August 2015.

28-07-2015. Forslag. Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer. Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød. August 2015. 28-07-2015 Forslag Plejeplan for G/F Sortemose Skovs fællesarealer Matriklerne 1dv, 1dx og 1bt Tokkekøb Hegn, Blovstrød August 2015 Kurt Borella 1 Fællesarealer i G/F Sortemose Skov inddelt i 6 delområder

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende

Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende Vedtægter for grundejerforeningen Kirsebærparken II - 4 Ændringer af rækkehusbebyggelsens udseende 4.1: Enhver ændring af rækkehusenes udseende og karakter kan alene ske efter forudgående beslutning på

Læs mere

Strandparken Aarhus. Notat om friarealerne. Dato: 1. juni 2016

Strandparken Aarhus. Notat om friarealerne. Dato: 1. juni 2016 Strandparken Aarhus Notat om friarealerne Dato: 1. juni 2016 Den 20. maj 2015 blev der afholdt en fælles besigtigelse af Strandparkens friarealer med deltagelse af Sven Harrit, Jan Fallesen Pedersen og

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Valg af planter til den nemme have

Valg af planter til den nemme have Valg af planter til den nemme have Ved at vælge de rigtige planter, kan du få en have, der er nem at holde. Se her, hvilke typer bunddække, stedsegrønne og blomstrende buske samt små træer, der egner sig

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså. Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen

Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså. Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen Bekæmpelse af Rynket Rose i Vangså Oplæg ved: Biolog Karin Ølgaard Madsen Skovfoged John Patuel Hansen 1 Restoration of Danish Coastal Habitats (REDCOHA) remote sensing på ca 11.000 ha med det formål at

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise

BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise Teknik og Miljøafdelingen 26. oktober 2007 BUSKELUNDHØJEN/BUSKELUNDVÆNGET Beplantningsentreprise 1 3. Arbejdsbeskrivelser 3.1 Jordarbejder Forud for plantning fræses alle plantefelterne i 30 cm s dybde.

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Gammelmosen i Vangede

Gammelmosen i Vangede Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne. Dato: 09.08.15 Mini-frugtplantage, gennemgang af grønne arealer A, B og C samt Tre-kanten. Deltagere: Hanne, Gitte, Susanne og anlægsgartner Ludmila Liljensøe med medhjælper Anders. Vi foreslår at vi koncentrerer

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere