!"#2 KAN MAN STOLE PA NYHEDSMEDIERNE?

Transkript

1 DECEMBER KAN MAN STOLE PA NYHEDSMEDIERNE?

2 I DETTE NUMMER s LÆS MERE ONLINE TEENAGERE HOVEDARTIKEL Kan man stole p a nyhedsmedierne? SIDE 4-7 r Find ud hvad Bibelen siger om mange af de spørgsmal unge stiller. Artiklerne omfatter: Hvad nu hvis andre sladrer om mig? Hvad bør jeg vide om sexting? Se hvordan Bibelen kan hjælpe teenagere til at klare livets udfordringer. (Se under BIBELENS LÆRE > TEENAGERE) 3 VI BETRAGTER VERDEN 8 FOLK OG LANDE Et besøg i Brasilien 10 HVAD SIGER BIBELEN? Jesus 12 HJÆLP TIL FAMILIEN Hvordan du bliver god til at lytte 14 Tidselsommerfuglen Et opklaret mysterium 15 Emneregister til Vagn op! for 16 STAR DER EN DESIGNER BAG? Dna ets lagringskapacitet BØRN r Læs bibelske tegneserier. Brug aktivitetssiderne til at hjælpe dine børn til at lære mere om Bibelens personer og moralnormer. (Se under BIBELENS LÆRE > BØRN) Vol. 94, No. 12 / Monthly / DANISH Bladets oplag: Udkommer p a 99 sprog Denne publikation ma ikke sælges. Den er udgivet i forbindelse med et verdensomspændende bibelundervisningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger. Forkortelsen da. aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab Awake! (ISSN X) is published monthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY , and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagn op! (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagttarnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Awake! 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain. Vil du gerne vide mere, ellerønskerduetgratisbibelkursus? Besøg eller skriv til JEHOVAS VIDNER, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk, Danmark. (For DANMARK, FÆRØERNE, GRØNLAND, ISLAND, NORGE og SVERIGE). En komplet liste over adresser i hele verden findes pa

3 VI BETRAGTER VERDEN USA En undersøgelse viste at knap en tredjedel af de fodgængere man iagttog, var uopmærksomme nar de krydsede stærkt trafikerede gader, fordi de lyttede til musik, talte i telefon eller lignende. Den farligste form for distraktion var at skrive sms er. De der sms ede, brugte 18 procent mere tid pa at ga over gaden end dem der var opmærksomme, og der var næsten 4 gange sa stor sandsynlighed for at de gik over for rødt, krydsede gaden pa et uhensigtsmæssigt sted eller uden at se sig for til begge sider. SPANIEN Mellem 5 og 10 procent af de langtidsledige undlader at omtale deres universitetsgrad og faglige arbejdserfaring i deres cv nar de søger job, for ikke at virke overkvalificerede. NIGERIA Menneskehandlere sender kvinder fra Nigeria til Europa. Kvinderne tvinges til i helligdomme hvor der praktiseres ju-ju (sort magi), at aflægge rituelle løfter om ikke at afsløre deres bagmænd. For at fa magt over dem og sikre sig at de underordner sig som sexslaver, udnytter bagmændene kvindernes dybt rodfæstede frygt for straf fra åndeverdenen. VERDEN Røg fra åbne ildsteder menes at være en af de største dødsarsager i udviklingslandene, hvor fire millioner mennesker hvert år dør af røgrelaterede luftvejssygdomme. Forskere siger at de skadelige kemikalier der frigives fra åbne ildsteder ved afbrænding af træ eller kul, er lige sa dødbringende som de giftstoffer der findes i cigaretrøg. 3 Ildsted: Ami Vitale

4 HOVEDARTIKEL Kan man stole pa nyhedsmedierne? MANGE tvivler pa om det de hører og læser om i nyhederne, er sandt. En analyse foretaget af virksomheden Epinion i år viser at kun hver fjerde dansker stoler pa at det der gengives i nyhedsmedierne, er korrekt. Er det pa sin plads at omkring 75 procent af danskerne nærer mistillid til medierne i større eller mindre grad? Mange journalister i USA og de organisationer de arbejder for, har forpligtet sig til at bringe nøjagtige og oplysende reportager. Der er dog grund til bekymring. Tænk over følgende faktorer: MEDIEGIGANTER En lille handfuld, men meget magtfulde, koncerner ejer nogle af de mest betydningsfulde medievirksomheder. Disse virksomheder har stor indflydelse pa hvilke historier der far presseomtale, hvordan de bliver dækket, og hvor stor omtale de far. Eftersom de fleste koncerner er sat i verden for at skabe overskud, kan de beslutninger der træffes af medievirksomhederne, være styret af økonomiske interesser. Historier der kan medvirke til at ejerne af en nyhedsorganisation mister penge, kan blive valgt fra. REGERINGER Meget af det vi bliver oplyst om i medierne, har at gøre med politikere og regeringsanliggender. En regering ønsker at overbevise befolkningen om at støtte dens politik og ministre. Medierne benytter sig af nyhedsstof fraregeringen, og derfor samarbejder journalister og regeringskilder til tider med hinanden. r Find flere svar p a bibelske spørgsm al p a

5 UÆRLIGHED REKLAMEINDTÆGTER I de flestelande er medievirksomheder nødt til at tjene penge for at kunne klare sig, og størstedelen af pengene kommer fra reklamer. I USA far blade og tidsskrifter mellem 50 og 60 procent af deres indtjening fra reklamer, aviser far 80 procent og kommercielle fjernsyns- og radiostationer far 100 procent. Annoncørerne ønsker forstaeligt nok ikke at sponsorere programmer som sætter deres produkter eller ledelsesstil i et darligt lys. Hvis de ikke bryder sig om det en medievirksomhed producerer, kan de fa bragt deres reklamer andre steder. Redaktører kunne med det i tanke fravælge nyhedsstof der sætter deres sponsorer i et ugunstigt lys. Ikke alle journalisterer ærlige; nogle opdigter historier. For et par år siden ville en journalist i Japan dokumentere at dykkere skamferede koralrev ved øen Okinawa. Men da han ikke kunne finde ødelagte koralrev, beskadigede han selv nogle og tog billeder af dem. Desuden kan man bedrage offentligheden ved at manipulere fotos. Programmer til at redigere fotos er blevet meget avancerede, og nogle billedmanipulationer er praktisk taget umulige at opdage. SPIN Selvom man taler om stensikre fakta, er det meget op til den enkelte journalist hvordan han vil præsentere dem. Hvilkekendsgerninger skal medtages i en historie, og hvilke skal udelades? Et fodboldhold kan for eksempel have tabt en kamp med to mal. Det er en kendsgerning. Men hvorfor holdet tabte, er en historie som en journalist kan vinkle pa mange mader. UDELADELSER Nar journalister skal udvælge hvilke fakta der skal med for at skabe en overbevisende historie, udelader de ofte detaljer som kunne gøre sagen mere indviklet eller rejse spørgsmal. Derfor sker det at man overdriver nogle kendsgerninger og nedtoner andre. Af og til har studieværter og journalister kun cirka et minut til at fortælle en kompliceret historie, og sa kan det ske at vigtige detaljer bliver sprunget over. V agn op! December 5

6 KONKURRENCE I takt med at antallet af tv-stationer i de seneste årtier er mangedoblet, er den tid seerne bruger pa kun at se én station, faldet drastisk. For at holde seernes interesse fanget er nyhedsstationerne tvunget til at vise noget usædvanligt eller underholdende. Som en kommentar til denne udvikling siger bogen Media Bias: Nyhederne [i fjernsynet] er blevet en konstant forevisning af udvalgte billeder der chokerer eller pirrer, og historierne er kortet ned sa de er tilpasset seernes [stadig mindre] koncentrationsevne. FORKERTE ANTAGELSER Korrekt nyhedsformidling er ikke sa let som man skulle tro. Det der tilsyneladende er en kendsgerning i dag, viser sig maske i morgen at være forkert. Engang troede man for eksempel at Jorden var centrum i solsystemet. Nu ved vi at Jorden kredser om Solen. FEJL Journalister kan, ligesom andre, ubevidst komme til at skrive noget forkert. En stavefejl, en kommafejl elleren grammatisk fejl kan forstyrre meningen i en sætning. Og maske bliver fakta ikke tjekket grundigt nok. Tal kan let forkludres af en journalist der i kampens hede skal overholde en deadline, og han eller hun kan nemt komme til at taste i stedet for DECEMBER KAN MAN STOLE PA NYHEDSMEDIERNE? Om dette blad Vagn op! bliver grundigt faktatjekket. Vi forsøger at have dokumentation for hvert eneste faktum, tal og citat. Ingen aktivister, store virksomheder eller regeringer pa jorden øver indflydelse pa bladet. Det understøttes af frivillige bidrag. Udgiverne tror pa at Bibelen er Guds ord, og at man kan have tillid til det Bibelen siger.

7 Behov for at være ligevægtig Det er uklogt at tro pa alt hvad man læser i nyhederne. Men det er ikke ensbetydende med at man ikke kan have tillid til noget som helst. Det handler om at have en sund skepsis samtidig med at man har et åbent sind. I Bibelen star der: Mon ikke øret prøver ord som ganen smager pa maden? (Job 12:11) Sa her er nogle gode rad om hvordan du kan prøve de ord du hører og læser: NYHEDSFORMIDLEREN: Stammer oplysningerne fra en palidelig person ellerorganisation der har ekspertviden? Er programmet eller publikationen kendt for at formidle seriøse eller sensationelle nyheder? Hvem finansierer nyhedskilden? KILDERNE: Bærer reportagen præg af grundig research? Er historien baseret pa en enkelt kilde? Er kilderne palidelige, fair og objektive? Medtages der kilder for at støtte flere synspunkter, ellerhar man kun udvalgt nogle bestemte til fordel for ét synspunkt? FORMALET: Spørg dig selv: Bliver nyhedshistorien primært brugt til at oplyse eller underholde, eller bliver den anvendt til at sælge noget eller understøtte en mening? TONEN: Er tonen i reportagen vred, ondsindet eller meget kritisk, kunne det tyde pa at der er ved at blive lagt an til et angreb frem for en fornuftig argumentation. OVERENSSTEMMELSE: Stemmer kendsgerningerne i denne historie overens med dem man finder i andre artikler eller reportager? Hvis historierne er modsigende, skal man være pa vagt! AKTUALITET: Er oplysningerne tilstrækkelig nye til at de kan tages for gode varer? Noget man mente var korrekt for 20 år siden, lader man maske ude af betragtning i dag. Hvis en historie pa den anden side er breaking news, kan oplysningerne være ufuldstændige og usammenhængende. Hvad synes du? Kan man stole pa nyhedsmedierne? Den vise kong Salomon gav et godt rad. Han skrev: Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt. Ordsprogene 14:15. 7

8 FOLK OG LANDE BRASILIEN Et besøg i Brasilien Amazonbækkenet B R A S I L I E N BRAS ILIA Rio de Janeiro BRASILIEN var oprindelig beboet af jægere, samlere og agerdyrkere. Senere indførte portugisiske opdagelsesrejsende den romerskkatolske tro, og efterfølgende blev der bygget mange kirker og kapeller nogle udsmykket med kunstfærdige træudskæringer dækket med bladguld. Fra midten af det 16. århundrede og indtil midten af det 19. århundrede blev omkring fire millioner afrikanere sejlet til Brasilien i slaveskibe for at arbejde i plantagerne. De medbragte ritualer der udviklede sig til afrobrasilianske religioner som macumba og candombl e. Man mærker tydeligt den afrikanske indflydelse pa den brasilianske musik, dansog mad. Nationalretten feijoada, som er en tilpasning af en portugisisk ret, er en stuvning der bestar af flere forskellige slags kød og sorte bønner der serveres med ris og kal. I det 19. og 20. århundrede kom millioner af immigranter til Brasilien fraeuropa (især fra Tyskland, Italien, Polen og Spanien), Japan og andre lande. Side 8 og 9: Rio de Janeiro: Johannes Mann/Corbis; retten feijoada: Marco Andras Est/age fotostock; bækkenet: Juan Carlos Mu noz/age fotostock

9 Den lækre traditionelle brasilianske ret feijoada En tukan Amazonbækkenet er hjemsted for verdens største tropiske regnskov I dag er der omkring Jehovas Vidner i mere end menigheder i Brasilien. De leder over bibelstudier. For at skaffe nok mødelokaler samarbejder 31 rejsende byggehold med de lokale Jehovas Vidner om at bygge og reparere cirka 250 til 300 rigssale hvert år. Siden marts 2000 har man gennemført af sadanne projekter. VIDSTE DU DET? Amazonfloden udleder mere vand end nogen anden flod og strækker sig over mere end kilometer KORTE FAKTA Indbyggertal: Hovedstad: Bras ılia Sprog: Portugisisk og over 180 indianske sprog Navnet: Brasilien er opkaldt efter brasiltræet (Caesalpinia echinata), der er højt værdsat pa grund af den ildrøde farve der udvindes af det, og som bruges til tekstilfarvning Klima: Varmt og fugtigt i den nordlige del, tempereret i den sydlige hvor der om vinteren af og til falder sne i bjergene Geografi: Brasilien dækker næsten halvdelen af Sydamerika. Landets flodsystem er et af de største i verden V agn op! December 9

10 HVAD SIGER BIBELEN? JESUS JESUS Er Jesus Gud? Ingen har nogen sinde set Gud. Johannes 1:18. HVAD NOGLE SIGER Mange tror ikke at Jesus er Gud. Andre mener at der er vers i Bibelen der peger pa at Jesus er den samme som Gud. HVAD BIBELEN SIGER Bibelen skildrer ikke Jesus som den almægtige Gud eller siger at han er lig Gud. Tværtimod lærer den klart at Jesus er underordnet Gud. For eksempel finder vi i Bibelen Jesu egne ord: Faderen er større end jeg. (Johannes 14:28) Bibelen siger ogsa: Ingen har nogen sinde set Gud. (Johannes 1:18) Jesus kan derfor ikke være Gud, for mange mennesker sa virkelig Jesus. Jesu første disciple hævdede ikke at Jesus var Gud. For eksempel sagde evangelieskribenten Johannes angaende det han skrev: Dette er blevet skrevet for at I kan tro at Jesus er Messias, Guds søn. Johannes 20:31. Bibelen lærer ikke at Gud har en bogstavelig hustru som han fik børn med. Den kalder derimod Jesus for Guds søn fordi han blev skabt direkte af Gud med egenskaber der ligner dem hans Far har. r Find flere svar p a bibelske spørgsm al p a

11 Hvorn ar blev Jesus født? HVAD NOGLE SIGER Nogle fejrer jul den 24. (eller 25.) december fordi de mener deter datoen for Jesu fødsel. Andre fejrer Jesu fødselsdag i begyndelsen af januar maned. HVAD BIBELEN SIGER Bibelen siger ikke noget om pa hvilken dato Jesus blev født. Men den oplyser at pa den tid Jesus blev født, var der... hyrder som levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten. (Lukas 2:8) Det er højst usandsynligt at disse hyrder ville have ladet deres hjorde være ude om natten i december og januar maned. Hvorfor? I det omrade hvor Jesus blev født, er december og januar nogle af de koldeste maneder. Pa den tid af året skælvede folket pa grund af regnskyllene, oplyser Bibelen. (Ezra 10:9, 13; Jeremias 36:22) Det var slet ikke et egnet tidspunkt af året for farehyrder at leve udendørs med deres hjorde. Der var hyrder som levede udendørs og holdt vagt over deres hjord om natten. Lukas 2:8. Fik Jesus virkelig livet igen efter sin død? HVAD NOGLE SIGER Der er nogle der mener at det ville være umuligt for et menneske, ogsa for Jesus, at fa livet igen efter at vedkommende er død. HVAD BIBELEN SIGER Jesus lærte sine disciple at han skulle gennemga mange lidelser... og dræbes, og oprejses pa den tredje dag. (Mattæus 16:21) Bibelen fortæller at efter Jesus var blevet dræbt og oprejst, viste han sig for mere end 500 mennesker. (1 Korinther 15:6) Disse øjenvidner var helt overbeviste om at han var blevet oprejst fra døden. De var endog villige til at dø for deres tro. Apostelgerninger 7:51-60; 12:1, 2. HVORFOR DET HAR BETYDNING Bibelen lærer at Jesu død og opstandelse åbnede vejen for at alle mennesker kan fa gavn af dens løfter om et paradis pa jorden. (Salme 37:11, 29; Åbenbaringen 21:3, 4) Vi har mulighed for at leve lykkeligt til evig tid i det jordiske paradis takket være den kærlighed Jesus og hans Far, den almægtige Gud, Jehova, har vist os. Johannes 3:16; Romerne 6:23. Gud oprejste ham [Jesus] fra de døde. Apostelgerninger 3:15. V agn op! December 11

12 HJÆLP TIL FAMILIEN ÆGTESKAB Hvordan du bliver god til at lytte UDFORDRINGEN Du hører ikke efter hvad jeg siger! lyder det fra din ægtefælle. Men det gjorde jeg da, siger du til dig selv. Åbenbart var det du hørte, meget forskelligt fra hvad din ægtefælle sagde. Og endnu en gang tager det ene ord det andet. Du kan undga disse konflikter. Først ma du dog være klar over hvorfor du ikke altid far fat i vigtige detaljer af det din ægtefælle siger selvom du tror at du lytter. HVORFOR DET SKER Du er distræt, træt eller begge dele. Børnene larmer, fjernsynet kører, og du tænker pa et problem du har haft pa arbejdet. Nu siger din ægtefælle noget til dig et eller andet om at I far gæster i aften. Du nikker, men hørte du virkelig hvad der blev sagt? Sikkert ikke. Du drager forhastede konklusioner. Det er blevet kaldt en skadelig form for tankelæsning. Du antager at der er et skjult budskab bag din ægtefælles ord, fordi du lægger for meget i ordene. Din ægtefælle siger maske: Du har arbejdet en del over i ugens løb. Du opfatter det som kritik og siger: Det er ikke min skyld! Jeg er nødt til det fordi du bruger sa mange penge. Det er ikke nogen bebrejdelse, raber din ægtefælle, som egentlig bare ville foresla at I skulle slappe af i weekenden. Du prøver at finde en løsning for hurtigt. Nogle gange vil jeg bare have lov til at give udtryk for hvad jeg føler, siger Marcie, men Mike vil gerne fortælle mig hvad jeg skal gøre for at løse problemet. Jeg er ikke interesseret i en løsning. Det eneste jeg ønsker, er at han skal vide hvordan jeg føler. Problemet? Mikes hjerne kører pa højtryk for at finde en løsning. Resultatet er at han nok gar glip af det hele eller noget af det Marcie siger. Hvordan kan du sa blive bedre til at lytte, uanset hvad årsagen er til problemet? Navnene i denne artikel er ændret. r Find mere hjælp til familien p a

13 HVAD DU KAN GØRE Vis din fulde opmærksomhed. Din ægtefælle har noget vigtigt at fortælle dig, men er du klar til at lytte? Ma- ske ikke. Det kan være at dine tanker er et andet sted lige nu. Hvis det er tilfældet, sa lad ikke som om du lytter. Hvis det er muligt, sa læg de ting til side du er i gang med, og giv din ægtefælle din fulde opmærksomhed, eller du kan bede ham eller hende om at vente indtil du er klar. Princip fra Bibelen: Jakob1:19. Blive enige om at tale en ad gangen. Nar det er din tur til at lytte, sa modsta trangen til at afbryde eller sige imod. Det skal nok blive din tur til at sige noget. Lige nu skal du bare høre efter. Princip fra Bibelen: Ordsprogene 18:13. Stil spørgsmal. Det vil hjælpe dig til at forsta hvad din ægtefælle mener. Marcie, derernævnttidligere,siger: Jeg elsker nar Mike stiller spørgsmal. Det viser mig at han er interesseret i hvad jeg siger. Fa fat pa budskabet, ikke kun pa ordene. Læg mærke til hvad kropssprog, øjenbevægelse og tonefald udtrykker. Det er i orden kan i virkeligheden betyde: Det er ikke i orden afhængigt af hvordan det bliver sagt. Du tilbyder aldrig at hjælpe mig kan faktisk betyde jeg føler at jeg ikke betyder noget for dig. Prøv at fa fat pa det der virkelig ligger bag ordene, selvom det ikke bliver udtrykt direkte. Ellers kan det ende med at I diskuterer hvad der blev sagt, i stedet for at fokusere pa hvad der var ment. Bliv ved med at lytte. Hvis du hører noget du ikke bryder dig om, skal du ikke lukke af eller ga din vej. Men hvad nu hvis din ægtefælle kritiserer dig? Bliv ved med at lytte, siger Gregory, der har været gift i over 60 år. Tænk over hvad det er din ægtefælle gør dig opmærksom pa. Det kræverenvis modenhed, men det betaler sig. Princip fra Bibelen: Ordsprogene 18:15. Vær oprigtigt interesseret i din ægtefælle. At lytte opmærksomt er ikke blot en teknik, men et udtryk for din kærlighed. Nar du er oprigtigt interesseret i det din ægtefælle siger, bliver det at lytte mindre anstrengt og mere naturligt. Sa følger du Bibelens tilskyndelse: Vær opmærksomme pa hinandensinteresser, ikke blot jeres egne. Filipperne 2:4, GoodNews Translation. VIGTIGE SKRIFTSTEDER Vær hurtig til at høre, langsom til at tale. Jakob 1:19. Nar nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til darskab og ydmygelse for ham. Ordsprogene 18:13. De vises øre søger kundskab. Ordsprogene 18:15. N AR DU SIGER NOGET Hvis du siger noget mens din ægtefælle er i et andet værelse eller er koncentreret om noget andet, kan han eller hun sa høre hvad du siger? Det ville nok være bedre at du først fik din ægtefælles fulde opmærksomhed eller ventede til et bedre tidspunkt. 1 Peter 3:8. Et eksempel fra Bibelen: Da Jesus havde noget vigtigt at sige til apostlene, busede han ikke bare ud med det. Han ventede indtil der opstod en bedre lejlighed hvor apostlene kunne lytte. Sa kaldte han dem til sig og sagde det han havde pa hjerte. Markus 9:33-35; 12: V agn op! December 13

14 Polarcirklen Tidselsommerfuglen ET OPKLARET MYSTERIUM AFRIKA EUROPA EUROPÆERE der iagttager sommerfugle, har længe beundret de farverige tidselsommerfugle (Vanessa cardui) og undret sig over hvad der skete med dem nar sommeren gik pa hæld. Gar de blot til nar det bliver koldt? Ny forskning afslører en usædvanlig historie. Hvert år foretager disse sommerfugle en rejse mellem Nordeuropa og Afrika. Forskere sammenholdt data fra avancerede radarsystemer med observationer fra tusinder af frivillige rundt om i Europa. Bernd Zoller/age fotostock Det viste sig at nar sommeren lakker mod enden, trækker millioner af tidselsommerfugle sydpa. For det meste flyver de i en højde af over 500 meter derfor har nogen næppe iagttaget det før. Sommerfuglene venter pa gunstige vindforhold og lader sig føre med af vinden med en gennemsnitsfart pa 45 kilometer i timen pa den lange rejse til Afrika. Deres årlige træk er næsten kilometer langt og begynder sa nordligt som i omrader der grænser op til polarcirklen, og slutter sa sydligt som i det tropiske Vestafrika. Det er næsten dobbelt sa langt som den nordamerikanske monarksommerfugl flyver. Det tager seks generationer af tidselsommerfugle at gennemføre rejsen frem og tilbage. Professor Jane Hill ved University of York i England forklarer: Tidselsommerfuglen er hele tiden i gang med enten at parre sig eller at være pa farten. Det er det der hvert år fører bestanden fra Nordeuropa til Afrika og tilbage igen. Det lille insekt der vejer mindre end et gram og har en hjerne pa størrelse med et knappenalshoved og uden mulighed for at tage ved lære af ældre erfarne individer, drager af sted pa et imponerende interkontinentalt træk, siger Richard Fox fra naturbeskyttelsesorganisationen Butterfly Conservation. Mange troede engang at [insektet] var overladt til vindens forgodtbefindende og endte i en evolutionær blindgyde i den dødbringende britiske vinter, tilføjer Richard Fox. Og dog har denne undersøgelse vist at tidselsommerfugle er begavede rejsende.

15 Emneregister til for JANUAR Lær børn at tænke p a andre i en egoistisk verden FEBRUAR Immigration Drømme og virkelighed DIVERSE Et ultimatum Gud stod bag? 6/13 Halloween, 9/13 Har du altid fest? 11/13 Ting der ikke kan købes for penge, 10/13 DYR OG PLANTER Elg, 3/13 Sandkat, 7/13 Tidselsommerfuglen, 12/13 FOLK OG LANDE Aserbajdsjan, 7/13 Brasilien, 12/13 Cameroun, 1/13 Indonesien, 4/13 Panama, 6/13 HISTORISKE PERSONER Kyros den Store, 5/13 Platon, 2/13 Robert Boyle, 3/13 Zheng He, 9/13 HVAD SIGER BIBELEN? Alkohol, 8/13 Depression, 10/13 Guds natur, 5/13 Guds rige, 7/13 Helbredet, 4/13 Jesus, 12/13 Nødlidende, 2/13 Paradiset, 1/13 Pornografi, 3/13 Satan, 6/13 Sex før ægteskabet, 9/13 Ægteskab, 11/13 INTERVIEWS Biokemiker (D. Loos), 10/13 Biokemiker (P. Chiozzi), 1/13 Jødisk kvinde (R. Hall), 5/13 Klassisk pianist (E. Nebolsin), 11/13 Nyrespecialist (C. Granolleras), 9/13 Ortopædkirurg (I. Hof Laurenceau), 8/13 Overbevist om at livet er skabt af Gud (B. Schenck), 4/13 Robotkonstruktør (M. Tistarelli), 2/13 JEHOVAS VIDNER En hurtig vej til vores hjemmeside! 4/13 MENNESKER OG DERES FORHOLD Hvad er en god far? 3/13 Hvordan du bliver god til at lytte, 12/13 Hvordan du kan kommunikere med din teenager, 1/13 Hvordan du kan retlede din teenager, 5/13 Hvordan I kan bryde den isnendetavshed, 6/13 Hvordan man kan holde op med at skændes, 2/13 Hvordan man kan undga at bruge sarende ord, 4/13 Hvordan man opstiller regler for sin teenager, 3/13 Hvordan man tilgiver, 9/13 Hysteriske anfald, 7/13 Lær børn at tænke pa andre, 1/13 Moralskeværdier der giver et rigere liv, 11/13 Nar din teenager skader sig selv, 8/13 Nar et venskab bliver for nært, 10/13 Sexting, 11/13 Vold i hjemmet kan stoppes, 4/13 RELIGION Skal man tro p a treenigheden? 8/13 SUNDHED OG LÆGEVIDENSKAB Epilepsi, 10/13 Hvor længe kan vi leve? 8/13 Overgangsalderen, 11/13 VERDENSFORHOLDENE Beskyt dig mod kriminalitet! 5/13 Hjælper det at protestere? 7/13 Immigration Drømme og virkelighed, 2/13 Kan man stole pa nyhedsmedierne? 12/13 VIDENSKAB Agamens hale, 2/13 Albatrossens flugt, 8/13 Den lille kobbersneppes navigationssystem, 1/13 Det arktiske jordegerns hjerne, 7/13 Dna ets lagringskapacitet, 12/13 Kejserpingvinens fjerdragt, 9/13 Løvgræshoppens hørelse, 10/13 Pukkelhvalens luffe, 6/13 Slangestjernens seende skelet, 5/13 Springedderkoppens slørede syn, 3/13 ØKONOMI OG ARBEJDSFORHOLD Køber vi for meget? 6/13 Gik du glip af et nummer? Download V agn op! fra ( MARTS Hvad er en god far? MAJ JULI SEPTEMBER NOVEMBER Beskyt dig mod kriminalitet! Hjælper det at protestere? Sandheden om halloween Moralske værdier der giver et rigere liv APRIL Vold i hjemmet kan stoppes JUNI Køber vi for meget? AUGUST Hvor længe kan vi leve? OKTOBER DECEMBER Tre ting der ikke kan købes for penge KAN MAN STOLE PA NYHEDSMEDIERNE? V agn op! December 15

16 ST AR DER EN DESIGNER BAG? Dna ets lagringskapacitet COMPUTERBRUGERE skaber enorme mængder digitale data der ma lagres for at man kan fa adgang til dem. Forskere haber at kunne revolutionere de metoder man bruger i dag til at lagre digitale oplysninger, ved at efterligne et langt bedre system i naturen til lagring af data dna. Tænk over dette: Dna, som findes i levende celler, indeholder milliarder af stykker biologisk information. Vi kan udvinde det fra uldharede mammutters knogler... og fa det til at give mening, siger Nick Goldman fra det europæiske institut for bioinformatik. Det er ogsa utrolig smat og tæt pakket, og oplagringen kræver ingen strøm. Derfor er det let at sende og opbevare. Kan man lagre menneskeskabt data i dna? Ja, svarer forskere. Forskere har indkodet tekst, billeder og lydfiler i syntetisk dna, meget lig den made digitale medier oplagrer data pa. De kunne senere afkode den lagrede information med 100 procents nøjagtighed. Forskere mener at denne metode pa et tidspunkt vil gøre detmuligt at lagre data fra omkring 3 millioner cd er i ét gram kunstigt dna, og at al denne information vil kunne blive bevaret i hundreder om ikke tusinder af år. Dette system har potentiale til at kunne rumme heleverdens digitale arkiv. Dna er derfor blevet kaldt den ultimative harddisk. Hvadmener du? Er dna ets lagringskapacitet et resultat af en evolution, eller star der en designer bag? s n o Gratis downloads af dette blad og tidligere numre p Bibelen findes online p a omkring 50 sprog Besøg eller scan koden g13 12-D