Åben dagsorden Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Transkript

1 Åben dagsorden Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 469, Rådhuset Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Job- og uddannelsesrettede indsatser for unge 2 2 Evaluering "Brobygning til Uddannelse" 5 3 Målsætninger til Beskæftigelsesplan Produktionsrapporter august Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i

2 Side P Job- og uddannelsesrettede indsatser for unge Resumé De unges overgang fra grundskole til det videre uddannelsessystem udgør et vigtigt fællesanliggende for Børne-, Skole- & Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalgene drøfter på et fællesmøde med afsæt i den seneste kvalitetsrapport fra Ungdommens Uddannelsesvejledning strategier og indsatser på området. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Temaet for dagens fællesmøde mellem Børne-, Skole- & Uddannelsesudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget er udvalgenes vigtige fællesanliggende, der gælder unges overgang fra grundskole til videre uddannelse eller beskæftigelse. En række vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har til opgave at hjælpe de unge med at blive afklarede om ønsker til uddannelse eller beskæftigelse efter afsluttet grundskoleforløb. Vedlagte kvalitetsrapport om UU i bilag 1 belyser i varierende omfang følgende aspekter af ungevejledningen: unge, der ikke var valgparate i 9. klasse, og unge, der havde overvejet en erhvervsuddannelse, men endte med at vælge en gymnasial uddannelse (afsnit 2) hvem de unge mener, har hjulpet med at vælge, hvad de skal lave efter 9. klasse (afsnit 3) kvalitative - og hvor det er muligt tillige kvantitative - beskrivelser af aktiviteterne i den særlige vejledningsindsats, samt de unges deltagelse heri (afsnit 4) den brugeroplevede kvalitet af vejledningsaktiviteterne (afsnit 5) Der henvises til bilag 1 for en uddybning af kvalitetsrapporten.

3 Til gensidig orientering er endvidere vedlagt: Side 3. Bilag 2: Notat om initiativer, indsatser og aktiviteter i B&U, der understøtter målet om at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser. Bilag 3: s model for 'Skolevirksomhedssamarbejde', der beskriver hvordan samarbejdet mellem kommunens folkeskoler og virksomhederne i kommunen skal medvirke til at realisere folkeskolereformens krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, samt styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen. Bilag 4: Unge- & Uddannelsesafdelingen, status etablering - september 2017, hvori der gives en statusbeskrivelse for de væsentligste af de søsatte initiativer, der skal sikre opfyldelsen af de strategiske målsætninger. Bilag 4 er i en tidligere udgave behandlet i Arbejdsmarkedsudvalget 8. maj Vedlagte udgave er opdateret i afsnit 2.2, afsnit 2.4 og afsnit 4.2. Der henvises til bilagene for en uddybning. Lovgrundlag Lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 270 af 23. marts 2017 (vejledningsloven). Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

4 Bilag: 1. Kvalitetsrapport om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Notat om initiativer, indsatser og aktiviteter i B&U, der understøtter målet om at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser. 3. Skole-virksomhedssamarbejde 4. Unge- & Uddannelsesafdelingen, status etablering - september 2017 Side 4. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at udvalgene drøfter kvalitetsrapport om Ungdommens Uddannelsesvejledning. - at udvalgene drøfter eksisterende job- og uddannelsesrettede strategier, der skal styrke de unges kompetencer i forhold til overgangen fra grundskole til det videre uddannelsessystem og arbejdsmarkedet. Beslutning

5 Side P Evaluering "Brobygning til Uddannelse" Resumé Gældende driftsaftale med EUC Nord om "Brobygning til Uddannelse" skal opsiges senest ultimo september 2017, medmindre Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at samarbejdet om unge uddannelsesparate skal videreføres i Der foreligger endnu ingen projektevaluering, men baseret på de umiddelbare lokale erfaringer og vurderinger, er det Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaling, at samarbejdet videreføres. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Arbejdsmarkedsudvalget besluttede 31. oktober 2016 bl.a., at den daværende brobygningsindsats for målgruppen uddannelsesparate skulle omlægges, at der skulle udarbejdes driftsaftale med EUC Nord, mhp at igangsætte samarbejdet "Brobygning til Uddannelse" med EUC Nord om målgruppen uddannelsesparate og at merudgiftsbehovet i 2017 skulle finansieres af midler i den afsatte ramme til investeringsstrategien. Driftsaftale med EUC Nord kan opsiges senest 30. september Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler imidlertid, at samarbejdet videreføres, og at merudgiftsbehovet i 2018 finansieres af midler i den afsatte ramme til investeringsstrategien. Eksterne evalueringer vil foreligge medio Lokale erfaringer og vurderinger: Nedenfor præsenteres hidtidige lokale erfaringer med "Brobygning til Uddannelse".

6 I perioden 1. jan aug. 2017, er der visiteret 122 uddannelsesparate unge til brobygningsforløb ved EUC Nord, hvoraf: Side fortsat er aktive i brobygningsforløbet, 50 er afsluttet til uddannelse eller job - eller til selvforsørgelse, dvs. afgået fra ydelsen, og 44 er af forskellige årsager afgået fra forløbet Jobcentret screener ikke unge for egnethed til deltagelse i brobygningsforløbet, og stort set alle nye uddannelsesparate unge, visiteres efter første samtale til forløbet med opstart på EUC Nord indenfor ganske kort tid, typisk indenfor 7-14 dage. Hvis der var screenet for egnethed ville nogle af de unge, der siden afbrød forløbet formodentlig ikke være visiteret i første omgang. Omvendt medfører screening også en risiko for, at unge, der faktisk kan gennemføre forløbet, vil blive frasorteret og aldrig få chancen. Man kan i sagens natur ikke vide hvilke unge, der ville være frasorteret efter en indledende screening, men blandt de unge i ovenstående, kunne det være en eller flere af de 8, der er afsluttet til EGU, TAMU, VUC 9. klasse eller bevilget taxikørekort. Udover disse 8, er seks unge afsluttet til HF, tre afsluttet til UCN, tre til øvrig VUC, 9 til en erhvervsfaglig uddannelse, to til SOSU, en har fået læreplads som

7 frisør, en er afsluttet til uddannelse som multimediedesigner og en til softwareingeniørstudiet. Side 7. Unge, som Jobcenter og EUC Nord vurderer, kan have gavn af fortsat opfølgning ved uddannelsesstart, tilbydes fastholdelsesmentor, der er med til at sikre, at der tages hånd om eventuelle udfordringer i uddannelsesforløbet og har fokus på, at holde de unge på sporet. De unge, der afsluttes pga af fysiske eller psykiske udfordringer, fortsætter typisk i fx angsttilbuddet, Vrå Højskole eller praktik/arbejdsprøvning. For disse unge har brobygningsforløbet således bidraget med at afklare behov for indsatser, der på længere sigt kan medvirke til at gøre dem klar til uddannelse eller job. EUC Nord har således håndteret en meget differentieret gruppe uddannelsesparate unge. Hertil kommer, at uddannelsesinstitutionen har været meget fleksibel og uden beregning har optaget flere unge på forløbet, end forudsat i driftsaftalen. Det er institutionens oplevelse, at de unge i brobygningsforløbet: anser sig selv for at være en del af elevgruppen på EUC Nord får skabt et netværk med andre unge i brobygningsforløbet, med øvrige unge på EUC Nord såvel som de fagprofessionelle ligner de øvrige elever på EUC Nord 2.1 Evaluering af tidligere brobygningsforløb: Det aktuelle brobygningsprojekt bygger videre på erfaringerne fra et tidligere brobygningsprojekt. Dette tidligere projekt er af eksterne forskere blevet analyseret i to omgange. Den seneste analyse viser, at de positive effekter af brobygning til uddannelse på uddannelsestilbøjeligheden, som blev dokumenteret i den første analyse også findes på lidt længere sigt. Effekterne på fuldførte uddannelser er vokset siden første analyse. For fuldførte grundforløb på erhvervsuddannelserne er effekterne fordoblet. For igangværende hovedforløb er effekterne næsten tredoblet. For fuldførte hovedforløb er der endnu gået så lidt tid, at meget få har kunnet nå at fuldføre et forløb. Derfor findes heller ingen effekt på fuldførte hovedforløb endnu. De positive effekter på igangværende

8 hovedforløb kan dog indikere, at der på sigt vil opstå positive effekter herpå. Side 8. Den seneste analyse kan rekvireres ved sekretariatet. Det er på baggrund af ovenstående forvaltningens anbefaling, at det aktuelle samarbejde med EUC Nord om brobygningsforløbet bør fortsætte Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Driftsaftalen med EUC Nord er efter Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning 31. oktober 2016 i indeværende år finansieret ved to kilder, nemlig dels rammen på 4 mio. kr. for det tilbud til målgruppen som "Brobygning til uddannelse" er gået i stedet for, og dels 0,758 mio. kr. indenfor den afsatte ramme til investeringsstrategien. Hovedparten af det samlede finansieringsbehov i 2018 er således dækket ind ved Arbejdsmarkedsudvalgets forslag til driftsbudget for året. Beslutter udvalget at fortsætte samarbejdet med EUC Nord om uddannelsesparate unge, foreslår forvaltningen, at restfinansieringen også i 2018 anvises indenfor den afsatte ramme til investeringsstrategien. Efter en L/P fremskrivning på 2 pct. skal der herefter afsættes 0,773 mio. kr. af investeringsstrategimidlerne. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser De hjemsøgte puljemidler til projektet som modtager, finansierer en tovholderstilling i Unge- & Uddannelsesafdelingen frem til udgangen af 2017, hvorefter stillingen nedlægges, uanset om Arbejdsmarkedsudvalget beslutter at fortsætte samarbejdet med EUC Nord om "Brobygning til uddannelse" for uddannelsesparate unge eller ej. Videreføres samarbejdet varetages tovholderopgaverne af øvrige medarbejdere i afdelingen. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

9 Side 9. Bilag: Ingen. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at samarbejde med EUC Nord om brobygningsforløb for uddannelsesparate videreføres som efter den indgåede driftsaftale herom - at merudgiftsbehovet i 2018 finansieres af midler i den afsatte ramme til investeringsstrategien. Beslutning

10 Side P Målsætninger til Beskæftigelsesplan 2018 Resumé Kommunerne skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende år. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en række vejledende målsætninger, der sammen med lokale målsætninger danner baggrund for planen. Beskæftigelsesplanen for 2018 skal godkendes i Byrådet senest ved årsskiftet. Sagsfremstilling 1. Sagens baggrund Indholdet af beskæftigelsesplanen sker bl.a. med udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, der hvert år udmeldes af beskæftigelsesministeren. Der er derudover mulighed for at indarbejde lokale målsætninger og gøre planens indhold flerårigt. 2. Vejledende ministermål for 2018 For 2018 har ministeren udmeldt disse fem vejledende mål: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes De enkelte målsætninger har alle baggrund i de senere års reformer på beskæftigelsesområdet samt behovet for at kunne understøtte det igangværende opsving. Ministerens brev til landets jobcentre m.fl. er vedlagt som bilag 1 og et notat, der uddyber målene er vedlagt som bilag 2. Arbejdsmarkedsudvalget har i 2016 og 2017 besluttet initiativer, herunder ikke mindst fremrykningen af investeringsstrategien, der flugter med ministerens målsætninger.

11 3. Lokale målsætninger for 2018 I forbindelse med budget 2018 har Arbejdsmarkedsudvalget besluttet at videreføre tre hidtidige fokusområder, som alle blev indarbejdet i Beskæftigelsesplanen for Disse områder var: Side 11. En forstærket ungeindsats for de årige Jobskabelse i vækstområde Hirtshals En forstærket integrationsindsats Som nye fokusområder i budget 2018 har udvalget særligt fokus på: Det fortsatte arbejde med investeringsstrategien - herunder fremrykningen og udvidelsen af målgrupperne Revalidering og voksenlærlinge Det foreslås, at de ovennævnte lokale fokusområder indarbejdes i Beskæftigelsesplan 2018, idet de samtidig hænger sammen med ministerens vejledende målsætninger. 4. Den videre proces Udkast til Beskæftigelsesplan 2018 vil blive forelagt Arbejdsmarkedsudvalget medio november. Endelig godkendelse af planen skal senest ske på Byrådets møde den 20. december Lovgrundlag 4 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen Økonomi Ingen bemærkninger Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger

12 Side 12. Bilag 1. Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for Notat om de beskæftigelsespolitiske mål for 2018 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget godkender at de lokale målsætninger indarbejdes i Beskæftigelsesplan 2018 Beslutning

13 Side P Produktionsrapporter august 2017 Resumé Produktionsrapporten for august 2017 foreligger nu til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering. Sagsfremstilling Produktionsrapporten består denne gang af fire opgørelser. Dels en opgørelse over udviklingen i ledigheden og dels en opgørelse over udviklingen i de målgrupper, der er registreret i Jobcentrets sagsbehandlingssystem. Endvidere er medtaget status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet samt 225-timers reglen samt endelig en opgørelse med nøgletal for arbejdskraftopland Vendsyssel. 1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for juli I forhold til juli 2016 har der i absolutte tal været en stigning i bruttoledigheden på 240 personer svarende til en stigning på cirka 23 pct., så der i juli 2017 var bruttoledige, svarende til en ledighedsprocent på 4,4 opgjort som andelen af borgere i arbejdsstyrken. I figuren øverst på side 1 er der nu lavet en underopdeling i forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Årsagen hertil er, at vise i hvilket omfang antallet af ikke-forsikrede ledige påvirker den samlede ledighedsudvikling, bl.a. som følge af at borgere på integrationsydelse fra og med 4. kvartal 2016 som udgangspunkt vurderes at være jobparate og derfor tæller med i de officielle ledighedsopgørelser. Det skal bemærkes, at opgørelsen af ledigheden fra og med juli 2017 baserer sig på et nyt datagrundlag som en konsekevns af dagpengereformens indfasning. Dette kan medføre, at der i en overgangsperiode vil være større usikkerhed om ledighedsniveauerne samt om udviklingen fra måned til måned, idet A-kasser skal indberette data på en ny måde. En yderligere konsekvens vil være, at der fremover vil være flere og større revisioner af ledighedstallene bagud i tid.

14 Side 14. På side 5 i bilag 1 er der for juli 2016 og 2017 vist en sammenligning i ledighedsprocenter for kommunerne i arbejdskraftopland Vendsyssel samt for Region Nordjylland i alt. 2. Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der dels i alt 13 måneder bagud for at se på udviklingen i antallet af sager i perioden, og dels ses der mere uddybende på sagsantallet for den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde på sagsstammen i de valgte målgrupper ved udgangen af august måned Målgrupperne i rapporten omfatter: Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Ressourceforløb Revalidering Integrationsborgere Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige Førtidspension 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo august måned. 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp udbetales til unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Personer, der er uddannelsesparate modtager en ydelse svarende til SU-niveau, mens aktivitetsparate personer modtager en ydelse svarende til den tidligere kontanthjælpssats. Der er endelig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-august i hhv og 2017 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb.

15 Der har som det kunne forventes været en nedgang i antallet af unge på uddannelseshjælp fra juni henover juli til august, idet deres sagsforløb afsluttes inden opstart på uddannelse. Samlet set er sagsniveauet i august måned på omtrent samme niveau som den tilsvarende periode året før. Side Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate. Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp har vist en nedadgående tendens i de to første kvartaler af 2017, således at antallet af borgere i august måned er noget under den tilsvarende periode i Samtidig er der dog i perioden sket en væsentlig forskydning i den samlede gruppe, idet antallet af aktivitetsparate er faldet med cirka 140 personer, men at antallet af jobparate er steget med omkring 100 personer, således at antallet af jobparate så nogenlunde modsvarer antallet af aktivitetsparate. Den større gruppe af jobparate bevirker samtidig, at der nu er en større gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der tæller med i de officielle ledighedsopgørelser. 2.4 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers varighed var på 156 sager ved udgangen af august måned og antallet af de langvarige sager har været omtrent uændret de seneste 4-5 måneder. Samlet set var der i august måned 872 sygedagpengesager med forbehold for senere efterregistreringer. 2.5 Jobafklaringsforløb I rapporten er der dels vist en tabel med antal jobafklaringsforløb opgjort månedsvis samt til- og afgang af forløb og dels vist en figur, hvor forløbene er opdelt efter deres samlede varighed, inklusive den foregående periode på sygedagpenge, opdelt på henholdsvis under og over 52 uger. Niveauet for antallet af sager viser igen en stigende tendens, således at der ved udgangen af august måned var lige over 280 borgere i jobafklaringsforløb. 2.6 Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for august 2017, at der er personer ansat i fleksjob. Dette svarer til en stigning på knapt 4 pct. siden

16 august Antallet af personer på ledighedsydelse er samtidig cirka 23 pct. lavere i august måned sammenlignet med samme periode året før. Side 16. I oversigten er tilføjet en tabel, der viser det ugentlige timetal for fleksjob etableret i perioden samt en figur, der viser de nye fleksjob fordelt på typen af arbejdsgiver. Timetallet er baseret på den effektive arbejdstid, altså de timer, som borgeren har arbejdskapacitet til i sit fleksjob. 2.7 Ressourceforløb Oversigten viser udviklingen i antal personer på ressourceforløb, hvor der fra juni henover juli til august er sket en nedgang i antal forløb, således at der ved udgangen af august måned var 301 aktive forløb. I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af forløbene er afsluttet til førtidspension. 2.8 Revalidering Der har fra juli til august været en lille stigning i antal borgere i revalideringsforløb. Niveauet er dog fortsat noget under samme periode året før; således er antallet faldet med cirka 28 pct. siden august 2016 og der har i perioden været en nettoafgang på i gennemsnit 3 sager om måneden. 2.9 Integrationsborgere Denne oversigt viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet. Oversigten viser, at antallet af borgere omfattet af programmet har været faldende fra juli til august, dog således at niveauet fortsat er højere end den tilsvarende periode i Udviklingen er dog meget forskellig, når borgerne opdeles efter, hvorvidt de modtager ydelse i forbindelse med integrationsprogrammet eller ej. Alle borgere med ydelse har siden juli 2016 modtaget den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Borgere uden ydelse er eks. indvandrere, der deltager i sprogundervisning mv., men som ikke har ret til en forsørgelsesydelse. Udviklingen mellem de to grupper vises ved figuren på side 10, der viser sagsudviklingen de seneste 13 måneder. Målt over hele perioden har der været et pænt fald i borgere, der modtager en ydelse og omvendt en klar stigning for borgere i integrationsprogram uden ydelse, særligt fra juni til juli Udviklingen for disse to måneder hænger bl.a. sammen med at flere borgere er overgået til uddannelse på SU-vilkår og derfor ikke er berettiget til at modtage integrationsydelse.

17 2.10 Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats Denne oversigt i bilagets side er ny og har fokus på den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige, det vil sige forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere samt borgere omfattet af integrationsprogrammet. De virksomhedsrettede redskaber, der indgår i opgørelsen er virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og opgørelsen gælder forløb, der har været aktive i perioden januar-august For hver målgruppe vises to tabeller; dels en top-ti over de brancher, som de ledige er aktivereret indenfor og dels en tabel med en top-ti med de stillingsbetegnelser, som de ledige omfatter. Side 17. Endelig vises, også for hver målgruppe, en fordeling af de aktiverede alt efter om aktiveringsforløbet foregår på en privat eller på en offentlig virksomhed Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt tilgangen fordelt på måneder i perioden. Samtidig vises i figuren aldersfordelingen for nytilkendelser af førtidspension fordelt på hhv. under og over 40 årige. Antallet af nytilkendelser til førtidspension synes at ligge stabilt omkring 10 pr. måned, omend med større udsving mellem de enkelte måneder. 3. Status for kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen I bilag 3 er vist status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen i Hjørring kommune. Tallene for kontanthjælpsloftet på side 2-4 er udarbejdet af KL og viser dels antallet af borgere omfattet af loftet samt antallet heraf, der har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlige støtte. I gennemsnit har hver af de 196 borgere, der har fået nedsat deres ydelse i september måned, fået denne nedsat med kr. Henover hver af de seneste tre måneder har antallet af borgere, der er berørt at loftet ligget på omkring 200 borgere. I bilagets side 5-7 er vist status for borgere omfattet af 225-timers reglen baseret på registreringer i KMD Aktiv, herunder antal borgere, der aktuelt er fritaget fra arbejdskravet, samt en opgørelse af det antal borgere, der i perioden oktober 2016-august 2017 har fået nedsat deres ydelser som følge af reglerne. Bilagets side 8-9 viser en ny opgørelse, som STAR har offentliggjort, der opgør hvor stor en andel af borgere på hhv. kontanthjælp, uddannelseshjælp og på integrationsydelse, som indenfor den samme måned har modtaget både offentlig forsørgelse samt haft ordinære løntimer, eks. via beskæftigelse i småjobs. På side 8 vises udviklingen for de tre grupper for perioden juni 2016-juni For både kontanthjælp og for integrationsydelse er der i perioden en mærkbar stigning i andelen med løntimer.

18 På side 9 er tallene for kontanthjælp sammenlignet med kommunerne i arbejdskraftoplandet. Alle kommuner har fra juni 2016 til juni 2017 oplevet mærkbare stigninger i andelen af borgere med løntimer. Side Nøgletal for arbejdskraftopland Vendsyssel Bilag 4 viser en række udvalgte nøgletal for udviklingen i de kommuner, der tilsammen danner arbejdskraftopland Vendsyssel. Disse kommuner består af Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Aalborg samt Hjørring kommuner. I bilaget er vist en række nøgletal for de nævnte kommuner, der er opgjort for 2. kvartal Disse nøgletal er: Udgifter pr årig fordelt på udvalgte forsørgelsesgrupper Relativ udvikling i beskæftigelsen Samlet andel på offentlig forsørgelse, opdelt på hhv. midlertidige og permanente forsørgelsesgrupper Andelen af arbejdsstyrken på uddannelses- og kontanthjælp Andelen af uddannelses- og kontanthjælpssager med mere end 52 ugers samlet varighed Andelen af arbejdsstyrken på sygedagpenge og jobafklaringsforløb Status for de beskæftigelsespolitiske mål for 2017 (ministermålene): o Antal langtidsledige o Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder o Unge på ydelse, der påbegynder en uddannelse o Andel langtidsforsørgede med et virksomhedsrettet tilbud indenfor de sidste 6 måneder o Andel flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse Tallene er alle hentet fra jobindsats.dk Lovgrundlag Ingen bemærkninger. Økonomi Ingen bemærkninger.

19 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Side 19. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, juli Produktionsrapport, august Status kontanthjælpsloft og 225-timers regel 4. Nøgletal for Arbejdskraftopland Vendsyssel Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning

20 Side G Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2017 Sagsfremstilling 1. Formanden 2. Medlemmerne 3. Forvaltningen - Orienterer om sygedagpengesag Beslutning

21 Side 21. Underskrifter Ivan Leth Helmuth Zickert Jørgen Christensen Michael Vajhøj Line Kraghede Jensen Claus Mørkbak Højrup Per Folden Hyldig