Bemærkninger og indsigelser Indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest

Transkript

1 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Bilag 3 Sagsnr./Dok.nr / Miljø- og Energiplanlægning Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby Init.: BA Bemærkninger og indsigelser Indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest Nedenstående er en oversigt over bemærkninger og indsigelser, der er indkommet under den offentlige høring af indsatsplan for OSD 1432, Aalborg Sydvest. 1. Erik Buus Jensen, Plantagevej 30, 9230 Svenstrup 2. Miljøstyrelsen 3. Hans og Hanni Topholm, Kirkedalen 60, 9230 Svenstrup 4. AgriNord Side 1 af 8

2 #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Skematisk opsætning af høringspart, indhold i indsigelser/bemærkninger og Miljø- og Energiforvaltningens svar I nedenstående skema er indsigelserne refereret, og samtidig fremgår Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger til samt svar på de enkelte indsigelser. Det fremgår ligeledes af Miljø- og Energiforvaltningens svar, om indsigelsen har givet anledning til ændringer i indsatsplanen. Indsigelserne i deres fulde længde fremgår af bilag 4. Nr. Høringspart Indhold i indsigelser/bemærkninger Miljø- og Energiforvaltningens svar 1. Erik Buus Jensen Vi er vældig godt tilfreds med vores juletræsproduktion, som vi driver på traditionel vis. Vi gøder efter behov og sprøjter efter behov, og det fortsætter vi med. Vi har så sent som her i foråret efterplantet, og det varer ca. 8 år om at vokse til. Så for mig at se, fortsætter vi med juletræer, og i kan jo fortsætte med jeres produktion af vand. Bemærkningerne fra Erik Buus Jensen indeholder også forhold som ikke er relevante for indsatsplanen. Miljø- og Energiforvaltningen har svaret direkte til Erik Buus Jensen på disse forhold. Arealerne er delvist placeret i sårbar nærzone til kildepladsen Aalborg Vand, Flødal. Det betyder, at arealerne i henhold til indsatsplanen vil blive omfattet af dyrkningsrestriktioner i forhold til anvendelse af gødning og miljøfremmede stoffer herunder pesticider. Der må maksimalt ske en udvaskning af nitrat fra rodzonen på 25 mg/liter, og der må ikke anvendes miljøfremmede stoffer herunder pesticider. Vandværkerne giver ejer erstatning svarende til værdinedgangen på ejendommen. 2. Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen har alene bemærkning til kortet der viser nitratfølsomhed, hvor der ved Drastrup og Ellidshøj er vist områder med nitratfølsomhed, som ikke er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder via en bekendtgørelse. Områderne er derfor heller ikke indsatsområder efter bekendtgørelsens terminologi. Med baggrund i indsatsplanen forhandler vandværkerne frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale på rimelige vilkår, vil Aalborg Byråd pålægge dyrkningsrestriktioner efter Miljøbeskyttelseslovens 26a for at opfylde målene i indsatsplanen. Kommunerne kan i henhold til 13a i Bekendtgørelse om indsatsplaner vedtage indsatsplaner i et område, der ikke er udpeget som indsatsområde af Miljøministeren. De nitratfølsomme områder ved Drastrup og Ellidshøj er begge afgrænset af Miljø- og Energiforvaltningen. Idet udtrækningen af de nyoptegnede indvindingsoplande ikke er fuldstændig sammenfaldende med de oprindelige indvindingsoplande, har der dermed været behov for at opdatere afgrænsningen af de nitratfølsomme indvindingsområder. Miljø- og Energiforvaltningen har i 2016 fremsendt begge områder til Miljøstyrelsen med henblik på godkendelse og udpegning i Side 2 af 8

3 bekendtgørelse. Miljøstyrelsen har endnu ikke udpeget de to nitratfølsomme indvindingsområder samt indsatsområderne i en bekendtgørelse. 3. Hans og Hanni Topholm Der skal hermed gives indsigelse mod den foreliggende plan, idet vi på ingen måde synes at der foreligger noget som helst grundlag for fastlæggelse af det areal af vor jord som påvirkes af planen. Jævnfør tidligere fremsendt mail synes det tværtimod sandsynlig gjort, at det grundvandsdannende areal alene kan udgøres af selve grusgraven. Da det endvidere vides at der ca. 0,5-1 m under vor jord er et al-lag som gør at den regn, der falder på vor jord mod grusgraven, vil strømme væk fra grusgraven og derfor vil et forbud mod anvendelse af pesticider her ikke gavne grundvandskvaliteten for Svenstrup Vandværk. Endvidere er vi uforstående vedr. forbuddet mod anvendelsen af spildevandsslam, da det så vidt vides ikke findes nogen dokumentation for at dette skulle have påvirket grundvandskvaliteten. Da den del af vor jord der pålægges restriktioner udgør en meget stor del af vor jordtilliggende vil de foreslåede restriktioner påvirke den fremtidige arealanvendelse for ejendommen væsentligt. 4. AgriNord AgriNord er uenig med Aalborg kommune i, at der i indsatsplanens område er behov for pesticidforbud i de sårbare nærzoner. Beskyttelsesniveauet mht. nitrat mener vi bør følge det niveau, som bruges i Rebild kommune, nemlig at indsatsen skal holde nitratindholdet i det ny producerede drikkevand ud af rodzonen under 50 mg nitrat/l og gerne ned på 37.5 mg nitrat/l. Argumentet herfor er, at Rebild og Aalborg kommuner deler OSD 1432 imellem sig, og det er ikke logisk, at der skulle være forskellige krav til arealudnyttesen, alt efter om Af indsatsplanens bilag Statens udpegninger fremgår hvilke områder Miljøstyrelsen har udpeget, og hvilke områder Miljø- og Energiforvaltningen har fastlagt. Miljø- og Energiforvaltningen har i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplanen fastlagt det grundvandsdannende opland for Svenstrup Vandværk, Atletikvej. Det grundvandsdannende opland strækker sig fra selve indvindingsboringerne og ud på den anden side af Duedal. Den del af Hans og Hannis Topholms areal, der bliver omfattet af dyrkningsrestriktioner overfor miljøfremmede stoffer, er beliggende vest for Svenstrup Vandværks boringer. Grundvandet strømmer fra vest mod øst, hvorfor det konkrete areal er beliggende i grundvandets strømningsretning til Svenstrup Vandværk, Atletikvejs kildeplads og dermed inden for det grundvandsdannende opland. Af indsatsplanen fremgår det, at Miljø- og Energiforvaltningen vil benytte de muligheder, der er i Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen), til at forhindre udbringning af spildevandsslam på arealer inden for vandværkernes indvindingsoplande. Indsatsplanen nedlægger dermed ikke forbud mod anvendelse af spildevandsslam, men retningslinjen vil blive brugt i den konkrete sagsbehandling. Indsatsområde - OSD 1432, Aalborg Sydvest er som nævnt delt mellem Rebild og Aalborg Kommune. Miljø- og Energiforvaltningens opgave er at beskytte grundvandet i den del af indsatsområdet, der er beliggende i Aalborg Kommune, og dermed også de vandværker der indvinder i Aalborg Kommune. Der er flere vandværker i Aalborg Kommune, hvis indvindingsopland strækker sig ind i Rebild Kommune. I den del af indvindingsoplandet, der er beliggende i Rebild Kommune, er det udelukkende Rebild Kommunes retningslinjer for sagsbehandling, der er gældende. Den målrettede beskyttelse af vandværkets kildeplads foregår i Aalborg Kommune. 3/8

4 man er i den ene eller den anden kommune. Aalborg Kommune udpeger større sårbare nærzoner for pesticider og BNBO, hvor der ikke må anvendes og håndteres pesticider. Staten har ikke udpeget pesticidfølsomme områder indenfor dette OSD område. Vi kan ikke se, at der for så vidt angår jordbundsforhold er grund til at kommunen tilsidesætter Statens pesticidkortlægning. Som bekendt er pesticidkortlægningen valid i forhold til de sandede jordtyper. Stiv lerjord er ikke kortlagt i forhold til pesticidsårbarhed. Jordbundskortet angiver jordtypen i 20 cm's dybde. Alle jordbundstyper med JB nummer på 4 eller mindre er sandjord med mindre end 10% ler. Her er data fra de sårbare nærzoner og BNBO' er kommunen har udpeget i udkastet til indsatsplan. Ellidshøj har JB 1 og JB 4 og Flødal samt Sønderholm primært JB 2. For Atletikvej i Svenstrup og Drastrup er der tale om JB 2og i mindre grad JB 4. l Klitgård er JB 2 dominerende. Alle steder er der altså tale om sandjord, der ikke giver anledning til at fravige Statens kortlægning. Jordartskortet giver et indtryk af jordarten i cirka 1 meters dybde. Her er de jordarter kortet angiver i de sårbare nærzoner og BNBO'er Aalborg Kommune har udpeget i udkastet til indsatsplanen. Ellidshøj, Flødal og Sønderholm har ifølge jordartskortet primært smeltevandssand og - grus i 1 meters dybde. Atletikvej har blandede forekomster af smeltevandssand og- grus samt morænesand og -grus. Af vejledning om indsatserne fremgår følgende: Indsatsplanerne skal sikre en koordineret og helhedsorienteret beskyttelsesstrategi, så der alt efter behovet i de enkelte områder gøres op med alle kilder til forurening, så man ikke risikerer, at ressourcen ødelægges af f.eks. forurening fra en forurenet grund, selvom man har fået stoppet en truende nitratforurening. Det er derfor afgørende, at der tages stilling til alle forureningskilder, og ikke blot nitratforurening. Det er Miljø- og Energiforvaltningens opgave at sikre, at når der beskyttes mod en forureningskilde fx nitrat, at det i den forbindelse ikke er fx miljøfremmedes stoffer herunder pesticider, der forurener kildepladsen. Udvaskningen af nitrat og pesticider fra rodzonen er lang tid undervejs, før det når grundvandsmagasinet, hvorfor vandkvaliteten i boringerne i dag ikke nødvendigvis afspejler den fremtidige vandkvalitet. Derfor fastlægges indsatserne i planen på baggrund af den kortlagte sårbarhed herunder de geologiske forhold, grundvandskemiske forhold, grundvandsdannelsen samt arealanvendelsen. Den aktuelle vandkvalitet i boringerne er derfor kun en del af vurderingen. Af vejledning om indsatsplaner fremgår det, at Statens udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder baserer sig ikke på oplysninger om grundvandsdannelse. Risikoen for forurening af grundvandet er alt andet lige større for områder med stor grundvandsdannelse. Derfor bør kommunen i sin vurdering af forureningstrusler mod grundvandet inddrage viden om stor 4/8

5 Drastrup er en blanding af forekomster af marint sand og ler i den nordlige ende og derefter indslag af smeltevandssandog grus og morænesand og -grus. For Klitgård er der tale om marint sand og ler. Der er altså i vid udstrækning tale om sandende jordtyper med under 10% ler. Det marine sand og ler, der indgår i begrænset udstrækning kan være svær at afgøre om det er mest sandet eller leret. Men det rykker ikke ved, at langt hovedparten er sandet. Der er fund af BAM, atrazin, hexazinon, bentazon, pendimethalin, glyphosat og nedbrydningsprodukter fra metribuzin. Vi har ikke kunnet finde nitrophenol i middeldatabasen. Pesticiderne er med undtagelse af glyphosat ikke tilladt at anvende i dag. Det er et udtryk for at et betydeligt strengere godkendelsessystem er indført. Staten undersøger og godkender i dag pesticider efter et omfattende godkendelsessystem og supplerer i øvrigt med pesticidvarslingssystemet og grundvandsovervågningen. Der er altså tale om en risikoanalyse og et varslingssystem, der forsøger at frasortere sprøjtemidler, inden de når drikkevandet. Det er også værd at bemærke, at flere af fundene er gjort for flere år siden og, at de for nogens vedkommende er forsvundet fra analyserne igen. BAM, der er fundet hyppigst, er et nedbrydningsprodukt fra Prefix. Det har ikke været anvendt i markdrift, men til ukrudtsbekæmpelse omkring landbrugsejendomme, vandværker og andre bygninger. Desuden ser hovedparten, hvis ikke alle, af pesticidfundene ud til at være pænt under grænseværdien. Glyphosat er fortsat godkendt til anvendelse. Det er kun fundet i en boring ved Drastrup, betydeligt under grænseværdien og kun i en analyse. Midlet er forsvundet fra efterfølgende analyser. grundvandsdannelse. Samtidig fremgår det, at En indsatsplan vedtaget efter 13 a kan være relevant, når der er fagligt belæg for det. Dermed menes viden om konkrete forhold, som peger på behovet for at gennemføre en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne. Det vil primært være viden om, at der inden for OSD/indvindingsoplande, som har eller kan få en grundvandstruende arealanvendelse, eksisterer: stor grundvandsdannelse, særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter, eller fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. Ved vandværkerne i Aalborg Sydvest er der stor grundvandsdannelse og samtidig er der gjort fund af godkendte pesticider i vandværksboringer. Der er fundet glyphosat, som er et godkendt aktivstof i ukrudtsmidlet Roundup, samt bentazon og pendimethalin som er regulerede aktivstoffer i ukrudtsmidler. Miljø- og Energiforvaltningen ser fundet af et godkendt pesticid som en klar indikation af, at grundvandsmagasinet er sårbart over for sprøjtemidler. Planteavlsmidler i Danmark godkendes af Miljøstyrelsen, men på trods af det, findes der stadig godkendte midler i grundvandsmagasinerne over hele landet. Et eksempel her på er Glyphosat, der stammer fra Roundup, der stadig er godkendt. Godkendelsesordningen er en generel regulering af brugen af pesticider, og i den sammenhæng tages der ikke hensyn til de hydrologiske forhold og de påvirkninger, der sker i forbindelse med vandindvindinger. Disse hydrologiske påvirkninger afhænger dels af størrelsen af indvindingen, dels af geologien. Godkendelsesordningen betyder, at stofferne forbydes, når de ér kommet i grundvandet. Godkendelsesordningen reagerer således på bagkant, og stofferne udfases/forbydes først, når de er fundet i grundvandet. Derfor kan det være nødvendigt med indsatser over for brugen af pesticider, der rækker ud over godkendelsesordningen, i områder hvor der indvindes vand. 5/8

6 Indsatsplanen sætter lighedstegn mellem sårbarhed for nitrat og sårbarhed for pesticider. Der står blandt andet for både nitrat og pesticider, at der mangler dæklag af ler. Der kan imidlertid ikke sættes lighedstegn mellem de to slags sårbarhed. Det er ikke i overensstemmelse med vejledningen om indsatsplanlægning at se bort fra Statens kortlægning på sandede jorder. Aalborg Kommune bør i redegørelsen til indsatsplanen lade en tabel indgå med om midlet/nedbrydningsproduktet anvendes i dag eller om det er forbudt. Aalborg Kommune overvurderer med de valgte beregningsmetoder nitratudvaskningen betydeligt. Derfor bliver indsats-behovet overfor landbruget overvurderet, hvilket giver sig udslag i for store sårbare nærzoner og dermed en unødvendig gene og udgift for landbrugsproduktionen. Agri Nord sætter generelt spørgsmålstegn ved beregningsgrundlaget for sårbar nærzone, herunder at sårbar nærzone fastlægges på baggrund af for høje nitratudvaskninger fra naturområder, skov samt byer. Samtidig sættes spørgsmålstegn ved, om 25-mg deklarationer giver en udvaskning på 25 mg nitrat/liter samt om alle marker med allerede pålagte deklarationer indgår i beregningen af sårbar nærzone med en udvaskning på 25 mg/liter. Som minimum bør det være et gennemsnitstal over 3-5 år der anvendes, hvis Aalborg Kommune ikke har mulighed for at beregne det korrekte sædskiftegennemsnit. De pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider der fundet i området er beskrevet i indsatsplanens ordliste herunder status for anvendelse/forbud. Der er fastlagt en naturlig udvaskning fra naturarealer og skov på 25 mg/liter, hvilket Miljø- og Energiforvaltningen har vurderet er en realistisk udvaskning. Naturarealer og skov udgør en lille del af det areal, der indgår i beregningerne af de sårbare nærzoner. Nitratudvaskningen fra byområderne i beregningen af sårbar nærzone er på baggrund af erfaringer fastlagt til 50 mg/nitrat pr. liter. Miljø- og Energiforvaltningen har i de seneste år lukket flere vandværksboringer placeret i byområde, på baggrund af et nitratindhold der overskrider grænseværdien. Samtidig er der vandværker placeret i tæt by, hvor nitratindholdet nærmer sig 50 mg nitrat/liter. Det er op til det enkelte vandværk/grundvandssamarbejde, hvordan målsætningerne i indsatsplanen gennemføres. De restriktioner vandværkerne fastlægger i deklarationerne tilpasses målsætningen i indsatsplanen, således at de svarer til en udvaskning på 25 mg nitrat/liter. Der er taget højde for de allerede gennemførte deklarationer i forbindelse med optegning af sårbar nærzone, hvor disse arealer indgår med en udvaskning fra rodzonen svarende til den deklaration, der er lagt på arealet. Nordjyllands Amt havde et mål om 25 mg nitrat/liter i 6/8

7 Nitratudvaskning og plantesædskifte i beregningen af sårbar nærzone er marker med beregnet lav udvaskning - som vi har forstået det erstattet med en udvaskning som minimum et planteavlssædskifte på trods af, at de reelt har en lavere udvaskning. Det synes at være et unødvendigt forsigtighedsprincip, at antage, at alle landbrugsarealer med lav udvaskning pludselig intensiverer driften. Der sættes spørgsmålstegn ved, at der ikke er anvendt dokumenteret merudbytte i beregningen af sårbar nærzone. l det hele taget er det vigtigt, at disse ovenstående beregninger gennemføres på et forsvarligt og opdateret grundlag, baseret på nyeste viden samt beregningsmetoder, der er konsensus om. Ved seneste følgegruppemøder blev beregningerne fremstillet som endelige, idet der blev henvist til, at indsatsplanlægningen hermed er afsluttet. Vi mener, at lovlige indgreb forudsætter nøjagtig og detaljeret viden om forholdene i indvindingsoplandene, så derfor bør det indgå i alle forhandlingsforløb at forudsætningerne stemmes af, og den sårbare nærzone genberegnes. grundvandsmagasinet. Denne målsætning har Miljø- og Energiforvaltningen ændret til et mål om 50 mg nitrat/liter i grundvandsmagasinet. Målsætningen medfører, at Aalborg Kommune skal være sikker på, at have en robust model for beregning af, hvilke arealer der er nødvendige at beskytte for at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden. Hvis indsatsen gør, at vandværkerne på sigt indvinder vand med nitratindhold over 50 mg/liter, så har Aalborg Kommune ikke løst opgaven. Derfor skal modellen være robust og samtidig skal modellen kunne modstå de mange ukendte parametre, som klimaændringer (særligt nedbør) og lovgivningsmæssige indgreb mv. Aalborg Kommune har vurderet, at der er anvendt realistiske værdier i forudsætningerne. Ved beregning af sårbar nærzone erstattes en lav udvaskning ikke med planteavlsniveau. I beregningen af sårbar nærzone er det dokumenterede merudbytte ikke medtaget. Det dokumenterede merudbytte er ikke inddraget i beregningen, idet der ikke er krav om, at landbruget skal indberette data omkring dokumenteret merudbytte. Der har derfor ikke været adgang til disse data, og de er derfor heller ikke medtaget i beregningen af sårbar nærzone. Det er Miljø- og Energiforvaltningens opgave, at fastlægge hvor beskyttelsen skal gennemføres, mens det er vandværkernes opgave, at gennemføre beskyttelsen. Af Miljø- og Energiforvaltningens indsatsprogram fremgår følgende indsats: Det skal løbende vurderes, om indsatsplanens målsætninger og indsatser er tilstrækkelige til at beskytte vandværkernes vandindvinding mod forurening. Hvis det vurderes nødvendigt med yderligere tiltag, er det Aalborg Kommunes ansvar at revidere indsatsplanen eller vedtage et tillæg til indsatsplanen, som beskriver de nødvendige tiltag. 7/8

8 De nye vandplaner under Vandrammedirektivet og Grøn Vækst indeholder yderligere krav til dyrkningen. Det gælder bl.a. randzoner, yderligere efterafgrøder (de kan ikke erstatte vintergrønne marker), forbud mod arnpløjning af græsmarker i efteråret og forbud mod jordbearbejdning i efteråret forud for forårssåede afgrøder. Disse for vandværkerne gratis indsatser bør indgå i beregningerne, så der ikke sker en unødvendig dobbeltindsats. Indregning af denne effekt vil medføre, at den sårbare nærzone og dermed udgift og gene bliver mindre. Staten forventer en betydelig reduktion i nitratudvaskningen fra disse virkemidler. Vi har ikke regnet på effekten i % reduktion fra rodzonen, men der er tale om en betydelig forventet effekt på nitratudvaskningen fra rodzonen. Aarhus Universitet estimerer i en rapport fra 2013 en effekt på 4-5%, men tallene bør gennemgås nøjere for at relatere til forholdene i OSD Udfordringen er at relatere de ton reduktion til havmiljøet tilbage til rodzonen i Aalborg SØ.... Har Aalborg Kommune taget højde for disse for vandværkerne gratis indsatser?... Derfor er der god fornuft i foreløbige dyrkningsaftaler, f.eks. 5 år ad gangen, så vi kan se, om problemerne løses med de ny dyrkningsmetoder. Aalborg kommune lægger op til varig erhvervelse af de sårbare nærzoner - uden nærmere om hvorvidt jorden kan leveres tilbage til ejerne, hvis boringer skulle lukke, eller behovene ændrede sig, eller måske nitratbelastningen nåede ned på et acceptabelt niveau. Denne praksis harmonerer ikke med, at nitratbelastningen de fleste steder vil blive mindre i de kommende år. Tiltagene fra Statens Vandplaner er primært rettet mod beskyttelsen af vandområder og kystvande. Det er dermed ikke tiltag, der er rettet mod beskyttelsen af grundvandsforekomster. Der kan dog være et begrænset sammenfald mellem arealer, der omfattes af kravene til dyrkning og indvindingsoplande til almene vandværker. Aalborg Kommunes model for beregning af, hvilke arealer der er nødvendige at beskytte for at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden, skal være robust og samtidig skal modellen kunne modstå de mange ukendte parametre, som klimaændringer (særligt nedbør) og lovgivningsmæssige indgreb mv. Aalborg Kommune har vurderet, at der er anvendt realistiske værdier i forudsætningerne. Indsatsplanens målsætning er varig grundvandsbeskyttelse, således at forbrugerne sikres rent grundvand nu og i fremtiden. Derfor anbefales det i vandværkernes indsatsprogrammer, at der indgås varige aftaler, der tinglyses. Indsatsen i indsatsprogrammet er formuleret således: Der skal gennemføres forhandlinger med lodsejere efter Vandforsyningslovens 13d om indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse. Det anbefales, at der indgås varige aftaler. Såfremt der ikke længere er et behov for at fastholde deklarationen, så vil de blive aflyst. 8/8