VÆKST OG INNOVATION I DANSKE VIRKSOMHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆKST OG INNOVATION I DANSKE VIRKSOMHEDER"

Transkript

1 MARTS 2014 VÆKST OG INNOVATION I DANSKE VIRKSOMHEDER ANALYSE OG FORSLAGSKATALOG Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture

2 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Partner Martin Bo Hansen, Senior Economist Camilla Ringsted, Analyst Anders Kjøller-Hansen, Analyst

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 7 1 Strukturen i dansk erhvervsliv og potentialer for vækst Større virksomheder er mere produktive For få danske virksomheder vokser sig store Virksomheder i Danmark er i høj grad internationaliserede Institutionelle investorer er en vigtig finansieringskilde 25 2 Udfordringer for finansiering af vækst og udvikling af danske virksomheder Forudsætninger for vækst og adgang til ekstern kapital Virksomhedsstørrelse afgørende for finansieringskilder Virksomhedens position på vækststien afgørende for finansieringsomkostninger 38 3 Rammevilkår for finansiering af vækst: Status og muligheder Billigere kreditvurdering af virksomheder og marked for sikkerhedsstillelse Styrkelse af kapitalfonds og venturekapital markedet Konkurslovgivning Aktivering af midler i pensionssystemet til unoterede aktier Større symmetri og neutralitet i beskatning af ejere af mindre virksomheder Forbedrede skattevilkår for internationalt orienterede investorer Kvalitativ virkning af pakken af forslag 62

4 4 Styrkede rammevilkår for investering i udvikling af kompetencer og innovation Problemer med tilgang af nøglearbejdskraft Den danske innovationsindsats Innovationen og den offentlige sektor Mulige politiktiltag: Uddannelse, forskning og samspil mellem offentlig og privat sektor 70 5 Samfundsgevinster ved bedre tilgang til risikovillig kapital 72 Litteraturliste 76

5 Oversigt over tabeller Tabel 1 Bruttokatalog over policy forslag Tabel 2 Større virksomheder er i højere grad højproduktive Tabel 3 Den gennemsnitlige virksomhed fordelt på ejerskab i Tabel 4 Placering af danske pensionsmidler Tabel 5 Kilder til kapital efter størrelse... 38

6 Oversigt over figurer Figur 1 Produktivitet vokser med virksomhedsstørrelse Figur 2 Produktivitetsgevinst ved internationalisering Figur 3 Andel af beskæftigelsen i store virksomheder med +250 ansatte Figur 4 Andel store virksomheder, der er under ti år gamle Figur 5 Udenlandsk ejede virksomheders aktivitet i Danmark Figur 6 Andel af beskæftigelse fordelt på grad af udenlandsk beskæftigelse i 2012 for de 350 største danske virksomheder Figur 7 Husholdningernes aktiver og passiver, Figur 8 Husholdningernes aktiver og passiver over tid Figur 9 Pensionskassernes store rolle i DK Figur 10 Markedsrenteprodukters andel af samlede indbetalinger og hensættelser Figur 11 Private Equity som andel af pensionskassernes nyinvestering, Figur 12 High performers soliditet markant højere og voksende...33 Figur 13 Udviklingen i virksomheders soliditet over tid Figur 14 Soliditet for forskellige virksomhedssegmenter Figur 15 Virksomheders konkurssandsynlighed Figur 16 Forskel på projektspecifikt afkastkrav og faktisk afkastkrav, egenkapital skematisk eksempel Figur 17 Rentesatser og virksomhedstørrelse, Figur 18 Realrenten på større og mindre erhvervslån Figur 19 Soliditetens effekt på renten Figur 20 Dansk tinglysningsafgift højere end nordiske lande Figur 21 Virksomhedskonkurser Figur 22 PE og VC finansieringsgab til US... 49

7 Figur 23 Den danske fondsbørs er sekundær i kapitalformidlingen Figur 24 To virksomheder dominerer volumen i børsintroduktioner Figur 25 Vækstfonden har kraftigt øget fokus på lån og kaution Figur 25 Dansk Vækstkapitals rolle i markedet for risikovillig egenkapital Figur 26 Fordeling af venture kapital investeringer på brancher i Danmark Figur 27 Større værditab i kreditorvenlige regimer Figur 28 Investering i entreprenørvirksomhed eller pension Figur 29 Sats for selskabsskat Figur 30 Middelmådige uddannelsesresultater Figur 31 Arbejdsløshed blandt akademikergrupper Figur 31 Kapitalapparat og beskæftigelse på segmenter... 72

8 Oversigt over bokse Boks 1 Beskatning ved etablering i Danmark, Sverige, Tyskland Boks 2 Innovation og totaløkonomi: Nogle eksempler på udfordringer og gevinster i sundhedssektoren... 69

9 Sammenfatning Dansk økonomi: svag vækst er fortsat udfordringen Dansk økonomi udviser tegn på at komme ud af den krise, som satte ind i En afdæmpet lønudvikling har betydet, at de konkurrenceudsatte erhverv har genvundet næsten halvdelen af det tab af konkurrenceevne på 25 procent, som de oplevede fra 2000 til Det hjælper på eksportmarkederne. Faldet i beskæftigelsen er også stoppet. Den seneste Økonomiske Redegørelse fra regeringen peger på stigninger i de kommende år i takt med, at forbrugere og virksomheder øger forbrug og investeringer. Øget international vækst forventes at understøtte denne udvikling. Med Vækstpakken fra 2013 blev der sat mere fart på genopretningen. Eksempelvis blev afgifter på konkurrenceudsatte erhverv nedsat, og satsen for selskabsskatten reduceret. Selv med fuld indregning af de gunstige effekter fra disse tiltag er det imidlertid tydeligt, at Danmark fortsat har et vækstproblem i forhold til sammenlignelige lande. Medvirkende årsager hertil er: Værdien af det danske kapitalapparat udhules stadig: investeringerne er på så lavt et niveau, at det ikke kompenserer for nedslidning af de historiske investeringer. Langvarigt investeringsgab: I Regeringens egne fremskrivninger forventes det at erhvervenes investeringer først når tilbage på historisk niveau i Danmark har således i dag et investeringsgab på et stort tocifret milliardbeløb. Der er en række strukturelle tiltag, som kan bidrage til at få sat gang i væksten i dansk økonomi. Det gælder f.eks. fortsatte reformer af arbejdsmarked, reformer af den offentlige sektor og en mere effektiv regulering. Fokus i denne rapport er imidlertid på tiltag, som kan forbedre de enkelte virksomheders muligheder for at foretage produktive og rentable investeringer i maskiner, bygninger og udvikling af nye produkter og processer. Tilgangen i rapporten er, at vi først definerer tre typer barrierer og udfordringer for vækst og dernæst præsenterer fem indsatsområder, som adresserer disse barrierer. Endeligt afsluttes med en perspektivering af de mulige gevinster af en sådan politikindsats. Tre typer af barrierer og udfordringer for fortsat vækst Barriere I: stor/større skala ofte nødvendig for høj produktivitet En række danske og internationale undersøgelser dokumenterer en klar sammenhæng mellem succesfulde virksomheder med høj produktivitet og en hvis kritisk størrelse. Størrelse er en forudsætning for, at de kan forrente de investeringer i innovation, uddannelse, maskinpark, salgsapparat mv., som driver den højere produktivitet. Tilvæksten i produktivitet er næsten dobbelt så høj i virksomheder med over 250 ansatte som i virksomheder med ansatte, og fire gange højere end tilfældet er for virksomheder med ansatte. Herudover er kun 17 procent af de danske virksomheder 7

10 med 0-50 ansatte klassificeret som højproduktive, mens hele 54 procent af virksomhederne med over 250 ansatte er højproduktive. At størrelse har betydning for produktivitet kan også illustreres med et par andre pointer. Tysklands succes i industrisektoren skyldes bl.a., at landets underskov af mellemstore virksomheder er større end man ser det i lande som Spanien og Italien. Hvis man forestillede sig, at Spanien og Italien kunne opbygge samme industristruktur, som i Tyskland, ville resultatet være en betydelig stigning i andelen af eksporterende virksomheder. Desuden er det kendetegnene, at over 50 procent af eksporten i de fleste lande leveres af de 1 procent største virksomheder. Virksomheder bliver naturligvis store og større, netop fordi de er succesfulde. Men det er uomtvisteligt, at investeringer i større skala samt forskning og udvikling er nødvendig for at løfte produktivitet og realløn. Derfor er størrelse afgørende for produktivitet. Danske små og mellemstore virksomheder har vanskeligt ved at bryde igennem vækstlagene, og derfor har vi i Danmark i de seneste mange år skabt bemærkelsesværdigt få nye store virksomheder. Barriere II: adgang til risikovillig og langfristet kapital En række internationale og danske undersøgelser viser ikke overraskende at høj produktivitet og særligt den vækst, der skal til for at løfte virksomhedernes produktivitet, kun kan realiseres ved hjælp af risikovillig egenkapital og tilstedeværelse af stabile kilder til lånefinansiering. De virksomheder, der har klaret sig bedst igennem krisen i Danmark og andre EU lande, har en række fællestræk. De har således haft en høj grad af soliditet, undgået for stor afhængighed af kortfristet bankfinansiering, og har for manges vedkommende netop derfor kunnet fastholde et betydeligt investeringsniveau gennem krisen. De har også haft forholdsvis let ved at skaffe sig kreditfinansiering efter krisens start, enten fra banker eller for de større virksomheder ved selv at udstede obligationer. De virksomheder, som har haft problemer med at skaffe finansiering og haft høje låneomkostninger siden krisen begyndte, har derimod lav soliditet og ofte også en høj eksponering mod det danske hjemmemarked. Vi vurderer derfor, at det ikke er mangel på bankkreditter, der holder sunde investeringer tilbage. Det er mere egenkapital og langfristet lånefinansiering ikke traditionel bankfinansiering der er behov for. Det leder over til spørgsmålet: Hvordan kan forbedrede rammevilkår øge de danske virksomheders adgang til den nødvendige egenkapital og langfristede lånefinansiering? Barriererne for de forskellige virksomhedssegmenter er meget forskellige, og det må afspejles i de forskellig politikforslag: Mikro og små virksomheder vil altid være afhængige af tilførsel af kapital fra stifteren, business angels og den traditionelle bankforbindelse: Afkast og risici er svære at forudsige 8

11 og dermed at sætte pris på for eksterne investorer. Mindre virksomheder har da typisk heller ikke nogen officiel rating, som kan danne udgangspunkt for fx udstedelse af erhvervsobligationer. Investorer skal bruge tid på disse vurderinger og omkostningerne per investeret krone vokser, jo mindre virksomheden er. Den vigtigste barriere i dette segment er derfor: Vilkår for at investere og spare op i virksomheder for stiftere/business Angels er markant dårligere i Danmark i forhold til alle sammenlignelige lande. Det er særligt den markant højere beskatning af aktieindkomster, som er væsentlig her. Det forringer muligheder for konsolidering og vækst i dette virksomhedssegment. Mellemstore virksomheder har potentielt set adgang til et bredere finansieringsgrundlag end laget af mikro/små virksomheder. For disse virksomheder betyder finansiering fra stifterfamilien ofte meget, men også finansiering fra venture/kapitalfonde er muligt samt for de største af virksomhederne også direkte investeringer fra pensions- og forsikringsselskaber. De vigtigste barrierer i dette segment er: Det danske venture/small cap kapitalmarked har ikke den dybde og specialisering som er krævet for, at omkostningen per investeret krone kan bringes ned i nærheden af niveauet i f.eks. USA - eller hvis vi ser på Europa, lande som Storbritannien og Sverige. Det hæmmer udbredelsen til en bredere gruppe af virksomheder. Hertil kommer ikke mindst, at der er for få fonde med erfaring i egenkapitalindskud i mere traditionelle mindre virksomheder med gode vækstpotentialer. Pensionsmidler fylder fortsat meget lidt. Det vurderes fortsat for dyrt per investeret krone at gå ind i dette segment i større omfang, direkte eller via fondskonstruktioner. For investeringer i venturefonde synes dårlige erfaringer historisk set med investeringer i biotek at holde investeringslysten tilbage. Kun de største danske virksomheder har været i stand til at skaffe sig stabil, langfristet finansiering via erhvervsobligationer. Det står i modsætning til lande som Norge og Tyskland, hvor mere strømlinede og simple systemer for kreditvurderinger i større omfang har muliggjort denne type af finansiering også for selskaber i dette segment. De store, internationalt orienterede og ofte børsnoterede virksomheder henter typisk deres finansiering fra store internationalt orienterede institutionelle investorer. Både virksomhedernes ledelser og deres ejere ser nøgternt på hvilke lande, det giver mest værdi at lægge produktionen i. For denne type virksomheder, hvor en stor del af den samlede danske beskæftigelse ligger, er udfordringen ikke at få flere typer af finansieringskilder til investeringer. Det er at sikre sig, at afkast efter skat fra produktion i Danmark er konkurrencedygtig for de danske og internationale investorer, som stadig billigere og mere effektivt kan flytte investeringer og jobs på tværs af grænser. Barriere III: De bløde rammevilkår Selvom hovedfokus i rapportens analyse er på rammevilkår tilknyttet finansiering af vækst i virksomhederne, opfordrer vi også til et eftersyn af Danmarks uddannelsessystem 9

12 og innovationspolitik set fra virksomhedernes synspunkt. Vi har identificeret følgende svagheder: Trods verdens formentlig højeste udgifter per indbygger til det offentlige uddannelsessystem har danske elever middelmådige færdigheder på de fleste niveauer. Uddannelser rettet mod den offentlige sektor prioriteres højt i Danmark til trods for, at uddannelser rettet mod den private sektor som fx ingeniører henover op- og nedgange i konjunkturerne systematisk har lavere ledighed og højere lønninger end de blødere fag rettet mod den offentlige sektor. Der er også indikationer på, at der frem mod 2020 vil være en stigende mangel på faglærte inden for jern- og metalindustrien samt på teknisk uddannede med en mellemlang uddannelse. Den offentlige støtte til forskning er ca. fordoblet over de sidste ti år specifikt med det sigte at forbedre den private innovation. Men der er indikationer på, at prioritering og styring af midler til området ikke står mål med den øgede indsats. Både private virksomheder og offentlige institutioner leverer betydelig finansiering af forskning og udvikling inden for de sundhedsvidenskabelige discipliner, ikke mindst igennem et mangeårigt stærkt samarbejde mellem den danske farmaceutiske industri og de offentlige læreanstalter. Det giver gode resultater, men der er ikke tradition for en tilsvarende indsats på andre områder, som kunne understøtte resten af den danske industri fx inden for de tekniske videnskaber. Den offentlige sektor spiller en betydelig rolle for den private sektors produktivitet, innovation og konkurrenceevne i kraft af sin rolle som indkøber af produkter/ydelser fra den private sektor, svarende til en tredjedel af værdiskabelsen i den private sektor. Den offentlige indkøbspolitik præmierer imidlertid hverken de mest innovative løsninger eller løsninger med den bedste totaløkonomi for det offentlige. Her er fem prioriterede indsatsområder: Indsatsområde I: Nedbring omkostninger per investeret krone Forudsætning for, at gruppen i laget under de store virksomheder kan få øget adgang til risikovillig kapital er, at omkostninger per investeret krone nedbringes. Sagt med andre ord: for et givet afkast fra virksomheden skal investorerne have et større afkast, når alle udgifter til valg af virksomhed og efterfølgende monitorering er betalt. En række muligheder er identificeret i rapporten: Et bedre marked for billigere og mere bredt tilgængelig information om mindre/mellemstore virksomheders finansielle position kan sænke omkostningerne for alle eksterne investorer ved at reducere/fjerne udgifterne til indsamling og bearbejdning af information. Det kræver udvikling af mere effektive ratingsystemer og potentielt set også mere standardiserede oplysninger i virksomhedernes regnskaber osv. Eksempelvis kan man tage udgangspunkt i bankernes kredit-ratingmodeller, som i modificeret form kunne gøres tilgængelige for eksterne parter, eventuelt efter særlig 10

13 tilladelse. Fra udlandet kan inspiration findes i fx Tyskland, som har udviklet særlige institutioner til vurdering af mindre virksomheders kreditværdighed, som har været en faktor i udviklingen af det tyske marked for erhvervsobligationer. Herudover er der i Norge en række erfaringer med anvendelse af såkaldte trustee-institutioner, hvor vurdering af de typisk relativt illikvide erhvervsobligationer foretages igennem en central instans. Udvidet brug af virksomhedspant. Danmark har et meget velfungerende system for realkredit, men er bagefter lande som Finland, Norge og Sverige i udvikling af effektive systemer for virksomhedspant. En grund hertil er formentlig, at vi har en betydeligt højere afgift for tinglysning. Den kunne reduceres til niveauet i andre nordiske lande. Anvendelse af virksomhedspant vil gøre det klart for alle kreditorer, hvordan virksomhedens værdier skal bruges til at dække potentielle tab. Og for kreditoren med virksomhedspantet vil det betydeligt reducere risikoen for tab. Samlet set kan det reducere virksomhedens gennemsnitlige låneomkostninger og formentligt også styrke virksomhedens soliditet. En Vækstkapital 2 pakke. I 2011 blev Dansk Vækstkapital etableret med midlertidig statsstøtte. Med Vækstfondens mellemkomst har man fået etableret en model, hvor branchen i fællesskab foretager investeringer i en række venture- og kapitalfonde. Denne model kan bidrage både til at reducere udgifterne per investeret krone og til en yderligere professionalisering/specialisering af branchen. Begge effekter er centrale for at opbygge en bæredygtig kapitalbase for investeringer i navnlig mindre og mellemstore danske virksomheder. Det foreslås, at man overvejer en ny pakke og samtidig giver den et bredere sigte. Kriterierne for at modtage kapital betyder tilsyneladende, at kun større virksomheder eller IT- og Life Science virksomheder med meget stort potentiale kan få tilført kapital. Det betyder, at virksomheder, der omsætter for under 200 mio. kr., kun i begrænset omfang modtager egenkapitalindskud gennem Dansk Vækstkapital. Det taler for, at en eventuelt kommende Dansk Vækstkapital II får større fokus på virksomheder med under 200 mio. kr. i omsætning. Det forudsætter dog også, at der etableres flere fonde i netop dette segment med en bæredygtig forretningsmodel. Indsatsområde II: Mere investorvenlig konkurslovgivning. Vi vurderer også, at en mere investorvenlig konkurslovgivning kunne reducere de samlede afkastkrav til egenkapital. Ved at lette restruktureringer af virksomheder gennem genforhandling af gæld mv. øges sandsynligheden for virksomhedens overlevelse og dermed beskyttelse af de værdier, som er skabt, samt værdien af egenkapitalen. Der er således tegn på at lande, der har mere investorvenlig konkurslovgivning har en bedre performance på disse områder. Dette kan reducere afkastkravet til egenkapital. Det kan samtidig betyde, at den samlede tilbagebetaling til kreditorer ikke svækkes, idet virksomhedens overlevelsesevne øges. Altså; lavere afkastkrav til egenkapital, som kun delvist opvejes af højere afkastkrav fra kreditorer. 11

14 Forslaget har en klar parallel til en række af de andre forslag i denne rapport. Det gælder f.eks. indførsel af en trustee-model, der sikrer, at færre kreditorer eventuelt kun en forhandler rekonstruktion mv. i forhold til debitor. Ligeledes forslag om virksomhedspant, der vil tendere til at koncentrere kreditgivningen på færre kreditorer nemlig den kreditor som har virksomhedspantet. Indsatsområde III: Mere aktive pensionskasser Danmark har et velfungerende pensionssystem. Således hviler ansvaret for at kunne opretholde en god levestandard, når arbejdslivet stopper, på borgerne selv hvis de har mellem- og højere indkomster. Danmark er således i international sammenhæng karakteriseret ved en meget stor privat pensionsformue, som skal dække de betydelige fremtidige forsørgelsesbehov som følge af en aldrende befolkning. I langt de fleste andre lande i EU falder denne opgave i højere grad på det offentlige med et større afledt pres på de offentlige finanser som følge. Den store private pensionsformue betyder samtidig, at pensionskasserne er en betydelig potentiel kilde til finansiering af vækst i danske virksomheder. Historisk set har pensionskasser i Danmark som i andre lande fokuseret på investeringer i sikre papirer : Statsobligationer, realkredit og børsnoterede internationalt orienterede virksomheder. Modsat er der meget få midler placeret i mindre, unoterede virksomheder. Samlet udgør kapitalandele i unoterede virksomheder under 1 procent af pensionskassernes aktiver. Det er også drevet af en regulering, som har gjort det lidet attraktivt for sektoren at holde aktiver med høj risiko og lav likviditet. Dette giver en særlig central udfordring i Danmark, fordi de institutionelle investorer har så central en placering i organisering af privat opsparing. De danske pensionskasser er dog i stigende grad begyndt at fokusere på alternative investeringer, herunder erhvervsobligationer, større unoterede aktier og investeringer i kapitalfonde. Det er blandt andet muliggjort af, at en stadig større andel af den samlede aktivmasse forvaltes som markedsprodukter uden ydelsesgaranti og tilsvarende også uden de medfølgende kapitaldækningskrav, som straffer investeringer i aktier og særligt unoterede aktier. Vi vurderer, at denne trend vil fortsætte i de kommende drevet af de strukturelle vilkår ovenfor som øget brug af markedsrenteprodukter ligesom de foreslåede tiltag der kan reducere omkostninger per investeret krone. I tilgift hertil kunne følgende tiltag overvejes: Fjernelse af den såkaldte ejerskabsbegrænsning. I dag må det enkelte pensionsinstitut ikke have en samlet position i et selskab, der giver den en såkaldt dominerende indflydelse, hvilket i selskaber med spredt ejerskab kan indtræffe ved en ejerandel f.eks. på procent. Da pensionsselskaber ofte ønsker at foretage en hvis minimumsinvestering for at holde omkostningerne nede pr investeret krone, besværliggør det investeringer i nogle typer af virksomheder. Det foreslås derfor at fjerne denne begrænsning for investeringer, som ikke har systemisk karakter. 12

15 Krav om en tydeligt formuleret, målbar og offentligt tilgængelig investeringspolitik, der adresserer de enkelte pensionskassers investeringer i vækstlaget af virksomheder i Danmark. Det kunne ske som et afsnit i de årlige investeringsrapporter, og være en første udmøntning af den aftale, som sektoren har indgået med regeringen om at øge sit fokus på dette område. Specifikke økonomiske incitamenter til investeringer i mindre virksomheder. Et offentligt tilskud eller tilsvarende skattelempelse til pensionskasser for at investere i virksomheder under en vis virksomhedsstørrelse kan primært begrundes i, at det samfundsmæssige afkast herfra kunne særligt stort, fx i form af større fordele for hele samfundet (fx innovation) end tilsvarende investeringer i større virksomheder. Der skal dog tages hensyn til, at afgrænsningsproblemer kan være en udfordring, og at det kan udløse skattetænkning, som der skal korrigeres for i lovgivningen. Indsatsområde IV: Nedsæt en Erhvervsskattekommission For at udvikle et sammenhængende erhvervsskattesystem foreslås det, at der nedsættes en erhvervsskattekommission, som skal gennemgå alle erhvervsrelaterede skatter med en tættekam. Omlægningen skal være fuldt finansieret og inddrage beskatningen af kapitalindkomster i bred forstand. Succeskriteriet for en sådan omlægning er: At fjerne eller reducere asymmetrier i det danske skattesystem, som de facto gør det mindre attraktivt at starte egen virksomhed i forhold til valg af karriere som direktør/ledende medarbejder med opsparing placeret f.eks. i en pensionsordning At sikre at skattesystemet er konkurrencedygtigt således, at både danske og udenlandske investorer kan få et afkast som matcher de vilkår, der kan opnås i sammenlignelige lande med udgangspunkt i at Danmark er et lille land, og der er mange andre steder at investere. At overveje hensynet om at undgå skattetænkning overfor ønsket om investorsikkerhed og behovet for stabile og forudsigelige skatteregler. Konkret foreslås det at følgende elementer indgår som elementer i et sådan samlet eftersyn: Den Nordiske model for beskatning af kapitalindkomster hos husholdninger dvs. en flad sats for beskatning af positive aktie- og renteindkomster på omtrent 30 procent kombineret med en værnsregel, der skal sikre, at direktøren i ejerledede virksomheder ikke konverterer løn til udbytte for at betale mindre i samlet skat. Et systematisk eftersyn af regler, der kan betyde at svingende indtjening - overskud vekslende med underskud fører til øget samlet effektiv beskatning. Sådanne regler tenderer til at straffe mindre og særligt risikofyldte investeringer. Beskatning ved overskud bør som udgangspunkt føre til tilsvarende fradragsret ved tab. En reduktion af kildeskat på udbytter for minoritetsaktionærer samt stabilitet i forhold til indretningen af beskatning såsom begrænsning af renteudgifter og den skat- 13

16 temæssige behandling af hybride kapitalinstrumenter (produkter, der ligger mellem egen- og fremmedkapital). Indsatsområde V: De bløde rammevilkår En række forslag har af Produktivitetskommissionen og andre været fremsat offentligt, og der skal i denne sammenhæng navnlig peges på: Reform af taxametersystemet, som i dag præmierer gymnasier, erhvervsskoler og højere læreanstalter for at tiltrække studerende og dernæst bestå eksamener. Modsat meget få tilskyndelser til at give de studerende en relevant uddannelse rettet mod de områder, som kan løfte produktiviteten i den private sektor. Potentiel konsolidering af den offentlige forskningsindsats med færre forskningsenheder med større kritisk masse, som dermed også bliver bedre til at løfte innovationsindsatsen for danske virksomheder. Øget tilskyndelse til at opbygge stabile samarbejder mellem virksomheder og forskningsinstitutioner over mange år, samt privat medfinansiering af forskningsindsatsen. Reform af den offentlige indkøbspolitik med henblik på at understøtte totaløkonomi og innovation i de løsninger, der efterspørges og efterfølgende leveres. Flere performancekrav, mindre kassetænkning og øget forståelse for de langvarige virkninger som udbudspolitik mv. har i forhold til konkurrence og innovation i den private sektor. Manufacturing Academy of Denmark (MADE) er dannet af en række ledende danske virksomheder, og fokus er på at hjælpe virksomhederne på centrale områder som fx nye produktionsprocesser, fleksibel automatisering, sensorer, kvalitetskontrol mv. Fremadrettet kunne det være et center for understøttelse af innovation på disse områder med blandet finansiering fra det offentlige og virksomhederne, som følger op på den succes, der er opnået på det sundhedsvidenskabelige område, hvad angår offentligt/privat samarbejde. Disse elementer kan understøtte virksomhedernes egen indsats for at løfte kompetencer og innovation. Samfundsmæssige gevinster Det vurderes, at den samlede række af tiltag kan give et mærkbart løft på investeringer og beskæftigelsen i de kommende år og deraf følgende vækst i økonomien. Det er der stort behov for i den nuværende situation, hvor der er ledig arbejdskraft og nettoinvesteringer på omkring nul. Men på længere sigt er succeskriteriet for tiltag ikke investeringer i sig selv, men øget produktivitet, mere velstand og højere reallønninger ved, at det samfundsmæssige afkast per investeret krone øges. Det gælder både for hårde investeringer i maskiner og udstyr, og for de bredere samfundsmæssige investeringer i opbygning af kompetence og ny brug- 14

17 bar viden. Denne positive effekt er sandsynlig fordi den foreslåede re-orientering af ressourcer ikke generelt er drevet af nye og højere tilskud med øget belastning af skatteyderne, men gennem omlægning af offentlige udgifter/indtægter, og fjernelse af barrierer for vækst og innovation. Vi vurderer, at det er særlig interessant, at hovedeffekterne vil være inden for gruppen af mindre virksomheder med vækstpotentiale, som dermed også vil bidrage til at øge reallønningerne. Udenlandske undersøgelser viser således, at vækstlaget af virksomheder er ganske vigtige i innovationsprocessen, og dermed skaber værdi ikke bare for de ansatte medarbejdere i form af højere realløn på sigt, men også gevinster for det bredere samfund. Konklusionen for Danmark er derfor: Der er stor samfundsmæssig værdi i at nedbryde barrier for risikovillig kapital til virksomheder med vækstpotentiale. Hertil kommer den bredere pakke af bløde rammevilkår, som dog kræver ret kontante ændringer i institutionelle systemer over en bred front. 15

18 Tabel 1 Bruttokatalog over policy forslag Indsatsområde Konkrete tiltag Formål Indsatsområde I Nedbring omkostninger per investeret krone Reduktion af tinglysningsafgift for virksomhedspant Skabe et bedre marked for billigere og mere bredt tilgængelig information om mindre/mellemstore virksomheders finansielle position ved at øge brugen af revisorpåtegninger, genbruge kreditvurderinger, tilskynde til dannelse af kreditvurderingsbureauer i segmentet for mindre virksomheder og indføre trustee model ifm. erhvervsobligationer "Vækstkapital 2" pakke med fornyelse af mandatet for Dansk Vækstkapital for perioden efter 2015 Udvide brug af virksomhedspant med henblik på at gøre det klart for alle kreditorer, hvordan virksomhedens værdier skal bruges til at dække potentielle tab. Sænke omkostningerne for alle eksterne investorer ved at reducere/fjerne udgifterne til indsamling og bearbejdning af information Opbygning af en bæredygtig venturekapitalbase for investeringer i danske virksomheder Øge direkte egenkapitalinvesteringer i mindre/mellemstore virksomheder Indsatsområde II Mere investorvenlig konkurslovgivning Indsatsområde III Mere aktive pensionskasser Indsatsområde IV Nedsæt en Erhvervsskattekommission Drøfte ændringer af reglerne for personlig eller virksomhedsmæssig konkurs, så der i højere grad tages hensyn til virksomhedens overlevelse Justering af ejerskabsbegrænsninger Krav om en tydeligt formuleret, målbar og offentligt tilgængelig investeringspolitik om engagement i små og mellemstore virksomheder Specifikke skattemæssige eller andre begunstigelser til investeringer i mindre virksomheder Overvej: Nordisk model kapitalbeskatning: Reduktion i aktieindkomst og udbyttebeskatning koblet med værnsmodel Systematisk eftersyn af regler der kan betyde at svingende indtjening fører til øget samlet effektiv beskatning Forbedre tilskyndelsen til at starte egen virksomhed Forbedre muligheden for at videreføre værdifulde dele af virksomheden til gavn for den samlede pulje af investorer og kreditorer og dermed den samfundsmæssige værdi Øge pensionskassernes mulighed for at investere i mindre selskaber Øge fokus på små og mellemstore virksomheder Øge afkastet ved investeringer i unoterede aktier Tiltrække flere investeringer og mere kapital til etablering og ekspansion Skabe flere business angels Gøre det mere attraktivt at starte egen virksomhed Fjerne asymmetrien mellem gevinst og tab på aktieindkomst, og dermed reducere, at den effektive beskatning øges desto større risiko (og dermed typisk afkast) der er ved et projekt Reduktion af kildeskat på udbytter for minoritetsaktionærer Stabilitet i forhold til indretningen af beskatning såsom begrænsning af renteudgifter og den skattemæssige behandling af hybride kapitalinstrumenter Sikre at skattesystemet er konkurrencedygtigt således at både danske og udenlandske investorer kan få et afkast som matcher de vilkår, der kan opnås i sammenlignelige lande 16

19 Indsatsområde V De bløde rammevilkår Reform af taxametersystemet Konsolidering af den offentlige forskningsindsats med færre forskningsenheder med større kritisk masse Mere fleksible strukturer for samarbejder om innovationsindsatsen Dygtig og mere erhvervsrettet arbejdskraft og tilskyndelser til at give de studerende en relevant uddannelse rettet mod de områder, som kan løfte produktiviteten i den private sektor. Offentlige forskningsindsats bliver bedre til at løfte innovationsindsatsen for danske virksomheder. Opbygning af stabile samarbejder og privat medfinansiering. Reform af den offentlige indkøbspolitik Understøtte totaløkonomi og innovation i de løsninger, der efterspørges og efterfølgende leveres. Flere performancekrav, mindre kassetænkning og øget forståelse for de langvarige virkninger som udbudspolitik mv. har på konkurrence og innovation i den private sektor. Kilde: Copenhagen Economics 17

20 Kapitel 1 Strukturen i dansk erhvervsliv og potentialer for vækst Vækst og udvikling af danske virksomheder er afgørende for økonomiens produktivitet og dermed den realløn, der kan tjenes. En væsentlig årsag til produktivitet er udnyttelse af produktionsmæssige skalafordele, som i mange tilfælde kun kan opnås i tilstrækkeligt store virksomheder. Dette uddyber vi i afsnit 1.1. I dag er der ikke tilstrækkelig mange store virksomheder i Danmark, og det har typisk været vanskeligt for små og mellemstore virksomheder at bryde igennem til vækstlaget og etablere sig som en stor virksomhed. Dette uddyber vi i afsnit 1.2. Herudover er det en nøgleudfordring at fastholde og udbygge internationalt orienterede, større virksomheder og investorer, som ret nøgternt må se på hvilke lande, det giver mest værdi at lægge produktionen i. Det gælder større udenlandske virksomheder med aktiviteter i Danmark, men i lige så høj grad danske virksomheder med betydelige aktiviteter i udlandet. Vores analyse viser, at internationaliseringsgraden af virksomheder i Danmark er høj, hvilket vi uddyber i afsnit 2.3. Modstykket er, at disse virksomheder typisk henter deres finansiering fra store institutionelle investorer danske som udenlandske der drives af krav om højt efter-skat afkast uden særlig skelen til virksomhedernes nationalitet. Dette har blandt andet for de danske pensionskasser betydet en ganske markant reduktion af deres beholdning af danske aktier og en tilsvarende stigning i udenlandske investorers beholdning af danske aktier, hvilket vi uddyber i afsnit Større virksomheder er mere produktive I langt de fleste brancher og forretningsmodeller vil der være markante skalafordele. Når først produktet er opfundet, udviklet, og kommercialiseret, er det betydeligt lettere at udvide omsætningen fx i et andet markedssegment. Mange studier peger på, at det kræver en vis størrelse, før virksomheder for alvor kan slå igennem på det internationale marked. Gennemslag på det internationale marked muliggør ligeledes adgang til endnu flere afsætningsmuligheder og endnu flere skalafordele. Denne størrelse muliggør, at virksomhederne rentabelt kan foretage de nødvendige investeringer i innovation, uddannelse og maskinpark, som giver en høj produktivitet. Virksomheder af denne karakter er afgørende for, at der skabes et grundlag for at øge beskæftigelsen og hæve lønningerne. Studier viser en klar sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og produktivitet. 1 Tilvæksten i produktivitet (indekseret i forhold til virksomheder med 0-19 ansatte) er næsten dobbelt så høj i virksomheder med over 250 ansatte som i virksomheder med ansatte, og fire gange højere end tilfældet er for virksomheder med ansatte, jf. Figur Virksomheder der er produktive i udgangspunktet vil også have en større sandsynlighed for at vokse sig store Studier viser en stærk positiv sammenhæng mellem produktivitet og TFP. Dvs. at større totalfaktorproduktivitet afspejles i tilsvarende højere produktivitet. Se fx Altomonte et al (2012) 18

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark Mere egenkapital til mindre og mellemstore virksomheder. Læs mere om Axcelfutures investeringsindikatorer bagerst i rapporten vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark MARTS 2014 2 Den danske

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND

Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Februar 2013 AXCELFUTURES 10 FORSLAG TIL ØGEDE INVESTERINGER OG SIKRING AF DANMARKS VELSTAND Axcelfutures forslag til øgede investeringer og sikring af Danmarks velstand 1. Baggrund Axcelfuture afholdt

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september Koncerndirektør Lars Bonde Præsentation kan downloades på www.tryg.com Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN

GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN GENERALFORSAMLING 2015 VELKOMMEN DIP generalforsamling 2015 Hovedpunkter i beretning: Afkast Samfundsansvar Pensioner hvordan udvikler pensionerne sig? Pensioner nye tiltag Strategi og fremtiden 2 Værd

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere