VÆKST OG INNOVATION I DANSKE VIRKSOMHEDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆKST OG INNOVATION I DANSKE VIRKSOMHEDER"

Transkript

1 MARTS 2014 VÆKST OG INNOVATION I DANSKE VIRKSOMHEDER ANALYSE OG FORSLAGSKATALOG Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture

2 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Partner Martin Bo Hansen, Senior Economist Camilla Ringsted, Analyst Anders Kjøller-Hansen, Analyst

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 7 1 Strukturen i dansk erhvervsliv og potentialer for vækst Større virksomheder er mere produktive For få danske virksomheder vokser sig store Virksomheder i Danmark er i høj grad internationaliserede Institutionelle investorer er en vigtig finansieringskilde 25 2 Udfordringer for finansiering af vækst og udvikling af danske virksomheder Forudsætninger for vækst og adgang til ekstern kapital Virksomhedsstørrelse afgørende for finansieringskilder Virksomhedens position på vækststien afgørende for finansieringsomkostninger 38 3 Rammevilkår for finansiering af vækst: Status og muligheder Billigere kreditvurdering af virksomheder og marked for sikkerhedsstillelse Styrkelse af kapitalfonds og venturekapital markedet Konkurslovgivning Aktivering af midler i pensionssystemet til unoterede aktier Større symmetri og neutralitet i beskatning af ejere af mindre virksomheder Forbedrede skattevilkår for internationalt orienterede investorer Kvalitativ virkning af pakken af forslag 62

4 4 Styrkede rammevilkår for investering i udvikling af kompetencer og innovation Problemer med tilgang af nøglearbejdskraft Den danske innovationsindsats Innovationen og den offentlige sektor Mulige politiktiltag: Uddannelse, forskning og samspil mellem offentlig og privat sektor 70 5 Samfundsgevinster ved bedre tilgang til risikovillig kapital 72 Litteraturliste 76

5 Oversigt over tabeller Tabel 1 Bruttokatalog over policy forslag Tabel 2 Større virksomheder er i højere grad højproduktive Tabel 3 Den gennemsnitlige virksomhed fordelt på ejerskab i Tabel 4 Placering af danske pensionsmidler Tabel 5 Kilder til kapital efter størrelse... 38

6 Oversigt over figurer Figur 1 Produktivitet vokser med virksomhedsstørrelse Figur 2 Produktivitetsgevinst ved internationalisering Figur 3 Andel af beskæftigelsen i store virksomheder med +250 ansatte Figur 4 Andel store virksomheder, der er under ti år gamle Figur 5 Udenlandsk ejede virksomheders aktivitet i Danmark Figur 6 Andel af beskæftigelse fordelt på grad af udenlandsk beskæftigelse i 2012 for de 350 største danske virksomheder Figur 7 Husholdningernes aktiver og passiver, Figur 8 Husholdningernes aktiver og passiver over tid Figur 9 Pensionskassernes store rolle i DK Figur 10 Markedsrenteprodukters andel af samlede indbetalinger og hensættelser Figur 11 Private Equity som andel af pensionskassernes nyinvestering, Figur 12 High performers soliditet markant højere og voksende...33 Figur 13 Udviklingen i virksomheders soliditet over tid Figur 14 Soliditet for forskellige virksomhedssegmenter Figur 15 Virksomheders konkurssandsynlighed Figur 16 Forskel på projektspecifikt afkastkrav og faktisk afkastkrav, egenkapital skematisk eksempel Figur 17 Rentesatser og virksomhedstørrelse, Figur 18 Realrenten på større og mindre erhvervslån Figur 19 Soliditetens effekt på renten Figur 20 Dansk tinglysningsafgift højere end nordiske lande Figur 21 Virksomhedskonkurser Figur 22 PE og VC finansieringsgab til US... 49

7 Figur 23 Den danske fondsbørs er sekundær i kapitalformidlingen Figur 24 To virksomheder dominerer volumen i børsintroduktioner Figur 25 Vækstfonden har kraftigt øget fokus på lån og kaution Figur 25 Dansk Vækstkapitals rolle i markedet for risikovillig egenkapital Figur 26 Fordeling af venture kapital investeringer på brancher i Danmark Figur 27 Større værditab i kreditorvenlige regimer Figur 28 Investering i entreprenørvirksomhed eller pension Figur 29 Sats for selskabsskat Figur 30 Middelmådige uddannelsesresultater Figur 31 Arbejdsløshed blandt akademikergrupper Figur 31 Kapitalapparat og beskæftigelse på segmenter... 72

8 Oversigt over bokse Boks 1 Beskatning ved etablering i Danmark, Sverige, Tyskland Boks 2 Innovation og totaløkonomi: Nogle eksempler på udfordringer og gevinster i sundhedssektoren... 69

9 Sammenfatning Dansk økonomi: svag vækst er fortsat udfordringen Dansk økonomi udviser tegn på at komme ud af den krise, som satte ind i En afdæmpet lønudvikling har betydet, at de konkurrenceudsatte erhverv har genvundet næsten halvdelen af det tab af konkurrenceevne på 25 procent, som de oplevede fra 2000 til Det hjælper på eksportmarkederne. Faldet i beskæftigelsen er også stoppet. Den seneste Økonomiske Redegørelse fra regeringen peger på stigninger i de kommende år i takt med, at forbrugere og virksomheder øger forbrug og investeringer. Øget international vækst forventes at understøtte denne udvikling. Med Vækstpakken fra 2013 blev der sat mere fart på genopretningen. Eksempelvis blev afgifter på konkurrenceudsatte erhverv nedsat, og satsen for selskabsskatten reduceret. Selv med fuld indregning af de gunstige effekter fra disse tiltag er det imidlertid tydeligt, at Danmark fortsat har et vækstproblem i forhold til sammenlignelige lande. Medvirkende årsager hertil er: Værdien af det danske kapitalapparat udhules stadig: investeringerne er på så lavt et niveau, at det ikke kompenserer for nedslidning af de historiske investeringer. Langvarigt investeringsgab: I Regeringens egne fremskrivninger forventes det at erhvervenes investeringer først når tilbage på historisk niveau i Danmark har således i dag et investeringsgab på et stort tocifret milliardbeløb. Der er en række strukturelle tiltag, som kan bidrage til at få sat gang i væksten i dansk økonomi. Det gælder f.eks. fortsatte reformer af arbejdsmarked, reformer af den offentlige sektor og en mere effektiv regulering. Fokus i denne rapport er imidlertid på tiltag, som kan forbedre de enkelte virksomheders muligheder for at foretage produktive og rentable investeringer i maskiner, bygninger og udvikling af nye produkter og processer. Tilgangen i rapporten er, at vi først definerer tre typer barrierer og udfordringer for vækst og dernæst præsenterer fem indsatsområder, som adresserer disse barrierer. Endeligt afsluttes med en perspektivering af de mulige gevinster af en sådan politikindsats. Tre typer af barrierer og udfordringer for fortsat vækst Barriere I: stor/større skala ofte nødvendig for høj produktivitet En række danske og internationale undersøgelser dokumenterer en klar sammenhæng mellem succesfulde virksomheder med høj produktivitet og en hvis kritisk størrelse. Størrelse er en forudsætning for, at de kan forrente de investeringer i innovation, uddannelse, maskinpark, salgsapparat mv., som driver den højere produktivitet. Tilvæksten i produktivitet er næsten dobbelt så høj i virksomheder med over 250 ansatte som i virksomheder med ansatte, og fire gange højere end tilfældet er for virksomheder med ansatte. Herudover er kun 17 procent af de danske virksomheder 7

10 med 0-50 ansatte klassificeret som højproduktive, mens hele 54 procent af virksomhederne med over 250 ansatte er højproduktive. At størrelse har betydning for produktivitet kan også illustreres med et par andre pointer. Tysklands succes i industrisektoren skyldes bl.a., at landets underskov af mellemstore virksomheder er større end man ser det i lande som Spanien og Italien. Hvis man forestillede sig, at Spanien og Italien kunne opbygge samme industristruktur, som i Tyskland, ville resultatet være en betydelig stigning i andelen af eksporterende virksomheder. Desuden er det kendetegnene, at over 50 procent af eksporten i de fleste lande leveres af de 1 procent største virksomheder. Virksomheder bliver naturligvis store og større, netop fordi de er succesfulde. Men det er uomtvisteligt, at investeringer i større skala samt forskning og udvikling er nødvendig for at løfte produktivitet og realløn. Derfor er størrelse afgørende for produktivitet. Danske små og mellemstore virksomheder har vanskeligt ved at bryde igennem vækstlagene, og derfor har vi i Danmark i de seneste mange år skabt bemærkelsesværdigt få nye store virksomheder. Barriere II: adgang til risikovillig og langfristet kapital En række internationale og danske undersøgelser viser ikke overraskende at høj produktivitet og særligt den vækst, der skal til for at løfte virksomhedernes produktivitet, kun kan realiseres ved hjælp af risikovillig egenkapital og tilstedeværelse af stabile kilder til lånefinansiering. De virksomheder, der har klaret sig bedst igennem krisen i Danmark og andre EU lande, har en række fællestræk. De har således haft en høj grad af soliditet, undgået for stor afhængighed af kortfristet bankfinansiering, og har for manges vedkommende netop derfor kunnet fastholde et betydeligt investeringsniveau gennem krisen. De har også haft forholdsvis let ved at skaffe sig kreditfinansiering efter krisens start, enten fra banker eller for de større virksomheder ved selv at udstede obligationer. De virksomheder, som har haft problemer med at skaffe finansiering og haft høje låneomkostninger siden krisen begyndte, har derimod lav soliditet og ofte også en høj eksponering mod det danske hjemmemarked. Vi vurderer derfor, at det ikke er mangel på bankkreditter, der holder sunde investeringer tilbage. Det er mere egenkapital og langfristet lånefinansiering ikke traditionel bankfinansiering der er behov for. Det leder over til spørgsmålet: Hvordan kan forbedrede rammevilkår øge de danske virksomheders adgang til den nødvendige egenkapital og langfristede lånefinansiering? Barriererne for de forskellige virksomhedssegmenter er meget forskellige, og det må afspejles i de forskellig politikforslag: Mikro og små virksomheder vil altid være afhængige af tilførsel af kapital fra stifteren, business angels og den traditionelle bankforbindelse: Afkast og risici er svære at forudsige 8

11 og dermed at sætte pris på for eksterne investorer. Mindre virksomheder har da typisk heller ikke nogen officiel rating, som kan danne udgangspunkt for fx udstedelse af erhvervsobligationer. Investorer skal bruge tid på disse vurderinger og omkostningerne per investeret krone vokser, jo mindre virksomheden er. Den vigtigste barriere i dette segment er derfor: Vilkår for at investere og spare op i virksomheder for stiftere/business Angels er markant dårligere i Danmark i forhold til alle sammenlignelige lande. Det er særligt den markant højere beskatning af aktieindkomster, som er væsentlig her. Det forringer muligheder for konsolidering og vækst i dette virksomhedssegment. Mellemstore virksomheder har potentielt set adgang til et bredere finansieringsgrundlag end laget af mikro/små virksomheder. For disse virksomheder betyder finansiering fra stifterfamilien ofte meget, men også finansiering fra venture/kapitalfonde er muligt samt for de største af virksomhederne også direkte investeringer fra pensions- og forsikringsselskaber. De vigtigste barrierer i dette segment er: Det danske venture/small cap kapitalmarked har ikke den dybde og specialisering som er krævet for, at omkostningen per investeret krone kan bringes ned i nærheden af niveauet i f.eks. USA - eller hvis vi ser på Europa, lande som Storbritannien og Sverige. Det hæmmer udbredelsen til en bredere gruppe af virksomheder. Hertil kommer ikke mindst, at der er for få fonde med erfaring i egenkapitalindskud i mere traditionelle mindre virksomheder med gode vækstpotentialer. Pensionsmidler fylder fortsat meget lidt. Det vurderes fortsat for dyrt per investeret krone at gå ind i dette segment i større omfang, direkte eller via fondskonstruktioner. For investeringer i venturefonde synes dårlige erfaringer historisk set med investeringer i biotek at holde investeringslysten tilbage. Kun de største danske virksomheder har været i stand til at skaffe sig stabil, langfristet finansiering via erhvervsobligationer. Det står i modsætning til lande som Norge og Tyskland, hvor mere strømlinede og simple systemer for kreditvurderinger i større omfang har muliggjort denne type af finansiering også for selskaber i dette segment. De store, internationalt orienterede og ofte børsnoterede virksomheder henter typisk deres finansiering fra store internationalt orienterede institutionelle investorer. Både virksomhedernes ledelser og deres ejere ser nøgternt på hvilke lande, det giver mest værdi at lægge produktionen i. For denne type virksomheder, hvor en stor del af den samlede danske beskæftigelse ligger, er udfordringen ikke at få flere typer af finansieringskilder til investeringer. Det er at sikre sig, at afkast efter skat fra produktion i Danmark er konkurrencedygtig for de danske og internationale investorer, som stadig billigere og mere effektivt kan flytte investeringer og jobs på tværs af grænser. Barriere III: De bløde rammevilkår Selvom hovedfokus i rapportens analyse er på rammevilkår tilknyttet finansiering af vækst i virksomhederne, opfordrer vi også til et eftersyn af Danmarks uddannelsessystem 9

12 og innovationspolitik set fra virksomhedernes synspunkt. Vi har identificeret følgende svagheder: Trods verdens formentlig højeste udgifter per indbygger til det offentlige uddannelsessystem har danske elever middelmådige færdigheder på de fleste niveauer. Uddannelser rettet mod den offentlige sektor prioriteres højt i Danmark til trods for, at uddannelser rettet mod den private sektor som fx ingeniører henover op- og nedgange i konjunkturerne systematisk har lavere ledighed og højere lønninger end de blødere fag rettet mod den offentlige sektor. Der er også indikationer på, at der frem mod 2020 vil være en stigende mangel på faglærte inden for jern- og metalindustrien samt på teknisk uddannede med en mellemlang uddannelse. Den offentlige støtte til forskning er ca. fordoblet over de sidste ti år specifikt med det sigte at forbedre den private innovation. Men der er indikationer på, at prioritering og styring af midler til området ikke står mål med den øgede indsats. Både private virksomheder og offentlige institutioner leverer betydelig finansiering af forskning og udvikling inden for de sundhedsvidenskabelige discipliner, ikke mindst igennem et mangeårigt stærkt samarbejde mellem den danske farmaceutiske industri og de offentlige læreanstalter. Det giver gode resultater, men der er ikke tradition for en tilsvarende indsats på andre områder, som kunne understøtte resten af den danske industri fx inden for de tekniske videnskaber. Den offentlige sektor spiller en betydelig rolle for den private sektors produktivitet, innovation og konkurrenceevne i kraft af sin rolle som indkøber af produkter/ydelser fra den private sektor, svarende til en tredjedel af værdiskabelsen i den private sektor. Den offentlige indkøbspolitik præmierer imidlertid hverken de mest innovative løsninger eller løsninger med den bedste totaløkonomi for det offentlige. Her er fem prioriterede indsatsområder: Indsatsområde I: Nedbring omkostninger per investeret krone Forudsætning for, at gruppen i laget under de store virksomheder kan få øget adgang til risikovillig kapital er, at omkostninger per investeret krone nedbringes. Sagt med andre ord: for et givet afkast fra virksomheden skal investorerne have et større afkast, når alle udgifter til valg af virksomhed og efterfølgende monitorering er betalt. En række muligheder er identificeret i rapporten: Et bedre marked for billigere og mere bredt tilgængelig information om mindre/mellemstore virksomheders finansielle position kan sænke omkostningerne for alle eksterne investorer ved at reducere/fjerne udgifterne til indsamling og bearbejdning af information. Det kræver udvikling af mere effektive ratingsystemer og potentielt set også mere standardiserede oplysninger i virksomhedernes regnskaber osv. Eksempelvis kan man tage udgangspunkt i bankernes kredit-ratingmodeller, som i modificeret form kunne gøres tilgængelige for eksterne parter, eventuelt efter særlig 10

13 tilladelse. Fra udlandet kan inspiration findes i fx Tyskland, som har udviklet særlige institutioner til vurdering af mindre virksomheders kreditværdighed, som har været en faktor i udviklingen af det tyske marked for erhvervsobligationer. Herudover er der i Norge en række erfaringer med anvendelse af såkaldte trustee-institutioner, hvor vurdering af de typisk relativt illikvide erhvervsobligationer foretages igennem en central instans. Udvidet brug af virksomhedspant. Danmark har et meget velfungerende system for realkredit, men er bagefter lande som Finland, Norge og Sverige i udvikling af effektive systemer for virksomhedspant. En grund hertil er formentlig, at vi har en betydeligt højere afgift for tinglysning. Den kunne reduceres til niveauet i andre nordiske lande. Anvendelse af virksomhedspant vil gøre det klart for alle kreditorer, hvordan virksomhedens værdier skal bruges til at dække potentielle tab. Og for kreditoren med virksomhedspantet vil det betydeligt reducere risikoen for tab. Samlet set kan det reducere virksomhedens gennemsnitlige låneomkostninger og formentligt også styrke virksomhedens soliditet. En Vækstkapital 2 pakke. I 2011 blev Dansk Vækstkapital etableret med midlertidig statsstøtte. Med Vækstfondens mellemkomst har man fået etableret en model, hvor branchen i fællesskab foretager investeringer i en række venture- og kapitalfonde. Denne model kan bidrage både til at reducere udgifterne per investeret krone og til en yderligere professionalisering/specialisering af branchen. Begge effekter er centrale for at opbygge en bæredygtig kapitalbase for investeringer i navnlig mindre og mellemstore danske virksomheder. Det foreslås, at man overvejer en ny pakke og samtidig giver den et bredere sigte. Kriterierne for at modtage kapital betyder tilsyneladende, at kun større virksomheder eller IT- og Life Science virksomheder med meget stort potentiale kan få tilført kapital. Det betyder, at virksomheder, der omsætter for under 200 mio. kr., kun i begrænset omfang modtager egenkapitalindskud gennem Dansk Vækstkapital. Det taler for, at en eventuelt kommende Dansk Vækstkapital II får større fokus på virksomheder med under 200 mio. kr. i omsætning. Det forudsætter dog også, at der etableres flere fonde i netop dette segment med en bæredygtig forretningsmodel. Indsatsområde II: Mere investorvenlig konkurslovgivning. Vi vurderer også, at en mere investorvenlig konkurslovgivning kunne reducere de samlede afkastkrav til egenkapital. Ved at lette restruktureringer af virksomheder gennem genforhandling af gæld mv. øges sandsynligheden for virksomhedens overlevelse og dermed beskyttelse af de værdier, som er skabt, samt værdien af egenkapitalen. Der er således tegn på at lande, der har mere investorvenlig konkurslovgivning har en bedre performance på disse områder. Dette kan reducere afkastkravet til egenkapital. Det kan samtidig betyde, at den samlede tilbagebetaling til kreditorer ikke svækkes, idet virksomhedens overlevelsesevne øges. Altså; lavere afkastkrav til egenkapital, som kun delvist opvejes af højere afkastkrav fra kreditorer. 11

14 Forslaget har en klar parallel til en række af de andre forslag i denne rapport. Det gælder f.eks. indførsel af en trustee-model, der sikrer, at færre kreditorer eventuelt kun en forhandler rekonstruktion mv. i forhold til debitor. Ligeledes forslag om virksomhedspant, der vil tendere til at koncentrere kreditgivningen på færre kreditorer nemlig den kreditor som har virksomhedspantet. Indsatsområde III: Mere aktive pensionskasser Danmark har et velfungerende pensionssystem. Således hviler ansvaret for at kunne opretholde en god levestandard, når arbejdslivet stopper, på borgerne selv hvis de har mellem- og højere indkomster. Danmark er således i international sammenhæng karakteriseret ved en meget stor privat pensionsformue, som skal dække de betydelige fremtidige forsørgelsesbehov som følge af en aldrende befolkning. I langt de fleste andre lande i EU falder denne opgave i højere grad på det offentlige med et større afledt pres på de offentlige finanser som følge. Den store private pensionsformue betyder samtidig, at pensionskasserne er en betydelig potentiel kilde til finansiering af vækst i danske virksomheder. Historisk set har pensionskasser i Danmark som i andre lande fokuseret på investeringer i sikre papirer : Statsobligationer, realkredit og børsnoterede internationalt orienterede virksomheder. Modsat er der meget få midler placeret i mindre, unoterede virksomheder. Samlet udgør kapitalandele i unoterede virksomheder under 1 procent af pensionskassernes aktiver. Det er også drevet af en regulering, som har gjort det lidet attraktivt for sektoren at holde aktiver med høj risiko og lav likviditet. Dette giver en særlig central udfordring i Danmark, fordi de institutionelle investorer har så central en placering i organisering af privat opsparing. De danske pensionskasser er dog i stigende grad begyndt at fokusere på alternative investeringer, herunder erhvervsobligationer, større unoterede aktier og investeringer i kapitalfonde. Det er blandt andet muliggjort af, at en stadig større andel af den samlede aktivmasse forvaltes som markedsprodukter uden ydelsesgaranti og tilsvarende også uden de medfølgende kapitaldækningskrav, som straffer investeringer i aktier og særligt unoterede aktier. Vi vurderer, at denne trend vil fortsætte i de kommende drevet af de strukturelle vilkår ovenfor som øget brug af markedsrenteprodukter ligesom de foreslåede tiltag der kan reducere omkostninger per investeret krone. I tilgift hertil kunne følgende tiltag overvejes: Fjernelse af den såkaldte ejerskabsbegrænsning. I dag må det enkelte pensionsinstitut ikke have en samlet position i et selskab, der giver den en såkaldt dominerende indflydelse, hvilket i selskaber med spredt ejerskab kan indtræffe ved en ejerandel f.eks. på procent. Da pensionsselskaber ofte ønsker at foretage en hvis minimumsinvestering for at holde omkostningerne nede pr investeret krone, besværliggør det investeringer i nogle typer af virksomheder. Det foreslås derfor at fjerne denne begrænsning for investeringer, som ikke har systemisk karakter. 12

15 Krav om en tydeligt formuleret, målbar og offentligt tilgængelig investeringspolitik, der adresserer de enkelte pensionskassers investeringer i vækstlaget af virksomheder i Danmark. Det kunne ske som et afsnit i de årlige investeringsrapporter, og være en første udmøntning af den aftale, som sektoren har indgået med regeringen om at øge sit fokus på dette område. Specifikke økonomiske incitamenter til investeringer i mindre virksomheder. Et offentligt tilskud eller tilsvarende skattelempelse til pensionskasser for at investere i virksomheder under en vis virksomhedsstørrelse kan primært begrundes i, at det samfundsmæssige afkast herfra kunne særligt stort, fx i form af større fordele for hele samfundet (fx innovation) end tilsvarende investeringer i større virksomheder. Der skal dog tages hensyn til, at afgrænsningsproblemer kan være en udfordring, og at det kan udløse skattetænkning, som der skal korrigeres for i lovgivningen. Indsatsområde IV: Nedsæt en Erhvervsskattekommission For at udvikle et sammenhængende erhvervsskattesystem foreslås det, at der nedsættes en erhvervsskattekommission, som skal gennemgå alle erhvervsrelaterede skatter med en tættekam. Omlægningen skal være fuldt finansieret og inddrage beskatningen af kapitalindkomster i bred forstand. Succeskriteriet for en sådan omlægning er: At fjerne eller reducere asymmetrier i det danske skattesystem, som de facto gør det mindre attraktivt at starte egen virksomhed i forhold til valg af karriere som direktør/ledende medarbejder med opsparing placeret f.eks. i en pensionsordning At sikre at skattesystemet er konkurrencedygtigt således, at både danske og udenlandske investorer kan få et afkast som matcher de vilkår, der kan opnås i sammenlignelige lande med udgangspunkt i at Danmark er et lille land, og der er mange andre steder at investere. At overveje hensynet om at undgå skattetænkning overfor ønsket om investorsikkerhed og behovet for stabile og forudsigelige skatteregler. Konkret foreslås det at følgende elementer indgår som elementer i et sådan samlet eftersyn: Den Nordiske model for beskatning af kapitalindkomster hos husholdninger dvs. en flad sats for beskatning af positive aktie- og renteindkomster på omtrent 30 procent kombineret med en værnsregel, der skal sikre, at direktøren i ejerledede virksomheder ikke konverterer løn til udbytte for at betale mindre i samlet skat. Et systematisk eftersyn af regler, der kan betyde at svingende indtjening - overskud vekslende med underskud fører til øget samlet effektiv beskatning. Sådanne regler tenderer til at straffe mindre og særligt risikofyldte investeringer. Beskatning ved overskud bør som udgangspunkt føre til tilsvarende fradragsret ved tab. En reduktion af kildeskat på udbytter for minoritetsaktionærer samt stabilitet i forhold til indretningen af beskatning såsom begrænsning af renteudgifter og den skat- 13

16 temæssige behandling af hybride kapitalinstrumenter (produkter, der ligger mellem egen- og fremmedkapital). Indsatsområde V: De bløde rammevilkår En række forslag har af Produktivitetskommissionen og andre været fremsat offentligt, og der skal i denne sammenhæng navnlig peges på: Reform af taxametersystemet, som i dag præmierer gymnasier, erhvervsskoler og højere læreanstalter for at tiltrække studerende og dernæst bestå eksamener. Modsat meget få tilskyndelser til at give de studerende en relevant uddannelse rettet mod de områder, som kan løfte produktiviteten i den private sektor. Potentiel konsolidering af den offentlige forskningsindsats med færre forskningsenheder med større kritisk masse, som dermed også bliver bedre til at løfte innovationsindsatsen for danske virksomheder. Øget tilskyndelse til at opbygge stabile samarbejder mellem virksomheder og forskningsinstitutioner over mange år, samt privat medfinansiering af forskningsindsatsen. Reform af den offentlige indkøbspolitik med henblik på at understøtte totaløkonomi og innovation i de løsninger, der efterspørges og efterfølgende leveres. Flere performancekrav, mindre kassetænkning og øget forståelse for de langvarige virkninger som udbudspolitik mv. har i forhold til konkurrence og innovation i den private sektor. Manufacturing Academy of Denmark (MADE) er dannet af en række ledende danske virksomheder, og fokus er på at hjælpe virksomhederne på centrale områder som fx nye produktionsprocesser, fleksibel automatisering, sensorer, kvalitetskontrol mv. Fremadrettet kunne det være et center for understøttelse af innovation på disse områder med blandet finansiering fra det offentlige og virksomhederne, som følger op på den succes, der er opnået på det sundhedsvidenskabelige område, hvad angår offentligt/privat samarbejde. Disse elementer kan understøtte virksomhedernes egen indsats for at løfte kompetencer og innovation. Samfundsmæssige gevinster Det vurderes, at den samlede række af tiltag kan give et mærkbart løft på investeringer og beskæftigelsen i de kommende år og deraf følgende vækst i økonomien. Det er der stort behov for i den nuværende situation, hvor der er ledig arbejdskraft og nettoinvesteringer på omkring nul. Men på længere sigt er succeskriteriet for tiltag ikke investeringer i sig selv, men øget produktivitet, mere velstand og højere reallønninger ved, at det samfundsmæssige afkast per investeret krone øges. Det gælder både for hårde investeringer i maskiner og udstyr, og for de bredere samfundsmæssige investeringer i opbygning af kompetence og ny brug- 14

17 bar viden. Denne positive effekt er sandsynlig fordi den foreslåede re-orientering af ressourcer ikke generelt er drevet af nye og højere tilskud med øget belastning af skatteyderne, men gennem omlægning af offentlige udgifter/indtægter, og fjernelse af barrierer for vækst og innovation. Vi vurderer, at det er særlig interessant, at hovedeffekterne vil være inden for gruppen af mindre virksomheder med vækstpotentiale, som dermed også vil bidrage til at øge reallønningerne. Udenlandske undersøgelser viser således, at vækstlaget af virksomheder er ganske vigtige i innovationsprocessen, og dermed skaber værdi ikke bare for de ansatte medarbejdere i form af højere realløn på sigt, men også gevinster for det bredere samfund. Konklusionen for Danmark er derfor: Der er stor samfundsmæssig værdi i at nedbryde barrier for risikovillig kapital til virksomheder med vækstpotentiale. Hertil kommer den bredere pakke af bløde rammevilkår, som dog kræver ret kontante ændringer i institutionelle systemer over en bred front. 15

18 Tabel 1 Bruttokatalog over policy forslag Indsatsområde Konkrete tiltag Formål Indsatsområde I Nedbring omkostninger per investeret krone Reduktion af tinglysningsafgift for virksomhedspant Skabe et bedre marked for billigere og mere bredt tilgængelig information om mindre/mellemstore virksomheders finansielle position ved at øge brugen af revisorpåtegninger, genbruge kreditvurderinger, tilskynde til dannelse af kreditvurderingsbureauer i segmentet for mindre virksomheder og indføre trustee model ifm. erhvervsobligationer "Vækstkapital 2" pakke med fornyelse af mandatet for Dansk Vækstkapital for perioden efter 2015 Udvide brug af virksomhedspant med henblik på at gøre det klart for alle kreditorer, hvordan virksomhedens værdier skal bruges til at dække potentielle tab. Sænke omkostningerne for alle eksterne investorer ved at reducere/fjerne udgifterne til indsamling og bearbejdning af information Opbygning af en bæredygtig venturekapitalbase for investeringer i danske virksomheder Øge direkte egenkapitalinvesteringer i mindre/mellemstore virksomheder Indsatsområde II Mere investorvenlig konkurslovgivning Indsatsområde III Mere aktive pensionskasser Indsatsområde IV Nedsæt en Erhvervsskattekommission Drøfte ændringer af reglerne for personlig eller virksomhedsmæssig konkurs, så der i højere grad tages hensyn til virksomhedens overlevelse Justering af ejerskabsbegrænsninger Krav om en tydeligt formuleret, målbar og offentligt tilgængelig investeringspolitik om engagement i små og mellemstore virksomheder Specifikke skattemæssige eller andre begunstigelser til investeringer i mindre virksomheder Overvej: Nordisk model kapitalbeskatning: Reduktion i aktieindkomst og udbyttebeskatning koblet med værnsmodel Systematisk eftersyn af regler der kan betyde at svingende indtjening fører til øget samlet effektiv beskatning Forbedre tilskyndelsen til at starte egen virksomhed Forbedre muligheden for at videreføre værdifulde dele af virksomheden til gavn for den samlede pulje af investorer og kreditorer og dermed den samfundsmæssige værdi Øge pensionskassernes mulighed for at investere i mindre selskaber Øge fokus på små og mellemstore virksomheder Øge afkastet ved investeringer i unoterede aktier Tiltrække flere investeringer og mere kapital til etablering og ekspansion Skabe flere business angels Gøre det mere attraktivt at starte egen virksomhed Fjerne asymmetrien mellem gevinst og tab på aktieindkomst, og dermed reducere, at den effektive beskatning øges desto større risiko (og dermed typisk afkast) der er ved et projekt Reduktion af kildeskat på udbytter for minoritetsaktionærer Stabilitet i forhold til indretningen af beskatning såsom begrænsning af renteudgifter og den skattemæssige behandling af hybride kapitalinstrumenter Sikre at skattesystemet er konkurrencedygtigt således at både danske og udenlandske investorer kan få et afkast som matcher de vilkår, der kan opnås i sammenlignelige lande 16

19 Indsatsområde V De bløde rammevilkår Reform af taxametersystemet Konsolidering af den offentlige forskningsindsats med færre forskningsenheder med større kritisk masse Mere fleksible strukturer for samarbejder om innovationsindsatsen Dygtig og mere erhvervsrettet arbejdskraft og tilskyndelser til at give de studerende en relevant uddannelse rettet mod de områder, som kan løfte produktiviteten i den private sektor. Offentlige forskningsindsats bliver bedre til at løfte innovationsindsatsen for danske virksomheder. Opbygning af stabile samarbejder og privat medfinansiering. Reform af den offentlige indkøbspolitik Understøtte totaløkonomi og innovation i de løsninger, der efterspørges og efterfølgende leveres. Flere performancekrav, mindre kassetænkning og øget forståelse for de langvarige virkninger som udbudspolitik mv. har på konkurrence og innovation i den private sektor. Kilde: Copenhagen Economics 17

20 Kapitel 1 Strukturen i dansk erhvervsliv og potentialer for vækst Vækst og udvikling af danske virksomheder er afgørende for økonomiens produktivitet og dermed den realløn, der kan tjenes. En væsentlig årsag til produktivitet er udnyttelse af produktionsmæssige skalafordele, som i mange tilfælde kun kan opnås i tilstrækkeligt store virksomheder. Dette uddyber vi i afsnit 1.1. I dag er der ikke tilstrækkelig mange store virksomheder i Danmark, og det har typisk været vanskeligt for små og mellemstore virksomheder at bryde igennem til vækstlaget og etablere sig som en stor virksomhed. Dette uddyber vi i afsnit 1.2. Herudover er det en nøgleudfordring at fastholde og udbygge internationalt orienterede, større virksomheder og investorer, som ret nøgternt må se på hvilke lande, det giver mest værdi at lægge produktionen i. Det gælder større udenlandske virksomheder med aktiviteter i Danmark, men i lige så høj grad danske virksomheder med betydelige aktiviteter i udlandet. Vores analyse viser, at internationaliseringsgraden af virksomheder i Danmark er høj, hvilket vi uddyber i afsnit 2.3. Modstykket er, at disse virksomheder typisk henter deres finansiering fra store institutionelle investorer danske som udenlandske der drives af krav om højt efter-skat afkast uden særlig skelen til virksomhedernes nationalitet. Dette har blandt andet for de danske pensionskasser betydet en ganske markant reduktion af deres beholdning af danske aktier og en tilsvarende stigning i udenlandske investorers beholdning af danske aktier, hvilket vi uddyber i afsnit Større virksomheder er mere produktive I langt de fleste brancher og forretningsmodeller vil der være markante skalafordele. Når først produktet er opfundet, udviklet, og kommercialiseret, er det betydeligt lettere at udvide omsætningen fx i et andet markedssegment. Mange studier peger på, at det kræver en vis størrelse, før virksomheder for alvor kan slå igennem på det internationale marked. Gennemslag på det internationale marked muliggør ligeledes adgang til endnu flere afsætningsmuligheder og endnu flere skalafordele. Denne størrelse muliggør, at virksomhederne rentabelt kan foretage de nødvendige investeringer i innovation, uddannelse og maskinpark, som giver en høj produktivitet. Virksomheder af denne karakter er afgørende for, at der skabes et grundlag for at øge beskæftigelsen og hæve lønningerne. Studier viser en klar sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og produktivitet. 1 Tilvæksten i produktivitet (indekseret i forhold til virksomheder med 0-19 ansatte) er næsten dobbelt så høj i virksomheder med over 250 ansatte som i virksomheder med ansatte, og fire gange højere end tilfældet er for virksomheder med ansatte, jf. Figur Virksomheder der er produktive i udgangspunktet vil også have en større sandsynlighed for at vokse sig store Studier viser en stærk positiv sammenhæng mellem produktivitet og TFP. Dvs. at større totalfaktorproduktivitet afspejles i tilsvarende højere produktivitet. Se fx Altomonte et al (2012) 18

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10

Danmark attraktiv for udenlandske investorer. Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2000-10 Flere udenlandsk ejede virksomheder i Danmark mellem 2-1 Analysepapir. maj 213 Danmark attraktivt for udenlandske investorer Analysens hovedkonklusioner Udviklingen i de direkte investeringer bør ikke

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 30. marts 2015 Kapitalmarkedsunion skal

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt. Kapitalfonde i Danmark

Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt. Kapitalfonde i Danmark Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 83 Offentligt Kapitalfonde i Danmark Christian Frigast, Axcel, 7. december 2006 Agenda Fakta om kapitalfonde Hvordan skaber kapitalfonde værdi Et eksempel Myter og

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Ejerskab og finansiering

Ejerskab og finansiering Ejerskab og finansiering Oversigt og eksempler Overblik Ejerskab og finansiering er et spørgsmål om at optimere: Økonomiske parametre: Skat, renter, udgifter Organisatoriske opgaver: Regnskaber, rapportering

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

August Penge til vækst. 6 forslag der styrker den risikovillige kapital

August Penge til vækst. 6 forslag der styrker den risikovillige kapital August 2017 Penge til vækst 6 forslag der styrker den risikovillige kapital 1 Penge til vækst udfordringen Danmark er et af de rigeste og tryggeste lande i verden. Det skal vi blive ved med at være. Det

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere