Iværksætterindeks Vilkår for iværksættere i Danmark _Book 1.indb 1 03/11/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Iværksætterindeks 2011. Vilkår for iværksættere i Danmark. 113905_Book 1.indb 1 03/11/11 11.13"

Transkript

1 Iværksætterindeks 2011 Vilkår for iværksættere i Danmark _Book 1.indb 1 03/11/

2 113905_Book 1.indb 2 03/11/

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Iværksætterindeks 2011 sammenfatning Nye virksomheder øger dynamikken i økonomien Betydningen af vækstiværksættere Danske iværksættervirksomheder vokser ikke nok Vilkårene for iværksættere i Danmark Den danske iværksætterindsats Opbygning af Iværksætterindekset Iværksætteraktivitet Nye virksomheder bidrager til jobskabelse og dynamik i økonomien Udviklingen i antallet af nye virksomheder International sammenligning af nye virksomheders etablering Vækstiværksættere i Danmark Iværksætternes rammebetingelser Politikområder med betydning for iværk sætteraktiviteten Danmarks udvikling siden sidste år Danmarks samlede placering i Danmarks rammebetingelser de sidste 10 år Danmarks placering i forhold til de bedste OECD-lande Iværksætteres vare eksport Danmarks samlede vareeksport Iværksætternes eksportmarkeder Iværksætternes eksportsammensætning Sammenhængen mellem virksomhedens alder og eksport Eksportens betydning for danske iværksættere Vækstiværksætternes eksport fordelt på danske regioner Den danske iværksætterindsats En iværksætterindsats for alle En fokuseret indsats på tværs 120 Iværksætterindeks _Book 1.indb 3 03/11/

4 Appendiks 1 Metode 123 A1.1 Normalisering af data 128 A1.2 Kvalitetssikring af indikatorerne 128 A1.3 Metoden for den historiske oversigt 130 Appendiks 2 Seks faktorer Danmarks udvikling og placering i forhold til de bedste OECD-lande 133 A2.1 Regulering 133 A2.2 Markedsforhold 144 A2.3 Adgang til finansiering 148 A2.4 Videnskabelse og -spredning 155 A2.5 Iværksætterkompetencer 161 A2.6 Iværksætterkultur 167 Appendiks 3 Beregning af betydningen af afledte effekter fra innovative virksomheder 173 Litteraturliste Iværksætterindeks _Book 1.indb 4 03/11/

5 Forord Regeringen lægger vægt på, at vi får skabt vækst og arbejdspladser i Danmark. Her spiller iværksættere en central rolle da de bidrager positivt til innovation og jobskabelse. Opstart af virksomheder skaber dynamik i erhvervslivet og dermed øges konkurrencen og produktiviteten. Når nye ideer bliver til produkter og serviceydelser i virksomhederne, kommer det hele samfundet til gavn. Det kan fx være gennem udviklingen af teknologi, der kan gøre andre virksomheder mere effektive, som i sidste ende betyder lavere priser for forbrugerne. Iværksættere er også centrale for at udvikle vores særlige styrkepositioner, da de hurtigere kan omstille sig og se muligheder i markedet. Der er mange danskere, der hvert år tager springet og starter en virksomhed. Udviklingen i antallet af nye virksomheder er imidlertid stagneret i Samtidig er det stadig kun få nye danske virksomheder, der vokser sig store og skaber vækst. Og de, der gør, vokser mindre end eksempel vis vækstvirksomheder i USA. Den danske vækstudfordring er derfor stadig aktuel. Iværksætterindekset viser, at rammebetingelserne for iværksætterne i Danmark generelt er gode. Men indekset viser også, at der stadig er områder, hvor vi kan gøre det bedre. Danske iværksættere har, som iværksættere i andre lande, fået sværere ved at skaffe kapital som følge af den globale økonomiske krise. Ligesom Danmark har svært ved at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Regeringen vil arbejde for at forbedre vækstvilkårene, så vi igen kan øge velstanden og skabe et Danmark med muligheder for alle. Det kan flere succesfulde iværksættere bidrage til. God læselyst! Ole Sohn Erhvervs- og vækstminister November 2011 Iværksætterindeks _Book 1.indb 5 03/11/

6 6 Iværksætterindeks _Book 1.indb 6 03/11/

7 1. Iværksætterindeks 2011 sammenfatning Selv om Danmark fortsat er blandt verdens rigeste lande, er vi udfordret på produktiviteten og dermed den danske velstand, som vi kender den. Gennem de seneste ti år er danske lønninger vokset hurtigere end hos vores vigtigste samhandelslande, mens væksten i Danmarks produktivitet er blandt de svageste inden for OECD-landene. Det kan i sidste ende koste danske job, hvis vi ikke formår at blive mere konkurrencedygtige. En del af løsningen på disse udfordringer er at få flere iværksættere, fordi de tænker utraditionelt og tilfører markedet nye teknologier og anderledes forretningsmetoder. Iværksættere udfordrer de etablerede virksomheder og skærper konkurrencen, hvilket igen bidrager til øget innovation og produktivitet i alle virksomheder. Nye virksomheder er også ensbetydende med nye arbejdspladser. I 2008 skabte de nye job. Desuden skaber nye virksomheder flere job, end de nedlægger. I modsætning hertil nedlægger de ældre virksomheder flere job, end de skaber. Nye virksomheder har således bidraget positivt til nettojobskabelsen i Danmark så længe, det har været muligt at følge udviklingen. Ligeledes viser dette års indeks, at eksport har betydning for danske iværksætteres bidrag til jobskabelsen. Vækstiværksættere, der eksporterer, har en højere vækst i jobskabelsen end andre vækstiværksættere, men også de øvrige eksporterende iværksættere bidrager positivt til jobskabelsen. Nye innovative virksomheder er et kritisk element på den danske innovationsdagsorden. 95 pct. af gevinsten fra disse virksomheders radikale innovation går til samfundet i form af afledte effekter som lavere forbrugerpriser eller øget produktivitet i andre virksomheder. De sidste 5 pct. går til de innovative virksomheder. Innovative iværksættere er således både direkte og indirekte med til at øge BNP. Endelig er nye virksomheder afgørende for udviklingen af erhvervsmæssige styrkepositioner, da de er bedre til at tilpasse sig kriser og se nye muligheder end ældre virksomheder. Et lands iværksætteraktivitet og vækstmuligheder afhænger af en række forhold. Nogle af de muligheder, ressourcer og incitamenter, som påvirker iværksætternes valg, kan nationale myndigheder påvirke direkte Iværksætterindeks _Book 1.indb 7 03/11/

8 gennem lovgivningen eller andre former for indsatser. Andre afhænger af demografiske forhold, konjunkturer eller investeringslysten på de glo bale finansielle markeder. Iværksætterindekset har siden 2004 fungeret som et dynamisk benchmarkingværktøj, der evaluerer den danske iværksætteraktivitet og rammebetingelserne i forhold til andre OECD-lande, samt i hvilken grad forbedringerne af de danske rammebetingelser slår igennem på iværksætteraktiviteten. Formålet er at identificere politikområder, hvor Danmark kan forbedre sine rammebetingelser og lære af de bedste OECDlande. Tallene i årets indeks viser, at der ikke var hold i sidste års optimistiske vurderinger. Udviklingen i antallet af nye virksomheder er stagneret i Samtidig er det stadig kun få nye danske virksomheder, der vokser sig store og skaber vækst. Og de, der gør, vokser mindre end eksempelvis vækstvirksomheder i USA. Den danske vækstudfordring er derfor stadig aktuel. Desuden viser analysen, at kun en mindre andel af danske vækstiværksættere og iværksætteres eksport går til de store vækstmarkeder i BRIK-landene hovedparten går stadig til nærmarkederne, og særligt til Tyskland. Årets indeks viser, at Danmark halter efter de bedste OECD-lande, New Zealand og USA, målt på de samlede rammebetingelser. Danmark placerer sig i midterfeltet af OECD-lande. Danske iværksættere har, som iværksættere i andre lande, fået sværere ved at skaffe kapital som følge af den globale økonomiske krise. Og Danmark har ikke, som USA, et veludviklet uformelt venturemarked, hvor kapital til virksomhedens tidlige faser fra bl.a. Business Angels kan fremme udviklingen af nye innovative idéer. Den danske iværksætterkultur er ikke veludviklet som i de bedste OECD-lande, hvor iværksætteri i højere grad vurderes at være en attraktiv karrierevej. Danmark har haft svært ved at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og ligger et stykke bag USA, når det gælder borgernes tro på egne evner og kompetencer for iværksætteri. Trods Danmarks indsats for at nedbringe de administrative byrder opfattes de stadig som en begrænsning for vækst blandt nogle danske virksomheder. Resultaterne fra årets indeks viser også, at forbedringerne i rammevilkårene endnu ikke har resulteret i det nødvendige gennembrud. Danske iværksættere skaber endnu ikke nok vækst. Det er der tre væsentlige forklaringer på. 8 Iværksætterindeks _Book 1.indb 8 03/11/

9 For det første går der nogen tid, før ændringer i rammevilkårene viser sig som målbare resultater. Konkurslovgivningen er et godt eksempel på, at det tager tid fra de enkelte lovændringer, til iværksætterne ser de første retssager, hvor den nye lovgivning er ført ud i livet. For det andet tager det tid at få flere til at se iværksætteri som et naturligt karrierevalg. Studier viser, at unge bliver påvirket af deres forældres karrierevalg, og i Danmark er langt hovedparten af forældrene lønmodtagere. Indsatsen med integration af entreprenørskab i uddannelserne kan bidrage til, at flere børn og unge ser iværksætteri som en naturlig karrierevej. For det tredje dækker rammebetingelserne for iværksætteri over iværksætternes generelle muligheder. Det gør, at vi ikke fanger, at det at skabe en succesfuld virksomhed er en kompliceret proces, som kun få danskere mestrer. Succesrige regioner i andre lande har langt flere serieiværk sættere og rådgivere med speciale i acceleration af vækst i nye virksomheder end Danmark. Tiden løser ikke dette problem. International forskning tyder imidlertid på, at disse vækstkompetencer kan trænes og læres eller tiltrækkes fra udlandet, men vi mangler i dag viden om, hvilke træningsredskaber og faciliteter, der skal til for at skabe succes. I de følgende fem afsnit kan du læse hovedkonklusionerne fra årets Iværksætterindeks. 1.1 Nye virksomheder øger dynamikken i økonomien Der er mange måder at være iværksætter på, og nystartede virksomheder er en lige så uhomogen størrelse som de etablerede. Iværksætternes ambitioner og virksomhedernes kompetence- og kapitalbehov er forskellige. Men hver især yder de forskellige typer af iværksættervirksomheder deres vigtige bidrag til beskæftigelse og velstand i samfundet. I boks 1.1 er der et eksempel på en iværksætter, der har skabt en succesfuld international virksomhed. Iværksætterindeks _Kap 1.indd 9 03/11/

10 Boks 1.1 Iværksætter med hele verden som marked Vopium, som er stiftet i 2006, udbyder gratis telefoni via mobiltelefonen og har hele verden som marked. Forretningsidéen var at udvikle en softwareapplikation, der gør det muligt at ringe gratis til udlandet via mobiltelefonen. Etableringen af en højteknologisk virksomhed kræver risikovillig kapital, så virksomheden har fra begyndelsen været afhængig af at kunne tiltrække investorer. Adgangen til private investorer er gået gennem virksomhedens bestyrelse, der blev etableret i I 2008 fik Vopium sin første store kapitalindsprøjtning fra et schweizisk investeringsselskab. Og i 2010 fik virksomheden en indisk partner, der skød 100 mio. kr. i Vopium og dermed købte aktiemajoriteten og retten til at besætte hovedparten af pladserne i bestyrelsen. I 2011 har Vopium 112 ansatte, hvoraf de fleste arbejder i udviklingsselskabet i Pakistan og en mindre afdeling i Luxembourg, mens der sidder medarbejdere på hovedkontoret i Danmark. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsens temapublikationer "Den kompetente bestyrelse gør en forskel i din virksomhed", 2011b. I Danmark etableres der omkring nye virksomheder om året. Nye virksomheder har stor betydning for et lands vækst, velstand og velfærd. Både direkte og indirekte bidrager de til øget konkurrence og produktivitet, et højere niveau af innovation samt flere nye job, jf. figur Iværksætterindeks _Book 1.indb 10 03/11/

11 Figur 1.1 Nye virksomheders bidrag til samfundsøkonomien F Øget produktivitet Innovation Bringer nye produkter, services og forretningskoncepter til markedet Spiller en central rolle for udviklingen af fremtidige styrkepositioner Flere job Genererer afledte effekter til resten af samfundet af radikale innovationer fx Skype Jobskabelse Skabte ca nye job i I 2007 stod Nye virksomheder de for ca. 10 pct. af bruttojobskabelsen og + ca. 45 pct. af nettojobskabelsen for alle virksomheder i Danmark Konkurrence Presser etablerede virksomheder til at være mere effektive og konkurrencedygtige Skubber mindre produktive virksomheder ud af markedet og bidrager dermed til omfordeling af ressourcer Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen, Når en ny virksomhed etableres, bidrager den positivt til beskæftigelsen i Danmark. Generelt skaber nye virksomheder nemlig flere job, end de nedlægger. I modsætning til gamle virksomheder, der samlet set bidrager negativt til nettojobskabelsen i Danmark, har nye virksomheder hvert år siden begyndelsen af 1980'erne bidraget positivt. En del af forklaringen er, at større virksomheder typisk har fokus på effektivisering, hvilket omfatter nedlæggelse eller udflytning af arbejdspladser. Nye virksomheder har fokus på at udvikle sig og komme ind på markedet. Det kræver medarbejdere. Vækstiværksættere skaber per definition flere job end andre nye virksomheder, men data viser, at de også skaber markant flere. I løbet af en treårig vækstperiode skabte hver vækstiværksætter i gennemsnit 15 nye job, hvor andre nye virksomheder i gennemsnit skabte fire nye job i samme periode. Iværksætterindeks _Book 1.indb 11 03/11/

12 Nye virksomheder er ikke kun vigtige for jobskabelsen. De er også med til at skabe dynamik i erhvervslivet, blandt andet fordi de ofte gør tingene på en ny og anderledes måde. Det udfordrer de eksisterende virksomheder og skærper konkurrencen. Overlever de nye virksomheder de første kritiske år, er de med til at skabe dynamik i økonomien, fordi de presser mindre produktive virksomheder ud af markedet. Ifølge et OECD-studie er denne proces i flere lande et væsentligt bidrag til væksten i totalfaktorproduktiviteten. Enkelte nye virksomheder har en radikalt ny måde at drive virksomhed på. Det kan være en ny forretningsmodel, der ændrer vilkårene i en hel branche eller et nyt produkt, som forandrer konkurrencevilkårene på markedet. Selvom kun få af de mange tusinde nystartede virksomheder skaber noget radikalt nyt, kan det have stor betydning for samfundsøkonomien. Analyser viser, at iværksætteren selv kun får 4-5 pct. af gevinsten ved en radikalt ny innovation. Langt hovedparten går til samfundet, for eksempel i form af lavere priser til forbrugerne og øget produktivitet i andre virksomheder. Skypes IP-telefoni er et eksempel på en ny radikal innovation, der kommer samfundet til gavn. Studier viser desuden, at iværksættere er et kritisk element i udviklingen af erhvervsmæssige styrkepositioner, da de har nemmere ved at tilpasse sig kriser og er bedre til at se nye muligheder end ældre virksomheder. Dynamikken mellem store virksomheder og iværksættere er ligeledes en vigtig parameter i udviklingen af innovation i de danske styrkepositioner. En analyse fra 2010 peger på, at store virksomheder, der samarbejder med små nye virksomheder, får adgang til nye teknologier og viden og de nye virksomheder får adgang til netværk og større markeder. I boks 1.2 er der et eksempel på en iværksættervirksomhed, der har skabt en succesfuld virksomhed baseret på grønne løsninger. 12 Iværksætterindeks _Book 1.indb 12 03/11/

13 Boks 1.2 Grøn iværksætter reducerer energiforbrug og CO 2 udledningen med pct. Virksomheden GridManager A/S, som er stiftet i 2008, tilbyder avancerede systemer til at måle og styre energiforbruget i virksomheder af alle størrelser. Virksomhedens produkt kan automatisere elforbruget og udnytte energiprisernes udsving i løbet af døgnet, hvilket giver pct. besparelse i energiforbruget og reducerer omkostningerne for kunderne. Virksomheden adskiller sig fra konkurrenterne ved at have lave installationsomkostninger og samtidig være førende inden for produktets integration i virksomheden. GridManager A/S opererer i 2011 på det danske og spanske marked og har 12 ansatte. Virksomheden har netop vundet en kontrakt om energieffektivisering i spanske butikscentre. Stærkt stigende spanske energipriser og støtte fra Fornyelsesfonden har sikret virksomheden en hurtig opstart på det spanske marked. Virksomheden forventer at udvide til Skandinavien samt Tyskland, USA eller Storbritannien inden for 2-3 år. Virksomheden GridManager er ejet af Mogens Birkelund og business angel Jens Hedegaard, der har skudt et større beløb i virksomheden i 2009 og Kilde: Fornyelsesfonden og GridManager A/S. Udviklingen i nye virksomheder I nogle lande vil en økonomisk krise formentlig afføde mange nye virksomheder, fordi mennesker, der mister deres job og faste indtægt, tvinges til at tænke nye veje og afprøve alternative muligheder. Det er næppe en motivationsfaktor i Danmark. Her skabes de nye virksomheder først og fremmest, fordi nogle mennesker ser muligheder og ønsker at blive selvstændige. Antallet af nyregistrerede danske virksomheder er faldet betydeligt i både 2008 og Den negative udvikling vendte i starten af Siden da er udviklingen i antallet af nyregistrerede virksomheder stagneret på et niveau, der svarer til niveauet primo 2005, jf. figur 1.2. Iværksætterindeks _Book 1.indb 13 03/11/

14 Figur 1.2 Antallet af nyregistreringer i CVR-registeret (2001 = 100) I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III Kilde: Egne beregninger på data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kun Region Hovedstaden oplever en mindre fremgang i antallet af nye virksomheder, mens udviklingen stadig er negativ i de øvrige regioner, jf. figur Iværksætterindeks _Book 1.indb 14 03/11/

15 Figur 1.3 Antallet af nyregistreringer i CVR-registeret, regional fordeling (2001 = 100) IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Kilde: Egne beregninger på data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Når det gælder udsvingene blandt virksomheder, der startes op af enten mænd eller kvinder, viser tallene umiddelbart, at der er forholdsvis større udsving i antallet af nyregistreringer for mænd end for kvinder, jf. figur 1.4. Mænd etablerer oftest virksomhed inden for bygge- og anlægsbranchen, mens kvinder oftest starter virksomhed inden for mindre konjunkturfølsomme brancher, såsom sundhedsvæsen og andre personlige serviceydelser (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010b). Hvis der derfor i stedet fokuseres på en enkelt branche, detailhandelsbranchen, hvor der er mange opstarter af begge køn, fremgår kønsforskellen tydeligere. Tallene herfor viser, at der er større udsving i antallet af detailhandelsvirksomheder, der er startet af kvinder. Dermed synes kvinders lyst til at starte virksomhed at være mere konjunkturfølsom end mænds. Iværksætterindeks _Book 1.indb 15 03/11/

16 Figur 1.4 Antallet af nye CVR-registreringer for mænd og kvinder (2001 = 100) IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I Mænd Kvinder Anm.: Figuren viser kun enkeltmandsvirksomheder. Kilde: Egne beregninger på data fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Blandt OECD-landene oplevede de fleste et fald i antallet af nye virksomheder 1 i forbindelse med starten af den økonomiske krise. Men faldet er stoppet og flere lande har oplevet en svag fremgang mod slutningen af Enkelte lande er tilbage på samme niveau som før krisen, jf. figur Statistikkerne i de forskellige lande har ikke ens datagrundlag, om end indikatoren giver et kvalificeret bud på den seneste udvikling i iværksætteraktiviteten i landene. I Danmark er datagrundlaget CVR-registret. 16 Iværksætterindeks _Book 1.indb 16 03/11/

17 Figur 1.5 Antal nye virksomheder i OECD-lande (2006 = 100) I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV I II III IV Danmark USA Storbritannien Spanien Norge Nederlandene Italien Tyskland Frankrig Finland Australien Kilde: OECD, I 2008 var 12 pct. af alle aktive virksomheder i Danmark nyetablerede. Og Danmark lå i toppen blandt de lande, vi normalt sammenligner os med i Europa, USA og Canada. Da der ikke findes nyere internationalt sammenlignelige data, er det ikke muligt at vurdere, hvordan faldet i antallet af nyregistrerede virksomheder giver sig udslag i disses andel af alle aktive virksomheder i Betydningen af vækstiværksættere Ud af de nye virksomheder, der etableres om året bliver i gennemsnit omkring 200 vækstiværksættere det vil sige virksomheder, der efter to leveår har minimum fem ansatte og en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 20 pct. i de efterfølgende tre år. Vækstiværksættere skaber per definition flere job end andre nye virksomheder. Men tallene viser, at vækstiværksættere i løbet af deres treårige vækstperiode i gennemsnit skaber tre gange så mange nye job som andre nye virksomheder, som havde fem ansatte efter to leveår, men som ikke oplevede samme vækstrater som vækstiværksætterne. Vækstiværksættere har derfor en særlig betydning for de nye virksomheders bidrag til jobskabelsen i Danmark. Iværksætterindeks _Book 1.indb 17 03/11/

18 Desuden viser en analyse fra Storbritannien, at nye britiske virksomheder med høj vækst i perioden 2005 til 2008, var mindre tilbøjelige til at gå konkurs i perioden 2008 til 2010, hvor den økonomiske krise ramte verden. Det skal ses i sammenhæng med, at analysen viser, at nye virksomheder, som overlever de første kritiske år bidrager positivt til dynamikken i økonomien. Analysen af danske iværksætteres eksport viser, at særligt de eksporterende vækstiværksættere skiller sig positivt ud, idet deres vækst i jobskabel sen er højere end væksten for de vækstiværksættere, der ikke eksporterer. Regional fordeling af vækstiværksættere Der findes vækstiværksættere over hele landet, men Region Hovedstaden står dog for den absolut største andel. I 2008 var godt 40 pct. af vækstiværksætterne placeret her. Nye virksomheder i Region Hovedstaden er med andre ord bedre til at indfri deres vækstpotentiale. Knap 14 pct. af de nye virksomheder i Region Hovedstaden opnåede at blive vækstiværksættere inden for de første fem leveår, mod kun 9 pct. i Region Sjælland. Samtidig skaber vækstiværksætterne i Region Hovedstaden og Region Syddanmark samlet set relativt flere job end vækstiværksætterne i de øvrige regioner. De 40 pct. af de nye vækstvirksomheder, som i 2008 var placeret i Region Hovedstaden, bidrog således med 45 pct. af de job, der i alt blev skabt af danske vækstiværksættere, jf. figur Iværksætterindeks _Book 1.indb 18 03/11/

19 Figur 1.6 Regional fordeling af vækstiværksættere og deres jobskabelse, Pct Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Andel af alle vækstiværksættere Andel af jobskabelse Andel af vækstiværksættere i regionen Anm.: Figuren medtager vækstiværksættere, som blev etableret i 2003 eller 2004, og havde vækst i perioden 2005 til Andelen af vækstiværksættere i regionen angiver forholdet mellem vækstiværksættere og alle nye virksomheder i regionen, som havde mindst 5 ansatte i Kilde: Egne beregninger på data fra Danmarks Statistik, Danske iværksættervirksomheder vokser ikke nok Ud af en enkelt generation af nye virksomheder formår ganske få at blive vækstiværksættere. Ud af de virksomheder, der startede i 2003, nåede kun en mindre andel at få mindst fem ansatte i løbet af de første to år, og endnu færre knap 1 pct. blev vækstiværksættere, jf. figur 1.7. Iværksætterindeks _Book 1.indb 19 03/11/

20 Figur 1.7 Andelen af vækstiværksættere i 2003-årgangen af nye virksomheder Antal nye virksomheder i Antal som overlevede til Antal med mere end 5 ansatte i Antal vækstiværksættere i Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Det er en udfordring for Danmark, at de fleste virksomheder forbliver små. Det er helt unge virksomheder i alderen ned til to år, der har det største bidrag til jobskabelsen. Når virksomhederne bliver over 10 år bidrager de negativt. En anden udfordring er, at selv blandt vækstiværksættere er der relativt få, der vokser sig rigtig store. Mindre end 2 pct. af vækstiværksætterne har flere end 100 ansatte inden vækstperiodens slutning, og kun knap 10 pct. kommer over 50 ansatte. Sammenlignet med eksempelvis amerikanske vækstvirksomheder vokser de danske vækstvirksomheder langt mindre. 20 pct. af de amerikanske virksomheder, som har ansatte, er yngre end 10 år, mens det kun gør sig gældende for ca. 2 pct. af de danske virksomheder af samme størrelse. Det tager således længere tid for danske virksomheder at vokse sig rigtig store. Danmark har derfor en udfordring i at få flere vækstiværksættere og i at øge væksten blandt dem, vi har. 20 Iværksætterindeks _Book 1.indb 20 03/11/

21 1.4 Vilkårene for iværksættere i Danmark Et lands iværksætteraktivitet og vækstmuligheder afhænger af rammerne for at starte og drive virksomhed. Nogle af rammerne kan de nationale myndigheder påvirke direkte gennem lovgivningen og konkrete initiativer. Det gælder fx arbejdet med at nedbringe de administrative byrder, så det bliver nemmere at starte og drive virksomhed i Danmark. Andre afhænger af demografiske forhold, konjunkturer eller investeringslysten på de globale finansielle markeder. Den danske iværksætterindsats har fokus på at styrke danske iværksætteres incitamenter, muligheder og ressourcer, så flere får lyst til at starte op, flere overlever som iværksætter og flere ønsker, at virksomheden skal vokse. Danmark er gået marginalt tilbage siden sidste år målt på de samlede rammebetingelser. Dermed er afstanden forøget til New Zealand og USA, der i år scorer bedst. Analysen af de danske rammebetingelser viser, at de danske vilkår for iværksættere ligger i midterfeltet af OECDlandene, jf. figur 1.8. Figur 1.8 Rangering af landenes rammebetingelser for iværksætteri, New Zealand USA Finland Canada Australien Storbritannien Schweiz Irland Sverige Danmark Norge Nederlandene Korea Belgien Tyskland Østrig Frankrig Israel Japan Portugal Tjekkiet Spanien Ungarn Slovakiet Polen Tyrkiet Italien Grækenland Mexico Anm.: Landenes score er beregnet som et simpelt gennemsnit på de 20 medtagne politikområder. Hvert enkelt politikområde er beregnet som gennemsnittet af områdets normaliserede indikatorer. Se appendiks 1 for en uddybning af metoden. Kilde: Egne beregninger, Iværksætterindeks _Book 1.indb 21 03/11/

22 Danmark har gode vilkår for iværksættere på en række områder, men halter efter de bedste OECD-lande på andre områder. Det forklarer Danmarks placering i det internationale midterfelt. New Zealand har den højeste score i årets Iværksætterindeks på de samlede rammebetingelser og er dermed det OECD-land, der har de bedste vilkår for iværksættere. Det kan tilskrives generelt gode vilkår, og at iværksættere i New Zealand ikke, som i hovedparten af de andre OECDlande, har fået vanskeligere adgang til kapital. Samtidig har New Zealand en målrettet indsats for at tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, herunder udenlandske iværksættere. Det sidste er afgørende for, at New Zealand er det OECD-land, der scorer højest på målingen af iværksætterkompetencer. USA, som generelt betragtes som foregangsland på iværksætterområdet, er i år rykket ned på en 2. plads. Det skyldes, at USA på trods af generelt gode rammevilkår har haft vanskeligere ved at sikre adgangen til kapital for iværksættere. Finland har som USA generelt gode rammevilkår, men er også påvirket af den globale økonomiske krise og adgangen til finansiering. De danske vilkår sammenlignet med de bedste OECD-lande Landenes samlede rammebetingelser vurderes på seks overordnede faktorer, der tilsammen påvirker iværksætternes betingelser for opstart og vækst. De seks områder er regulering, markedsforhold, adgang til finansiering, videnskabelse og -spredning, iværksætterkompetencer og iværksætterkultur. Et første blik på Danmarks placering på de enkelte faktorer viser, at Danmark ligger over OECD-gennemsnittet på faktorerne regulering, markedsforhold, adgang til finansiering, videnskabelse og -spredning samt iværksætterkultur (målt på x-aksen), og at der har været en positiv historisk udvikling (målt på y-aksen) for alle faktorer, hvor markedsforhold har haft den mindste fremgang på grund af sin historisk høje placering. 22 Iværksætterindeks _Book 1.indb 22 03/11/

23 Figur 1.9 Danmarks rammebetingelser status quo og udvikling over tid Bevægelse over tid, (i point) I forhold til OECD gennemsnit, 2011 Regulering Markedsforhold Videnskabelse og -spredning Adgang til finansiering Iværksætterkultur Anm.: X-aksen viser Danmarks aktuelle placering i 2011 i forhold til OECD-gennemsnittet. Y-aksen viser den historiske udvikling fordelt på rammebetingelsernes enkelte faktorer for Danmark. Danmarks bevægelse over tid er målt på tidsintervallet 2003 til 2010, da der her er et tilstrækkeligt datagrundlag for Danmark. Udviklingen på faktoren iværksætterkompetencer er ikke medtaget i figuren på grund af manglende data for den historiske udvikling. Kilde: Egne beregninger, Hver faktor bliver vurderet på en række underliggende politikområder. En analyse af Danmarks placering på de enkelte politikområder giver mulighed for at identificere områder, hvor Danmark ligger bag de bedste OECD-lande. Resultaterne viser, at Danmark stadig halter bag de bedste OECD-lande på en række politikområder. Administrative byrder har betydning for de omkostninger, som landene pålægger deres virksomheder. De har betydning for iværksætterens incitament til at starte egen virksomhed og få den ind i et solidt vækstforløb. Danmark har haft en fremgang på politikområdet administrative byrder. Der måles på grundlag af udviklingen i antallet af procedurer, tidsforbruget forbundet med de enkelte procedurer samt omfanget af de direkte økonomiske omkostninger. Danmark er stadig et betydeligt stykke bag det bedste land, New Zealand målt på politikområdet administrative byrder. Et fleksibelt arbejdsmarked har særligt betydning for vækstiværksættere, der står for at ansætte nye medarbejdere, men også kan have behov for at afskedige i krisetider. Det fleksible danske arbejdsmarked gør, at Danmark er blandt de bedst placerede lande målt på indikatorerne vedrørende fleksibiliteten ved ansættelse og afskedigelse af medarbejdere. Danmark ligger dog et stykke bag de to bedste lande, USA og New Zea Iværksætterindeks _Book 1.indb 23 03/11/

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark

Iværksætterindeks 2008. Vilkår for iværksættere i Danmark Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark November 2008 Iværksætterindeks 2008 Vilkår for iværksættere i Danmark Publikationen kan bestilles hos Schultz Distribution Herstedvang 10A 2620

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Iværksætterindeks 2012. Vilkår for iværksættere i Danmark

Iværksætterindeks 2012. Vilkår for iværksættere i Danmark Iværksætterindeks 2012 Vilkår for iværksættere i Danmark November 2012 1 Iværksætterindeks 2012 Vilkår for iværksættere i Danmark Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder.

Flere vækstvirksomheder. 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Flere vækstvirksomheder 4 anbefalinger fra Danmarks Vækstråd til, hvordan erhvervslivet kan bidrage til udvikling af nye vækstvirksomheder. Maj 2010 Forord Danmark har længe været blandt de rigeste lande

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Startup City er for udvalgte iværksættere med idé, evne og vilje til at starte vækstvirksomheder.

Startup City er for udvalgte iværksættere med idé, evne og vilje til at starte vækstvirksomheder. PROFILMATERIALE 2 Startup City er for udvalgte iværksættere med idé, evne og vilje til at starte vækstvirksomheder. Visionen med Startup City er at være Aarhus epicenter for ambitiøse og risikovillige

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012 Finansiering med Vækstfonden Stig Poulsen 29. november 2012 Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 4.100 danske virksomheder Samlet tilsagn på 11,4 mia. kr. Direkte

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 11, Marts 2013 April 2013 Hovedkonklusioner og Anbefalinger Kendskabet til Væksthusene 3-4 5-9 Ikke-brugernes holdning til Væksthusene

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Sådan får du hjælp i Væksthuset til din virksomheds eksport? Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen. Vækstmøde den 28.

Sådan får du hjælp i Væksthuset til din virksomheds eksport? Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen. Vækstmøde den 28. Sådan får du hjælp i Væksthuset til din virksomheds eksport? Steen Lohse Væksthus Hovedstadsregionen Vækstmøde den 28. januar 2014 Et Væksthus i hver region Målgruppen er ambitiøse virksomheder og iværksættere

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere