Bydelsplanen. Forord Frank Jensen (udarbejdes efter godkendelse i BR)

Transkript

1 Bydelsplanen Forord Frank Jensen (udarbejdes efter godkendelse i BR) Forord ved Ole Pedersen At lave bydelsplan er som at begive sig ud på en lang rejse med ukendt mål. Man spørger sig selv: Hvad er meningen? - Hvad skal man bruge det til? - Hvor skal vi hen nu? Da Amager Øst lokaludvalg i 2009 begav sig ud på denne rejse, satte vi os det ambitiøse mål, at lave byens bedste bydelsplan. Typisk Amager. Amager Øst er en homogen bydel, med en gammel historie, og med gode erfaringer fra Kvarterløft og Områdefornyelse. Respekt for fortiden og håb for fremtiden var vores fælles udgangspunkt. To forhold har haft særlig betydning for vores arbejde. For det første miljøet, vores alle sammens smertensbarn. Hvis vandene stiger som beregnet med det nuværende CO2 forbrug, er Amager Øst den bydel der mærker det først og kraftigst. For det andet har vi lagt vægt på en social og etnisk inkluderende bydelsplan. Der tages hensyn til, og tages vare på, alle de forskelligartede befolkningsgrupper der er i bydelen. Andre nøgleord har været sundhed, tryghed og tilgængelighed, trafik, idræt og kultur. Det har ikke skortet på visioner. Der er ikke sat grænser for hverken fantasi eller mangfoldighed. Alle hjørner i bydelen har været til debat. I centrum har været borgerinddragelsen, at få bydelens borgere til at give udtryk for hvordan de ser på bydelens udvikling. Vi synes selv, at vi er nået langt ud, og mange har været inddraget. Imidlertid er det at opbygge et samspil mellem et lokaludvalg og borgerne i bydelen en langstrakt proces. Det er svært at skabe forståelse for, at udviklingen af bydelen kan opbygges nedefra, når borgerne har været vant til det modsatte. Man kan blive helt forpustet når man ser tilbage på alle de aktiviteter vi har gennemført. Men det har været sjovt, interessant og lærende. En ting er sikkert. I dag er vi alle meget klogere end da vi startede. Vi ved mere om borgernes ønsker, om vores egen formåen og om hvordan Københavns kommune arbejder. Arbejdet med bydelsplanen har på alle måder vist, at nærdemokratiet i Amager Øst er stærkt og effektivt. Det vil der også fremover blive brug for at vise. Bydelsplanen bliver formelt et bilag til Kommuneplanen. For bydelen er dette papir dog alene et skridt på vejen, idet det gode arbejde som er sat i gang vil fortsætte. Gennem dialog og samarbejde med politikere og forvaltning, skal der nu arbejdes på at føre bydelsplanen og de andre ideer vi arbejder med, ud i livet. Hvor der er en vilje er der en vej. Selv om vejen skulle vise sig at være bugtet, og at det ind imellem går op ad bakke, tvivler jeg ikke på at vi i fællesskab vil finde vejen og nå målet. Solen vil også i fremtiden skinne nådigt på Amager Øst. Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 1

2 Vision Amager Øst er en bydel, hvor fællesskab og rummelighed, er drivende kræfter i vores samvær med hinanden. Her ses mangfoldighed og variation som en styrke. Det er Amager Øst Lokaludvalgs mål at inkludere alle bydelens borgere i udviklingen af bydelen. Derfor har Lokaludvalget etableret et Bysocialt laboratorium, som til stadighed finder nye veje og metoder, således at Amager Øst er en bydel, hvor alle trygt kan slå sig ned og få et godt liv. Mangfoldigheden springer i øjnene, og samværet mellem borgerne opleves som væsentligt, og gensidigt inspirerende. Denne indsats gør også at der bliver taget vare på de svage grupper og de der har særlige behov. Tilgængelighed for alle ses som en naturlig del af bydelens udvikling. Overalt i bydelen ser vi tiltag, der ikke bare styrker det sociale miljø mellem mennesker, men også tiltag der styrker klimaet. Der er gode vilkår overalt for cyklister og for den kollektive trafik. Man ser færre biler, men til gengæld flere af de eldrevne og flere delebiler. Bydelen bliver opvarmet af geotermisk energi og de nye vindmøller på Prøvestenen snurrer lystigt og forsyner bydelen med den nødvendige strøm. Amager Øst er den første selvforsynende bydel med vedvarende energi. Bymiljøet er grønt i Amager Øst. Overalt er der små lommeparker, grønne gader og store parker med varierende vegetation. Træer, buske og græs når ud i de yderste kroge i bydelen. Begrønningen af Greisvej og Italiensvej skaber nye, rekreative oplevelser, når man bevæger sig fra Amagerbrogade til vandet. Den nyetablerede park oven på metroen -fra Lergravsvej til bygrænsenskaber igen sammenhæng i bydelen. Her kan fodgængere, cyklister og rulleskøjteløbere nu bevæge sig på langs og nemt komme på tværs af metroen og opleve bydelen fra en ny vinkel. De mange mødesteder og de mange muligheder for idræt, fritid og kultur skaber glæde og sundhed for bydelens borgere. Det nye idrætsanlæg ved den gamle Sundbyøsterhal, skaber helt nye muligheder for kropslig udfoldelse. Det smukke idrætstårn lyser op og bliver et nyt vartegn i bydelen. Børn og unge er i fokus i Amager Øst. Her tilbydes gode vilkår for børn og unge, eksempelvis med det nyetablerede Ungdomsmusikhus. Sammen med de udvidede idrætstilbud giver de nye klubber og væresteder for unge mange alsidige muligheder for udvikling og selvudfoldelse. Dette skaber tryghed og sikkerhed for alle. Kysten er bydelens attraktion. Her samles bydelens borgere til leg, idræt, samvær og afslapning. Herfra fører kanaler vandet langt ind i bydelen og styrker forbindelsen mellem kysten og de tværgående forbindelser i bydelen. Bydelens tværgående gader og grønne strøg forbinder bydelens hovedpulsåre, den smukke Amagerbrogade, med de nye facader, med bydelens rekreative hovedattraktion Amager Strand. Kysten er et ud af mange mødesteder i bydelen. Her kan børnefamilierne mødes i det nye Naturcenter. De mange der dyrker vandidræt kan samles i det nye vandforsamlingshus og den foldede kant dæmper støjen fra trafikken på Amager strandvej og skaber gode rammer for ophold og aktivitet. Vigtigst af alt trives demokratiet i bydelen. De gode resultater der er skabt af Kvarterløft, Områdefornyelse og Amager Øst Lokaludvalg har sat sit præg. Borgerne kan se, at det kan betale sig at engagere sig i fællesskabet og skabe ideelle løsninger på specifikke lokaliteter. Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 2

3 Oversigt Bydelskatalog (markeret med rødt = Fyrtårnsprojekt) Fællesskab og rummelighed Inklusions strategi Bysocialt laboratorium Tryghed for ældre medborgere. Miljø og mennesker Københavns første vedvarende energibydel Bæredygtig byudvikling Liv ved vandet Skov, stadion, strand, bjerg og fos på Prøvestenen Børneliv på Amager strand, Naturcenter Vandet ind i bydelen forbindelser og kanaler Vandforsamlingshus Levende, legende og lysende byrum Grønne tværgående, aktive strøg Aktive gader og byrum Facadeforskønnelse Gennemgående belysningsplan Sikre, hurtige og synlige forbindelser på tværs af bydelen Hurtige cykelpendlerruter Sporvogn på Amagerbrogade Tilgængelighed Overdækning af metroen -Adgang til vandet på tværs af bydelen Aktive mødesteder Sundbyøster idrætsanlæg Væresteder for unge, Ungdomsklub Sundhedshus undervisningssted Musikøen Amager Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 3

4 Fællesskab og rummelighed Temamålsætning: Lokaludvalgets målsætning for bydelen Amager Øst bygger på fællesskab, rummelighed og borgerdeltagelse. Det handler om at dyrke værdier i form af samhørighed, fælles social ansvarlighed, respekt for hinanden, tolerance og samarbejde. Bydelen er rummelig, og forskellige livsformer trives godt med hinanden på tværs af kulturer. Der er en grundlæggende holdning til at ville finde løsninger til fælles bedste for bydelen. Evnen til dialog og lokalt demokrati er veludviklet og der er et højt kommunikationsniveau i bydelen. Det er med grundlag i sådanne sociale værdier, bydelen som helhed kan være med til at fremme en sund og holdbar udvikling i Amager Øst, som fremmer social inklusion. Indsatsområde 1: Inklusions strategi Amager Øst Lokaludvalg vil gerne gøre en ekstra indsats for at inkludere den gruppe af borgere i bydelen, der er særligt udsatte og som er marginaliserede i sammenligning med andre borgere i bydelen. Det gælder grupper som voksne uden for arbejdsmarkedet, enlige forsørgere, en større andel af mellem- og langtidsfattige, voksne med ikke-vestlig baggrund, ligesom der er områder med en koncentration af særligt udsatte børn og unge. Bydelen er under udvikling og står foran en befolkningsforøgelse, og der planlægges nye byggerier og investeringer, som kan give bydelen et nyt moderne image og trække nye grupper til området. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at give plads til udvikling, samtidig med at man bevarer muligheden for at bydelen kan rumme alle befolkningsgrupper. Vi lægger således vægt på at byudvikling ikke kun handler om økonomi og de fysiske rammer, men også om det sociale liv. Amager Øst Lokaludvalg vil arbejde for en fremtid for bydelen, som fokuserer på sociale processer og kvaliteten af det sociale miljø for alle borgere i Amager Øst. Fokus på det sociale miljø skal være en forudsætning for den øvrige udvikling, det være sig økonomisk og beskæftigelsesmæssigt, kulturelt og sundhedsmæssigt. ændret til: hvor de sociale processer og det sociale miljø kommer i fokus. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at udvikle en inklusionsstrategi for Amager Øst, som kan håndtere de bysociale udfordringer, bydelen står overfor. Lokaludvalget vil derfor tage initiativ til at oprette en selvstændig organisation i partnerskab med relevante aktører, som kan stå for arbejdet med at udvikle en inklusionsstrategi og for bysociale aktiviteter. Som helt overordnet begreb for inklusionsstrategien har vi valgt fællesskab. Kvaliteten af det sociale fællesskab og måden mennesker forholder sig til hinanden på, har betydning for livet i bydelen og på udviklingen i forhold til uddannelse, sundhed, psykisk velvære, sikkerhed og tryghed. Rummelighed er det andet nøgleord. Dermed menes at bydelen skal være rummelig nok til at kunne inkludere forskellige sociale og etniske grupper, uanset alder, funktionsevne, udannelses- eller erhvervsmæssige forudsætninger. Der skal skabes muligheder for at udsatte grupper kan udvikle fællesskaber på de udsatte gruppers egne betingelser, med inddragelse af deres ressourcer og med anerkendelse fra det omgivende samfund. Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 4

5 Med inklusionsstrategien ønsker vi at imødegå at der skabes skel mellem borgerne som resultatet af bydelens økonomiske og befolkningsmæssige udvikling. Stærke sociale kerneområder som beskæftigelse, bolig, uddannelse, aktiv fritid og sundhed skal virke som dynamoer for den sociale inklusion. Endelig lægger vi vægt på borgerdeltagelse i inklusionsstrategien. Beboerne skal opleve sig som aktører i deres bydel og ikke som ofre for planlægningen og udviklingen. Kendskab til hinanden og gode sociale relationer vurderes højt som led i at tilvejebringe lokale beslutninger, som bygger på gensidig forståelse og ikke på fordomme. Vi ser inklusionsstrategien som en naturlig udvikling og forlængelse af det boligsociale arbejde, der foregår i bydelen. Med inklusionsstrategien ønsker vi at tage et skridt yderligere og inddrage hele bydelen og taler derfor om et bysocialt arbejde til fremme af en helhedsorienteret og balanceret udvikling i bydelen. Indsatsområde 2: Bysocialt laboratorium Amager Øst Lokaludvalg ønsker at udvikle bydelen til et Bysocialt laboratorium, med det mål at der skabes en udvikling blandt borgerne i bydelen, hvor bydelen udvikler sig ved borgernes kraft, egne handlinger og egne kompetencer. Det er Amager Øst Lokaludvalgs ønske at borgernes evne til at udbygge netværk og alliancer, styrkes sammen med evnen til at finde økonomiske og menneskelige ressourcer. Denne indsats skal omfatte alle grupper i bydelen, være behovsbestemt og integrere produkt, proces, evaluering og læring for de berørte grupper. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at etablere en selvstændig og uafhængig organisation, som kan stå for arbejdet med at udvikle et Bysocialt laboratorium. Naturlige partnere i et sådant initiativ er Københavns Kommunes forvaltninger og institutioner i bydelen, boligselskaber, beboerrådgivere, sociale frivillige organisationer og institutioner, folkeskoler, plejehjem, kultur- og fritidsorganisationer, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer, igangværende projekter i bydelen, etniske grupper, brugergrupper og organisationer, udsatte grupper m.fl. Der kan med fordel også knyttes forsknings- og uddannelsesekspertise til organisationen. Den Bysociale indsats bygger på at realisere en social indsat for bydelen sammen med borgerne. Indsatsen kunne fx bestå i at fremme social økonomi i bydelen. Denne indsats bygger på at styrke socialøkonomiske virksomheder i bydelen og på samme tid adressere flere målsætninger, som at fremme beskæftigelse for særligt udsatte grupper, integration af marginaliserede grupper og styrkelse af sociale kompetencer. Henvisning til 1:1 Bazaren. Referencer: Farum marked, billeder fra Bazaren, andre steder i verden, social økonomi Indsatsområde 3: Tryghed for ældre medborgere. For de ældre medborgere er der behov for en særlig indsats. For mange især ældre medborgere handler tryghed både om tryghed i forhold til at kunne færdes i det offentlige rum, men også om at føle sig tryg i samværet med andre. Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 5

6 Der skal systematisk arbejdes med, at ældre bliver inddraget når der skal ske ændringer i det offentlige, fysiske rum. Veje og stier, hvor ældre ofte færdes, skal være markerede og belyst, så det er overskueligt for den ældre at færdes der. Der skal arbejdes med at styrke det frivillige sociale arbejde så som nabohjælp, besøgsvenner og telefonkæder. Mennesker og miljø Temamålsætning: Amager Øst vil gerne gå forrest i indsatsen for en klimarigtig hovedstad. Bydelen rummer potentiale til at blive den første bydel, som kan erklæres CO2-neutral, ved at omlægge energiforsyningen til vedvarende energi. Udviklingen af hele bydelens østkyst rummer et kæmpe potentiale for byudvikling, hvor miljø og klima er i front. Det er Lokaludvalgets ønske at nybyggeri i alle former skal indfri de mest optimale lavenergikrav, samtidig med Amager Øst Lokaludvalg også vil opfordre til en miljøvenlig indsats overfor det eksisterende byggeri i bydelen. Endelig skal bydelens transport udvikles med mere vægt på cyklisme og kollektiv transport, og en reduktion af biltrafikken med henblik på et sundere miljø og mindre CO2 udledning. Indsatsområde 1: CO2-fri bydel Bydelen rummer Danmarks største geotermiske varmeanlæg. Varmen hentes i 2,6 km dybde og indgår i fjernvarmeforsyningen. Anlægget drives af Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at de foreliggende planer om at udbygge anlægget realiseres Udbygges anlægget til 5 gange den nuværende varmeproduktion, vil dette svare til varmeforbruget i bydelens boliger. Geotermi er ren vedvarende energi og projektet kan således medvirke til at indfri kommunens klimamålsætning, og samtidig indgå som et centralt tiltag i at gøre bydelen til Københavns første vedvarende energibydel. Bydelen vil endvidere gerne medvirke til at også el-forbruget gøres CO2-neutralt. El-forbruget hos bydelens borgere svarer til den el produktion de 20 vindmøller, som står ud for bydelen på Middelgrunden producerer. Målet om en CO2-neutral bydel for el-forbruget kræver således at en ny vindmøllepark af denne størrelse etableres. Henvisning til De 3 visioner Reference: cyklister Kommunen og lokaludvalget indgår et samarbejde om at udarbejde en energiplan for bydelen med sigte på at skabe Københavns første CO2-neutrale bydel. Kommunen opfordres til at tage kontakt til parterne bag Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde med henblik på at iværksætte udbygningen af geotermianlægget, samt i samarbejde med lokaludvalget at oprette et lokalt energikontor, som koordinerer en samlet indsats for en CO2-neutral bydel inspireret af bl.a. energiprojektet fra Samsø. Desuden ønsker Amager Øst Lokaludvalg at opfordre bydelens borgere til at deltage i Vedvarende Energilaug. Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 6

7 Indsatsområde 2: Bæredygtig bydel Amager Øst Lokaludvalg ønsker ligeledes at øge genbrug gennem lokale løsninger som genbrugspladser, loppemarkeder og byttebørser. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at bidrage til større ansvarlighed og ejerskab i miljøforhold. Det kan opnås via samarbejder, dannelse af foreninger, oplysning og netværk. Bydelens fri rum, så som flade tage, vandområder og grønne områder åbner også muligheder for at dyrke frugt og grønt tæt på sin egen bopæl. Etablering af flere grønne flader i byen, er med til at optage regnvand på en miljømæssig fordelagtig måde, fordi det skaber lokal afledning på langsom vis, således kloaksystemet aflastes. Samtidig kan man nye det grønne miljø og de lokalt dyrkede grønsager. Produktionen af frugt og grønt kan ske ugeneret af forurenet luft og jord ved at etablere produktion i vandet, i højbede minimum 50 meter fra trafikerede veje og på taget af flade bygninger. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at etablere byttecentraler i bydelens foreninger og ejendomme, samt jævnlige loppemarkeder/basarer. Der kan også etablere én stor bytte central i en af de nedlagte industribygninger og udbygge projektet til også at omhandle en social indsats (istandsættelse og videresalg) Udarbejde en plan for hvor man kan integrere frugttræer og grønsagsbrug i bydelen. Det er også vigtigt at oplyse bydelens borgere om mulighederne og fordelene herved. Med denne indsats kan Amager Øst Lokaludvalg skabe grobund for urban agriculture (landbrug i byen) og hermed selvforsyning. Referencer: Byttecentraler (Anja) og billeder af Urban Agriculture, Geotermi diagram Livet ved vandet Temamålsætning: Det er Amager Øst Lokaludvalgs hensigt at udnytte bydelens favorable beliggenhed ved vandet, og gøre de eksisterende muligheder og faciliteter langs kysten og vandet mere tilgængelige. I denne proces er det vigtigt at fastholde den historik der er langs kysten. Tillige har de nye elementer så som Amager Strandpark, det ny Helgoland og Det Maritime ungdomshus endnu ikke vist sit fulde potentiale. Udviklingen af kystområdet skal tillige ske med udgangspunkt i beboernes og brugernes forventninger og ønsker og med hensyntagen til de eksisterende forhold og institutioner. Der skal også i fremtiden være plads til kommende generationer af borgere og brugere, som også kan udvikle nye elementer og aktiviteter langs kysten og vandet. I dag er der store dele af vandet som ikke udnyttes optimalt. Der er lokaliteter der nemt og billigt kan programmeres og udvikles til brug for idrætten, de legende og de der bare vil have oplevelsen af at være tæt på vandet. Derfor er det også vigtigt at forbindelserne til vandet styrkes. Al udvikling og omdannelse skal ske på bedste bæredygtige vis. Indsatsområde 1: Børneliv på Amager strand, Naturcenter Amager Øst skal være Københavns børnebydel. Vi har allerede byens bedste legeplads på Bredegrund, vi har masser af gode institutioner med dygtige fagfolk og så har vi stranden. Amager Strand er et unikt naturområde midt i byen. Med Strandparken er der plads til både aktivitet og afslapning - til at hele København kan få sol og vand om sommeren og en frisk gå- eller løbetur hele året. Der er plads til unge der fester og børn der leger, men alligevel ligger især den gamle del af stranden øde hen langt det meste af tiden. Der er masser af fyldte institutioner tæt på og en stor Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 7

8 og børnerig befolkning, men ikke noget til at trække dem til stranden, når ikke lige solen skinner fra en skyfri himmel. Et Naturcenter på Amager strand kan være med til at gøre det attraktivt for både børn, børnefamilier og institutioner at tage turen til Amager Strand, samtidig skal det også være nemt, tilgængeligt og sikkert at tage turen på tværs af bydelen til stranden. Vi ønsker plads til børn, til deres forældre -plads til børneliv. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at etablere et Naturcenter for børn og barnlige sjæle på den gamle del af Amager Strand. Det stort set ubenyttede område ved den gamle strand mellem Italiensvej og Øresundsvej er perfekt som knudepunkt for aktivitet og læring med tilknytning til stranden. Med et Naturcenter som base kan området bruges af institutionsbørn i dagtimerne og alle andre i weekender og med meget få midler kan området gøres til et centrum for børneliv i pagt med naturen. Naturcenteret er et simpelt og fleksibelt hus, der skal danne ramme for alt fra madpakkespisning til naturvejlerdepot. Det giver mulighed for både planlagte og uplanlagte ture, og sammen med en spændende naturlegeplads vil stedet være et naturligt udflugtsmål både i hverdag og weekend hele året rundt. Samtidig vil det være muligt at bruge stedet som base for udflytterbørnehaver, så man får en fleksibel ekstrakapacitet midt i København til glæde for både børn og forældre. Henvisning til arkitektforslag, Naturcenter, billeder derfra Der arbejdes på at afklare eventuelle overlap mellem Naturcenter og Vandforsamlingshuset. Indsatsområde 2: Amager Øst Lokaludvalg ønsker at trække vandet ind i bydelen og forbinde bydelen bedre med Københavns Havn. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at styrke Amager Østs nærhed til vandet, således kysten kan blive mere synlig i hverdagen og en større del af bydelens identitet. Ved at etablere stikkanaler og forbindelser til havnen, kan man danne ramme for mere aktivitet for eks. kajakker, joller mm. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at etablere stikkanaler ved Kløverparken, Prøvestensbroen og Lergravsvej. Kanalerne skal være 2 meter dybe og medvirke til at gøre vandet mere nærværende i bydelen, vise vejen til vandet og skabe mulighed for nye aktiviteter i byrummet. I gamle dage lå der en kanal hvor Lergravsvej ligger i dag. For at gøre strækningen mere attraktiv og synlig som tværgående forbindelse i Amager Øst ønsker Amager Øst Lokaludvalg at genetablere den gamle kanal. Kanalforbindelsen gør det muligt for små både og kajakker at sejle ind i hjertet af Amager Øst fra Sundby Havn ad Lergravsvej og ind gennem Lergravsparken i én stor cirkelbevægelse. Det løkkeformede kanalforløb sørger for god vandcirkulation. Allerede ved Lergravsparken metrostation vil kanalen give besøgende og lokale borgere en rekreativ og karakteristisk oplevelse og samtidig vise vej til Øresund. Der er mange fine træer på strækningen, der udmunder præcis ved indgangen til Sundby Havn. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at etablere en kanal til Københavns havn. Kanalen skal være for ikke motoriseret trafik, og strække sig fra havnen ved Refshaleøen til havnens indløb. Kanalen forlænges med en kanal til Amager Øst Backwaters. Udover at skulle kunne håndtere robåde, kajakker og små motorjoller skal kanalen betjene den kommende Solcellefærge, der forbinder alle de mange aktiviteter langs kysten og selvfølgelig til Københavns havn. For at skabe aktivitet og Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 8

9 miljø langs kanalen anlægges en 2 meter bred gang- og cykelsti langs hele kanalen på vestsiden, så tæt på vandniveau som muligt. Henvisning til De 3 visioner (kort materiale) Indsatsområde 3: Vandforsamlingshus Huset skal kunne rumme og give adgang til flere af de både organiserede og uorganiserede vandaktiviteter og aktiviteter der er knyttet til strandparken; rulleskøjter, løb, kajak, kajakpolo, kystsvømning, dykning og andet friluftsliv. Der etableres et vandforsamlingshus på byggefeltet i nordlige ende af strandparken. Huset skal fungere som et samlingspunkt for brugere af Amager Strandpark. Der skal yderligere være mulighed for sikker opbevaring af udstyr og fartøjer, samt etableres en overdækket bro (flydebro) til søsætning m.m. Der arbejdes på at afklare eventuelle overlap mellem Naturcenter og Vandforsamlingshuset. Skov, stadion, strand, bjerg og fos på Prøvestenen Der etableres en ny bjergpark på ydersiden af Prøvestenen, som en udvidelse af Prøvestenens areal. Bjerget skal have et naturligt udseende med både bare og beplantede arealer. Bjerget skal være et helt unikt udflugtsmål for alle københavnere og turister samt have anlæg og bygninger til brug for idrætten, friluftslivet og borgerne. Bjerget skal blandt andet rumme moutainbike ruter, foskajak (white water), løberuter samt opholds- og udkigssteder på begge sider. Endvidere bygges nye økologiske bygninger ind i bjerget på syd- og østsiden til brug for idrættens friluftsorganisationer, f.eks. Team Bades livredningsskole, friluftsvejlederskole/-uddannelse, dykkerklubber og uddannelse samt mulighed for overnatning (hostel) for arrangementer, events og regattaer m.v. Ligeledes kunne der etableres et Maritimt Museum som det i Marstal. Mellem Prøvestenen og Kløvermarken på Amager ligger et lavvandet havområde som i dag ligger stort set øde hen. Amager Øst Lokaludvalg foreslår at der arbejdes frem mod at lave et Vandsportsstadion her. Roning i området kan hjælpe til at binde aktiviteterne mod nord i Københavns kabel Park og motorbådsklubben sammen med fiskeriforeninger, lystbådehavn og Amager Strandpark mod syd. Der er et stort potentiale indenfor kajaksport i København og der er generelt en stor tilgang til kajaksporten i hele Danmark. De forbedrede træningsmuligheder vil kunne tiltrække flere unge til sporten og være med til at skabe bedre konkurrencefaciliteter. Reference billeder af kajak liv Henvisning til White Water Adventure Park Reference Marstal Maritime Museum Reference billeder af kajak liv Forslag til handling Amager Øst Lokaludvalg ønsker at etablere en offentlig rekreativ park med mere adventure prægede idrætsfaciliteter og friluftsaktiviteter for både foreninger og individuelle idrætsudøvere. Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 9

10 Derudover ønsker Lokaludvalget at etablere et Vandsportstadion ved Prøvestenen. Herved kommer der en unik mulighed for at træne i København, som i dag kun rummer et ro-stadion på Bagsværd sø. Den gode metroforbindelse og placering nær ved Øresund metrostation, gør det nemt for både udøvere og tilskuere at komme frem til anlægget. Reference: vise placering af stadion eksempel på et eksisterende for at se type Levende, legende og lysende byrum Temamålsætning: Amager Øst Lokaludvalg ønsker en mangfoldig bydel, hvor den sammensatte karakter, der opstår i blandingen mellem industri og bolig bevares, som en del af bydelens identitet. Under byudvikling ønsker Amager Øst Lokaludvalg, at der bygges videre på områdets særlige kvaliteter og karakteristiske bygninger. I stedet for at slette områdets historie og unikke kvaliteter med nybyggeri og højhusbyggeri foreslås det, at man tilføjer nye lag og funktioner til bydelens eksisterende strukturer. Ved omdannelse i bydelen skal stueplanet være indbydende, åbent og henvende sig til den omkringliggende by, ligesom det offentlige rum skal være tilgængeligt for alle. Således at nye byområder kan passeres på kryds og tværs og byde alle velkomne. Amager Øst Lokaludvalg ønsker ligeledes at udvikle bydelen med mange blandede funktioner, såsom boliger i mange forskellige former, erhverv, handel og institutioner side om side. Mellem bygningernes facader ønsker Amager Øst Lokaludvalg et imødekommende, nærværende og grønt byrum. Det skal være spændende, nemt og oplevelsesrigt at bevæge sig rundt i bydelen. Byrummet udgør omgivelserne i vores bydel, skaber rammerne for den aktivitet, det ophold og den udveksling mellem bydelens forskellige borgere, som vi i Amager Øst synes er så vigtig. Derfor skal de øst-vestgående gader styrkes som forbindelseslinie til vandet. Ambitionen er at disse gader ikke bare er en færdselsåre, men et sted hvor mange aktiviteter og uformelle møder kan finde sted. Indsatsområde 1: Grønne tværgående, aktivitets strøg Et grønnere bymiljø handler både om at skabe afvekslende og intime åndehuller, en renere og klarere luft at indånde og styrke forbindelser på tværs af bydelen. Træer og beplantning kan styrke rumlige sammenhænge ned gennem eksempelvis en gade og være med til at markere et centralt sted i bydelen, fx metroen. Et grønt miljø kan danne rammerne om et intimt byrum, hvor lokale beboere kan mødes til både aktivitet og afslapning. Udover disse rumlige aspekter, er der ligeledes en række miljømæssige fordele ved det grønne miljø. Disse fordele kan komme i spil når København skal tilpasse sig fremtidens klimaforandringer. Klimaforandringerne betyder at Danmark bl.a. kan forvente mere regn om vinteren, tørrere somre og færre døgn med frost. Den større mængde nedbør er specielt en udfordring for byerne og dens mange hårde overflader. I denne sammenhæng kan det grønne miljø nedkøle byrummet og skabe flere bløde overflader i byen, hvor regnvandet kan nedsive lokalt. Greisvej er en af de øst-vestgående gader, som Amager Øst Lokaludvalg ønsker at styrke som forbindelseslinie til vandet. Takket være en fodgængerbro over metrolinien, er Greisvej en god forbindelse til Amager Strand og Kastrup Fort, både fra Amagerbrogade, men også fra Vestamager. Greisvej har potentiale til at blive et lokalt samlingspunkt for det omkringliggende boligområde og samtidig skabe en attraktiv grøn forbindelse på tværs af bydelen, som der er stort behov for. Det Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 10

11 foreslås, at man gør strækningen til én lang frugtplantage med en integreret city golf bane. Den éne type frugttræer afløses af den næste fra vest mod øst således, at man, når man bevæger sig ned ad Greisvej, får mulighed for at opleve mange forskellige slags træer. Henover året blomstrer træerne og bærer frugt på forskellige tidspunkter. Greisvej vil med denne omdannelse blive til en attraktion. Lokale og besøgende kan frit plukke æbler, pærer eller kirsebær, og hermed forsyne sig lokalt med frugt, spille golf eller blot opholde sig og lege i plantagens grønne rum. Den lokale beboerforening har været meget aktiv i udviklingen af Greisvej og fungeret godt som sparringspartner gennem hele forløbet. Lokaludvalget kan bakke op omkring projektet, ved eksempelvis at støtte en stor sommerfest der. Her kunne man prøve nogle af aktiviteterne af og lægge ideerne til omdannelsen op til diskussion. Amager Øst Lokaludvalg ønsker ligeledes at aktivitetsstrøget, Prags Boulevard, bliver forlænget ned til den kommende lystbådehavn ved Prøvestensbroen, som det oprindeligt var tiltænkt. Således kan denne forbindelse også være med til at vise vejen på tværs af bydelen ned til kysten. Reference: Nørrebroparken, plantage og urban agriculture Indsatsområde 2: Aktive gader og byrum Amager Øst Lokaludvalg ønsker at styrke det grønne miljø i bydelen med et aktivt miljø. Byrummet skal skabe mulighed for mange forskellige aktiviteter på gaden, på pladsen og i parken. Byrummet skal ikke være monofunktionelt indrettet, men henvende sig til mange forskellige typer brug, mennesker og aldersgrupper, gerne samtidigt. Aktivitet i byrummet kan være med til at bidrage til at styrke sociale relationer og højne det fysiske aktivitets niveau i bydelen med fx petanque. Den aktiverende indretning af byrummet kan placeres i nærhed til allerede aktive steder i bydelen, såsom sportshaller, kulturcentre, metrostationer og rekreative områder, således disse styrkes som lokale centre og mødesteder i bydelen. For at styrke det aktive miljø i byrummet foreslår Amager Øst Lokaludvalg at etablere bevægelseshjørner i bydelen, for at motivere til større idrætsaktivitet. Med denne indsats bygger Amager Øst Lokaludvalg videre på initiativerne fra Områdefornyelsen i Øresundsvej, som bl.a. indeholder et bevægelseshjørne på Brusselsgade. Indretningen af bevægelses hjørnerne skal være multifunktionel, således det kan bruges til andet end bevægelse, f.eks. ophold. Disse aktive hjørner kan suppleres med bordtennisborde. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at det skal være muligt at spille bordtennis for at alle borgere, som ønsker det, både indendørs som udendørs. Som en del af planen vil Amager Øst Lokaludvalg etablere et netværk/ forening, som kan arbejde med og udvikle projektet. Bordtennis skal være et attraktivt alternativ for børn og unge i bydelen. De unge kan mødes til en omgang, mens de ældre forundret ser på. Det er også omkring bordtennisbordet nye relationer kan opstå, når forbipasserende inddrages i et slag rundt om bordet. Bordtennis strategien er kun en del, af det aktive byrum, som kan suppleres med mange andre forskellige aktiviteter. Indsatsområde 3: Facadeforskønnelse Byrummet skal være smukt og visuelt interessant at færdes i. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at forskønne Amagerbrogades facader, samtidig med at Amagers skæve og sammensatte karakter, fastholdes og dyrkes som en særlig lokal æstetik. Der er i høj grad plads til forandring og forbedring, men med den lokale æstetik for øje. Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 11

12 Herigennem kan Amagerbrogade bevare sin egenart som den frækkeste og mest alsidige gade i København. Forskønnelsen af Amagerbrogades facader bygger videre på projektet Amagerbrogade som strøggade, som blev udarbejdet af Københavns kommune i 2008 og som Amager Øst Lokaludvalg ønsker realiseret hurtigst muligt. Amagerbrogade er Amagers handelscentrum og har potentiale til også at blive et opholdsrum. Strøggadeprojektet mindsker trafikken og skaber safe spaces, hvor bilen er bil på en gågade og skal tage stort hensyn til fodgængere og cyklister. Samtidig bindes gaden bedre sammen på tværs, i kraft af at trafikken ikke længere er en barriere, der deler rummet i to. Det er ligeledes Amager Øst Lokaludvalgs ønske at etablere cykelpendlerruterne parallelt med Amagerbrogade, således at de hurtig cyklende kan køre ugeneret der. Indrettes gaderummet med mulighed for ophold i små nicher på en personlig og nærværende måde, kombineret med en indsats for at mindske trafikken, så kan Amagerbrogade blive et attraktivt byrum at færdes i, hvilket er et godt grundlag for en attraktiv handelsgade. Byrummet på Amagerbrogade er karakteristisk, facaderne springer meget og skaber små forskydninger og mulige pladsdannelser. Dette skal udnyttes til at skabe opholdsrum med terrasser, hængende haver og liv i flere niveauer kombineret med grønne facader. Gaden er et vigtigt rum, hvor vi ser på hinanden og møder forskellige mennesker - et demokratisk rum i byen, dét er vigtigt at værne om. Det er dette strøggadeprojektet skaber mulighed for og som facadeforskønnelsen bygger videre på. At igangsætte en positiv udvikling på Amagerbrogade. Både ved at fokusere og diskutere forholdene, som de ser ud i dag, men også ved at åbne op for nyfortolkninger. Disse nyfortolkninger viser at en anden virkelighed er mulig, og at facaderne ikke nødvendigvis bør se ud som de gør i dag. Denne indsats skal ske i samarbejde med Københavns Kommune, de handelsdrivende, borgerne og Amager Vest Lokaludvalg og kunne f.eks. udmønte sig i en årlig pris for bedst forskønnede facade, for på denne vis at skabe incitament til at forskønne. Indsatsområde 4: Gennemgående belysningsplan Belysning af byrummet udgør et centralt element i det attraktive og aktive byrum. Det skal være trygt og interessant at færdes i Amager Øst. Et veloplyst byrum har en præventiv effekt og fremstår mere indbydende og trygt at færdes i, bl.a. fordi det er nemmere at overskue rummet. Samtidig er belysning medvirkende til at byrummet kan bruges og være aktivt efter mørkets frembrud og bidrage med en ny æstetisk oplevelse af et byrum eller skabe en ny anderledes stemning. Al belysning i bydelen skal naturligvis være miljøvenligt. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at udarbejde en belysningsplan for bydelen med henblik på at skabe nye oplevelser i kraft af lyset. Det kan være gang- og stibelysning, oplysning af facader, gavle, træer mm, samt eksperimenter med lyskunst i byrummet. Der er et stort ønske om at forbedre af sti- og gadebelysningen, hvilket indebærer en bedre belysning på motionsstier og andre stier i bydelen. Desuden skal belysningen i en række af de mørke sidegader til Amagerbrogade forbedres, således at der skabes en større tryghed for de borgere, der færdes på gaderne efter mørkets frembrud. Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 12

13 Reference: Begrønningsevent på Wittenberggade og belysning af byggeplads ved Nørrebrosrunddel. Odense (EBD) og Frederiksberg. Sikre, hurtige og synlige forbindelser på tværs af bydelen Temamålsætning: Lokaludvalget støtter de eksisterende planer for Amagerbrogade som strøggade samt etablering af en betalingsring, som bør placeres ved kommunegrænsen på Amager. En aflastning af trafikpresset i bydelen kræver dog yderligere tiltag, der samlet gør det mere attraktivt for især de daglige pendlere der passerer bydelen enten at benytte motorvejsnettet rundt om byen eller at udskifte bilen med kollektiv transport eller cyklisme. Der skal de nord-sydgående cykelforbindelser ind og ud af bydelen forbedres, samt der skal etableres bedre forbindelser ned til vandet fra hele bydelen. Bydelen rummer en række langsgående veje, som ansporer til høj fart og disse bør trafikdæmpes. Lokaludvalget anbefaler, at kommunen parallelt med metroudbygningen begynder at se på mulighederne for letbanebetjening som erstatning for busruter for at skabe et bedre og mere udbygget moderne kollektivt trafiksystem, som kan tiltrække pendlere som ellers benytter vejnettet i bydelen. Dette vil herudover mindske CO2 udledningen og fremme tilgængeligheden på Amagerbrogade. Lokaludvalget vil gerne styrke forholdene for gående og herunder især fremme tilgængeligheden for handicappede. Lokaludvalgets målsætning ses som vigtige brikker i en klimaog sundhedspolitik. Indsatsområde 1: Hurtige cykelpendlerruter Der er udarbejdet to konkrete forslag, som dels vil give bedre vilkår for de nuværende pendlere, men som også har til sigte at lokke nuværende og kommende bilister til at vælge cyklen i stedet. Cykelpendlerruter vil medvirke til at reducere biltrafikken og hermed ikke alene medvirke til et bedre miljø, gennem mindre luft- og støjforurening og reduceret klimabidraget fra trafikken, men også give øget sikkerhed for cyklisterne, samt bidrage til bedre sundhed. I dag fungerer især Amagerbrogade som hovedstrøg også for cyklister med mange lysregulerede kryds og stoppesteder for busser. En overflytning af cyklister til hurtigere cykelpendlerruter parallelt med Amagerbrogade vil dels aflaste Amagerbrogade som led i omlægning af denne til strøggade og gøre det mere attraktivt at være cykelpendler ikke alene for bydelens beboere, men også for borgere som skal igennem bydelen. Amager Øst Lokaludvalg foreslår, der etableres to cykelpendlerruter på langs ad bydelen. Det ene cykelrute går via Grækenlandsvej, Kirkegårdsvej, Spaniensgade, Ålandsgade og op til Uplandsgade. En opgradering af disse gader til en cykelpendlerrute kræver en række tekniske ændringer, så cyklerne hurtige kan komme frem. Den anden cykelrute går oven på metroen i forbindelse med den tidligere omtalte park. Fra Øresundsvej fortsætter ruten af Amagerbanens gamle spor frem til Uplandsgade, hvorfra ruten kobles på de planlagte cykelstier over Christianshavn. Yderligere foreslår Amager Øst Lokaludvalg at dæmpe de store fordelingsveje i bydelen, for at forbedre sikkerheden for cyklister generelt i bydelen. Det foreslås endvidere, at der langs ruterne opsættes luft-stationer, automater med lygter og batterier samt servicepladser, hvor man kan låne værktøj og måske få en hjælpende hånd til at få lappet cyklen. Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 13

14 Reference: vis kort over ruter Indsatsområde 2 Indsatsområde 2: Letbaner i bydelen Amager Øst Lokaludvalg foreslår at sætte gang i udviklingen af en letbaneplan for København som et vigtigt næste skridt i udbygningen af den kollektive trafik i hovedstaden. Metroen har sine fordele og ulemper, mens letbanen har sine. Erfaringerne fra alverdens storbyer er, at letbaner er et effektivt alternativ til busser og lokker mange bilister over i den kollektive transport. Letbaner er langt billigere end metro, byggeperioden langt kortere, der kommer flere stoppesteder og de har en højere kapacitet end metroen. Mange storbyer har begge trafiksystemer, fordi de sammen kan give et stærkt alternativ til privatbilismen i byen og bidrage til kommunens klima målsætninger. Det skal endvidere nævnes, at København ikke overholder EU-kravene til luftforurening. En kombination af betalingsring, letbaner som nyt kollektivt trafiktilbud sammen med metroen og bedre forhold for cykelpendlere, kan bidrage til opfyldelsen af EU kravene. Andre former for elektrificerede kollektive tilbud kan også være aktuelle. Der er udarbejdet et konkret forslag til mulige linjeføringer, som kan betjene bydelen, men som naturligvis skal ses i en større sammenhæng og indgå i en overordnet letbaneplan for København og ikke mindst de andre kommuner på Amager. Forslaget skal ses som en langsigtet plan, men første fase bør fokusere på en letbane på Amagerbrogade i forlængelse af omdannelsen af denne til strøggade. Flere lokaludvalg har peget på letbaner som et vigtigt næste skridt i udbygningen af den kollektive trafik i hovedstaden. I første omgang foreslås det, at kommunen udarbejder en samlet projektskitse for en langsigtet letbaneplan for København i samarbejde med lokaludvalgene. Herefter kunne man fokusere på at oprette særskilte tracéer for kollektiv trafik, hvor der på sigt kan anlægges letbaner. I vort forslag vil der køre letbaner fra Dragør via Amagerbrogade til centrum og videre nordpå. Men i forslaget indgår også tværgående linjer, som giver hurtige forbindelser på tværs af bydelen og videre mod Sjælør og Avedøre. Referencer: Lyon, letbane Indsatsområde 3: Tilgængelighed Amager Øst Lokaludvalg ønsker at bydelen skal være for alle, derfor lægger Lokaludvalget vægt på at forbedre tilgængeligheden i hele bydelen. Det er vigtigt for alle, heriblandt handicappede, at kunne færdes ubesværet i det offentlige rum, således, at man ikke føler sig marginaliseret. Derfor skal det allerede i planlægningen af byområder på alle felter være et ufravigeligt krav, at tilgængeligheden er i orden. Her vil projektet Amagerbrogade som strøggade igen være et oplagt projekt til at rette op på de udfordringer, der i dag findes for særligt handicappede på Amagerbrogade. En forbedring af tilgængeligheden vil medvirke til at mange handicappede vil kunne deltage aktivt i hverdagslivet og dermed være et aktiv for samfundet. Dette vil højne livskvaliteten væsentligt for denne gruppe. Desuden vil en indretning der tilgodeser tilgængeligheden være til gavn for en bred gruppe af borgere, udover selve målgruppen (ældre, børn) Gode eksempler: Amagercenteret, metroen, Amager Strand Dårlige eksempler: Amagerbrogade (tilgængelighedsløbet), Øresundsvej, Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 14

15 Der udvikles en tilgængelighedsplan for bydelen, hvor man ser på fortovskanter, tilgængelighed på fortove, skiltning, cykelparkering mv. Der skal etableres lydfyr ved alle fodgængerovergange til gavn for de svagtseende. Alle offentlige institutioner skal som en selvfølge være tilgængelige for alle handicapgrupper og ældre medborgere. Desuden skal der stilles øgede krav til centrale butikker f.eks. apoteker og supermarkeder. Al offentlig transport og offentligt udliciteret transport skal være tilgængeligt for alle grupper af borgere. Alle offentlige gader, veje fortove og pladser skal belægges således, at de er tilgængelige også for handicappede. Private veje og private fællesveje skal indgå i et projekt, hvor også disse bliver opmærksomme på de særlige behov de handicappede og ældre har. Tilgængelighed er også tydelig og klar skiltning i stor skrift så ældre og svagtseende kan aflæse det. Amager Øst Lokaludvalg vil kontinuerligt sætte fokus på problemstillingen via events og konkurrencer for at styrke bevidstheden om den handicappede gruppe og oplyse om hvad tilgængelighed er. Indsatsområde 4: Adgang til vandet på tværs af bydelen Amager Østs placering ved vandet gør bydelen til et attraktivt udflugtsmål og sted at bo. Den nye Amager Strandpark har været med til at sætte bydelen på landkortet og metroen har gjort det nemmere for københavnerne at tage en tur til stranden og for amagerkanerne at tage ind til byen. Desværre har metrostrækningen også haft en bagside. Man valgte af økonomiske grunde at lade metroen køre på landjorden i stedet for at bygge en tunnel. Det har betydet, at bydelen er blevet delt i to. Metroen skærer sig brutalt igennem den engang sammenhængende by. Det problem vil Amager Øst Lokaludvalg gerne gøre noget ved. Det skal være nemt at finde vej til kysten fra Amagerbrogade, derfor ønsker amager Øst Lokaludvalg udover at styrke bydelens øst-vest-gående veje, at mindske metroen som barriere i bydelen. Det gode eksempel, Prags Blvd., skal følges for herved at styrke forbindelserne på tværs af bydelen ned til vandet. Det skal være indbydende og oplevelsesrigt at færdes i Amager Øst, og de bløde trafikanter skal tilgodeses. Amager Øst skal i det hele taget gøres grønnere og byrummene skal indbyde til aktivitet, leg, sport og bevægelse eller til stille ophold og meditation. Ønsket om større tilgængelighed danner sammen med ønsket om bedre og grønnere byrum grundlag for denne indsats. For at forbedre tilgængeligheden på tværs af bydelen ønsker Amager Øst Lokaludvalg både at bearbejde den overjordiske metro, samt styrke de tværgående hovedgader som forbindelseslinier til vandet og kysten kombineret med en bedre og sjovere skiltning. Det gælder fx gennemførelsen af en forlængelse af Prags Boulevard, ned til den kommende lystbådehavn på Prøvestenen. Metrostrækningen er én stor infrastrukturel barriere i bydelen. Amager Øst Lokaludvalg foreslår som set i referenceeksemplet, High Line, fra New York, at man kan etablere en parkagtig forbindelse for de bløde trafikanter ovenover byen, det vil sige ovenpå metrostrækningen. Man vil kunne bevæge sig i forskellige hastigheder - fra lyntempo med metro til cykel-, rulleskøjte- og gåtempo. Den høje park vil fungere som omstigningsåre med ramper, der gør det nemt at komme af og på og nemt at komme på tværs af metrostrækningen. Ved hjælp af de tidligere omtalte stikkanaler ind i bydelen styrkes forbindelsen ligeledes til vandet. Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 15

16 Aktive mødesteder Temamålsætning: Amager Øst bydel skal være en bydel hvor bydelens beboere kan mødes på kryds og tværs af kvarterer i sociale samlingspunkter omkring idræt, kultur eller ungdomsmiljøet. Amager Øst rummer allerede gode eksempler som Amager Kulturpunkt, Kvarterhuset og Prismen, men der er behov for mere særligt i den sydlige del af bydelen, som er stærkt forsømt når det kommer til denne form for kulturelle og idrætslige samlingspunkter. Amager Øst Lokaludvalg ønsker derfor at skabe rammer for idræt, sundhed og fælles aktivitet i bydelen ved at udbygge Sundbyøster Idrætsanlæg til glæde for det omkringliggende opland, foreningsliv, skole- og fritidsinstitutioner. Samtidig skal forholdene for de unge i bydelen forbedres, og der skal etableres yderligere tilbud til de unge, for herigennem at bygge videre på den afgørende indsats som Buret i bydelens nordlige del tilbyder. Det kan være etablering af det føromtalte Musiske Ungdomshus, men også Væresteder eller ungdomsklubber som der er en stor efterspørgsel efter. Derudover ønsker Amager Øst Lokaludvalg at sætte fokus på sundhed og samvær for hele bydelens befolkning ved etablering af et Sundhedshus. Indsatsområde 1: Sundbyøster idrætsanlæg Amager Øst mangler idrætshaller. Den gamle Sundbyøsterhal, som er bygget i 1998, er umoderne og kan kun bruges til få former for idræt. Hallen bruges pt. af nogle få idrætsgrene, samt Sundbyøster skole, idrætsinstitutionen Spor 2 og andre daginstitutioner. Alle brugere mangler tid i hallen, som i dag bliver brugt maksimalt. Projektet er udviklet som en konsekvens af denne situation. Det er nødvendigt for bydelen at kunne tilbyde borgerne idræt i en tidssvarende hal og i den udstrækning der er behov derfor. Projektet viser hvordan man kan omdanne et ældre usammenhængende område til et moderne idrætsmekka, der rækker langt ud i fremtiden. Forslag til handling Projektet er en helhedsplan, som har til formål at omdanne området mellem Amagerbrogade, Smyrnavej, Grækenlandsvej og Parmagade til et multifunktionelt område for idræt, leg og bevægelse. Centralt i planen er Sundbyøster idrætsanlæg med den gamle Sundbyøsterhal som udgangspunkt for et nyt levende byrum i bydelen Projektets hovedgreb er at tilføje en række nye idræts -og bevægelsesrum primært ved at udbygge med en ny hal, med en arena på 20x40 m. samt mindre aktivitetsrum. Som en nyskabelse tilføjes et idrætstårn, der på en og samme tid tilføjer nye rum til bevægelsesaktivitet og møder, og på den anden side bliver et lysende vartegn for det nye idrætsanlæg. Som en del af projektet flytter idrætsinstitutionen Spor 2 til en mere hensigtsmæssig placering på området, Sundbyøster skole får tilføjet en ny skolegård og Sundbyøster plads bliver omdannet til et bytorv. Selve hallen bliver delvist gravet hed, og taget udnyttes til et nyt legeområde, som en udvidelse af den eksisterende legeplads. Hele området bindes sammen af en gangbro med terrasser i 1. sals højde strækkende sig fra den nye hal, tæt ved Amagerbrogade, til Grækenlandsvej. Kunstgrebet med projektet har været at tilføje nyt areal og funktionalitet til projektet. Det udendørs område bliver struktureret, så det kan bruges mere varieret og intensivt. Desuden udnyttes tagflader på såvel den gamle som den nye hal, så det samlede udendørs areal ikke mindskes. Indendørs forøges hal arealet med et kvadratmeterantal på omkring m2. Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 16

17 Dette vil få en kraftig indvirkning på hele idrætslivet på Amager. Det nye anlæg vil dække de væsentlige behov hos nuværende brugere og kunne tage nye brugergrupper ind. Desuden vil der blive frigjort timer på idrætsanlæggene i Amager Vest. Samtidig med at projektet realiseres kan der skabes et mere organiseret samarbejde mellem skoler, institutioner og idrætsliv i området. Det vil betyde en styrkelse af den almene integrationsindsats, da man nu kan åbne for at uorganiserede børn og unge kan få adgang til væsentlige faciliteter, som vi ser det i Prismen. Da der helt mangler ungdomsklub/værested i dette område vil det samtid være et væsentligt bidrag til at gøre noget ved denne problematik 1:1 Teltet på Sundbyøster plads Reference: Peter Holst arkitekters skitse forslag Indsatsområde 2: Væresteder for unge, Ungdomsklub De unge i Amager Øst mangler i den grad væresteder og steder på gadeplan, som de selv kan være med til at sætte deres præg på. Der eksisterer ikke ungdomsklubber for de årige. De unge efterspørger alternative væresteder, som idræts-containerprojektet Buret i Bøhmensgade. Der skal etableres flere steder med lignende udgangspunkt og med voksne, der vil de unge, og som de unge kan få kærligt og respektfuldt modspil hos. De unge har brug for idrætsfaciliteter og aktiviteter, der har deres interesse, f.eks. cykel- og knallertværksted, hvor de kan reparere deres egne ting og arbejde praktisk. Musik, film og diskoteksmuligheder er også vigtige for unges udfoldelsesmuligheder. Værestederne skal ligge, der hvor de unge bor og føler sig tilknyttet, og de unge skal være med til det praktiske arbejde med at opbygge rammerne og drive værestederne. Man skal i høj grad bestræbe sig på at få forældre til de unge, til at gå ind i arbejdet med at etablere aktiviteter på værestederne. Det kan være daglig tilstedeværelse, deltagelse i praktisk arbejde, f.eks. med idrætsturneringer også andre steder i byen. Der skal udarbejdes en handlingsplan, som kan forebygge dannelse af bander i gaderne i bydelen. Amager Øst Lokaludvalg vil gerne samarbejde med Center for Sikker by om denne vigtige opgave. Bydelen skal tilhøre borgerne. Der skal være interessante ting i det offentlige rum, der gør folk nysgerrige, så de bevæger sig ud i bydelen og møder hinanden og tager bydelen i besiddelse. Frygten skal ud af gaderne. Det skal sikres, at der er aktiviteter i gaderne så som bl.a. musik og sport (f.eks. basketball og street soccer). Skoler og foreninger skal inddrages i dette arbejde. Amager Øst vil gerne være pilotprojekt for en samlet forebyggende indsats mod kriminalitet ved at større dele af byrummet defineres som kerneområder for sociale og civile værdier. Pladser og områder i bydelen skal kunne benyttes af alle borgere uanset alder, køn, social, kulturel og økonomisk baggrund. Det skal sikres at der etableres fritidsaktiviteter for de berørte unge. Der skal derfor etableres fritidsinstitutioner i bydelen, også for de unge mellem 18 og 23 år. Blandt disse skal der også være plads til institutioner, der overlader en stor del af ansvaret til de unge selv, så der også er aktiviteter for de unge, der ikke kan trives eller fungere i almindelige skole-, klub- og fritidstilbud. Udsatte børn og unge, som ikke deltager i fritidsaktiviteter, skal have ret til at få hjælp fra en fritidsvejleder til at finde og dyrke fritidsinteresser. Børn og unge har fysisk, mentalt og socialt stor Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 17

18 gavn af at deltage i fritidsaktiviteter. Børnene og de unge bør tildeles et tilskud til betaling af kontingent. Forældrene skal inddrages og vejledes i at følge op på deres barns fritidsinteresse. Indsatsområde 3: Sundhedshus Amager Øst Lokaludvalg mener det er vigtigt, at der gøres en indsats for at forbedre befolkningens sundhed, bl.a gennem tiltag på kost og motionsområdet. De naturlige samarbejdspartnere i sådanne tiltag er skoler, institutioner for børn og unge, ældreorganisationer og ældreklubbber, idrætsforeninger, boligforeninger mv. Der skal etableres rammer i bydelen, der kan motivere alle aldersgrupper til at forbedre deres sundhedstilstand. Vi har allerede peget på bedre idrætsfaciliteter, bedre forhold for cyklister, flere legepladser, grønne områder og idrætshjørner i gaderummet mv. Hospitalerne er i de senere år blevet stadig mere specialiserede, og patienterne udskrives hurtigere. Det har skabt behov for nye og andre trænings-, rehabiliterings- og sygeplejefaglige opgaver. Rammerne omkring sundhedsfremme og forebyggelse skal også styrkes. Det er derfor vigtigt at samarbejdet mellem kommune og region udbygges på en fleksibel måde. Der skal således etableres et samarbejde mellem kommune og region med hensyn til samkøring af aflastningspladser og reumatologiske pladser som det også fremgår af lokaludvalgets forslag til brugervenlig hospitalsplan på Amager. Samspillet mellem kommune, idrætsforeninger og fysioterapeuter skal forbedres, så den enkelte altid får mulighed for at udøve de aktiviteter, der passer til den enkelte sundhedstilstand. Det skal også være mulighed for at genoptræningen kan ske decentralt i de enkelte ældreboligbebyggelser i bydelen og genoptræningen skal være tilpasset den enkeltes situation og ønsker. Ingen skal vente på at komme i gang med genoptræning. Der skal også være muligheds for idrætsaktiviteter for ældre i bydelen. Især kan der være behov for en forbedring af idrætsaktiviteterne for ældre i det offentlige rum. Det skal dog også sikres, at ældre bl.a. har let adgang til idrætsgrene som gymnastik, svømning, dansk og styrketræning. Men ud over dette er det vigtigt, at der etableres et Sundhedshus i bydelen hvor den borgernære sundhedsindsats kan koncentreres. Huset skal være et mødested hvor borgere kan møde et sundhedsfagligt personale, der kan hjælpe og stimulere dem til en indsats for deres egen sundhed og helbred. Etablering af sundhedshuse skal være med til at forbedre sundheden for alle københavnere. Både som et samlet og let tilgængeligt omdrejningspunkt for de borgernære sundhedstilbud og som centrum for udviklingen af hele det borgernære sundhedsvæsen i Københavns Kommune. Som en del af den vedtagne Sundhedhusplan, ønsker Amager Øst Lokaludvalg at der etableres et Sundhedshus centralt beliggende i Amager Øst bydel. Udformingen af huset sker i et samarbejde med lokaludvalget og i en tæt dialog med borgerne. Etablering af Sundhedshuset skal være med til at forbedre sundheden i Amager Øst. Indsatsområde 4: Musikøen Amager Musik har mange former og formål. Den kan formidle kontakt mellem mennesker og få kreativiteten frem i det enkelte menneske. Musik kan fremme social og etnisk integration, og dialog Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 18

19 på tværs af aldersgrænser og sociale skel. Musikken kan opleves på mange måder. Enten ved selv at udøve musikken, som amatør eller professionel, eller ved at lytte til musik. Dette projekt har til formål at udvikle Amager Øst til en bydel, hvor der for alvor sættes fokus på musikken. Projektet har som mål af få flere, især børn og unge, til at udøve musik aktivt. Vi ønsker at udvikle et alsidigt musikmiljø, hvor alle former for musik kan bringes i spil og komme til gensidigt at inspirere hinanden. Amager Øst Lokaludvalg ønsker at udvikle et musikmiljø hvor begyndere, amatører, udøvende og professionelle musikere bringes sammen. Allerede i dag har vi i bydelen mange af de nødvendige elementer for at realisere vores visioner. På Skoler og institutioner i bydelen er der i dag et musikliv. Sønderbro skole er f. eks. blevet kreativ profilskole. Amager Kulturpunkt er med de professionelt udstyrede scener i såvel Amager Bio og Cafe Beta, og det kommende Musiktorv, et anerkendt og godt udgangspunkt for meget af musiklivet på Amager. Hertil kommer musikforeningen Rusk med sine 16 øvelokaler og 300 registrerede brugere under folkeoplysningsloven samt et kommercielt lydstudie. Endvidere indgår musikken som et mangeartet og velbesøgt kulturelt tilbud i såvel Kvarterhuset i Jemtelandsgade samt i Kultur- og idrætshuset Prismen. Der findes endvidere 60 kommunale øvelokaler på Refshaleøen også under folkeoplysningsloven. Der er desuden ved at blive etableret et lydstudie i Ungehuset i Norgesgade, som også retter sig mod bydelens unge. Med udgangspunkt i musikprofilskolen Sønderbro og de tilbud som Københavns musikskole har i vores bydel, vil vi gerne arbejde for Det musikalske børne og Ungdomshus. Huset skal rumme en lokal, kommunal musikskole, øvelokaler specielt til børn og unge samt en amatørscene, hvor man kan præsentere sin musik for andre. Huset skal samtidig fungere som møde- og værested for unge, således at huset hele tiden kan trække nye ind i musikken. Huset skal kunne rumme alle musikformer, for på den måde at kunne henvende sig til flest mulige. Huset skal fungere i et tæt samarbejde med de andre store musikaktører i bydelen f.eks. Sønderbro skole, Amager Kulturpunkt, Amagerbro kultur mv. Gennem dannelsen af et netværk, der inddrager hele det aktive musikalske miljø i bydelen, tilrettelægges det præcise indhold og placering af Et musikalsk Ungdomshus. Projektet udvikles sammen med Københavns kommunes Børn og Unge forvaltning og Kultur og fritidsforvaltning. Placeringen af dette hus kunne fx være i et af de forladte indstribygninger omkring den gamle Amagerbane. På sigt kan inddrages andre aktører, f.eks. cafeer mv. i et projekt, der har det formål at etablere flere forskellige spillesteder i bydelen. Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 19

20 Dialog og proces (2 opslag) Amager Øst Lokaludvalg har glædet sig meget til at udarbejde en Bydelsplan sammen med øst amarkanerne. Lokaludvalget har gennem hele processen været meget opsøgende og indbudt til dialog om bydelens fremtid. Gennem et utal af møder og events har Lokaludvalgets medlemmer suget viden, ønsker og behov til sig af fra de borgere de har mødt i sammenhæng med Bydelsplanarbejdet. Det har været Amager Øst Lokaludvalgs mål at blive klogere på bydelens ønsker til fremtiden, samt få et overblik over Lokaludvalgets mærkesager, og styrke samarbejdet med både politikerne i Borgerrepræsentationen, fag forvaltningerne og borgerne i bydelen. Lokaludvalget er gennem denne proces kommet meget tættere på disse målsætninger og vil fortsætte med at udvikle dialogen mellem og kendskabet til disse centrale parter. Amager Øst Lokaludvalg har i Bydelsplanarbejdet koncentreret sig om 3 ting: et bredt tematisk fokus fra start, inddragelse af borgere gennem offentlige arrangementer forskellige steder i bydelen og afprøvning af ideer 1:1. Bydelsplanlægningen i København startede med at Valby -, Vanløse - og Østerbro Lokaludvalg udviklede Bydelsplaner. Da det blev Amager Øst s tur, var det ikke en færdig tilrettelagt proces, som blot skulle gennemføres. Processen omkring Bydelsplan arbejdet, har fra start været en proces under udvikling. Det har både været en udfordring, men også en styrke. Amager Øst Lokaludvalg vidste hvad målet var fra start: at lave Københavns bedste Bydelsplan, men hvordan og mere præcist en sådan ville se ud, var ikke nøjagtigt defineret. Et samlet Lokaludvalg tog hul på Bydelsplanarbejdet på et forårsseminar i Kulhusene. Her fokuserede Lokaludvalget på borgerinddragelse ved hjælp af Birgitte Hoffmann og på at drage erfaringer fra de bydele der allerede havde været i gang. Her deltog Søren Nørgaard Madsen fra Center for Byudvikling med de faktuelle rammer og forventninger fra centralt hold. Amager Øst Lokaludvalg havde i tiden op til Bydelsplanarbejdets begyndelse udviklet dialog og inspirationsværktøjet: De 3 visioner, i samarbejde med en arkitekt, landskabsarkitekt og etnolog. Dette visionære og illustrative dokument blev brugt til at skabe den indledende kontakt med bydelen. I starten af maj 2009 inviterede Amager Øst Lokaludvalg til pressemøde, for at lancere de nye, spændende og vovede ideer fra De 3 visioner og i slutningen af maj 2009 inviterede Amager Øst Lokaludvalg til første Visionsmøde med bydelens borgere. Her blev øst amarkanerne både præsenteret for De 3 visioner, forfatter Peter Olesens syn på Bydelen og det forestående arbejde med at udforme en Bydelsplan. Efter de indledende oplæg fordelte de ca. 70 fremmødte sig både inspireret og stolte ved de 7 Temaborde med hver deres Temapilot fra Lokaludvalget. Ved bordene fik drømmene og visionerne frit spil og blev noteret ned, som grundlag for det videre arbejde. Mange af de mennesker der mødte op den aften har fulgt Bydelsplanarbejdet gennem hele processen. Op mod sommerferien fokuserede Amager Øst Lokaludvalg på at udarbejde et godt grundlag for Den lokale proces, en god Arbejdsplan. Her blev rammerne for metoden groft fastlagt. Amager Øst Lokaludvalg ønskede et tæt samarbejde med borgerne, en åben proces gennem hele forløbet, Udkast til bydelsplan for Amager Øst Lokaludvalg 20