Sektor 9.30 Administration m.v.

Transkript

1 Sektor 9.30 Administration m.v.

2 Administration m.v. Administration m.v. 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Sektor 0.30 Administration m.v. dækker Borgmesterens Afdeling. Borgmesterens Afdeling varetager de overordnede og tværgående opgaver i Aarhus Kommune inden for betjening af det politiske niveau, økonomi, HR, jura, digitalisering, løn og personale, indkøb og udbud, integration, erhvervs- og byudvikling samt udsatte boligområder. Borgmesterens Afdelings mission er at hjælpe den politiske ledelse med at lede og udvikle organisationen Aarhus Kommune, samt at udvikle bysamfundet Aarhus. I forlængelse heraf er Borgmesterens Afdelings konkrete mission at understøtte, at der skabes vækst og beskæftigelse i kommunen, samt gennem innovation, udvikling og nytænkning at modernisere og forny kommunens opgavevaretagelse. Opgaverne skal løses i tæt kontakt med politikere, bysamfund, virksomheder, organisationer og magistratsafdelingerne i kommunen. Borgmesterens Afdelings udførelse af opgaverne bygger på Aarhus Kommunes værdigrundlag: Troværdighed, Respekt og Engagement. Værdierne er udgangspunktet for det daglige arbejde og for måden, hvorpå lederne og medarbejderne møder borgerne, politikerne, magistratsafdelingerne, bysamfundet, virksomheder og hinanden på. 1.1 Organisation Borgmesterens Afdelings organisation er ændret i efteråret Baggrunden for organisationsændringen er den politiske aftale om Styring, struktur og samarbejdskultur i Aarhus Kommune af 19. marts I forbindelse med justering af organiseringen af sekretariaterne er de borgerrettede opgaver ift. huslejenævn, beboerklagenævn og hegnssyn overført til Kultur og Borgerservice. For det første etableres Fælles Service, som ud fra et tydeligt kunde- og koncernperspektiv skal yde service til kommunens institutioner, ledere og medarbejdere i forhold til IT-systemer, fælles vejledninger m.v. inden for økonomistyring, løn- og personaleadministration, IT, indkøb og udbud, samt koordinere dette i forhold til den overordnede økonomiske politik. For det andet samles sekretariatsfunktionerne i Borgmesterens Afdeling, så der kan sættes fokus på udvikling, innovation og samarbejdskulturen på tværs af magistratsafdelingerne. Desuden skal der ske en stærkere sammenhæng mellem Byrådets politikformulering, Magistratens opgaver, og de administrative foras arbejde. Endelig styrkes erhvervsområdet jf. den politiske aftale til varetagelse af opgaverne i forhold til den målrettede service til virksomhederne, og på sigt skabe en stærkere organisering af arbejdet omkring Business Region Aarhus -samarbejdet. Med udgangspunkt heri er den konkrete organisering af Borgmesterens Afdeling:

3 Administration m.v. Ledelse Borgmesterens Afdeling ledes af Stadsdirektøren, med reference til Borgmesteren. Afdelingsledelsen består af Stadsdirektøren og tre afdelingschefer den Juridisk Chef, Erhvervschefen og Økonomidirektøren jf. herunder: Sekretariat og HR Med henblik på en sammenhængende opgavevaretagelse er som en stabsfunktion til Stadsdirektøren etableret et samlet sekretariat i Borgmesterens Afdeling under ledelse af den Juridiske Chef. Sekretariatet består af følgende opgaveområder: Byråds- og Ledelsessekretariatet (sekretariatsbetjening af Byrådet, Magistraten, de faste udvalg, Byrådets IT og telefoni, papirløse møder, juridiske spørgsmål i forbindelse med styreform, habilitet, sekretærbetjening og koordinering i forhold til borgmesterembedet, stadsdirektøren, direktørgruppen, chefgruppen, pressebetjening, kommunikationsopgaver, varetagelse af Aarhus interesser i forhold til Kommunekontaktrådet KKR, Region Midtjylland, KL, samt repræsentative opgaver, venskabsbyer m.v.). Desuden indgår i Byråds- og Ledelsessekretariatet sekretariatsbetjening af Borgmesteren som formand for bestyrelsen for Aarhus Festuge, samt tværgående koordinering i forhold til større byevents (Sculpture by the Sea, Tall Ships Race m.v.). Der skal jf. den politiske aftale ske en organisatorisk styrkelse af eventområdet med fokus på samarbejde mellem aktørerne inden for kultur, sport, turisme og erhverv, frem mod Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad Juridisk Service (kommunalfuldmagt, forvaltningslov, offentlighedslov, konkurrenceret, tilsyn, kontrakter, samt de specialiserede personalejuridiske opgaver i forhold til fortolkning af overenskomster, uansøgt afsked, tjenestemænd, sociale klausuler, persondatalov). HR (personalepolitik, rekruttering, arbejdsfastholdelse, leder- og ledelsesudvikling, job- og personaleformidling, akutjobs, seniorjobs, genplacering, ligestilling, integration, medborgerskab, mangfoldighed, handicap, sygefravær, arbejdsmiljø, MED-system m.v.). Med henblik på fortsættelse af innovationsarbejdet og kultursporet jf. den politiske aftale fortsættes arbejdet i Sekretariatet for Struktur og Samarbejdskultur, i en tidsbegrænset periode. Udsatte Boligområder (udvikling af udsatte boligområder, Helhedsplan Gellerup/ Toveshøj, Helhedsplan Syd m.v.). Erhverv Erhvervsområdet er placeret som en stabsfunktion til Stadsdirektøren, under ledelse af Erhvervschefen: Erhverv og By erhvervsklynger (energi og miljø, fødevarer, sundhed, IT og kommunikation, fremstilling, kreative erhverv, oplevelsesøkonomi, uddannelses- og forskningserhverv m.v.), Vækstforum, Væksthus Midtjylland, erhvervspolitisk markedsføring, lokal erhvervsservice, iværksætteri, forskning/udvikling, Business Region Aarhus, turisme, tilskud til Visit Aarhus, Central Denmark EU-office i Bruxelles, deltagelse i arbejdet omkring planstrategi og kommuneplan, regional udviklingsplan, større infrastruktur og byudviklingsprojekter, Erhvervskontaktudvalget, erhvervsplan, uddannelsesstrategi, SmartAarhus m.v.).

4 Administration m.v. Der skal ske en styrkelse af området med henblik på understøttelse af målsætningerne i den kommende Erhvervsplan , samt til varetagelse af opgaverne i forhold til one-stopshop og key-account -managers i den politiske aftale. Desuden indgår, at Erhvervsområdet udvikles og forstærkes gennem en yderligere styrkelse af Business Region Aarhus -samarbejdet. Økonomi og Fælles Service Økonomi og Fælles Service ledes af Økonomidirektøren, der er stedfortræder for Stadsdirektøren. Til Økonomidirektøren refererer to hovedområder, Budget og Planlægning samt Fælles Service: Budget og Planlægning (kommunens overordnede budgetlægning, inkl. lønbudgettering og tjenestemandspensioner, sagsbehandling af indstillinger til Magistraten og Byrådet, målstyring, økonomiske analyser, kommunaløkonomisk interessevaretagelse, instruktioner, befolkningsog boligprognoser, ledelsesinformation, økonomiske nøgletal, statistik m.v.). Herudover omfatter området fysisk planlægning, deltagelse i kommuneplanarbejdet, sagsbehandling af lokalplaner, kommunaløkonomisk interessevaretagelse, samt opgaver ifbm. De Bynære Havnearealer, Letbanen m.v. Fælles Service I henhold til den politiske aftale etableres et fælles servicecenter i Aarhus Kommune, som samler en række hjælpefunktioner inden for redskaber til løn- og personaleadministration, fælles økonomiske støttesystemer, indkøb og udbud, samt IT. Omlægningen skal understøtte ændrede og enklere arbejdsgange, standardisering, øget brug af digitale løsninger og klar kommunikation til brugerne, ud fra et tydeligt kunde- og koncernperspektiv. Chefen for Fælles Service refererer til Økonomidirektøren. Fælles Service består af følgende fem opgaveområder: Økonomistyring og Finans (IT-systemer til økonomi-, løn- og ressourcestyring, bogføring, betalinger, fysiske aktiver, revision, bankforbindelse, samt instruktioner, vejledninger og sagsbehandling i forbindelse med kommunens forventede regnskaber og regnskabsaflæggelsen af årsregnskabet). Løn og Personale I henhold til den politiske aftale om etablering af Fælles Service i den politiske aftale skal det fælles servicecenter i Borgmesterens Afdeling omfatte hjælpefunktioner inden for løn- og personaleadministration (lønprojektet/bestiller løn, arbejdsskade- og forsikringsadministrationen, personalegodeadministrationen og Feriefonden, samt IT-redskaber til løn- og personaleadministration (fælles rekrutteringssystem, fælles kursusadministrationssystem, sygefraværsrapportering osv.). IT og Digitalisering (IT-infrastruktur, fælles data, digitalisering, leverandør- og økonomistyring, systemejerskab for tværgående ESDH-systemer, samt IT-sikkerhed). Foruden den tværgående koordinering på IT-systemsiden har IT og Digitalisering også ansvar for arbejdet med effektivisering og optimering af de administrative sags- og forretningsgange på tværs i kommunen. Brugerservice (fælles brugeradministration i forbindelse med oprettelser, ændringer og nedlæggelse af brugere til alle IT-systemer i kommunen, samt fælles teknisk IT-support (fælles ServiceDesk-funktion for hele kommunen, fælles bestilling af IT-udstyr/hardware, support i forhold til mobiltelefoner, mobile enheder, fælles IT-vejledninger, udvikling af e-learning m.v.). Indkøb og Udbud (fælles indkøbsaftaler, kommunens indkøbssystem, e-handel m.v.).

5 Administration m.v. 1.2 Kontoplan Sideløbende med organisationsændringen er foretaget en forenkling af Borgmesterens Afdelings økonomi, hvor alle ikke-decentraliserede styrbare driftsudgifter (0.34) er kommet under det decentraliserede område. Det samme er nogle ikke-styrbare konti. Ændringerne er godkendt af Byrådet i forbindelse med behandlingen af indstillingen om kommunens regnskab 2012 og vedr. flytningen af ikke-styrbare seniorjob til en ny styrbar sektor 0.38 pr. 1/1 2014, er denne ændring godkendt i forbindelse med den endelige budgetvedtagelse. Borgmesterens Afdelings økonomi er som følge heraf opdelt i fem sektorer: Sektor 0.31 til decentraliserede/styrbare udgifter Sektor 0.33 til ikke-decentraliserede/ikke-styrbare udgifter Sektor 0.34 til ikke-decentraliserede/styrbare udgifter (anlæg) Sektor 0.37 til personalegodeprojektet (decentral./styrbar) Sektor 0.38 til seniorjob (decentral./styrbar) (selvstændig sektor pr. 1/1 2014) Den decentraliserede sektor 0.31 for Borgmesterens Afdeling er opdelt i to hovedafsnit, ét til de enkelte afdelingers udgifter til løn og øvrige administrative udgifter, og ét til tværgående udgifter som vedrører hele kommunen. I Sekretariat og HR omfatter de tværgående udgifter udgifterne vedr. Byrådet, samt kommunens udgifter til HR- og personalepuljen, personaletilpasning, innovationspuljen, trepartsmidler, integration, tilskud til Aarhus Festuge, eventpuljen, kontingent for kommunens medlemskab af KL m.v.). Under Erhverv hører de tværgående udgifter vedrørende Erhvervspuljen, erhvervsmæssig markedsføring, tilskud til Væksthus Midtjylland, tilskud til Visit Aarhus, admistration af tilskud til Business Region Aarhus og Central Denmark EU-office etc. I Økonomi og Fælles Service består de tværgående udgifter af udgifterne til kommunens økonomisystem, systemer til løn- og personaleadministration, betaling til KMD/ BPO for lønadministration, systemer til statistik og ledelsesinformation, IT-kontoen (fælles IT-infrastruktur og ESDH-systemer til post, kalender m.v.), elektronisk indkøbsaftalehåndbog, barselsudligning, kommunens interne forsikringsfond til dækning af brand-, storm-, vandskader samt vejmyndigheds-ansvarssager, revision osv. Den ikke-decentraliserede/ikke-styrbare sektor 0.33 omfatter kommunens udgifter til tjenestemandspensioner, arbejdsskader m.v. Sektor 0.34 anvendes til anlægsprojekter under Borgmestrens Afdeling. Økonomien herunder er styrbar og finansiering varierer fra rammereduktioner i magistratsafdelingerne, fælles finansiering med eksterne partnere eller direkte fra kommunekassen. Sektor 0.37 omfatter udlæg i forbindelse med personalegodeprojektet. Byrådet godkendte i 2009 en decentraliseringsordning for personalegodeprojektet. Personalegodeprojektet skal over en årrække være selvfinansierende, og for at holde økonomien adskilt fra Borgmesterens Afdelings øvrige styrbare økonomi er der en oprettet selvstændig sektor. Sektor 0.38 indeholder de udgifter til seniorjobbere, som konteres og budgetlægges centralt for hele Aarhus Kommune. Seniorjobbere på den gamle ordning, dvs. hvor aftalerne er indgået før 18. februar 2013, betales fuldt ud centralt, mens seniorjobbere efter denne dato kun delvist dækkes af den centrale konto. 1.3 Beskrivelse af ydelser I henhold til styrelsesvedtægten er Borgmesterens Afdelings kerneopgaver at varetage sekretariatsopgaver for Byrådet, Magistraten og Borgmesteren.

6 Administration m.v. I forhold til Byrådet består opgaverne i forberedelse af Byrådets møder. Borgmesterens Afdeling varetager endvidere på vegne af Byrådet kommunens overordnede juridiske funktion og det almindelige tilsyn med kommunens forvaltning. Opgaverne for Magistraten består med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets bevillingsregler at sikre, at der er bevilling til alle udgifter og indtægter, at der anvises finansiering i forbindelse med anlægsbevillinger osv. I forbindelse hermed udarbejder Borgmesterens Afdeling forslag til Borgmesterens påtegning på alle indstillinger til Magistraten og Byrådet, som vedrører kommunens overordnede økonomiske, planlægningsmæssige eller administrative forhold. Herudover varetager Borgmesterens Afdeling i henhold til styrelsesvedtægten kommunens overordnede løn- og personalefunktion, kommunens IT-strategi og organisation, kommunens tværgående integrationsindsats, kommunens erhvervspolitiske aktiviteter, samt repræsentative opgaver og generel information. Byrådet har desuden i budgettet og i særskilte byrådsindstillinger godkendt, at Borgmesterens Afdeling udfører fælles opgaver for hele kommunen inden for indkøb, personalegoder, og arbejdsskade- og forsikringsadministration, samt opgaver inden for udsatte boligområder, bybranding og større byevents. 3 Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer Mulighed for brug af cykler og el-cykler for kommunens medarbejdere på korte strækninger Det er Arbejdsmarkedscenter Syd, der efter udbud, har vundet opgaven med at stille el-cykler inkl. service til rådighed. Der er aktuelt 106 el-cykler leaset ud til kommunale arbejdspladser. Hensigtserklæringen er dermed opfyldt. Buffer til uforudsete udgifter på 0,5 % af lønsummen i 2015 Med vedtagelsen af budgetproceduren for budget har byrådet besluttet, at der i budgettet for 2015 indarbejdes et krav om effektivisering og omstilling for 0,5 % af lønsummen svarende til 45,2 mio. kr. i Beløbet fra effektiviseringskravet reserveres til en pulje til uforudsete udgifter. Hensigtserklæringen er dermed opfyldt. Yderligere analyser af ikke-styrbare områder I 2013 er der gennemført yderligere analyser af ikke-styrbare områder. På den baggrund blev det i forbindelse med budgetforliget for 2014 besluttet, at områderne seniorjob og merudgiftsydelser overføres til det styrbare område i overensstemmelse med anbefalingerne i de udarbejdede analyser. Ligeledes overføres området vedr. kontakt- og ledsageordning for døvblinde til det styrbare område. 10-årigt anlægsprogram i forbindelse med budget 2014 Byrådet vedtog i forbindelse med budgettet for 2014 en anlægsplan for perioden Hensigtserklæringen er dermed opfyldt. Invitation til lokale 4-parts forhandlinger (i samarbejde med MSB) Der har siden februar 2013 været afholdt syv møder i 4-partskredsen, som tæller repræsentanter fra hhv. lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, uddannelsesinstitutioner og Aarhus Kommune. Møderne har resulteret i en række konkrete initiativer, som kan stimulere vækst, skabe flere arbejdspladser og smidiggøre arbejdsmarkedet. I visse tilfælde er initiativerne gennemført og afsluttet, mens andre initiativer er på vej. Der er for resten af 2014 planlagt yderligere tre møder i kredsen.

7 Administration m.v. Socialområdets gæld - varig løsning ifm budget 2014 (i samarbejde med MSB) Jævnfør budgetforliget for 2014 er der gennemført gældssanering af socialområdet gældende fra og med Fortsat fokus på elektrificering af strækningen Fredericia - Aarhus (i samarbejde med MTM) I forbindelse med Regeringens og forligspartiernes vedtagelse af Togfonden i januar 2014 og udmøntningen heraf, er det besluttet, at hele togstrækningen fra Fredericia mod nord skal elektrificeres. Kommende aftale med boligforeningerne - behov for akut-boliger (i samarbejde med MTM) I 2013 er der indgået en aftale med boligforeningerne i Aarhus om frikøb af hjemfaldsklausuler. Aftalen skal ses i lyset af et stadig tættere samarbejde mellem Aarhus Kommune og Boligorganisationerne om i fællesskab, at løfte opgaven med at skabe nye boliger og forny den eksisterende boligmasse. Kommunens provenu fra aftalen indgik som finansiering af anlægsplanen, som blev fastlagt i forbindelse med budgetforliget for I forlængelse heraf skal der nu udarbejdes en samlet by- og boligpolitik, der blandt andet skal fastlægge boligselskabernes fremtidige rolle i byudviklingen. Yderligere fremgår det bl.a. af anlægsplanen, at der i tilknytning til de afsatte midler til familieboliger skal ske en vurdering af behovet for små billige boliger til borgere med lav indkomst, så det sikres, at en tilstrækkelig del af de nye boliger målrettes denne gruppe. Udviklingen i andel af borgere som modtager specialiserede tilbud skal følges i regnskab via mål og nøgletal (opfølgning) Byrådet vedtog i forbindelse med Budget 2013 et nyt delmål for Socialforvaltningen, der vedrører øget inklusion. I 2013 er ydelsesmålet, at andelen af kommunens borgere, som i løbet af et år bruger Socialforvaltningens dag- og døgntilbud svarer til niveauet for Delmålet er videreført i Budget Der følges op på det konkrete delmål i Socialforvaltningens regnskab. Mulighed for udvidelse af kapacitet til afholdelse af konferencer og events undersøges (i samarbejde med MTM og MKB) Der er løbende sonderinger, men ikke pt. konkrete planer for videreudviklingen af kapaciteten til konferencer og events. Styrket offentlig-privat samarbejde (opfølgning) Det generelle indtryk er, at der på forskellige områder arbejdes med styrket offentligprivat samarbejde. Borgmesterens Afdeling har modtaget tilbagemeldinger med en række eksempler på iværksatte og planlagte offentlig private samarbejder. Hensigtserklæringen er dermed opfyldt.

8 Administration mv. 5. Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget Resumé af regnskab 2013 Sektor 0.30 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)-(2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - - % - Drift: Udgifter ,9% Indtægter ,1% Refusion ,0% Nettoudgifter i alt ,9% Anlæg: Udgifter ,0% Indtægter ,5% Nettoudgifter i alt ,2% Nettoopgørelse: Decentraliseret område (drift): * Sektor ,5% * Sektor ,2% Ikke-decentraliseret område (drift og anlæg): * Styrbare udgifter ,0% * Ikke-styrbare udgifter ,3% * Anlæg ,2% Nettoudgifter i alt ,8% Resumé af udviklingen i personaleforbruget Personaleforbrug i forbrug i Personale- regnskab regnskab Ændring i forhold til sidste år (1) (2) (3)=(1)-(2) - Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger - - % - Borgmesterens Afdelings administrative medarbejdere ,6 % Personaleforbrug I alt ,6 % 5.2 Drift og personale Regnskabsforbruget er i alt 27,9 mio. kr. lavere end det ajourførte budget, hvilket svarer til 4,9 procent. Personaleforbruget er i alt steget med ca. 17 fuldtidsstillinger fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 11,6 procent.

9 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er givet tillægsbevillinger på i alt netto 17,2 mio. kr., som det fremgår af tabellen på foregående side. Sektor 0.31 står for de 46,3 mio. kr., som er opsummeret i tabellen nedenfor. Væsentlige tillægsbevillinger vedr for sektor 0.31: Mio. kr ændring Tidligere års tillægsbevillinger -5,1 Forventningsændringer fra forventet regnskab ,7 Budget og ramme til tidligere ikke decentraliserede styrbare områder 14,1 Budget og ramme til tidligere ikke decentraliserede ikke styrbare områder 18,7 Flytning af innovationsmidler fra driftsreserven 30,0 BAs ekstra mulighed for forbrug af opsparing i ,0 Samling af kommunens indkøbsfunktioner i BA 3,2 Andre bevægelser 0,1 I alt 46,3 Tillægsbevilling under sektor 0.37 Personalegodeprojektet på -7,3 mio. kr. skyldes alene forventningsændringer fra forventet regnskab Tillægsbevillinger under det ikke decentraliserede styrbare område på -5,5 mio. kr. skyldes udmøntning af DOL fra driftsreserven på 8,6 mio. kr., og at området er blevet overført til det decentraliserede område med -14,1 mio. kr. Tillægsbevillinger under det ikke decentraliserede ikke styrbare område på -16,2 mio. kr. skyldes forventningsændringer fra forventet regnskab på 4,0 mio. kr. og -20,2 mio. kr. skyldes overførsel af kontoområder til det decentraliserede område. Det vedrører kontingent til KL, konto til revision og konsulentbistand, tilskud til Scandinavian Congress Center og løn til beskyttede stillinger (årsagen til at der er lagt en lavere ramme ind i sektor 0.31 end der er taget budget ud på det ikke styrbare område er, at budgettet i forbindelse med flytningen er blevet sænket) Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Mindreforbruget på 27,9 mio. kr. i nettodriftsudgifter skyldes flere forhold. Et mindreforbrug på sektor 0.31 på i alt 4,1 mio. kr., kan forklares ved et mindreforbrug på kommunens Forsikringsfond af 2003 på 1,6 mio. kr. og et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. til Økonomisystemet. Mindreforbruget til Økonomisystemet skyldes udskudt betaling af bonus for leverancer vedr. indkøbsløsningen, forsinkelse af udviklingsprojekter, implementering af E-rekruttering og ibrugtagning af SAS momsanalyseværktøj. Forsinkelserne kan primært tilskrives KMD. På sektor 0.37 Personalegodeprojektet var der et merforbrug på 2,0 mio. kr. Det skyldes, at magistratsafdelingerne skulle betale 3,0 mio. kr. ind til ordningen i enten 2013 eller I forventet regnskab forudsattes det, at hele beløbet kom i 2013, men det var kun den ene million, som blev valgt indbetalt i De sidste to millioner forventes derfor indbetalt i Det største mindreforbrug skyldes det ikke decentraliserede ikke styrbare område, hvor der er et mindreforbrug på 25,9 mio. kr. Tjenestemandspensioner står for de 13,6 mio. kr. af mindreforbruget. Heraf skyldes 28,0 mio. kr. indtægter til Teknik og Miljøs hensættelser vedr. Varmeplan Aarhus og Fjernvarme Aarhus, som ikke budgetlægges. Herforuden er der merudgifter til tjenestemandspensioner på 14,4 mio. kr. som primært kan henføres, til at Aarhus Kommune i markant mindre grad ansætter tjenestemænd fra andre kommuner, hvortil der hører straksbetaling fra afgiverkommunen med til betaling af den fremtidige pensionsforpligtelse.

10 Personale Borgmesterens Afdeling har i 2013 i alt 164 fuldtidsstillinger ansat. Det svarer til 17 stillinger eller 11,6 procent flere end i Hovedparten er overførsel af medarbejdere fra de øvrige magistratsafdelinger vedr. fælles IT og fælles Indkøb og Udbud i forbindelse med etableringen af Fælles Service Redegørelse for overførsler til efterfølgende år Der er ikke overførsler til efterfølgende år, der relaterer sig til regnskabet. 5.3 Anlæg Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger I alt er der for anlæg i 2013 tillægsbevillinger på netto -211,6 mio. kr. Udgiftsrådighedsbeløb er hævet med 12,9 mio. kr., og indtægtsrådighedsbeløb er øget med -224,4 mio. kr. Absolut væsentligste tillægsbevilling vedrører indtægtsrådighedsbeløb på -220,2 mio. kr. som følge af boligselskabers frikøb af kommunens tilbagekøbsklausuler. Andre -3,7 mio. kr. i indtægtsrådighedsbeløb skyldes tillægsbevilling til arkitektkonkurrence for Bypark og udenomsarealer i Gellerup. De 12,9 mio. kr. i udgiftsrådighedsbeløb skyldes hovedsaligt resultatet på 2013 af overførsler mellem årene Redegørelse for ikke-bevilgede afvigelser Afvigelserne i forhold til det ajourførte budget består i et mindreforbrug på 6,2 mio. kr. og mindreindtægter på 12,5 mio. kr. Det giver netto et merforbrug på 6,3 mio. kr. Forklaringen herpå er: Tilbagekøbsklausuler: Mindreindtægt på 8,0 mio. kr. skyldes en mindre justering af den endelige opgørelse over frikøbte tilbagekøbsklausuler vedrørende aftalen med boligforeningerne som følge af en konkret vurdering af tingbøgerne. Allerede nu forventes der en mindreindtægt på frikøbte tilbagekøbsklausuler i 2014 på yderligere 2,0 mio. kr., hvilket medtages i forbindelse med afslutningen af anlægsprojektet i 2014, hvor anlægsprojektet lukkes via særskilt indstilling til Byrådet, da bevillingen er på over 50 mio. kr. Helhedsplan Gellerup: 0,8 mio. kr. i merforbrug forklares med højere udgifter til projektering, udarbejdelse af udbudsmateriale og rådgivning i forbindelse med vejprojektet end forventet. Ligeledes har forberedelserne af byparkkonkurrencen, herunder udarbejdelse af konkurrenceprogram og gennemførsel af beboer- og borgerinvolveringsaktiviteter også været mere omfattende end forventet. 4,5 mio. kr. i mindreindtægter skyldes primært, at tilskuddet på 3,7 mio. kr. fra Realdania til finansiering af Byrumskonkurrencen ikke er udbetalt i Indtægten vil i stedet blive bogført i Lønopgaver: Mindreudgifter på 0,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at nogle forventede udgifter til systemimplementering først afholdes i Tværgående ESDH: 1,7 mio. kr. i mindreudgifter skyldes udskydelse af en betalingsudløsende driftsprøve vedr. nyt mødesystem (Getorganized) til 2014.

11 IT-Puljen: Mindreudgifter på 4,3 mio. kr. Skyldes udskydelse af en betalingsudløsende driftsprøve på IAMprojektet til starten af 2014 samt mindre forskydninger i en række mindre projekter. Herforuden har direktørgruppen besluttet, at give magistratsafdelingerne et tilskud fra IT-puljen på i alt 2,95 mio. kr., fordi der stadig er omfattende opgaver med systemudvikling og implementering på lønområdet, hvilket reducerer overførslen til 2014 til 1,4 mio. kr. Tilgængelighedspuljen: Mindreudgifter på 1,1 mio. kr. Der er bevilliget 1,6 mio. kr. til projekter, som først færdiggøres i IT til Byrådet: Merforbrug på 0,5 mio. kr. der primært skyldes anskaffelse af nyt dagsordenssystem, Agenda, til afløsning af DAOS Redegørelse for afsluttede anlægsbevillinger. Ingen anlægsprojekter afsluttes Redegørelse for anvendelse af midler afsat som KB-bevillinger. Der har i 2013 været forbrug på i alt tre KB-bevillinger. IT-Puljen Forbrug i 2013 på i alt 4,1 mio. kr. IT-Puljen dækker en række projekter. Der har i 2013 været forbrug på navnlig 5 forskellige projekter. Disse er: - Anskaffelse af ny skabelonløsning (0,5 mio.) - Anskaffelse af ny mødeløsning (0,77 mio.) - Anskaffelse af løsning til håndtering af digitale signaturer (0,5 mio) - Selvbetjeningsløsning til passwords (0,2 mio.) - Tilskud til Open Data-indsatsen (1,3 mio.) Herforuden har direktørgruppen besluttet, at give magistratsafdelingerne et tilskud fra ITpuljen på i alt 2,95 mio. kr., fordi der stadig er omfattende opgaver med systemudvikling og implementering på lønområdet. Tilgængelighedspuljen I 2013 er forbruget på 3,2 mio. kr., men der er disponeret yderligere tilskud for 1,63 mio. kr. til projekter, som har fået tildelt tilskud i hhv. 2011, 2012 og 2013 og som forventes at blive udbetalt i Da der er tale om et tilskudsområde, udbetales der først, når arbejderne er gennemført, og regningerne er fremsendt. Der er mulighed for at søge tilskud til projekter to gange årligt. IT til Byrådet KB-bevillingen til IT til Byrådet dækker udviklings- og anskaffelsesudgifter ifbm. forskellige ITløsninger for Byrådet. I 2013 er forbruget 1,1 mio. kr. Midlerne er bl.a. anvendt til implementering af nyt dagsordensystem til Byrådet, Magistraten og de faste udvalg, et nyt elektronisk byrådsarkiv, udvikling af ny byrådsportal på kommunens hjemmeside, og en ny teknisk platform for Byrådets Faktasider.

12 Redegørelse for overførsler til efterfølgende år. For anlæg inklusive kapitalbevillinger, overføres mer- og mindreforbrug mellem årene. Ved dette regnskab disponeres til efterfølgende år som vist i nedenstående tabel. Overførsler fra 2013: kr Udgifter Indtægter Baggrunden for, at der til 2014 kun overføres 3,3 mio. kr. mens mindreforbruget er 6,3 mio. kr. er, at direktørgruppen har besluttet, at give magistratsafdelingerne et tilskud fra IT-puljen på i alt 2,95 mio. kr., fordi der stadig er omfattende opgaver med systemudvikling og implementering på lønområdet, hvilket reducerer overførslen til Magistratsafdelingerne har fået beløbet via en korrektion i deres opsparing. 5.4 Status på områder med decentraliseringsordning Resumé af årets resultat vedrørende decentraliserede områder Primo- Ultimoramme ramme Rammereguleringer Faktiske udgifter Overskud i forhold til rammen (1) (2) (3)=(1)+ (2) (4) (5)=(3)-(4) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor Samlet ramme i alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn. 32,8 mio. kr. af rammereguleringerne er fra regnskab 2012 som følge af overførsel af ikke decentraliserede områder til det decentraliserede område. Andre 30,0 mio. kr. af rammereguleringerne skyldes udmøntning af kommunens innovationspulje fra driftsreserven til det decentraliserede område. Resumé af status vedrørende decentraliserede områder Status primo Overskud i forhold til rammen Saldokorrektioner Nettotilgodehavende ultimo (1) (2) (3) (4)=(1)+(2) +(3) kr. - Nettoramme: - Sektor Sektor I alt NB! Tilgodehavender i kommunekassen anføres med positivt fortegn. Gæld anføres med negativt fortegn Redegørelse for baggrunden for afvigelserne Der er samlet set et overskud ift. rammen på 15,0 mio. kr. Overskuddet dækker over et overskud på 6,4 mio. kr. på sektor 0.31 og et overskud på 8,6 mio. kr. på sektor 9.37 Personalegoder.

13 Overskuddet på sektor 9.31 administration skyldes en lang række bruttobevægelser. Største post er kommunens fælles innovationspulje, hvorpå overskuddet ift. rammen var på 13,9 mio. kr. Alle andre poster trækker samlet set imod et underskud på i alt 7,5 mio. kr resultatet medfører isoleret set, at sektor 0.31 vil få forøget sin opsparing med 6,4 mio. kr. Dertil tilgår der i alt 33,5 mio. kr. via saldokorrektioner, heraf 33,8 mio. kr. som følge af Borgmesterens Afdelings koncern-barselsudligningsordning og 0,059 mio. kr. vedr. kompensation for rets- og voldgiftssager. Modsat skal Borgmesterens Afdeling aflevere 0,322 mio. kr. til kommunekassen som følge af kommunens barselsudligningsordning og 0,021 mio. kr. som følge af ændret 2013-lønskøn. Opsparingen for sektoren er herefter på i alt 105,0 mio. kr. Årets over-/underskud samt den akkumulerede opsparing/gæld ligger indenfor de i decentraliseringsordningen fastsatte grænser for udsving, såfremt der ses bort fra opsparingen på koncern-kontiene Innovationspuljen (13,9 mio. kr.) og Barselsudligningsordningen (42,2 mio. kr.) idet opsparingen så mere end halveres til 48,9 mio. kr., hvilket svarer til 17,8 % af ultimorammen. Sektorens udsvingsgrænse er på 20 %. Opsparingen på innovationspuljen vil blive udmøntet over de kommende år. Barselsudligningsordningen skal over tid gå i nul og dette sikres aktuelt ved i forbindelse med afdelingernes budgetforslag for 2015 at nedregulere ordningens forsikringsprocent. Desuden vil overskud på forsikringsordning af 2012 blive tilbagebetalt i Derudover er der en del tidsforskydninger til diverse betalinger, som vil være med til at nedbringe opsparingen. Overskuddet på sektor 9.37 Personalegoder skyldes indbetalinger fra magistratsafdelingerne på 1,0 mio. kr. og indtægter fra Personaletilpasningspuljen på 7,2 mio. kr., som begge er indbetalt med det formål at fjerne ordningens gæld. Der kommer 2,0 mio. kr. yderligere i 2014 fra de magistratsafdelinger, der har valgt at vente med betalingen til Dvs. i alt 3,0 mio. kr. fra magistratsafdelingerne. Ultimo 2013 er gælden på 2,842 mio. kr. Bliver der en restgæld på ordningen efter 2014, så vil den ligeledes blive dækket af personaletilpasningspuljen. Herefter vil Personalegodeordningens gamle del blive lukket ned og vil køre videre i en stærkt reduceret version. 6. Øvrige forhold 6.2 Redegørelse for anvendelse af puljer o.l. Tilgængelighedspuljen (anlæg) Der henvises til afsnit IT-Puljen (anlæg) Der henvises til afsnit Statistik og ledelsesinformation Området omfatter udgifter til tværgående ledelsesinformation i form af borgerdata, fraværsdata og cvr-data. Derudover indgår udgifter til køb af statistiske kørsler hos Danmarks Statistik, 6-by nøgletal, statistisk årbog mm. Det samlede forbrug i 2013 var kr. Af den samlede udgift udgør datavarehus (borgerdata, fraværsdata og cvr-data) langt hovedparten. Lønadministration Udgifter til lønadministration dækker over betaling til KMD BPO A/S for varetagelse af kommunens lønadministration og for KMD s leverance af løn- og personaleadministrative IT-systemer, herunder fraværssystemet og Vagtplansystemet. Betalingen i 2013 er fastlagt i kontrakten mellem AaK og KMD BPO som en fast grundbetaling og i mindre omfang variable betalinger og

14 modregninger knyttet til den konkrete aktivitet. Fra kontoen betales desuden udgifter til porto i lønadministrationen og udgifter til e-boks, og disse udgifter viderefaktureres til magistratsafdelingerne efter en aftalt fordelingsnøgle. Der opkræves desuden separat bidrag fra magistratsafdelingerne til dækning af de udgifter i kontrakten, der skønsmæssigt vedrører Vagtplansystemet. I 2013 var det samlede forbrug på 32,0 mio. kr. Økonomistyringssystem Opus Økonomistyring er et fælles system for hele kommunen. Udgifterne til økonomistyringssystemet Opus Økonomistyring omfatter betaling for licens, drift og vedligeholdelse. Endvidere er udgifterne til anvendelsessupport, E-handels modul, Opus udbetaling samt drift af test- og uddannelsesmiljø indeholdt i udgiften til økonomistyringssystemet. I 2013 udgjorde udgiften 9,4 mio. kr., hvoraf betalingen til KMD i henhold til kontrakt udgør langt hovedparten. I takt med udviklingen af ny fælles funktionalitet i økonomistyringssystemet og tilknyttede moduler ibrugtages, vil betalingen for de nye funktionaliteter indgå i betalingen for Økonomistyringssystemet. Der forventes blandt andet udviklet ny fælles funktionalitet til hele kommunen knyttet til leverandørbetalinger, likviditetsstyring, økonomistyring og økonomiopfølgning, strategisk målstyring, brugervenlighed og E-handelsmodulet. I 2013 er en kompensation på 0,8 mio. kr. fra KMD, for manglende funktionalitet i henhold til det kontraktligt aftalte, blevet udbetalt til magistratsafdelingerne. Barselsudligningsordningen 2013 Princippet i Aarhus Kommunes barselsudligningsordning er, at alle deltagere indbetaler en andel af lønsummen (forsikringsbeløbet) til en central barselsudligningspulje i Borgmesterens afdeling. Puljen dækker herefter alle nettobarselsudgifter afdelingerne afholder, dvs. lønudgifter i forbindelse med barsel fratrukket den berettigede/beregnede dagpengerefusion. I nedenstående tabel fremgår de enkelte afdelingers forsikringsbeløb, opgjorte nettobarselsudgifter, samt samlede barselsrefusion for Som det fremgår af tabellen, er puljen i 2013 overfinansieret med 27,005 mio. kr kr. Udmeldt Afholdt Forskel MSB (inkl. administration) MTM Administration MTM Planlægning og byggeri Trafik og Veje, Vejvæsen Trafik og Veje, Kollektiv Trafik Trafik og Veje, P-kontrol MTM Natur og Miljø MTM Ejendomsforvaltningen MTM Århus Brandvæsen MTM Natur og Vej Service Mag. for Sundhed og Omsorg Mag. for Kultur og Borgerservice Mag. for Børn og Unge Borgmesterens Afdeling Affald Varme Århus Havn Plejehjemmet Kløvervang ODD Fellow plejehjemmet Sct. Olaf Plejehjemmet Fortegaarden Bruxelleskontoret I alt

15 Ordningen balancerer i et flerårligt perspektiv, da overskud i ordningen nedsætter fremtidige forsikringsbeløb. I 2013 har ordningen været kraftigt overfinansieret, der kan tilskrives færre udgifter til barsel end tidligere samt opkrævning af ekstraordinært beløb på 9,1 mio. kr. vedrørende underfinansiering i Primo 2013 var det akkumulerede overskud i ordningen på 5,470 mio. kr. Ultimo 2013 er opsparingen på 42,207 mio. kr. HR-puljen HR-puljen understøtter konkrete initiativer, der bygger på Aarhus Kommunes HR- og personalepolitiske principper, herunder den attraktive arbejdsplads. HR-puljen består af den tidligere sygefraværspulje og den hidtidige HR- og personalepolitiske pulje, som blev sammenlagt medio Midlerne anvendes bl.a. til initiativer vedrørende branding, innovation, den sunde arbejdsplads samt nedbringelse af sygefraværet i Aarhus Kommune indenfor for eksempel temaer som arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde. I 2013 har puljen givet støttet til innovation, sygefravær samt den sunde arbejdsplads. Som eksempler kan nævnes DHL-stafetten, sygefraværsportal, udvikling af nyt Lederafklaringsprojekt samt projektet Mentoring og sygefravær (gennemføres over to regnskabsår). I 2013 var det samlede forbrug på 1,65 mio.kr. Byrådet Byrådets Sekretariat afholder en række driftsudgifter i forhold til Byrådet. Det dækker bl.a. vederlag til Byrådets medlemmer, udgifter til dagsordenssystem, transmission af byrådsmøder, byrådsmedlemmernes it og telefoni, avishold, mødeforplejning, befordring i offentlige transportmidler, taxakørsel og rejser m.v. Regnskabet for 2013 viser et forbrug på 13,1 mio. kr. Der indgår heri også udgifterne til inddragelsesprocesserne i forbindelse med styreforms- og strukturudvalget. Styreforms- og Strukturudvalget Styreforms- og strukturudvalget blev nedsat primo 2012 og færdiggjorde sit arbejde primo 2013, hvorefter der blev indgået en samlet politisk aftale, som blev vedtaget i byrådet medio Der blev samlet afsat kr. 5,0 mio. kr. til det samlede arbejde med styring, struktur og samarbejdskultur, heraf 2,0 mio. kr. i 2012 og 3,0 mio. kr. i Hovedposterne dækker over udgifter til ekstern konsulentbistand, mødeforplejning, projektløn, borgerinddragelse mv forbruget var på 3,0 mio. kr. hvoraf kr. 2,6 mio. kr. blev anvendt til ekstern konsulentbistand. I 2013 har hovedposterne været udgifter på 1,7 mio. kr. til løn, borgerinddragelsesproces, herunder brug af ekstern konsulentbistand, projektløn i forbindelse med færdiggørelse af det endelige beslutningsgrundlag vedr. aftale om styring, struktur og samarbejdskultur og efterfølgende implementering af aftalens 26 initiativer. Forsikringsfond af 2003 Kommunen er selvforsikret på bygnings- og løsøreområdet. Dog er der tegnet en fælles katastrofeforsikring. Forsikringen dækker alene skade på grund af brand, storm eller kortslutning ikke andet. Katastrofeforsikringen træder i kraft, når de samlede årlige skadesudgifter overstiger 25 mio. kr. dog således, at der er en selvrisiko på kr. (2013-priser) pr. skadebegivenhed. Katastrofeforsikringen er suppleret af en intern forsikringsordning. På den interne forsikringsordning er der fastsat en selvrisiko på kr. pr. skadebegivenhed. Den interne forsikringsordning finansieres ved forholdsmæssig indbetaling fra alle magistratsafdelingerne i forhold til hver magistratsafdelings m²-antal bygning og samlede løsøreværdi. Fondens udgifter omfatter forsikringspræmier samt erstatningsudgifter til skader. Udgifterne finansieres dels af en rammebevilling på 2,7 mio. kr. og dels indtægter, som opkræves fra magistratsafdelingerne. Rammebevillingen på 2,7 mio. kr. er fastlagt ved byrådsbeslutning. Ved udgangen af 2013 er der en opsparing i fonden på 2,4 mio. kr. Forsikringsfond af 2012 Med virkning fra 2012 er en række forsikringer, som tidligere var tegnet i private forsikringsselskaber, overgået til selvforsikring i Aarhus Kommune. Fonden omfatter ca. 150 forsikringer,

16 herunder kommunens vejansvarsforsikring, tingskadeforsikringer, ulykkesforsikringer m.v. Udgangspunktet har været, at der tilbydes samme betingelser og vilkår, som forsikringstagerne tidligere havde eksternt. Den interne forsikringsfond skal hvile i sig selv økonomisk, og samtidig er det hensigten, at den skal skabe en besparelse for forsikringstagerne. For at skabe en opsparing til sikring mod særligt store skadesudbetalinger i enkelte år, fastholdes præmiestørrelsen de første to år, dvs. i 2012 og Den opsparing, der hermed akkumuleres, forbliver i fonden. I 2013 har der været et overskud i fonden på ca. 1,1 mio. kr. Da opsparingen primo 2013 var på knap 1,3 mio. kr. betyder det således, at den samlede opsparing ultimo 2013 var på 2,4 mio. kr. Trepartsmidler I forbindelse med trepartsaftalerne er der i perioden afsat trepartsmidler til følgende formål: Seniorområdet. Lederuddannelse. Den lokale AKUT-pulje. Seniorområdet Seniormidlerne støtter konkrete projekter, der gennem nytænkning og udvikling i stedet for traditionsbestemt ordninger bidrager til en mere dynamisk anvendelse af personaleressourcerne i Aarhus Kommune. Der har i 2013 været anvendt 2,3 mio.kr. til projekter som mentoruddannelse, Den erfarne medarbejder i 50-erne samt Ting sker ikke af sig selv. Styregruppen for seniorprojektet, der består af repræsentant for de faglige organisation og kommunen, har i 2013 besluttet at midlerne fra og med 2014 udmøntes til lokale formål ude i de enkelte magistratsafdelinger (5,3 mio.kr.), videndeling (1,0 mio.kr.) samt fælles initiativer m.v. (1.2 mio.kr.). Endvidere blev det besluttet, at flytte fokus fra senior til livsfase, så midlerne fremover anvendes til livsfaseinitiativer. Lederuddannelse Det blev i 2013 besluttet at udmønte de statslige midler for til en fælles pulje med det formål at styrke ledernes kompetenceudvikling og give lederne de samme vilkår for deltagelse på Aarhus Kommunes Fælles Lederuddannelse DOL - i form af fuld finansiering. Der blev i alt afsat 34 mio.kr. Midlerne blev fordelt med 30 mio.kr. til individuelle samt tilrettede DOL-forløb samt 4 mio. kr. til initiativer, der understøtter ledernes deltagelse i uddannelsen, herunder opfølgning i egen organisation. I 2013 er der anvendt 4,2 mio. kr. til individuelle forløb på DOL samt 0,3 mio.kr. til et tilrettet forløb i Børn og Unge. Endvidere er anvendt kr. til udvikling af et nyt koncept til et Lederafklaringsforløb. Udover midler til Den Fælles Lederuddannelse er der i Moderniseringsaftalen for 2013 afsat 0,8 mio.kr. til praksisnær lederuddannelse. Midlerne forventes anvendt i Den lokale AKUT-pulje Den lokale AKUT-pulje anvendes til brug for orientering af tillidsrepræsentanter og ledelse i kommunens øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg. Ved overenskomstfornyelsen O.13 er den lokale AKUT-pulje gjort permanent. I 2013 er der anvendt kr. til et 2- dages seminar for alle TR-ere i Aarhus kommune. Personaletilpasningspuljen Personaletilpasningspuljen anvendes primært i forbindelse med udbud og virksomhedsoverdragelse og kan helt konkret anvendelse til: løn i omstillingsperioden og/eller i opsigelsesperioden. uddannelse/- opkvalificering af medarbejdere. udgifter til brancheskift for overskydende medarbejdere, der ønsker at skifte job til et.

17 område med rekrutteringsbehov indenfor Aarhus Kommune. I 2013 var det samlede forbrug på 11,2 mio. kr., som kan henføres til: 1. udgifter til personaletilpasninger i forbindelse med besparelser (gamle ordninger under Tryghedspolitikken) samt personaletilpasningen i forbindelse med udflytning af Lønadministrationen (Udviklingspolitikken) 2. udgifter til uddannelse/- opkvalificering af overskydende medarbejdere, samt udgifter til tværmagistratslige projekter som Personalegoder. Personalegodeordningen Personalegodeordningen bestod af både rabataftaler (Logbuy-rabatkort m.m.) og goder betalt som bruttolønstræk (pc-ordninger, mobiltelefoni, bredbånd, buskort, parkering, sundhedsordninger og uddannelse). Personalegodeordningen har i denne form været tilbudt medarbejderne i Aarhus Kommune 4 gange siden august Sidste runde stoppede den Udover udgifter til betaling af goderne og rabataftaler, så har der været udgifter til Flexvalgsystem, administration, KMD, lønninger m.m. Indtægterne stammer fra administrationsgebyr pålagt goderne. Desuden indbetaler magistratsafdelingerne 3 mio. kr. til dækning af opstartsomkostninger, derunder udgiften til svømmehaller og rabatkort. I 2012 har der været en ekstraordinær udgift til SKAT på 5,1 mio. kr. grundet avissagen, hvor SKAT pålagde medarbejderne at betalte skat for værdien af fri avis. Byrådet besluttede, at Aarhus Kommune betalte udgiften til SKAT. Personalegodeordningens gamle del er endnu ikke afsluttet, da der mangler indtægter fra fratrådte medarbejders PC-ordninger, afregning med forsikringen i forhold til fratrådte medarbejdere og enkelte magistratsafdelingers bidrag til opstartsomkostninger. Der forventes at være en indtægt i 2014 på ca. 2.3 mio. under forudsætning af at alle udeståender kan inddrages. Personalegodeordningen blev den 1. juli 2013 afløst af en reduceret personalegodeordning, som kun indeholder bruttolønsaftaler på buskort og parkering samt rabataftaler. Indkøb og Udbud Kontoen afholder udgifter til ekstern rådgivning, dataleverancer, kontingent til KomUdbud og til program Nemmere, bedre, billigere indkøb. Desuden oppebærer kontoen indtægter vedr. omsætning på indkøbsaftaler til finansiering af indkøbsopgaverne. Indkøb og Udbud har til opgave at stille varer og tjenesteydelser til rådighed for Aarhus Kommunes afdelinger og institutioner. Populært sagt driver indkøbsområdet Aarhus Kommunes virtuelle varehus. Det er derfor vigtigt, at Indkøb og Udbud møder deres brugeres behov, men også at tilbyde gode priser og høj kvalitet. Samtidig skal varerne og ydelserne være lette at finde, og der skal leveres god og hurtig service til brugerne. For at understøtte et veldrevet varehus investerer Indkøb og Udbud midler primært indenfor bæredygtighed dvs. involvering i projekter og tiltag, som løfter niveauet. Det kan være ifht. konkrete udbud, men det kan også være tiltag af politisk karakter. Eksempler herpå er: arbejdsmiljø, klimaaktivitet mv. Sideløbende hermed yder Indkøb og Udbud rådgivning til kommunens afdelinger på udbudsopgaver, som afdelingerne selv gennemfører. Det samlede nettoforbrug under Indkøb og Udbud var i 2013 en indtægt på 0,4 mio. kr. IT-kontoen IT-kontoen har som formål at finansiere IT-udvikling og IT-anskaffelser på fællesskabets vegne. IT-kontoen finansierer således

18 Diverse konsulentydelser i forbindelse med udbud og udviklingsopgaver. - Anskaffelser af licenser til brug for fælles drift IT-kontoen forvaltes af Borgmesterens Afdeling efter principper besluttet i Direktørgruppen. I 2013 har IT-kontoen navnlig finansieret: - Udviklingsopgaver og anskaffelser i forhold til digitalisering af administrative opgaver (ca. 5 mio. kr.) - Konsulentydelser i forbindelse med udbud (ca. 1 mio.), analyser (2,2 mio.) og optimeringer af driftsøkonomi (0,8 mio.) - Internetforbindelser for Aarhus Kommune (1,0 mio. kr). - Udviklingsydelser og systemejerskaber (2,0 mio.) I 2013 var det samlede forbrug på 17,2 mio. kr. Erhvervsudvikling og Turisme Her samles tværgående erhvervsfremmemæssige udgifter, som er byrådsbesluttede men ikke en del af Erhvervspuljen. Det gælder Aarhus Kommunes bidrag til Visit Aarhus, og Bruxelleskontoret, ligesom den fælles kasse for indtægter og udgifter i Business Region Aarhussamarbejdet administreres her. Det samlede forbrug på 7,2 mio. kr. i 2013 udgøres primært af det kommunale tilskud til Visit Aarhus inkl. periodemæssig forskydning af første rate for 2014 (i alt 7,4 mio. kr.), kontingentet til Central Denmark EU-office ( kr.) samt Erhvervspolitisk Markedsføring ( kr.). Herudover er der af periodeforskydningsmæssige årsager bogført en indtægt på godt kr. i relation til erhvervsturismeprojekt i Region Midtjylland, ligesom kassebeholdningen for Business Region Aarhus konteres her (i 2013 en nettoindtægt på cirka kr.). Erhvervspuljen Det overordnede formål med Erhvervspuljen er at støtte og igangsætte initiativer, som kan forbedre de generelle rammebetingelser for at drive virksomhed i Aarhus. Det er således et ønske at øge den økonomiske aktivitet, styrke erhvervsudviklingen og skabe flere arbejdspladser i Aarhus. Midler fra Erhvervspuljen uddeles normalt efter ansøgning til projekter med et erhvervsfremmemæssigt sigte, især initiativer på de indsatsområder, der er beskrevet i erhvervsplanen Erhvervsby i vækst Danmark i fremdrift. Forbruget i 2013 på i alt 15,6 mio. kr. er gået til: 3,8 mio. kr. er fordelt til projekter inden for Erhvervsfremme og turisme, herunder fx medlemskab af Business Region Aarhus ( kr.), udvikling af Agro Food Park ( kr.) AND ( kr.) og Food Universe ( kr.). 1,9 mio. kr. er fordelt til projekter inden for Menneskelige ressourcer, herunder Studenterhuset ( kr.), International Community ( kr.), Medfinansiering af M-fondsprojektet i regi af International Community ( kr.) og Etablering af Camp Student House ( kr.) 1,8 mio. kr. er fordelt til projekter inden for Innovation og ny teknologi, herunder udviklingsbidrag til Navitas (1 mio. kr.) og Internetweek Denmark ( kr.). Herudover har refusion på i alt mere end kr. fra EU-projekter skabt rammer for yderligere en række mindre projekter. 8,0 mio. kr. er fordelt til projekter inden for Erhvervsservice og iværksætteri, herunder VæksthusMidtjylland (5,9 mio. kr.; oprindeligt statslige midler der via bloktilskuddet er aftalt skal videresendes til VM), Erhvervsservice (1,7 mio. kr.) og Fokuseret Erhvervsservice Kreative Erhverv ( kr.). Herudover har refusion på i alt mere end kr. fra EU-projekter skabt rammer for yderligere en række mindre projekter.

19 Kultur og Events Kommunens rolle og medspil til store byevents er i dag et vigtigt konkurrenceparameter, når arrangører skal udpege afviklingssteder. Arrangører af store byevents kræver et aktivt og professionelt medspil fra lokale interessenter, herunder også kommunen. Det er derfor afgørende, at kommunen er gearet til at afholde store byevents og hurtigt kan tage stilling til evt. ansøgninger og forespørgsler - ellers risikerer Aarhus at blive fravalgt som afviklingssted. På nuværende tidspunkt bevilliges der tilskud fra Eventpuljen med henblik på: at understøtte nye større strategiske events som understøtter byens brand ( Aarhus-Danish for Progress ). at sikre gode og velfungerende rammer omkring større events og om nødvendigt afholde helt ekstraordinære kommunale udgifter. markedsføring af eventen. generel støtte til at afviklingen af eventen foregår smidigt og fleksibelt mhp. den samlede omtale af byen i forbindelse med arrangementet bliver positiv. Behovet for at give tilsagn og udbetale støtte kan flukturere på tværs af de enkelte budgetår afhængig af behovene hos eventaktørerne. I 2013 er der bl.a. ydet støtte til Sculpture by the Sea, Northside-festival, Aarhus City Halvmarathon, Grøn Koncert, Cirkus Summarum, Classic Car Race, EM i herrehåndbold, EM i Volley og Tall Ships Races. I forhold til sidstnævnte var det kommunen selv der var vært og arrangør. Eventen var forankret i MBA, men blev løst i tæt samarbejde med både kommunale og eksterne samarbejdspartnere, som på forskellig vis bidrog med ressourcer til løsning af opgaven. Projektet er nu afsluttet efter en planlægnings- og udviklingsfase der går tilbage til Bevillinger og tilskud er ydet over flere år, men hovedparten af udgifterne er afholdt i Kultur og Events samlede nettoforbrug var i 2013 på 17,1 mio. kr. Aarhus Kommunes hjemmeside (intranet hjemmeside) aarhus.dk er et centralt element i Aarhus Kommunes kanalstrategi og fungerer som den primære indgang for borgere og virksomheder til information og selvbetjening i Aarhus Kommune. Disponering af hjemmesidens udviklingsbudget koordineres i en udviklingsplan, som godkendes i webredaktionen, som har repræsentanter for alle magistratsafdelinger. Aarhus Kommunes hjemmeside består af hovedsiden aarhus.dk og knap 100 andre hjemmesider. Den samlede trafik udgjorde 4,1 mio. sidevisninger i Besøgstallet forventes ikke at stige de kommende år, de flere selvbetjeningsløsninger kan tilgås fra borger.dk og virk.dk m.m. Brug af hjemmesiden fra mobile enheder udgør omkring 33 % af de samlede besøg. Efter en stigning i de senere år, er denne andel nu stabil. Nettoforbruget i 2013 var på 2,2 mio. kr. og indtægt for afholdelse af kurser m.m. var på 0,2 mio. kr. Integration Budgettet til integration er knyttet til den tværgående indsats i forbindelse med integrationspolitikken, herunder implementering og monitorering af integrationsindsatsen. Det tværgående integrationsområde har haft øget fokus på udvikling af en medborgerskabspolitik samtidig med at der har været et større fokus på udsatte boligområder. Der er i 2013 udbetalt en underskudsgaranti på kr. til MSB til forebyggelse af radikalisering (budgetforlig 2011) den resterende bevilling på kan blive udmøntet i Udover de projekter, der har fået tilskud fra Medborgerpuljen er der givet støtte til 10 unge nydanskeres traineeforløb på et skoleskib i forbindelse med Tall Ships Races, opstart af uddannelsescampus Gellerup på Tovshøjskolen og til valgfremmende aktiviteter i de udsatte boligområder for en øget valgdeltagelse i forbindelse med kommunalvalget november Budgettet afholder administrative udgifter til møder, forplejning, oplæg, kontingent til Foreningen Nydansker og diæter i relation til integration og Integrationsrådets arbejde. Der har tidligere været afsat midler til valg af

20 Integrationsråd, men Byrådet besluttede i efteråret 2013 at nedlægge Integrationsrådet. Det erstattes af nyt medborgerskabsudvalg. Uddeling af Aarhus Kommunes Integrationspris, der er indstiftet ved byrådsbeslutning fortsætter uafhængigt af Integrationsrådet i et samarbejde med MSB, LO og Aarhus Håndværkerforening.