Pædagogisk tilsyn. Dialog om institutionens muligheder for at skabe et godt børneliv.

Transkript

1 Pædagogisk tilsyn Dialog om institutionens muligheder for at skabe et godt børneliv

2 Pædagogisk tilsyn Dialog om institutionens muligheder for at skabe et godt børneliv Udarbejdet af Børn og Unge-afdelingen og UdviklingsForum I/S til brug i daginstitutionerne i Århus Kommune Århus Kommune 2004 ISBN: Rapporten kan købes hos Århus Kommune tlf Side 2 af 47

3 Indholdsfortegnelse FORORD...5 TILSYN KRÆVER DIALOG...6 Pædagogisk tilsyn er både udvikling og kontrol... 6 Dialog om institutionens muligheder for at skabe et godt børneliv... 7 OVERSIGT OVER FORLØBET Før tilsynsmødet Tilsynsmødet Rapport vedrørende tilsynsmødet Evaluering af tilsynsmødet Tværgående erfaringsopsamling blandt de pædagogiske konsulenter Tidslinje KVALITETSFORSTÅELSEN...11 TILSYNSMØDET...13 Institutionens forberedelse Konsulentens forberedelse Forældrerepræsentantens rolle Dagsorden for tilsynsmødet Tilsynsmødets fokusområder TILSYNSMØDETS RESULTAT...16 Rapport vedrørende tilsynsmødet Anbefalinger Henstillinger Evaluering af tilsynsmødet KVALITETSFORUM...17 Forsøg med faglig refleksion på tværs af institutioner INSTITUTIONSPROFILEN...18 Indikatorer for pædagogisk kvalitet Pædagogiske overvejelser i institutionen Sammenligning, gennemsigtighed, etik Kommunal service- og kvalitetsstrategi Formidling af oplysninger Punkter der skal beskrives af institutionen Refleksion over det pædagogiske arbejde Forældresamtaler Planlagte forældresamtaler Virksomhedsplan, pædagogisk læreplan, forældrepjece, hjemmeside Virksomhedsplanen Udarbejdelse af pædagogisk læreplan Anvendelse af den pædagogiske læreplan Forældrepjece Hjemmeside Afholdelse af MUS Personalets kvalifikationer Side 3 af 47

4 Anciennitet Personalets kompetencer Personalepolitik Bygningsforhold Personaleforhold Forældreforhold Budget og regnskab Stamoplysninger SKABELON TIL RAPPORT VEDRØRENDE TILSYNSMØDET...35 Den pædagogiske konsulents overvejelser og spørgsmål til institutionens institutionsprofil Institutionens eget emne Børn og Unge-afdelingens fokusområde: Krop og bevægelse Den pædagogiske konsulents sammenfatning af tilsynsmødet Lederens handleplan Evaluering første del Evaluering - anden del Stamoplysninger LITTERATUR...44 BILAG...45 Bilag 1. Støttepapir til fokusering af institutionens eget emne Bilag 2. Børn og Unge-afdelingens tema Krop og bevægelse Bilag 3. Deltagere i pilotprojekt om videreudvikling af det pædagogiske tilsyn Side 4 af 47

5 Forord Som ansvarlig for dagtilbudsområdet har Byrådet pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver bliver løst. Det vil sige at Byrådet har pligt til at føre tilsyn med, om daginstitutionerne er egnede til ophold for de børn, tilbuddet er bestemt for, og om opgaverne løses med den kvalitet, som Byrådet har fastsat. Der er ikke centralt fastsatte krav til, hvordan udmøntningen af tilsynspligten skal foregå. I Århus Kommune er det Børn og Unge-afdelingen, der på vegne af Byrådet gennemfører tilsyn på daginstitutionsområdet. I 2003 blev det systematiske, udviklingsorienterede pædagogiske tilsyn udviklet og gennemført for første gang. Formålet med det pædagogiske tilsyn er at gennemføre en dialogbaseret kontrol med kvaliteten i dagtilbuddene i Århus Kommune. Grundtanken er, at tilsynsdialogen både skal rumme kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling. Tilsynet skal være meningsfuldt for både institution, forvaltning og Byråd. Samtidigt er det et formål med det pædagogiske tilsyn at styrke dialogen og samarbejdet mellem forvaltning og daginstitutioner om aktuelle indsatsområder. I denne manual beskrives det pædagogiske tilsyn, som gennemføres i alle daginstitutioner fra marts 2005 til marts Manualen er udviklet i samarbejde mellem Børn og Unge-afdelingen og UdviklingsForum I/S. Tilsyn 2005/06 er udviklet på baggrund af erfaringerne med tilsynet i 2003 samt på baggrund af de krav, der stilles i Service- og kvalitetsstrategien for Århus Kommune vedtaget af Byrådet i juni Endvidere er loven om pædagogiske læreplaner en del af grundlaget for tilsyn 2005/06. Det nye er, at der nu er udviklet en metode til at foretage en mere systematisk analyse af kvaliteten af det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne. Der er udviklet et redskab til at danne en institutionsprofil, der indeholder en række indikatorer for kvalitet. Den enkelte indikator siger ikke meget i sig selv, men tilsammen bidrager indikatorerne til en aktuelt dækkende profil for daginstitutionen. Institutionsprofilen danner udgangspunkt for dialogen på tilsynsmødet i institutionen, og på den baggrund udarbejdes der en rapport vedrørende tilsynet. I marts 2006 udarbejdes den tværgående analyse. I den analyse vil det være et grundprincip, at tal og tekst følges ad, så mangfoldigheden i kvalitetsforståelsen bevares. Vi vil gerne rette en stor tak til de 16 daginstitutioner (se bilag 3), der i efteråret 2004 har deltaget i pilotprojektet om videreudvikling af det pædagogiske tilsyn. I har ydet en stor arbejdsindsats og bidraget yderst konstruktivt og engageret i dialogen. Alle har arbejdet for det fælles mål at sikre børnene i de århusianske daginstitutioner de bedst mulige forudsætninger for trivsel, læring og udvikling. Vi håber, at alle daginstitutioner vil tage godt imod det kommende pædagogiske tilsyn og deltage konstruktivt i dialogen om kvalitet i det pædagogiske arbejde. Ole Kiil Jacobsen børn og unge-chef Inger Thyrre Sørensen kontorchef Side 5 af 47

6 Tilsyn kræver dialog Pædagogisk tilsyn er både udvikling og kontrol Børn og Unge-afdelingen har på Byrådets vegne efter Lov om social service pligt til føre tilsyn med daginstitutionerne, og det er i alles interesse at sikre børnene de bedst mulige muligheder for trivsel, læring og udvikling inden for de eksisterende rammer. Det pædagogiske tilsyn har et dobbelt formål: der er tale om både en pædagogisk udviklingsopgave og en kontrolopgave, hvor kommunikation og dialog er centrale temaer. I det pædagogiske tilsyn skal udvikling og kontrol ikke ses som hinandens modsætninger tværtimod. Det pædagogiske tilsyn er kontrol gennem dialog, og en åben kommunikation mellem daginstitutionsniveau og byråd/forvaltningsniveau er en grundlæggende forudsætning for den løbende kvalitetsudvikling. Formålet med det pædagogiske tilsyn er endvidere at støtte pædagogernes refleksioner om daginstitutionens muligheder for at skabe et godt børneliv. Parterne skal stræbe efter en ligeværdig dialog på tilsynsmødet, og det er konsulentens opgave at anerkende og udfordre institutionens muligheder for at skabe et godt børneliv. På samme måde er det institutionens opgave at møde konsulenten med en reflekterende og nysgerrig åbenhed. Daginstitutionsniveau og byråd/forvaltningsniveau har hver sit perspektiv på, hvilke elementer, der er nødvendige og relevante at arbejde med for at kunne udføre den pædagogiske tilsynsopgave. På daginstitutionsniveauet ønskes ofte kvalitativ støtte og vejledning til pædagogisk udvikling i børnehøjde, mens byråd/forvaltningsniveau ofte tillige ønsker tilvejebragt en række kvantitative nøgleoplysninger, der kan anvendes til at skabe overblik og til at sammenligne daginstitutionerne på tværs. Den foreliggende model for det pædagogiske tilsyn er baseret på en afvejning af de ovenstående interesser og perspektiver. Side 6 af 47

7 Tilsynsmødet Institutions-profil Indikatorer Dialog om institutionens muligheder for at skabe et godt børneliv Leder og personalegruppen Forældre og bestyrelse Dialog om institutionens muligheder for at skabe et godt børneliv Det er institutionens muligheder for at skabe et godt børneliv, hvor børn trives, lærer og udvikler sig, der er udgangspunktet for det pædagogiske tilsyn. Dermed præciseres, at der ikke er tale om en vurdering af børnenes liv i institutionen, men at tilsynet omhandler de muligheder for trivsel, læring og udvikling, som institutionen i bred forstand giver børnene. Dialogen er i centrum og er omdrejningspunktet for tilsynsmødet. Tilsynsmødet er én af mange anledninger til pædagogiske refleksioner. Disse refleksioner finder sted i personalegruppen, sammen med og blandt forældrene samt i bestyrelsen. Tilsynsmødet er et møde af 2½ times varighed mellem den pædagogiske konsulent og institutionens leder, og repræsentant(-er) fra personale og bestyrelse. Det er den enkelte institution, der prioriterer hvilke personer der deltager i tilsynsmødet. Tilsynsmødet finder sted i perioden marts 2005 til februar Forældre og bestyrelse skal inddrages. Det forventes, at tilsynsmødet herunder institutionsprofilen - bliver drøftet på et bestyrelsesmøde forinden tilsynsmødet. Bestyrelse og forældre skal inddrages i det omfang, som i øvrigt passer til institutionens kultur og traditioner. Side 7 af 47

8 Leder og personalegruppe skal have en meningsfuld og udbytterig dialog i den enkelte institution både før, under og efter tilsynsmødet. Det er en grundantagelse, at alle ansatte kan bidrage til institutionens institutionsprofil, til forberedelsen af tilsynsmødet og til opfølgningen på tilsynsmødet. Et af redskaberne til at skabe en konstruktiv og saglig dialog om kvalitetsudvikling er institutionsprofilen. En institutionsprofil består af en række indikatorer - som for eksempel refleksion over det pædagogiske arbejde, personalets kompetencer, forældresamarbejdet og sammensætning af personalegruppen. Institutionen og konsulenten bruger institutionsprofilen til at forberede tilsynsmødet ligesom institutionsprofilen giver et godt overblik over institutionens muligheder i forhold til børnene. Dele af institutionsprofilen skal indgå i Børn og Unge-afdelingens rapportering til Byrådet. Side 8 af 47

9 Oversigt over forløbet 1. Før tilsynsmødet Otte uger før tilsynsmødet modtager institutionen en mail fra den pædagogiske konsulent med datoen for tilsynsmødet. I denne mail er der et link til institutionsprofilen. De næste seks uger har leder, personale og forældrerepræsentanter til at arbejde med institutionsprofilen på personalemøder og på et bestyrelsesmøde. Institutionsprofilen er udarbejdet to uger før tilsynsmødet og er nu tilgængelig både for institutionen og for den pædagogiske konsulent. Herefter kan både den pædagogiske konsulent og institutionen forberede tilsynsmødet. Institutionsprofilen indeholder indikatorer det vil sige beskrivelser og oplysninger om institutionens pædagogik, personale, skriftlige materialer o.m.a. Se i øvrigt afsnittet Institutionsprofilen på side 18, hvor indikatorerne er beskrevet. I praksis udfyldes hele institutionsprofilen elektronisk i Lotus Notes. Den pædagogiske konsulent prioriterer at læse virksomhedsplan/pædagogisk læreplan. Daginstitutionen kan ikke have forventning om, at den pædagogiske konsulent læser de øvrige materialer, som daginstitutionen sender til den pædagogiske konsulent. 2. Tilsynsmødet Tilsynsmødet afholdes i institutionen med deltagelse af leder, personale og forældrerepræsentant. Mødet er sat til at have en varighed 2½ time. Undervejs i mødet tager institutionen notater. Dagsorden består i hovedtræk af en drøftelse af institutionen eget emne, af Børn og Unge-afdelingens tema krop og bevægelse samt en drøftelse af den pædagogiske konsulents spørgsmål til jeres Institutionsprofil. Endelig sammenfatter den pædagogiske konsulent mundtligt tilsynsmødet på stedet, og den pædagogiske konsulent kan eventuelt give anbefalinger og/eller henstillinger. 3. Rapport vedrørende tilsynsmødet To uger efter tilsynsmødet modtager institution en tilsynsrapport. Rapporten udarbejdes af den pædagogiske konsulent. Rapporten indeholder tillige den pædagogiske konsulents eventuelle anbefalinger og eventuelle henstillinger. Såfremt den pædagogiske konsulent har givet en henstilling skal lederen udarbejde en handleplan, der efterfølgende skal godkendes af den pædagogiske konsulent. 4. Evaluering af tilsynsmødet På baggrund af en drøftelse blandt institutionens deltagere i tilsynsmødet indsender lederen institutionens evaluering af tilsynsmødet til Børn og Unge-afdelingen 14 dage efter mødet. Side 9 af 47

10 5. Tværgående erfaringsopsamling blandt de pædagogiske konsulenter Hver tredje måned foretager de pædagogiske konsulenter en tværgående analyse af de pædagogiske tilsyn. 6. Tidslinje 1. Før tilsynsmødet a) Institutionen modtager mail med dato for tilsynsmødet samt link til institutionsprofil 8 uger før tilsynsmødet b) Leder og personale arbejder med institutionsprofilen på personalemøder og på bestyrelsesmøde c) Institutionsprofilen er udarbejdet og tilgængelig for institutionen og for den pædagogiske konsulent d) Den pædagogiske konsulent forbereder tilsynsmødet e) Institutionen forbereder tilsynsmødet 2. Tilsynsmødet 2 uger før tilsynsmødet Afholdelse af tilsynsmødet f) Varighed 2½ time g) Institutionen tager notater 3. Rapport vedrørende tilsynsmødet h) Udarbejdes af den pædagogiske konsulent. Indeholder evt. anbefalinger og henstillinger. 4. Evaluering af tilsynet 14 dage efter tilsynsmødet j) Lederen indsender institutionens evaluering af tilsynet 5. Handlingsplan k) Såfremt der er givet henstillinger, fremsender lederen handlingsplan 14 dage efter tilsynsrapport 1 måned efter tilsynsmødet Hver tredje måned laves der en tværgående erfaringsopsamling blandt de pædagogiske konsulenter. I marts 2006 foretages den tværgående analyse, og der rapporteres herefter til bl.a. Byrådet. Side 10 af 47

11 Kvalitetsforståelsen I det foregående er rammerne for det pædagogiske tilsyn gennemgået. I dette afsnit bliver der redegjort den kvalitetsforståelse, der ligger bag udviklingen af det pædagogiske tilsyn. Det er grundlæggende for livet i daginstitutionen, at den gode kvalitet ikke noget, der er givet, men noget, der skabes hver dag. Kvalitet bliver i denne sammenhæng en proces, som i høj grad handler om den måde børn, pædagoger og pædagogmedhjælpere mødes og er sammen på. Kvalitet skabes og bør vurderes i alle institutionens led med udgangspunkt i barnets oplevelser og daglige liv i daginstitutionen. Derved respekteres både børnene og de ansattes perspektiv. Den kvalitetsforståelse, der ligger bag udviklingen af det pædagogiske tilsyn i Århus Kommune, er forankret i følgende kvalitetsforståelse: Kvalitet er noget, ansatte, børn og forældre skaber sammen hver dag i institutionen. Forståelsen af, hvad der er god kvalitet, skabes i dialog med andre. Den gode kvalitet bygger på valg. Vi vælger, hvad vi vil med hinanden, og hvad der er vigtigt og betydningsfuldt. Oplevelsen af den gode kvalitet bygger på grundlæggende værdier. Her tænkes på de ansatte egen faglige og personlige værdier, institutionens værdier som de blandt andet er beskrevet i virksomhedsplanen, Børn og Unge-afdelingens værdier samt værdierne som de kommer til udtryk i lov om social service, pædagogiske læreplaner. En kvalitetsvurdering må ikke blive en standardisering i betydningen at gøre ens. Bag enhver kvalitetsforståelse ligger mere eller mindre klart formulerede kvalitetskriterier, der bygger på en pædagogfaglig viden og indsigt. Kvalitet har altid både en subjektiv, personligt oplevet og en objektiv, faglig, personuafhængig dimension. Kvalitetsforståelsen skal være meningsfuld for de involverede. De involverede er med til at skabe billeder af den gode kvalitet og er med til at skabe det vurderingsgrundlag, som den daglige praksis skal spejles i. Den kvalitetsforståelse, som er skitseret her, indeholder en proaktiv udviklingsorienteret kvalitetsforståelse, som indebærer de forskellige gruppers aktive medskaben, som en forudsætning for den gode kvalitet i det pædagogiske arbejde. Side 11 af 47

12 Den pædagogiske kvalitetsforståelse, som Børn og Unge-afdelingen tager udgangspunkt i, bygger på en række grundlæggende antagelser: A) Pædagogernes faglige og personlige kompetence til og mulighed for at anerkende børnene og støtte deres trivsel, læring og udvikling at have et positivt og konstruktivt samarbejde indbyrdes samt med pædagogmedhjælpere og øvrige ansatte at tage ansvar for, at der i samarbejdet med forældrene er et anerkendende og konstruktivt samarbejde. B) Lederens kompetence til at skabe fagligt bæredygtige og robuste ledelsesprocesser C) Udfordrende og støttende fysiske rammer. Side 12 af 47

13 Tilsynsmødet Institutionens forberedelse Institutions leder og personale udfylder de relevante dele af institutionsprofilen. Institution vælger helt frit et emne, som man ønsker at drøfte med den pædagogiske konsulent. Det forventes, at institutionsprofilen er drøftet på 1-2 personalemøder og på et bestyrelsesmøde. Støttepapir til fokusering af institutionens eget emne findes som bilag side 45. Institutionen får inden tilsynsmødet adgang til alle oplysninger i institutionens egen institutionsprofil. Konsulentens forberedelse Inden tilsynsmødet forholder den pædagogiske konsulent sig til institutionsprofilen. Her ud af fremstiller han/hun en række spørgsmål, som han/hun ønsker at drøfte med institutionen på tilsynsmødet. For at trække en linie fra tilsynet i 2003 læser den pædagogiske konsulent tillige tilsynsrapporten fra Forældrerepræsentantens rolle Forældrerepræsentanten har ved tilsynsmødet en vigtig rolle både som repræsentant for forældrene (som medlem af bestyrelsen) og som bruger og samarbejdspartner i forhold til institutionens ansatte. Forældrerepræsentanten kan derved bidrage både til at udvide de ansattes og konsulentens perspektiv. Dagsorden for tilsynsmødet Dialog mellem institutionen og den pædagogiske konsulent Fra institutionen deltager leder samt repræsentant(-er) fra bestyrelse og personale. Tilsynsmødet varer 2½ time. Nedenstående tidsangivelser er vejledende. Der er følgende dagsorden Ca. 10 min. 1. Velkomst og præsentation Ca. 45 min. Ca. 30 min. Ca. 10 min. Ca. 30 min. Ca. 15 min. Ca. 10 min. 2. Den pædagogiske konsulent og institutionen drøfter institutionens institutionsprofil. 3. Drøftelse af institutionens eget emne. Pause. 4. Drøftelse af Børn og Unge-afdelingens fokusområde. Krop og bevægelse. 5. Den pædagogiske konsulent sammenfatter tilsynsmødet. 6. Afrunding. Side 13 af 47

14 Notattager Den pædagogiske konsulent er dialogholder på tilsynsmødet. Blandt institutionens deltagere udvælges på forhånd en person, der har til opgave at tage noter af dialogen på tilsynsmødet. Noterne indgår i opsummeringen på tilsynsmødets punkter. Noterne afleveres til den pædagogiske konsulent umiddelbart efter tilsynsmødet. Der noteres de vigtigste hovedtemaer fra dialogen omkring institutionsprofilen og fokusområderne med vægt på det, der bliver indkredset som vigtige problemstillinger og udviklingsområder for institutionen. Notaterne er en hjælp til konsulentens rapportskrivning. Konsulenten kan i den endelige rapport medtage det, der kom med i noterne, hvis han/hun skønner, det er relevant. Tilsynsmødets fokusområder Det er Børn og Unge-afdelingens ønske at tilsynsmødet skal være karakteriseret ved åbenhed og dialog. Tilsynet er derfor tilrettelagt, så der kan ske et samarbejde mellem institutionen og forvaltningen med både et institutionsperspektiv og et forvaltningsperspektiv. Børn og Unge-afdelingen udpeger et fokusområde, der i er Krop og bevægelse. Uddybning af dette tema er vedlagt. Institutionen kan efter eget ønske sætte et emne på dagsordenen: det kan være et tema, noget man er optaget af, noget man ønsker at drøfte med den pædagogiske konsulent, se bilag side 45. Dialogen gennemføres med udgangspunkt i nedenstående søgemodel: Serviceloven Institutionens praksis Forvaltningens mål og værdier Institutionsprofilen FØR & NU FREMTID Modellen anvendes til at afdække problemstillinger og udviklingsområder i spændingsfeltet mellem den konkrete praksis (det vi gør) og intentionen (det vi siger og skriver vi gør/vil gøre). Modellen bruges ligeledes til at sætte fokus på, hvordan praksis og intention i institutionen hænger sammen med forvaltningens mål og værdier samt serviceloven. Side 14 af 47

15 Da tilsynets formål er en kvalitetssikring af institutionens nuværende praksis og intention og tillige har en udviklingsdimension, arbejdes der både med at afdække den nuværende situation (før & nu) og de fremtidige udviklingsperspektiver (fremtid) for hvert af de to fokusområder. Side 15 af 47

16 Tilsynsmødets resultat Rapport vedrørende tilsynsmødet 14 dage efter tilsynsmødet udarbejder og sender den pædagogiske konsulent en skriftlig rapport indeholdende eventuelle anbefalinger og henstillinger. Institutionen er velkommen til at kontakte konsulenten, hvis der er noget i rapporten, de ikke forstår, har brug for at få uddybet eller har brug for råd/hjælp til at komme videre med. Anbefalinger Anbefalinger er en hjælp til institutionens videre refleksion og arbejde. Anbefalinger skal være så velbeskrevne, at læseren forstår, hvilken problemstilling anbefalingen hænger sammen med, og hvad der konkret menes hermed. Det er alene op til institutionen at afgøre, om man ønsker at arbejde videre med den pædagogiske konsulents anbefalinger. Henstillinger Konsulenten skal give henstillinger i de tilfælde, hvor institutionens praksis ikke er indenfor de rammer, der er fastfast i Servicelovens 8, af Århus Kommunes Byråd samt af Børn og Unge-afdelingen. Karakteren af en henstilling kan i forenklet form forklares med følgende billede: Anvend metaforen en fodboldkamp : En henstilling skal forstås som enhver fravigelse af spillets regler. En henstilling svarer til at dommeren fløjter, når der er noget, han gerne vil have rettet i kampen. Dommeren kan kun fløjte med henvisning til spillets regler. Spillets regler ved pædagogisk tilsyn er det som Folketing, Byråd og Børn og Unge-afdelingen har besluttet. Det gule kort er skærpet tilsyn. Det røde kort er alvorligere. Såfremt den pædagogiske konsulent har givet henstilling(-er) skal lederen udarbejde en handleplan herfor. Handleplanen skal sendes til den pædagogiske konsulent en måned efter, at institutionen har modtaget tilsynsrapporten. Den pædagogiske konsulent skal efterfølgende godkende lederens handleplan. Evaluering af tilsynsmødet 14 dage efter tilsynsmødet indsender lederen institutionens evaluering af tilsynsmødet. Side 16 af 47

17 Kvalitetsforum Forsøg med faglig refleksion på tværs af institutioner Det er Børn og Unge-afdelingens ønske at støtte kontinuerlig faglig refleksion som grundlag for udvikling af institutionernes pædagogiske arbejde. Formålet med kvalitetsforum er at bidrage til systematiske faglige dialoger mellem institutionerne. Denne refleksion kan med fordel udmøntes i ligeværdige fora institutioner imellem. I perioden ønsker Børn og Unge-afdelingen at lave forsøg med kvalitetsfora, og hvert kvalitetsforum kan bestå af ca. otte institutioner. Børn og Unge-afdelingen vil i perioden invitere institutionerne til at deltage. Indholdet i kvalitetsforum er, at den enkelte institution her fremlægger relevante dele af sit tilsynsresultat for de øvrige institutioner. De har til opgave at give feedback med henblik på at skabe fælles læring på ledelsesmæssigt niveau. Et kvalitetsforum består af en gruppe institutionsledere. Blandt institutionslederne udpeger Børn og Ungeafdelingen en tovholder for hvert kvalitetsforum. Der skal i den forbindelse iværksættes en introduktion for tovholderne. Tovholderens opgave er at lede mødet, således at det gennemføres med en på forhånd planlagt systematik, som er udarbejdet af Børn og Unge-afdelingen. Det sker for at sikre at fokus holdes i hele mødeforløbet og at det bliver en systematisk dialog, hvor vurderinger af kvaliteten og konkrete handlemuligheder til kvalitetsforbedringer er i centrum. Side 17 af 47

18 Institutionsprofilen Indikatorer for pædagogisk kvalitet Institutionsprofilen er en samlet fremstilling række relevante oplysninger og beskrivelser, der både tilvejebringes af Børn og Unge-afdelingen og af institutionens leder og af de ansatte. Disse punkter skal tilsammen give et dækkende billede af den enkelte institution. Hvert punkt i institutionsprofilen er en indikator for pædagogisk kvalitet. En god indikator for pædagogisk kvalitet er central for en vurdering af kerneydelsen meningsfuld den skal være vigtig ud fra en faglig vurdering relevant for pædagogerne i forhold til udvikling af dagligdagen så klart og entydigt beskrevet som muligt målbar således den kan indgå i relevante dialoger generalisérbar således den kan indgå i relevante sammenligninger tidsøkonomisk således at dataindsamlingen kan gennemføres inden for rammerne af institutionens eksisterende resurser Der er netop tale om profil et billede. Det er hensigten, at alle de forskellige punkter i Institutionsprofilen skal ses i en kompleks og strategisk sammenhæng. Det vil sige, at en enkelt indikator ikke kan stå alene, men netop altid skal ses i en sammenhæng. Punkter tilsammen giver selvsagt ikke et udtømmende billede af institutionen. Institutionsprofilen skal tjene som indgang til en dialog om institutionens muligheder for at skabe et godt børneliv. Pædagogiske overvejelser i institutionen Hensigten med institutionsprofilen er, at den skal danne baggrund for en meningsfyldt og udbytterig dialog internt i den enkelte institutions ledelse og personalegruppe samt i den enkelte institutions bestyrelse og ikke mindst på tilsynsmødet. Sammenligning, gennemsigtighed, etik Inden tilsynsmødet kan både den pædagogiske konsulent og institutionen se institutionens institutionsprofil. Ingen andre institutioner kan få adgang til institutionens samlede institutionsprofil. Rent teknisk er det en dynamisk database, der er udarbejdet, så alle oplysninger frem mod tilsynsmødet løbende kan opdateres af institutionen. Efter tilsynsmødet kan hverken institution eller konsulent ændre i institutionsprofilen. Kommunal service- og kvalitetsstrategi På baggrund af krav til kommunerne fra Folketinget, har Århus Byråd i juni 2003 vedtaget en Service- og kvalitetsstrategi, der skal danne grundlag for et målrettet og systematisk arbejde med at sikre den bedst mulige udnyttelse af de til rådighed værende midler og dermed sikre borgerne mest og bedst mulig service for pengene. I strategien hedder det bl.a.: Med inspiration fra lokalcentrene gennemføres senest 2005 systematiske sammenligninger på daginstitutionsområdet og skoleområdet, således at resultaterne kan indgå i opfølgningsredegørelsen for Side 18 af 47

19 service- og kvalitetsstrategien. Hensigten med sammenligningerne er at udvikle service og kvalitet ved at lære af de bedste erfaringer. Det er bl.a. på denne baggrund, at det nye pædagogiske tilsyn er udviklet. Formidling af oplysninger Tilsynsrapporterne kan give institutionerne mulighed for at sammenligne sig selv over tid, ligesom det på udvalgte punkter bliver muligt at sammenligne sin egen institution med andre institutioner. Når der bliver tale om offentliggørelse af oplysninger om institutionerne, ønsker Børn og Unge-afdelingen at sikre, at der ikke offentliggøres tal, uden at der medfølger en tekst, der kan uddybe tallene. Børn og Unge-afdelingen vil i løbet af perioden, hvor det pædagogiske tilsyn foregår, tage stilling til, hvilke oplysninger fra institutionsprofilen, der udelukkende skal ligge i den enkelte institution samt hvilke oplysninger fra Institutionsprofilen, der skal være tilgængelige fra henholdsvis intranettet og på internettet. Side 19 af 47

20 Punkter der skal beskrives af institutionen Nedenstående punkter skal beskrives af lederen, af de enkelte ansatte og af Børn og Unge-afdelingen. Institutionsprofilen indeholder en række punkter, der skal beskrives af lederen, af de enkelte ansatte og af Børn og Unge-afdelingen. Udfyldes elektronisk i Lotus Notes. Refleksion over det pædagogiske arbejde Udfyldes af lederen: Anvender I skriftlige observationsmetoder og/eller metoder i det pædagogiske arbejde? a. Anvender I skriftlige pædagogiske observationsmaterialer og/eller metoder med henblik på at reflektere over en barns og/eller en børnegruppes indbyrdes relationer og/eller relationer til en eller flere af de ansatte? Ja Nej Hvis ja til a.: b. Hvor ofte bliver materialet og/eller metoderne anvendt af en eller flere af pædagogerne? [kun én markering mulig] En gang om måneden eller oftere 2-3 gange i kvartalet 2-3 gange hvert halve år Sjældnere Ved ikke Kommentar: Hvis ja til a.: c. I hvilke sammenhænge bliver materialet anvendt [mulighed for op til 5 svar] I forhold til børn med handicap I forhold til udsatte børn I forhold til tosprogede børn I forhold til almindelige børn I forhold til forberedelse til samtaler med forældre I forhold til samarbejde med eksterne samarbejdspartnere Andet. skriv Kommentar: Side 20 af 47

21 Udfyldes af lederen: Handleplaner for børn med særlige behov (besvares kun af institutioner der modtager handicaptimer, 2 sprogstimer eller udsatte børn timer) Udarbejder I skriftlige handleplaner i forhold til Børn med handicap: Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. To-sprogede børn Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. Udsatte børn Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. Kommentar: Side 21 af 47

22 Udfyldes af lederen I hvilke sammenhænge drøfter I børns trivsel, læring og udvikling? At drøfte børn skal her forstås som faglig refleksion over enkelte børns eller flere børns trivsel og udvikling med henblik på at finde nye og bedre handlemuligheder for børn og personale. Direkte og indirekte Nedenstående besvares af lederen på baggrund af en drøftelse i personalegruppen. I hvilke sammenhænge drøfter I børns trivsel, læring og udvikling? I det direkte arbejde med børnene - når det er muligt i mellemrummene På stuemøder, afdelingsmøder, o.l. På personalemøder for hele personalet På pædagogmøder det vil sige møder, hvor det kun er de uddannede pædagoger, der deltager Andet (skriv).. Ja Nej Angiv herefter ud for hvert punkt institutionens vurdering af udbyttet for børnene. 1= lavt udbytte 2= mellemstort udbytte 3= højt udbytte Hvis I ikke drøfter børns trivsel, læring og udvikling i en eller flere af de pågældende sammenhænge, så svar Foretager vi ikke. Kun ét svar i hver række Foretager vi ikke I det direkte arbejde med børnene - når det er muligt i mellemrummene På stuemøder, afdelingsmøder, o.l. På personalemøder for hele personalet På pædagogmøder det vil sige møder, hvor det kun er de uddannede pædagoger, der deltager Andet (skriv).. Kommentar: Side 22 af 47

23 Forældresamtaler Udfyldes af lederen: Planlagte forældresamtaler Med en planlagt forældresamtale menes en samtale, der på forhånd er aftalt mellem institutionen og den pågældende forælder. a. Inden eller lige ved barnets start: Afholder I en planlagt forventningssamtale, hvor personale og forældre udveksler forventninger til barnets start og ophold i institutionen? Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. b. I den første tid barnet går i institutionen: Afholder I planlagte forældresamtaler med det enkelte barns forældre ( 3 mdr. s samtale ) Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. c. Afholder I andre planlagte forældresamtaler med det enkelte barns forældre mens barnet går i institutionen? (forældresamtaler, forældrekonsultationer o.l.)? Ja Nej Hvis ja til a, b eller c d. Hvor ofte pr. barn finder disse planlagte forældresamtaler sted Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. e. Når personalet forbereder de i pkt. a, b og c. nævnte planlagte forældresamtaler: Anvendes der skriftlige notater? Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. f. Ud over selve invitationen modtager forældrene skriftligt forberedelsesmateriale inden samtalen? Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. g. Hvis I laver skriftlige notater før, under og efter samtalen opbevares disse notater da i institutionen med henblik på næste forældresamtale med det pågældende barn? Ja altid. Hyppigt. Sjældent. Aldrig. Kommentar. Side 23 af 47

24 Virksomhedsplan, pædagogisk læreplan, forældrepjece, hjemmeside Dette afsnit skal udfyldes af lederen og skal belyse sammenhænge mellem pædagogisk praksis og institutionens dokumenter. Virksomhedsplanen Institutionen har udarbejdet en virksomhedsplan: Ja Nej Virksomhedsplanen er senest godkendt af bestyrelsen den [dato] I hvor høj grad mener du som leder af institutionen, at I anvender jeres virksomhedsplan som pejlemærke for jeres daglige pædagogiske praksis Ingen grad I meget lav grad I lav grad I mellem grad I høj grad I meget høj grad I højeste grad Virksomhedsplan er vedlagt som link eller er sendt med posten Kommentar: Udarbejdelse af pædagogisk læreplan Hvor langt er I med at udarbejde en pædagogisk læreplan? Slet ikke gået i gang I gang Der foreligger en udarbejdet plan der er drøftet og godkendt i bestyrelsen Kommentar: Anvendelse af den pædagogiske læreplan I hvor høj grad mener du som leder af institutionen at I anvender jeres pædagogiske læreplan som pejlemærke for jeres daglige pædagogiske praksis Ingen grad I meget lav grad I lav grad I mellem grad I høj grad I meget høj grad I højeste grad Læreplan Ikke udarbejdet Pædagogisk læreplan er vedlagt som link eller er sendt med posten Kommentar: Side 24 af 47

25 Forældrepjece I hvor høj grad mener du som leder af institutionen, at I jeres forældrepjece er et anvendeligt redskab i samarbejdet mellem jer som personale og institutionens forældre? Ingen grad I meget lav grad I lav grad I mellem grad I høj grad I meget høj grad Forældrepjece er vedlagt som link eller er sendt med posten Kommentar: I højeste grad Forældrepjece Ikke udarbejdet Hjemmeside I hvor høj grad mener du som leder af institutionen, at I jeres hjemmeside giver et rimeligt dækkende indtryk af jeres institution udadtil Ingen grad I meget lav grad I lav grad Link til hjemmeside (automatisk) Kommentar: I mellem grad I høj grad I meget høj grad I højeste grad Hjemmeside Ikke udarbejdet Side 25 af 47

26 Afholdelse af MUS (Medarbejderudviklingssamtaler) Tilbydes alle medarbejdere en MUS årligt? Ja Nej Har lederen inden for de sidste 12 måneder afholdt MUS med alle eller kun nogle af medarbejderne? Ja med alle medarbejderne Ja, men kun med nogle af medarbejderne Nej ikke afholdt mus inden for de sidste 12 måneder Side 26 af 47

27 Personalets kvalifikationer Udfyldes af alle ansatte: (anonym) Personalets uddannelse Med grunduddannelse menes en uddannelse efter folkeskole, gymnasium, HF Mulighed for flere krydser i skemaet Grunduddannelse Pædagog Ja eller nej Skriv tal fire cifre PGU Ja eller nej Skriv tal fire cifre Klubuddannet Ja eller nej Skriv tal fire cifre Anden faglært uddannelse (alle slags) Ja eller nej Skriv tal fire cifre Uddannelsesår Ingen uddannelse Kommentar: Udfyldes af alle ansatte: (anonym) Pædagogernes og pædagogmedhjælpernes kurser og efteruddannelse Der svares kun vedrørende emner og temaer, der kan henføres til arbejde inden for dagtilbudsområdet. Med efteruddannelse menes kurser, temadage med undervisning af mindst ½ dags varighed. Der tænkes både på eksterne kurser og efteruddannelse samt på den interne efteruddannelse, der kan finde sted på den enkelte institution. Hver medarbejder tager udgangspunkt i egne kurser og efteruddannelse uanset at medarbejderen ikke har været ansat i den pågældende institution i de sidste tre år. Hvor mange dages efteruddannelse har du deltaget i i de sidste 3 år? Antal dage i alt i de sidste tre år Skriv antal dage (Skriv kun tal) Skriv emner for efteruddannelse: Side 27 af 47

28 Udfyldes af alle pædagoger: (anonym) Pædagogernes videreuddannelse Med videreuddannelse menes pædagogernes kompetencegivende uddannelse ud over pædagoguddannelsen, som fx årskursus for børnehave og fritidspædagoger, diplom, Forvaltningshøjskole, kandidatuddannelse på DPU (DLH), rotationsprojekter Hvor mange ugers videreuddannelse har du i alt deltaget i siden din uddannelse som pædagog? Antal ugers videreuddannelse siden du blev uddannet som pædagog Antal uger: skriv tal Hvilken type videreuddannelse? (mulighed for flere svar) årskursus for børnehave og fritidspædagoger, diplom, Forvaltningshøjskole, kandidatuddannelse på DPU (DLH). Rotationsprojekter Andets skriv Kommentar: Udfyldes af alle pædagoger: (anonym) Anciennitet Hvor længe har du i alt haft ansættelse svarende til din grunduddannelse inden for det pædagogiske område (dvs. fraregnet ansættelse i andre jobtyper, orlov m.v.). Skriv antal år og måneder. Side 28 af 47

29 Personalets kompetencer Udfyldes af alle ansatte: (anonym) Hele personalets faglige og personlige kompetencer tilsammen I hvilken grad besidder hele personalegruppen tilsammen faglige og personlige kompetencer, der giver, børnene muligheder for at deltage i aktiviteter, der støtter følgende temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Læs mere om de seks temaer på (sæt et kryds i hver række) Ingen grad I meget lav grad I lav grad I mellem grad I høj grad I meget høj grad I højeste grad Ved ikke/ Uoplyst Barnets alsidige personlige udvikling Sociale og kulturelle erfaringer, deltager og medskaber af grupper og fælles kultur, anerkendelse som person der sætter spor, personlige kompetencer, selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed Sociale kompetencer Fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier, nysgerrigt udforskende Sprog Kontakt og kommunikation ordforråd, udtale, korrekt sprog, give udtryk for sig selv, legeskrivning, rim og remser, sprog til problemløsning Krop og bevægelse Erobre verden, sanselighed, krop og bevægelse som grundlag for kommunikation og samarbejde, sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser Naturen og naturfænomener Natur som rum for leg, sanseoplevelser og bevægelse, respekt og kundskab om naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som vægt, form og antal, årsag, virkning, sammenhænge Kulturelle udtryksformer og værdier Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, lyst og begejstring, brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v., dagtilbuddet egen kultur Kommentar: Side 29 af 47

30 Udfyldes af alle ansatte: (anonym) Dine faglige og personlige kompetencer I hvilken grad besidder DU faglige og personlige kompetencer, der giver, børnene muligheder for at deltage i aktiviteter, der støtter følgende temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Naturen og naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Læs mere om de seks temaer på (sæt et kryds i hver række) Ingen grad I meget lav grad I lav grad I mellem grad I høj grad I meget høj grad I højeste grad Ved ikke/ Uoplyst Barnets alsidige personlige udvikling Sociale og kulturelle erfaringer, deltager og medskaber af grupper og fælles kultur, anerkendelse som person der sætter spor, personlige kompetencer, selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed Sociale kompetencer Fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier, nysgerrigt udforskende Sprog Kontakt og kommunikation ordforråd, udtale, korrekt sprog, give udtryk for sig selv, legeskrivning, rim og remser, sprog til problemløsning Krop og bevægelse Erobre verden, sanselighed, krop og bevægelse som grundlag for kommunikation og samarbejde, sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser Naturen og naturfænomener Natur som rum for leg, sanseoplevelser og bevægelse, respekt og kundskab om naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som vægt, form og antal, årsag, virkning, sammenhænge Kulturelle udtryksformer og værdier Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, lyst og begejstring, brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v., dagtilbuddet egen kultur Kommentar: Side 30 af 47

31 Personalepolitik Udfyldes af lederen i samarbejde med tillidsmanden: Personalepolitik (1) Hvilke skriftlige personalepolitikker har institutionen på institutionen? Med en politik menes besluttede, skriftlige retningslinjer for et givet område vedrørende personalet. Sæt kryds(-er) ud for hver politik område Sæt gerne kryds i begge kolonner Udarbejdet af institutionen Udarbejdet af Århus Kommune Ingen skriftlig politik Ledelsens rolle Personalesamarbejde Afvikling og fratrædelse Informationsteknologi (IT) Seniorpolitik Sygdomspolitik Arbejdsmiljø fysisk og psykisk Rekruttering og ansættelse Kompetenceudvikling Kommunikation og information Medarbejdersamtaler Alkoholpolitik og misbrugspolitik Stillingsbeskrivelser Sorg, krise, Andet: skriv Kommentar: Side 31 af 47

32 Udfyldes af lederen i samarbejde med tillidsmanden: Personalepolitik (2) Hvilke tre dele af personalepolitikken betyder mest for jer i jeres institution. Prioritér de tre mest betydningsfulde Ledelsens rolle Samarbejde Afvikling og fratrædelse Informationsteknologi (IT) Seniorpolitik Sygdomspolitik Arbejdsmiljø fysisk og psykisk Rekruttering og ansættelse Kompetenceudvikling Kommunikation og information Medarbejdersamtaler Alkoholpolitik og misbrugspolitik Stillingsbeskrivelser Sorg, krise Andet: skriv Kun tre krydser Kommentar: Side 32 af 47

33 Bygningsforhold Udfyldes af Børn og Unge-afdelingen Bygningsforhold inde - ude m2 inde - m2 ude Personaleforhold Udfyldes af Børn og Unge-afdelingen Budget: Antal ansatte timetal henholdsvis pædagog, medhjælper og andet. H-timer, tosprogstimer, udsatte børn timer, 4a timer Sygefravær Forældreforhold Udfyldes af Børn og Unge-afdelingen Forældretilfredshed Budget og regnskab Udfyldes af Børn og Unge-afdelingen Regnskab: Over-/underskud kroner og procent Pladsudnyttelse Side 33 af 47

34 Stamoplysninger Udfyldes af Børn og Unge-afdelingen 1. Navn, adresse, telefonnummer, ledernavn 2. Konsulentnavn 3. Børnetal m.v. Antal i alt, køn, alder, udsatte børn, tosprogede børn, børn med handicap. Side 34 af 47

35 Skabelon til rapport vedrørende tilsynsmødet Institutionsnavn. Institutionstype. Kommunal/selvejende [Link til tilsynsrapport 2003] Tilsynsmøde gennemført den [dato] Tilsynsrapport udarbejdet den: [dato] Side 35 af 47

36 Den pædagogiske konsulents overvejelser og spørgsmål til institutionens institutionsprofil. Konsulenten udvælger 2-3 temaer, som konsulenten forholder sig til. Kriterier for konsulentens udvælgelse af temaer. Temaet skal være relevant for alle tilsynsmødets deltagere være fagligt udfordrende og eventuelt være problemorienteret rumme udviklingsmuligheder pege på forskelle Temaer fra institutionsprofilen Refleksion over det pædagogiske arbejde Forældresamtaler Pædagogisk læreplan Virksomhedsplanen Forældrepjece Hjemmeside Personalets grunduddannelse Kurser og efteruddannelse Pædagogernes videreuddannelse Personalets kompetencer Personalepolitik MUS Bygningsforhold Personaleforhold Anciennitet Sygefravær Forældreforhold Forældretilfredshed Budget og regnskab Konsulenten sætter max. tre krydser Side 36 af 47

37 Institutionens eget emne. Beskrivelse af emnet [vælg ét på nedenstående liste] Pædagogisk læreplan Virksomhedsplan Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Overgange Integration aldersintegration Integration - børn med handicap Integration - udsatte børn Pædagogiske handleplaner for enkelte børn og grupper af børn Institutionens organisering af pædagogikken Pædagogik og indretning Metoder i pædagogisk arbejde Forældresamarbejdet og forældreindflydelse Erfaringer med og metoder i forbindelse med evaluering Kompetenceafdækning og -udvikling i personalegruppen Psykisk arbejdsmiljø Andet [fritekst] Bemærk at institutionens leder skal udfylde nedenstående tre punkter elektronisk i notes Begrundelse for, hvorfor emnet er valgt til drøftelse på tilsynsmødet [fritekst] Uddybning af emnets centrale elementer [fritekst] Planer for emnet det kommende år [fritekst] Side 37 af 47

38 Børn og Unge-afdelingens fokusområde: Krop og bevægelse. (Se bilag 2 for beskrivelse af fokusområdet Krop og bevægelse) Bemærk at institutionens leder skal udfylde nedenstående tre punkter elektronisk i notes Hvilke pædagogiske overvejelser har institutionen gjort i forbindelse med temaet om krop og bevægelse? [fritekst] Hvilke bevægelsesmæssige udfordringer møder børnene i institutionens inde- og udemiljø? [fritekst] Har institutionen etableret eller overvejet at etablere et samarbejde med idrætsorganisationer el. lign. omkring krop og bevægelse? Ja, har etableret samarbejde. Nej, har ikke etableret samarbejde, men overvejer det. Nej, har ikke etableret samarbejde, og finder det ikke relevant. På baggrund af dialogen på tilsynsmødet foretager konsulenten følgende vurdering: Har institutionen formuleret mål vedrørende krop og bevægelse?: I hvilken grad dybde, bredde, fagligt argumenteret har institutionen udtrykkeligt, eksplicit, tydeligt formuleret mål vedrørende krop og bevægelse? Konsulenten begrunder mundtligt overfor tilsynsmødet og udfylder nedenstående I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Ingen grad Ovenstående vurdering skal anvendes til en tværgående analyse. Side 38 af 47

39 Den pædagogiske konsulents sammenfatning af tilsynsmødet Opsummering af den pædagogiske konsulents overvejelser om og spørgsmål til institutionens institutionsprofil Opsummering af institutionens eget emne. Opsummering af Børn og Unge-afdelingens fokusområde. Krop og bevægelse. Andet [fritekst] [anbefaling] [nøglesætning] [fritekst] [anbefaling] [nøglesætning] [fritekst] [anbefaling] [nøglesætning] [fritekst] [anbefaling] [nøglesætning] Vedrørende fritekst Fritekstfelterne er skrivefelter, hvor konsulenten skriver sin sammenfatning/opsummering af tilsynsmødet. Vedrørende nøglesætninger En nøglesætning er én sætning, der kort udtrykker konsulentens vurdering af institutionens arbejde i forhold til hvad der er skrevet i fritekstfelterne og dermed i forhold til de temaer, der er berørt på tilsynsmødet. Ved hjælp af at de vigtigste ord i nøglesætningerne udarbejder Børn og Unge-afdelingen en kvantitativ tværgående analyse af tilsynsrapporterne. I nøglesætningerne anvender de pædagogiske konsulenter et fælles fagligt sprog. Vedrørende anbefaling Konsulenten anvender sætningen Konsulenten anbefaler, at institutionen [fritekst] Vedrørende henstilling Hvis konsulenten giver en henstilling, anvender konsulenten sætningen Konsulenten giver en henstilling om, at institutionen [fritekst] Side 39 af 47

40 Lederens handleplan Såfremt den pædagogiske konsulent har givet en eller flere henstillinger udarbejder lederen en handleplan. Skabelon til handleplan Hvad Lederens tekst Konsulentens tekst Henstilling om [fritekst] [fritekst] Hvad skal der ske? [fritekst] [fritekst] Målet er at [fritekst] [fritekst] Arbejdsopgaver [fritekst] [fritekst] Hvem institutionen er ansvarlig for hvilke opgaver - udover lederen? Hvornår skal hvilke opgaver være udført? Hvor er henstillingen gennemført? Evaluering af arbejdet med henstillingen [fritekst] [fritekst] [fritekst] [fritekst] [fritekst] [fritekst] [fritekst] [fritekst] Godkendelse af handleplan Handleplanen er godkendt af konsulenten den [dato] Side 40 af 47

41 Evaluering første del Evalueringens første del gennemføres som en fælles drøftelse ved afslutningen af tilsynsmødet. Konsulenten opsummerer drøftelse og udfylder denne del af evalueringen. [fritekst] Evaluering - anden del Denne del af evalueringen udfyldes senest to uger efter institutionen har fået adgang til rapporten vedrørende tilsynsmødet det vil sige i dette tilfælde senest den [dato] Lederen har ansvaret for at udfylde denne del af evalueringen. Feedback til konsulenten 1. Konsulentens varetagelse af sine opgaver og rolle ved tilsynet [fritekst] 2. Hvad er godt og hvorfor? [fritekst] 3. Forslag til forbedringer/udvikling? [fritekst] 4. Institutionens samlede evaluering af konsulenten ved tilsynsmødet: I hvilken grad bidrog konsulenten til et for institutionen udbytterigt tilsynsmøde? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Ingen grad Institutionens bidrag 1. Hvad var godt og hvorfor? [fritekst] 2. Forslag til forbedringer: [fritekst] 3. Institutionens samlede evaluering af egen indsats ved tilsynsmødet: I hvilken grad bidrog institutionen selv til et udbytterigt tilsynsmøde? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Ingen grad Tilsynsrapporten 1. Eventuelle kommentarer til rapportens indhold: [fritekst] 2. Hvad er godt og hvorfor? [fritekst] 3. Forslag til forbedringer: [fritekst] 4. I hvilken grad lever rapporten op til formålet med en tilsynsrapport? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Ingen grad Side 41 af 47

42 Konceptet for tilsynet 1. Hvad virkede godt og hvorfor? [fritekst] 2. Forslag til forbedringer? [fritekst] 3. Med udgangspunkt i formålet med tilsynet gives en vurdering af konceptet for gennemførelsen af tilsynet: 4. Institutionens vurdering af konceptet: Meget godt Godt Hverken godt eller dårligt Dårligt Meget dårligt Kvalitetsudvikling I hvilken grad har det pædagogiske tilsyn givet inspiration til en fortsat kvalitetsudvikling? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Side 42 af 47

43 Stamoplysninger Institutionens Pasnr.: Adresse: Post nr./by: Telefon nr.: Leder: Souschef: Pædagogisk konsulent: Budget- og regnskabsmedarbejder: Pladsanvisningsmedarbejder: Lønsagsbehandler: Teknisk konsulent: Rengøringskonsulent: B&U-læge: Ledernotes: Personalenotes: Børnenormering: 0-2 år: 3-6 år: 0-3 kl: 4-7 kl: I alt: Omregnet: Børn i aftenåbning: Skoledistrikt: Side 43 af 47

44 Litteratur Andersen, John og Gundelach, Søren: Vurder Kvaliteten. Dansk Pædagogisk Forum, Forlaget. Århus Andersen, John og Mehlbye, Jill: Kvalitetsudvikling i dagtilbud for børn - erfaringer fra 4 kommuner. Socialministeriet og Kommunernes Landsforening Andersen, John: Kvalitet mellem meningsfuld skaben og styring af det ustyrlige. I tidsskriftet Vera nr. 4. København 1998, side Andersen, John: Kvalitetsmåling meningsfuld kvalitetsmåling i daginstitutioner og SFO. Holbæk Kommune og BUPL Bredekamp, Sue og Willer, Barbara (ed): NEYAC Accreditation: A Decade of Learning and the Years Ahead. National Association for the Education of Young Children. Washington, D.C Kärrby, Gunni: Kvalitet i arbejdet med børn. Pædagogisk Bogklub. København Moss, Peter og Pence Alan (ED): Valuing Quality in Early Childhood Services. Paul Chapman. London National Academy of Early Childhoods Programs: Guide to Accreditation - Selfstudy, Validation, Accreditation. National Association for the Education of Young Children Side 44 af 47