FRA KØDBYEN TIL POLITITORVET

Transkript

1 kpkpkpkp til polititorvet ÅRLIG HANDLINGSPLAN for FRA KØDBYEN TIL POLITITORVET Københavns Kommunes vedtaget budget 212 fra kødbyen 6. OKTOBER 211

2 2. Vision for Fra Kødbyen til Polititorvet ÅRLIG HANDLINGSPLAN FOR FRA KØDBYEN TIL POLITITORVET KØBENHAVNS KOMMUNES VEDTAGET BUDGET 212 Udarbejdet af: En gruppe med repræsentanter fra de relevante forvaltninger. Redaktion og tilrettelæggelse: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling Fotos og illustrationer: Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling 2

3 FORORD Københavns Kommune udarbejder årligt Handlingsplaner for udvalgte fokusområder i byen. Til budget 211 blev der lavet Handlingsplan for Sydhavn, Ørestad, Nordhavn, Carlsberg og Valby Syd. Handlingsplanerne for 212 omfatter områderne Sydhavn, Ørestad, Nordhavn, Valby Syd, Nørre Campus, Nordvest, Nordøst Amager og Fra Kødbyen til Polititorvet. Sidste års Handlingsplan for Carlsberg er stadig aktuel, hvorfor der ikke bliver udarbejdet en ny udgave af handlingsplan til budget 212. Forvaltningerne i Københavns Kommune har igen i år i fællesskab udarbejdet dette redskab til brug for politikerne ved budgetforhandlingerne. Forvaltningerne har som led i arbejdet været i dialog med grundejere og lokaludvalg i de berørte områder. De årlige handlingsplaner skal være med til at sikre, at serviceinvesteringerne følger med udviklingen af området (institutioner, skoler, kultur- og fritidstilbud, vejanlæg mv.). Handlingsplanerne skal endvidere give et samlet overblik over områdernes baggrund, status og prognoser samt hvilke anlægsforslag, forvaltningerne anbefaler inddraget i årets budgetforhandlinger. Årets handlingsplaner har fungeret som oplæg til Borgerrepræsentationen i forbindelse med Borgerrepræsentationens drøftelser om budget 212. Det er kun de forslag som vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen som vil indgå i vedtaget budget 212. Ikke vedtagne forslag kan indgå igen i kommende års handlingsplaner. NORDVEST NORDHAVN NØRRE CAMPUS fra Kødbyen til POLITITORVET AMAGER ØST CARLSBERG SYDHAVN VALBY SYD ØRESTAD 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. VISION FOR FRA KØDBYEN TIL POLITITORVET STATUS NYE VÆSENTLIGE TILTAG I OMRÅDET NYE PROGNOSER FORVALTNINGERNES BUDGETFORSLAG SAMLET OVERSIGT - KOMMENDE ÅRS AKTIVITETER PLACERING AF BUDGETFORSLAG Nr. 1 Daginstitution Nr. 2 Faciliteter til det kreative vækstlag - udvikling og etablering af en bottom-up udviklingszone.. 14 Nr. 3 Den Hvide Kødby Kødby delvist salg og genopretning Nr. 4 Den Hvide Kødby byrum Nr. 5 Krydsombygning Dybbølsgade/Skelbækgade Nr. 6 Skelbækgade cykelsti og træbeplantning Nr. 7 Cykelsti langs Rådhushaven Nr. 8 Ny Dybbølsbro Nr. 9 Bernstorffsgade, cykelsti Tietgensgade - Polititorvet samt træplantning Nr. 1 Indretning af byrum ved Reventlowsgade/Tietgensgade Nr. 11 Trafi kanlæg, forbindelser og cykelparkering ved Tiegtens Bro Nr. 12 Stibroer fra Ingerslevsgade til det grønne strøg ved Kalvebod Brygge og fra det grønne strøg over Kalvebod Brygge til havnefronten ØVRIGE BEMÆRKNINGER TIDSPLAN KOMMUNALØKONOMI INVESTERINGER SAMMENFATNING VEDTAGET I BUDGET

5 1. VISION FOR FRA KØDBYEN TIL POLITITORVET BAGGRUND I de senere år har der været en meget positiv udvikling i handlingsplanområdet, fx Tivoli Kongrescenter, Wakeup Copenhagen, SEB, Rigsarkivet og Nykredit, der sammen med Den Hvide Kødby, Tivoli, Glyptoteket og havnefronten med den kommende Kalvebod Bølge skaber mange enkeltstående destinationer i byen. Den Hvide Kødby er blevet et kreativt og gastronomisk kraftcenter i byen. Bedre sammenhæng med Kalvebod Brygge kan blive en gevinst for Den Hvide Kødby, som kan blive en attraktion for de mange hotelgæster i området. Området omkring Kalvebod Brygge er i gang med og har potentiale til at undergå en større udvikling og forvandling i de kommende år, og blive lokalitet for internationale virksomheders hovedsæder. Der er stadig en del byggemuligheder i området, hvilket er unikt i forhold til områdets centrale placering. Det er vigtigt, at nyt byggeri i området får høj kvalitet og understøtter den positive udvikling. KØDBYEN VESTERBROGADE VESTERBROGADE DGI BYEN Figur 2A Figur 2B RÅDHUSPLADSEN TIVOLI TIETGENSGADE TIETGENSGADE TIETGENSGADE NØGLETAL 977 boliger (211) 1.83 indbyggere (211) arbejdspladser (29) HOVEDMÅLSÆTNINGER: Attraktivt område for kreative erhverv Attraktivt internationalt erhvervsområde - Copenhagen Business District Udnytte nærheden til havnefronten og dens rekreative potentialer Skabe bedre forbindelser i området, til den omkringliggende by og til vandet VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER H.C. H.C. H.C. H.C. H.C. H.C. H.C. ANDERSENS ANDERSENS ANDERSENS ANDERSENS ANDERSENS BOULEVARD BOULEVARD BOULEVARD BOULEVARD BOULEVARD POLITITORVET KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE OTTO MØNSTEDS PLADS 5

6 1. Vision for Fra Kødbyen til Polititorvet Bedre forbindelser og sammenhæng mellem områdets markante byggerier og attraktioner kan bidrage til at understøtte den positive udvikling og give hele området et løft. I byudviklingen skal der lægges vægt på grønne byrum og gode forbindelser. KOMMUNEPLAN 29 OG FORSLAG TIL KOMMU- NEPLAN 211 Udviklingen i området vil være med til at skabe vækst og beskæftigelse. Kødbyen er udpeget til en kreativ zone og konkret er området fastlagt som et EO område område til blandet erhverv. De kreative zoner skal tilbyde attraktive lokaliseringsmuligheder for kreative virksomheder, der ønsker billige og fl eksible lejemål. Kalvebod Brygge er fastlagt som et område til serviceerhverv og boliger. Kommuneplanens rækkefølgeplan sikrer mulighed for at udbygge området mellem Arni Magnussons Gade og Dybbølsbro i 1. del af planperioden (29-214) mens området mellem Dybbølsbro og Havneholmen i rækkefølgeplanen er udlagt som perspektivområde. Kanten af Tivoli mod Bernstorffsgade er udlagt som et område til serviceerhverv, mens den øvrige del af haven er udlagt som et område til institutioner og fritidsformål, herunder forlystelsesparker. Der er i forslag til Kommuneplan 211 ikke foretaget væsentlige ændringer i forhold til Kommuneplan 29 for området. KONKRET OM UDVIKLINGSPLANERNE Den Hvide Kødby I 25 tiltrådte Borgerrepræsentationen visionen om Den Hvide Kødby som hjemsted for kreative erhverv herunder gastronomi i samspil med og i respekt for de eksisterende kødvirksomheder. Visionen har hidtil været at fastholde en 5/5 fordeling mellem fødevare og kreative erhverv. I dag er der opnået en fordeling af kød og kreativitet tæt på 5/5, men det er sværere at erstatte en fødevareproducent end en kreativ lejer, når lejemålene opsiges. Derfor forventes det, at udviklingen vil tippe mod fl est kreative lejere. Samtidig er Den Hvide Kødbys faciliteter og beliggenhed ikke tidssvarende for fødevareproducerende virksomheder, og huslejen er høj samtidig med at fl eksibiliteten i lejemålene er lav på grund af en omfattende fredning af Kødbyen. En kvalitativ analyse fra 21 viser, at det er vigtigt at konsolidere de store kødvirksomheder i området, for at understøtte visionen om kød og kreativitet. Kalvebod Brygge De seneste år er der påbegyndt en omdannelse af den tidligere godsbanegård ved Kalvebod Brygge. Området omdannes til et attraktivt integreret byområde. Der er fastlagt et gennemgående landskabeligt strøg, og bebyggelse skal ske således, at der opnås et vellykket samspil med det grønne strøg og bebyggelserne indbyrdes. Området er allerede bebygget mellem Bernstorffsgade og Arni Magnussons Gade med SEB Bank, Rigsarkivet og Tivoli Kongrescenter. Mellem SEB Banks bygninger starter det landskabelige strøg, der er et gennemgående træk i området. I de kommende år skal området udvikles frem til og efter Dybbølsbro. I lighed med det allerede bebyggede område skal området udvikles til et område for serviceerhverv. FalckHuset Falck ønsker at samle administrationen af deres mange nationale og internationale funktioner ved Polititorvet i København. Der er udarbejdet et forslag til lokalplan, der muliggør en udvidelse af det nuværende Falck-Hus med 13. m 2 i form af et højhus på 14 etager. Det giver Falck mulighed for at øge medarbejderstaben fra ca. 25 til 65 medarbejdere. Perspektivperioden efter år del af planperioden ( ) Særlige byomdannelsesområder Figur 1C: Rækkefølgekort. I forbindelse med byggeriet omdannes Polititorvet til et grønt byrum. Under Polititorvet opføres en privat p-kælder til brug for Falck-Huset i 2 niveauer med tilkørsel fra Mitchellsgade. 6

7 1. Vision for Fra Kødbyen til Polititorvet Sammen med Polititorvet omdannes den østlige del af Bernstorffsgade, som i dag anvendes til parkering, til en grøn attraktiv fodgængerforbindelse med allébeplantning. De nye byrum skaber en attraktiv forbindelse mellem Hovedbanegården, Indre By og Kalvebod Brygge og frem mod havnefronten og Kalvebod Brygge. Metropolzonen (Kalvebod Bølge, Vester Voldgade, Bernstorffsgade) Kalvebod Bølge I forbindelse med byudviklingsprojektet Metropolzonen anlægges en ny 5. m 2 pælefunderet brygge mellem Bernstorffsgade og Langebro. Kalvebod Bølge får by og vand til at smelte sammen i en elegant bølgebevægelse, der åbner for nye maritime aktiviteter som f.eks. kajak, leg og ophold. Vester Voldgade Vester Voldgade opleves i dag som en ren trafi kgade. Som en del af Metropolzone-projektet omdannes Vester Voldgade og Dantes Plads til et nyt og grønt byrum med plads til ophold og aktiviteter. Der vil stadig være mulighed for parkering og biltrafi k, men i langt højere grad på de bløde trafi kanters betingelser. Tivoli / Bernstorffsgade Tivoli har offentliggjort projektet Tivoli Kanten. Projektet udvikler den del af Tivoli der løber langs Bernstorffsgade. Tivoli Kanten skal rumme et oplevelsesunivers af caféer, restauranter, butikker og serviceydelser, helt i tråd med traditionerne i Tivoli. Projektet kræver en omlæggelse af Bernstorffsgade. Fortovet vil blive gjort bredere og der bliver plantet en række træer. Skelbækgade En ny lokalplan vil muliggøre en ny bebyggelse med serviceerhverv og mulighed for boliger på Skelbækgade. Bebyggelsen fastlægges som en tæt bebyggelse. Der kan opføres to karré-bygninger i 4-5 etager og en udbygningsaftale betyder, at vejen bliver omlagt i forbindelse med nybyggeri. STRATEGISKE MULIGHEDER I OMRÅDET FRA KØD- BYEN TIL POLITITORVET Viden og erhverv Området har potentiale til at slå sig fast som Københavns forretningskvarter. Beliggenheden ved vandet og den gode adgang med forskellige transportmidler understøtter erhvervsudviklingen i dette område. Hverdagslivet Der er mulighed for at binde Kødbyen bedre sammen med Kalvebod Brygge og vandet, det kan være til gavn for begge områder, hvor sammenspillet mellem Kalvebod Brygges hoteller og de mange gastronomiske og kunstneriske tilbud i Kødbyen kan være med til at øge tilstrømningen til Kødbyen. Grønt laboratorium Området har potentiale til at kunne blive forsynet med fjernkøling, ligeledes arbejdes der med energirigtigt byggeri og LAR-løsninger i nybyggeri. OMRÅDEBASEREDE INDSATSER Teknik- og Miljøforvaltning er i gang med forberedelsen af et omfattende områdeløft på det centrale Vesterbro. Formålet med områdeløftet er at: skabe øget funktionalitet i kvarterets begrænsede byrum forbedre og udvikle veje og pladser i kvarteret skabe sammenhæng til det omgivende Vesterbro Vesterbro/Kongens Enghave har udarbejdet en bydelsplan. Bydelsplanens vision er, at Vesterbro skal kunne rumme og være attraktiv for de mennesker, der bor eller opholder sig på Vesterbro, uanset om de bor der hele livet eller en kortere periode, er erhvervsdrivende eller besøgende. Bydelsplanen ligger blandt andet vægt på bydelens sammemhængskraft, bæredygtighed, bedre forhold for bløde trafi kanter og bedre adgang til vandet og Kalvebod Brygge. Lokaludvalget peger endvidere på, at det er nødvendigt at fremme en helhedsplan for Den Hvide Kødby i tæt samarbejde med lokaludvalget, lejere, naboer og forvaltninger. Socialforvaltningen har udarbejdet en plan for Vesterbro. Planen skal sikre, at der bliver taget hånd om åbenlyse sociale problemer som misbrug, hjemløshed og prostitution. Vesterbros rolle som knudepunkt for illegale stoffer og prostitution skal genere beboere og erhverv mindst muligt. En social indsats i forhold til de udsatte og styrket renhold i forhold til deres affald, skal forbedre forholdene for begge grupper. Planen er dermed et bidrag til visionen om et Vesterbro, som både er mangfoldigt og trygt. Et Vesterbro som kan rumme de meget udsatte uden at beboere, erhvervsliv og turister generes eller hæmmes. 7

8 2. STATUS 2.1 Nye væsentlige tiltag i området Udviklingen af det gamle godsbaneareal langs Kalvebod Brygge er blevet udviklet gennem de seneste år til et moderne forretningskvarter. Fra SEB Bank ved Bernstorffsgade forløber et grønt strøg henover Rigsarkivet, og frem til Tivoli Congress Center og hotellet Wake Up Copenhagen. Her stopper området i dag, men der udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for den næste etape frem til Dybbølsbro. Forbindelserne til havnefronten styrkes med metropolzoneprojektet for Vester Voldgade og i forbindelse med Falck-Huset anlægges et byrum på Polititorvet og dermed styrkes også forbindelsen til vandet langs Bernstorffsgade. Ved havnefronten anlægges Kalvebod Bølge, som tilføjer fritids- og rekreative faciliteter. I forbindelse med Nykredits nye bygning Krystallen er anlagt et nyt byrum. Fra Kødbyen til Polititorvet år Figur 2A: Befolkningsudvikling i handlingsplanens område, Kødbyen til Polititorvet PLANLÆGNINGS- AKTIVITETER TIDSPUNKT Den Hvide Kødby behandling af strategi Ultimo 211 Den Hvide Kødby ny organisering i fond eller Ultimo 212 selskab Den Hvide Kødby - lokalplan Medio/ultimo 212 Lokalplan for Kalvebod Brygge Medio 212 Lokalplan og Kommuneplantillæg Falck-Huset Ultimo 211 Figur 2B: Planlægningsaktiviteter 8

9 2. Status for Fra Kødbyen til Polititorvet KOMMUNALE ANLÆG, besluttet i BR BUDGET i 1. kr. Opsamlingssteder i Tietgensgade 31 E 5 Renovering og udvidelse af Den Classenske Legatskole fra 1½ til 2 spor (211) 58. Metropolzonen Kalvebod Bølge (212) Metropolzonen pladsen ved Vartov (212) Metropolzonen Vester Voldgade (212) Cykelrampe fra nordsiden af Bryggebroen op til Dybbølsbro (212) Vesterbros Passage PRIVAT BYGGERI OG ANLÆG ANTAL ETAGE-m 2 SEB Bank (færdiggjort 211) 23.5 Krystallen, Nykredit (færdiggjort 211) 7. Tivoli Congress Center (færdiggjort 21) 18. Wake Up Copenhagen (færdiggjort 21) 26. Industriens Hus (forventet 212) 42. Bryghusgrunden Figur 2C: Kommunale og Private anlæg. I tabellen fremgår både projekter med budget i og projekter med budgetter, der strækker sig længere tilbage. Der er kun medtaget projekter, hvor der er afsat midler i , men for de projekter, der strækker sig længere tilbage, er midlerne medtaget i tabellen. For enkelte projekter har det ikke været muligt, at opgøre midler afsat før 211, hvorfor det reelle budget i disse tilfælde er større end angivet. 9

10 2. Status for Fra Kødbyen til Polititorvet 2.2 Nye Prognoser Det estimeres, at der kun vil ske en mindre befolkningstilvækst frem til 225. Området er primært et erhvervsområde og det estimeres, at der vil blive etableret 4.4 nye arbejdspladser frem til 225. FRA KØDBYEN TIL POLITITORVET Pr. 1. januar Estimeret antal beboere Estimeret antal boliger Estimeret nye arbejdspladser FRA KØDBYEN TIL POLITITORVET Forventet nybyggeri i årene: Antal boliger Erhvervsbyggeri (m 2 ) Figur 2D: Estimater for udviklingen i byudviklingsområdet Fra Kødbyen til Polititorvet. 1

11 11

12 3. FORVALTNINGERNES BUDGETFORSLAG 3.1 Samlet oversigt - Kommende års aktiviteter NR FUNKTION/ÅRSTAL EFTER 215 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALT NINGEN * 1 Daginstitution KULTUR- OG FRITIDSFORVALTNINGEN 2 Faciliteter til det kreative vækstlag - udvikling og etablering af en bottom-up udviklingszone 2. (1.5) (1.5) (1.5) (1.5) (1.5) 2. 3 Den Hvide Kødby delvist salg og genopretning TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN 4 Den Hvide Kødby - byrum Krydsombygning Dybbølsgade/ Skelbækgade Skelbækgade - cykelsti og træbeplantning Cykelsti langs Rådhushaven 2.5 (1) (1) (1) (1) Ny Dybbølsbro Bernstorffsgade, cykelsti Tietgensgade - Polititorvet samt træplantning 5. (5) (5) (5) (5) 5. 1 Indretning af byrum ved Reventlowsgade/Tietgensgade Trafi kale anlæg, forbindelser og cykelparkering ved Tiegtens Bro 11. (3) (3) (3) (3) Stibroer fra Ingerslevsgade til det grønne strøg ved Kalvebod Brygge og fra det grønne strøg over Kalvebod Brygge til havnefronten (1.5) (1.86) 3. (1.86) 21. (1.86) (1.86) 261. Figur 3A: Budgetforslag i uprioriteret rækkefølge. I parentesen angives årlige merudgifter til drift. (1. kr) 12

13 Placering af budgetforslag 3. Forvaltningernes budgetforslag for Fra Kødbyen til Polititorvet VESTERBROGADE VESTERBROGADE RÅDHUSPLADSEN 7 TIVOLI H.C. H.C. H.C. H.C. H.C. H.C. H.C. H.C. ANDERSENS ANDERSENS ANDERSENS ANDERSENS ANDERSENS BOULEVARD BOULEVARD BOULEVARD BOULEVARD BOULEVARD VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER VESTER 1 11 TIETGENSGADE TIETGENSGADE 9 POLITITORVET OTTO MØNSTEDS PLADS KØDBYEN DGI BYEN 8 12 KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD KALVEBOD BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE BRYGGE Figur 3B 13

14 Nr. 1 Daginstitution På grund af det stigende børnetal i aldersgruppen -5 år i handlingsplansområdet er der behov for fl ere daginstitutionspladser i de kommende år. Der indstilles, at der afsættes i alt 2 mio. kr. til etablering af 4 nye børnegrupper i handlingsplansområdet. Placering af børnegrupperne er pt. uafklaret. De afl edte driftsudgifter håndteres som en del af den samlede demografi tilpasning på børneområdet, hvorfor de ikke er medtaget her. Den konkrete placering af børnegrupperne er pt. uafklaret. De samlede anlægsønsker til budget 212 behandles af BUU d De konkret placeringer fra de kommende børnegrupper vil blive forelagt for BUU efter budgetvedtagelsen. ANSVAR Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 2. kr. kr. År 213: kr. kr. År 214: kr. kr. År 215: kr. kr. Efter 215: kr. kr. 2. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR I BUDGET 212 Nr. 2 Faciliteter til det kreative vækstlag - udvikling og etablering af en bottom-up udviklingszone Københavns Kommune råder over en række lejemål, som potentielt kan aktiveres som en bottom-up udviklingszone for kulturelle iværksættere og bidrage til at styrke iværksætterprofi len i København og skabe bedre rammer for kreativ udfoldelse. Bottom-up udviklingszonen vil ligge i naturlig forlængelse af Kultur- og Fritidsudvalgets midlertidighedspolitik og Københavnerfortællingen og skabe rum for udvikling af projekter i krydsfeltet mellem kultur og erhverv. Forslaget forudsætter et ledigt lejemål og/eller en tom bygning i det valgte byområde. En placering i Den Hvide Kødby understøtter den udvikling der allerede er igangsat i dette område. Ønsket kan derfor også placeres i f.eks. Valby Syd, Nørre Campus, Nordøst Amager eller Nordvest. ANSVAR Kultur- og Fritidsforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 2. kr. 1.5 kr. År 213: kr. 1.5 kr. År 214: kr. 1.5 kr. År 215: kr. 1.5 kr. Efter 215: kr. 1.5 kr. 2. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET

15 Nr. 3 Den Hvide Kødby Kødby delvist salg og genopretning Den Hvide Kødby er de seneste år blevet til et af byens mest besøgte områder. Kommunen ejer og driver området. Siden åbningen af Kødbyen har det været velkendt, at der er et stort vedligeholdelsesefterslæb, der skal håndteres. Ligeledes har der fra starten været planer om at udvikle byrummet i Den Hvide Kødby, så det vil få større rekreativt værdi for brugere og lejere. I budgetforhandlingerne 211 blev det besluttet at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for at tilvejebringe ekstern fi nansiering af udgifterne på vedligeholdelsesefterslæbet for Den Grå Kødby og Den Hvide Kødby, herunder om der er et marked for et helt eller delvist salg af disse. Endvidere blev forvaltningerne bedt om at besvare, hvordan byens interesser bedst kan varetages mht. økonomi, de byudviklingsmæssige muligheder, lokale interesser og mulighederne for placering af kommunale aktiviteter i Den Hvide Kødby. I den opdaterede strategi for Den Hvide Kødby opstilles 4 scenarier for hvordan kommunen kan tage hånd om fi - nansieringen og den fremtidige udvikling af området. Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler heraf scenarie 2, hvor hjørnegrundene (Skelbækgade / Ingerslevsgade og Halmtorvet / Slagtehusgade) sælges, mens kommunen fortsat ejer og genopretter den fredede del af Den Hvide Kødby. ANSVAR Kultur- og Fritidsforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 2. kr. kr. År 213: -38. kr. kr. År 214: 29.5 kr. kr. År 215: 13.5 kr. kr. Efter 215: 13.5 kr. kr kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR I BUDGET 212 Provenuet fra salget af hjørnegrundene geninvesteres i genopretning, hvorved andelen af midler til genopretning, som skal afsættes i budgetforhandlingerne, nedskrives med provenuet fra det delvise salg. Der er behov for mellemfi - nansiering i 212 for at igangsætte genopretningen, da et salg af hjørnegrundene først forventes gennemført i 213. Det bemærkes at strategien endnu ikke er blevet politisk behandlet. Nr. 4 Den Hvide Kødby byrum Københavns Kommune besluttede i 25 at åbne den Hvide Kødby for kreative erhverv i sameksistens med fødevareproduktion. I dag er Hvide Kødby præget af både fødevareerhverv og en række kreative erhverv og et meget aktivt byliv, der varierer over døgnet. Store dele af Hvide Kødby er fredet, og såvel bygninger som udearealer er i dag nedslidte. Udearealerne anvendes primært til parkering samt i nogen grad til udeservering. Projektets ene mål er at fremme bylivet i Kødbyen med offentlige opholdspladser, cykelparkering, toiletter, belysning m.v. for de mange brugere. Byrummene vil få et løft og invitere til ophold. Midlertidig indretning og tidsbegrænsede aktiviteter vil indgå. Det andet mål er at styrke samarbejdet mellem fødevareerhverv og de kreative erhverv og engagementet i området, ved at involvere lejere og brugere i planerne for byrummene. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 4.5 kr. kr. År 213: 5. kr. kr. År 214: kr. kr. År 215: kr. kr. Efter 215: kr. kr. 9.5 kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 212 Projektet udnytter en synergieffekt ved den planlagte renovering af kloaker. 15

16 Nr. 5 Krydsombygning Dybbølsgade/Skelbækgade Dybbølsgade er en vigtig cykelforbindelse til og fra Dybbølsbro. For at komme ind og ud Dybbølsgade skal cyklisterne passere et pladsareal, hvilket med den nuværende indretning ikke fungerer optimalt. Projektet indeholder en ombygning af pladsarealet hvor Dybbølsgade munder ud ved Skelbækgade. Formålet er at forbedre forholdene, så cyklister får lettere ved at passere arealet. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: kr. kr. År 213: 2. kr. kr. År 214: kr. kr. År 215: kr. kr. Efter 215: kr. kr. 2. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 212 Nr. 6 Skelbækgade cykelsti og træbeplantning Skelbækgade er en vigtig cykelforbindelse til Dybbølsbro og er del af en af kommunens cykelruter. Der mangler cykelstier i gaden, der ikke er tryg at cykle i. Det forventes at der laves en udbygningsaftale i forbindelse med vedtagelsen af Lokalplan for Skelbækgade, som betinger bygherren til at etablere cykelsti fra Halmtorvet og ned til Kødboderne. Der kommer således til at mangle et mindre stykke cykelsti i Skelbækgade, som bør etableres af kommunen. I forbindelse med omlægningen at Skelbækgade vil der blive etableret en træbeplantning så vejen får et grønt præg. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: kr. kr. År 213: kr. kr. År 214: kr. kr. År 215: 3. kr. kr. Efter 215: kr. kr. 3. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET

17 Nr. 7 Cykelsti langs Rådhushaven Til trods for den meget store mængde biler og cykler, der hver dag kører på H.C. Andersens Boulevard i retning mod Rådhuspladen, har der aldrig været etableret en cykelsti på strækningen mellem Stormgade og Rådhuspladsen. Det er et problem for trygheden og sikkerheden for cyklisterne. Cyklerne kører i dag i en lokalkørebane fra Stormgade frem til Rådhuset og i en afstribet cykelbane langs Rådhuset frem til Rådhuset. Ønsket er at etablere en cykelsti langs hele strækningen for at give det bedst mulige serviceniveau for cyklisterne. Strækningen er i alt ca. 25 m lang. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 2.5 kr. kr. År 213: kr. 1 kr. År 214: kr. 1 kr. År 215: kr. 1 kr. Efter 215: kr. 1 kr. 2.5 kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR I BUDGET 212 Nr. 8 Ny Dybbølsbro Efter åbningen af Bryggebroen er cykeltrafi kken over Dybbølsbro steget voldsomt. Sammen med gang- og cykeltrafi kken til Fisketorvet og Dybbølsbro Station betyder det, at antallet af stitrafi kanter ofte overstiger broens kapacitet. Gennem udvidelse af den eksisterende bro eller etablering af en ny, er det hensigten at skabe bedre plads til fodgængere og cyklister. Projektet skal sikre, at broen ikke længere er fl askehals. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: kr. kr. År 213: kr. kr. År 214: kr. kr. År 215: 1. kr. kr. Efter 215: kr. kr. 1. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET

18 Nr. 9 Bernstorffsgade, cykelsti Tietgensgade - Polititorvet samt træplantning Bernstorffsgade er en vigtigt trafi kal forbindelse for både biler og cykler. Der mangler cykelstier mellem Tietgensgade og Polititorvet. Der etableres cykelstier i begge sider af Bernstorffsgade mellem Tietgensgade og Polititorvet for at forbedre cyklisternes forhold, herunder deres sikkerhed. Samtidig indeholder projektet en begrønning af Bernstorffsgade ved træplantning mv. Strækningen er i alt ca. 275 m lang. Projektet skal gennemføres i sammenhæng med etablering af den kommende p-kælder under Polititorvet samt omlægning af Bernstorffsgade, der indgår i udbygningsaftalen for ombygning af FALCKhuset. Det er uafklaret, hvornår det sker. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: 5. kr. kr. År 213: kr. 5 kr. År 214: kr. 5 kr. År 215: kr. 5 kr. Efter 215: kr. 5 kr. 5. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 212 Forslaget vil i en vis udstrækning imødekomme Lokaludvalgets ønske om bedre cykeladgang til Kalvebod Bølge. Nr. 1 Indretning af byrum ved Reventlowsgade/Tietgensgade Vesterbro Lokaludvalg ønsker at pladsen for enden af Rewentlovsgade forskønnes. Pladsen fremstår nu præget af bil- og cykelparkering og er mest præget af at være et overset/glemt byrum, der blot skal passeres. Pladsens potentialer som en centralt beliggende plads lige ved Hovedbanegården og den kommende metro samt DGI byen og Rysensteen Gymnasium bliver ikke udnyttet. I byrumsplanen fra 26 er pladsen fremhævet som et eksempel på et byrumsprojekt, der kan omdanne en grå og kedelig asfaltplet til et spændende opholdsrum for unge med muligheder for at løbe på rulleskøjter, skate, spille fodbold mv. Forvaltningen fi nder, at der med fordel kan indledes et samarbejde med Lokaludvalget om hvordan pladsen skal indrettes, således at planlægningen af en omlægning af pladsen kan være parat til arbejdet med metroforpladsen også skal i gang. Selve indretningen af pladsen bør afvente arbejdet med metroforpladsen ved Hovedbanegården, dvs. at anlægsarbejdet vil ligge efter 215. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: kr. kr. År 213: kr. kr. År 214: 5 kr. kr. År 215: 4.5 kr. kr. Efter 215: kr. kr. 5. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET

19 Nr. 11 Trafikanlæg, forbindelser og cykelparkering ved Tiegtens Bro DSB har taget initiativ til at forbedre cykelparkeringen omkring Hovedbanegården. Der er frigivet puljemidler under puljen Bedre adgang til den kollektive transport til at udarbejde et dispositionsforslag i samarbejde med Københavns Kommunen. Det forventes at MetroCity linjen vil medføre en fl ytning af ca. 25 % passagerne fra Nørreport til Østerport og Hovedbanegården. DSB vil etablere et let dæk som udbygning til Tiegtensbroen der giver plads til ca. 2. cykelparkeringspladser. Det betyder en fordobling af kapaciteten for cykelparkering ved Hovedbanegården i forhold til den nuværende situation. Det nye cykelparkeringsdæk skal give en velorganiseret og fl eksibel indrettet plads med mulighed for senere kapacitetsudvidelse til cykelparkering i 2 etager. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: kr. kr. År 213: 11. kr. 3 kr. År 214: kr. 3 kr. År 215: kr. 3 kr. Efter 215: kr. 3 kr. 11. kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 212 Københavns Kommune kan få behov for følge investeringer såsom krydsomlægning, afstribning og omlægning af busholdepladser. Nr. 12 Stibroer fra Ingerslevsgade til det grønne strøg ved Kalvebod Brygge og fra det grønne strøg over Kalvebod Brygge til havnefronten Forbindelser mellem den udbyggede by Vesterbro/Hvide Kødby og Rigsarkivområdet, det nye grønne hævede strøg i Rigsarkivområdet, der er under udvikling til nyt integreret byområde, vil binde områderne bedre sammen og styrke bylivet her. Strøget planlægges forlænget mod syd mod Dybbølsbro og på baneterrænet syd for Dybbølsbro, hvor Banedanmark også har planer om at bygge nyt signalanlæg og administration. Anlæg 1 En let stibro over baneterrænet mellem Ingerslevsgade ved Hvide Kødby og Rigsarkivområdet Broen indgår allerede som en mulighed i lokalplanen for området. Stibroen vil evt. kunne udnytte konstruktionen for den ca. 1 år gamle kulbro, der i dag fører en fjernvarmeledning med meget varm damp. Udnyttelse af kulbroens konstruktion vil bidrage til at sætte fokus på kulturmiljøet. Baneterrænet mellem København og Korsør er udpeget som ét af 25 industrikulturmindesmærker i København. Anlæg 2 Let stibro over Kalvebod Brygge til havnen. ANSVAR Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGET I 1. KR. ANLÆG MERDRIFT År 212: kr. kr. År 213: 2.5 kr. kr. År 214: kr. kr. År 215: kr. kr. Efter 215: 6. kr. kr kr. TIDLIGERE BESLUTNINGER INDGÅR IKKE I BUDGET 212 En stibro over den stærkt befærdede gade, der udgør en massiv barriere, vil lette københavnernes adgang til vandet. Den vil desuden give en supplerende adgang til det hævede grønne strøg og dermed bidrage til at skabe øget tryghed for brugerne. 19

20 3.2. Øvrige bemærkninger 3. Forvaltningernes budgetforslag for Fra Kødbyen til Polititorvet Der foreligger ingen budgetforslag fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Finansiering til Metroforplads Rådhuspladsen indgår i budgetnotatet Metrocityringen stationsforpladser. Finansiering af et stofi ndtagelsesrum er ikke medtaget, da der fortsat ikke er hjemmel i lovgivningen. FORSLAG FRA LOKALUDVALG Vesterbro Lokaludvalg er kommet med følgende forslag, som ikke indstilles til budget 212: Cykelforbindelse - Kødbyen til Kalvebod Brygge indgår ikke i handlingsplanen på nuværende tidspunkt. Efter en yderligere kvalifi cering af forslaget kan det medtages i en kommende handlingsplan Cykelforbindelse - Otto Busses Vej til Enghavevej er udenfor handlingsplanområdet. Scene i Den Hvide Kødby indgår ikke i handlingsplanerne, afventer plan for Den Hvide Kødby Amfi teater på godsbanearealet ved Kalvebod Brygge indgår ikke i handlingsplanerne, fordi det er privat grund Behov for en skole mere på indre Vesterbro (omkring Kvægtorvsgade) indgår ikke i handlingsplanerne, afventer vurdering fra Børne- og Ungdomsforvaltningen Byrum til uorganiseret sport er indeholdt i et bydækkende budgetnotat udarbejdet af Kultur- og Fritidsforvaltningen Bedre forbindelse gennem Kødbyen er indeholdt i budgetforslag 4 Friarealer til byliv og aktiviteter fra Island Hotel mod Kalvebod Bølge (bænke + aktiviteter) indgår ikke i handlingsplanen på nuværende tidspunkt. Efter en yderligere kvalifi cering af forslaget kan det medtages i en kommende handlingsplan Fodboldanlæg nede på banearealet - indgår ikke i handlingsplanerne fordi det er privat grund, som skal bruges til baneformål Overdækning af banen udenfor DGI byen indgår ikke i handlingsplanen på nuværende tidspunkt. Efter en yderligere kvalifi cering af forslaget kan det evt. medtages i en kommende handlingsplan Flere offentlige toiletter i byen, f.eks. ved Kalvebod bølge. Forvaltningen arbejder på at kvalifi cere forslaget FORSLAG FRA GRUNDEJERKREDSEN Grundejerkredsen er kommet med følgende forslag, som ikke indstilles til budget 212: Udvikling af den gamle konservatoriebygning er ikke taget med, da det ikke er en kommunal bygning. Kommunen rådgiver gerne Opgradering af Bernstorffsgade er indeholdt i budgetforslag 9 Opgradering af stien langs vandet fra Langebro til Fisketorvet er indeholdt i budgetforslag 1 Udvikling af hjørnegrunden ved Skelbækgade og Dybbølsbro indgår ikke i handlingsplanerne, men afventer planerne for Den Hvide Kødby. Byinventar i Den Hvide Kødby - er indeholdt i budgetforslag 4 Større aktivitet i løbet af dagen i Den Hvide Kødby - indgår ikke i handlingsplanerne, men afventer planerne for Den Hvide Kødby. Tilgængelighed i Den Brune og Grå Kødby - er indeholdt i budgetforslag 4 Pladsen foran Øksnehallen. Forvaltningen arbejder på at kvalifi cere forslaget Lokaler til stofmisbrugere. Der er. pt. ikke lovhjemmel til at lave et stofi ndtagelsesrum. Forvaltning afventer en lovændring Trafi kbetjening i hele området - indgår ikke i handlingsplanerne. En Havnebus til Kalvebod Bølge kræver udgravning af havnen. Vedr. bus er der teknologiske udfordringer med at forlænge ruterne for de eldrevne busser, som ikke kan forventes at blive løst indenfor 212 2

21 21

22 4. TIDSPLAN Den Hvide Kødby behandling af strategi Lokalplan og Kommuneplantillæg Falck-Huset August September Oktober November December Januar 22

23 4. Tidsplan 215 Den Hvide Kødby ny organisering i fond eller selskab Den Hvide Kødby lokalplan December November Oktober September 212 August Februar Marts April Maj Juni Juli Cykelsti langs Rådhushaven Cykelsti over Rådhuspladsen Lokalplan for Kalvebod Brygge Daginstitution ibrugtagning 23

24 5. KOMMUNALØKONOMI 5.1 Investeringer METODE Udviklingen af nye og eksisterende byområder i København, er en forudsætning for at byen kan optage den kraftigere befolkningsvækst byen er inde i, både med hensyn til boliger til de mange nye københavnere og med hensyn til udlæg af arealer til de mange erhvervsvirksomheder, der vælger at udvide eller lokalisere sig i København. Når de kommunaløkonomiske konsekvenser af en udvidelse af et område skal iagttages, kan to fremgangsmåder vælges. Der kan enten tages udgangspunkt i de eksisterende beboere og virksomheder og den vækst der måtte komme, eller der kan tages udgangspunkt i væksten alene. Den første metode indregner de eksisterende indtægter, mens den anden alene ser på indtægter fra væksten. Hver borger i København i gennemsnit bidrager med ca. 5. kr. til kommunekassen, hvoraf der er ca. 1. kr. tilbage, når de faste serviceudgifter er trukket fra. Det betyder, at beregninger baseret på hele befolkningen og de eksisterende virksomheder i et område, vil fremstå mere positive end beregninger, der kun baserer sig på væksten af befolkningen og virksomhederne i området. Til gengæld fortæller beregninger, der baserer sig på væksten, hvor hurtigt væksten i et område i sig selv vil kunne betale for de investeringer kommunen foretager. Det er derfor denne beregningsform, der er valgt i denne sammenhæng. Det er dog vigtigt at holde in mente, at beregningerne alene fortæller noget om hvor hurtigt de fremtidige tilfl yttere kan betale for investeringerne i området, også selv om disse investeringer kommer hele området til gode. Udviklingen af området fra Kødbyen til Poltitorvet vil medføre en del kommunale investeringer. Området adskiller sig fra de andre handlingsplansområder, ved hovedsageligt at være et erhvervsområde. Derfor er de investeringer, der foretages i service, som skolerenovation o.l. hovedsageligt til gavn for beboere uden for området. Det betyder samtidig, at områdets den kommunale indtægt fra erhvervsvækst i området, ikke fuldt ud kan dække de investeringer der foretages i institutioner m.m. Nedenstående beregninger skal derfor mere ses som en oversigt over hvad der sker i området og hvad det betyder for kommunens økonomi som helhed, da der ikke vil være indtægter til at dække udgifterne. Investeringerne i området fra Kødbyen til Polititorvet vil hovedsageligt over de kommende år være investeringer i skolerenovation og infrastrukturanlæg. Modelberegningen, der ligger til grund for fi gur 5A&B, viser, at kommunen ikke inden for perioden vil opnå en årlig nettoindtægt. Investeringerne i området vil dermed heller ikke være tilbagebetalt inden for perioden. Som det fremgår af fi gur 5A, ligger de største investeringer i området i starten af perioden. 24

25 5. Kommunaløkonomi for Fra Kødbyen til Polititorvet Fordelingen af investeringer i området fra Kødbyen til Polititorvet kr Vedtaget før 212 i 1. kr. Vedtaget med budget 212 i 1. kr. Estimerede anlægsudgifter i 1.. kr. Figur 5A: Fordeling af investeringer i Fra Kødbyen til Polititorvet vedtagne anlæg, budgetønsker og estimeret anlæg 2. Årlig likviditetspåvirkning for byudvikling i området fra Kødbyen til Polititorvet - inkl. finansierede udgifter kr Figur 5B: : Årlig likviditetspåvirkning for byudvikling i Fra Kødbyen til Polititorvet 25

26 6. SAMMENFATNING 6.1 Vedtaget i budget 212 Kødbyen til Polititorvet danner ramme om et stort antal arbejdspladser, som er let tilgængelige for kunder og ansatte. Området er forholdsvist udbygget og indeholder allerede en række faciliteter, der servicerer de mange besøgende til hotellerne og erhvervsdrivende i området. Handlingsplanområdet er kendetegnet ved store trafi kale forbindelser, som skaber udfordringer i forhold til sammenhængen i området og især til de bløde trafi kanters tryghed. Trafi kken er således på en gang både områdets styrke og svaghed. Med budgetaftale 212 er der afsat midler til projekter, som vil bidrage til at styrke erhvervslivet og løse nogle af områdets udfordringer og som vil bidrage til at opfylde beboernes behov for børnepasning i handlingsplanområdet. I forbindelse med aftale om budget 212 er der medtaget to budgetforslag fra handlingsplanen Kødbyen til Polititorvet. Der er afsat 2 mio. kr. til at etablere daginstitutioner i området og der er afsat 2.5 mio. kr. til en opgradering af cykelstien på H.C. Andersens Boulevard langs Rådhushaven, hvor cyklisterne i dag oplever utryghed ved at færdes meget tæt på bilerne på den stærkt trafi kerede vej. Herudover er der i handlingsplanområdet vedtaget at etablere en cykelforbindelse over Rådhuspladsen og til denne er der afsat 1 mio. kr. I budgetaftalen er der endvidere taget en principbeslutning for Den Hvide Kødby om at arbejde hurtigt videre med at afdække mulighederne for at skyde alle aktiver i Den Hvide Kødby ind i enten en udviklingsfond eller et selskab, som fremadrettet driver og udvikler Den Hvide Kødby. Parterne er enige om, at provenuet fra salg af hjørnegrundene og de årlige indtægter fra udlejning helt eller delvist skal fi nansiere enten en udviklingsfonds eller et selskabs virksomhed. Parterne er der udover enige om, at dele af provenuet fra salg af hjørnegrundene kan indgå til fi nansiering af energirenoveringer i Den Hvide Kødby under hensyntagen til fredningskravene Efter 215 Anlæg (drift) Anlæg (drift) Anlæg (drift) Anlæg (drift) Anlæg (drift) Anlæg Nr. 1 Daginstitution Drift Nr. 7 Cykelsti langs Rådhushaven på H.C. Andersens Boulevard Cykelsti over Rådhuspladsen Drift Samlet anlæg Samlet drift Figur 6A: Vedtaget i budget 212 (i 1. kr.) 26

27

28 ÅRLIG HANDLINGSPLAN FOR FRA KØDBYEN TIL POLITITORVET KØBENHAVNS KOMMUNES VEDTAGET BUDGET