Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen.

Transkript

1 N O T A T Reform af førtidspension og fleksjob Status februar maj 217 J.nr. IMP/UPE AFA/MLU/CWH VOA/RGR Mål Reformen af førtidspension og fleksjob bygger på følgende centrale intentioner: Flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv Adgangen til førtidspension begrænses, og der skal gives en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats i et ressourceforløb med fokus på udvikling af arbejdsevne. Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen. Målet med reformen er således, at flere personer, som er i risiko for at ende på varig passiv forsørgelse, får en tilknytning til arbejdsmarkedet og kan forsørge sig selv så vidt muligt på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte. Boks 1: Fakta om reformen Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft d. 1. januar 213. Med reformen er der oprettet rehabiliteringsteam i alle landets kommuner, der skal sikre en bedre koordinering af indsatsen på tværs af de mange forskellige forvaltninger og sektorer, så den tværgående indsats kommer til at virke i praksis. Rehabiliteringsteamet behandler alle sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Formålet er desuden at begrænse adgangen til førtidspension og indføre ressourceforløb, der skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Med reformen har kommunerne endvidere fået adgang til rådgivning og vejledning fra det regionale sundhedsvæsen via en ny struktureret samarbejdsmodel. Der er i hver region etableret en klinisk funktion, der er repræsenteret i de kommunale rehabiliteringsteam ved en sundhedskoordinator, som skal bistå kommunen til vurdering af den konkrete sag, herunder behovet for yderligere lægefaglig rådgivning og vurdering. Status Efter reformen trådte i kraft er antallet af tilkendelser af førtidspension faldet markant sammenlignet med niveauet før reformens ikrafttrædelse. Det samlede antal personer på førtidspension, ressourceforløb og fleksjobordningen er i dag på niveau med niveauet før reformen. Flere borgere får nu en aktiv indsats i form af fleksjob og ressourceforløb frem for passiv forsørgelse på førtidspension. Reformens succes afhænger blandt andet af, at ressourceforløbene kan medvirke til, at flere borgere med komplekse udfordringer på sigt bliver i stand til at forsørge sig selv. I reformøkonomien blev det forudsat, at der i gennemsnitligt årligt vil væ-

2 re 1 pct., der afgår til ordinær beskæftigelse og 1 pct. vil få et fleksjob. Der foreligger nu de første data om afgange fra ressourceforløb. Tallene indikerer, at det går i den rigtige retning, da tæt på en tredjedel afgår til job, fleksjobordningen og uddannelse. De væsentligste opmærksomhedspunkter i implementeringsarbejdet er at understøtte den virksomhedsrettede indsats i ressourceforløb og understøtte kommunernes arbejde med progression i timetallet i små fleksjob. Hovedtendenser for reformen af førtidspension og fleksjob Det samlede antal borgere på førtidspension, ressourceforløb og fleksjobordningen er i dag på niveau med niveauet før reformen trådte i kraft, men de fordeler sig anderledes. Flere borgere får nu en aktiv indsats i form af fleksjob og ressourceforløb frem for passiv forsørgelse på førtidspension. Bag tallet for den samlede gruppe ses et markant fald i antallet af tilkendelser af førtidspension i forhold til niveauet før reformens ikrafttrædelse. Tilkendelserne lå de seneste 12 måneder (april marts 217) på gennemsnitligt 74 personer om måneden mod ca. 1.2 i 212. Det største relative fald er sket for personer under 4 år, hvilket er i tråd med reformens intention om, at unge som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. Det samlede antal personer på førtidspension er faldende. Nytilgangen til fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse) ligger en smule over niveauet før reformens ikrafttrædelse, og var de seneste 12 måneder (marts 216 februar 217) i gennemsnit på ca. 65 personer om måneden mod ca. 5 i 212. Dette skal imidlertid ses i sammenhæng med at antallet af ressourceforløb er mindre end forudsat, da de to tilgange er delvist overlappende. Antallet af påbegyndte ressourceforløb har været stigende siden reformen trådte i kraft frem til efteråret 214, hvorefter tilgangen er stabiliseret. Siden primo 216 har tilgangen været på ca. 7 påbegyndte ressourceforløb om måneden. Antallet af ressourceforløb ligger under niveau i reformforudsætningerne, hvilket, som ovenfor nævnt, skal ses i sammenhæng med antallet i fleksjobordningen. Antallet af ledighedsydelsesmodtagere (ledige fleksjobbere) har generelt været faldende siden reformen trådte i kraft og har stabiliseret sig i løbet af 216. Det samme gælder andelen af ledighedsydelsesmodtagere i fleksjobordningen. 6 ud af 1 af de nye fleksjob er på 1 timer eller derunder de såkaldte minifleksjob. I december 216 var der knap 2. minifleksjob samlet set. Et væsentligt opmærksomhedspunkt i den videre implementering af reformen er at understøtte progression i fleksjob - særligt når det gælder fleksjob der oprettes med få timer. Andelen af borgere, der er startet i et fleksjob på 1 eller færre timer, som nu arbejder flere timer end da de startede i fleksjobbet, var på 19,7 pct. i december 216. Den virksomhedsrettede indsats er det redskab i beskæftigelsessystemet, der har de mest positive beskæftigelseseffekter på tværs af forskellige grupper af udsatte borgere. Andelen af borgere i ressourceforløb, som får en virksomhedsrettet indsats, er svagt stigende. I januar 215 var 9,3 pct. af borgerne i ressourceforløb berørt af et virksomhedsrettet tilbud. Dette tal var i februar steget til 15,5 pct. I reformøkonomien blev det forudsat, at der i gennemsnitligt årligt vil være 1 pct., der afgår til ordinær beskæftigelse og 1 pct. vil få et fleksjob. Sammenlig- 2

3 net med det forudsatte ser afgangstallene for ressourceforløb positive ud: Lidt over en fjerdedel afgik til job, fleksjobordningen eller uddannelse i 215. I de første 3 kvartaler af 216 er afgangstallet fra ressourceforløb til job, fleksjobordningen eller uddannelse lidt under en tredjedel. Udviklingen understøtter samlet set reformens formål om at begrænse adgangen til førtidspension og i stedet give flere borgere mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet. Figur 1. Antal udsatte borgere på offentlig forsørgelse. Januar 213 marts Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob Ressourceforløb Kontant- og uddannelseshjælp Revalidering/Forrevalidering Sygedagpenge Jobafklaringsforløb 3

4 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 mar-17 Figur 2. Tilgang til førtidspension pr. måned, opdelt på borgere over og under 4 år. Januar marts Under 4 år 4+ år Figur 3. Tilgang til fleksjobordningen pr. måned, opdelt på borgere over og under 4 år. Januar 212 februar Under 4 år 4+ år 4

5 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 Figur 4. Antal påbegyndte ressourceforløb pr. måned, opdelt på borgere over og under 4 år. Januar 213 januar Under 4 år 4+ år Figur 5. Andel borgere i ressourceforløb, som har været berørt af et virksomhedsrettet tilbud i løbet af måneden. Januar 213 februar 217. Hele landet, pct. 2, 18, 16, 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

6 Figur 6. Andel personer berørt af et virksomhedsrettet tilbud i ressourceforløb, februar 217. Tabel 1. Forsørgelsesstatus for ressourceforløbsmodtagere 13 uger efter afsluttet ressourceforløb for 215 og * I alt i perioden Under 4 4+ Under 4 4+ Alle aldre Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Lønmodtagerbeskæftigelse 19 3,7 18 1,3 3 4,1 29 1,7 96 2,2 Uddannelse 1 1,9, 25 3,5 3,2 38,9 Fleksjob 81 15, , , , ,1 Ledighedsydelse 62 11, , , , ,4 A-dagpenge,,,,, Førtidspension , , , , , Kontanthjælp 14 2,7 82 5,9 37 5, , ,5 Uddannelseshjælp 1 1,9, 3 4,1, 4,9 Revalidering/forrevalidering 3,6, 14 1,9, 17,4 Ressourceforløb 4 7,7 69 5, 38 5,2 4 2, ,3 Sygedagpenge/Jobafklaringsforløb, 5,4, 3,2 8,2 Selvforsørgelse 2 3,8 85 6,1 4 5,5 71 4, ,9 Andet, 19 1,4 7 1, 34 2, 6 1,4 I alt 52 1, , 724 1, , , Anm: Afsluttet ressourceforløb er defineret som 4 sammenhængende uger uden ydelsen. Kategorien 'andet' omfatter efterløn, fleksydelse, barselsdagpenge, folkepension, død og udvandring til et andet land. Tal for 216 omfatter kun forløb afsluttet til og med juli 216 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. 6

7 Figur 7. Andel personer i fleksjob ud af samtlige personer i fleksjobordningen (fleksjob og ledighedsydelse). Januar 212 marts 217. Hele landet, pct. 84, 82, 8, 78, 76, 74, 72, 7, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Figur 8. Antal fleksjobansatte (bestand) efter ny ordning fordelt på timer. Januar 213 december timer Over 1 timer Uoplyst 7

8 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15 jun-15 jul-15 aug-15 sep-15 okt-15 nov-15 dec-15 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 Figur 9. Andel personer som har været i fleksjob i minimum 1 år på 1-1 timer, der er gået op i arbejdstid, pct. - hele landet, januar december , 25, 2, 15, 1, 5,, 8

9 Væsentlige risici Der kan være konkrete forhold, som forhindrer, at de mål, der er sat for implementeringen, bliver nået. Nedenfor opstilles de væsentligste risici. Det er: Manglende tværfaglig indsats med jobfokus og borgerinddragelse i ressourceforløb, herunder især brug af virksomhedsrettede tilbud, kan resultere i at ressourceforløbene ikke får den ønskede effekt og at for mange borgere derfor alligevel ender på førtidspension. Manglende fokus på at understøtte, at der sker progression i timetal og/eller arbejdsintensitet for de borgere, som har fået tilkendt et fleksjob på få timer. Nøgleinitiativer, der knytter sig til risici Der er iværksat en række væsentlige initiativer, som understøtter at målene nås. Nedenfor er der oplistet de væsentligste igangværende eller planlagte initiativer. Formål (hvordan afbøder risici) Status Planlagt afsluttet Bedre ressourceforløb Projektet styrke borgerinddragelse, den virksomhedsrettede indsats samt brugen af mentorstøtte til personer i ressourceforløb. Særlig Tilrettelagt Virksomhedsforløb Puljen har til formål at styrke kommunernes arbejde med den virksomhedsrettede indsats for de mest udsatte borgere i udkanten af arbejdsmarkedet gennem særligt tilrettelagte virksomhedsforløb. Igangsat december 216 Igangsat november 216 Opkvalificering af rehabiliteringsteams Igangsat november 216 Puljen skal medvirke til at opkvalificere rehabiliteringsteamet til at arbejde med borgerinddragelse og progression i ressourceforløbet. Udvikling i fleksjob Puljen har til formål at styrke arbejdet med progression i fleksjob og medvirke til at nedbringe i andelen af ledige fleksjobvisiterede Forsøg med rådgivende sundhedskoordinator Forsøg hvor borgere får ret til at få inddraget den regionale sundhedsfaglige koordinator i tilrettelæggelsen af de konkrete indsatser i ressourceforløbet. Håndhold ressourceforløb Puljen skal understøtte kortere sagsbehandlingstider for ressourceforløbsmodtagere Igangsat januar 217 Forventes igangsat Juli 217 Forventes igangsat september 217 Afsluttes december 218 Afsluttes december 218. Afsluttes oktober 217 Afsluttes juni 218 Afsluttes juni 219 Afsluttes september 219 9