Én indgang for erhvervslivet. - Opskriften på tilfredse virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Én indgang for erhvervslivet. - Opskriften på tilfredse virksomheder"

Transkript

1 Én indgang for erhvervslivet - Opskriften på tilfredse virksomheder

2 Indhold 3 Forord: Her er opskriften på glade virksomheder 4 Konceptet 5 Byrådets beslutning 5 Hvordan kommer man i gang? 6 De strukturelle rammer 7 Alternative muligheder for organisering 7 Én myndighedsafdeling 7 En TaskForce-organisering 8 De kulturelle rammer 8 Integrering af medarbejdere og andre afdelinger 9 Sådan fungerer det i praksis 9 Simple sager 9 Sager af medium kompleksitet 9 Komplekse sager 9 Udvikling af metoder og værktøjer 9 "Kaizen"-inspirerede ugemøder 9 Servicemål 10 Hvordan sikres det, at ErhvervsKontakten opleves som én indgang 11 Netværksdannelse 11 Den digitale platform 12 Evaluering og resultater 12 Virksomheder der særligt benytter sig af ErhvervsKontaktens henvendelser 12 ErhvervsKontaktens henvendelser Evaluering og resultater 13 Økonomiske ressourcer 14 Videreudvikling gode råd 16 For yderligere information kontakt Én indgang for erhvervslivet - Opskriften på tilfredse virksomheder Redaktion: Dansk Byggeri/Lea Stentoft og Mette Beck-Nielsen, ErhvervsKontakten. Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Foto: Ulrik Samsøe Figen, Ricky John Molloy. Illustration: Maibrit Linnebjerg og Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Dat0: Oktober

3 Her er opskriften på glade virksomheder Kommunen er den offentlige myndighed, som det lokale erhvervsliv oftest er i kontakt med. Alene af den grund har kommunerne stor betydning for, hvor nemt og attraktivt det er at være virksomhed i Danmark. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Byggeri oplever mange virksomheder desværre, at det kan være en udfordrende skattejagt at finde frem til den rigtige afdeling og den rigtige embedsmand, der kan hjælpe med alt fra sagsbehandling til lokalplaner og helt almindelige erhvervsrelaterede spørgsmål. Set med virksomhedens øjne er det ofte en ressourcekrævende og administrativ byrde i en travl hverdag. Odense kommune imødekommer erhvervslivets behov for en lettere indgang til det offentlige ved at oprette 'ErhvervsKontakten'. Formålet er, at det skal være endnu lettere at være erhvervsdrivende i Odense Kommune. ErhvervsKontakten har lige siden 2009 været frontløber for konceptet med én indgang til kommunens erhvervsservice. Den fungerer som samlet indgang, bindeled og samarbejdspartner til alle erhvervsrelaterede områder i kommunen. Hver sag får simpelthen en fast sagsbehandler, som så hurtigt som muligt sørger for at få virksomhedens sag gennem kommunens mange afdelinger. Opskriftens formål er for det første at udbrede kendskabet til idéen med én erhvervsindgang i kommunen, og dernæst at fungere som et konkret værktøj, der kan hjælpe de kommuner på vej, der gerne vil prøve kræfter med ideen om én erhvervsindgang. Flere kommuner har allerede udtrykt stor interesse for ErhvervsKontakten i Odense. Med denne 'opskrift' håber vi at inspirere endnu flere kommuner til at adoptere ideen, som kan være med til at forbedre de kommunale rammevilkår for erhvervslivet. Det vil i sidste ende gøre det lettere at være erhvervsdrivende i Danmark. På den måde kan virksomhederne bruge tiden på det, de er bedst til - nemlig at skabe vækst og arbejdspladser. 2 Lea Stentoft, kommunalpolitisk konsulent, Dansk Byggeri Succesen bunder blandt andet i et tæt samarbejde mellem Odense Kommune og de lokale erhvervsorganisationer, der har givet et klart billede af, hvad virksomhederne efterspørger, og hvordan kommunen kan imødekomme det. ErhvervsKontakten har tilknyttet en referencegruppe med medlemmer fra blandt andet Dansk Industri, Dansk Erhverv, Fynsk Erhverv, Cityforeningen og Dansk Byggeri, der helt fra starten har bakket op om initiativet med én indgang, og som løbende giver gode input til Erhvervskontakten. Mette Beck-Nielsen, kontorchef, ErhvervsKontakten Det har alt sammen være med til at gøre ErhvervsKontakten til en kommunal service, som de lokale virksomheder udtrykker stor tilfredshed med. Derfor bør konceptet fra Odense netop af den grund udbredes til alle landets kommuner. Med opbakning fra Cityforeningen Odense og Fynsk Erhverv og med hjælp fra Erhvervskontakten har Dansk Byggeri taget initiativ til, at udarbejde en 'opskrift', der punkt for punkt gennemgår, hvordan én erhvervsindgang i kommunen kan opbygges rent administrativt, og hvilke målsætninger kommunen kan opstille for at imødekomme erhvervslivet. Her kan andre kommuner nyde godt af flere års erfaringer fra Odense og undgå selv at lave de samme begynderfejl. Nils Aaskov, erhvervschef, Cityforeningen Odense Jytte Reinholdt, direktør, Fynsk Erhverv Fynsk Erhverv 3

4 Konceptet Overskriften for arbejdet i ErhvervsKontakten er, at erhvervslivet får Danmarks bedste service i Odense. ErhvervsKontakten tilbyder erhvervslivet én indgang til al offentlig myndighedsbehandling. Formålet er at gøre det så let som muligt at drive virksomhed og placere sig som ny virksomhed i Odense. ErhvervsKontakten er et tilbud til virksomhederne og ikke en tvungen indgang. Virksomhederne har således stadig mulighed for at rette henvendelse direkte til en relevant myndighed. ErhvervsKontakten er en serviceenhed, som virksomheder kan rette direkte henvendelse til. Serviceenheden varetager opgaver for virksomhederne af både simpel og kompleks karakter: 2 En medarbejder besvarer alle henvendelser i en call-centerfunktion på ErhvervsKontaktens hovednummer og . 2 Simple henvendelser (enkeltstående spørgsmål) besvares inden for 24 timer. 2 Sager af mere kompleks karakter, som fx ved udvidelser med behov for flere tilladelser eller lign., besvares inden for 5 dage, og der tilknyttes en kontaktperson. Kontaktpersonen har ansvaret for sagsbehandlingen fra første henvendelse, indtil sagen er afsluttet, og virksomheden ikke har behov for yderligere hjælp og vejledning. ErhvervsKontakten fungerer også som en udviklingsenhed, der løbende udvikler nye tilbud og metoder, som matcher virksomhedernes behov og styrker deres rammevilkår. "Én indgang skal samle alle de erhvervsrettede servicetiltag. Indgangen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov så må de bagvedliggende systemer så at sige rette sig ind efter det." - Mette Beck-Nielsen, kontorchef, ErhvervsKontakten For eksempel initiativer til: 2 øget service- og samarbejdskultur i organisationen ved LEAN-forløb og kompetenceudvikling. 2 udvikling af nye servicetiltag til en styrket digital platform, informationssøgning og præsentationsmaterialer. 2 dannelse af netværk og relationsstyrkende aktiviteter til vigtige samarbejdspartnere som arbejdsmarkeds parter, erhvervsmæglere, byggerådgivere, advokater, revisorer m.fl. 2 $ Opgaven med ErhvervsKontakten er effektivt og koordineret at give virksomhederne den nødvendige vejledning og information på tværs af myndighedsområder. Der er øje på den enkelte virksomhed og på, at den rigtige løsning 'skræddersyes' til virksomheden hver gang. 4

5 Hvordan kommer man i gang? ErhvervsKontakten blev etableret som et element i Odenses Erhvervs- og Vækstpolitik til at fremme af den kommunale erhvervsservice. En styregruppe under direktørgruppen i Odense Kommune udarbejdede på den baggrund et forslag til en smidig indgang til kommunen for erhvervslivet i forbindelse med tilladelser og andre myndighedsopgaver. Repræsentanter fra fire relevante statslige myndigheder blev inddraget i styregruppens arbejde. Grunden er, at det ikke gør nogen forskel for erhvervslivet, om en myndighed er statslig eller kommunal. Styregruppen inddrog også en referencegruppe for erhvervslivet. Referencegruppen deltog i to dialogmøder og havde mulighed for at give høringssvar på den endelige modelbeskrivelse. Referencegruppen bestod af repræsentanter for de store erhvervs- og arbejdstagerorganisationer, herunder Fynsk Erhverv, DI Fyn, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og LO, repræsentanter for detailhandelen samt enkeltvirksomheder. Den fælles indgang for erhvervslivet kaldte Odense Kommune for "ErhvervsKontakten". Byrådets beslutning Byrådet besluttede i februar 2009, at den endelige model for én indgang skulle indeholde følgende hovedelementer: 2 ErhvervsKontakten (én indgang) som et tilbud til virksomhederne, således at der også skulle være mulighed for at rette henvendelse direkte til et relevant kontor i forbindelse med virksomhedssager. 2 En fysisk og virtuel indgang (ErhvervsKontakten), hvor sidstnævnte skulle implementeres i regi af Odense Kommunes web-strategi. 2 En samlet organisation, der lever op til målene fastsat i en officiel service- og kvalitetsdeklaration, uanset om der rettes henvendelse til ErhvervsKontakten eller direkte til et relevant kontor. 2 Løbende benchmarking, overvågning af bedste praksis andre steder samt dialog med erhvervslivet for at leve op til målet om, at erhvervslivet får Danmarks bedste service i Odense. 2 Etablering af et netværk en TaskForce (TF) - af ansatte fra de enkelte involverede kontorer, herunder fra de statslige myndigheder. 2 ErhvervsKontakten skal være til rådighed for fysiske, telefoniske og elektroniske henvendelser. ErhvervsKontakten er ansvarlig for de tværgående opgaver. Det kan være at tilknytte en kontaktperson og eventuel holde afklarende møde med virksomheden og alle involverede myndigheder. Erfaringerne fra Erhvervs- Kontakten er ment som en inspirationskilde, for det er naturligvis vigtigt, at man tilpasser konceptet til de lokale forhold. Det afgørende er, at virksomhederne oplever én indgang og en forbedret erhvervsservice i praksis. - Lea Stentoft, kommunalpolitisk konsulent, Dansk Byggeri 5

6 De strukturelle rammer ErhvervsKontakten er organiseret som en projektenhed, dvs. med en projektleder, der har ansvaret for at lede et sekretariat og en TaskForce. TaskForcen (TF) består af ca. 30 udvalgte nøglemedarbejdere fra kommunen, de statslige myndigheder og forsyningsselskaberne. TF- medarbejderne er udpeget af cheferne i de enkelte forvaltninger/myndigheder og er stadig fysisk og organisatorisk placeret i deres respektive fagkontorer. Det er ErhvervsKontakten, der har ansvaret for at mobilisere TF, når der er behov for det, og som sørger for den løbende koordinering og orientering af TF. Der er til ErhvervsKontakten knyttet en referencebestyrelse med repræsentanter fra: 2 Odense Kommune (Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) 2 De statslige myndigheder (SKAT, Fyns Politi, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen) 2 Repræsentanter for erhvervslivet (Dansk Byggeri, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Fynsk Erhverv, Rosengårdscentret, Cityforeningen) ErhvervsKontakten har kontor i By- og Kulturforvaltningen og refererer til Økonomiudvalget, mens By- og Kulturforvaltningen har ansvaret for driften og den etablerede TF. ErhvervsKontaktens kontorchef har den daglige personalemæssige reference til afdelingslederen for Plan & Byg og By- og Kulturforvaltningen. Formandskab og sekretariatsbetjening af referencebestyrelsen er placeret i Borgmesterforvaltningen med henblik på afrapportering til Økonomiudvalget. Referencebestyrelsen mødes to gange årligt til orientering og kvalificering af de kommunale erhvervsrettede tiltag i regi af ErhvervsKontakten. Det er referencebestyrelsens opgave at bidrage med relevant viden om erhvervslivets behov for at kvalificere den service/ydelse, som Odense Kommune tilbyder virksomhederne. 2 Erhvervsstrukturen samler trådene 6

7 Alternative muligheder for organisering Én indgang til erhvervslivet kan organiseres på flere måder. Her er skitseret to yderpunkter med hver deres fordele og ulemper. Én myndighedsafdeling Et oplagt scenarium er at oprette én myndighedsafdeling - et erhvervskompetencecenter - hvor medarbejdere med erhvervskontakt samles. Afdelingen løser helt eller i stort omfang alle tværgående erhvervshenvendelser, projekter og sager. Afdelingen skal bestå af de mest centrale medarbejdere fra fx Byggesag, planlægning, trafik, miljø, jobcenteret samt køb og salg af erhvervsgrunde/fast ejendom. Fordelen ved dette scenarium er den organisatoriske forankring i én afdeling med en klar reference til én leder. Det giver råderum til, at opgaverne kan løses smidigt. Modellens udfordring er primært en snitfladeproblematik, hvor opgavefordelingen mellem den nye afdeling og de afdelinger, som medarbejderne kommer fra, kan være svær at afgrænse. Derudover kan det være svært at finde den rette balance mellem bemanding og opgaver, ligesom modellen kræver væsentlige omorganiseringer. Der er potentielle synergieffekter ved at udvide myndighedsafdelingen med medarbejdere fra fx kultur og erhvervsservice (det lokale erhvervsråd). Hermed skabes der endnu bedre forudsætninger for et styrket tværgående fagligt og innovativt miljø og for organisationskulturændringer med fokus på samarbejde, netværk og fællesskab. En TaskForce-organisering Et mindre omfattende og ressourcetungt scenarium er at oprette en TaskForce af to-tre erhvervskonsulenter (erhvervsguider/erhvervskontaktpersoner), der skal gøre det lettere for erhvervslivet at komme i dialog med kommunen. Erhvervskonsulenterne kan udpeges fra forskellige forvaltninger med erhvervsrettet kontakt og kan sammen drøfte/behandle tværgående projekter og sager. Gruppen kan også have en TaskForce med relevante kommunale medarbejdere til løsning af tværgående sager fx til afklaring af trafikale forhold ved en byggesag. "Virksomheder er forpligtet til at anvende den kommunale sagsbehandling. Derfor bør den kommunale sagsbehandling organiseres på en måde, der gør samarbejdet hensigtsmæssigt og effektivt for virksomhederne. Her har Odense med Erhvervs- Kontakten været frontløber, stærkt efterfulgt af Helsingør kommune, der har fulgt i Odenses fodspor. Jeg håber at, andre kommuner følger trop, så erhvervslivet sikres den bedst mulige erhvervsservice i hele landet." - Jørgen Simonsen, Formand for Dansk Byggeri, Nordsjælland Fordelene ved dette scenarium er, at det kræver få ressourcer, ingen flytning af medarbejdere og hurtig implementering. Ulemperne er blandt andet, at der ikke etableres én indgang for erhvervslivet, og at erhvervskonsulenterne arbejder løsrevet fra de kommunale sagsbehandlere. Det gør det sværere at ændre organisationskulturen fra myndighed til samarbejdspartner, såfremt dette er en målsætning, som endnu ikke er realiseret. 2 7

8 De kulturelle rammer Service handler først og fremmest om hjælpsomhed og imødekommenhed. God service er uopfordret - eller opmærksom - hjælpsomhed. Det handler om at kunne møde virksomheden, hvor den er. Skranken skal ned i øjenhøjde. Kulturelle forandringer er ofte en kompleks proces, der tager tid. Det ledelsesmæssige fokus er derfor afgørende, når man vil skabe forandring af adfærd. Ledelsen skal gå forrest og sikre, at dens organisation kan realisere visionen. Den øverste ledelse skal formidle en klar vision for arbejdet med én indgang og gøre visionen tydelig for alle gennem en vedholdende formidling at insistere på forandring og synlige effekter. Vi har fået sat virksomhedernes behov i centrum for alle henvendelser fra erhvervslivet. Det har været vigtigt. Målet er, at god service skal have samme status som høj faglighed. Så rykker det!" - Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv De daglige ledere af de erhvervsrettede fagområder har et vigtigt ansvar for den praktiske gennemførsel af én indgang. De skal være med til at sikre, at servicemålene overholdes, at de nødvendige kulturforandringer sker, og at nye metoder og erhvervsforbedrede servicetiltag implementeres. De daglige ledere er således centrale figurer i forandringsprocessen, og de skal holde fokus og retning, så forandringerne gennemsyrer leverancerne i det daglige arbejde. 2 Integrering af medarbejdere og andre afdelinger Etableringen af én indgang stiller krav til koordinering og samarbejde på tværs af fagområder. I det daglige aktiverer en medarbejder fra ErhvervsKontakten de relevante medlemmer af TF afhængig af henvendelsens karakter. Én gang om ugen mødes udvalgte medlemmer af TF (trafik, byggesag, byplan, grundsalg og miljø) til ugentlige korte informations- og koordineringsmøder. På mødet gennemgås nye og igangværende virksomhedshenvendelser. Der drøftes status for de enkelte henvendelser, eventuelle udfordringer i forløbet, deltagere til opstartsmøder m.v. De ugentlige tværfaglige og de kvartalsvise møder er med til at sikre ejerskab af sagens fulde forløb. Det synliggør for det første det enkelte bidrags betydning for helheden (det samlede resultat, hastigheden og virksomhedernes oplevelse). For det andet synliggør det vigtigheden af en adfærd, der imødekommer virksomhedernes ønsker og behov. Hele TF mødes 4 gange årligt til et fælles kompetenceudviklingsforløb. Temaerne på møderne er fx: 2 Service hvad er service, hvornår leverer vi en god service til virksomhederne? 2 LEAN hvordan smidiggør vi vores arbejdsform yderligere, hvor er der flaskehalse, og hvordan overkommer vi disse? 2 Øget tværfagligt samarbejde og viden hvad kan de enkelte kontorer tilbyde erhvervslivet? 2 8

9 Sådan fungerer det i praksis ErhvervsKontakten fungerer som én samlet indgang, bindeled og samarbejdspartner til alle erhvervsrelaterede områder i kommunen. Hver sag får tilknyttet en fast sagsbehandler, der sørger for at få virksomhedens sag gennem kommunens mange afdelinger og på tværs af både kommunale og statslige myndighedsområder. ErhvervsKontakten kategoriserer sine henvendelser i tre forskellige hovedgrupper: Simple sager Den type henvendelser indebærer som regel vejledning, henvisning til web, viderestilling til anden afdeling/myndighed eller lignende. De simple sager kommer oftest via telefonen i form af konkrete og afgrænsede spørgsmål såsom: 2 Hvordan får man et næringsbrev? 2 Hvor finder man digitale tegninger af en given bygning? 2 Hvem skal man tale med vedr. beskæring af hæk i skellet mellem to erhvervsgrunde? 2 Må jeg drive frisørsalon fra min private bolig? De simple sager er kendetegnet ved, at ErhvervsKontakten enten selv kan svare på spørgsmålet, at den kan henvise til et konkret sted på hjemmesiden, eller at der hurtigt kan formidles kontakt til rette vedkommende. Sager af medium kompleksitet Den type henvendelser indebærer som regel inddragelse af en eller flere TF-medlemmer. for et autoværksted inddragelse af to myndighedsområder: 2 Byggesag, der vejleder om muligheder og krav til anvendelse af arealer og bygninger jf. planloven, kommuneplaner samt lokalplaner. Byggesag står også for udarbejdelse af en evt. landzonetilladelse samt varetager byggetilladelser. 2 Industrimiljø, der blandt andet vurderer miljøgodkendelser og spildevandsgodkendelser. Komplekse sager De henvendelser indebærer som regel møder med virksomheden, koordinering af sagsforløb, længerevarende tovholderfunktion m.v. De komplekse sager nødvendiggør som oftest inddragelse af flere myndighedsområder. Det stiller store krav til koordinering og tværgående samarbejde. En kompleks sag er fx hjælp til udvidelse eller placering af en virksomhed. Udvikling af metoder og værktøjer ErhvervsKontakten udarbejder løbende nye værktøjer til gavn for en smidig og effektiv håndtering af virksomhederne. For eksempel er udviklet: 2 Statusskema til ugentlige Kaizen* inspirerede møder med udvalgte medarbejdere fra TF 2 Servicemål om samarbejdet med Odense Kommune Kaizen-inspirerede ugemøder ErhvervsKontakten har indarbejdet en effektiv metode til hurtig koordinering og ajourføring af TF. På ugentlige statusmøder gennemgås ved hjælp af et oversigtsskema alle de sager, der er i regi af ErhvervsKontakten. En mellemkompleks sag kræver mere research end en simpel sag, og et korrekt svar indebærer oftest indhentning af oplysninger fra én eller flere afdelinger eller myndigheder - herunder TF. ErhvervsKontakten sender i disse sager en forespørgsel til TF om at melde tilbage, hvis de skal inddrages. Den interne håndtering kan være enten telefonisk, via eller som et kort fysisk møde mellem en medarbejder fra Erhvervs- Kontakten og TF. Sager af medium kompleksitet kan fx være en konkret forespørgsel vedr. anvendelsesmulighed for en given adresse eller spørgsmål vedr. opmærksomhedspunkter ved at starte virksomhed. Til eksempel kræver en forespørgsel på placeringsmuligheder Skemaet er delt op i tre kategorier: Tiltrækning, afklaring og sagsbehandling. Hver gang ErhvervsKontakten får en henvendelse direkte eller indirekte, skrives den ind i denrette kategori. Virksomheden kan flytte sig mellem de tre kategorier alt efter, hvilken fase sagen er i. Oversigtskemaet sendes rundt til TF-medlemmerne, hvorefter de gennemgår skemaet med deres respektive afdeling for at sikre, at de er forberedte til møderne. Møderne bruges på at fortælle nyt om, hvordan de enkelte sagsforløb kører; herunder også evt. udfordringer eller problemer. Møderne sikrer, at ErhvervsKontakten løbende kan følge med i sagsforløbene. Servicemål Samarbejdet mellem ErhvervsKontakten og virksomhederne skal være karakteriseret ved tryghed, kvalitet, sammenhæng, fleksibilitet og kompetent vejledning hele vejen igennem processen. * Kaizen er japansk og betyder Ændring til det bedre. På dansk oversætter vi det ofte med løbende forbedring. Kaizen er et værktøj, som anvendes for at skabe en kultur, hvor man hele tiden arbejder på at blive bedre. 9

10 Målsætningen for kvaliteten af den service, og dermed hvad virksomhederne kan forvente af samarbejdet med kommunen, er beskrevet i følgende servicemål: 2 24 timers retursvar af alle henvendelser 2 5 dages svarservice. Inden for 5 dage får virksomheden svar på:. hvem der er kontaktperson, antal myndighedstilladelser, sagsforløb og tid, omkostninger m.v.. Ved nye virksomheder leveres også forslag til placeringer i byen (private som offentlige), relevante samarbejdsfora, markedspotentiale, netværk, rekrutteringsgrundlag m.v. 2 Én kontaktperson: Alle henvendelser har én kontaktperson, der:. følger op på henvendelsen fra start til slut. koordinerer og faciliterer møder med alle relevante parter. udarbejder tids- og projektplan for hele sagsforløbet. svarer på spørgsmål undervejs og hjælper virksomheden med at svare på akutte spørgsmål, vejlede og orientere om øvrige services mv. 2 Intet afslag uden dialog. Alle afslag på henvendelser følges op af et tilbud om dialog vedrørende alternative muligheder. 2 Hvordan sikres det at ErhvervsKontakten opleves som én indgang? Virksomhederne oplever ErhvervsKontakten som én indgang, da de tre væsentlige succeskriterier er: 2 Virksomhederne skal så vidt muligt sættes i direkte kontakt med rette vedkommende. 2 Der er ingen omstilling 2 Virksomhederne må ikke ringe forgæves 2 Alle virksomheder, der ønsker at flytte til byen og bygge nyt, kan komme i et forløb med ErhvervsKontakten. 2 "Når man etablerer konceptet 'one stop shop' for erhvervslivet, er det vigtigt, at det også føles som én indgang i praksis, så det ikke bare går hen og bliver et nyt omstillingskontor." - Torben Liborius, Erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri Virksomhederne må ikke ringe forgæves til ErhvervsKontakten. Derfor er der altid en person som besvarer opkald, uanset, om der er sygdom eller ferie i kontoret. Hvis medarbejderne er optaget af andre opgaver, kan der indtales en besked på telefonsvaren. ErhvervsKontakten returnerer alle opkald inden for max. 24 timer. ErhvervsKontakten skal lette arbejdet for virksomheden. Derfor er det Erhvervskontakten, der retter henvendelse til den eller de relevante afdelinger /myndigheder for at sikre kontakt til rette vedkommende. Rette vedkommende kontakter derefter selv virksomheden for at besvare dens spørgsmål. 10

11 Netværksdannelse ErhvervsKontakten har etableret to formaliserede netværk med det formål at facilitere et øget fokus på erhvervslivet som samarbejdspartner og levere den bedst mulige service til virksomhederne. ErhvervsKontaktens ene netværk består af lokale erhvervsmæglere og udlejere. Netværket aktiveres, når virksomheder søger placeringsmuligheder i Odense. Derudover mødes netværket løbende til drøftelse af initiativer til en forbedret erhvervsservice. Det andet netværk består af lokale arkitekter og byggerådgivningsfirmaer. Netværket mødes ca. fire gange årligt til gensidig orientering og drøftelse af service, samarbejde og byudvikling. Advokater, revisorer, developerer, entreprenører og lign. er andre relevante interessentgrupper, kommunen med fordel kan have en tæt kontakt til for at udvikle den bedst mulige erhvervsservice. 2 "Det er en meget positiv 'spillovereffekt', at konceptet med én indgang for virksomhederne også faciliterer et øget netværkssamarbejde mellem erhvervslivet og kommunen." - Steen Høygaard, regionalkonsulent på Fyn, Dansk Byggeri Den digitale platform Én indgang skal være såvel fysisk som virtuel. Odense har derfor skabt én digital platform på hvor al relevant erhvervsrettet information bliver samlet på tværs af fagområder og sektorer. offentlige og tilbud som iværksætterhjælp mv. Opstartspakkerne er skabt i et samarbejde med TF. 2 I Odense er udviklingen og indsamlingen af informationer til hjemmesiden sket med hjælp fra TF. Derudover er der udarbejdet målgruppeanalyser, tilfredshedsundersøgelser, brugertester og brugsstatistik, så det sikres, at løsningerne matcher virksomhedernes behov. Fx: 2 Selvbetjeningsløsninger: Eksisterende selvbetjeningsløsninger er optimeret og har fået øget synlighed. Nye selvbetjeningsløsninger er blevet udviklet og kvalificeret, herunder bl.a. ansøgning om jordvarmeanlæg. 2 Udvikling af "CMS-løsningen" til erhverv: Al indhold skal målrettes, hvilken erhvervsmæssig interesse/opgave den besøgende har. 2 Let tilgængelig information om tilladelser og krav til opstart inden for brancher som frisører, autoværksteder m.fl. Opstartspakkerne giver et visuelt overblik over nødvendige myndighedsgodkendelser på tværs af det 11

12 Evaluering og resultater Virksomhederne har taget rigtig godt imod ErhvervsKontakten, og der har kun været positiv omtale i medier, blandt samarbejdspartnere, erhvervsorganisationer og brugere. ErhvervsKontaktens servicetiltag er evalueret af et eksternt konsulentfirma i Evalueringen viste følgende hovedresultater: 2 ErhvervsKontakten opleves af både virksomheder, erhvervsorganisationer og samarbejdspartnere som en professionel og velfungerende enhed. 2 Der er stor tilslutning til ErhvervsKontaktens værdier og målsætninger. 2 Der er bred anerkendelse over for ErhvervsKontaktens hurtige samt handlings- og løsningsorienterede tilgang. Virksomhederne er specielt begejstrede for den tætte opfølgning og smidighed i processer varetaget af ErhvervsKontakten. 2 Både virksomheder, erhvervsorganisationer og samarbejdspartnere udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet. Rapportens anbefaling var, at der fortsat skal arbejdes med at brede det serviceorienterede arbejde ud, så det bliver almindelig praksis i hele Odense Kommune. I 2011 blev der også foretaget en tilfredshedsmåling i afdelingerne for byggesager, grundsalg og miljø. Hovedresultatet af målingerne var positive: 2 98 % af de professionelle erhvervsaktører var meget tilfredse eller tilfredse med de ydelser, som Byggesag generelt leverede % er meget tilfredse med den personlige service og rådgivning i forhold til grundsalg 2 98 % har haft en positiv oplevelse af deres miljøtilsyn. Virksomheder der særligt benytter sig af ErhvervsKontakten Virksomheder, der henvender sig direkte til ErhvervsKontakten, er ofte mindre virksomheder i opstartsfasen. De har typisk brug for information om nødvendige tilladelser og placeringsmuligheder. Der er særlig mange henvendelser fra erhvervsdrivende, som ønsker at starte virksomhed inden for fødevarebranchen. Fx en café, sandwichbar eller restaurant. 2 ErhvervsKontaktens henvendelser 2011 ErhvervsKontaktens henvendelser 1. Halvår 2012 Antal Procent Antal Procent Kanal Telefoniske 59 % Kanal Telefoniske 73,50 % 40 % Personlige 1 % 77 Kategori Simpel kompleksitet 75,3 % Medium kompleksitet 19 % Komplekse kompleksitet 5,7 % 24,50 % Personlige 2 % 102 Kategori Simpel kompleksitet 76,60 % Medium kompleksitet 25,50 % Komplekse kompleksitet 8,80 % Bemærk, at henvendelser dækker over den første virksomhedskontakt. Hver virksomhedshenvendelse kan efterfølgende afstedkomme en lang række , telefonssamtaler og evt. møder mellem ErhvervsKontakten og virksomheden. 12

13 Det siger ErhvervsKontaktens samarbejdspartnere og kunder: Det er helt afgørende, at kommunen sikrer de bedst mulige rammevilkår for virksomhederne. ErhvervsKontakten i Odense går den helt rigtige vej med ambitionen om at møde virksomheden med en servicekultur frem for en myndighedskultur. Andre kommuner burde også give virksomhederne mulighed for at henvende sig ved én skranke. - Claus Larsen, formand i Dansk Byggeri Fyn Erhvervs- Kontakten gør det, som man ikke forventer af kommuner. Den er vedholdende, frisk og klarede vores tilladelser i en håndevending. Vi har i andre kommuner oplevet, at der har været en hulens reaktionstid. Jeg kan godt se perspektivet i at udbrede ErhvervsKontaktens koncept, for virksomheder og kommuner har brug for hinanden." Leif Larsen, vicedirektør, FTZ i Odense Økonomiske ressourcer Udgifterne til etablering og drift af ErhvervsKontakten blev i etableringsåret 2009 finansieret inden for eksisterende driftsbudgetter. Finansieringen berørte Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen samt Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Inden for de afsatte midler afholdes udgifter til løn, efteruddannelse af TaskForce og medarbejdere, mødeforplejning, almindelig drift osv. Udgifter til videreudvikling af erhvervsportalen er finansieret af midler afsat i forbindelse med Odense Kommunes web-strategi. Budgettet for kr. for kr. for kr. 2 13

14 Videreudvikling Modellen om én indgang for erhvervslivet kan overføres til alle henvendelser til kommunen, som involverer flere myndighedsområder. Det kan fx være på kulturområdet, når initiativtagere til kulturelle begivenheder skal indhente deres miljø- og byggetilladelser, spiritusbevilling mv. Én indgang er både en fysisk indgang, en arbejdsmetode og et tankemåde, hvor virksomhedens behov er i centrum. Hvor den fysiske indgang kan til- og fravælges i det setup, som ErhvervsKontakten har i Odense, bør arbejdsmetode og tilgangen til forståelsen af virksomheden være til stede i al virksomhedshåndtering. Man kan løbende arbejde med at levere hurtigere sagsbehandlingstider, bedre information, nye tjeklister og screeningsmetoder med andre ord: Alt, hvad der kan lette og smidiggøre erhvervslivets kontakt med det offentlige. Vi har nået vores mål, men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage. Vi skal fortsat forbedre servicen over for erhvervslivet og styrke kultur, kompetencer og systemer. Mette Beck-Nielsen, kontorchef, ErhvervsKontakten ErhvervsKontakten arbejder hele tiden på flere nye projekter. Fx materialer, der skal synliggøre Odense som erhvervsby for nye virksomheder, implementering af et online-mødebookingssystem og formulering af nye effektmål for indsatsen. 2 14

15 12 gode råd 1 Inddrag lokale erhvervsforeninger og erhvervsorganisationer i arbejdet med at etablere og udvikle én indgang. Det sikrer ejerskab og løbende udvikling i forhold til virksomhedernes behov. 2 Definér et klart kommissorium med angivelse af succeskriterier, målgruppe, mandat/råderum og forventninger til leverancer. Hvornår er én indgang en succes? Sørg for tidligt at udarbejde en interessentanalyse, så centrale aktørers forventninger til arbejdet er synlige og afstemmes. 3 Strukturelle/organisatoriske ændringer af kommunens erhvervskontakt må ikke stå alene. De skal følges op af yderligere tiltag til forbedring af virksomhedernes rammevilkår. Fx en mere informativ og modtagerorienteret digital indgang, en styrket kommunikationen m.v. Organisationskulturen er afgørende for virksomhedernes oplevelse af god service. 4 Definér god service, og hvad der forventes af medarbejdere. Der kan ikke nødvendigvis sættes lighedstegn mellem opfattelsen af god service blandt medarbejder og virksomhederne. 5 Sørg for, at kommunens øverste ledelse er engageret i projektet. Ledelsens fokus er afgørende for succes. Ledelsen skal tydeliggøre visionen og målsætning-erne gennem en vedholdende formidling og insistere på forandring. 6 Engagér kontorchefer og den faglige ledelse, der har et vigtigt ansvar for kulturforandring og for den praktiske gennemførsel af projektet. 7 Sæt virksomhedernes behov i centrum. Kvalitet i sagsbehandlingen handler om hjælpsomhed, imødekommenhed, parathed og effektivitet i et tæt samspil med virksomheden. Forløbet kan med fordel tilrettelægges med tidlig forventningsafstemning, en klar opgave- og rollefordeling, overblik over involverede myndighedsområder samt en tids- og processtyringsplan. 8 Kommunikér succeshistorierne både internt og eksternt. Husk, at formidlingen af den gode historie også er en måde at anerkende medarbejdernes gode arbejde på. 9 Styrk den digitale platform det er også én indgang for erhvervslivet. Der kan udvikles digitale servicetiltag, der i en og samme medfører besparelsesgevinster for kommunen og styrker serviceoplevelsen hos virksomhederne. Indbyd forskellige erhvervsaktører fra industrien, håndværkerne, rådgivningsvirksomheder m.v. til at teste hjemmesiden og bidrage med nye input. 10 Tænk i netværk og nye initiativer i samarbejde med erhvervslivet. Netværk kan være med til at nedbryde barrierer og fordomme og igangsætte nye og bedre initiativer. Ledelsen kan med fordel deltage aktivt i forskellige netværk for at pleje relationer og sparre med det private erhvervsliv. 11 Ansæt en leder med udprægede netværkskompetencer, serviceforståelse og politisk tæft. Udpeg de medarbejdere til TaskForcen, der vil engagere sig i nye tiltag og udvikling. 12 Hent inspiration fra bedste praksis andre steder, undersøgelser og lign. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange! 2 15

16 Vi håber, at manualen vil være en god inspirationskilde til en forbedret erhvervsservice i alle landets kommuner. Vi samler byggeri, anlæg og industri For yderligere information kontakt Mette Beck-Nielsen, kontorchef, ErhvervsKontakten Mobil Mail: Lea Stentoft, kommunalpolitisk konsulent, Dansk Byggeri Mobil Mail: ErhvervsKontakten Nørregade Odense Telefon Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Telefon Oktober 2012

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed

Sønderborg Kommunes Erhvervsservice. Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed s Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed Indholdsfortegnelse 1. Sammenhængende erhvervsservice i... 3 2. Turisme en del af erhvervsservice... 5 3. Forvaltningen Erhverv, Beskæftigelse og Sundhed... 6 4. s...

Læs mere

Erhvervskontaktens årsrapport 2015

Erhvervskontaktens årsrapport 2015 Erhvervskontaktens årsrapport 2015 Indhold 1. Erhvervskontakten... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Organisering... 3 2. Aktiviteter... 4 2.1 Henvendelser fra virksomheder... 4 2.2 Virksomhedsbesøg... 5 2.3 Detailhandel...

Læs mere

PLAN, BYG OG ERHVERV HELHEDSORIENTERET ERHVERVSSERVICE

PLAN, BYG OG ERHVERV HELHEDSORIENTERET ERHVERVSSERVICE PLAN, BYG OG ERHVERV HELHEDSORIENTERET ERHVERVSSERVICE 1 INDHOLD Kære virksomhed 3 Rette kontakt og svar inden 24 timer 4 Tovholder med overblik inden 5 dage 5 Taskforce 6 Fast kontaktperson 7 Helhedsorienteret

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19

2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19 2. PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTHÅNDBOG S. 19 1. Opgavens formål og baggrund For at sikre fremtidens velfærdssamfund bevæger Hedensted Kommune sig i 2014 over i en ny politisk struktur og selve organisationen

Læs mere

Udskrift af protokol Lukket Direktørkredsen Tirsdag den kl. 12:30

Udskrift af protokol Lukket Direktørkredsen Tirsdag den kl. 12:30 Udskrift af protokol Lukket Direktørkredsen Tirsdag den 13.09.2016 kl. 12:30 Punkt nr: 1 Fremtidig borgerservicebetjening i Gladsaxe Kommune Beslutning Morten Just og Mark Korshøj Jensen orienterede om

Læs mere

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune

Side 1 af 11. Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune Side 1 af 11 Evaluering af besøgskampagne Sammen om vækst hos opstarts- og industrivirksomheder i Aarhus Kommune 1 Side 2 af 11 Indhold 1. Baggrund og gennemførelse 2. Virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet

Læs mere

Bilag 2. Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale. For administration på økonomi- og personaleområdet i Københavns Kommune

Bilag 2. Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale. For administration på økonomi- og personaleområdet i Københavns Kommune Bilag 2. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale For administration på økonomi- og personaleområdet i Københavns Kommune Vi når målet i fællesskab Det er en fælles ambition at sikre en god og effektiv administration

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillingsbetegnelse Erhvervschef Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat Afdelingen Erhverv med reference til direktøren Arbejdssted Danske

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

VELKOMMEN. Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk

VELKOMMEN. Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk VELKOMMEN Anni Kær Pedersen Chefkonsulent KL s kontor for Teknik og Miljø akp@kl.dk Fokus på mødet mellem virksomhed og kommune PROGRAM 10.00-10.10 Velkommen v/ chefkonsulent Anni Kær Pedersen, KL 10.10-10.30

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Autentisk og kompetent

Autentisk og kompetent ODSHERRED KOMMUNE VISIT ODSHERRED ODSHERRED ERHVERVSRÅD ODSHERREDS NYE ERHVERVSPOLITIK: Autentisk og kompetent Odsherred som et autentisk og attraktivt oplevelsessted Odsherred som et kompetent og fleksibelt

Læs mere

Erhvervsudvikling og erhvervsservice i Syddjurs Kommune. Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2012

Erhvervsudvikling og erhvervsservice i Syddjurs Kommune. Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2012 Erhvervsudvikling og erhvervsservice i Syddjurs Kommune Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2012 Indledning I august 2011 offentliggjorde DI en undersøgelse af erhvervsklimaet i samtlige kommuner

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Sammen om det gode erhvervsliv

Sammen om det gode erhvervsliv Helsingør Kommune vil gerne tale med dig om din virksomhed Sammen om det gode erhvervsliv Vi vil sikre gode vilkår for erhvervslivet En central del af vores vision er, at erhvervslivet har gode vilkår

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

Overblik over opgaver - organisation og styring

Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe

Læs mere

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid

Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

August 2015 Udarbejdet af Helle Dueholm Kvalitetssikret af Liselotte Mammen Kruse

August 2015 Udarbejdet af Helle Dueholm Kvalitetssikret af Liselotte Mammen Kruse August 2015 Udarbejdet af Helle Dueholm Kvalitetssikret af Liselotte Mammen Kruse Maj 2014 august 2015 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien 2015-2016 Økonomiudvalg Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien Koncernmål (01-01-2015-31-12-2015) Motivation Den nye udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer sætter retning på

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden

Politisk styringsmodel - Broer til fremtiden Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 19. oktober 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent

Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Hvem er erhvervsskolens kunde - eleven eller virksomheden? Hanne Koblauch Christensen Virksomhedskonsulent Siden 2006 har HANSENBERG's indsatsteori blandt andet været at arbejde systematisk og strategisk

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER EN STRATEGISK HANDLENDE KONTORCHEF

Læs mere

Indstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.

Indstilling. Afprøvning af Tættere på familien Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september

Læs mere

REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang

REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG. 27. april 2012, Kl. 08:00. Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang REFERAT KVALITETSSTYRINGSUDVALG, Kl. 08:00 Henrik Boesens kontor - Ledelsens gennemgang Medlemmer Henrik Boesen Jacob Preil Andersen Katrine Yde Thomsen Fraværende Side 183 Indholdsfortegnelse 120. Gennemgang

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag

Ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag I Halsnæs tør vi og vi tør sammen Halsnæs Kommune skal være attraktiv for borgere og erhvervsliv. Borgeren og erhvervslivet i Halsnæs Kommune skal opleve medarbejdere,

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune

Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: 00.00.00-A00-6 Ref.: Charlotte Grøn Andersen Telefon: 99889432 E-mail: acga@rebild.dk Dato: 25-06-2015 Kommissorium - Integrationspolitik for Rebild Kommune Følgende

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017) Stillingsbetegnelse Faglig chef Organisatorisk placering Danske Fysioterapeuters sekretariat Afdelingen Fag med reference til direktøren Arbejdssted Danske

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside

Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside Principper for weboptimering - den effektive og brugervenlige hjemmeside 1 Indledning Denne principsamling er blevet til som led i et projekt, hvis formål har været at sætte fokus på at gøre de kommunale

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål

Læs mere

Det lokale erhvervsklima - hvilken rolle spiller teknik og miljø? v/vicedirektør Maj Green, Gladsaxe Kommune KL, Politisk Forum 2014

Det lokale erhvervsklima - hvilken rolle spiller teknik og miljø? v/vicedirektør Maj Green, Gladsaxe Kommune KL, Politisk Forum 2014 Det lokale erhvervsklima - hvilken rolle spiller teknik og miljø? v/vicedirektør Maj Green, Gladsaxe Kommune KL, Politisk Forum 2014 Hvad kan jeg fortælle om? Arbejdsgruppen om kommunale rammer for vækst

Læs mere

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum der gennemføres Én indgang til det offentlige på miljøområdet (Miljøministeriet) Én indgang er særlig relevant på miljøområdet, idet virksomheder blandt

Læs mere