Én indgang for erhvervslivet. - Opskriften på tilfredse virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Én indgang for erhvervslivet. - Opskriften på tilfredse virksomheder"

Transkript

1 Én indgang for erhvervslivet - Opskriften på tilfredse virksomheder

2 Indhold 3 Forord: Her er opskriften på glade virksomheder 4 Konceptet 5 Byrådets beslutning 5 Hvordan kommer man i gang? 6 De strukturelle rammer 7 Alternative muligheder for organisering 7 Én myndighedsafdeling 7 En TaskForce-organisering 8 De kulturelle rammer 8 Integrering af medarbejdere og andre afdelinger 9 Sådan fungerer det i praksis 9 Simple sager 9 Sager af medium kompleksitet 9 Komplekse sager 9 Udvikling af metoder og værktøjer 9 "Kaizen"-inspirerede ugemøder 9 Servicemål 10 Hvordan sikres det, at ErhvervsKontakten opleves som én indgang 11 Netværksdannelse 11 Den digitale platform 12 Evaluering og resultater 12 Virksomheder der særligt benytter sig af ErhvervsKontaktens henvendelser 12 ErhvervsKontaktens henvendelser Evaluering og resultater 13 Økonomiske ressourcer 14 Videreudvikling gode råd 16 For yderligere information kontakt Én indgang for erhvervslivet - Opskriften på tilfredse virksomheder Redaktion: Dansk Byggeri/Lea Stentoft og Mette Beck-Nielsen, ErhvervsKontakten. Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Foto: Ulrik Samsøe Figen, Ricky John Molloy. Illustration: Maibrit Linnebjerg og Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Dat0: Oktober

3 Her er opskriften på glade virksomheder Kommunen er den offentlige myndighed, som det lokale erhvervsliv oftest er i kontakt med. Alene af den grund har kommunerne stor betydning for, hvor nemt og attraktivt det er at være virksomhed i Danmark. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Byggeri oplever mange virksomheder desværre, at det kan være en udfordrende skattejagt at finde frem til den rigtige afdeling og den rigtige embedsmand, der kan hjælpe med alt fra sagsbehandling til lokalplaner og helt almindelige erhvervsrelaterede spørgsmål. Set med virksomhedens øjne er det ofte en ressourcekrævende og administrativ byrde i en travl hverdag. Odense kommune imødekommer erhvervslivets behov for en lettere indgang til det offentlige ved at oprette 'ErhvervsKontakten'. Formålet er, at det skal være endnu lettere at være erhvervsdrivende i Odense Kommune. ErhvervsKontakten har lige siden 2009 været frontløber for konceptet med én indgang til kommunens erhvervsservice. Den fungerer som samlet indgang, bindeled og samarbejdspartner til alle erhvervsrelaterede områder i kommunen. Hver sag får simpelthen en fast sagsbehandler, som så hurtigt som muligt sørger for at få virksomhedens sag gennem kommunens mange afdelinger. Opskriftens formål er for det første at udbrede kendskabet til idéen med én erhvervsindgang i kommunen, og dernæst at fungere som et konkret værktøj, der kan hjælpe de kommuner på vej, der gerne vil prøve kræfter med ideen om én erhvervsindgang. Flere kommuner har allerede udtrykt stor interesse for ErhvervsKontakten i Odense. Med denne 'opskrift' håber vi at inspirere endnu flere kommuner til at adoptere ideen, som kan være med til at forbedre de kommunale rammevilkår for erhvervslivet. Det vil i sidste ende gøre det lettere at være erhvervsdrivende i Danmark. På den måde kan virksomhederne bruge tiden på det, de er bedst til - nemlig at skabe vækst og arbejdspladser. 2 Lea Stentoft, kommunalpolitisk konsulent, Dansk Byggeri Succesen bunder blandt andet i et tæt samarbejde mellem Odense Kommune og de lokale erhvervsorganisationer, der har givet et klart billede af, hvad virksomhederne efterspørger, og hvordan kommunen kan imødekomme det. ErhvervsKontakten har tilknyttet en referencegruppe med medlemmer fra blandt andet Dansk Industri, Dansk Erhverv, Fynsk Erhverv, Cityforeningen og Dansk Byggeri, der helt fra starten har bakket op om initiativet med én indgang, og som løbende giver gode input til Erhvervskontakten. Mette Beck-Nielsen, kontorchef, ErhvervsKontakten Det har alt sammen være med til at gøre ErhvervsKontakten til en kommunal service, som de lokale virksomheder udtrykker stor tilfredshed med. Derfor bør konceptet fra Odense netop af den grund udbredes til alle landets kommuner. Med opbakning fra Cityforeningen Odense og Fynsk Erhverv og med hjælp fra Erhvervskontakten har Dansk Byggeri taget initiativ til, at udarbejde en 'opskrift', der punkt for punkt gennemgår, hvordan én erhvervsindgang i kommunen kan opbygges rent administrativt, og hvilke målsætninger kommunen kan opstille for at imødekomme erhvervslivet. Her kan andre kommuner nyde godt af flere års erfaringer fra Odense og undgå selv at lave de samme begynderfejl. Nils Aaskov, erhvervschef, Cityforeningen Odense Jytte Reinholdt, direktør, Fynsk Erhverv Fynsk Erhverv 3

4 Konceptet Overskriften for arbejdet i ErhvervsKontakten er, at erhvervslivet får Danmarks bedste service i Odense. ErhvervsKontakten tilbyder erhvervslivet én indgang til al offentlig myndighedsbehandling. Formålet er at gøre det så let som muligt at drive virksomhed og placere sig som ny virksomhed i Odense. ErhvervsKontakten er et tilbud til virksomhederne og ikke en tvungen indgang. Virksomhederne har således stadig mulighed for at rette henvendelse direkte til en relevant myndighed. ErhvervsKontakten er en serviceenhed, som virksomheder kan rette direkte henvendelse til. Serviceenheden varetager opgaver for virksomhederne af både simpel og kompleks karakter: 2 En medarbejder besvarer alle henvendelser i en call-centerfunktion på ErhvervsKontaktens hovednummer og . 2 Simple henvendelser (enkeltstående spørgsmål) besvares inden for 24 timer. 2 Sager af mere kompleks karakter, som fx ved udvidelser med behov for flere tilladelser eller lign., besvares inden for 5 dage, og der tilknyttes en kontaktperson. Kontaktpersonen har ansvaret for sagsbehandlingen fra første henvendelse, indtil sagen er afsluttet, og virksomheden ikke har behov for yderligere hjælp og vejledning. ErhvervsKontakten fungerer også som en udviklingsenhed, der løbende udvikler nye tilbud og metoder, som matcher virksomhedernes behov og styrker deres rammevilkår. "Én indgang skal samle alle de erhvervsrettede servicetiltag. Indgangen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov så må de bagvedliggende systemer så at sige rette sig ind efter det." - Mette Beck-Nielsen, kontorchef, ErhvervsKontakten For eksempel initiativer til: 2 øget service- og samarbejdskultur i organisationen ved LEAN-forløb og kompetenceudvikling. 2 udvikling af nye servicetiltag til en styrket digital platform, informationssøgning og præsentationsmaterialer. 2 dannelse af netværk og relationsstyrkende aktiviteter til vigtige samarbejdspartnere som arbejdsmarkeds parter, erhvervsmæglere, byggerådgivere, advokater, revisorer m.fl. 2 $ Opgaven med ErhvervsKontakten er effektivt og koordineret at give virksomhederne den nødvendige vejledning og information på tværs af myndighedsområder. Der er øje på den enkelte virksomhed og på, at den rigtige løsning 'skræddersyes' til virksomheden hver gang. 4

5 Hvordan kommer man i gang? ErhvervsKontakten blev etableret som et element i Odenses Erhvervs- og Vækstpolitik til at fremme af den kommunale erhvervsservice. En styregruppe under direktørgruppen i Odense Kommune udarbejdede på den baggrund et forslag til en smidig indgang til kommunen for erhvervslivet i forbindelse med tilladelser og andre myndighedsopgaver. Repræsentanter fra fire relevante statslige myndigheder blev inddraget i styregruppens arbejde. Grunden er, at det ikke gør nogen forskel for erhvervslivet, om en myndighed er statslig eller kommunal. Styregruppen inddrog også en referencegruppe for erhvervslivet. Referencegruppen deltog i to dialogmøder og havde mulighed for at give høringssvar på den endelige modelbeskrivelse. Referencegruppen bestod af repræsentanter for de store erhvervs- og arbejdstagerorganisationer, herunder Fynsk Erhverv, DI Fyn, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og LO, repræsentanter for detailhandelen samt enkeltvirksomheder. Den fælles indgang for erhvervslivet kaldte Odense Kommune for "ErhvervsKontakten". Byrådets beslutning Byrådet besluttede i februar 2009, at den endelige model for én indgang skulle indeholde følgende hovedelementer: 2 ErhvervsKontakten (én indgang) som et tilbud til virksomhederne, således at der også skulle være mulighed for at rette henvendelse direkte til et relevant kontor i forbindelse med virksomhedssager. 2 En fysisk og virtuel indgang (ErhvervsKontakten), hvor sidstnævnte skulle implementeres i regi af Odense Kommunes web-strategi. 2 En samlet organisation, der lever op til målene fastsat i en officiel service- og kvalitetsdeklaration, uanset om der rettes henvendelse til ErhvervsKontakten eller direkte til et relevant kontor. 2 Løbende benchmarking, overvågning af bedste praksis andre steder samt dialog med erhvervslivet for at leve op til målet om, at erhvervslivet får Danmarks bedste service i Odense. 2 Etablering af et netværk en TaskForce (TF) - af ansatte fra de enkelte involverede kontorer, herunder fra de statslige myndigheder. 2 ErhvervsKontakten skal være til rådighed for fysiske, telefoniske og elektroniske henvendelser. ErhvervsKontakten er ansvarlig for de tværgående opgaver. Det kan være at tilknytte en kontaktperson og eventuel holde afklarende møde med virksomheden og alle involverede myndigheder. Erfaringerne fra Erhvervs- Kontakten er ment som en inspirationskilde, for det er naturligvis vigtigt, at man tilpasser konceptet til de lokale forhold. Det afgørende er, at virksomhederne oplever én indgang og en forbedret erhvervsservice i praksis. - Lea Stentoft, kommunalpolitisk konsulent, Dansk Byggeri 5

6 De strukturelle rammer ErhvervsKontakten er organiseret som en projektenhed, dvs. med en projektleder, der har ansvaret for at lede et sekretariat og en TaskForce. TaskForcen (TF) består af ca. 30 udvalgte nøglemedarbejdere fra kommunen, de statslige myndigheder og forsyningsselskaberne. TF- medarbejderne er udpeget af cheferne i de enkelte forvaltninger/myndigheder og er stadig fysisk og organisatorisk placeret i deres respektive fagkontorer. Det er ErhvervsKontakten, der har ansvaret for at mobilisere TF, når der er behov for det, og som sørger for den løbende koordinering og orientering af TF. Der er til ErhvervsKontakten knyttet en referencebestyrelse med repræsentanter fra: 2 Odense Kommune (Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) 2 De statslige myndigheder (SKAT, Fyns Politi, Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen) 2 Repræsentanter for erhvervslivet (Dansk Byggeri, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Fynsk Erhverv, Rosengårdscentret, Cityforeningen) ErhvervsKontakten har kontor i By- og Kulturforvaltningen og refererer til Økonomiudvalget, mens By- og Kulturforvaltningen har ansvaret for driften og den etablerede TF. ErhvervsKontaktens kontorchef har den daglige personalemæssige reference til afdelingslederen for Plan & Byg og By- og Kulturforvaltningen. Formandskab og sekretariatsbetjening af referencebestyrelsen er placeret i Borgmesterforvaltningen med henblik på afrapportering til Økonomiudvalget. Referencebestyrelsen mødes to gange årligt til orientering og kvalificering af de kommunale erhvervsrettede tiltag i regi af ErhvervsKontakten. Det er referencebestyrelsens opgave at bidrage med relevant viden om erhvervslivets behov for at kvalificere den service/ydelse, som Odense Kommune tilbyder virksomhederne. 2 Erhvervsstrukturen samler trådene 6

7 Alternative muligheder for organisering Én indgang til erhvervslivet kan organiseres på flere måder. Her er skitseret to yderpunkter med hver deres fordele og ulemper. Én myndighedsafdeling Et oplagt scenarium er at oprette én myndighedsafdeling - et erhvervskompetencecenter - hvor medarbejdere med erhvervskontakt samles. Afdelingen løser helt eller i stort omfang alle tværgående erhvervshenvendelser, projekter og sager. Afdelingen skal bestå af de mest centrale medarbejdere fra fx Byggesag, planlægning, trafik, miljø, jobcenteret samt køb og salg af erhvervsgrunde/fast ejendom. Fordelen ved dette scenarium er den organisatoriske forankring i én afdeling med en klar reference til én leder. Det giver råderum til, at opgaverne kan løses smidigt. Modellens udfordring er primært en snitfladeproblematik, hvor opgavefordelingen mellem den nye afdeling og de afdelinger, som medarbejderne kommer fra, kan være svær at afgrænse. Derudover kan det være svært at finde den rette balance mellem bemanding og opgaver, ligesom modellen kræver væsentlige omorganiseringer. Der er potentielle synergieffekter ved at udvide myndighedsafdelingen med medarbejdere fra fx kultur og erhvervsservice (det lokale erhvervsråd). Hermed skabes der endnu bedre forudsætninger for et styrket tværgående fagligt og innovativt miljø og for organisationskulturændringer med fokus på samarbejde, netværk og fællesskab. En TaskForce-organisering Et mindre omfattende og ressourcetungt scenarium er at oprette en TaskForce af to-tre erhvervskonsulenter (erhvervsguider/erhvervskontaktpersoner), der skal gøre det lettere for erhvervslivet at komme i dialog med kommunen. Erhvervskonsulenterne kan udpeges fra forskellige forvaltninger med erhvervsrettet kontakt og kan sammen drøfte/behandle tværgående projekter og sager. Gruppen kan også have en TaskForce med relevante kommunale medarbejdere til løsning af tværgående sager fx til afklaring af trafikale forhold ved en byggesag. "Virksomheder er forpligtet til at anvende den kommunale sagsbehandling. Derfor bør den kommunale sagsbehandling organiseres på en måde, der gør samarbejdet hensigtsmæssigt og effektivt for virksomhederne. Her har Odense med Erhvervs- Kontakten været frontløber, stærkt efterfulgt af Helsingør kommune, der har fulgt i Odenses fodspor. Jeg håber at, andre kommuner følger trop, så erhvervslivet sikres den bedst mulige erhvervsservice i hele landet." - Jørgen Simonsen, Formand for Dansk Byggeri, Nordsjælland Fordelene ved dette scenarium er, at det kræver få ressourcer, ingen flytning af medarbejdere og hurtig implementering. Ulemperne er blandt andet, at der ikke etableres én indgang for erhvervslivet, og at erhvervskonsulenterne arbejder løsrevet fra de kommunale sagsbehandlere. Det gør det sværere at ændre organisationskulturen fra myndighed til samarbejdspartner, såfremt dette er en målsætning, som endnu ikke er realiseret. 2 7

8 De kulturelle rammer Service handler først og fremmest om hjælpsomhed og imødekommenhed. God service er uopfordret - eller opmærksom - hjælpsomhed. Det handler om at kunne møde virksomheden, hvor den er. Skranken skal ned i øjenhøjde. Kulturelle forandringer er ofte en kompleks proces, der tager tid. Det ledelsesmæssige fokus er derfor afgørende, når man vil skabe forandring af adfærd. Ledelsen skal gå forrest og sikre, at dens organisation kan realisere visionen. Den øverste ledelse skal formidle en klar vision for arbejdet med én indgang og gøre visionen tydelig for alle gennem en vedholdende formidling at insistere på forandring og synlige effekter. Vi har fået sat virksomhedernes behov i centrum for alle henvendelser fra erhvervslivet. Det har været vigtigt. Målet er, at god service skal have samme status som høj faglighed. Så rykker det!" - Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv De daglige ledere af de erhvervsrettede fagområder har et vigtigt ansvar for den praktiske gennemførsel af én indgang. De skal være med til at sikre, at servicemålene overholdes, at de nødvendige kulturforandringer sker, og at nye metoder og erhvervsforbedrede servicetiltag implementeres. De daglige ledere er således centrale figurer i forandringsprocessen, og de skal holde fokus og retning, så forandringerne gennemsyrer leverancerne i det daglige arbejde. 2 Integrering af medarbejdere og andre afdelinger Etableringen af én indgang stiller krav til koordinering og samarbejde på tværs af fagområder. I det daglige aktiverer en medarbejder fra ErhvervsKontakten de relevante medlemmer af TF afhængig af henvendelsens karakter. Én gang om ugen mødes udvalgte medlemmer af TF (trafik, byggesag, byplan, grundsalg og miljø) til ugentlige korte informations- og koordineringsmøder. På mødet gennemgås nye og igangværende virksomhedshenvendelser. Der drøftes status for de enkelte henvendelser, eventuelle udfordringer i forløbet, deltagere til opstartsmøder m.v. De ugentlige tværfaglige og de kvartalsvise møder er med til at sikre ejerskab af sagens fulde forløb. Det synliggør for det første det enkelte bidrags betydning for helheden (det samlede resultat, hastigheden og virksomhedernes oplevelse). For det andet synliggør det vigtigheden af en adfærd, der imødekommer virksomhedernes ønsker og behov. Hele TF mødes 4 gange årligt til et fælles kompetenceudviklingsforløb. Temaerne på møderne er fx: 2 Service hvad er service, hvornår leverer vi en god service til virksomhederne? 2 LEAN hvordan smidiggør vi vores arbejdsform yderligere, hvor er der flaskehalse, og hvordan overkommer vi disse? 2 Øget tværfagligt samarbejde og viden hvad kan de enkelte kontorer tilbyde erhvervslivet? 2 8

9 Sådan fungerer det i praksis ErhvervsKontakten fungerer som én samlet indgang, bindeled og samarbejdspartner til alle erhvervsrelaterede områder i kommunen. Hver sag får tilknyttet en fast sagsbehandler, der sørger for at få virksomhedens sag gennem kommunens mange afdelinger og på tværs af både kommunale og statslige myndighedsområder. ErhvervsKontakten kategoriserer sine henvendelser i tre forskellige hovedgrupper: Simple sager Den type henvendelser indebærer som regel vejledning, henvisning til web, viderestilling til anden afdeling/myndighed eller lignende. De simple sager kommer oftest via telefonen i form af konkrete og afgrænsede spørgsmål såsom: 2 Hvordan får man et næringsbrev? 2 Hvor finder man digitale tegninger af en given bygning? 2 Hvem skal man tale med vedr. beskæring af hæk i skellet mellem to erhvervsgrunde? 2 Må jeg drive frisørsalon fra min private bolig? De simple sager er kendetegnet ved, at ErhvervsKontakten enten selv kan svare på spørgsmålet, at den kan henvise til et konkret sted på hjemmesiden, eller at der hurtigt kan formidles kontakt til rette vedkommende. Sager af medium kompleksitet Den type henvendelser indebærer som regel inddragelse af en eller flere TF-medlemmer. for et autoværksted inddragelse af to myndighedsområder: 2 Byggesag, der vejleder om muligheder og krav til anvendelse af arealer og bygninger jf. planloven, kommuneplaner samt lokalplaner. Byggesag står også for udarbejdelse af en evt. landzonetilladelse samt varetager byggetilladelser. 2 Industrimiljø, der blandt andet vurderer miljøgodkendelser og spildevandsgodkendelser. Komplekse sager De henvendelser indebærer som regel møder med virksomheden, koordinering af sagsforløb, længerevarende tovholderfunktion m.v. De komplekse sager nødvendiggør som oftest inddragelse af flere myndighedsområder. Det stiller store krav til koordinering og tværgående samarbejde. En kompleks sag er fx hjælp til udvidelse eller placering af en virksomhed. Udvikling af metoder og værktøjer ErhvervsKontakten udarbejder løbende nye værktøjer til gavn for en smidig og effektiv håndtering af virksomhederne. For eksempel er udviklet: 2 Statusskema til ugentlige Kaizen* inspirerede møder med udvalgte medarbejdere fra TF 2 Servicemål om samarbejdet med Odense Kommune Kaizen-inspirerede ugemøder ErhvervsKontakten har indarbejdet en effektiv metode til hurtig koordinering og ajourføring af TF. På ugentlige statusmøder gennemgås ved hjælp af et oversigtsskema alle de sager, der er i regi af ErhvervsKontakten. En mellemkompleks sag kræver mere research end en simpel sag, og et korrekt svar indebærer oftest indhentning af oplysninger fra én eller flere afdelinger eller myndigheder - herunder TF. ErhvervsKontakten sender i disse sager en forespørgsel til TF om at melde tilbage, hvis de skal inddrages. Den interne håndtering kan være enten telefonisk, via eller som et kort fysisk møde mellem en medarbejder fra Erhvervs- Kontakten og TF. Sager af medium kompleksitet kan fx være en konkret forespørgsel vedr. anvendelsesmulighed for en given adresse eller spørgsmål vedr. opmærksomhedspunkter ved at starte virksomhed. Til eksempel kræver en forespørgsel på placeringsmuligheder Skemaet er delt op i tre kategorier: Tiltrækning, afklaring og sagsbehandling. Hver gang ErhvervsKontakten får en henvendelse direkte eller indirekte, skrives den ind i denrette kategori. Virksomheden kan flytte sig mellem de tre kategorier alt efter, hvilken fase sagen er i. Oversigtskemaet sendes rundt til TF-medlemmerne, hvorefter de gennemgår skemaet med deres respektive afdeling for at sikre, at de er forberedte til møderne. Møderne bruges på at fortælle nyt om, hvordan de enkelte sagsforløb kører; herunder også evt. udfordringer eller problemer. Møderne sikrer, at ErhvervsKontakten løbende kan følge med i sagsforløbene. Servicemål Samarbejdet mellem ErhvervsKontakten og virksomhederne skal være karakteriseret ved tryghed, kvalitet, sammenhæng, fleksibilitet og kompetent vejledning hele vejen igennem processen. * Kaizen er japansk og betyder Ændring til det bedre. På dansk oversætter vi det ofte med løbende forbedring. Kaizen er et værktøj, som anvendes for at skabe en kultur, hvor man hele tiden arbejder på at blive bedre. 9

10 Målsætningen for kvaliteten af den service, og dermed hvad virksomhederne kan forvente af samarbejdet med kommunen, er beskrevet i følgende servicemål: 2 24 timers retursvar af alle henvendelser 2 5 dages svarservice. Inden for 5 dage får virksomheden svar på:. hvem der er kontaktperson, antal myndighedstilladelser, sagsforløb og tid, omkostninger m.v.. Ved nye virksomheder leveres også forslag til placeringer i byen (private som offentlige), relevante samarbejdsfora, markedspotentiale, netværk, rekrutteringsgrundlag m.v. 2 Én kontaktperson: Alle henvendelser har én kontaktperson, der:. følger op på henvendelsen fra start til slut. koordinerer og faciliterer møder med alle relevante parter. udarbejder tids- og projektplan for hele sagsforløbet. svarer på spørgsmål undervejs og hjælper virksomheden med at svare på akutte spørgsmål, vejlede og orientere om øvrige services mv. 2 Intet afslag uden dialog. Alle afslag på henvendelser følges op af et tilbud om dialog vedrørende alternative muligheder. 2 Hvordan sikres det at ErhvervsKontakten opleves som én indgang? Virksomhederne oplever ErhvervsKontakten som én indgang, da de tre væsentlige succeskriterier er: 2 Virksomhederne skal så vidt muligt sættes i direkte kontakt med rette vedkommende. 2 Der er ingen omstilling 2 Virksomhederne må ikke ringe forgæves 2 Alle virksomheder, der ønsker at flytte til byen og bygge nyt, kan komme i et forløb med ErhvervsKontakten. 2 "Når man etablerer konceptet 'one stop shop' for erhvervslivet, er det vigtigt, at det også føles som én indgang i praksis, så det ikke bare går hen og bliver et nyt omstillingskontor." - Torben Liborius, Erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri Virksomhederne må ikke ringe forgæves til ErhvervsKontakten. Derfor er der altid en person som besvarer opkald, uanset, om der er sygdom eller ferie i kontoret. Hvis medarbejderne er optaget af andre opgaver, kan der indtales en besked på telefonsvaren. ErhvervsKontakten returnerer alle opkald inden for max. 24 timer. ErhvervsKontakten skal lette arbejdet for virksomheden. Derfor er det Erhvervskontakten, der retter henvendelse til den eller de relevante afdelinger /myndigheder for at sikre kontakt til rette vedkommende. Rette vedkommende kontakter derefter selv virksomheden for at besvare dens spørgsmål. 10

11 Netværksdannelse ErhvervsKontakten har etableret to formaliserede netværk med det formål at facilitere et øget fokus på erhvervslivet som samarbejdspartner og levere den bedst mulige service til virksomhederne. ErhvervsKontaktens ene netværk består af lokale erhvervsmæglere og udlejere. Netværket aktiveres, når virksomheder søger placeringsmuligheder i Odense. Derudover mødes netværket løbende til drøftelse af initiativer til en forbedret erhvervsservice. Det andet netværk består af lokale arkitekter og byggerådgivningsfirmaer. Netværket mødes ca. fire gange årligt til gensidig orientering og drøftelse af service, samarbejde og byudvikling. Advokater, revisorer, developerer, entreprenører og lign. er andre relevante interessentgrupper, kommunen med fordel kan have en tæt kontakt til for at udvikle den bedst mulige erhvervsservice. 2 "Det er en meget positiv 'spillovereffekt', at konceptet med én indgang for virksomhederne også faciliterer et øget netværkssamarbejde mellem erhvervslivet og kommunen." - Steen Høygaard, regionalkonsulent på Fyn, Dansk Byggeri Den digitale platform Én indgang skal være såvel fysisk som virtuel. Odense har derfor skabt én digital platform på hvor al relevant erhvervsrettet information bliver samlet på tværs af fagområder og sektorer. offentlige og tilbud som iværksætterhjælp mv. Opstartspakkerne er skabt i et samarbejde med TF. 2 I Odense er udviklingen og indsamlingen af informationer til hjemmesiden sket med hjælp fra TF. Derudover er der udarbejdet målgruppeanalyser, tilfredshedsundersøgelser, brugertester og brugsstatistik, så det sikres, at løsningerne matcher virksomhedernes behov. Fx: 2 Selvbetjeningsløsninger: Eksisterende selvbetjeningsløsninger er optimeret og har fået øget synlighed. Nye selvbetjeningsløsninger er blevet udviklet og kvalificeret, herunder bl.a. ansøgning om jordvarmeanlæg. 2 Udvikling af "CMS-løsningen" til erhverv: Al indhold skal målrettes, hvilken erhvervsmæssig interesse/opgave den besøgende har. 2 Let tilgængelig information om tilladelser og krav til opstart inden for brancher som frisører, autoværksteder m.fl. Opstartspakkerne giver et visuelt overblik over nødvendige myndighedsgodkendelser på tværs af det 11

12 Evaluering og resultater Virksomhederne har taget rigtig godt imod ErhvervsKontakten, og der har kun været positiv omtale i medier, blandt samarbejdspartnere, erhvervsorganisationer og brugere. ErhvervsKontaktens servicetiltag er evalueret af et eksternt konsulentfirma i Evalueringen viste følgende hovedresultater: 2 ErhvervsKontakten opleves af både virksomheder, erhvervsorganisationer og samarbejdspartnere som en professionel og velfungerende enhed. 2 Der er stor tilslutning til ErhvervsKontaktens værdier og målsætninger. 2 Der er bred anerkendelse over for ErhvervsKontaktens hurtige samt handlings- og løsningsorienterede tilgang. Virksomhederne er specielt begejstrede for den tætte opfølgning og smidighed i processer varetaget af ErhvervsKontakten. 2 Både virksomheder, erhvervsorganisationer og samarbejdspartnere udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet. Rapportens anbefaling var, at der fortsat skal arbejdes med at brede det serviceorienterede arbejde ud, så det bliver almindelig praksis i hele Odense Kommune. I 2011 blev der også foretaget en tilfredshedsmåling i afdelingerne for byggesager, grundsalg og miljø. Hovedresultatet af målingerne var positive: 2 98 % af de professionelle erhvervsaktører var meget tilfredse eller tilfredse med de ydelser, som Byggesag generelt leverede % er meget tilfredse med den personlige service og rådgivning i forhold til grundsalg 2 98 % har haft en positiv oplevelse af deres miljøtilsyn. Virksomheder der særligt benytter sig af ErhvervsKontakten Virksomheder, der henvender sig direkte til ErhvervsKontakten, er ofte mindre virksomheder i opstartsfasen. De har typisk brug for information om nødvendige tilladelser og placeringsmuligheder. Der er særlig mange henvendelser fra erhvervsdrivende, som ønsker at starte virksomhed inden for fødevarebranchen. Fx en café, sandwichbar eller restaurant. 2 ErhvervsKontaktens henvendelser 2011 ErhvervsKontaktens henvendelser 1. Halvår 2012 Antal Procent Antal Procent Kanal Telefoniske 59 % Kanal Telefoniske 73,50 % 40 % Personlige 1 % 77 Kategori Simpel kompleksitet 75,3 % Medium kompleksitet 19 % Komplekse kompleksitet 5,7 % 24,50 % Personlige 2 % 102 Kategori Simpel kompleksitet 76,60 % Medium kompleksitet 25,50 % Komplekse kompleksitet 8,80 % Bemærk, at henvendelser dækker over den første virksomhedskontakt. Hver virksomhedshenvendelse kan efterfølgende afstedkomme en lang række , telefonssamtaler og evt. møder mellem ErhvervsKontakten og virksomheden. 12

13 Det siger ErhvervsKontaktens samarbejdspartnere og kunder: Det er helt afgørende, at kommunen sikrer de bedst mulige rammevilkår for virksomhederne. ErhvervsKontakten i Odense går den helt rigtige vej med ambitionen om at møde virksomheden med en servicekultur frem for en myndighedskultur. Andre kommuner burde også give virksomhederne mulighed for at henvende sig ved én skranke. - Claus Larsen, formand i Dansk Byggeri Fyn Erhvervs- Kontakten gør det, som man ikke forventer af kommuner. Den er vedholdende, frisk og klarede vores tilladelser i en håndevending. Vi har i andre kommuner oplevet, at der har været en hulens reaktionstid. Jeg kan godt se perspektivet i at udbrede ErhvervsKontaktens koncept, for virksomheder og kommuner har brug for hinanden." Leif Larsen, vicedirektør, FTZ i Odense Økonomiske ressourcer Udgifterne til etablering og drift af ErhvervsKontakten blev i etableringsåret 2009 finansieret inden for eksisterende driftsbudgetter. Finansieringen berørte Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen samt Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Inden for de afsatte midler afholdes udgifter til løn, efteruddannelse af TaskForce og medarbejdere, mødeforplejning, almindelig drift osv. Udgifter til videreudvikling af erhvervsportalen er finansieret af midler afsat i forbindelse med Odense Kommunes web-strategi. Budgettet for kr. for kr. for kr. 2 13

14 Videreudvikling Modellen om én indgang for erhvervslivet kan overføres til alle henvendelser til kommunen, som involverer flere myndighedsområder. Det kan fx være på kulturområdet, når initiativtagere til kulturelle begivenheder skal indhente deres miljø- og byggetilladelser, spiritusbevilling mv. Én indgang er både en fysisk indgang, en arbejdsmetode og et tankemåde, hvor virksomhedens behov er i centrum. Hvor den fysiske indgang kan til- og fravælges i det setup, som ErhvervsKontakten har i Odense, bør arbejdsmetode og tilgangen til forståelsen af virksomheden være til stede i al virksomhedshåndtering. Man kan løbende arbejde med at levere hurtigere sagsbehandlingstider, bedre information, nye tjeklister og screeningsmetoder med andre ord: Alt, hvad der kan lette og smidiggøre erhvervslivets kontakt med det offentlige. Vi har nået vores mål, men det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage. Vi skal fortsat forbedre servicen over for erhvervslivet og styrke kultur, kompetencer og systemer. Mette Beck-Nielsen, kontorchef, ErhvervsKontakten ErhvervsKontakten arbejder hele tiden på flere nye projekter. Fx materialer, der skal synliggøre Odense som erhvervsby for nye virksomheder, implementering af et online-mødebookingssystem og formulering af nye effektmål for indsatsen. 2 14

15 12 gode råd 1 Inddrag lokale erhvervsforeninger og erhvervsorganisationer i arbejdet med at etablere og udvikle én indgang. Det sikrer ejerskab og løbende udvikling i forhold til virksomhedernes behov. 2 Definér et klart kommissorium med angivelse af succeskriterier, målgruppe, mandat/råderum og forventninger til leverancer. Hvornår er én indgang en succes? Sørg for tidligt at udarbejde en interessentanalyse, så centrale aktørers forventninger til arbejdet er synlige og afstemmes. 3 Strukturelle/organisatoriske ændringer af kommunens erhvervskontakt må ikke stå alene. De skal følges op af yderligere tiltag til forbedring af virksomhedernes rammevilkår. Fx en mere informativ og modtagerorienteret digital indgang, en styrket kommunikationen m.v. Organisationskulturen er afgørende for virksomhedernes oplevelse af god service. 4 Definér god service, og hvad der forventes af medarbejdere. Der kan ikke nødvendigvis sættes lighedstegn mellem opfattelsen af god service blandt medarbejder og virksomhederne. 5 Sørg for, at kommunens øverste ledelse er engageret i projektet. Ledelsens fokus er afgørende for succes. Ledelsen skal tydeliggøre visionen og målsætning-erne gennem en vedholdende formidling og insistere på forandring. 6 Engagér kontorchefer og den faglige ledelse, der har et vigtigt ansvar for kulturforandring og for den praktiske gennemførsel af projektet. 7 Sæt virksomhedernes behov i centrum. Kvalitet i sagsbehandlingen handler om hjælpsomhed, imødekommenhed, parathed og effektivitet i et tæt samspil med virksomheden. Forløbet kan med fordel tilrettelægges med tidlig forventningsafstemning, en klar opgave- og rollefordeling, overblik over involverede myndighedsområder samt en tids- og processtyringsplan. 8 Kommunikér succeshistorierne både internt og eksternt. Husk, at formidlingen af den gode historie også er en måde at anerkende medarbejdernes gode arbejde på. 9 Styrk den digitale platform det er også én indgang for erhvervslivet. Der kan udvikles digitale servicetiltag, der i en og samme medfører besparelsesgevinster for kommunen og styrker serviceoplevelsen hos virksomhederne. Indbyd forskellige erhvervsaktører fra industrien, håndværkerne, rådgivningsvirksomheder m.v. til at teste hjemmesiden og bidrage med nye input. 10 Tænk i netværk og nye initiativer i samarbejde med erhvervslivet. Netværk kan være med til at nedbryde barrierer og fordomme og igangsætte nye og bedre initiativer. Ledelsen kan med fordel deltage aktivt i forskellige netværk for at pleje relationer og sparre med det private erhvervsliv. 11 Ansæt en leder med udprægede netværkskompetencer, serviceforståelse og politisk tæft. Udpeg de medarbejdere til TaskForcen, der vil engagere sig i nye tiltag og udvikling. 12 Hent inspiration fra bedste praksis andre steder, undersøgelser og lign. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken flere gange! 2 15

16 Vi håber, at manualen vil være en god inspirationskilde til en forbedret erhvervsservice i alle landets kommuner. Vi samler byggeri, anlæg og industri For yderligere information kontakt Mette Beck-Nielsen, kontorchef, ErhvervsKontakten Mobil Mail: Lea Stentoft, kommunalpolitisk konsulent, Dansk Byggeri Mobil Mail: ErhvervsKontakten Nørregade Odense Telefon Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks København K Telefon Oktober 2012

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING

BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING BYRÅDSSEKRETARIAT OG UDVIKLING Helhedsorienteret erhvervsservice 1 Indhold Kære virksomhed 3 De fem servicemål: 1. Udvidet åbningstid og svar inden for 24 timer 4 2. Tovholder inden for fem hverdage 5

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Sammen om det gode erhvervsliv

Sammen om det gode erhvervsliv Helsingør Kommune vil gerne tale med dig om din virksomhed Sammen om det gode erhvervsliv Vi vil sikre gode vilkår for erhvervslivet En central del af vores vision er, at erhvervslivet har gode vilkår

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Erhvervsstrategi 2015-2018

Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Fredensborg Kommune er en klassisk pendlerkommune, hvor folk bosætter sig for på en gang at nyde naturen og samtidig have kort afstand til arbejdspladsen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011 Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn SAGSRESUMÉ Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs-

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Erhvervspolitik 2014-2020

Erhvervspolitik 2014-2020 Erhvervspolitik 2014-2020 1 stevns kommune Erhvervspolitikken 2014-2020 Erhvervspolitik i samarbejde mellem Stevns Kommune og Stevns erhvervsråd Vision: Vi skal skabe økonomisk vækst og arbejdspladser

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk August 2012 Sag Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Baggrund Virksomhedsportalen Virk.dk blev etableret i 2003, og er jf. den

Læs mere

Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde

Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde 1 of 12 Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde 2 of 12 Syddjurs Kommunes politik på erhvervsområdet Et dynamisk erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen 1. BAGGRUND Stillingen er genopslået på baggrund af for få kvalificerede kandidater i første omgang. Lederen af vores regnskabsafdeling har valgt at

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Krav til den gode proces og den gode konsulent. 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR

Krav til den gode proces og den gode konsulent. 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR Krav til den gode proces og den gode konsulent 9. December 2008, Horsens v. Søren Østergaard Pedersen, DMR 1 1. Om konsulentbranchen og DMR 2. Det gode konsulentkøb 3. Samspil mellem det offentlige vejlednings

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. oktober 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. oktober 2013 Magistratsafdelingen for Børn og Unge sender hermed Børn og Ungebyrådets indstilling om fælles ungeplatform, og Børn og Unges

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

c arkitektfirma claus Aarhus Byråd Til medlemmerne af Teknisk Udvalg og til medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget Århus, d. 28.09.

c arkitektfirma claus Aarhus Byråd Til medlemmerne af Teknisk Udvalg og til medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget Århus, d. 28.09. Aarhus Byråd Arkitektfirma Claus Jensen ApS Vestergade 48 G 8000 Århus C telefon 87 30 02 40 telefax 87 30 02 41 mail post@j-arkitekter.dk CVR/SE 29 54 07 72 web www.j-arkitekter.dk laus Til medlemmerne

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere