- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os"

Transkript

1 Nr. 3: Oktober Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os - De nyeste sorte tal for Danmark kommenteres af forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra SID - Hvor mange frynsegoder har danskerne? Skyggeøkonomierne i Danmark og det øvrige Vesteuropa første hollandske, norske og danske spørgeskemaer om sort økonomi blev udsendt til store stikprøver af befolkningen. Skyggeøkonomien defineres i den danske forskning som bestående af sorte aktiviteter og almindeligt skattesnyd. Til de sorte aktiviteter henregnes de produktive aktiviteter, der foretages i økonomien, men som afregnes til en særlig lav pris og derfor væsentligt lavere end på det hvide marked, fordi både køber og sælger af aktiviteten har en fordel af, at der ikke oplyses noget til skattemyndighederne. Der kan f.eks. være tale om sort rengøring, hvor både køber og sælger sparer skat og moms m.v., men det kan også være handler af f.eks. grise eller kartofler sort ved stalddøren. Af cand.polit. Søren Pedersen, Rockwool Fondens Forskningsenhed Omfanget og strukturen af de sorte aktiviteter i Danmark er efterhånden ganske veldokumenteret gennem omfattende undersøgelser med spørgeskemaer. Undersøgelserne har vist, at det sorte arbejdes omfang steg gennem 1980 erne frem til 1991 for derefter at aftage noget. Under planlægningen af indsamlingen af nye danske tal for de seneste år ( ) var det nærliggende at spørge sig selv, hvordan skyggeøkonomien i Danmark ligger i forhold til niveauet i andre europæiske lande. Stiger niveauet, som det hyppigt antages, ned igennem Europa - og i givet fald hvor meget? Og kan der mellem de relativt ensartede velfærdsstater i Nordeuropa være forskelle i niveauet for skyggeøkonomien? Vanskeligheden ved at måle skyggeøkonomien i et givet land stammer jo dels fra, at det netop er formålet med disse aktiviteter at undgå registrering, fordi myndighederne benytter registreringen til beskatning. Dels stammer vanskeligheden fra, at forskningen på feltet endnu er så relativt ny - det er kun omkring 15 år siden, at de Til det almindelige skattesnyd henregnes de aktiviteter, hvor kun den ene part har en fordel af, at aktiviteten ikke oplyses til myndighederne. Det kan f.eks. være i form af, at en del af omsætningen går uden om kasseapparatet, men hvor køberen af varen har betalt normal fuld hvid pris, eller det kan være en lønmodtager, der ikke oplyser skattemyndighederne om indtægter fra et bijob. Inden resultaterne af undersøgelsen om skyggeøkonomiernes udbredelse i visse vesteuropæiske lande vises, vil de seneste resultater for den danske forskning i fænomenet blive præsenteret. Det sorte arbejde i Danmark siden 1994 I Danmark har man som tidligere nævnt primært anvendt spørgeskemaer til undersøgelse af det sorte arbejde. Disse spørgeskemaundersøgelser er blevet gennemført for Rockwool Fondens Forskningsenhed af hhv. Danmarks Statistiks og Socialforskningsinstituttets meget erfarne interviewerkorps. De seneste danske tal over udviklingen i det sorte arbejde

2 for perioden 1994 til 1997 er vist i tabel 1. Tabellen viser, at andelen af befolkningen i alderen år, der arbejder sort, i 1997 udgør godt 27%, hvilket er lige under niveauet i I 1995 og 1996 var andelen noget lavere på 22-23% af befolkningen. De, der udfører sort arbejde i 1997, arbejder i gennemsnit sort 2 timer og 38 minutter om ugen. Som det også ses i tabellen, er den tid, der bruges på at arbejde sort, først steget fra 1994 til 1995, og derpå faldet en hel del. Tabel 1. Andelen af danskere i alderen år, der har arbejdet sort indenfor det sidste år, og det ugentlige tidsforbrug til sort arbejde, Andel, der arbejder sort Tid brugt på at arbejde sort om ugen ,4% 2t: 53 min ,8% 3t: 32 min ,0% 3t: 2 min ,4% 2t: 38 min. På linie med tidligere undersøgelser af det sorte arbejde er det navnlig mændene, de unge og de faglærte arbejdere, der er aktive som udbydere på de sorte markeder. I 1997 er det således 36,6% af mændene mod 17,8% af kvinderne, der har udført sort arbejde indenfor det sidste år. Godt 35% af de unge i alderen år og godt 44% af aldersgruppen år har arbejdet sort mod f.eks. 21% for de årige. For så vidt angår de faglærte arbejdere, var det næsten hver anden, der i 1997 havde udført sort arbejde. Men også de unge under uddannelse og til dels også de selvstændige er ganske aktive som udbydere af sort arbejde. Med hensyn til fordelingen af det sorte arbejde på regioner er det vanskeligt på baggrund af tallene for de fire seneste år at drage nogle faste konklusioner. Der er dog tegn på, at der vest for Storebælt generelt er en lidt højere sort frekvens end øst for Storebælt. I 1997 var andelen, der arbejder sort, 29,2% vest for Storebælt mod 24,8% øst for Storebælt. Hvis interviewpersonerne har svaret ja til, at de har udført sort arbejde, bliver de også spurgt om hvilke aktiviteter, de har udført, og der er stor beredvillighed til at fortælle: Over 95% af dem, der svarer, de har arbejdet sort, giver en nærmere beskrivelse af det sorte arbejdes art. Den største andel af det sorte arbejde udføres indenfor den brede betegnelse servicevirksomhed. I 1997 blev knapt halvdelen af det sorte arbejde således udført indenfor serviceerhvervene i form af frisørarbejder, reparationer af navnlig biler, børnepasning, havearbejde, rengøring, madlavning og servering til fester m.m. Derefter følger bygge- og anlægsvirksomhed, hvor der blev udført godt 35% af det sorte arbejde. Som ved alle undersøgelser baseret på stikprøver er det vanskeligt at opregne til tal for hele landet. Nogle oplysninger om sorte indkomster i Danmarks Statistiks nyligt offentliggjorte forbrugsundersøgelse (for 1994) dækker kun en mindre del (på måske 10-20%) af de sorte aktiviteter, som de defineres og måles i den danske forskning. Bl.a. ser forbrugsundersøgelsen bort fra de omfattende sorte naturalieindtægter. Korrigeret for forskellene er disse sorte indkomsttal imidlertid næppe i større omfang ude af niveau med, hvad man når til, hvis man i stedet vælger at lægge vægten på, hvor megen tid de pågældende faktisk gennemsnitligt bruger pr. uge til arbejdet på de sorte markeder. Når andelen af danskere, der arbejder sort, er omtrent den samme i 1997 som i 1994, og hver enkelt af dem bruger noget mindre tid på det end før, er den samlede mængde udførte sorte timer i Danmark altså faldet i disse fire år. Forskningen mangler endnu at udvikle et tilfredsstillende princip for, hvordan man bør opregne fra dette tal til et mål for den sorte sektors størrelse i forhold til de samlede økonomiske aktiviteter, f.eks. målt ved bruttonationalproduktet. Til problemerne her hører især, at man savner viden om, hvor høj produktiviteten - defineret som værditilvæksten pr. arbejdstime - er i den sorte sektor sammenlignet med det øvrige samfund. Antager man, at der ikke er afgørende produktivitetsforskelle mellem de to sektorer, og overfører de sorte timers andel af det samlede antal hvide arbejdstimer i 1997 til en tilsvarende andel af BNP i markedspriser, svarer dette til omkring mia. kr. i 1997 eller 2,4-2,7% af BNP. Det skal understreges, at det i beregningen af omfanget af det sorte arbejde i forhold til BNP her forudsættes, at et givet stykke arbejde af given kvalitet har den samme reelle værdi, uanset om samfundet har eller ikke har pålagt arbejdet en skat. Det nævnte omfang af sort arbejde på mia. kr. i 1997 svarer altså til, hvad arbejdet ville være værd, hvis det blev udført på det formelle marked. Hvis man alternativt ville værdisætte den sorte sektor, som den er målt her, med de faktisk betalte sorte priser - på af størrelsesorden måske halvdelen eller en tredjedel af det hvide markeds priser - ville man have fået et tal på omkring 9-15 mia. kroner eller 0,8-1,4% af BNP. Udover det sorte arbejde omfatter den samlede underdeklaration i Danmark også det almindelige skattesnyd. Ifølge norske undersøgelser udgør skattesnydet i Norge ca. en tredjedel af det sorte arbejde. Hvis dette kan overføres på danske forhold, udgør skattesnydets omfang ca mia. kroner i I alt kan det altså skønnes 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

3 at omfanget af skyggeøkonomien i Danmark udgør i så fald ca mia. kroner i 1997 (i markedspriser), eller ca. 3,2-3,6% af BNP i markedspriser. Sammenfattende indikerer denne korte periode en svag men jævn tendens til fald i omfanget af det sorte arbejde. Denne udvikling kan næppe forklares ved, hvad der sker med danskernes (lave) respekt for skattevæsenets sanktioner. Danskernes moral - præget af ret stor velvillighed - overfor skattesnyd ser heller ikke ud til at have ændret sig afgørende: Der har formentlig i 1980 erne og omkring 1990 bredt sig en væsentligt løsere skattemoral, som fladede ud igen først i 1990 erne - til et niveau, der ikke nåede helt ned på niveauet for skattemoral omkring Det jævne fald i den sorte sektors omfang skyldes muligvis politiske tiltag, og formentlig i endnu højere grad den fortsatte vækst i den danske økonomi. Hvis højkonjunkturen ophører eller svækkes - eller den allernyeste stigning fra 1996 til 1997 i frekvensen for deltagelse fortsætter i de kommende år - vil faldet i omfanget af det sorte arbejde måske ophøre. Omfanget af skyggeøkonomierne i Vesteuropa Ideelt set kræves en række forudsætninger opfyldt for at lave en sammenligning af skyggeøkonomiernes omfang i forskellige lande. For det første må det kræves, at der anvendes den samme definition på, hvad der måles. For det andet at der anvendes den samme metode til målingen og endelig for det tredje det principielt enkle, men i praksis svært opnåelige, at der måles for den samme tidsperiode. Måling mellem lande vanskeliggøres yderligere af, at grænsen mellem skattepligtig og skattefri aktivitet varierer fra land til land. En gennemgang af den internationale litteratur om det sorte arbejde, som Rockwool Fondens Forskningsenhed nu lægger frem, viser, at disse forudsætninger har været endog meget vanskelige at opfylde i de hidtidige undersøgelser. I forsøgene på at måle fænomenet har forskellige udenlandske forskere udviklet en lang række mere eller mindre fantasifulde indirekte metoder til bestemmelse af omfanget af skyggeøkonomien, som f.eks. opgørelse af, hvor mange kontanter befolkningen faktisk har brug for til de daglige transaktioner ifølge den officielle statistik i forhold til, hvor mange kontanter der kun burde være brug for i en hypotetisk situation, hvor der ikke er nogen skyggeøkonomi. Det har medført, at der er anvendt mange forskellige definitioner af, hvad der måles, hvilket naturligvis - foruden anvendelsen af de forskellige metoder - gør en sammenligning endnu vanskeligere. Markerer man denne usikkerhed ved at angive intervaller frem for et tal, har disse metoder typisk angivet sorte økonomier af meget betydelig størrelse selv i Nordeuropa, ofte svarende til 10-15% af BNP i disse lande. Her forsøges det derfor at sammenligne skyggeøkonomierne i de ret få lande, hvor der har været foretaget seriøse forsøg på måling af fænomenet ved hjælp af spørgeskemaer. Derved opfyldes i hvert fald den anden forudsætning, der er nævnt ovenfor, men også tilnærmelsesvist den første forudsætning, nemlig at der anvendes den samme definition på, hvad det egentlig er, der måles. Der opnås naturligvis endnu en fordel: Den fordel, at der - stadig med forsigtighed - kan sammenlignes med de danske tal. Den gennemgang af vesteuropæisk forskning i omfanget og strukturen i skyggeøkonomien, som vises i tabel 2, er på denne måde især kommet til at omfatte Norge, Holland, Tyskland og Spanien, hvor der foreligger pålidelige målinger af det sorte arbejdes omfang ved hjælp af spørgeskemaer. Det skal tilføjes, at der også findes tal for omfanget af skyggeøkonomien i Sverige og Italien, men beregnet ved hjælp af en anden - men ikke væsensforskellig - metode. De svenske og italienske mål omfatter især også underdeklaration i virksomhederne, hvorfor de måler en lidt større del af skyggeøkonomien end de i tabel 2 nævnte mål. Disse mål antyder for Sverige et omfang af sort arbejde og underdeklaration i virksomhederne på 4,9% af BNP i 1991, mens omfanget i Italien bliver 18% af BNP. Tabel 2. Skyggeøkonomierne i Norge, Holland, Tyskland og Spanien. Land År Omfang af skyggeøkonomien Korrigeret omfang af skyggeøk. (Værdi på det formelle marked) Norge % af BNP 4-6% af BNP Norge 1988/89 1,3% af BNP 5-6% af BNP Holland % af BNI 4-5% af BNP Tyskland ,6-1,2% af BNP 4-6% af BNP Spanien 1985 ikke beregnet i 16,9% af BNP fht. BNP Noter: De norske tal for var allerede korrigeret i analyserne. Tallene for Norge (1988/89), Holland og Tyskland er i tredje kolonne opgjort til de sorte priser. I den sidste kolonne er der forsøgt korrigeret for forskelle i de anvendte værdisætninger af det sorte arbejde, og for forskelle i definitionen af det sorte arbejde. F.eks. har hverken de tyske eller hollandske forskere sorte handler med, ligesom de udelader hele naturaliedelen af den sorte økonomi. For Spanien er der anvendt den samme opregningsmetode som på de danske tal. For en nærmere redegørelse for de korrigerede tal henvises til bogen, der omtales til sidst i artiklen her. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed - 3

4 Omfanget adskiller sig ikke, som det ses, væsentligt fra hinanden i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland i 1980 erne. Der er ganske vist forskelle, men disse kan formentlig i høj grad tilskrives de usikkerheder, der trods alt er forbundet med metodernes evne til at måle omfanget af det sorte arbejde. Tallene tyder på, at skyggeøkonomiernes omfang udgør mellem 3 og 6% af BNP, hvis der tilnærmelsesvist søges korrigeret for forskelle i definitioner og opregningsprocedurer, så tallene bedre kan sammenlignes med de danske spørgeskemaundersøgelser. Omfanget af skyggeøkonomierne, målt ved disse metoder, ligger således på et langt lavere niveau end ved de tidligere omtalte indirekte metoder. Det sorte arbejde i Spanien udgør, som det fremgår, knapt 17% af BNP - et niveau der med forsigtighed kan sammenlignes med det italienske mål på 18% af BNP. Dette rimeligt realistiske billede tyder altså på, at de indirekte metoder uden brug af spørgeskemaer ganske stærkt har overvurderet omfanget af de vesteuropæiske skyggeøkonomier. I Danmark er omfanget lige nu svagt faldende. Skyggeøkonomierne i de nævnte lande er tilsyneladende heller ikke af væsentlig forskellig størrelse, når man holder sig til det nordlige Europa. Til gengæld er der et des kraftigere spring opad i niveauet, når sammenligningen når til landene omkring Middelhavet. Undersøgelsens publicering Undersøgelsen er publiceret i Skyggeøkonomien i Vesteuropa. Målinger og resultater for udvalgte lande (oktober 1997) af Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard, samt i en engelsk udgave med titlen The Shadow Economy in Western Europe. Measurement and Results for Selected Countries (December 1997). Begge bøger udsendes i kommission hos Danmarks Statistik. Sort arbejde eller håndværkeren, der er i gang udenfor normalarbejdstiden og udenfor de dertil hørende arbejdspladser. Og naturligvis, hvilket også fremgår af denne analyse, forekommer der stadig såkaldt sort arbejde indenfor denne arbejdsgruppe. Ikke for at pege nogen persongruppe ud, men i virkeligheden for at nuancere debatten, føler jeg her anledning til at give eksempler på andre faggrupper, hvor hjælpsomheden også kan være fremherskende. Af Poul Erik Skov Christensen Formand for Specialarbejderforbundet i Danmark Igen foreligger der nye tal for det sorte arbejde indenfor vor lille nations grænser. Erkendes må det, at det volumenmæssigt ikke er uden betydning set i forhold til det samlede arbejde udført på arbejdsmarkedet. Nu er det oftest således, at man pr. automatik for ens indre skærm ser billedet for sig af bygningsarbejderen I mange år har det eksempelvis ikke været et ukendt fænomen, at nogle af de i øvrigt udmærkede mennesker, ansat i kommunernes skatteforvaltninger, har kunnet hjælpe med udfærdigelse af de tidligere ret så komplicerede selvangivelser og sådan kammeratlig hjælp kan man vel ikke være ked af al den stund, at den leveres af sagkundskaben indenfor området. Hvilken ydelse der er givet til gengæld, er vel meget vanskeligt at sige noget om. Mange eksempler på hjælpsomhed imellem de ældre fags udøvere kendes også, hvor mestre fra eet fags område bytter ydelser med mestre for andre fagområder. Omfanget af dette bytteri kan naturligvis ikke dokumenters men må alene kunne gemmes under svindkontoen. Overraskelsen bliver dog større, når man i venners kreds 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

5 en aften kan høre om, at det for så vidt ikke er nødvendigt at tage til Sverige for at få billigere tandarbejde udført. Det gælder blot om i visse situationer at lukke munden lidt op, før tandlægen går i gang med større reparationsarbejder. Ja, klinikkerne her er jo ikke så store, at man ikke hurtigt kan åbne en lørdag formiddag. Ja, remsen kunne fortsættes, herunder også en passende afstandtagen til Ekstra Bladets slet skjulte opfordring til sort arbejde under rubrikken det grå marked. Men givet er det, at i så kompliceret et samfund, som det vi i dag lever i, da er det billedet af bygningsarbejderen og den sorte gris ved stalddøren, der fortrænges af virkeligheden indenfor andre fagområder, der naturligvis også dækker mere end det, jeg blot har nævnt. Det man vel bør være opmærksom på i forbindelse med sort arbejde, er naturligvis, at det i virkeligheden oftest er i grupper af beskæftigede/selvstændige, der jo allerede er i arbejde, der udfører det mere mørke arbejde. Det skyldes det enkle forhold, at det jo ikke er nok at komme med den såkaldte rå arbejdskraft, i dag skal man have udstyr, værktøj og biler med samt måske også i enkelte tilfælde adgang til computerteknologi. Efter min vurdering bør vi vel tage lidt fat i mentaliteten hos os danskere, herunder specielt ved retfærdighedssansen. Det kan være vanskeligt at blive dybt forarget over de personer, der udfører organiseret sort arbejde, når man jævnligt i medierne er vidne til, hvorledes virksomhedsledere i de sager, der har været, er sluppet forholdsvis godt fra noget, der i offentligheden opfattes som fup og svindel, men hvor bevisets stilling ikke er stærkt nok, eller sagen efterforskes så længe, at den bliver forældet. Derfor tror jeg, at en mere bevidst satsning på, at told og skat i højere grad bliver effektiviseret og får ressourcer til personer og udstyr med fornødne kvalifikationer, vil give mulighed for med større ekspertise at gå ind i de større sager med positivt resultat, selvfølgelig. Hvis folk kan se, at de store ikke af og til smutter igennem nettet, kan det vel få sat et andet lys på mentaliteten hos os danskere. Det er således ikke min opfattelse, at der i særligt omfang, bortset fra den almindeligt kendte sorte dagpleje, der vel nærmest er kommunalt godkendt, er særlig mange tilfælde af ledige, der beskæftiger sig med den form for aktivitet. Det vil også medføre en dramatisk straffeaktion, såfremt det bliver opdaget. Til sidst er der jo også efterspørgerne af sort arbejde, der oftest kan være karakteriseret ved personer fra den bedre del af mellemklassen og opad, al den stund, at man skal have råd til at betale kontant og ikke kan gøre krav gældende, hvis man f. eks. har fået udført et stykke arbejde indenfor et autorisationsområde, og arbejdet ikke er i orden. Som sagt har formålet med ovennævnte forholdsvis korte bemærkninger været at forsøge at nuancere debatten, men jeg må sige, at da jeg for nyligt hørte om tilfældet med det mangeårige kommunalbestyrelsesmedlem, der drev selvstændig virksomhed og havde en ikke ringe grå sideaktivitet, kunne man ikke frigøre sig fra den tanke, at når sådanne ting også forekommer, hvordan moralisere ret meget over andres aktiviteter. Relevant er det jo så her til sidst at komme med en kommentar til spørgsmålet om, hvad der skal til for at få det sorte arbejde begrænset, idet jeg ikke anser det for realistisk at arbejde på en total fjernelse af sort arbejde. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 5

6 Udviklingen i frynsegodernes udbredelse i Danmark Rockwool Fondens Forskningsenhed har siden fået indsamlet tal for 1993/94, 1996 og baseret på repræsentative spørgeskemaundersøgelser med normalt ikke under svarpersoner - således at også årene umiddelbart efter skattereformen er dækket. Resultaterne af disse undersøgelser er samlet i de følgende afsnit. En mere detaljeret, teknisk dokumentation foreligger i form af Claus Larsens notat Udviklingen i udbredelsen af frynsegoder blandt danske lønmodtagere (Teknisk Note Nr fra Rockwool Fondens Forskningsenhed). Af forskningschef, cand.polit. Gunnar Viby Mogensen og stud.polit. Claus Larsen, Rockwool Fondens Forskningsenhed Frynsegoder er almindelige elementer i debatten om virkningen af det høje skattetryk i Danmark, og i lighed med sort arbejde og gør-det-selv arbejde en måde at søge at undgå en del af beskatningen på. Det sorte arbejde kan man læse mere om andetsteds i dette nyhedsbrev, mens gør-det-selv arbejdet senest er blevet behandlet i en artikel af Søren Brodersen i nyhedsbrev nr. 2 fra april I artiklen her beskrives udviklingen i frynsegodernes udbredelse i Danmark med udgangspunkt i en række sammenlignelige undersøgelser foretaget i perioden Den skattemæssige interesse for frynsegoder Frynsegoder defineres i overensstemmelse med skattevæsenets opfattelse af begrebet, nemlig som ikke-kontante økonomiske fordele, der ud over lønnen følger med en stilling. Det kan f.eks. være fri bil, fri telefon eller gratis frokost. Bortset fra mere bagatelagtige goder er frynsegoder skattepligtige. Forud for skattereformen i 1993 var frynsegodernes udbredelse på opfordring af Personskatteudvalget blevet belyst gennem en specialundersøgelse i Rockwool Fondens Forskningsenhed, incl. reanalyser af data fra analyseinstituttet AIM, der tidligere på eget initiativ havde gennemført lignende undersøgelser i 1979 og Desuden trak udvalget på skattevæsenets data fra oplysningssedler om fri bolig, telefon og bil, jvf. Rapport fra Udvalget om Personbeskatning II, kap. 11. Hvad har man målt? Hensynet til sammenligneligheden med tidligere undersøgelser medfører, at det er svar fra lønmodtagere med mindst 20 timers beskæftigelse om ugen, der er medtaget her i artiklen. Begrænsningen til specielt lønmodtageres frynsegoder er for så vidt logisk, som frynsegoder hos selvstændige principielt er irrelevant i sammenhængen. Hvis selvstændige f.eks. udtager varer til eget forbrug, kører i firmabil, ringer privat etc., er det ikke et frynsegode som sådan, men et spørgsmål om korrekt eller ikke-korrekt bogføring af udgifter og indtægter i virksomheden. Begrænsningen til en delmængde af lønmodtagere, nemlig lønmodtagere med mindst 20 timers ugentlig beskæftigelse, er mindre tilfredsstillende, omend foreliggende tal for alle lønmodtagere i enkelte af de undersøgte år viser, at konsekvensen heraf for den samlede frekvens er marginal. Der er i tallene målt frynsegoder, som optræder i de tidligere undersøgelser, og der er ikke nogen undergrænse for, hvor betydeligt et gode skal være for at komme med. Der er heller ikke spurgt om, hvorvidt svarpersonen eller dennes arbejdsgiver har opgivet godet til skattevæsenet, eller er blevet beskattet af det. Det er altså alene selve udbredelsen af frynsegoderne, som de er målt i perioden , der er set på. Det kan tilføjes, at specialundersøgelsen for Personskatteudvalget i 1992 afdækkede af størrelsesordenen 2-2½ gang så mange modtagere af skattepligtige frynsegoder, som skattevæsenet havde haft kendskab til via oplysningssedlerne. Frynsegodernes udbredelse Udviklingen i udbredelsen af frynsegoder blandt lønmodtagere med mindst 20 timers arbejde om ugen fremgår af figuren, hvor det ses, at der har været tale om en ganske stærk stigning over perioden som helhed. Frekvensen er steget fra 43% i 1979 til 57-58% i de første år af 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

7 Figur 1. Frynsegoder Procentvis andel af lønmodtagere med mindst 20 timers beskæftigelse om ugen, som har mindst ét frynsegode Kilder: AIM og Rockwool Fondens Forskningsenhed / erne, hvorefter der sker et spring til hele 72% i 1996 og Det vil med andre ord sige, at næsten tre fjerdedele af de adspurgte faktisk har haft adgang til frynsegoder. Stagnationen i tallene i perioden , og den fornyede kraftige stigning , har muligvis tildels - men næppe fuldt ud - en teknisk forklaring, knyttet til skift i dataindsamlende institut m.v., jvf. også nedenfor om mulige målefejl i disse år for enkelte af de medtagne frynsegoder. Hvem har hvilke frynsegoder? Ser man først på selve adgangen til frynsegoder, viser det sig, at lidt flere mænd end kvinder har frynsegoder. Der er en svag overvægt af de yngre aldersgrupper under 40 år, og det er ikke er så afgørende, om man er faglært, ufaglært eller funktionær. Til gengæld spiller stillingskategorien en rolle for, hvilke typer af goder man har adgang til, og det samme gør køn og alder til en vis grad. Tabel 1. Udviklingen i udbredelsen af udvalgte typer af frynsegoder Procentvis andel af lønmodtagere med mindst 20 timers beskæftigelse om ugen, der har det pågældende gode / Helt/delvist betalt bil telefon Billige kantinepriser Billigt/gratis firmasommerhus Gratis drikkevarer Firmaets produkter gratis/til en billig pris Anm.: En del af svarpersonerne har mere end ét frynsegode. Kilder: AIM og Rockwool Fondens Forskningsenhed. Med hensyn til netop typer af goder viser tabellen de mest almindelige, som der er blevet spurgt om i alle de nævnte år i perioden. Tabellen genspejler naturligvis den over årene gennemsnitligt set stigende udbredelse af frynsegoder til Danmarks lønmodtagere. Specielt for så vidt angår det førnævnte spring i udviklingen mellem 1992 og 1996, viser fordelingen på typer af frynsegoder, at stagnationen mellem 1992 og 1994 kan have været delvis reel: Stagnationen opstår i netop en periode med øget offentlig interesse omkring beskatning af frynsegoder - fordi svarpersonerne i denne situation kan ses at have rapporteret om færre skattepligtige frynsegoder som f.eks. firmabetalt bil og telefon, men gennemgående flere af de øvrige goder. Udover de nævnte mest almindelige typer af frynsegoder, har folk desuden haft mulighed for selv at give eksempler. Et tilfældigt udsnit bestående af ti på hinanden følgende observationer fra listen over disse svar ser således ud, ordret citeret: Billige flybilletter; indkøbskort til kød, grøntsager, tøj, knive, reklamefritidstøj; telt til låns; billigere rejser (10% rabat); motionscenter, arbejdstøj + sko; arbejdstøj; rejser billigt; betalt avis; motionscenter, indkøb af kontorartikler; motionscenter; lån af stole til fest; tilskud til firmatøj; motionscenter og gymnastik. Herudover nævnes f.eks. også billige lån og adgang til privat brug af firmaets computer. Mænd har, viser det sig iøvrigt, i højere grad end kvinder adgang til telefon og bil. Når man ser på aldersfordelingen, gør det sig gældende, at de yngre aldersgrupper sjældnere end de lidt ældre har telefon- og bilordninger, så de yngres generelt lidt højere samlede frekvens skyldes en vis overvægt af de mest almindelige goder. Stillingskategoriens betydning for, hvilke typer af goder man har adgang til, slår tydeligst igennem på den måde, at funktionærer i højere grad end både faglærte og ufaglærte har adgang til telefon og firmasommerhus. Desuden har funktionærer og faglærte i højere grad end ufaglærte adgang til fri bil og og også til de lidt mere specielle, individuelle goder, som i de tre seneste undersøgelser kunne angives i et åbent spørgsmål under kategorien Andet. Det er i det hele taget tydeligt, at af de tre stillingsgrupper har de ufaglærte adgang til det smalleste udvalg af frynsegoder. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 7

8 Perspektiver Undersøgelserne har vist, at frynsegodernes omfang har været stigende i Danmark de sidste år. Årsagen hertil kan bl.a. være det høje skattetryk, der gør det økonomisk attraktivt for såvel lønmodtagere som arbejdsgivere at konvertere en del af lønnen eller en eventuel lønstigning til frynsegoder. Fastholdes skattetrykket på noget, der i befolkningens øjne ligner det nuværende niveau, taler meget for, at stigningen vil fortsætte - måske i så fald både for disse økonomiske frynsegoder, og for andre. I virkeligheden hører jo nemlig fordelingen af adgangen til at forlade arbejdspladsen for at klare et privat ærinde, og andre immaterielle frynsegoder, naturligt med i et dækkende billede af, hvad danske lønmodtagere får på jobbet udover lønnen. Rockwool Fondens Forskningsenhed Publiceringer The Shadow Economy in Western Europe. Measurements and Results for Selected Countries. Af Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard (Danmarks Statistik. København) Skyggeøkonomien i Vesteuropa. Målinger og resultater for udvalgte lande Af Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard (Danmarks Statistik. København) Aktuelle og potentielle modtagere af velfærdsydelser med hovedvægt på boligstøtten Af Hans Hansen og Marie Louise Hultin (Danmarks Statistik. København) Actual and Potential Recipients of Welfare Benefits with a Focus on Housing Benefits, Af Hans Hansen og Marie Louise Hultin (Danmarks Statistik. København) 1996 Miljøproblemer og velfærd Af Bent Jensen (Spektrum. København) Træk af miljødebatten i seks danske aviser fra 1870 erne til 1970 erne Af Bent Jensen (Danmarks Statistik. København) Forskningsenheden indledte desuden publicering af nyhedsbreve i november Emnerne for nr. 1 var for det første en analyse af den historiske miljødebat, for det andet spørgsmålet om i hvilken udstrækning miljøforringelser har påvirket den materielle velfærd. Nr. 2 (april 1997) beskæftigede sig dels med udviklingen i udnyttelsesgraden af offentlige ydelser, dels med nye tal for gør-det-selv arbejdet. Nyhedsbrevet kan bestilles i et gratis abonnement ved henvendelse på nedenstående telefonnummer. Et samlet overblik over Forskningsenhedens bøger kan fås i bogkataloget Rockwool Fondens Forskningsenhed - Bøger. Kataloget kan bestilles hos Enhedens sekretær Hanne Lykke på telefon Hvor købes bøgerne? Bøgerne fra Spektrum kan købes hos boghandlerne, mens bøgerne i kommission hos Danmarks Statistik sælges via denne institution på tlf Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Gunnar Viby Mogensen og souschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige faste medarbejdere er: Forsker Marie Louise Hultin, forskningsassistent Claus Larsen, sekretær Hanne Lykke, studerende Niels-Kenneth Nielsen og forsker Søren Pedersen. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares af Hanne Lykke på tlf Fax: Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. e-post: Hjemmeside: 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Sort arbejde er faldet

Sort arbejde er faldet Nyt fra April 26 Sort arbejde er faldet Befolkningen i Danmark arbejdede mindre sort i 25 end i 21. Det viser en ny analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført på baggrund af interview

Læs mere

Marts 1999. - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor. Nye målinger af den sorte sektor

Marts 1999. - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor. Nye målinger af den sorte sektor Marts 1999 - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor Nye målinger af den sorte sektor for det samlede antal hvide arbejdstimer i 1998, viser de

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Vennetjenester og sort arbejde

Vennetjenester og sort arbejde - 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Sort arbejde i Tyskland

Sort arbejde i Tyskland Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 26 Sort arbejde i Tyskland Lars P. Feld og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag Odense 2012 Sort arbejde i Tyskland Arbejdspapir nr. 26 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Teknisk note nr. 2. Udviklingen i udbredelsen af frynsegoder blandt danske lønmodtagere 1979-1997. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 2. Udviklingen i udbredelsen af frynsegoder blandt danske lønmodtagere 1979-1997. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 2 Udviklingen i udbredelsen af frynsegoder blandt danske lønmodtagere 19791997 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1997 Kort om dette notats

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen

DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE. Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen DANSKERNE OG DET SORTE ARBEJDE Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen Indhold DEL 1. LIDT OM SKATTER OG HVAD DE BLIVER BRUGT TIL 1. Introduktion: Hvordan skatterne for alvor kom ind i billedet

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi September 2009 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ToldSkats indsats mod sort økonomi

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel

Den 29. januar i år kom Skatteministeriets grænsehandelsrapport Status over grænsehandel Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt 7. april 2015 J.nr. 15-0450122 Samrådsspørgsmål X - Tale til besvarelse af spørgsmål X den 14. april 2015 Spørgsmål Ministeren

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen

Prisen på sort arbejde. Kristian Hedeager Bentsen Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen arbejdspapir 45 juni 2016 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 45 Prisen på sort arbejde Kristian Hedeager Bentsen København 2016 Prisen på

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres.

ANALYSE. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres. Mistede oplysninger når selskaber ikke revideres ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Krisen har også ramt de studerende

Krisen har også ramt de studerende Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere