- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os"

Transkript

1 Nr. 3: Oktober Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os - De nyeste sorte tal for Danmark kommenteres af forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra SID - Hvor mange frynsegoder har danskerne? Skyggeøkonomierne i Danmark og det øvrige Vesteuropa første hollandske, norske og danske spørgeskemaer om sort økonomi blev udsendt til store stikprøver af befolkningen. Skyggeøkonomien defineres i den danske forskning som bestående af sorte aktiviteter og almindeligt skattesnyd. Til de sorte aktiviteter henregnes de produktive aktiviteter, der foretages i økonomien, men som afregnes til en særlig lav pris og derfor væsentligt lavere end på det hvide marked, fordi både køber og sælger af aktiviteten har en fordel af, at der ikke oplyses noget til skattemyndighederne. Der kan f.eks. være tale om sort rengøring, hvor både køber og sælger sparer skat og moms m.v., men det kan også være handler af f.eks. grise eller kartofler sort ved stalddøren. Af cand.polit. Søren Pedersen, Rockwool Fondens Forskningsenhed Omfanget og strukturen af de sorte aktiviteter i Danmark er efterhånden ganske veldokumenteret gennem omfattende undersøgelser med spørgeskemaer. Undersøgelserne har vist, at det sorte arbejdes omfang steg gennem 1980 erne frem til 1991 for derefter at aftage noget. Under planlægningen af indsamlingen af nye danske tal for de seneste år ( ) var det nærliggende at spørge sig selv, hvordan skyggeøkonomien i Danmark ligger i forhold til niveauet i andre europæiske lande. Stiger niveauet, som det hyppigt antages, ned igennem Europa - og i givet fald hvor meget? Og kan der mellem de relativt ensartede velfærdsstater i Nordeuropa være forskelle i niveauet for skyggeøkonomien? Vanskeligheden ved at måle skyggeøkonomien i et givet land stammer jo dels fra, at det netop er formålet med disse aktiviteter at undgå registrering, fordi myndighederne benytter registreringen til beskatning. Dels stammer vanskeligheden fra, at forskningen på feltet endnu er så relativt ny - det er kun omkring 15 år siden, at de Til det almindelige skattesnyd henregnes de aktiviteter, hvor kun den ene part har en fordel af, at aktiviteten ikke oplyses til myndighederne. Det kan f.eks. være i form af, at en del af omsætningen går uden om kasseapparatet, men hvor køberen af varen har betalt normal fuld hvid pris, eller det kan være en lønmodtager, der ikke oplyser skattemyndighederne om indtægter fra et bijob. Inden resultaterne af undersøgelsen om skyggeøkonomiernes udbredelse i visse vesteuropæiske lande vises, vil de seneste resultater for den danske forskning i fænomenet blive præsenteret. Det sorte arbejde i Danmark siden 1994 I Danmark har man som tidligere nævnt primært anvendt spørgeskemaer til undersøgelse af det sorte arbejde. Disse spørgeskemaundersøgelser er blevet gennemført for Rockwool Fondens Forskningsenhed af hhv. Danmarks Statistiks og Socialforskningsinstituttets meget erfarne interviewerkorps. De seneste danske tal over udviklingen i det sorte arbejde

2 for perioden 1994 til 1997 er vist i tabel 1. Tabellen viser, at andelen af befolkningen i alderen år, der arbejder sort, i 1997 udgør godt 27%, hvilket er lige under niveauet i I 1995 og 1996 var andelen noget lavere på 22-23% af befolkningen. De, der udfører sort arbejde i 1997, arbejder i gennemsnit sort 2 timer og 38 minutter om ugen. Som det også ses i tabellen, er den tid, der bruges på at arbejde sort, først steget fra 1994 til 1995, og derpå faldet en hel del. Tabel 1. Andelen af danskere i alderen år, der har arbejdet sort indenfor det sidste år, og det ugentlige tidsforbrug til sort arbejde, Andel, der arbejder sort Tid brugt på at arbejde sort om ugen ,4% 2t: 53 min ,8% 3t: 32 min ,0% 3t: 2 min ,4% 2t: 38 min. På linie med tidligere undersøgelser af det sorte arbejde er det navnlig mændene, de unge og de faglærte arbejdere, der er aktive som udbydere på de sorte markeder. I 1997 er det således 36,6% af mændene mod 17,8% af kvinderne, der har udført sort arbejde indenfor det sidste år. Godt 35% af de unge i alderen år og godt 44% af aldersgruppen år har arbejdet sort mod f.eks. 21% for de årige. For så vidt angår de faglærte arbejdere, var det næsten hver anden, der i 1997 havde udført sort arbejde. Men også de unge under uddannelse og til dels også de selvstændige er ganske aktive som udbydere af sort arbejde. Med hensyn til fordelingen af det sorte arbejde på regioner er det vanskeligt på baggrund af tallene for de fire seneste år at drage nogle faste konklusioner. Der er dog tegn på, at der vest for Storebælt generelt er en lidt højere sort frekvens end øst for Storebælt. I 1997 var andelen, der arbejder sort, 29,2% vest for Storebælt mod 24,8% øst for Storebælt. Hvis interviewpersonerne har svaret ja til, at de har udført sort arbejde, bliver de også spurgt om hvilke aktiviteter, de har udført, og der er stor beredvillighed til at fortælle: Over 95% af dem, der svarer, de har arbejdet sort, giver en nærmere beskrivelse af det sorte arbejdes art. Den største andel af det sorte arbejde udføres indenfor den brede betegnelse servicevirksomhed. I 1997 blev knapt halvdelen af det sorte arbejde således udført indenfor serviceerhvervene i form af frisørarbejder, reparationer af navnlig biler, børnepasning, havearbejde, rengøring, madlavning og servering til fester m.m. Derefter følger bygge- og anlægsvirksomhed, hvor der blev udført godt 35% af det sorte arbejde. Som ved alle undersøgelser baseret på stikprøver er det vanskeligt at opregne til tal for hele landet. Nogle oplysninger om sorte indkomster i Danmarks Statistiks nyligt offentliggjorte forbrugsundersøgelse (for 1994) dækker kun en mindre del (på måske 10-20%) af de sorte aktiviteter, som de defineres og måles i den danske forskning. Bl.a. ser forbrugsundersøgelsen bort fra de omfattende sorte naturalieindtægter. Korrigeret for forskellene er disse sorte indkomsttal imidlertid næppe i større omfang ude af niveau med, hvad man når til, hvis man i stedet vælger at lægge vægten på, hvor megen tid de pågældende faktisk gennemsnitligt bruger pr. uge til arbejdet på de sorte markeder. Når andelen af danskere, der arbejder sort, er omtrent den samme i 1997 som i 1994, og hver enkelt af dem bruger noget mindre tid på det end før, er den samlede mængde udførte sorte timer i Danmark altså faldet i disse fire år. Forskningen mangler endnu at udvikle et tilfredsstillende princip for, hvordan man bør opregne fra dette tal til et mål for den sorte sektors størrelse i forhold til de samlede økonomiske aktiviteter, f.eks. målt ved bruttonationalproduktet. Til problemerne her hører især, at man savner viden om, hvor høj produktiviteten - defineret som værditilvæksten pr. arbejdstime - er i den sorte sektor sammenlignet med det øvrige samfund. Antager man, at der ikke er afgørende produktivitetsforskelle mellem de to sektorer, og overfører de sorte timers andel af det samlede antal hvide arbejdstimer i 1997 til en tilsvarende andel af BNP i markedspriser, svarer dette til omkring mia. kr. i 1997 eller 2,4-2,7% af BNP. Det skal understreges, at det i beregningen af omfanget af det sorte arbejde i forhold til BNP her forudsættes, at et givet stykke arbejde af given kvalitet har den samme reelle værdi, uanset om samfundet har eller ikke har pålagt arbejdet en skat. Det nævnte omfang af sort arbejde på mia. kr. i 1997 svarer altså til, hvad arbejdet ville være værd, hvis det blev udført på det formelle marked. Hvis man alternativt ville værdisætte den sorte sektor, som den er målt her, med de faktisk betalte sorte priser - på af størrelsesorden måske halvdelen eller en tredjedel af det hvide markeds priser - ville man have fået et tal på omkring 9-15 mia. kroner eller 0,8-1,4% af BNP. Udover det sorte arbejde omfatter den samlede underdeklaration i Danmark også det almindelige skattesnyd. Ifølge norske undersøgelser udgør skattesnydet i Norge ca. en tredjedel af det sorte arbejde. Hvis dette kan overføres på danske forhold, udgør skattesnydets omfang ca mia. kroner i I alt kan det altså skønnes 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

3 at omfanget af skyggeøkonomien i Danmark udgør i så fald ca mia. kroner i 1997 (i markedspriser), eller ca. 3,2-3,6% af BNP i markedspriser. Sammenfattende indikerer denne korte periode en svag men jævn tendens til fald i omfanget af det sorte arbejde. Denne udvikling kan næppe forklares ved, hvad der sker med danskernes (lave) respekt for skattevæsenets sanktioner. Danskernes moral - præget af ret stor velvillighed - overfor skattesnyd ser heller ikke ud til at have ændret sig afgørende: Der har formentlig i 1980 erne og omkring 1990 bredt sig en væsentligt løsere skattemoral, som fladede ud igen først i 1990 erne - til et niveau, der ikke nåede helt ned på niveauet for skattemoral omkring Det jævne fald i den sorte sektors omfang skyldes muligvis politiske tiltag, og formentlig i endnu højere grad den fortsatte vækst i den danske økonomi. Hvis højkonjunkturen ophører eller svækkes - eller den allernyeste stigning fra 1996 til 1997 i frekvensen for deltagelse fortsætter i de kommende år - vil faldet i omfanget af det sorte arbejde måske ophøre. Omfanget af skyggeøkonomierne i Vesteuropa Ideelt set kræves en række forudsætninger opfyldt for at lave en sammenligning af skyggeøkonomiernes omfang i forskellige lande. For det første må det kræves, at der anvendes den samme definition på, hvad der måles. For det andet at der anvendes den samme metode til målingen og endelig for det tredje det principielt enkle, men i praksis svært opnåelige, at der måles for den samme tidsperiode. Måling mellem lande vanskeliggøres yderligere af, at grænsen mellem skattepligtig og skattefri aktivitet varierer fra land til land. En gennemgang af den internationale litteratur om det sorte arbejde, som Rockwool Fondens Forskningsenhed nu lægger frem, viser, at disse forudsætninger har været endog meget vanskelige at opfylde i de hidtidige undersøgelser. I forsøgene på at måle fænomenet har forskellige udenlandske forskere udviklet en lang række mere eller mindre fantasifulde indirekte metoder til bestemmelse af omfanget af skyggeøkonomien, som f.eks. opgørelse af, hvor mange kontanter befolkningen faktisk har brug for til de daglige transaktioner ifølge den officielle statistik i forhold til, hvor mange kontanter der kun burde være brug for i en hypotetisk situation, hvor der ikke er nogen skyggeøkonomi. Det har medført, at der er anvendt mange forskellige definitioner af, hvad der måles, hvilket naturligvis - foruden anvendelsen af de forskellige metoder - gør en sammenligning endnu vanskeligere. Markerer man denne usikkerhed ved at angive intervaller frem for et tal, har disse metoder typisk angivet sorte økonomier af meget betydelig størrelse selv i Nordeuropa, ofte svarende til 10-15% af BNP i disse lande. Her forsøges det derfor at sammenligne skyggeøkonomierne i de ret få lande, hvor der har været foretaget seriøse forsøg på måling af fænomenet ved hjælp af spørgeskemaer. Derved opfyldes i hvert fald den anden forudsætning, der er nævnt ovenfor, men også tilnærmelsesvist den første forudsætning, nemlig at der anvendes den samme definition på, hvad det egentlig er, der måles. Der opnås naturligvis endnu en fordel: Den fordel, at der - stadig med forsigtighed - kan sammenlignes med de danske tal. Den gennemgang af vesteuropæisk forskning i omfanget og strukturen i skyggeøkonomien, som vises i tabel 2, er på denne måde især kommet til at omfatte Norge, Holland, Tyskland og Spanien, hvor der foreligger pålidelige målinger af det sorte arbejdes omfang ved hjælp af spørgeskemaer. Det skal tilføjes, at der også findes tal for omfanget af skyggeøkonomien i Sverige og Italien, men beregnet ved hjælp af en anden - men ikke væsensforskellig - metode. De svenske og italienske mål omfatter især også underdeklaration i virksomhederne, hvorfor de måler en lidt større del af skyggeøkonomien end de i tabel 2 nævnte mål. Disse mål antyder for Sverige et omfang af sort arbejde og underdeklaration i virksomhederne på 4,9% af BNP i 1991, mens omfanget i Italien bliver 18% af BNP. Tabel 2. Skyggeøkonomierne i Norge, Holland, Tyskland og Spanien. Land År Omfang af skyggeøkonomien Korrigeret omfang af skyggeøk. (Værdi på det formelle marked) Norge % af BNP 4-6% af BNP Norge 1988/89 1,3% af BNP 5-6% af BNP Holland % af BNI 4-5% af BNP Tyskland ,6-1,2% af BNP 4-6% af BNP Spanien 1985 ikke beregnet i 16,9% af BNP fht. BNP Noter: De norske tal for var allerede korrigeret i analyserne. Tallene for Norge (1988/89), Holland og Tyskland er i tredje kolonne opgjort til de sorte priser. I den sidste kolonne er der forsøgt korrigeret for forskelle i de anvendte værdisætninger af det sorte arbejde, og for forskelle i definitionen af det sorte arbejde. F.eks. har hverken de tyske eller hollandske forskere sorte handler med, ligesom de udelader hele naturaliedelen af den sorte økonomi. For Spanien er der anvendt den samme opregningsmetode som på de danske tal. For en nærmere redegørelse for de korrigerede tal henvises til bogen, der omtales til sidst i artiklen her. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed - 3

4 Omfanget adskiller sig ikke, som det ses, væsentligt fra hinanden i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland i 1980 erne. Der er ganske vist forskelle, men disse kan formentlig i høj grad tilskrives de usikkerheder, der trods alt er forbundet med metodernes evne til at måle omfanget af det sorte arbejde. Tallene tyder på, at skyggeøkonomiernes omfang udgør mellem 3 og 6% af BNP, hvis der tilnærmelsesvist søges korrigeret for forskelle i definitioner og opregningsprocedurer, så tallene bedre kan sammenlignes med de danske spørgeskemaundersøgelser. Omfanget af skyggeøkonomierne, målt ved disse metoder, ligger således på et langt lavere niveau end ved de tidligere omtalte indirekte metoder. Det sorte arbejde i Spanien udgør, som det fremgår, knapt 17% af BNP - et niveau der med forsigtighed kan sammenlignes med det italienske mål på 18% af BNP. Dette rimeligt realistiske billede tyder altså på, at de indirekte metoder uden brug af spørgeskemaer ganske stærkt har overvurderet omfanget af de vesteuropæiske skyggeøkonomier. I Danmark er omfanget lige nu svagt faldende. Skyggeøkonomierne i de nævnte lande er tilsyneladende heller ikke af væsentlig forskellig størrelse, når man holder sig til det nordlige Europa. Til gengæld er der et des kraftigere spring opad i niveauet, når sammenligningen når til landene omkring Middelhavet. Undersøgelsens publicering Undersøgelsen er publiceret i Skyggeøkonomien i Vesteuropa. Målinger og resultater for udvalgte lande (oktober 1997) af Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard, samt i en engelsk udgave med titlen The Shadow Economy in Western Europe. Measurement and Results for Selected Countries (December 1997). Begge bøger udsendes i kommission hos Danmarks Statistik. Sort arbejde eller håndværkeren, der er i gang udenfor normalarbejdstiden og udenfor de dertil hørende arbejdspladser. Og naturligvis, hvilket også fremgår af denne analyse, forekommer der stadig såkaldt sort arbejde indenfor denne arbejdsgruppe. Ikke for at pege nogen persongruppe ud, men i virkeligheden for at nuancere debatten, føler jeg her anledning til at give eksempler på andre faggrupper, hvor hjælpsomheden også kan være fremherskende. Af Poul Erik Skov Christensen Formand for Specialarbejderforbundet i Danmark Igen foreligger der nye tal for det sorte arbejde indenfor vor lille nations grænser. Erkendes må det, at det volumenmæssigt ikke er uden betydning set i forhold til det samlede arbejde udført på arbejdsmarkedet. Nu er det oftest således, at man pr. automatik for ens indre skærm ser billedet for sig af bygningsarbejderen I mange år har det eksempelvis ikke været et ukendt fænomen, at nogle af de i øvrigt udmærkede mennesker, ansat i kommunernes skatteforvaltninger, har kunnet hjælpe med udfærdigelse af de tidligere ret så komplicerede selvangivelser og sådan kammeratlig hjælp kan man vel ikke være ked af al den stund, at den leveres af sagkundskaben indenfor området. Hvilken ydelse der er givet til gengæld, er vel meget vanskeligt at sige noget om. Mange eksempler på hjælpsomhed imellem de ældre fags udøvere kendes også, hvor mestre fra eet fags område bytter ydelser med mestre for andre fagområder. Omfanget af dette bytteri kan naturligvis ikke dokumenters men må alene kunne gemmes under svindkontoen. Overraskelsen bliver dog større, når man i venners kreds 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

5 en aften kan høre om, at det for så vidt ikke er nødvendigt at tage til Sverige for at få billigere tandarbejde udført. Det gælder blot om i visse situationer at lukke munden lidt op, før tandlægen går i gang med større reparationsarbejder. Ja, klinikkerne her er jo ikke så store, at man ikke hurtigt kan åbne en lørdag formiddag. Ja, remsen kunne fortsættes, herunder også en passende afstandtagen til Ekstra Bladets slet skjulte opfordring til sort arbejde under rubrikken det grå marked. Men givet er det, at i så kompliceret et samfund, som det vi i dag lever i, da er det billedet af bygningsarbejderen og den sorte gris ved stalddøren, der fortrænges af virkeligheden indenfor andre fagområder, der naturligvis også dækker mere end det, jeg blot har nævnt. Det man vel bør være opmærksom på i forbindelse med sort arbejde, er naturligvis, at det i virkeligheden oftest er i grupper af beskæftigede/selvstændige, der jo allerede er i arbejde, der udfører det mere mørke arbejde. Det skyldes det enkle forhold, at det jo ikke er nok at komme med den såkaldte rå arbejdskraft, i dag skal man have udstyr, værktøj og biler med samt måske også i enkelte tilfælde adgang til computerteknologi. Efter min vurdering bør vi vel tage lidt fat i mentaliteten hos os danskere, herunder specielt ved retfærdighedssansen. Det kan være vanskeligt at blive dybt forarget over de personer, der udfører organiseret sort arbejde, når man jævnligt i medierne er vidne til, hvorledes virksomhedsledere i de sager, der har været, er sluppet forholdsvis godt fra noget, der i offentligheden opfattes som fup og svindel, men hvor bevisets stilling ikke er stærkt nok, eller sagen efterforskes så længe, at den bliver forældet. Derfor tror jeg, at en mere bevidst satsning på, at told og skat i højere grad bliver effektiviseret og får ressourcer til personer og udstyr med fornødne kvalifikationer, vil give mulighed for med større ekspertise at gå ind i de større sager med positivt resultat, selvfølgelig. Hvis folk kan se, at de store ikke af og til smutter igennem nettet, kan det vel få sat et andet lys på mentaliteten hos os danskere. Det er således ikke min opfattelse, at der i særligt omfang, bortset fra den almindeligt kendte sorte dagpleje, der vel nærmest er kommunalt godkendt, er særlig mange tilfælde af ledige, der beskæftiger sig med den form for aktivitet. Det vil også medføre en dramatisk straffeaktion, såfremt det bliver opdaget. Til sidst er der jo også efterspørgerne af sort arbejde, der oftest kan være karakteriseret ved personer fra den bedre del af mellemklassen og opad, al den stund, at man skal have råd til at betale kontant og ikke kan gøre krav gældende, hvis man f. eks. har fået udført et stykke arbejde indenfor et autorisationsområde, og arbejdet ikke er i orden. Som sagt har formålet med ovennævnte forholdsvis korte bemærkninger været at forsøge at nuancere debatten, men jeg må sige, at da jeg for nyligt hørte om tilfældet med det mangeårige kommunalbestyrelsesmedlem, der drev selvstændig virksomhed og havde en ikke ringe grå sideaktivitet, kunne man ikke frigøre sig fra den tanke, at når sådanne ting også forekommer, hvordan moralisere ret meget over andres aktiviteter. Relevant er det jo så her til sidst at komme med en kommentar til spørgsmålet om, hvad der skal til for at få det sorte arbejde begrænset, idet jeg ikke anser det for realistisk at arbejde på en total fjernelse af sort arbejde. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 5

6 Udviklingen i frynsegodernes udbredelse i Danmark Rockwool Fondens Forskningsenhed har siden fået indsamlet tal for 1993/94, 1996 og baseret på repræsentative spørgeskemaundersøgelser med normalt ikke under svarpersoner - således at også årene umiddelbart efter skattereformen er dækket. Resultaterne af disse undersøgelser er samlet i de følgende afsnit. En mere detaljeret, teknisk dokumentation foreligger i form af Claus Larsens notat Udviklingen i udbredelsen af frynsegoder blandt danske lønmodtagere (Teknisk Note Nr fra Rockwool Fondens Forskningsenhed). Af forskningschef, cand.polit. Gunnar Viby Mogensen og stud.polit. Claus Larsen, Rockwool Fondens Forskningsenhed Frynsegoder er almindelige elementer i debatten om virkningen af det høje skattetryk i Danmark, og i lighed med sort arbejde og gør-det-selv arbejde en måde at søge at undgå en del af beskatningen på. Det sorte arbejde kan man læse mere om andetsteds i dette nyhedsbrev, mens gør-det-selv arbejdet senest er blevet behandlet i en artikel af Søren Brodersen i nyhedsbrev nr. 2 fra april I artiklen her beskrives udviklingen i frynsegodernes udbredelse i Danmark med udgangspunkt i en række sammenlignelige undersøgelser foretaget i perioden Den skattemæssige interesse for frynsegoder Frynsegoder defineres i overensstemmelse med skattevæsenets opfattelse af begrebet, nemlig som ikke-kontante økonomiske fordele, der ud over lønnen følger med en stilling. Det kan f.eks. være fri bil, fri telefon eller gratis frokost. Bortset fra mere bagatelagtige goder er frynsegoder skattepligtige. Forud for skattereformen i 1993 var frynsegodernes udbredelse på opfordring af Personskatteudvalget blevet belyst gennem en specialundersøgelse i Rockwool Fondens Forskningsenhed, incl. reanalyser af data fra analyseinstituttet AIM, der tidligere på eget initiativ havde gennemført lignende undersøgelser i 1979 og Desuden trak udvalget på skattevæsenets data fra oplysningssedler om fri bolig, telefon og bil, jvf. Rapport fra Udvalget om Personbeskatning II, kap. 11. Hvad har man målt? Hensynet til sammenligneligheden med tidligere undersøgelser medfører, at det er svar fra lønmodtagere med mindst 20 timers beskæftigelse om ugen, der er medtaget her i artiklen. Begrænsningen til specielt lønmodtageres frynsegoder er for så vidt logisk, som frynsegoder hos selvstændige principielt er irrelevant i sammenhængen. Hvis selvstændige f.eks. udtager varer til eget forbrug, kører i firmabil, ringer privat etc., er det ikke et frynsegode som sådan, men et spørgsmål om korrekt eller ikke-korrekt bogføring af udgifter og indtægter i virksomheden. Begrænsningen til en delmængde af lønmodtagere, nemlig lønmodtagere med mindst 20 timers ugentlig beskæftigelse, er mindre tilfredsstillende, omend foreliggende tal for alle lønmodtagere i enkelte af de undersøgte år viser, at konsekvensen heraf for den samlede frekvens er marginal. Der er i tallene målt frynsegoder, som optræder i de tidligere undersøgelser, og der er ikke nogen undergrænse for, hvor betydeligt et gode skal være for at komme med. Der er heller ikke spurgt om, hvorvidt svarpersonen eller dennes arbejdsgiver har opgivet godet til skattevæsenet, eller er blevet beskattet af det. Det er altså alene selve udbredelsen af frynsegoderne, som de er målt i perioden , der er set på. Det kan tilføjes, at specialundersøgelsen for Personskatteudvalget i 1992 afdækkede af størrelsesordenen 2-2½ gang så mange modtagere af skattepligtige frynsegoder, som skattevæsenet havde haft kendskab til via oplysningssedlerne. Frynsegodernes udbredelse Udviklingen i udbredelsen af frynsegoder blandt lønmodtagere med mindst 20 timers arbejde om ugen fremgår af figuren, hvor det ses, at der har været tale om en ganske stærk stigning over perioden som helhed. Frekvensen er steget fra 43% i 1979 til 57-58% i de første år af 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

7 Figur 1. Frynsegoder Procentvis andel af lønmodtagere med mindst 20 timers beskæftigelse om ugen, som har mindst ét frynsegode Kilder: AIM og Rockwool Fondens Forskningsenhed / erne, hvorefter der sker et spring til hele 72% i 1996 og Det vil med andre ord sige, at næsten tre fjerdedele af de adspurgte faktisk har haft adgang til frynsegoder. Stagnationen i tallene i perioden , og den fornyede kraftige stigning , har muligvis tildels - men næppe fuldt ud - en teknisk forklaring, knyttet til skift i dataindsamlende institut m.v., jvf. også nedenfor om mulige målefejl i disse år for enkelte af de medtagne frynsegoder. Hvem har hvilke frynsegoder? Ser man først på selve adgangen til frynsegoder, viser det sig, at lidt flere mænd end kvinder har frynsegoder. Der er en svag overvægt af de yngre aldersgrupper under 40 år, og det er ikke er så afgørende, om man er faglært, ufaglært eller funktionær. Til gengæld spiller stillingskategorien en rolle for, hvilke typer af goder man har adgang til, og det samme gør køn og alder til en vis grad. Tabel 1. Udviklingen i udbredelsen af udvalgte typer af frynsegoder Procentvis andel af lønmodtagere med mindst 20 timers beskæftigelse om ugen, der har det pågældende gode / Helt/delvist betalt bil telefon Billige kantinepriser Billigt/gratis firmasommerhus Gratis drikkevarer Firmaets produkter gratis/til en billig pris Anm.: En del af svarpersonerne har mere end ét frynsegode. Kilder: AIM og Rockwool Fondens Forskningsenhed. Med hensyn til netop typer af goder viser tabellen de mest almindelige, som der er blevet spurgt om i alle de nævnte år i perioden. Tabellen genspejler naturligvis den over årene gennemsnitligt set stigende udbredelse af frynsegoder til Danmarks lønmodtagere. Specielt for så vidt angår det førnævnte spring i udviklingen mellem 1992 og 1996, viser fordelingen på typer af frynsegoder, at stagnationen mellem 1992 og 1994 kan have været delvis reel: Stagnationen opstår i netop en periode med øget offentlig interesse omkring beskatning af frynsegoder - fordi svarpersonerne i denne situation kan ses at have rapporteret om færre skattepligtige frynsegoder som f.eks. firmabetalt bil og telefon, men gennemgående flere af de øvrige goder. Udover de nævnte mest almindelige typer af frynsegoder, har folk desuden haft mulighed for selv at give eksempler. Et tilfældigt udsnit bestående af ti på hinanden følgende observationer fra listen over disse svar ser således ud, ordret citeret: Billige flybilletter; indkøbskort til kød, grøntsager, tøj, knive, reklamefritidstøj; telt til låns; billigere rejser (10% rabat); motionscenter, arbejdstøj + sko; arbejdstøj; rejser billigt; betalt avis; motionscenter, indkøb af kontorartikler; motionscenter; lån af stole til fest; tilskud til firmatøj; motionscenter og gymnastik. Herudover nævnes f.eks. også billige lån og adgang til privat brug af firmaets computer. Mænd har, viser det sig iøvrigt, i højere grad end kvinder adgang til telefon og bil. Når man ser på aldersfordelingen, gør det sig gældende, at de yngre aldersgrupper sjældnere end de lidt ældre har telefon- og bilordninger, så de yngres generelt lidt højere samlede frekvens skyldes en vis overvægt af de mest almindelige goder. Stillingskategoriens betydning for, hvilke typer af goder man har adgang til, slår tydeligst igennem på den måde, at funktionærer i højere grad end både faglærte og ufaglærte har adgang til telefon og firmasommerhus. Desuden har funktionærer og faglærte i højere grad end ufaglærte adgang til fri bil og og også til de lidt mere specielle, individuelle goder, som i de tre seneste undersøgelser kunne angives i et åbent spørgsmål under kategorien Andet. Det er i det hele taget tydeligt, at af de tre stillingsgrupper har de ufaglærte adgang til det smalleste udvalg af frynsegoder. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed 7

8 Perspektiver Undersøgelserne har vist, at frynsegodernes omfang har været stigende i Danmark de sidste år. Årsagen hertil kan bl.a. være det høje skattetryk, der gør det økonomisk attraktivt for såvel lønmodtagere som arbejdsgivere at konvertere en del af lønnen eller en eventuel lønstigning til frynsegoder. Fastholdes skattetrykket på noget, der i befolkningens øjne ligner det nuværende niveau, taler meget for, at stigningen vil fortsætte - måske i så fald både for disse økonomiske frynsegoder, og for andre. I virkeligheden hører jo nemlig fordelingen af adgangen til at forlade arbejdspladsen for at klare et privat ærinde, og andre immaterielle frynsegoder, naturligt med i et dækkende billede af, hvad danske lønmodtagere får på jobbet udover lønnen. Rockwool Fondens Forskningsenhed Publiceringer The Shadow Economy in Western Europe. Measurements and Results for Selected Countries. Af Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard (Danmarks Statistik. København) Skyggeøkonomien i Vesteuropa. Målinger og resultater for udvalgte lande Af Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard (Danmarks Statistik. København) Aktuelle og potentielle modtagere af velfærdsydelser med hovedvægt på boligstøtten Af Hans Hansen og Marie Louise Hultin (Danmarks Statistik. København) Actual and Potential Recipients of Welfare Benefits with a Focus on Housing Benefits, Af Hans Hansen og Marie Louise Hultin (Danmarks Statistik. København) 1996 Miljøproblemer og velfærd Af Bent Jensen (Spektrum. København) Træk af miljødebatten i seks danske aviser fra 1870 erne til 1970 erne Af Bent Jensen (Danmarks Statistik. København) Forskningsenheden indledte desuden publicering af nyhedsbreve i november Emnerne for nr. 1 var for det første en analyse af den historiske miljødebat, for det andet spørgsmålet om i hvilken udstrækning miljøforringelser har påvirket den materielle velfærd. Nr. 2 (april 1997) beskæftigede sig dels med udviklingen i udnyttelsesgraden af offentlige ydelser, dels med nye tal for gør-det-selv arbejdet. Nyhedsbrevet kan bestilles i et gratis abonnement ved henvendelse på nedenstående telefonnummer. Et samlet overblik over Forskningsenhedens bøger kan fås i bogkataloget Rockwool Fondens Forskningsenhed - Bøger. Kataloget kan bestilles hos Enhedens sekretær Hanne Lykke på telefon Hvor købes bøgerne? Bøgerne fra Spektrum kan købes hos boghandlerne, mens bøgerne i kommission hos Danmarks Statistik sælges via denne institution på tlf Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Gunnar Viby Mogensen og souschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige faste medarbejdere er: Forsker Marie Louise Hultin, forskningsassistent Claus Larsen, sekretær Hanne Lykke, studerende Niels-Kenneth Nielsen og forsker Søren Pedersen. Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares af Hanne Lykke på tlf Fax: Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. e-post: Hjemmeside: 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Teknisk note nr. 2. Udviklingen i udbredelsen af frynsegoder blandt danske lønmodtagere 1979-1997. Noten er udarbejdet af Claus Larsen

Teknisk note nr. 2. Udviklingen i udbredelsen af frynsegoder blandt danske lønmodtagere 1979-1997. Noten er udarbejdet af Claus Larsen Teknisk note nr. 2 Udviklingen i udbredelsen af frynsegoder blandt danske lønmodtagere 19791997 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1997 Kort om dette notats

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

De fleste danskere køber sort

De fleste danskere køber sort Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder Notat Koncerncentret Intern Kommunikation og Presse 13. januar 2012 Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder I perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Skyggeøkonomien i Vesteuropa

Skyggeøkonomien i Vesteuropa Arbejdsnotat nr. 11 Skyggeøkonomien i Vesteuropa Målinger og resultater for udvalgte lande Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1997 Skyggeøkonomien i

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år Notat Danskernes e-julehandel En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne forventer, at omkring en femtedel af julegavebudgettet bliver brugt på nettet i år. Bøger, elektronik og

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere