Fremtidens vækstvilkår kommunerne kan gøre en forskel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens vækstvilkår kommunerne kan gøre en forskel"

Transkript

1 Fremtidens vækstvilkår kommunerne kan gøre en forskel

2 Fremtidens vækstvilkår kommunerne kan gøre en forskel

3 Fremtidens vækstvilkår kommunerne kan gøre en forskel Kommuneinformation A/S 2006 KL 1. udgave, 1. oplag 2006 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Forsideillustration: Per Dalager Jensen Design: Kontrapunkt Sats: Kommuneinformation A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneinformation A/S Prod.nr Prod.nr pdf ISBN: ISBN: pdf KL Weidekampsgade København S Tlf Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er uden Kommuneinformations skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

4 Forord Det er en helt ny situation, kommunerne står over for i erhvervs- og regionalpolitikken. Ikke alene bliver hovedparten af kommunerne større. De får nye opgaver og den ny lov om erhvervsfremme giver kommunerne helt nye muligheder for at sætte en dagsorden for den regionale udvikling og vækst. Kommunerne kan blive afgørende drivkræfter for den regionale udvikling. Det er en chance, kommunerne skal gribe og få maksimalt udbytte af. Men det stiller to centrale krav. For det første, at kommunerne redefinerer deres rolle i og ansvar for den regionale udvikling. For det andet, at kommunerne reorganiserer og nytænker, hvordan de selv og i samarbejde med hinanden og andre aktører løser erhvervsserviceopgaven. To væsentlige elementer i lov om erhvervsfremme afgør kommunernes fremtidige rolle i den regionale erhvervsudvikling. For det første etableres i hver region vækstfora, som får ansvaret for formuleringen og implementeringen af regional- og udviklingspolitiske tiltag. For det andet får kommunerne ansvaret for erhvervsservice og overtager dermed de nuværende 15 erhvervsservicecentre fra amterne. Lov om erhvervsfremme adskiller sig fra de øvrige opgaveområder, som kommunerne overtager med opgave- og strukturreformen. Dels er processen for igangsætningen af arbejdet i vækstforaene fremskyndet med regeringens oprettelse af midlertidige vækstfora. Dels er der i loven en 4-årig overgangsordning for de amtskommunale erhvervsservicecentre, hvor staten overtager amternes nuværende finansiering og fordeler de ca. 80 mio. kr. til de 15 centre via kontrakter. Først efter overgangsordningen på 4 år får kommunerne pengene over i bloktilskuddet. 3

5 Såvel fremskyndelsen af arbejdet i vækstforaene som den 4-årige overgangsordning for erhvervsservicecentrene betyder, at kommunerne efter kommunalvalget relativt hurtigt skal finde en model for organisering af arbejdet med erhvervsområdet. En stærk kommunal organisering af erhvervsområdet er en forudsætning for, at kommunerne bliver dagsordenssættende i vækstforaene, og at erhvervsserviceopgaven ved udgangen af 2010 er blevet en ny kommunal kerneopgave. På den baggrund vil KL anbefale, at kommunerne for så vidt angår arbejdet i de regionale vækstfora: 1. giver arbejdet høj prioritet og derfor enkeltvis organiserer sig, så det erhvervs- og udviklingspolitiske arbejde placeres tæt på kommunens politiske ledelse 2. anvender de nye kommunekontaktråd som forum for dialog og til at sikre en koordineret kommunal stemme om krav til arbejdet i vækstfora og ifbm. udpegelse af de kommunale repræsentanter 3. finder en stærk model for kommunalt samarbejde på sekretariatsniveau og går efter også at få plads i de sekretariater, som regionerne stiller til rådighed 4. allerede på de førstkommende møder i kommunalbestyrelser, sammenlægningsudvalg og kommunekontaktråd sætter processen for det kommunale arbejde i vækstfora og udpegelse af kommunale repræsentanter på dagsordenen i forhold til etablering af de permanente vækstfora pr. 1. april For så vidt angår kommunernes arbejde med en ny organisering af erhvervsserviceopgaven anbefaler KL, at 1. at kommunerne giver sig god tid til i den fire årige overgangsperiode at finde en permanent organisering af erhvervsservicecentrene, der sikrer den nødvendige specialisering og sammenhæng til kommunernes arbejde i vækstforaene 2. at kommunerne bruger 2006 til at finde en midlertidig løsning, der muliggør kontraktindgåelse med staten 3. kommunerne går efter at etablere 5-7 regionale erhvervsservicecentre og en klar arbejdsdeling mellem det lokale og det regionale niveau. 4

6 KL har i denne pjece formuleret både en række anbefalinger og nogle spørgsmål til debat om, hvordan kommunerne kan organisere det fremtidige arbejde med erhvervs- og regionalpolitik. KL opfordrer kommunerne til at deltage i debatten om kommunernes fremtidige rolle i erhvervs- og regionalpolitikken, og vil følge op på konklusionerne af den i løbet af Ejgil W. Rasmussen Peter Gorm Hansen 5

7

8 Indhold 9 Sammenfatning 9 Vækstfora 11 Erhvervsservice 13 Kapitel 1 Regionale vækstfora hvordan får kommunerne indflydelse? Kommunerne en afgørende aktør i regionalpolitikken Regionale vækstfora muligheder og udfordringer Seks pladser til kommunerne skal repræsentere alle Én kommunal stemme i vækstforaene Nye krav til kommunal organisering og sekretariatsbistand Politik og strategiudvikling tæt på borgmesteren Kommunale sekretariatsmedarbejdere Vækstforums sekretariat kommunerne bør søge indflydelse Permanente vækstfora fra 1. april Nye vækstdiskussioner kræver nye kommunale initiativer 33 Kapitel 2 Innovation og iværksætteri en ny enstrenget erhvervsservice Kommunalt ansvar for iværksætteri 7

9 Men først en overgangsordning på fire år Lokal erhvervsservice hvad har kommunerne i dag? Ny organisering af lokal erhvervsservice Regional erhvervsservice hvad overtager kommunerne? KL anbefaler 5-7 regionale centre efter overgangsperioden Overgangsperioden 48 Bilag 1: Aktiviteter i den regionale erhvervsservice i dag 8

10 Sammenfatning Kommunerne har stærke kort på hånden i forhold til at spille en afgørende rolle i regionalpolitikken. Ikke alene bliver de større, de har også fået nye opgaver med central betydning for den regionale udvikling. Udnyttelse af de gode kort stiller dog en række krav til, hvordan kommunerne skal organisere deres erhvervs- og regionalpolitiske arbejde. Dette gælder både i forhold til arbejdet i de regionale vækstfora og i forhold til en kommunalisering af den regionale erhvervsservice. Vækstfora Med etableringen af de regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd er der for første gang i Danmark etableret et enstrenget set-up for det erhvervsog regionalpolitiske arbejde, der skal sikre Danmarks vækst. KL finder det afgørende, at kommunerne hurtigt indstiller sig på dette setup og agerer i det med den store regionalpolitiske slagkraft, som opgave- og strukturreformen har givet dem. Kommunal gennemslagskraft på den regionalpolitiske dagsorden skal primært tilvejebringes i de regionale vækstfora. Imidlertid består den kommunale repræsentation i hvert af de regionale vækstfora alene af seks medlemmer, som skal være talerør for den samlede kommunale dagsorden for den regionale udvikling. En samlet kommunal stemme i vækstforaene forudsætter derfor for det første, at kommunerne koordinerer deres regionalpolitiske interesser og bliver enige om, hvilken dagsorden de kommunale repræsentanter skal gå efter. KL foreslår i den forbindelse, at de nye kommunekontaktråd i hver region bruges aktivt som forum for dialog om kommunale krav til indhold og strategi i vækstforaene. 9

11 Det vil også være naturligt at bruge kommunekontaktrådet til at udpege de kommunale repræsentanter til vækstforaene. For at sikre ejerskab hos alle kommuner foreslår KL, at der i udpegelsesprocessen tages hensyn til naturlige kommunegrupperinger, yderområder, vækstdynamoer i form af store byer samt den politiske balance i kommunerne. En samlet kommunal dagsorden for regionens udvikling forudsætter for det andet, at den enkelte kommune er på omgangshøjde med de vækstdiskussioner, der foregår. Det peger på vigtigheden af, at den enkelte kommune organiserer sig således, at de regionale erhvervsudviklingsspørgsmål får meget høj politisk prioritet. På den baggrund lægger KL op til, at kommunerne ændrer deres organisering af det erhvervspolitiske arbejde således, at det erhvervs- og udviklingspolitiske arbejde placeres tæt på kommunens politiske ledelse. Det er vigtigt, at kommunens forskellige kompetencer bringes i spil på tværs af forvaltningerne. KL peger samtidigt på, at erhvervslivet med fordel kan inddrages som sparringspartner i forhold til borgmester og byråd fx i form af etablering af et erhvervspolitisk kontaktudvalg med borgmesteren for bordenden. Kommunal indflydelse i de regionale vækstfora forudsætter for det tredje et stærkt kommunalt samarbejde på sekretariatsniveau. KL anbefaler derfor, at kommunerne sørger for, at der etableres et samarbejde mellem de kommunale sekretariatsmedarbejdere, der er tilknyttet de politiske medlemmer i vækstforaene. Dette kan bidrage til at koordinere den kommunale stemme. KL anbefaler endvidere, at kommunerne arbejder for at få sekretariatsmedarbejdere ind i det sekretariat, som regionsrådet stiller til rådighed for vækstforummet. Erfaringerne fra de midlertidige vækstfora viser, at deltagelse her kan give vigtig indflydelse på dagsordenen og indhold i samarbejdet. Forberedelsesudvalgene (de kommende regionsråd) må forventes relativt hurtigt i det nye år at tage kontakt til kommuner, erhvervsliv m.fl. for at igangsætte arbejdet med at etablere de permanente vækstfora 1. april Derfor bør kommunalbestyrelser, sammenlægningsudvalg og kommunekontaktråd også allerede i januar 2006 tage stilling til, hvorvidt 10

12 kommunerne ønsker et eller to vækstfora i regionen, valg af kommunale medlemmer til vækstforummet, valg af vækstforummets formand samt kommunal deltagelse i vækstforummets sekretariat. Disse emner kan forventes at være på dagsordenen allerede på det konstituerende møde i kommunekontaktrådene ultimo januar 2006 med henblik på at sikre en fælleskommunal afklaring. Erhvervsservice For så vidt angår erhvervsserviceopgaven samles ansvaret herfor i kommunerne pr. 1. januar Det gør kommunerne til den eneste offentlige indgang til iværksætteri, og dermed har kommunerne fået et stort ansvar for at løfte en væsentligt del af det, vi i Danmark skal leve af fremover. Regeringen har valgt at bevare de regionale erhvervsserviceaktiviteter i en overgangsperiode på 4 år frem til udgangen af Overgangsordningen skal danne basis for en ny permanent organisering af erhvervsservicen i kommunerne i 2011, hvor finansieringen flyttes over i bloktilskuddet. Kommunerne skal dog allerede inden udgangen af 2006 have fundet en organisatorisk løsning, der muliggør, at staten kan indgå kontrakter med kommunerne om en fremtidig løsning af den regionale erhvervsservice. Erhvervsserviceopgaven løses i dag både lokalt og regionalt, og der er overlap i opgaverne. Derfor skal en ny organisering definere en klar arbejdsdeling mellem de to niveauer. At regionerne ikke må være operatører bl.a. for de indsatser, der besluttes via vækstfora, giver også kommunerne lejlighed til at organisere erhvervsservicen, så den kan blive et naturligt udførerled for vækstforaenes indsatser. KL anbefaler på den baggrund kommunerne at fastlægge en klar arbejdsdeling mellem det lokale og det regionale niveau. For så vidt angår den lokale organisering anbefales det, at kommunerne placerer erhvervsservicen uden for den kommunale forvaltning, og at de inddrager erhvervslivet i kvalitetssikringen af de ydelser, der leveres. 11

13 I forbindelse med kommunernes overtagelse af den regionale erhvervsservice anbefaler KL, at kommunerne i regi af de nye kommunekontaktråd går sammen om at etablere 5-7 regionale erhvervsservicecentre. I den sammenhæng kan der også defineres en klar arbejdsdeling mellem det lokale og det regionale niveau, der sikrer, at den regionale erhvervsservice specialiseres i langt højere grad, end den er i dag, og at den lokale erhvervsservice løser standardbasis erhvervsserviceydelser af generel karakter. KL anbefaler desuden, at kommunerne indfører nye styringsredskaber, der sikrer den rigtige sammensætning og kvalitet i erhvervsservicen. For så vidt angår overgangsperioden på 4 år er det næppe hensigtsmæssigt, at forcere beslutningsprocessen om det fremtidige antal erhvervsservicecentre, således at man allerede inden udgangen af 2006 har en endelig løsning. Omstillingen bør ske gradvist i overgangsperioden og kontraktaftalerne med staten bør understøtte denne proces. KL anbefaler derfor for det første, at kommunerne giver sig god tid til i den fire årige overgangsperiode at finde en permanent organisering af erhvervsservicecentrene, der sikrer den nødvendige specialisering og sammenhæng til kommunernes arbejde i vækstforaene. For det andet, at kommunerne bruger 2006 til at finde en midlertidig løsning, der muliggør kontraktindgåelse med staten. 12

14 Kapitel 1 Regionale vækstfora hvordan får kommunerne indflydelse? 1.1 Kommunerne en afgørende aktør i regionalpolitikken Kommunerne har viljen til erhvervs- og udviklingspolitisk arbejde. Det vidner opgave- og strukturreformen og det nye kommunale landkort om. Kommunerne har selv løst sammenlægningsopgaven, og de har fået en størrelse ingen havde forestillet sig. En væsentlig del af forklaringen på såvel processen som resultatet er et meget klart politisk ønske hos de enkelte kommuner, om selv at kunne tage hånd om deres egen udvikling og vækst. For kommunerne handler dette for det første, om at have de nødvendige økonomiske muskler til at kunne igangsætte en udvikling. For det andet handler det om, at have de politiske muskler til indbyrdes og i samarbejde med regionerne at kunne skabe regional udvikling til gavn for borgerne. Erhvervs- og udviklingspolitik bliver et helt centralt værktøj for kommunerne til at sikre vækst og dermed også økonomisk bæredygtighed og fortsat udvikling for lokalsamfundene. Med opgave- og strukturreformen bliver paletten af kommunale håndtag endnu større end i dag. Det gælder på planområdet, arbejdsmarkedsområdet, kulturområdet og sundhedsområdet. Det er områder, der rigtigt sammentænkt, kan understøtte vækst og udvikling i et område. Og det er opgaver, som kan understøtte de kommunale ambitioner om at være dagsordenssættende og initiativtager i den regionale erhvervsudvikling. Allerede i dag spiller kommunerne en vigtig erhvervs- og regionaløkonomisk rolle. Men med opgave- og strukturreformen får kommunerne en helt ny platform for at tegne den regionale udvikling. Det er en udfordring, som kommunerne skal udnytte. Kommunerne vil og kan tage et medansvar for 13

15 at sikre fremtidens vækstvilkår og dermed grundlaget for vækst og beskæftigelse lokalt og regionalt. 1.2 Regionale vækstfora muligheder og udfordringer Startskuddet for udmøntningen af opgave- og strukturreformen på erhvervsområdet er gået. Allerede i 2005 blev der etableret midlertidige vækstfora i Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og på Bornholm. Kommunerne er gået aktivt ind i de midlertidige vækstfora. Det er der en god grund til. Formulering af mål og indsatsområder i en regional erhvervsudviklingsstrategi kræver lokalt ejerskab, hvis den skal være andet end en tom skal. I sidste ende er det de daglige handlinger i kommuner og virksomheder, der gør en forskel. Etablering af midlertidige vækstfora i 2005 Det var økonomi- og erhvervsministeren der nedsatte de midlertidige vækstfora i 2005, da regionsrådene endnu ikke var oprettet. I Nordjylland har arbejdet i det midlertidige vækstforum været kon- centreret om fordeling af regeringens vækstpakke på 200 mio. kr. på indsatsområder og konkrete initiativer. De øvrige vækstfora har ikke modtaget øremærkede midler fra regeringen til erhvervsudvikling. Opgaven har her været at udarbejde et grundlag for en regional er- hvervsudviklingsstrategi. Dette arbejde har bestået i at tilvejebringe et analytisk grundlag, der bl.a. kortlægger regionens klynger og præ- stationer i forhold til de 4 vækstdrivere: innovation, iværksætteri, menneskelige ressourcer, og IKT. I Region Hovedstaden er det ikke lykkedes for de lokale og regionale parter at rette en koordineret henvendelse til økonomi- og erhvervs- ministeren, hvorfor der ikke er etableret et midlertidigt vækstforum i hovedstadsregionen. 14

16 Det er forberedelsesudvalgene (de kommende regionsråd), der nedsætter de egentlige vækstfora pr. 1. april Men det er medlemmerne i de regionale vækstfora, der skal formulere strategien for fremtidens erhvervsudvikling. Og det er vækstforaene, der skal indstille om anvendelse af regionsrådets erhvervsudviklingsmidler. Regionsrådet har ikke hjemmel til at være operatør på de aktiviteter, vækstforaene sætter i søen. Det har kommunerne. Og de har mulighed for i eget regi at arbejde med erhvervsfremme og at iværksætte erhvervsudviklingsinitiativer. Formålet med de regionale vækstfora er at få alle aktører i den regionale og lokale erhvervspolitik til at trække på samme hammel. Gennem samarbejde mellem myndigheder, erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter og vidensinstitutioner skal der skabes enighed om fælles mål og indhold i indsatsen for optimale vækstvilkår. Danmarks Vækstråd Forslaget om en ny regional struktur for erhvervsudvikling afspejles også på nationalt niveau gennem oprettelse af Danmarks Vækstråd 1. april Danmarks Vækstråd skal dels rådgive økonomi- og er- hvervsministeren om udformningen af den nationale vækstpolitik og dels bidrage til at skabe en bedre sammenhæng mellem den EU-ba- serede, nationale og regionale udviklingsindsats. Danmarks Vækstråd får vækstforaenes regionale erhvervsudviklingsstrategier i høring for at sikre, at de ligger inden for den nationale ramme for strukturfonds- midlerne. KL repræsenteres ved to medlemmer i Danmarks Vækstråd, hvor for- mændene for de regionale vækstfora også bliver medlemmer. Det er et godt formål. Det vil kommunerne gerne bakke op om. En større grad af enstrengethed i den regionale erhvervsfremme vil komme alle til gavn. 15

17 Skal visionen med vækstforaene lykkes, skal kommunerne reelt have indflydelse på dagsordenen og indhold i samarbejdet. Ellers er der risiko for, at der opstår overlappende initiativer og initiativer, der trækker i hver sin retning. En kommunal indflydelse på dagsordenen i vækstforaene stiller nye krav til kommunernes evne til at koordinere deres synspunkter. Det stiller nye krav til den måde, som kommunerne organiserer deres erhvervspolitiske arbejde på. Og det stiller også krav til kommunernes evne til at formulere sig inden for en bredere vækstdiskussion om innovation og videnøkonomi. 1.3 Seks pladser til kommunerne skal repræsentere alle Kommunerne har 6 pladser ud af 20 i et regionalt vækstforum. De 6 kommunale medlemmer skal repræsentere den samlede interesse blandt regionens kommuner. Det er en forudsætning for, at alle kommuner får ejerskab til den erhvervsudviklingsstrategi, der skal være styrende for udviklingen i de enkelte regioner. Trods udfordringer i processen for etableringen af de midlertidige vækstfora lykkedes det på baggrund af en forhandling mellem kommunerne at sikre en balanceret repræsentation af kommunerne i de midlertidige vækstfora geografisk, størrelsesmæssigt, økonomisk og politisk. Mange større kommuner har fået placeret sig i de midlertidige vækstfora. Men mindre kommuner og yderområderne er samtidig blevet relativt stærkt repræsenteret sammenholdt med deres befolkningsgrundlag. Generelt har der været en meget stor kommunal interesse for at få sæde i de midlertidige vækstfora. Ét eller to vækstfora Det fremgår af lov om erhvervsfremme, at regionsrådet kan etablere ét eller to vækstfora i regionen. Regionsrådet skal tage stilling til dette spørgsmål på baggrund af en høring af regionens kommuner og erhvervsorganisationer. Regionsrådet er forpligtiget til at følge en indstilling, som støttes af 2/3 af kommunerne. Fra en kommunal 16

18 synsvinkel kan fordelen ved to vækstfora være, at kommunerne bliver repræsenteret ved 12 medlemmer. Ulempen ved to vækstfora kan være, at vækstforaene kan komme til at stå i en ufordelagtig forhand- lingsposition i forhold til et regionsråd, der modtager oplæg til brug af regionsrådets erhvervsudviklingsmidler fra to sider. Kommunekontaktrådet dannes i januar Det vil være naturligt, at bruge kommunekontaktrådet som omdrejningspunkt for kommunernes dialog om valg af 6 borgmestre til vækstforaene. Kommunekontaktråd Kommunerne danner et kommunekontaktråd i hver region ultimo januar Kommunekontaktrådet består af borgmestrene og et an- tal kommunalbestyrelsesmedlemmer, valgt af de politiske partier og listesamarbejder, fra KL s medlemskommuner i hver region. Kommunekontaktrådet har til formål at fremme kommunernes fælles interesse i regionen, at styrke kommunalbestyrelsesmedlemmernes indflydelse på den regionale udvikling og at varetage opgaver af fælles interesse for kommunerne i regionen. For at sikre ejerskab hos alle kommuner er det vigtigt, at der ligger en række overordnede hensyn til grund for kommunernes udpegelse af medlemmer til vækstforaene. Naturlige kommunegrupperinger er vigtige. Kommunegrupperinger med fælles udfordringer i forhold til den regionale udvikling skal være repræsenteret, således at den enkelte borgmester ikke kun repræsenterer sin egen kommune, men repræsenterer en gruppe af kommunerne. Yderområder skal være repræsenteret. Det er et lovkrav, at mindst én af kommunerne skal repræsentere yderområdet. Det er også et krav, at vækstforaenes erhvervsudviklingsstrategi har fokus på yderområderne. Regionens vækstdynamoer i form af store byer bør sikres repræsentation. Vækstcentre har ofte meget stor betydning for vækst og beskæftigelse i den øvrige region. Det præciseres i øvrigt i lovgrundlaget, at de 17

19 kommunale medlemmer så vidt muligt skal repræsentere hovedparten af befolkningen i den aktuelle region. Valget skal afspejle den politiske balance i kommunerne for at kunne mønstre fælles opbakning. KL s anbefalinger Det vil være naturligt at bruge kommunekontaktrådet til at sikre koordination i forhold til den politiske udpegelse af kommunale medlemmer til vækstforummet Det vil samtidigt være naturligt, at der i udpegelsesprocessen tages hensyn til følgende: Naturlige kommunegrupperinger Yderområder Vækstdynamoer i form af store byer Den politiske balance i kommunerne. 1.4 Én kommunal stemme i vækstforaene Kommunerne kan næppe være enige om alle synspunkter i vækstforaenes erhvervsudviklingsstrategi. Dertil er de geografiske og økonomiske interesseforskelle for store mellem kommunerne. Men den kommunale indflydelse i vækstforaene forudsætter, at kommunerne formulerer nogle fælles strategier til fremme af erhvervslivets vækstvilkår. Ligesom der er et stort behov for fælles fodslag i forhold til udpegelsen af 6 kommunale medlemmer, så er der et stort behov for koordinering, når vækstforummet skal diskutere indhold i erhvervsudviklingsstrategien. Og når vækstforummet skal indstille til medfinansiering af initiativer. De nye kommunekontaktråd i hver region bliver et oplagt mødested for dialog og koordinering af den kommunale stemme i vækstforummet. 18

20 Dialog om valg af vækstforummets formand Regionsrådets formand er ikke selvskrevet til at være formand for vækstforummet. Det er regionsrådet der udpeger formanden, men dette skal ske på baggrund af en dialog med vækstforummet. I Midt- jylland og på Bornholm er det ikke en politiker, der er formand for det midlertidige vækstforum. Begge steder har man valgt en erhvervsmand til at stå i spidsen for vækstforummet for at sikre en stærk for- ankring hos målgruppen for vækstforummets initiativer. Erfaringerne fra Bornholm er, at det har skabt stor energi i samarbejdet, at have en erhvervsmand for bordenden. Et vigtigt emne til drøftelse i kommunekontaktrådet bør være ud- pegelse af en formand til vækstforummet. Kommunerne bør drøfte formandsvalg med de øvrige medlemmer i vækstforummet i form af erhvervsliv og videninstitutioner. Det bør være ambitionen, at kommunerne får en initiativtagende rolle i forhold til vækstforummets dagsorden. Kommunekontaktrådet kan i denne henseende bruges til diskussion af oplæg til strategi og indsatsområder i vækstforummet. Mens kommunekontaktrådet er et godt organ til at sikre en dialog i den brede kommunekreds i regionen, peger erfaringerne fra de midlertidige vækstfora også på behovet for dialog i mindre kommunegrupper. Her bliver det særligt afgørende, at det enkelte medlem gør en særlig indsats for at holde kontakt til hans/hendes bagland i form af de kommuner, som tilsammen udgør de naturlige kommunegrupper i regionen. En sådan kontakt vil styrke repræsentationen af alle kommuner i vækstforummet. KL s anbefalinger Det er vigtigt, at der sker en tæt og systematisk politisk koordinering mellem regionens kommuner i forhold til indhold i vækstforummets arbejde. Denne koordinering kan fx finde sted i kommunekontaktrådet 19

21 Med henblik på at sikre ejerskab i alle kommuner bør der fx etableres en tæt kontakt mellem det enkelte kommunale medlem og den kommunegruppe, som han/hun repræsenterer. 1.5 Nye krav til kommunal organisering og sekretariatsbistand Skal kommunerne have indflydelse på dagsorden og indhold i vækstforaene, skal der også afsættes ressourcer til at sekretariatsbetjene borgmestrene i den kommunale forvaltning. I det jysk/fynske erhvervssamarbejde fik kommunerne aldrig en ligeværdig rolle i forhold til amterne, bl.a. fordi de kommunale repræsentanter ikke havde tilstrækkelig sekretariatsopbakning Politik og strategiudvikling tæt på borgmesteren En forudsætning for at kunne yde en kvalificeret sekretariatsbetjening af borgmesteren er, at der i kommunen er kvalificerede medarbejdere med viden og indsigt i det erhvervs- og regionalpolitiske område. Dette stiller krav til kommunernes organisering af arbejdet med erhvervs- og regionalpolitik. Den organisatoriske placering af den strategiske erhvervspolitik Kommunerne har i dag organiseret deres erhvervspolitiske arbejde meget forskelligt. Kommunernes typiske organisering af det erhvervspolitiske arbejde er imidlertid kendetegnet ved en beskeden styring såvel administrativt som politisk. Ofte løses opgaven af en erhvervschef og et erhvervsråd, der er placeret uden for den kommunale forvaltning. Typisk kommunal organisering En række kommuner typisk større har et egentlig erhvervskontor i forvaltningen. Andre kommuner har placeret opgaven fx i teknisk forvaltning eller i en udviklingsafdeling. I mange kommuner er erhvervspolitikken imidlertid defineret ved en lokal erhvervschef og et lokalt erhvervskontor, der er placeret uden for forvaltningen, og hvis primære opgave er erhvervsservice. Typisk knytter der sig et erhvervsråd til det lokale erhvervskontor, som består af 20

22 repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, arbejdsgiver- og arbejdsta- gerorganisationer samt uddannelsesinstitutioner. I gennemsnit er der ansat 2V medarbejdere på et lokalt erhvervskontor. Kilde: KL s spørgeskemaundersøgelse af den lokale erhvervsservice 2004 I en erhvervspolitisk strategi er der brug for at kunne nyttiggøre hele den kommunale opgavepalet med indvirkning på erhvervslivets vækstvilkår. Det være sig kultur, uddannelse, teknik og miljø, arbejdsmarkedsområdet mv. Der er brug for at få alle kommunens kompetencer i spil på tværs af forvaltningerne. Vejle Viden, vækst og velfærd I Vejle Viden, vækst og velfærd præsenteres aftalegrundlaget for er- hvervs- og udviklingspolitikken for den nye Vejle Kommune. I modsætning til tidligere års politikker er den nye politik lagt bredere an. Erhvervspolitikken har fangarme til turismen, detailhandelen, ud- dannelsessektoren, kulturen, arbejdsmarkedsområdet mm. Der skal etableres samarbejde med kulturområdet samt med uddannelses- og arbejdsmarkedsaktører i det omfang, der er en naturlig snitflade til erhvervs- og udviklingspolitikken. Det hedder ikke længere bare erhvervspolitik, men også udviklings- politik. Dette fordi fremtidig vækst og velfærd i den nye Vejle Kom- mune vil kræve en koordineret udvikling på flere politiske områder og niveauer. Det skal dels ske for at stå stærkt i konkurrencen om at tiltrække virksomheder og indbyggere, men i særdeleshed også for at kunne matche samarbejdspartnere og nye opgaver i Trekantområdet og i regionen. Kilde: Vejle Viden, vækst og velfærd, Vejle Erhvervsudvikling (2005) Samtidigt er det overordentlig vigtigt, at opgaven placeres tæt på kommunernes politiske ledelse. For det første fordi borgmesteren uanset om han 21

23 får sæde i et vækstforum eller ej bliver talerør for kommunens erhvervsog regionalpolitik. For det andet fordi der er tale om et politikområde, der har fået ny kraft med opgave- og strukturreformen, og som må forventes at komme betydelig mere i spil i diskussionerne i kommunekontaktrådet som følge af arbejdet i vækstforaene. Skal kommunerne kunne stikke og bekende i de regionale vækstfora er der derfor behov for, at arbejdet med strategisk erhvervspolitik forankres i kommunen, og placeres tæt på den centrale politiske ledelse og direkte i den kommunale forvaltning. Tæt dialog med vækstaktører, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner m.fl. Samtidig er der også fortsat behov for en tæt kontakt til erhvervslivet og andre interessenter i politikformuleringen. Med henblik på at kvalificere og målrette den lokale erhvervspolitik har mange kommuner lagt vægt på at inddrage virksomhedsrepræsentanter, uddannelsesinstitutioner m.fl. i udviklingen af erhvervslivets rammevilkår. Dette er et helt centralt aspekt af politikformuleringen, som bør styrkes yderligere i kommunerne. Erhvervslivet ved, hvor skoen trykker, og hvor der specielt kan være behov for at gøre en indsats. Derfor kan erhvervslivet bidrage positivt til at fokusere den politiske indsats. Når der formuleres erhvervsfremmeinitiativer på nationalt og regionalt niveau i regi af Danmarks Vækstråd og de regionale vækstfora, inddrages alle centrale vækstaktører. Det bør kommunerne også gøre. En række kommuner har allerede etableret et forum for dialog med vækstaktører om strategisk erhvervsfremme. Erhvervskontaktudvalget i Århus Erhvervsudviklingen i Århus Kommune udvikles i et samarbejde mellem kommunen, erhvervslivet, fagbevægelsen, uddannelsesinstitutionerne i et erhvervskontaktudvalg, som fungerer som rådgiver over for byrådet og koordinerer aktiviteter, som sigter på at opfylde kommunens erhvervspolitik. Erhvervskontaktudvalget: igangsætter og formidler nye erhvervsfremmende ideer og initiativer 22

24 nedsætter arbejdsgrupper, som gennemfører udredninger vedr. aktuelle erhvervsfremmeinitiativer er rådgiver for byrådet og koordinerer aktiviteter, som sigter på at opfylde kommunens erhvervspolitik formidler kontakt og samarbejde mellem bestående virksomheder, nye virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndig- heder medvirker til, at erhvervsfremmearbejdet udvikles og gennemføres i et nært samarbejde med andre kommuner og amter udbreder det almindelige kendskab til byens erhvervsmæssige faciliteter, arbejdskraftens kvalifikationer og andre forhold, som har be- tydning for virksomhederne og arbejdskraftens lokalisering i byen har over for Byrådet ansvaret for udarbejdelse og efterfølgende gennemførelse af handlingsplaner for byens erhvervspolitiske ar- bejde. Det skal understreges, at der ikke er tale om et erhvervsråd i traditionel forstand. Erhvervsrådenes dialog er i dag fortrinsvis med erhvervschefen og ikke med borgmesteren. Flere steder kritiseres de nuværende erhvervsråd for ikke at være tidssvarende i forhold til udviklingen i erhvervsstrukturen, herunder ikke mindst de nye væksterhverv. Selvom mange erhvervsråd har mange medlemmer, er det således ikke nogen garanti for, at de har de kompetencer, der er brug for i den kommunale politikudvikling. Det er helt afgørende, at de nye vækst- og videnerhverv indgår som sparringspartner for arbejdet med strategisk erhvervsfremme i kommunen, sammen med videninstitutioner, iværksættere etc. Det er ikke mindst disse aktører, der kan bidrag med ideer til fremtidens vækstvilkår Kommunale sekretariatsmedarbejdere KL anbefalede i forbindelse med etableringen af de midlertidige vækstfora, at de deltagende borgmestre hver skulle tilvejebringe minimum 1 årsværk til sekretariatsbistand. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt alene at fokusere på omfanget af ressourcer. Der skal også fokuseres på, hvordan indsatsen koordineres. I Region Sjælland har de kommunale sekretariatsmedarbejdere prioriteret et tæt 23

25 sammenspil og har opnået et stort kendskab til hinanden i kraft af kommunale sekretariatsmøder, etablering af en kommunal mailgruppe og formøder til møder i vækstforummet med deltagelse af såvel politikere som sekretariatsmedarbejdere. Erfaringerne fra de midlertidige vækstfora er, at et tæt samarbejde mellem de kommunale sekretariatsmedarbejdere kan styrke kommunernes indflydelse på dagsordenen i vækstforummet. Det er derfor vigtigt, at der etableres et samarbejde mellem de kommunale sekretariatsmedarbejdere i regionen, der kan bidrage til at koordinere den kommunale stemme i vækstforaene. Sekretariatsmedarbejdere kan via samarbejde opnå en kritisk masse og en synergi, der vil kunne støbe fundamentet til en mere udfarende kommunal rolle i vækstforaene. Konkret bør sekretariatsmedarbejderne udarbejde strategioplæg til drøftelse i kommunekontaktrådet og til brug for de kommunale repræsentanter i vækstforaene Vækstforums sekretariat kommunerne bør søge indflydelse Et er den kommunale sekretariatsbetjening af borgmestrene. Noget andet er det sekretariat, som regionsrådet skal stille til rådighed for vækstforummet, og som skal referere til vækstforummets formand. Vækstforummets sekretariat i de midlertidige vækstfora I de midlertidige vækstfora har Økonomi- og Erhvervsministeriet været tovholder på sekretariatsfunktionen. Økonomi- og Erhvervsministeriet har inviteret alle centrale aktører til at indgå i sekretariatsarbejdet også kommunerne. I samtlige midlertidige vækstfora er der etableret 3 niveauer for arbejdet med sekretariatsbetjeningen af vækstfora. Et kernesekretariat af medarbejdere der mødes fast og arbejder sammen mindst 1 dag om ugen. Kernesekretariatet er drivkraften bag udarbejdelse af dagsordenen og materiale til møder i vækstforummet. Et kontaktudvalg /bredere sekretariat, der består af en bred kreds af interessenter, der ønsker at følge arbejdet i vækstforummet tæt, men som har begrænset eller ingen ressourcer til at deltage i det egentlige 24

26 sekretariatsarbejde. Kontaktudvalget får tilsendt alt materiale til mø- der i vækstforummet. Arbejds- og projektgrupper der nedsættes ad hoc typisk med en pro- jektleder fra kernesekretariatet og med deltagelse fra amter, kommu- ner og organisationer. Arbejds- og projektgrupperne nedsættes med henblik på at løse konkrete kortlægnings- og udredningsopgaver. Der er i lovbemærkningerne åbnet for, at vækstforummets sekretariat kan indgå i dialog og samarbejde med aktører som fx uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder mv., der kan bidrage til sekretariatsbetjeningen. Hvorvidt vækstforummets sekretariat udelukkende vil komme til at bestå af medarbejdere fra regionen, eller hvorvidt kommunerne, erhvervsliv, videninstitutioner mv. også vil få mulighed for at deltage, er i sidste ende op til regionsrådet. Løsningen vil formentlig variere fra region til region. Der kommer til at ligge meget viden og indflydelse i vækstforaenes sekretariater. Fra en kommunal synsvinkel vil det derfor være en fordel med kommunal deltagelse i vækstforaenes sekretariater. Derfor bør kommunale sekretariatsmedarbejdere, der servicerer borgmestre med sæde i vækstforaene, også være med. Kommunal deltagelse i midlertidige kernesekretariater Status for kommunal deltagelse i kernesekretariaterne for de 4 midler- tidige vækstfora er: Region Nordjylland: Ingen kommunale medlemmer af kernesekre- tariatet Region Midtjylland: Kommunale repræsentanter (5), amtskommu- nale (4), Erhvervs- og Byggestyrelsen (2), DI (1). I alt 12 medlemmer Region Syddanmark: Kommunale repræsentanter (7), amtskommu- nale (4), Erhvervs- og Byggestyrelsen (3), DI (1). I alt 15 medlemmer Region Sjælland: Kommunale repræsentanter (4), amtskommunale (3), Erhvervs- og Byggestyrelsen (4), Storstrøms Erhvervscenter (1). I alt 12 medlemmer 25

27 Hvis ikke kommunerne er en del af kernesekretariatet kommer de for sent ind i processen og har for ringe indflydelse på formulering af strategierne. Ønsker kommunerne en plads i vækstforummets sekretariat, skal kommunerne ikke vente på en invitation, men spille sig selv på banen. Det er en udfordring, som kommunerne bør tage op og drøfte med vækstforummets øvrige parter. KL anbefaler At kommunerne ændrer deres organisation af den kommunale forvaltning således, at de rigtige fagligheder bringes sammen, og det erhvervs- og udviklingspolitiske arbejde placeres tæt på den central politiske ledelse, fx gennem etablering af en erhvervs- og udviklingsafdeling At kommunerne går nye veje i forhold til at etablere et dialogforum med bl.a. erhvervslivet, der også involverer videnerhvervene, iværksættere, videninstitutioner etc. At der etableres en systematisk dialog og et samarbejde mellem de kommunale sekretariatsmedarbejdere, der er tilknyttet de politiske medlemmer i vækstforummet At der arbejdes for at få kommunale sekretariatsmedarbejdere ind i vækstforummets sekretariat. 1.6 Permanente vækstfora fra 1. april 2006 Forud for etableringen af de permanente vækstfora 1. april 2006 skal kommunerne tage stilling til en række spørgsmål. For det første skal kommunerne beslutte, om de ønsker, at der etableres et eller to vækstfora i regionen. Det er ikke ligegyldigt, hvad kommunerne mener, eftersom regionsrådet er forpligtiget til at følge en indstilling, som støttes af mindst 2/3 af kommunerne i regionen. I forhold til de midlertidige vækstfora, hvor kommunerne også kunne gøre deres indflydelse gældende, blev der etableret ét midlertidigt vækstforum i regionerne. 26

28 For det andet skal kommunerne udpege politiske medlemmer til de permanente vækstfora. Etableres der et vækstforum, skal der udpeges 6 medlemmer. Som angivet ovenfor foreslår KL, at kommunerne i udpegelsesprocessen tager hensyn til naturlige kommunegrupperinger, yderområderne, vækstdynamoer i form af store byer samt den politiske balance i regionen. For det tredje skal kommunerne blive enige om deres kandidat til formandsposten. Det er formelt regionsrådet, der udpeger formanden, men dette skal ske på baggrund af en drøftelse med vækstforummets medlemmer på første møde i vækstforummet. Endelig skal kommunerne tage stilling til, hvorvidt de vil tilstræbe kommunal deltagelse i vækstforummets sekretariat. Sekretariatet stilles formelt til rådighed af regionsrådet, hvorfor kommunerne må forventes at skulle være udfarende, hvis de ønsker at kommunale sekretariatsmedarbejdere deltager. Det må forventes, at sekretariatet nedsættes forud for etableringen af vækstforummet. Hvornår, forberedelsesudvalgene (de kommende regionsråd) formelt tager kontakt til erhvervsliv og kommuner m.fl. for at igangsætte arbejdet med at etablere de permanente vækstfora, vides ikke p.t. Men det vil angiveligt ske relativt tidligt i det nye år. Derfor er det også vigtigt, at kommunerne relativt hurtigt bliver afklaret internt om deres rolle og strategi i forbindelse med vækstforaenes etablering. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelser og sammenlægningsudvalg forholder sig til ovenstående spørgsmål, når de påbegynder deres arbejde i januar Kommunekontaktrådene konstitueres i sidste uge af januar 2006, og nærværende emner må forventes at være på dagsordenen allerede på det konstituerende møde med henblik på en fælleskommunal afklaring. 1.7 Nye vækstdiskussioner kræver nye kommunale initiativer En engageret kommunal deltagelse i de regionale vækstfora stiller nye og store krav til kommunernes initiativer. 27

29 Kommunernes hidtidige arbejde med erhvervspolitik har generelt været præget af en traditionel tilgang. Målet med den lokale erhvervspolitik har været at sikre gode industriområder, en velfungerende erhvervsservice, en god infrastruktur, en velfungerende kommunal velfærdsservice og attraktive kultur- og idrætsfaciliteter. Det skal den kommunale erhvervspolitik også kunne håndtere fremover. Men kommunerne skal også kunne være dagsordenssættende og initiativtager i den bredere vækstdiskussion, der bl.a. handler om innovation og videnøkonomi. Her giver strategi og initiativer kun mening på tværs af kommunegrænser. Det er derfor afgørende, at den enkelte kommune formår at se ud over kommunegrænsen og støtte indsatsområder, der ikke direkte er målrettet den enkelte kommune. Landsdelscenter Midt-Vest s innovationsstrategi Landsdelscenter Midt-Vest består af kommunerne Herning, Holstebro, Ikast og Struer. Erhvervsledere, borgmestre og kommunaldirektører har gennem en masterclass-møderække diskuteret indhold i en re- gional innovationsstrategi. Innovationspolitik handler grundlæggende om at skabe optimale ram- mer for udviklingen af erhvervslivets innovationsevne. I den forbindelse bliver koordinering mellem politikområder og mellem geografiske niveauer nøgleordet for en regional innovationspolitik. Opgave- og struk- turreformen giver nogle spændende nye muligheder for at udarbejde koordineret regional innovationspolitik. Det forudsætter dog, at kom- munerne sætter innovationspolitisk koordinering højt på dagsordenen og i øvrigt formår at samarbejde med omkringliggende kommuner omkring erhvervslivets regionale innovationsbetingelser. Kilde: Masterclass møderækken 2004, Oxford Research for Landsdelcenter Midt-Vest (2005) Internationale og nationale analyser af regional konkurrenceevne De nyeste internationale og danske analyser af regionaludvikling peger på, at de regioner, der klarer sig særlig godt, domineres af nogle stærke klynger. 28

30 En klynge er et netværk af virksomheder og tilhørende institutioner, der via samarbejde inden for en klynge skaber ny viden og nye kompetencer, der gør virksomhederne mere konkurrencedygtige. I klynger er der et særligt stort potentiale for innovation og for at skabe vækst og beskæftigelse. Den politiske udfordring er at støtte op om et miljø og en infrastruktur, der understøtter den enkelte klynge. Internationale og danske analyser peger også på, at forskelle i regionernes vækst overvejende kan forklares ved forskelle i præstationer inden for 4 vækstdrivere: Innovation, iværksætteri, menneskelige ressourcer og ny teknologi. De 4 vækstdrivere er derfor såvel i Danmark som i OECD og EU et centralt udgangspunkt for formulering af erhvervspolitiske anbefalinger. Den bredere vækstpolitiske dagsorden er en dagsorden, som regionerne allerede har taget til sig. Det er også en dagsorden, som må forventes at tegne udmøntningen af midler fra strukturfondene i den nye strukturfondsperiode. Erhvervs- og Byggestyrelsens oplæg til strategisk ramme for strukturfondene er bygget op om fremme af de 4 vækstdrivere. Evnen til at formulere aktiviteter inden for den ramme bliver derfor også afgørende for de aktiviteter, der besluttes i vækstforummet og for kommunernes mulighed for at få indflydelse. Krav til kommunale initiativer Kommunerne skal kunne forholde sig til analyser af naturlige kommunegruppers udfordringer, styrker og svagheder, herunder kunne give konkrete svar på udfordringerne: Hvilke styrkepositioner er kommunen en del af? Hvilke erhvervsklynger skal kommunen bidrage til at støtte op omkring? Hvordan opbygges et stærkt videnmiljø i samarbejde med andre kommuner og regioner? Hvordan kan kommunen bidrage til at fremme innovation i traditionelle erhverv og i nye vækstindustrier? 29

31 Hvordan kan kommunen bidrage til at støtte op om ny væksti- værksættere i regionen? Spørgsmålsrækken er ikke udtømmende men alene tænkt som illustration af de spørgsmål, der bør indgå i kommunens overvejelse. Så- danne spørgsmål vil kommunerne møde i de regionale vækstfora. Kommunale erfaringer Nogle kommuner har længe arbejdet med overstående problemstillinger og udfordringer. Det gælder ikke mindst større kommuner og tværkommunale samarbejder. Københavns erhvervspolitiske handlingsplan Eksempler på initiativer fra Københavns Kommunes Erhvervspolitiske Handlingsplan : Attraktive fysiske rammer for de kreative erhverv Udvikling af rammebetingelser for de kreative erhverv Øget satsning på events Fremme af filmprojekter og filmerhverv i Hovedstadsregionen Offentlig-privat innovationsprojekter Fokus på indvandrernes iværksætterpotentiale Støtte iværksættere via indkøbspolitik Øget fokus på iværksætterkultur Undersøge mulighederne for at fremme iværksætteri blandt Kø- benhavns Kommunes medarbejdere Brugerdreven innovation. Trekantområdets arbejde med erhvervsudvikling er et kommunalt eksempel på, hvordan der skal nytænkes i den lokale erhvervspolitik. Samarbejdet omfatter kommunerne Vejle, Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Vamdrup, Vejen og Middelfart. 30

32 Trekantområdets erhvervsudviklingsstrategi Indsatsområder i Trekantområdets erhvervsudviklingsstrategi Trekantområdets campus: Etablering af et attraktivt campusmiljø for regionens videregående uddannelser Trekantområdets videnpark: Etablering af innovationscentre for regionens store klynger; stål, fødevarer og transport/logistik Trekantområdet en stærk iværksætterregion: Etablering af et iværksættercenter, et marked for vækstkapital og et panel af råd- givningskompetencer Trekantområdet en stærk klyngeøkonomi: Udvikling af regionale klynger gennem regionalt lederskab og samarbejde med interna- tionale klyngeeksperter. Kilde: Trekantområdet Danmark Innovation (Nyhedsbrev, 2005) I Vestsønderjylland har man også arbejdet med strategisk erhvervsfremme i regi af VEUS: Vestsønderjyllands Erhvervs- og Udviklingssekretariat, der omfatter kommunerne Bredebro, Højer, Løgumkloster, Nørre Rangstrup, Skærbæk og Tønder. Aluminiumsklyngen i Vestsønderjylland Den økonomiske udvikling i Vestsønderjylland er i dag præget af fremstillingserhverv, hvor specielt aluminiumsindustrien spiller en stor rolle. Den fremtidige vækst skal sikres ved at udvikle de kompetencer, man allerede har i regionen. De udspringer af de traditionelle fremstillingserhverv med aluminiumsindustrien i førertrøjen. Ambitionen er en Aluminiumsklynge, hvor der eksisterer stærke forbindelser til underleverandører, stærk netværksdannelse og et tilpasset arbejdsmarked. På baggrund af den store koncentration af aluminium forarbejdende virksomheder er der etableret AluCluster, der bl.a. tilbyder højt kvalificeret rådgivning inden for praktisk anvendelse af aluminium. 31

33 De overordnede indsatsområder i Vestsønderjyllands erhvervsudvik- lingsstrategi er: bosætning, generel erhvervsudvikling, iværksætteri og turisme. Kilde: Vestsønderjylland dynamik uden grænser, Oxford Research (2004) For andre og mange kommuner vil der imidlertid blive tale om et nyt arbejdsfelt, og der vil være behov for at opbygge nye kompetencer i den kommunale forvaltning på området. KL anbefaler At kommunerne opbygger nye kompetencer i forhold til at kunne deltage i den bredere vækstdiskussion om innovation og videnøkonomi, som bliver helt central for arbejdet i de regionale vækstfora og for kommunens eget arbejde med strategisk erhvervsfremme. 32

34 Kapitel 2 Innovation og iværksætteri en ny enstrenget erhvervsservice 2.1 Kommunalt ansvar for iværksætteri Danmark skal være et førende innovations- og iværksættersamfund i Det er regeringens mål. Med opgave- og strukturreformen er en del af ansvaret for opgavens udførelse lagt i kommunerne. 1. januar 2007 samles ansvaret for erhvervsservice her, når de overtager den regionale erhvervsservice fra amterne. Det gør kommunerne til den offentlige sektors indgang til iværksætteri. Kommunerne har dermed fået et stort ansvar for at løfte en væsentligt del af det, vi i Danmark skal leve af fremover. Det er et ansvar, kommunerne skal leve op til. Ikke alene giver erhvervsserviceopgaven kommunerne lejlighed til at sætte en dagsorden for udførelsen af regeringens vækststrategi. Det gælder også den vækststrategi, der må ventes at følge af Globaliseringsrådets anbefalinger. Det forhold, at regionerne ikke må være operatører, giver også kommunerne mulighed for at sætte sig selv i spil som udførerled for de initiativer, der vedtages via de regionale vækstfora. Når kommunerne fastlægger en ny organisering af erhvervsservicen, bliver der også behov for at finde en organisation, der kan understøtte implementeringen af de initiativer, der besluttes i vækstfora. Erhvervsserviceopgaven er i dag delt i to og løses både lokalt og regionalt. Nogle steder er erhvervsserviceindsatserne på de to niveauer forskellige, mens der andre steder er overlap i opgaverne. Derfor forudsætter en ny enstrenget organisering af erhvervsservicen, at der findes en arbejdsdeling mellem de to niveauer. 33

35 Kommunernes fremtidige løsning af erhvervsserviceopgaven handler af disse grunde ikke alene om at lægge de allerede eksisterende kommunale organisationer sammen med de regionale tilbud og så ellers køre business as usual. Også her handler det om, at kommunerne skal tænke nyt og anderledes for at høste alle frugter af den nye opgave. 2.2 Men først en overgangsordning på fire år Regeringen har valgt at bevare de regionale erhvervsserviceaktiviteter i en overgangsperiode på 4 år frem til udgangen af Overgangsordningen er begrundet i to hensyn. Dels ønsket om at sikre medarbejderne rimelige vilkår eftersom de netop har gennemgået en større reorganisering. Dels hensynet til at opretholde et landsdækkende system af samme omfang og kvalitet som i dag. Staten har 80 mio. kr. om året til at sikre overgangsordningen. I 2011 overføres pengene til bloktilskuddet. Overgangsordningen skal danne basis for en ny permanent organisering af erhvervsservicen i kommunerne i Kommunerne skal derfor benytte overgangsperioden til at udvikle en model, der sikrer større kvalitet og effektivitet i indsatsen end i dag. KL vil anbefale, at følgende målsætninger forfølges i arbejdet med at udvikle en ny struktur inden udgangen af Høj grad af effektivitet og kvalitet 2. Professionalisering 3. Etablering af et enstrenget erhvervsservicesystem i to niveauer med en klar arbejdsdeling mellem de lokale og de regionale erhvervsserviceydelser. 4. At den regionale erhvervsservice standardiseres og specialiseres i langt højere grad, end den er i dag. Herudover skal kommunerne inden udgangen af 2006 have fundet en organisatorisk løsning, der muliggør, at staten kan indgå kontrakter med kommunerne om en fremtidig løsning af den regionale erhvervsservice. 34

36 I den forbindelse anbefaler KL, at kommunalbestyrelser og sammenlægningsudvalg ikke forcerer beslutningsprocessen og beslutningen om en ny permanent organisering af erhvervsservicen. Det er der flere grunde til. For det første overgår ansvaret for opgaven først til kommunerne pr. 1. januar For det andet er det væsentligt, at beslutningen om en permanent organisering træffes af de nye kommuner. Disse er først køreklar pr. 1. januar For det tredje forudsætter en ny organisering af et enstrenget erhvervsservicesystem, at kommunerne har taget stilling til, hvilke opgaver der skal løses, og hvordan de skal løses. Disse diskussioner bør også afvente, at ansvaret for opgaven er forankret i kommunerne, og at de nye kommuner er køreklar i For det fjerde kræver en ny organisering af den regionale erhvervsservice, at de nye kommuner får tid til at drøfte ambitionsniveauet for indholdet i erhvervsservicen, herunder for en arbejdsdeling mellem de regionale centre. Igen bør det afvente, at ansvaret for opgaven reelt er flyttet, og at de nye kommuner fungerer. På den baggrund anbefaler KL for det første, at kommunerne giver sig god tid til i den fire årige overgangsperiode at finde en permanent organisering af erhvervsservicecentrene, der sikrer den nødvendige specialisering og sammenhæng til kommunernes arbejde i vækstforaene. For det andet, at kommunerne bruger 2006 til at finde en midlertidig løsning, der muliggør kontraktindgåelse med staten. Kontrakten med staten bør understøtte denne proces. KL drøfter målene og løsningerne for overgangsperioden med Erhvervs- og Byggestyrelsen og regeringen. 2.3 Lokal erhvervsservice hvad har kommunerne i dag? Kommunerne er forskellige. Det afspejler sig også i deres organisering af erhvervsservicen. Typisk løses erhvervsservice dog uden for forvaltningen i et selvstændigt erhvervskontor, hvor der er tilknyttet et erhvervsråd. Erhvervs- 35

37 kontorer uden for forvaltning er typisk delt kommunalt og medlemsfinansieret. Kommunerne betaler i gennemsnit 70 pct. af udgifterne. Organiseringen har betydet, at erhvervsservice har ligget lidt på afstand af kommunen. Der har været relativt meget armslængde. Det skærpes yderligere af, at erhvervsrådene typisk har dækket flere kommuner. Mange steder har kommunerne valgt at gå sammen om at løse erhvervsservicen i fælleskommunale enheder eller i projekter på tværs af amts- og kommunegrænser, og det er de traditionelle opgaver, der løses. Aktiviteter i den lokale erhvervsservice 90 pct.: Information, problemafklaring og service 81 pct.: Etablering af netværk og samarbejde 78 pct.: Kurser og gå-hjem-møder 74 pct.: Samarbejder med kommunen om strategisk erhvervsudvikling 68 pct.: Samarbejder med kommunen om erhvervsrettede service- og myndighedsopgaver, fx byggesager 65 pct.: Sikre virksomhederne én indgang til kommunen 64 pct.: National og international markedsføring af kommunen/regionen 53 pct.: Internationale aktiviteter, fx rådgivning om EU programmer 51 pct.: Samarbejder med kommunen om arbejdsmarkedsindsatsen 43 pct.: Samarbejder med kommunen om de borgerrettede service- og myndighedsopgaver, fx dagpasning, sygedagpengesager. Mange af de lokale erhvervsserviceaktører er også engageret i etableringen af egentlige iværksætter- og innovtionshuse eller udviklings- parker. Kilde: KL spørgeskemaundersøgelse af den lokale erhvervsservice 2004 Selvom erhvervsservice har været placeret uden for den kommunale forvaltning, er det som nævnt kommunerne, som i overvejende grad finansierer aktiviteter i den lokale erhvervsservice. Erfaringerne viser samtidigt, at kommunerne har meget lidt indsigt i de aktiviteter, der foregår. 36

38 Over halvdelen af erhvervskontorerne har ingen bindende aftale med kommunen om, hvad der skal gennemføres af aktiviteter, og der er ingen dokumentation af erhvervsserviceindsatsen. Set i lyset af at kommunerne betaler 70 pct. af udgifterne, kan det undre, at der ikke er en større grad af styring fra kommunernes side af, hvad de får for pengene. Skal kommunerne fastholde og udvikle rollen som den offentlige indgang til erhvervsservice for iværksættere og mindre virksomheder, så skal kommunerne i langt højere grad stille krav til og kunne dokumentere, hvilke erhvervsserviceydelser der leveres. 2.4 Ny organisering af lokal erhvervsservice Mens etableringen af vækstfora og sikringen af et væsentligt kommunalt fodaftryk i regionalpolitikken forudsætter, at ansvaret for politikformuleringen placeres tæt på kommunens politiske ledelse, så ser kommunerne flere steder kun fordele i at opretholde driftsopgaven erhvervsservice i en armslængde til kommunen. Mange kommuner finder det væsentligt, at virksomhederne kan skelne mellem kommunen som myndighed og som serviceudbyder. Hertil kommer, at det lokale erhvervsliv har en vigtig rolle i en kvalitetssikring af erhvervsserviceydelserne. En placering af driftsopgaven erhvervsservice uden for den kommunale forvaltning kræver dog, at kommunerne skal levere en stærk styring af indsatsen, der også følger op på, at serviceydelserne er af tilfredsstillende kvalitet og imødekommer målgruppernes efterspørgsel. KL anbefaler At kommunerne placerer driftsopgaven erhvervsservice uden for den kommunale forvaltning At kommunerne inddrager erhvervslivet i kvalitetssikringen af de erhvervsserviceydelser, der leveres 37

39 At kommunerne indfører nye styringssystemer for erhvervsserviceopgaven, der sikrer et tilfredsstillende udbud af og kvalitet i den lokale erhvervsservice At kommunerne nøje overvejer lokale virksomheders behov for erhvervsservice, herunder om det kan betale sig for flere kommuner at gå sammen om et lokalt tilbud. Minimumsydelser i den lokale erhvervsservice På baggrund af en række diskussioner med borgmestre, kommunal- direktører, erhvervslivets organisationer, lokale erhvervskontorer, regionale erhvervsservicecentre, forskere og konsulenter specialiseret i erhvervsservice er KL nået frem til en arbejdsdeling for et lokalt og regionalt niveau, hvor eksempler på lokale erhvervsserviceydelser er følgende: Lokalerhvervsservice basale ydelser målrettet enkeltvirksomheder Myndighedsopgaver Gratis rådgivning om økonomisk støtte, love og regler Kontaktformidling til myndigheder Formidling af finansieringskilder Gratis problemafklaring Gratis generel erhvervsvejledning (fx forretningsplaner, start og registrering, produkt- og ydelsesvurdering, regnskab og skat, kontoplan og kontering, bogføring, moms og råbalance, eksport og import mm.) Kontaktformidling til private rådgivere Kontaktformidling til specialiserede offentlige serviceydelser Informationsarrangementer for iværksættere og nye virksomheder Tilknytning af mentorer Etc. 38

40 2.5 Regional erhvervsservice hvad overtager kommunerne? Der er 15 regionale erhvervsservicecentre fordelt på de 13 amter, Bornholms Regionskommune samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Erhvervsservicecentrenes geografiske placering Kilde: Erhvervsservicecentrene er organiseret som selvejende institutioner med egne bestyrelser og kontraktstyret af staten. Kontrakten indebærer bl.a., at centrene skal dække et bestemt geografisk område, typisk amtet. Det sikrer alle borgere adgang til et landsdækkende tilbud om erhvervsservice. Der 39

Evaluering af kommunalreformen Marts 2013

Evaluering af kommunalreformen Marts 2013 Evaluering af kommunalreformen Marts 2013 Afrapportering fra udvalget om evaluering af kommunalreformen 1 Kolofon Nyt kapitel Evaluering af kommunalreformen Marts 2013 Udgiver: Økonomi og Indenrigsministeriet

Læs mere

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis

August 2010. Handicapråd. Den gode praksis August 2010 Handicapråd Den gode praksis Handicapråd Den gode praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Handicaprådets sammensætning og samarbejde... 4 Handicaprådets formål og opgaver... 4 Sektoransvar

Læs mere

Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007

Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007 Hvor vil vi hen? Inspiration til Planstrategi 2007 Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Miljøministeriet om udvikling og fornyelse af plankulturen i kommunerne.

Læs mere

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 EFFEKTIV& INNOVATIV DIGITALISERING AF DEN KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Side 1 af 32 FRA STRATEGI TIL HANDLING Digitalisering er et

Læs mere

Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren, april 2004. Det nye Danmark. en enkel offentlig sektor tæt på borgeren

Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren, april 2004. Det nye Danmark. en enkel offentlig sektor tæt på borgeren Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren Regeringen April 2004 1 Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren, april 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information

Læs mere

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 < Matchmaking mellem virksomheder og videninstitutioner Innovation: Analyse og evaluering 16/2008 Udgivet

Læs mere

Lokal forebyggelse af kriminalitet

Lokal forebyggelse af kriminalitet Januar 2008 Lokal forebyggelse af kriminalitet Idékatalog til det lokale kriminalpræventive samarbejde Idékatalog til det lokale kriminalpræventive samarbejde, navnlig i kreds- og lokalråd Indhold 1. Indledning

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT

KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT KOMMUNALREFORMEN KORT FORTALT Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside:

Læs mere

DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE ØKOSYSTEM I REGION SYDDANMARK

DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE ØKOSYSTEM I REGION SYDDANMARK DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE ØKOSYSTEM I REGION SYDDANMARK Glenda Napier og Sabina Kethelz REG X - Det Danske Klyngeakademi INDHOLD 3 4 5 7 12 24 Forord Resumé Anbefalinger Indledning Analyse af økosystemet

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Ledere sammen og hver for sig

Ledere sammen og hver for sig Ledere sammen og hver for sig Få mere ud af områdeledelse lederweb.dk 2 Kolofon Ledere sammen og hver for sig Væksthus for Ledelse 2015 Projektledelse Sanne Brønserud Larsen, KL Susanne Hyldborg Jensen,

Læs mere

Danmarks Nye Turisme

Danmarks Nye Turisme Danmarks Nye Turisme Oplæg til vækststrategi for dansk turisme Danske Regioner Regionale turismeselskaber Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden VisitNordjylland

Læs mere

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1

Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet. del 1 1 Vejen mod de 95 % en erfaringsopsamling fra Ungdomsuddannelse til alle projektet Af Noemi Katznelson, Susanne Murning og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning del 1 2 Indholdsfortegnelse 01 Indledning

Læs mere

ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE

ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE ÅRHUSMODEL FOR BORGERINDDRAGELSE Århus Kommune 2004 Indhold Forord... 3 Sammendrag af Århusmodel for borgerinddragelse... 4 Baggrund for Århusmodel for borgerinddragelse... 8 Karakter og formål for borgerinddragelsen...

Læs mere

Videnudveksling med samfundet kort fortalt

Videnudveksling med samfundet kort fortalt Videnudveksling med samfundet kort fortalt 2 Videnudveksling med samfundet kort fortalt Denne publikation er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under Danske Universiteters udvalg for Innovation og Teknologioverførsel

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde

Inspirationsoplæg. Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Inspirationsoplæg Offentlig-privat samarbejde på det specialiserede socialområde Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 www.kl.dk Layout og tryk: KL s trykkeri Foto: Colourbox Offentlig-privat

Læs mere

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne!

Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! FRIVILLIGRÅDET Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet April 2010 Et stærkt velfærdssamfund skal skabes sammen med borgerne! Reformoplæg fra Frivilligrådet

Læs mere

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING

RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING Til Socialministeriet Dato September 2011 RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDS- RÅDGIVNING RAPPORT EVALUERING AF DEN FRIVILLIGE GÆLDSRÅDGIVNING INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Om evalueringen 1 1.2 Puljen

Læs mere

Forenkling også et kommunalt ansvar

Forenkling også et kommunalt ansvar Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Forenkling også et kommunalt ansvar Inspiration til intern forenkling i kommunerne 1. Hvad er intern forenkling? 10 2. 10 veje til forenkling på tværs af sektorer og

Læs mere

den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Den kompetente borger Fremtidens samarbejde

Læs mere

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug

Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Undersøgelse af redskaber til koordinering og samarbejde for mennesker med sindslidelse og misbrug Udgivet

Læs mere

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland Rikke Berg Politologiske Skrifter Nr. 5/2004 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af henholdsvis to konferencer og en engelsk antologi omhandlende

Læs mere

SSP - en guide til samarbejdet

SSP - en guide til samarbejdet SSP - en guide til samarbejdet Indhold SSP - en guide til samarbejdet...................................................... 3 Kapitel 1: SSP før og nu... 5 Kapitel 2: Model for forebyggelse... 8 Kapitel

Læs mere

Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER

Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER Januar 2013 Sammenfatning Virksomhederne inden for sundheds- og velfærdsområdet har over de seneste 20 år fået stigende betydning for dansk økonomi.

Læs mere

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet 2009 Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Finn Diderichsen 1 Else Nygaard 1

Læs mere