April 2013 Årgang 42 nr. 2 ISSN Fra VM i sjægte 2012, Fotograf: Jette Hammer Ørskov

Transkript

1 April 2013 Årgang 42 nr. 2 ISSN Fra VM i sjægte 2012, Fotograf: Jette Hammer Ørskov

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Silkeborggade 10A, st. th, 2100 København Ø Redaktion: Nis Olsen, Slotsvej 12, Holbæk Jens Riise Kristensen, Diamantgangen 82, H/F Sundbyvester 2300 København S jens.riise.kristensen@gmail.com Grafiker: Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 2630 Taastrup ts.grafiker@gmail.com Annoncer: Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Heldagergårdsvej 19, 5700 Svendborg teamdamstrup@gmail.com Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk merete.ettrup@gmail.com Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Bestyrelsesmedlem: Alexander Feirup, Søndergade 57, 7620 Lemvig alexlist@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide@mail.dk Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S annettedres@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Niels Sohn, Engvang 31, 7800 Skive nielssohn@c.dk Suppleant: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge emma-anne-jan@jubii.dk Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov kirsten@hjort.eu Revisor. supp.: Poul Pilegaard, Brolæggerstræde 20, 4300 Holbæk poulpilegaard41@gmail.com TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland: Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft / t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Østjylland: Vacant Sønderjylland: Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev / heeboell@ .dk Ribe og Vadehavet: Jørn Jønne Hansen, Jernkærvej 17 D, 6760 Ribe joernhansen@mailcity.com Østfyn: Vacant Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn: Vacant Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirstflem@gmail.com Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / hejesoka@hus.dk Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / veritas5pak@live.dk Kbh. Chr. Havn: Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st K anvar@post.tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S eric.erichsen@3f.dk Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galleybenny@gmail.com Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing gretheoghenrik@gmail.com Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne pfs@traebaade.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev sim@skivephs.dk REPRÆSENTANT I EMH: Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa nis-edwin@list-petersen.dk FORSIKRING: Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Knob, stik og splejs: Werner F. Nielsen, Mølstrupvej 70, 7480 Vildbjerg

3 Drømmen om fremtiden er ren magi Formanden har ordet TS-sekretariatet v/lis Pedersen Stendyssen Kirke Hyllinge Telefon: Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Merete Ettrup (se bestyrelsen side 2) Medlemskontingent for 2012, kr. 350, - Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, - Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, - Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til blad 3 er 31. Maj 2013 Pinsen står for døren, og det er næsten ikke til at vente på. Så nu skal skuden lige have noget maling, sejlene slås under, proviant proppes i kistebænken og så af sted mod Holbæk. Holbæk by og bestyrelsen har virkelig lagt sig i selen for at give os en eventyrlig oplevelse. Vi glæder os til at vise Holbæk, hvad vi kan med vores sejlende kulturarv og vores særlige atmosfære. Så nu mangler vi bare godt vejr og vilje, så vi kan komme frem. Der er længere fra Århus til Holbæk i en lille smakkejolle end i en stor skonnert. Derfor en lille opfordring til alle: Tag kontakt med hinanden og få aftalt noget samsejling, så vi kan hjælpes om at få jollerne frem. Det er så vigtigt, at vi gør os umage for at møde talstærkt frem, da Pinsestævnet er et af de få steder, hvor vi har mulighed for at vise, at vi står sammen om vores fælles sag - at bevare og sejle vores gamle skibe. Få fortalt om vores fælles problemer og glæder til publikum, invitere folk ned og mærke et skibs-dæk og mærke duften af eventyr, se på håndværk, ja I kender jo remsen. Men som jeg ser det, har det aldrig været mere vigtigt, at vi står sammen og yder noget særligt, hvis vi vil have en chance får en ny kurs mod drømmen. Bestyrelsen har inviteret en del vip-gæster, som vi formoder, vi kan fortrylle med vores skibe og energi. Vi tror jo på vigtigheden af at bevare vores sejlende kulturarv, fremme erhvervslivet, skabe arbejdspladser og fremme interessen blandt unge, så de får lyst til et af de ældste erhverv i verden, at være sømand. Bestyrelsen arbejder på at få større firmaer, erhvervsledere og politikere interes-serede i vores produkt. Vi ser en ny mulighed for vores sag som helhed ved at sælge os så dyrt som muligt, ved at vise vores skibe frem, og fordi vi tror på, at vi er og kan noget, og at vi er en vigtig del af det danske samfund. Digteren H. C. Andersen sejlede over Storebælt i en jagt, før han skrev historien om Den Lille Havfrue. Amerika blev befolket af eventyrlystne af nød og lyst, som alle kom på et gyngede skibsdæk. Krige er vundet og tabt, men altid med boven vendt mod bedre 3

4 kyster. Rigdom til Fanø og Marstal er kommet samtidig med, at sejlene blev rigget ned, og dampskibene overtog. Nu er der kun en meget lille del af disse skibe tilbage i verden, og i mit objektiv er vores skibe lige så vigtige som enhver anden dansk historie. TS skaber arbejdspladser og drømme om fremtiden drømme, som er så vigtige for vores eksistens som mennesker, men også for vores samfund, for den søfart som vi alle er en del af, og for vores fælles fremtid, om det så handler om at udvikle vores firmaer eller reparere vores dæk. Min drøm vil altid leve! Lad TS støtte de danske værfter, maritime skoler, lade de unge uddanne sig til deres drøm. Lad TS blive en synlig del af det danske fællesskab. Og lad mig sætte kursen mod forandringen bag kimingen sammen med driftige folk. Med et dejligt træskib under fødderne. Vel mødt i Holbæk! Lauge Damstrup Indkaldelse til generalforsamling Generalforsamlingen i 2013 afholdes på Elværket i Holbæk søndag den 19. maj 2013 kl Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg i henhold til 7 7. Eventuelt På valg er (pkt. 6): Kasserer: Egon Hansen modtager genvalg 3 bestyrelsesmedlemmer: Annette Dres modtager genvalg Merete Ettrup modtager genvalg Niels Sohn modtager ikke genvalg 2 bestyrelsessuppleanter: Jan Christensen modtager genvalg + 1 suppleant 1 Revisor: Kirsten Hjort modtager genvalg 1 Revisorsuppleant: Poul Pilegård modtager genvalg Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Sidste frist for tilmelding til pinsestævnet er 1. maj 2013 tilmelding og mere info findes (og opdateres løbende) på Alle deltagende skibe opfordres endvidere til at indsende et foto og en beretning om skibet til Mikkel Thorning, mthor@holb.dk. Deadline for fotos og beskrivelse af dit skib er den 15. april

5 Søren Kjærsgaard forord til Træskibs Sammenslutningens medlemsblad Vi glæder os til at byde jer velkommen i Holbæk. Havnen har i mange år været et centralt og livgivende sted, hvor holbækkerne har søgt hen for at arbejde, gå tur eller kigge mod horisonten og for et øjeblik drømme sig ud i den store verden. Derfor glæder det mig, at I kigger forbi med jeres fantastiske skibe og giver os landkrabber et indblik i livet til søs og de spændende historier, der følger med. Kernen i festivalen er jeres skibe og deres historie, men vi har sat alle sejl til for at gøre pinsetræffet til en sand byfest. Ved siden af Træskibs Sammenslutningens aktiviteter holder vi en træskibsfestival, hvor vi hylder den maritime kulturarv og den særlige stemning omkring fjord og havn. Jeg håber, I vil gå fra borde og tage del i havemarkedet anno 1900, se teaterforestillingen på FULTON eller tage en slapper i havneknejpen på det gamle værft. Her vil lokale kræfter blandt andet bidrage med sømands-cabaret og forskellige koncerter. Og det er blot nogle af de aktiviteter, vi har forberedt til jer og de mange andre gæster, der forhåbentlig kigger forbi Holbæk i pinsen. Vi ses! Søren Kjærsgaard Borgmester Holbæk Kommune 5

6 Program for Træskibs Sammenslutningens Pinsestævne 2013 i Holbæk. Følg med i den løbende opdaterede omtale på og Fredag den 17. maj: Skibene ankommer til Holbæk Havn i løbet af dagen Ankomstregistrering og køb af spisebilletter i stævne sekretariatet Fra kl. 15:00 vil der være masser af spændende akti viteter i hele havneområdet. Se det endelige program herfor på Skibenes besætninger spiser om bord Lørdag den 18. maj: Fra kl. 09:00 til kl. 22:00 fortsættes aktiviteterne i hele havneområdet. Se det endelige program herfor på Kl. 07:30 09:00 Morgenmad i Stark-hallen. Gratis for Stævnedeltagerne. Kl. 12:00 Åbning af TS-pinsestævnet ved Borgmester Søren Kjærsgaard og TS-formand Lauge Damstrup Kl. 12:15 Nationalmuseets galease ANNA MØLLER søsættes fra Holbæk Gammel Havn Beddinger Kl. 12:30 Skippermøde på HJALM Kl. 13:00 16:00 Præsentationssejlads Jollesejlads i havnen Åbent skib med historiefortælling på udvalgte skibe, der ikke deltager i præsentationssejladsen Kl. 17:00 17:30 Træskibs Sammenslutningens formand Lauge Damstrup tager imod nye medlemmer på HAVGASSEN, - tilmelding sker på Kl. 18:30 Festmiddag for tilmeldte besætninger og indbudte gæster i Stark-hallen Præmieuddeling ved TS-bestyrelsen Underholdning Søndag den 19. maj: Fra kl. 09:00 til kl. 15:00 fortsættes aktiviteterne i hele havneområdet. Se det endelige program herfor på Kl.08:00 9:30 Morgenmad i Stark-hallen. Gratis for Stævnedeltagerne. Kl. 10:00 12:30 Træskibs Sammenslutningens generalforsamling på Elværket Vejrudsigt v. Havnefogeden Kl. 13:00 De fleste skibe forlader havnen i løbet af eftermiddagen og sejler hjemad. 6

7 TS ÅRSREGNSKAB 2012 INDTÆGTER Medlemskontingenter kr Fartøjskontingenter kr Salg af standere kr. 0 Salg af T-shirts kr Salg af Busseronner kr. 0 Salg af annoncer kr Andet salg kr. 0 Portostøtte, Biblioteksstyrelsen Kr Legater og gaver kr. 0 Renteindtægter kr Indtægter, i alt kr UDGIFTER Administration Husleje kr Tlf, sekrtariat + kasserer kr Kontorartikler kr Tryksager kr. 0 Porto kr Tidskrifter kr. 0 WEB-side + programudvikling kr Annoncer kr. 0 Kontingent til andre foreninger kr Repræsentation kr TS-årsmærkater kr Gebyrer kr Diverse kr Administration, i alt kr Indkøb-Merchandise Jomfrustander kr T-shirts med TS-logo kr. 0 Busseronner kr Mærkat med jomfrustander kr. 0 Indkøb + Salg, Merchandise, i alt kr Anskaffelser PC + Printer, ny sekretær + kasserer kr Reoler sekr. + ophæng og rammer bill. kr Anskaffelser, i alt kr Aktiviteter Vedligeholdelsesmanual kr. 766 Skibsdage i Ebeltoft kr Aktiviteter, i alt kr Mødeudgifter Generalforsamling kr Bestyrelsen kr Bladudvalg kr. 0 Kommunikationsudvalg kr Medlemsmøder kr Kolofonmøde kr Bestyrelsesrep. Møde med lokalfolk kr Kystkultur - DK kr Kystkultur - Nordisk kr. 0 EMH, eksterne møder, konferencer kr. 0 Lokalområder kr. 252 Andre møder kr Mødeudgifter, i alt kr Bladudgivelser, Blad og Årbog Husleje kr Tryk kr Fotos 291 Forsendelse kr Bladudgivelser, i alt kr Udgifter, i alt kr ÅRETS RESULTAT (underskud) kr BALANCE PR. 31/ AKTIVER Kassebeholdning kr. 129 BankNordik (drift) kr BankNordik (Sparekonto) kr BankNordik (Aftaleindskud) kr. 0 Danske Bank kr Tilgodehavende/forudbetalinger kr Aktiver, i alt kr PASSIVER Egenkapital kr Årets underskud - fratrækkes kr Egenkapital kr Skyldige omkostninger kr Passiver, i alt kr Holbæk, den 18. februar Egon Hansen, kasserer Regnskabet blev godkendt på bestyrelsens møde den 1. marts 2013 i Dragør. Regnskabet er revideret. Bilag er stikprøvevis checket. Bankbeholdninger er konstateret tilstede. Intet at bemærke. Nakskov, den 28. februar Kirsten Hjort 7

8 TS skal op i professionelt gear Formand Lauge Damstrup drømmer om at etablere et sekretariat med fuldtidsansat, som skal skaffe flere medlemmer og påvirke erhvervslivet og politikerne. Af Nis Olsen Et sekretariat med mindst en fuldtidsansat medarbejder, som kan udbrede Træskibs Sammenslutningens visioner og muligheder overfor erhvervsfolk, politikere og andre pengemænd eller beslutningstagere. Det er en drøm, som formand Lauge Damstrup og resten af bestyrelsen allerede arbejder på og som vil blive præsenteret på pinsetræffets årsmøde i Holbæk. Virkeliggørelsen vil være det største skridt i TS 40-årige historie og bringe foreningen op blandt andre professionelle meningsdannende organisationer. Men, Lauge Damstrup, hvorfor? Vi står overfor et kæmpe dilemma. Finanskrisen har sat udviklingen i stopgear, fordi firmaernes nedskæringer rammer charterskibene. Det spreder sig nedad i rækkerne havnene mister penge og har dermed færre ressourcer til at lade andre træskibe og joller ligge gratis. Skibstømrerne lider og må i stedet kaste sig over plastikbådene. Samfundet har ikke overskud og energi til det vidtløftige og drømmende, som skibene er. Det er lækkert at sejle på Sundet, men ikke når det er samfundet, der skal betale, og der mangler arbejdspladser. Derfor meldte jeg mig som formand for TS. Jeg følte, at 40 års arbejde næsten er ved at være spildt. Vi, der har været med fra starten, kan jo se det. Vi kan sidde på lønningen og drikke en øl og sige: Det er forfærdeligt, hvor er det synd for os. Vi tjener ingen penge, skibe lægges op og risikerer at blive solgt til udlandet, vi har ikke råd til den nye mast eller de nye sejl. Så enten skulle jeg opgive og finde en anden branche. Eller også skulle jeg samle skovlen op og prøve, om jeg kan få 8 tingene til at ske. TS var ikke min drømmeposition, jeg har jo oplevet, at der kan være så mange fraktioner, som gør, at man let taber tråden. Men hvad skal TS så? Nu har vi jo fået skibene bevaret. Vi har en samling på 400 skibe, som vi efterhånden ikke har råd til at holde. De rådner væk under fødderne på os. Vi skal til at skifte de samme planker, vi satte i for 40 år siden. Bølgen, vi red på dengang, er væk. I dag er der ingen ved deres fulde fornuft, som køber et gammelt vrag. Tag jagten Olga. I 70 erne var der nogle langhårede flippere, som købte det gamle gaseksploderede skrog og fik hende bygget op. Nu sejler hun stadig og har 40 års jubilæum. Sådan nogle tosser findes ikke mere. De unge i dag har heldigvis lært af os. De har sejlet med som dæksdrenge og nydt livet, men de har også set os blive gråhårede og fattige og bekymrede. Hvordan skal vi betale for det her? Vi kan ikke engang sælge skibene, og vi risikerer personlige konkurser. Derfor skal vi kæmpe os ud, tænke nye tanker, tænke abstrakt. Når jeg er i knibe, skyder jeg med spredehagl. Men man må lade bøssen først. Vi skal ikke udstille os selv som halvalkoholiserede gamle mænd, der ikke gider beskæftige sig med det samfund, som vil kikke på os og som skal støtte os. Vi skal ikke være en lukket klub. Vi skal vende bøtten og vise, at her kommer vi. Vi vil sejle med sejl, men vi vil også imødekomme firmaer og gå på kompromis for at nå vores mål i fællesskab med erhvervslivet og politikerne. Behovet er stort. Den tomastede STYRVOLT i Vejle er et godt billede på, hvad der sker. Politikerne har besluttet, at skibet skal flyttes med kran ind i en kanal for at blive

9 museumsskib. Det gør ondt i hjertet. Det er en falliterklæring at lægge et nyrestaureret, brugbart skib op på den måde. Det skal da i stedet ligge udenfor broerne, få unge med ud at sejle og skabe arbejdspladser. Nu kommer det til at rådne op i en kanal. Men hvorfor et nyt sekretariat? Jeg kan ikke se, at en frivillig forening med en flok entusiaster, der slår søm i deres skibe, også kan tro, at vi har kræfter til at løfte en hel samfundsopgave. Hvis vi ikke formår at finde penge til sekretariatet, så skal vi forblive en hyggeklub, hvor vi kan vente på dødsstødet og enes om, at de andre forstår os ikke. Den udvikling skal vi vende rundt. Mine evner rækker ikke til det. Den, som skal løfte opgaven, skal være struktureret, kunne skrive, føre regnskab og frem for alt kommunikere. Vi får en ansat, og bestyrelsen får samtidig et bræt med et søm i, som vi kan slå med, hvis vi synes, det går for langsomt. Vi er 800 medlemmer, men i min optik burde vi være 3.000, hvis man tæller alle dem med, som sejler med os om sommeren, og som støtter os. Det bliver sekretariatets opgave at sørge for, at vi får flere personlige medlemmer og flere skibe. Lige så vigtigt er det at få kontakter til erhvervsledere, politikere og alt andet godtfolk. Erhvervslederne først, for den politiske bane fra de forløbne 40 år er ved at være noget slidt i kanten. Men hvordan? Vi skal for eksempel kunne melde ud, at vi stiller med et stort telt og 25 smakkejoller, der fylder hele Holbæk inderfjord. Så kan erhvervsledere fra hele Nordvestsjælland, der er til seminar i byen, sejle matchrace i smakkejoller, få en drink i teltet og netværke. Det skal kun koste kroner for en dag. I stedet for at tigge, skal vi tilbyde noget. Måske rammer vi engang imellem helt ved siden af, men folk i denne branche har i mange år tjent penge på at tilbyde noget. Jeg fik engang en henvendelse fra bowling-centret i Svendborg, som ville bruge mit skib. Jeg anede ikke, hvad bowling var. Men der sad en direktør, som kunne se en ide. Det udviklede sig, og vi endte med at være fem firmaer i hele det sydfynske område, der arbejdede sammen og det gik strygende. Du vil ryste rundt på gamle TS-vaner? Der er en kæmpe opgave at løfte i TS, hvor det er en tradition, at vi ikke må have virksomhedsflag på eller reklamere for dit og dat. Vi kan godt være gamle og originale, selv om der står et firmanavn på et flag. Jeg var i zoologisk have med min søn i weekenden. Der står stolper med logoer for de firmaer, som støtter løverne, elefanterne og isbjørnene. Det ødelægger jo ikke oplevelsen af dyrene. Det kan vi også gøre, hvis det skæpper to millioner kroner om året til træskibene. Folk vil være uenige med mig og sige: Vi skal jo ikke være i lommen på for eksempel Mærsk. Men jeg har ikke noget imod at være i lommen på Mærsk, hvis det kan redde min økonomi at sejle rundt med Mærsk-flaget på stortoppen. Og tænk, hvis Dong kunne bruge os til at reklamere for deres vindmøller. Men jeg tror, der bliver et ramaskrig i foreningen!. Derfor skal vi have et sekretariat, der er bemandet med folk, som er uddannet til det, som kan kommunikere og forstå det politiske spil og holde styr på detaljerne. Hvor hurtigt skal det gå, og hvor kommer pengene fra? Jeg er en utålmodig herre. Når jeg har sat noget i gang, vil jeg gerne have, at det sker hurtigt. Jeg håbede, at vi ville være fuldstændig klare i spyttet til pinse. Men det tager lidt længere tid. 9

10 Planen er at søge tilskud udefra til at finansiere de første tre år. Det kommer til at koste millioner. Men selv om det efter tre år ikke lykkes at fortsætte, vil sekretariatet i den tid alligevel have skabt kontakter og resultater. En af de første opgaver bliver at beregne, hvor mange arbejdspladser, vi skaber. Der er en hel klasse nede på Marstal Navigationsskole, unge, som kommer direkte fra sejlskibsflåden. Og en halv snes stykker i Skagen. Bare på en enkelt årgang. Og så er der måske ti skibstømrerlærlinge. Vi er nok oppe omkring 50 ungdomsjob. Vi er ikke bare en klub. Vi skaber drømme for de unge, så de får lyst til at arbejde inden for det blå erhverv. Vi skaber job. Det er sådan noget, der er vigtigt at få ud. 40 års arbejde skal ikke gå til spilde, fordi vi sidder med hænderne i skødet og er uprofessionelle. TS skal ikke tages med bukserne nede, fordi vi ikke tør sige, at der skal ske noget nyt. Vi må kikke på kimingen bag kimingen. Vi skal snakke med folk, der har mere forstand, end vi har. Jeg er god til at krydse med en tremastet skonnert. Men hvad kan det bruges til, når vi skal skaffe millioner til skibene? Andre er dygtige til at skaffe reklamepenge. Volvo Ocean Race er en kapsejlads rundt om Jorden, hvor de kan støtte hver deltagende båd med 200 millioner reklamekroner. Seks både sejler af sted og de går endda i stykker undervejs. Hvorfor kan vi ikke skaffe 200 millioner? Det er fordi, vi ikke er dygtige nok. Derfor skal vi have professionelle folk på banen, og vi skal kunne samarbejde, lyder opsangen fra TS-formand Lauge Damstrup. 10

11 Boligjobordning kan også blive en gevinst for vores sejlende kulturarv og skabe job på de mindre værfter i Danmark Af: Merete Ettrup I forbindelse med Regeringens forhandlinger om Vækstpakken, er der forslag om at genindføre den såkaldte Boligjobordning, der giver private boligejere mulighed for at trække håndværksudgifter fra i skat. TS har henvendt sig til udvalgte/relevante folketingsmedlemmer og ministre med en opfordring til at tænke reparation af træskibe med ind i ordningen. Vi bringer den centrale tekst i henvendelsen her i bladet i håbet om, at inspirere alle TS medlemmer, der har kontakter til relevante politikere, om at bringe forslaget på bane overfor dem. Når dit parti nu er ved at forhandle boligjobordningen på plads, har vi et forslag til, hvordan den med enkelte midler kan gøres endnu mere effektiv og jobskabende. Træskibs Sammenslutningen har mere end 400 gamle, danske træskibe som medlemmer. Vi foreslår, at jobordningen bliver udvidet til at omfatte Danmarks kulturhistoriske flåde - til glæde for faguddannede håndværkere i både København og i provinsens havnebyer. I Danmark er der stadig over 500 træskibe, der er et levende minde om Danmarks storhedstid som søfartsnation - den tid, som var med til at grundlægge den nuværende danske velfærdsstat. Men tallet falder drastisk, fordi der hvert år går nogle af de gamle skibe til, når ejerne ikke kan magte økonomisk at vedligeholde dem. Samtidig vil en udvidelse af ordningen også være en saltvandsindsprøjtning til betrængte klassiske erhverv som både-og skibsbyggere, smede og motoreksperter. De fleste af skibene er privatejede, andre er drevet af foreninger, nogle af museer og de færreste klarer sig som charterskibe. Alle har de brug for årlig vedligeholdelse: Planker i skroget skal udskiftes, dæk og master skal repareres, sejl skal sys, motorer skal efterses og måske hovedrepareres. Det handler om arbejder, som skibsejerne ikke selv har den fornødne håndværksmæssige uddannelse til. Der må fagfolk til, men også på skibsområdet koster fagfolk dyrt. Derfor udskydes større reparationsopgaver så længe som muligt - og somme tider endnu længere. Derfor kan en mulighed som jobordningen være med til at sætte ikke alene mindre, men også større reparationsarbejder i gang. Skibsbevaringsfonden og Træskibs Sammenslutningen undersøgte sidste år betydningen af de gamle træskibe for de efterhånden få værfter, der er tilbage i Danmark. Konklusionen lød ud fra tilbagemeldinger fra værfterne: 16 værfter har besvaret spørgeskemaet - og svarene viser, at de gamle træskibe er gode kunder rundtom på de små værfter. Og ikke alene gode kunder - i mange tilfælde helt afgørende for værftet og deres beskæftigelse, idet en stor del af landets fiskefartøjer nu er ophugget. De 16 værfter angiver således, at de tilsammen har ca. 121 træskibe som kunder på et år. Antallet svinger fra 0, 2-4, og helt op til 18 træskibskunder på et år. Disse tal afspejles også i træskibenes andel af værfternes omsætning. Enkelte værfter angiver, at % af omsætningen lægges af træskibene, andre angiver 8%, 20% og 70% - så det er evident, at træskibene i høj grad er med til at holde de små værfter rundt om på havnene i gang. 15 værfter angiver, at vedligeholdelse af de gamle træskibe har stor eller afgørende betydning for bådebygger/ skibstømrerfaget. 6 værfter - altså mere end 1/3 af de adspurgte - angiver, at den aktuelle krise betyder, at de overvejer at lukke virksomheden. Træskibs Sammenslutningen henstiller hermed, at Folketingets partier tager træskibene med, når jobordningen skal udformes. Det vil sætte gang i arbejdspladser i særlige erhverv og gamle håndværk i havnebyer, hvor indsatsen for alvor er tiltrængt. 11

12 Storsejl i nye, lange baner Enkelte skibe er begyndt at få syet sejl med dugen i vandrette baner. Men sejlmager Helle Barner Jespersen foretrækker den traditionelle lodrette metode, betroede hun op mod 60 TS-medlemmer på mødet i Dragør. Af Nis Olsen Lodret eller vandret? Det store spørgsmål blev rejst af sejlmager Helle Barner Jespersen, da TS holdt sit forårs-medlemsmøde i Dragør i begyndelsen af marts. Den vertikale eller horisontale retning drejer sig om banerne i et storsejl, og det startede en nysgerrig diskussion blandt de næsten 60 TS-medlemmer, som deltog i mødet, der blev holdt i Dragør Bådelaugs klubhus lige ved siden af havnen med den smukkeste udsigt over det vinterkolde og fragtskibstrafikerede Øresund. Helle Barner Jespersen overtog i 2011sejlmagerværkstedet Sejlmager Hansens Eftf. i Herluf Trollesgade i København. Her holder hun gang i symaskinerne om vinteren, mens hun om sommeren passer sit job som overstyrmand på skoleskibet GEORG STAGE. Hun deltog i TS-mødet i Dragør for at fortælle om nødreparation af sejl, men hun bragte også branchens nyeste udfordring på banen: Hvordan skal storsejlets baner syes? Spørgsmålet er aktuelt, fordi enkelte skibe er begyndt at foretrække vandrette sejlbaner, fordi de mener, at kunstdugen på den måde holder formen længere. Lodret ifølge traditionen Men for Helle Barner Jespersen er der kun en vej: Lodret. Sådan har det været traditionelt alle sejleres bibelskriver Jens Kusk Jensen overvejer ikke engang vandrette baner. De lodrette baner har haft en naturlig praktisk funktion for datidens skonnerter, som ikke lige kunne starte motoren og søge nødhavn. Hvis man lå i en kuling i Nordatlanten og fik blæst en revne i sejlet, kunne man fire gaffelen af og rimpe banen sammen, så man alligevel kunne sejle videre. Det vil ikke kunne lade sig gøre, hvis en vandret bane revner, forklarede sejlmageren. Der var også dengang både, som havde sejl syet i vandrette baner, men det var lystfartøjer. De sejlede kun i magsvejr og var aldrig langt væk fra en havn. Derfor havde de ikke samme behov som fragtskibene, tilføjede Helle Barner Jespersen. Hun påpegede, at sejldugen strækker sig i banernes længde, ikke i bredden. Derfor vil lodrette baner holde et bomuldssejl mere formstabilt. Som Jens Kusk Jensen forklarer i Haandbog i Praktisk Sømandskab: Sejldug strækkes nemlig saa godt som intet i Bredden, fordi Islættens Traade ikke ligger i bugt. Derimod strækker Sejldug sig med Tiden ca. 1 pr. Fod i længden, da Rendegarnet ligger i Zigzag. Naar Sejldugen slides, bliver de enkelte Garn tyndere og kommer mere ind efter den rette Linie, hvorved Dugen strækkes. Syntetiske muligheder På TS-mødet i Dragør konkluderede Helle Barner Jespersen: I dag er det selvfølgelig mest syntetisk dug, der bliver brugt. Og så kan man måske sige, at banernes retning er mindre vigtig. Men jeg er nu mest tryg ved lodrette sømme. 12

13 MAJA, foto fra besætningen 13

14 Hun nævnte flere skibe, som har fået syet nye storsejl med vandrette baner, blandt andet de tremastede skonnerter ZAR og ACTIV. Helle Barner Jespersen havde også forskellige slags syntetisk dug med. Hun anbefalede Duradon, som er vævet polyesterdug, der fremstår lidt som bomuld. Den er både bedst og billigst koster omkring 60 kroner pr. meter. En anden polyesterdug, Clippercanvas, koster det dobbelte. Den er meget formstabil, men sejlet skal beskyttes med presenning, fordi solen svækker dugen. Danmarks ældste lodsmuseum, som drives af 20 frivillige i Dragør-lodsernes gamle bygning, slog dørene op, og tidligere lods Niels Schott Christensen underholdt med farverige beretninger. Dragør Baadeværft tog ligeledes gæstfrit imod. Lørdag aften blev rundet af i Bådelaugets klubhus med den lækreste forlorne hare, selvom det var udenfor jagttiden. Søndag formiddag blev der afskudt nødblus, ligesom der var besøg i lodsvæsnets nye lodsstation fra 2006, som ligger lige ved kajen, hvor lodsvæsnets orange hurtiggående fartøjer nu fortøjer. Lodseriet har dermed bestået i Dragør i mere end 300 år i et af verdens mest befærdede farvande Øresund, hvor skibene passerer næsten lige så hurtigt som flyene til Kastrup lufthavn. Lær at søge om flere penge Næste medlemsmøde holdes i Ebeltoft 26. og 27. oktober, hvor der blandt andet bliver kursus i at skaffe penge fra fonde. Oplægsholder bliver professor ved CBS, Handelshøjskolen i København, Leif Bloch Rasmussen. ZAR, foto Idalene Nielsen Et tredje polyesterprodukt, Dacron, har også problemer med at tåle solstråler, ligesom dugen kan revne i folderne. Den er desuden svær at reparere. For de TS-medlemmer, som vil høre mere om dug og sejlmageri i det hele taget, bliver der en god chance ved pinsetræffet i Holbæk i maj. Helle Barner er ganske vist på togt med GEORG STAGE, men hun sender sejlmager Rune Thomsen, som både har stået i lære i to år og sejlet med skoleskibene DANMARK og GEORG STAGE samt skonnerterne ACTIV og LOA. Lodseri i 300 år De knap 60 deltagende TS-folk ved medlemsmødet i Dragør havde andet end sejl på menuen i løbet af weekenden. Der var også fortællingen om lodsvæsnets historie i Dragør Danmarks ældste lodseri med kongelig godkendelse fra ELSA MAGRETHE, foto Andrea Gotved 14

15 Hjarbæk Sjægtelaug opstod ved et tilfælde DR s filmatisering af Fiskerne blev starten på Limfjordssjægtens genopstandelse. Nu er der 30 i Hjarbæk alene. Af Leif Tipsmark, laugskoordinator. Fotograf: Jette Hammer Ørskov Hjarbæk Sjægtelaug opstod en gang i midten af 1970 erne, da nogle den gang unge mennesker begyndte at interessere sig for Limfjordens traditionelle sejlførende fiskerjolle sjægten. Det var på dette tidspunkt, Danmarks Radio skulle filmatisere Hans Kirks roman Fiskerne. Handlingen foregår på Limfjorden på den tid, da sjægten endnu var i brug. Men der var ikke flere tilbage, som kunne bruges til filmoptagelserne, og det var vel den egentlige årsag til, at interessen for sjægten genopstod. Det var simpelthen for flovt, hvis dette fundamentalt vigtige element i Limfjordens maritime kulturhistorie var gået tabt. kom den første sjægt til Hjarbæk. I 1976 var der tre, og i 1977 var der syv både. Også Hjarbæk Sjægtelaug har udviklet sig over årene. Laugets aktiviteter omfatter i dag andre gøremål inden for det, man samlende kan kalde kystkultur. At vi så i sin tid har glemt at få stiftet sjægtelauget formelt, anser vi i dag for en styrke. Vi har hverken vedtægter, bestyrelse, formand, kasserer eller kontingent, men driver lauget efter de normer, som er opstået over årene. Det viste sig imidlertid, at der heldigvis var ikke så få sjægte tilbage, men de var for det meste noget ukendelige, ombyggede til motorbåde, belagt med glasfiber og ofte i meget ringe stand. Det var disse gamle både, som folk fra Hjarbæk begyndte at købe op. De blev restaurerede og sat under sejl igen. I

16 På forårsmødet hvert år den anden lørdag i marts fordeler vi det kommende års opgaver, og det har hidtil vist sig at være den rigtige måde for lauget. Hvert år i weekenden mellem uge 33 og 34 sejler sjægtene om verdensmesterskabet på Hjarbæk Fjord. Det, der startede som en spøg i 1977, var i virkeligheden genoptagelse af en gammel tradition, nemlig de kapsejladser, som fiskeriforeningerne rundt omkring på Limfjorden afholdt i de første årtier af 1900-årene. er nu til stede. Omdrejningspunktet for sjægtelaugets aktiviteter er Sjægtebroen ved Hjarbæk Havn. Her ligger godt 30 sjægte fortøjet, og herfra udgår de ugentlige tirsdagskapsejladser. Ved det efterfølgende udendørs kaffebord bliver stort og småt vendt, og nye kommende aktiviteter annonceres her. Ellers kommunikerer vi via en fælles , som modtages af 80 aktive, samt vores hjemmeside Hvis man læser de gamle beretninger fra disse kapsejladser, som udviklede sig til store folkefester, vil man se tydelige paralleller til nutidens sjægteve rdensmesterskaber. Indholdet er næsten det samme, kapsejlads, spisning og bal om aftenen, festtale, musik og mange tilskuere. Der er virkelig noget at se på denne weekend, når op til 60 sjægte og smakkejoller fylder havnen og fjorden. Og lige som i gamle dage bliver der sejlet for at vinde. Den fisker, der vandt kapsejladsen, opnåede stor præstige, som varede helt til næste års kapsejlads sådan er det stadig. De traditioner og det liv, der er skabt omkring sjægten, ser vi i sjægtelauget som noget helt særligt og noget, der helst skal fortsætte. I et forsøg på at sikre kontinuiteten begyndte vi for ca. 25 år siden at sejle med børn og unge. I hele sommersæsonen sejles der nu hver torsdag aften med børn og unge mennesker, som vi forsøger at lære at sejle sjægt og i det hele taget begå sig til søs. Sæsonen slutter som regel med en weekendtur, noget som ikke kun juniorsejlerne ser frem til. Fra sæsonen 2006 fik de i kraft af en donation deres egen sjægt SIF, som er en stor og sikker båd og meget velegnet til juniorsejlads. Vi har altid sat sikkerheden højt i sjægtelauget, vi har i mange år haft regler, der tangerer de nye krav fra Søfartsstyrelsen, og ved forårsmødet 9. marts i år præsenteredes vores sikkerhedsregler nu på skrift - og udfærdiget efter Søfartsstyrelsens anvisninger. Efter et par store donationer fra lokale pengeinstitutter blev vores følgebåd MARS sidste forår forsynet med helt ny motor og styregrej, så muligheden for at holde et højt sikkerhedsniveau 16

17 Vores gamle hæderkronede blad Ankertovskrogen, der har 35 år på bagen, har vi ladet udkomme som årsskrift første gang præsenteret på dette års forårsmøde. Årsagen til, at vores gamle blad ikke længere udkommer 4-5 gange om året, er dels de voldsomt stigende portoudgifter - men også en erkendelse af, at de nye kommunikationsmidler og hjemmeside er drøneffektive. Den årlige tilbagevendende begivenhed, Verdensmesterskaberne i Sjægtesejlads, finder i år sted august. Det bliver i år det 37. af slagsen. De sidste par år har vi haft stort besøg af norske sjekte så mange, at en separat klasse for de specielt hurtige norske sjekte blev oprettet for to år siden. Hvis du vil vide mere om Sjægte VM og hvorledes du tilmelder dig så slå et smut indenom vores hjemmeside her finder du alle oplysninger - vi ses! 17

18 På tur med Hjarbæk Sjægtelaug til Hjerting Kanelaug I januar inviterede Hjerting Kanelaug os fra Hjarbæk Sjægtelaug til Sydvestjylland for at se og høre om etableringen af deres nye strandplads. Af Sara Deleuran, foto Kjartan Annesen På et stykke strandeng nord for Esbjerg ventede Hjerting Kanelaugs formand Kim B. Madsen på os. Han var taget ud til deres nyerhvervede strandplads i Hjerting for at mødes med os dér, hvor projektet Æ bådslæws skal etableres. Denne frostklare morgen var vinden svag, og Vesterhavet skvulpede ganske sagte som baggrundslyd, mens Kim viste Kanen Ditte frem og fortalte om planerne for at bygge en kane mere, et bådhus og en lille udstilling til turisterne på strandengen. Formålet med projektet er blandt andet at være en del af Nationalpark Vadehavets kulturhistoriske og maritime formidling. På det sted, vi var samlet, har kane-ejerne i mange år skibet deres joller ud, når de skulle fiske. Landingspladsen er perfekt til fladbundet joller som kanen, fordi det er et langt, fladt stykke strand med en eng ved, der ligger i samme højde som stranden. Dette stykke strand har været brugt som landingsplads i mere end 100 år. Da vi gik hen over det knitrende frostfydte græs ved pladsen, mødte vi en gammel Kane Sebias fra I overgangen fra strand til eng lå Ditte med bunden i vejret på et par rafter. De garvede sjægtesejlerer og jollebyggere tog straks bestik af den lille pram, der er en rekonstruktion af tidligere kaner. Den er bygget af Sitka-gran fra Marbæk plantage, som lauget selv har fået savet op på savværk ved Myrthuegård. Ditte bliver nu sejlet med et luggersejl. Alle stimlede sammen for at høre om byggeriet af en kane, om hvordan farvandet har betydning for udformningen af jollen, og at en fladbundet pram som kanen er velegnet til Vadehavet, der er så lavvandet. Vi diskuterede valget af træsort til at bygge kaner med førhen. Man mener, at da vestkysten ikke har meget andet træ end grantræer, er jollerne sandsynligvis blevet bygget i det træ, der var på egnen, selvom det ikke er så stærkt, og jollerne dermed ikke havde så lang levetid. Sjægtelaugets interesse var blevet vakt for at høre mere om dette forunderlige, lille laug ved den Sydjyske vestkyst. Et laug, der interesserer sig for en helt specifik pram, der viste sig at have sin oprindelse fra Portugisiske langlinefiskere ved New Foundland. Med frost i kinderne og en vakt nysgerrighed blev vi inviteret indenfor på Esbjerg kommunes Naturformidlingscenter, Myrthuegaard, hvor kanelauget bygger deres både og holder møder. Laugets medlemmer bød os velkommen med mørk øl fra Vadehavsbryggeriet og friskrøget hellefisk, mens forman-den Kim B. Madsen engageret fortalte om laugets visioner for fremtiden og Æ bådslæwsprojektet. 18

19 Disse visioner viste et laug, der tror på bevaringen af kystkulturen i Danmark, og et laug, der ønsker et fællesskab med andre jolleentusiaster i Danmark. Vi glæder os til gensyn med kanelauget til deres åbning af Æ bådslæws til sommer. Vi i sjægtelauget kom hjem med ny viden om kanen og dens historie, en herlig udveksling af viden om fiskeri i gamle dage i henholdsvis Limfjorden og på Vestkysten og et pust af den vestjyske entusiasme omkring bevaring af traditionelle sejlbåde. Hjarbæk Sjægtelaug (faktaboks) Hjarbæk Sjægtelaug har eksisteret i snart 40 år. Lauget hører hjemme i en lille havneby i bunden af Hjarbæk fjord det sydligste af Limfjorden. Her har omtrent 50 mænd og kvinder et fællesskab om den lokale fiske og sejljolle fra Limfjorden, sjægten. Lauget mødes til kapsejlads hver tirsdag aften og er kendt for at arrangere VM i sjægt hvert år i august. Hjarbæk Sjægtelaug har tradition for at mødes i anden weekend i hver måned hen over vinteren. Disse møder indeholder alt fra julehygge til relevante kulturhistoriske arrangementer om dansk søfart. Læs mere om Hjarbæk Sjægtelaug på sjaegt.dk Kanen (Faktaboks) -udtales Æ Kårn på hjertingsk. En kane er en pram eller kåg, der oprindeligt blev brugt til at fiske torsk fra. Den er importeret fra New Foundland og findes kun tre steder i verden: I Hjerting, på New Foundland som fiskejolle og i Portugal, da portugiserne tog til New Foundland for at fiske torsk og bragte Kanen med sig. Kanen blev bragt til Hjerting af en skibstømrer ved navn Kresten Hunnerup i 1870erne, i omkring 100 år derefter blev Kanen brugt som fiske -og transportpram ved Hjertingbugten. Kanen er i familie med en dory fra Portugal og Nordamerika, det er en populær fladbundet pram, oprindeligt brugt til fangst af torsk fra skonnerter. Kanerne blev konstrueret, så de ikke vejede særlig meget og kunne stables på dækket af moderskibet. De holdt ikke længe, da det var billige brugsbåde, bygget af nåletræ ud fra en simpel konstruktion, og de sås oftest med luggersejl og årer. Se mere på laugets hjemmeside: hjerting-kane.dk Hjemmesider og litteratur: hjerting-kane.dk, fimus.dk, sjaegt.dk, intheboatshed.net, vadehav.dk, myrthuegaard.esbjergkommune.dk 19

20 De små færger Fortalt og tegnet af Arne Gotved Det har været - og er - svært at finde et begavet genbrug for de gamle udfasede småfærger der blev arbejdsløse efterhånden som der blev bygget broer over sunde og bælter. Selvfølgelig er der et fornuftigt genbrug til husbåde og andet, men det begavede genbrug er i Træskibs Sammenslutningens sammenhæng et genbrug der respekterer og formidler de kulturhistoriske fartøjsværdier, som har interesse for langt flere end de nye ejere. Det der lidt højstemt kaldes vores sejlende kulturarv. Endnu sejler M/F IDA fra 1959 (BRT: 97,37 L x B x D: 30,0 x 7,99 x 3,15 med kapacitet til 12 personbiler og 110 passagerer) over Grønsund mellem Bogø og Falster, med det skyldes udelukkende at Farøbroen blev bygget uden cykelstier, og at de internationale cykelruter Paris/ København og Berlin/København netop krydser Grønsund. Der er tale om en ubrudt fortsættelse af den oprindelige brug historien lever endnu (om end kun i sommerhalvåret) uden at være spoleret eller endt i museumsregi. Da Sallingsundbroen blev indviet i 1977, sluttede den travle tid for de to gamle bilfærger PINEN og PLAGEN, og samtidig blev DSB s jernbanefærge MORSØ mellem Nykøbing Mors og Glyngøre oplagt. Sidste tur var den 1. oktober Hosstående tegning er fra GASEN s sommertogt i 1978 hvor MORSØ lå oplagt i færgelejet i Nykøbing, afventende hvad pensioneringen ville bringe efter 44 år trofast tjeneste. M/F MORSØ (BRT: 280, L x B x D: 40,18 x 8,89 x 2,50) blev bygget på Nakskov Skibsværft i 1933 og ophugget i vejle i Færgen havde ét jernbanespor, en bil kapacitet på 10, og i alt 250 passagerpladser. Færgens samlede livsforløb, som jeg har fået fra Dansk Færgehistorisk Selskab, ser sådan ud: : Kontraheret. 1933: Indsat på Sallingsund overfarten, Nykøbing Mors - Glyngøre : Persontrafikken på banelinien Skive - Glyngøre nedlagt, og dermed ophørte også person- befordringen på færgen. Godstrafikken - bl.a. DSB s lastbiler - fortsatte uforandret : Sidste officielle tur. I dagene efter lukningen sejledes dog enkelte ture med de sidste godsvogne fra Mors. 1977: Oplagt i færgelejet i Nykøbing Mors. 1978: Solgt til en kreds af Morsingboere, med henblik på bevarelse. 1981: Overtaget af Morsø Kommune for skyldige havnepenge. Oplagt i Nykøbing Mors havn som museum ; men uden større offentlig interesse. 1982: Solgt til Produkthandler i Nørresundby. Oplagt i Ålborg. 1982: Amerikansk køber udviste interesse for færgen, der gennemgik en nødvendig istandsættelse ved Ålborg Værft A/S, inden turen over Atlanterhavet. Færgen blev imidlertid udsat for hærværk/tyveri under opholdet ved kaj i Ålborg, hvorfor salget ikke blev til noget. 1983: Solgt til ophugning i Vejle. Så var MORSØ ude af sagaen. Men hvad med træfærgerne PINEN og PLAGEN? M/F PINEN først. Den blev bygget på Søren Larsen & Sønners Skibsværft i Nykøbing Mors i 1954 (BRT: 90,5 L x B x D: 29,6 x 7,6 x 2,45 med kapacitet til 12 personbiler og 97 passagerer). Efter at være oplagt fra 1978 til 1987 bliver skroget på et tidspunkt ribbet for alt, incl. dækket, vendt på hovedet og placeret som mindesmærke tag over en åben musiktribune - i Københavns Havn. I første omgang på kajen ved Gammel Dok da København vist nok i forbindelse med Kulturby for senere at blive senere flyttet til Kulturhuset på Islands Brygges Havnepark, hvor den kom til at stå ved Kulturhuset. Et markant, flot, og meget alternativt genbrug af det gamle skrog, så længe det varede. Langtidsholdbar var konstruktionen selvfølgelig ikke, så den storslåede skulptur er nu taget ned efter at den i en årrække langsomt mistede de smukke linier. Understøtningerne står endnu, men PINEN er desværre nok endeligt ude af sagaen 20

21 Og så kommer søsterskibet M/F PLAGEN ind i historien og den eksisterer endnu, på vandet og i bedste velgående. Også PLAGEN blev bygget hos Larsen & Sønner i Nykøbing. Året er 1958, mål og kapacitet er stort set som PINEN s. Da farten på Sallingsund sluttede i 1978 blev færgen solgt og efterfølgende indsat som reservefærge i Viborg Amtskommunes overfarter på Limfjorden under navnet SALLINGSUND. Siden 1999 har tjenesten hovedsagelig været på Feggesund overfarten, men nu er det slut. Netavisen Maritime Danmark bragte den 24 februar 2013 historien om at færgen i november blev købt af et ungt initiativrigt par (for kr.) med planer om at pensionere færgen (under sit gamle navn PLAGEN) som kulturfærge i Aalborg, med et transformationsbudget på ca. 1 million. Færgen er stort set uforandret gennem alle årene, og på den måde allerede en formen kulturgesant i sig selv og denne signatur kan kun ønske held og lykke, krydse fingre, og håbe på det lykkes at ramme det begavede genbrug. Skal der foretages gennemgribende forandringer over dæk kan der måske hentes inspiration på den gamle Vindeby/Svendborg færge FRITZ JUEL (ex. M/F JACOB HARDESHØJ) på Holmen i Københavns Havn, hvor et nutidigt stationært genbrug på fornemste vis er forenet med en flot færgehistorisk fortælling. 21

22 Kom og vær med til Skibsdagene 2013 på Fejø En lille uge med mange aktuelle emner som teoretisk og praktisk håndtering af både under sejladsen, kommunikation til omverdenen og konflikthåndtering om bord. Af Karsten Heide Det er med stor glæde at vi som stævnearrangører kan præsentere jer for dagsplanen for skibsdagene i uge 28 på Fejø, det er juli. Efter sidste års skibsdage i Ebeltoft fik vi tilsagn om hjælp til dette års arrangement fra flere engagerede unge. Det har været opmuntrende og inspirerende at samarbejde om dette års program. Vi ser frem til hyggeligt samvær og udveksling af erfaringer omkring godt sømandskab med forhåbentlig rigtig mange stævnedeltagere. Det er fjerde år, vi mødes til skibsdage. Meget er skrevet om idégrundlaget bag stævnerne blad 1 og 2 de sidste tre årgange. Men det inspirerende arbejde med stævnerne åbner stadig nye sammenhænge at se skibsdagene i. En af dem er synlighed. Stævnerne bidrager til at synliggøre ikke kun skibene, men også TS foreningen i offentligheden. Specielt er det opfølgningen på synsindtrykket altså muligheden for at følge op med handling, der nok er stævnernes styrke. Se og sejl Det er ligesom med vin - det er ikke nok at se. Det, der kommer efter, er ikke det mindst spændende. Hvordan fjerner man proppen og smager, når det gælder skibene. Når man ser skibene ved kaj, skal der være en synlig vej til at komme ud og sejle med dem. Derfor skal det næste, man ser, når man nærmer sig det enkelte skib, være en informationstavle om dets data og historie. Der skal på tavlen være en henvisning til Træskibs Sammenslutningens hjemmeside. Næste trin i oplevelsen er ideelt set en samtale med skibets besætningsmedlemmer. Når nysgerrige kommer frem til opslag på hjemmesidens righoldige indhold og informationer om foreningens mange praktiske aktiviteter, er der en lige vej gennem indmeldelse i TS til at komme til stævnerne og sejle med foreningens mange skibe. 22 Kommunikation og godt sømandskab Skibsdagene i uge 28 og uddannelses- og træningssejladserne i uge 26 fremmer træskibssagens synlighed og arbejder med den praktiske proces, der kommer efter. Her handler det om erfaringsudveksling mellem skibsbesætningerne men også om, hvordan vi på skibene tager imod sådanne nye medlemmer og med godt sømandskab involverer dem som aktive medsejlere. Som et apropos kan nævnes nye programpunkter på årets stævne: Kommunikation og konfliktløsning om bord samt vinsmagning. Dagsplan for skibsdagene Dagene indledes med yoga. Efter morgenmaden er dagsforløbene planlagt med to hovedspor: Temaer og praktisk duelighedsundervisning. Temaerne behandles, som der efterhånden er tradition for, med oplæg og erfaringsudveksling om formiddagen. Om eftermiddagen afprøves temaerne med praktiske øvelser til søs. Jollerne, som der forhåbentlig kommer rigtig mange af, kan demonstrere temaerne meget overskueligt. Særskilt jollesejladsundervisning kan også sættes i værk, hvis der er ønsker og kapacitet til det. Duelighedsundervisningen afvikles hovedsagelig som et selvstændigt forløb med afsluttende eksamen fredag. Sideløbende med de to hovedspor er der små kurser i praktisk sømandskab workshops. For børnene vil der være værkstedstimer, hvor man kan bygge for eksempel modelskibe. Stævnedeltagerne er velkomne med supplerende forslag. Sådanne samt eventuelle programændringer annonceres ved morgenmaden og ved skiltning. Madlavning er et fælles projekt, - så der vil blive organiseret madhold. Morgenmad og madpakkesmøring vil blive fra kl. 7:30 til kl. 9:00. Aftensmad vil være kl. 19:00.

23 MANDAG formiddag: Åbning af stævnet og præsentation af fartøjerne. Tema om instruktion og forberedelse af sejlmanøvre. Undervisning i praktisk duelighedspensum. Eftermiddag: Sejlmanøvrer til søs. Aften: Filmforevisning/Konkurrencer. TIRSDAG formiddag: Tema om havneanløb også relevant for duelighedsforløbet. Eftermiddag: Havnemanøvrer. Aften: Interaktivt forløb om kommunikation og konflikthåndtering om bord. ONSDAG: Aften: Samlet sejladsudflugt til Sakskøbing. Udflugt til vingården HIDE AWAY med fælles spisning. TORSDAG formiddag: Pasning af maskine med relevans for duelighedsforløbet. Eftermiddag: Mand-over-bord manøvrer/kapsejlads. Aften: Fortælling. Sejladsplanlægning/langturssejlads. Skoleskibene. FREDAG formiddag: Brandteori og slukningsmateriel. Duelighedsundervisning. Brandøvelse. Duelighedseksamen. Kapsejlads med modelskibe. Aften: Festmiddag. Joller klar til brug, Skibsdage på Fejø 2011, foto Annette Dres Faktaboks Hvor: Hvornår: Hvor meget: Tilmelding: Fejø Hverdagene i uge 28, fra mandag 8. juli til og med fredag 12. juli. Deltagelse i stævnet er gratis. Der betales for fælles spisning. Senest 4. juni på TS hjemmeside. Samtidig indbetales 100 kr. pr. dag pr. person i kostpenge på TS konto. Husk at notere, om du vil deltage i praktisk duelighedsundervisning. Det er gratis, men forudsætter medlemskab af TS. Der er et eksamensgebyr på 200 kr. Logimuligheder: Hvis ikke man har egen båd, kan man evt. leje en køje på en af de større skibe for 200 kr. pr. døgn. Halv pris for unge under 25 år eller unge under uddannelse. Der er gratis adgang til at campere på teltpladsen lige ved havnen. Bed and Breakfast på øen er også en mulighed. Om arrangementet i øvrigt se TS hjemmeside og blad nr