Globalisering som inflationsanker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globalisering som inflationsanker"

Transkript

1 Globalisering som inflationsanker Fokus på inflationspres Centralbankerne i dilemma Globaliseringens kræfter Deflation i varepriserne Pricing power er afgørende Lavrentemiljøet kan fortsætte D c 26. juni 2007

2 Indhold Inflationsrisikoen i fokus 3 Centralbankerne styrer inflationen 4 Globaliseringens kræfter 5 Centralbankernes dilemma 6 Et spørgsmål om pricing power 7 Vil den positive effekt vare ved? 9 Hvad truer den lavere inflation? 10 Implikationer for markederne 11

3 Inflationsrisikoen i fokus Globalisering har bidraget til lavere inflation især for varepriser Lavindkomstlande vil også de i kommende år levere arbejdskraft Centralbankerne fører mere troværdig pengepolitik Den globale inflation er tiltagende, og pengepolitikken strammes i år Ansvarshavende redaktør: John Madsen, Den globale pengepolitik er strammet % G3 Samlet Inflationsrisikoen i fokus Inflationsrisikoen er i de seneste måneder rykket længere frem i den finansielle debat, ikke mindst i lyset af stigende råvarepriser og en høj kapacitetsudnyttelse. Det har på det seneste udfordret det lavrentemiljø, der længe har præget finansmarkederne. De ledsagende rentestigninger er blevet udløst af udskudte forventninger til en amerikansk rentenedsættelse, men bortset fra USA er alle G10-landene på stramningskurs i pengepolitikken. Blandt de øvrige vigtige centralbanker er kursen mere blandet, idet nogle (fx Brasilien og Indonesien) allerede har foretaget markante stramninger og derfor lemper. Samlet tegner der sig dog et billede af en stramning af den globale pengepolitik. Pengepolitikken i økonomierne, der udgør 78% af verdensøkonomien (PPP-vejet), er blevet strammet markant siden 2003, men er stadig under niveauet i Vi venter yderligere stramninger resten af året. Er der stadig tegn på tiltagende inflation? %, å/å Samlet, 3-mdrs. glid. gns. G3, 3-mdrs. glid. gns De store stigninger i oliepriserne har især påvirket det amerikanske prisindeks. Selv ved den nuværende oliepris vil der være betydeligt højere inflation fra sensommeren som følge af basiseffekter. Baggrunden for den strammere pengepolitik er en lang periode med høj økonomisk vækst og faldende arbejdsløshed. På trods af en lavere fart i USA er udsigterne for verdensøkonomien fortsat gunstige, og den globale inflation er tiltaget. Det rejser det fundamentale spørgsmål, om man er ved at nå en global kapacitetsgrænse, der vil udløse en ny runde af inflation, eller om optagelsen af en række tidligere kommunistiske lande i Asien i verdensøkonomien virker som en ny form for "ny økonomi". Vi kender endnu ikke svaret på dette spørgsmål, men det er tydeligt, at centralbankerne er blevet bange for, at svaret er mere inflation, hvilket øger behovet for en markant stramning af pengepolitikken i forhold til det nuværende niveau. Vi venter, at usikkerheden om retningen i pengepolitikken vil understøtte en fortsat negativ stemning på obligationsmarkederne hen over sommeren. Men det er samtidig vores klare opfattelse, at arbejdsmarkedsreformer og en svag pricing power i alle led som følge af en udvidelse af det globale produktionsmulighedsområde vil muliggøre en fortsættelse af den forholdsvis høje vækst, uden at det udløser en markant forøgelse af inflationen. Centralbankernes fokus på inflationsbekæmpelse vil samtidig medvirke til at forankre inflationsforventningerne og den lange ende af rentekurven. side 3

4 Af Ulrik Bie, Centralbankerne styrer inflationen Centralbankerne i de vigtigste økonomier har i de senere år med stor succes implementeret klare mål for inflationen og gennemført stramninger af pengepolitikken, der har medvirket til at øge troværdigheden i pengepolitikken. Samtidig er ECB's retorik og fokus på begrebet prisstabilitet (og ikke lav inflation) blevet en standard for centralbanker. En væsentlig undtagelse er Federal Reserves uafsluttede diskussion om indførelsen af et klart inflationsmål, men hvis man følger retorikken fra Federal Reserve, har den klart adopteret den australske tilgang til et mandat om alt fra lav inflation til medvind på cykelstierne: "The best way to achieve the [dual] mandate is for the Federal Reserve to have a strong commitment to a nominal anchor to promote price stability", Mishkin, d. 10. april Centralbanker har globalt i stigende grad flyttet blikket mod inflationen som nominelt anker, hvor selv lande som Kina og Indonesien har adopteret mål for inflationen (på henholdsvis 3% og 6 ±1%). Den brasilianske centralbank har genopbygget sin troværdighed efter at have gennemlevet to hyperinflationer siden Midlet er en realrente på gennemsnitlig 10,5% siden Fokus på inflationen som anker kommer efter en periode, hvor valutakursen blev anvendt. Selvom et valutaanker i teorien har mange fordele, har det i praksis vist sig, at såvel indre som ydre kræfter gør en sådan politik meget vanskelig. Det så man fx i Europa i begyndelsen af 1990'erne, under Latinamerika-krisen i 1994/95, under Asien-krisen i 1998/97 og mest spektakulært i forbindelse med kollapset af det argentinske currency board i Landene i Asien har dog ikke taget inflationsankret helt så meget til sig, som retorikken antyder. Anført af Kina har man søgt at holde en styret valutakurs mod dollaren og dermed akkumuleret betydelige valutareserver. Denne akkumulering bygger delvist på en (fejlagtig) opfattelse af, at de ydmygende devalueringer i 1997 kunne være undgået, hvis valutareserverne havde været større. Det er i den sammenhæng tankevækkende, at den nu så omdiskuterede stramme kinesiske valutakurspolitik i 1997 blev fremhævet som et forbillede for andre. Opsparingsoverskuddene i både Asien og de olieproducerende lande har leveret et markant nedadrettet pres på renterne og dermed gjort lånefinansieret forbrug og investeringer billigere i den rige del af verden, end hvad traditionelle fair value-modeller tilsiger. På trods af de seneste ugers rentestigninger er den lange amerikanske obligationsrente fortsat ca. 50bp under det niveau, vores modeller forudsiger på baggrund af inflations- og vækstbilledet. Tabel 1: De fleste centralbanker strammer ECB Schweizerische Nationalbank Bank of Japan Bank of England Reserve Bank of Australia People's Bank of China Reserve Bank of India Bank of Canada Riksbanken Norges Bank Banco Central do Brasil Strammer i lyset af stærkere økonomisk vækst i euroområdet. Tegn på selvbærende vækstforløb som følge af høj beskæftigelsesfremgang og lønvækst. Inflationen er fortsat inden for ECB's mål. Spørgsmål om, hvor meget arbejdsmarkedsreformer har øget den potentielle vækst. Strammer i lyset af høj økonomisk vækst og en kraftig svækkelse af CHF. Inflationen på 0,5% er fortsat langt under centralbankens målsætning, og indtil for nylig ventede vi ingen stramning i pengepolitikken. Strammer, men hæmmet af fortsat fravær af inflation og kraftig modstand fra regeringen. Hæfter sig ved stigende ejendomspriser i Tokyo som inflationsindikator, men lønningerne falder, og der er ikke inflationspres fra arbejdsmarkedet. Strammer i lyset af høj vækst og en allerede observeret tiltagende inflation. Boligpriserne stiger igen kraftigt, og især den finansielle sektor er stærk. Strammer i lyset af høj vækst og et tiltagende inflationspres. Som en af verdens største råvareproducenter nyder Australien godt af de kraftigt stigende priser, fx på uran. Pengepolitiske stramninger kompliceres af parlamentsvalg senest i januar Strammer, men har svært ved at hæve renten på grund af den styrede valutakurs. Satser derfor på forhøjelse af reservekrav til at opsuge overskudslikviditet, hvilket ikke er lykkedes indtil nu. Problemerne forstærkes af et accelererende aktiemarked. Har strammet i lyset af kraftigt tiltagende og høj inflation. På trods af mange ledige hænder lider Indien stadig under strukturelle stivheder, der har skabt flaskehalse. Et overophedet aktiemarked har heller ikke hjulpet. Har holdt pause i over et år, men ventes at stramme i lyset af stigende enhedslønomkostninger og vækst. Inflationen er fortsat over målet på 2%. Den økonomiske vækst understøttes af store gevinster fra udvinding af olie. Strammer i lyset af en høj ressourceudnyttelse og lønpres fra de seneste overenskomster og skattelettelser. Riksbanken forventer flere stramninger. Den seneste pengepolitiske rapport konkluderede, at det vil være nødvendigt at stramme pengepolitikken i løbet af 2007 og 2008, bl.a. på grund af høje lønstigninger. Lemper efter en længere periode med meget høj realrente, der har fået nedbragt inflationen. På trods af tiltagende vækst ventes centralbanken at fortsætte sin lempelse fra de nuværende 12%. Både Brasilien og USA har kurs mod lavere pengepolitiske renter, da de allerede har foretaget det stramningsforløb, som de andre centralbanker nu er ved at implementere. side 4

5 Figur 1: Renten fortsat lavere end fair value % Min-estimat Max-estimat 10-årige US rente Bedre forankrede inflationsforventninger og store opsparingsoverskud i Asien og olieproducerende lande er medvirkende til, at obligationsrenterne er lavere end vurderet ved fair value-modeller. Priserne på en lang række varer er faldet (enten absolut eller relativt) som følge af globalisering og teknologiske fremskridt. Fjernsyn og audioudstyr er faldet kraftigt i pris. Mens møbler ikke er faldet i samme omfang, har billigere arbejdskraft i Asien givet amerikanerne mulighed for at forædle varer, bl.a. ved at genoplive en tradition med træskærerarbejde, der ikke har eksisteret siden 2. verdenskrig. Det er ikke bare varer fra Kina, der er faldet i pris. I perioden er det i lige så høj grad varer fra de nye industrialiserede lande i Asien (Taiwan, Hong Kong, Singapore og Sydkorea), hvor lønniveauet er mere end ti gange så højt som i Kina. Selv japanske varer er faldet lidt i pris. Det er således ikke kun lønnen, der afgør prisen. Figur 2: Globalisering presser varepriserne Indeks Varige goder IT Audioudstyr Møbler Fjernsyn Troværdighed omkring bekæmpelsen af inflationen i de industrialiserede lande og dermed lavere risikopræmier har også spillet en vigtig rolle i Greenspans gåde (conundrum) om, hvorfor de lange renter er så relativt lave målt i forhold til fair value-modeller. Centralbankernes vigtigste opgave fremover er at sikre forankrede inflationsforventninger. I USA er det en særlig udfordring, at forbrugernes inflationsforventninger er ret faste omkring 3% - langt over det, som Federal Reserve ser som målet for den langsigtede inflation. Men i de kommende år er det især centralbankerne i Asien, der vil få betydning for vores lavinflationsmiljø. Globaliseringens kræfter Centralbankens ændrede fokus er i høj grad drevet af den hastige vækst i integrationen af verdensøkonomien gennem handel, investeringer og øvrige kapitalbevægelser, som vi har set over det seneste årti. Frihandelsaftaler i Amerika har ført til øget regional integration, og det samme har udvidelsen af EU. Asiatiske lande som Kina og Vietnam er blevet optaget i WTO, og selv Indien er forsigtigt begyndt at åbne sig. De globale protektionistiske barrierer er blevet reduceret gennem lavere told og færre fysiske barrierer. Det har samtidig udvidet den globale arbejdsstyrke med potentielt mere end en milliard ufaglærte personer, hvilket også i de kommende år vil medføre betydelige omvæltninger på de industrialiserede arbejdsmarkeder, hvor bevarelse af konkurrenceevne vil være i centrum. Teknologiske fremskridt og billigere produktionsmetoder har presset priserne på en række varer, bl.a. som her i USA. Det har givet forbrugerne ekstra købekraft. Mens priseffekterne på varer har givet lavere inflation, er priserne på råvarer steget kraftigt som følge af den høje vækst, især i Kina. Det er ikke bare inden for energi olie, gas, kul og uran men i endnu højere grad metaller som kobber og nikkel. Stigende råvarepriser har især giver sig udslag i USA, hvor benzinpriserne er steget betydeligt mere end i euroområdet. Kinas næsten umættelige appetit på energi presser også prisen på alternative energikilder som fx vindkraft. Vi venter et fortsat prispres på råvarer og energirelaterede produkter i de kommende år. Denne effekt skal medtages i vurderingen af de samlede konsekvenser af globaliseringen. Det er også et vigtigt spørgsmål, om de produktivitetsgevinster, vi har set i de senere år, skyldes øget global konkurrence eller teknologiske fremskridt. Hvis det er teknologiske fremskridt, der har været afgørende, er det i højere grad virksomhedernes investeringsomfang, der kan have betydning for en fremtidig lav inflation. Men hvad nu hvis teknologispring er blevet nødvendige, fordi virksomhederne i de gamle industrialiserede lande må være endnu mere innovative i en global verden, hvor både produkter og produktionsprocesser kopieres minutiøst? Så spiller globaliseringen også en vigtig om end indirekte rolle ad denne vej. Det er samtidig denne produktinnovation og produktivitetsfremgang, der betyder, at de industrialiserede lande også vinder på globalisering ved at flytte produktion til produkter med stadig højere værditilvækst. side 5

6 Det har været overraskende svært empirisk at eftervise effekten af globaliseringen på inflationen 1, men retorikken fra centralbankerne indikerer, at man også her ser en gavnlig effekt. Spørgsmålet er, om størrelsen er en usikkerhed, der er afgørende for, om centralbankerne skal stramme yderligere i lyset af stigende kapacitetspres, eller om vi befinder os i en ny epoke af "ny økonomi". Centralbankernes dilemma Federal Reserve har lagt sig på et pengepolitisk niveau, som den selv finder let restriktivt. De to andre G3-centralbanker, ECB og Bank of Japan, har været længere om at fjerne pengepolitisk stimulering og har endnu ikke afsluttet deres stramningsforløb. Dermed er de på linje med de fleste andre større centralbanker. politikken være strammere, end det vi ser på nuværende tidspunkt. En sammenligning mellem arbejdsløshed og inflation i perioden viser dog, at der i USA og euroområdet kun har været en svag (men statistisk signifikant) negativ sammenhæng, men at bevægelser i ledigheden kun kan forklare 4-7% af kerneinflationen. Omvendt har der i Japan været en klarere sammenhæng, og forklaringsgraden ligger her på 55%. Lav ledighed har altså indtil nu været forbundet med et større inflationspres. På trods af den faldende ledighed er der dog endnu ikke afgørende tegn på, at inflationen i år har bevæget sig afgørende væk fra nul. Bank of England måtte i foråret for første gang skrive til finansministeren og forklare, hvorfor inflationen har været højere end målsætningen, hvilket (kortvarigt) gav anledning til bekymring i markederne over inflationsudsigterne. Især for Bank of Japan, men også lidt for ECB, er dilemmaet, at den aktuelle inflationssituation ikke ser specielt faretruende ud. I Japan er det ikke tydeligt, at deflationen endnu har sluppet sit greb. Den amerikanske inflation har været støt nedadgående fra et forhøjet niveau og understøtter indtil videre Federal Reserves strategi om at tage lidt luft ud af økonomien og acceptere et længere tilpasningsforløb, end hvis man havde strammet yderligere. Figur 3: Høj kapacitetsudnyttelse, faldende ledighed Indeks 1.5 Indeks for produktionskapacitet Arbejdsløshed, h.a (omvendt akse) Rekordhøj kapacitetsudnyttelse Spørgsmålet i de industrialiserede lande er, om det stigende kapacitetspres vil give sig udslag i højere inflation. Ikke siden begyndelsen af 1990'erne har både ledigheden og udnyttelsen af produktionskapaciteten været presset som nu i G3-økonomierne. Målt ud fra den indenlandske ressourceudnyttelse skulle penge- 1 Se fx Ihrig et al, Some Tests of the Globalization and the Inflation Hypothesis, International Finance Discussion Papers nr. 891, Federal Reserve System, April % Ressourceudnyttelsen i G3-økonomierne har ikke været højere de seneste 15 år. Både arbejdsløshed og en indikator for produktionskapaciteten i fremstillingssektoren peger mod pengepolitisk stramning. Figur 4: Lav ledighed og inflation mulig Kerneinflation, å/å USA japan Euroområdet Ledighed I perioden har den klassiske sammenhæng mellem inflation og ledighed været svag i USA og euroområdet, men stærkere i Japan. På trods af fravær af inflation i Japan forklarer det også Bank of Japans ønske om at stramme. Den historiske sammenhæng og en ledighed på 3,8% - det laveste siden 1998 er medvirkende til Bank of Japans bekymring over det inflationære pres, selvom lønningerne faktisk falder i Japan. 2 Det er for øvrigt interessant at observere, at USA og euroområdet i perioden har haft samme sammenhæng mellem ledighed og inflation, men på helt forskellig ledighedsniveauer. I Japan er det strukturelle inflations- og ledighedsniveau langt lavere. Globalisering af de beskyttede sektorer Selvom stadig flere tjenesteydelser er udsat for global konkurrence, er globaliseringens indvirkning på de beskyttede sektorer fortsat primært et spørgsmål om, hvorvidt der sker en forøgelse af den indenlandske arbejdskraftreserve. Prisudviklingen for varer er derimod primært drevet af en international prissætning, hvor prisdannelsen ikke er bestemt ved indenlandske forhold (i produktionsleddet). 2 En væsentlig årsag til, at de samlede lønninger falder i Japan, er, at en stor del af arbejdsstyrken går på pension i disse år. De afgående medarbejdere erstattes af yngre på lavere løntrin. Udviklingen i bonusudbetalinger har dog også været svag det seneste år. side 6

7 Figur 5: Varepriserne trækker ned %, å/å Service, ekskl. energi Samlet Varer, ekskl. energi og fødevarer Stigningstakten i varepriserne er aftaget i USA siden begyndelsen af 1990'erne, men servicepriserne har svunget inden for et vandret interval. Amerikansk inflation har siden begyndelsen af 1990'erne oplevet en bemærkelsesværdig afkobling mellem vare- og servicepriser. Mens servicepriserne har bevæget sig inden for et niveau på 2,5%-4%, har varepriserne været aftagende. I de seneste tre måneder har varepriserne således været faldende (på trods af en svækket dollar), mens servicepriserne har ligget på ca. 3,5%. Serviceprisudviklingen afspejler dermed en indenlandsk omkostningsudvikling, mens vareprisudviklingen i høj grad afspejler den internationale prissætning. Vores model for USA indikerer, at stigningen i enhedslønomkostningerne normalt vil slå igennem på prisdannelsen for servicepriserne (ekskl. energi) med ca. 1½ års forsinkelse, og det indikerer et opadrettet pres på serviceinflationen fra det nuværende niveau til ca. 4%. Vi antager i vores inflationsprognose, at en lidt lavere økonomisk vækst og hård konkurrence vil forhindre en fuld overvæltning af omkostningspresset, men det er klart en risiko, der ikke kan negligeres. Service ekskl. energi udgør 70% af det samlede kerneinflationsindeks. Figur 6: Fortsat serviceinflationspres i USA 3.5% 3.0% 2.5% 2.0% 1.5% 1.0% Faktisk kerneinflation Model for kerneinflation Vores model indikerer, at der er et pres fra fortsat høje stigningsrater i enhedslønomkostningerne. Det udgør en risiko for vores samlede inflationsskøn. Et spørgsmål om pricing power Når vi vurderer, at vi befinder os i en længere periode med lav inflation på trods af høj ressourceudnyttelse i de store økonomier, skyldes det en antagelse om, at der er sket en reduktion af pricing power, dvs. evnen til at sætte en pris, der afviger fra markedsligevægten. Det gælder for både varer og tjenester, men også og måske især i den nuværende situation arbejdskraft. Hvorfor ikke samme pres fra arbejdsmarkedet? En løn er en forhandlet pris for en given indsats. I lande med høj organiseringsgrad (eller enkelte industrier som i USA) vil lønnen typisk ligge langt over markedsprisen. Det sikrer de beskæftigede en høj indkomst, men skaber samtidig en "insider-outsider"- problematik, hvor dem uden beskæftigelse har svært ved at komme ind. Den globale konkurrence på varer har reduceret evnen til at sammensætte en prispakke, der gør det væsentligt dyrere at producere i hjemlandet. Selvom virksomheden ikke flytter, skal medarbejderne forholde sig til, at det kan ske, hvis... I Tyskland har Hartz-reformerne ændret rammerne for arbejdsmarkedet. Men en række aftaler mellem IG Metall og producenter, især drevet af Siemens, har også medvirket til at forbedre konkurrenceevnen. Decentralt aftalte man fx længere arbejdstid og lønstop, mod at virksomhederne forpligtede sig til ikke at flytte produktionen i en årrække - et klart udtryk for, at arbejdskraftens forhandlingsposition er blevet svækket. I flere sydeuropæiske lande er man veget tilbage for store konfrontationer, men har haft let stigende anvendelse af midlertidig arbejdskraft, der kun har ringe beskyttelse det gælder over en tredjedel af de beskæftigede i Spanien. Det har skabt et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, men forbedret landenes evne til at konkurrere i en globaliseret verden. I en række EU-lande har indvandring af arbejdskraft fra de nye medlemslande reduceret presset på arbejdsmarkedet, fx i Storbritannien, hvor der vurderes at være kommet over personer til. I mindre målestok har det også været et vigtigt bidrag til, at der ikke er sket en overophedning i den danske byggesektor. En ny norsk undersøgelse viser, at arbejdskraft fra østlandene har reduceret lønpresset og muliggjort en pengepolitisk rente på 75bp under, hvad der ellers havde været nødvendigt. I USA har legal og illegal indvandring fra Latinamerika stået for næsten hele beskæftigelsesvæksten i byggesektoren mellem 2003 og 2006 og for over halvdelen af alle nye jobs i USA. En række sektorer, fx slagterier og hjemmeservice, er helt afhængige af billig arbejdskraft sydfra. Derfor har producenter (og indvandrerorganisationer) fremhævet, at en udvisning af de ca. 12 mio. illegale arbejdere vil have en inflationær effekt. Tilgangen af arbejdskraft har været en vigtig forudsætning for, at det har været muligt for amerikanerne at kunne øge efterspørgslen efter tjenesteydelser uden et tiltagende lønpres. Skal man have lavet side 7

8 Figur 7: Ret svage stigninger i enhedslønomkostningerne %, å/å Tyskland Japan Euroområdet USA I både euroområdet og Japan er stigningen i enhedslønomkostninger endnu ikke accelereret. Skyldes det strukturelle ændringer, eller er presset bare ikke slået igennem endnu? noget på sit hus eller i sin have i Washington, henter man daglejere på hjørnet af 15/P Street NW. Timeprisen afhænger af efterspørgslen på dagen. I både Japan og euroområdet er omkostningspresset indtil nu til at overse. De japanske enhedslønomkostninger har været faldende siden udgangen af 2002 og faldt 3,2% å/å i 4. kvartal. Japansk økonomi er stadig præget af meget høje produktivitetsstigninger. De europæiske har været aftagende til en stigning på ca. 1% i slutningen af 2006, især drevet af at de tyske enhedslønomkostninger har været faldende siden udgangen af Den markante forbedring af tysk konkurrenceevne er samtidig med til at forklare, hvorfor tysk eksport har oplevet en kraftig fremgang i de senere år. I USA er omkostningerne steget til 2,5-3,0% i 2006 på baggrund af tiltagende stigende nominelle lønninger, aftagende produktivitetsvækst og store bonusudbetalinger. Stigningerne i enhedslønomkostningerne reagerer ligesom beskæftigelsen med forsinkelse på den økonomiske vækst, hvilket forklarer ECB's og BoJ's bekymring. Spørgsmålet er, hvor meget de strukturelle forhold på hjemmemarkederne har ændret sig. I Tyskland er der tegn på, at den strukturelle ledighed er faldet, bl.a. som følge af arbejdsmarkedsreformer. Japanske arbejdsmarkedsreformer fra slutningen af 1990'erne har haft samme effekt. Problemet er, at dette er første gang, vi har en højkonjunktur med de måske mere fleksible arbejdsmarkeder. Dilemmaet for centralbankerne er derfor, om de udeblevne stigninger i enhedslønomkostningerne er et udtryk for en ny ligevægt eller om de er undervejs. Meget tyder på, at centralbankerne ikke har tænkt sig at vente på svaret, men hellere vil være på den sikre side. Vores vurdering af stramningsforløbene er derfor i højere grad en konstatering af, hvad centralbankerne vil gøre, og i mindre omfang, hvad vi selv ville gøre. Walmart-effekten Åbningen af markederne har ikke bare givet producenter adgang til billigere arbejdskraft og dermed reduceret den hjemlige arbejdskrafts pricing power. Det har samtidig givet adgang til et stort antal underleverandører med ledig kapacitet. Mange tøjproducenter har fx ikke længere egne fabrikker, men køber kapacitet hos producenter forskellige steder. I en verden med store investeringer i produktionskapacitet giver det efterspørgerne en forhandlingsfordel. Samtidig sidder fabriksejerne de faktiske leverandører tilbage med risikoen ved konjunkturudsving. De amerikanske Ford-fabrikker presser deres underleverandører til at levere til samme priser som kinesiske producenter så må leverandørerne selv tilrettelægge, hvordan det sker. Producenterne er dog selv presset af næste led: detailleddet. I USA er detailleddets evne til at presse priserne hos leverandørerne kendt som Walmart-effekten. Lavpriskæden Walmart har været ekstremt aggressiv i jagten på billigere varer og en væsentlig faktor bag Kinas dominans af den amerikanske forbrugerkurv. Over 70% af al import fra legetøj, sko og audioudstyr kommer fra Kina. Kinesiske producenters andel af computerimporten er steget fra 10% til 51% på bare fem år. Walmart er nu Kinas femtestørste handelspartner. Figur 8: Kina dominerer forbrugsimporten Legetøj, m.v. Sko Audioudstyr Tøj, mv. (synt. fibre) Køkkenudstyr, mv. Sportsudstyr Møbler Computere Andel af samlet import Kinesiske producenter dominerer importen af forbrugsvarer til USA. Inden for enkelte kategorier er andelen på over 70%. Det er ikke simple produkter, men i stigende grad også elektronisk udstyr og computere. Walmarts prispolitik og ikke mindst evne til at presse leverandører er blevet benchmark for konkurrenterne. Det har ikke bare accelereret importvæksten fra Kina, men også presset leverandører fra andre lande. De lavere indkøbspriser har medvirket til at øge profitterne, men en stor del er sendt tilbage til forbrugerne i form af lavere priser. Det har i sig selv reduceret presset for lønstigninger. Spørgsmålet er, om denne effekt vil fortsætte. side 8

9 Vil den positive effekt vare ved? Vi vurderer, at der også i de kommende år vil ske en fortsat udvidelse af det globale produktionsmulighedsområde. Statsstøtte til investeringer vil give en større udvidelse af industrikapaciteten end ellers og dermed undertrykke pricing power også selv om voksende middelklasser i Asien vil øge deres andel af det samlede globale forbrug i de kommende år. I Kina har myndighederne advaret om, at overinvesteringer, fx i bilindustrien, reducerer deres pricing power og dermed profitabiliteten hos kinesiske producenter, hvilket gør dem mindre konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Det har været et vigtigt argument bag forsøget på at reducere væksten i likviditet og udlån. Pengepolitikken er dog stadig fanget mellem behovet for stramning og forsøget på at reducere apprecieringspresset på renminbien. Vareproduktion i lande med høje produktionsomkostninger vil også i de kommende år skulle benchmarkes i forhold til billigere produktionslande i Østeuropa og Asien. Det vil lægge en dæmper på lønmodtagernes forhandlingsevne. Selvom lønstigningstakten ofte nævnes i overenskomstforhandlinger, kan ansatte fx "sælge" fleksibilitet, der sikrer en bedre udnyttelse af produktionsapparatet mod at få en vis lønfremgang. Vi forholder os afslappede i spørgsmålet om, hvorvidt Kina kan fortsætte med at levere billige varer i lyset af en lønstigningstakt på ca. 14%. For det første er det vigtigt at huske på, hvad man betaler for. Da de udenlandske investeringer i Kina for alvor begyndte i 1990 erne, var landet et uland. Lønstigningerne afspejler i høj grad, at arbejdskraften er blevet stadig bedre med bedre disciplin og færre fejl. Samtidig er produktionen vokset relativt mest i sektorer med højere værditilvækst, som fx elektronisk udstyr, hvor krav til præcision er større end ved skjortesyning. Figur 9: Ikke lønnen, der trykker Danmark USA Taiwan Mexico Kina Vietnam Indonesien Andel af dansk timeløn Lønningerne i de fleste asiatiske lande er kun en brøkdel af de danske. Selv med kraftig lønvækst vil dette billede ikke ændre sig foreløbigt. Der er mange andre end Kina, der har et lavt lønniveau. Kilde: Danmark, USA, Taiwan og Mexico: Bureau of Labor Statistics, Indonesien: Statistics Indonesia, Kina og Vietnam: Business in Asia Dette strukturelle skifte muliggør en høj stigningstakt i den gennemsnitlige løn og købekraft og giver bykineseren avancementsmuligheder. Produktionen af de mest basale varer og byggeriet vil også i mange år frem blive første stop for de ca. 20 mio., der hvert år flytter til byerne for at søge en bedre tilværelse. For producenter i disse lande er det samtidig afgørende at bevæge sig mod produktion med stadig højere værditilvækst, der retfærdiggør de højere omkostninger. Figur 10: Stadig arbejdskraft til rådighed Kina (land) Kina (by) Indonesien Vietnam Thailand Cambodia Mio. personer Hvert år flytter ca. 20 mio. kinesere til byerne, hvoraf mange ender i byggeri og service. Arbejdskraftreserven i resten af Asien skal ikke undervurderes. I byer som Shanghai og Beijing er månedslønningerne kommet op på ca. USD 200 om måneden, og producenter er derfor begyndt at outsource til andre steder i Kina, hvilket holder udgiftspresset nede. De højeste investeringsrater findes nu i de fattige provinser mod vest. Det understøtter samtidig regeringens udviklingsstrategi. Der er stadig en underbeskæftiget gruppe på flere hundrede millioner i Kinas landregioner. Mens vi har fokuseret på Kina som verdens samlefabrik, har andre lande i Asien positioneret sig med endnu billigere arbejdskraft. Det gælder især i Indonesien, hvor lønningerne er en brøkdel af Kina, men også Cambodia, Vietnam og Thailand. Tekstiler er med sine lave etableringsomkostninger ofte en god indikator for globaliseringens strømme. Mens Kinas andel af den amerikanske tekstilimport steg fra 20% til 30% mellem 2004 og 2006, var det netop lande som Vietnam, Cambodia og Indonesien, der havde de største vækstrater fra 2005 til Vil den globale arbejdskraftreserve herefter være udtømt? Amerikansk import af tekstiler steg i 2006 mest fra Egypten... Globalisering af tjenesteydelser Tjenesteydelser har indtil for få år siden været ret beskyttede imod international konkurrence. De senere år har regional integration givet et mindre prispres (især for ydelser, der er baseret side 9

10 på lavt uddannet arbejdskraft), men samlet følger prisudviklingen enhedslønomkostningerne tæt. I USA er globaliseringen af serviceydelser et langt mere udbredt fænomen end herhjemme, hvilket delvist afspejler en sproglig barriere for et lille sprogområde og delvist, at service spiller en så meget større rolle i amerikansk økonomi. Outsourcing af tjenesteydelser er blevet muliggjort af fremskridt i informationsteknologi. Røntgenbilleder sendes sammen med regnskaber og bogføring til Indien til behandling. Det samme er i høj grad tilfældet med mindre avancerede teknologijob, hvor en stigende andel af fx databehandling er blevet outsourcet meget af det til Indien. Det har givet betydelige omkostningsreduktioner og har gjort det muligt for udbydere af løsninger at tilbyde bedre og mere skræddersyede løsninger til deres kunder uden en tilsvarende højere pris. Det har samtidig skabt behov for dyrere arbejdskraft i USA (fx netværksspecialister). I mange processer fra kundekontakt til databehandling og økonomisk analyse vil virksomheder i de kommende år stille samme spørgsmål som ved udlicitering af rengøring: hvilke ydelser er det vigtigt at producere selv, og hvilke kan produceres af andre? Det vil give et nedadrettet pres på løninflationen for en række grupper. lille indvirkning på forbrugerpriserne, der fx i USA siden 2003 kun er steget halvt så meget som producentpriserne. Vi venter fortsat markant vækst i Asien og dermed forhøjet efterspørgsel efter råvarer og input til især infrastruktur i de kommende år. Figur 11: Kina skubber råvarepriser i vejret Indeks, jan. 2004=100 Metaller Olie Uran, h.a Priserne på en lang række råvarer er blevet skubbet kraftigt op af efterspørgslen fra Kina. Senest har satsningen på kernekraft medført en eksplosiv udvikling i prisen på uran. For service rettet mod forbrugerne og byggeriet er tilstedeværelsen af lavt uddannet arbejdskraft afgørende. Dette er mere et spørgsmål om regional integration end egentlig globalisering. Denne mulighed og udfordring skal de gamle EU-lande forholde sig til denne problemstilling i lyset af de store, lavproduktive befolkningsgrupper i de nye medlemslande. Tilgang af arbejdskraft kan medvirke til at forhindre overophedning i kritiske sektorer. Da arbejdskraften samtidig er præget af høj mobilitet mellem sektorer, vil mange ved tilbagegang i fx byggeriet søge til andre erhverv, hvor der mangler arbejdskraft. Det er det billede, man ser i USA. Potentielt vil det desuden give mulighed for at efterspørge serviceydelser, som vi ikke har set i mange år, men vil samtidig udfordre vores eksisterende samfundsstruktur. De statistiske bureauer er endnu ikke kommet lige så langt med at indarbejde kvalitetsforbedringer i prisindeks for serviceydelser, som de er for varer, hvorfor denne effekt undervurderes. I euroområdet vil det være en særlig udfordring for pengepolitikken, at serviceydelser kun udgør 40,8% af den samlede forbrugskurv i euroområdet mod 59,7% i USA. Selvom der er strukturelle forskelle, må man vente en stigning i serviceandelen og med en højere prisvækst giver det et samlet forøget prispres, selv uden en ændring i underindeksene. Hvad truer den lavere inflation? Der er to forhold, der giver anledning til bekymring i forhold til den fortsatte gunstige inflationseffekt fra globaliseringen. For det første har den høje vækst presset priserne i vejret på en lang række råvarer. Metaller er steget over 200% siden 2004, olie 134% og uran næsten 650%. Det har indtil nu haft forbavsende Den globale inflationære effekt af højere energipriser er blevet undertrykt af, at en række lande, fx Indonesien og Kina, har stærkt subsidierede energipriser. Kinesiske myndigheder har lagt op til en løbende afvikling af disse subsidier, hvilket vil lægge et opadrettet pres på lønninger og priser. Generelt vil prisliberaliseringer især i Asien bidrage til den globale inflation. Det vil udfordre regionens centralbanker. Produktionen i fx Kina vil også blive påvirket af, at myndighederne i et vist omfang vil anvende øremærkede bidrag fra virksomhederne til at finansiere forbedringer af det sociale sikkerhedsnet. For det andet er selve den globale integration under pres. Det er ikke uden grund, at både Trichet og Bernanke anvender enhver lejlighed til at advare mod stigende protektionisme. I USA vil præsidentens beføjelser til at forhandle frihandelsaftaler ikke blive forlænget, og bilaterale aftaler med bl.a. Sydkorea er i modvind i Kongressen. Administrationens handelspolitiske agenda er blevet reduceret til investeringsaftaler med lande som Rwanda, efter udsigterne til en løsning på Doha-runden er forsvundet ud i disen. I Senatet arbejdes nu igen med en lov, der vil lægge en told på 27,5% på kinesiske varer. Administrationen har lagt told på enkelte varer fra Kina og lagt sag an ved WTO om piratkopiering. EU og Kina er også blevet involveret i en række handelsstridigheder. Bortset fra toldsatserne vil de igangværende tiltag ikke i sig selv skabe højere inflation. Men det har gjort det sværere at opnå yderligere gevinster til gavn for både mere og mindre udviklede lande. side 10

11 Implikationer for markederne Den globale integration af vare- og kapitalmarkeder de senere år har haft både direkte og indirekte deflationære effekter de direkte via lavere priser (absolut og relativt) på varer og visse tjenesteydelser og de indirekte gennem øget teknisk innovation og påvirkningen af pengepolitik og økonomisk politik i øvrigt. Det har bidraget til en forankring af inflationsforventningerne. Især centralbanker er både med stok og gulerod blevet tvunget til at være mere bevidste om de langsigtede konsekvenser af den førte politik. I en verden, hvor varer og kapital bevæger sig forholdsvis frit, er der mindre plads til at forfølge kortsigtede politiske mål. Selvom IMF har haft opgør med fx Argentina om den økonomiske politik, har mange lande især i Asien bevæget sig mod, hvad man kan kalde stabilitetsorienteret økonomisk politik. Centralbanker i Asien vil i de kommende år spille en vigtig rolle for vores inflationsudsigter. Vi ser uden stor bekymring på det lønpres, der er undervejs i visse regioner i Kina. Man må betale for en bedre arbejdskraft, og både i andre områder i Kina og i resten af Asien er der rigelig med billig arbejdskraft og en underbeskæftigelse i landbruget, der sikrer en arbejdskraftreserve i årene fremover. Sammen med teknologiske fremskridt vil det lægge et fortsat nedadrettet pres på priserne. Samtidig vil IT-innovation gøre stadig flere tjenesteydelser til globalt handlede varer. Det vil også medvirke til at dæmpe den inflationære udvikling. Lønstigninger vil i højere grad afhænge af graden af fleksibilitet men den lavere inflation forbedrer muligheden for en reallønsfremgang. Underbeskæftigelse i de nye EU-lande er desuden en ventil for overophedning i de gamle medlemslande og medvirker til lavere lønpres og dermed lempeligere pengepolitik, end hvad der ellers havde været nødvendig. Traditionelle fair value-modeller er blevet udfordrede i de senere år og vil også blive det i den kommende tid. Forbedringen af den økonomiske politik og globale bevægelser af varer og kapital har stabiliseret de industrialiserede lande, både hvad angår vækst og inflation. Det har i sig selv bidraget til lavere renter gennem en kraftig reduktion i risikopræmierne. Greenspan og Bernanke har haft en indirekte debat om, hvorvidt en periode med pæn global vækst kan fortsætte. Vi befinder os i Bernankes lejr: Recession efter opsving er ikke en naturlov. Den nuværende diskussion om, hvorvidt højt kapacitetspres vil give sig udslag i fornyet inflation i de industrialiserede lande er vigtig og nødvendig. Vi vurderer, at ressourcepresset ikke vil have samme inflationære konsekvens som tidligere. Pricing power er mindre i alle produktionsled, og serviceydelser vil i stadig større grad blive påvirket af de globale markedskræfter. Det vil medføre lave prisstigninger på varer og dermed en forlængelse af situationen med forholdsvis lav inflation. Det er samtidig de kræfter, der på sigt skal sikre den innovation, der er nødvendig for en fortsat velstandsfremgang. Den parallelle forbedring af den økonomiske politik muliggør derfor en fortsættelse af et rentemiljø præget af lave inflationspræmier. Diskussionen om inflation og pengepolitik sætter aktuelt dagsordenen i finansmarkederne og vi vurderer, at det fortsat vil præge sommermånederne med en negativ stemning i obligationsmarkederne som resultat. Vi forventer, at inflationsrisikoen håndteres gennem en fortsat stramning af pengepolitikken året ud med USA som væsentligste undtagelse. Her vil aftagende vækst i privatforbruget bidrage til et mindre kapacitetspres og åbne for en rentenedsættelse i Det, venter vi, vil blive markedstemaet i løbet af efteråret. Figur 12: Mere stabile økonomier og inflation 10 Inflation (%) 'erne 1970'erne 1980'erne 'erne BNP-vækst (faste priser) Globaliseringen og den parallelle forbedring af den økonomiske politik har bidraget til en stabilisering af vækst og inflation siden 1970'erne. Det har reduceret risikopræmierne. Læs i e-publikationen: Fremtidig vækst Ledighed i nyt territorium side 11

12

13

14

15 DISCLOSURE Denne publikation er udarbejdet af Nykredit Markets, der er en del af Nykredit Bank. Nykredit Bank er et dansk aktieselskab, der er under tilsyn af Finanstilsynet. Nykredit Markets deltager i market maker-ordningen for danske stats- og realkreditobligationer. Nykredit Markets investeringsanalyser er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings etiske regler og anbefalingerne fra Den Danske Børsmæglerforening. Nykredit Markets har udarbejdet interne regler for at forebygge og undgå interessekonflikter ved udarbejdelse af investeringsanalyser og har indført interne regler til sikring af effektive kommunikationsbarrierer. Analytikere i Nykredit Markets er blevet pålagt at overgive enhver henvendelse, der kan påvirke analysens objektivitet og uafhængighed, til chefen for analyseafdelingen tillige med compliance-funktionen. Analytikere ansat i Nykredit Markets arbejder uafhængigt af afdelingerne Debt Capital Markets og Corporate Finance og refererer ikke til andre forretningsområder i Nykredit koncernen. Analytikere er delvist aflønnet på baggrund af Nykredit Banks overordnede resultater, men modtager ikke bonus eller anden aflønning tilknyttet specifikke corporate finance- eller debt capital-transaktioner. Denne publikation blev første gang frigivet til distribution på den på forsiden angivne dato. Anvendte finansielle modeller og metoder Beregninger og præsentationer tager udgangspunkt i almindelige økonometriske og finansielle værktøjer og metoder samt offentligt tilgængelige kilder. Danske realkreditobligationer modelleres ved hjælp af en egenudviklet realkreditmodel. Realkreditmodellen består af en stokastisk rentestrukturmodel samt en statistisk konverteringsmodel, som er kalibreret til låntagernes historiske konverteringsadfærd. Rentestrukturmodellen kalibreres med likvide europæiske rentederivater. Risikoadvarsel Der kan være væsentlige risici forbundet med vurderingerne og eventuelle anbefalinger i denne publikation. Sådanne risici, herunder en følsomhedsanalyse med de relevante forudsætninger, er angivet i publikationen. DISCLAIMER Dette materiale er udarbejdet af Nykredit Markets til personlig orientering for de investorer, som Nykredit Markets har udleveret materialet til. Materialet er udelukkende baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Nykredit Markets påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet. Anbefalinger skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende værdipapirer, og Nykredit Markets påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysninger i materialet. Nykredit Bank A/S og/eller andre selskaber i Nykredit koncernen kan have positioner i værdipapirer omtalt i materialet samt foretage køb eller salg af samme, ligesom disse selskaber kan være involveret i corporate finance-aktiviteter eller andre aktiviteter for virksomheder, der er omtalt i materialet. Materialet må ikke mangfoldiggøres eller distribueres uden samtykke fra Nykredit Markets. Nykredit - Kalvebod Brygge København V - Tlf Fax

16 Nykredit Kalvebod Brygge København V Tlf

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur

Læs mere

Resume. som økonomisk krise er tiltaget Vi fastholder undervægt. Såvel finanskrise. krise som økonomisk krise er tiltaget. undervægt på aktier

Resume. som økonomisk krise er tiltaget Vi fastholder undervægt. Såvel finanskrise. krise som økonomisk krise er tiltaget. undervægt på aktier Aktivallokering Massivrisikoaversionogøkonomiskafmatning Defensivallokeringanbefales Overvægtkontant/korteobligationer Undervægtaktier Fraundervægttilneutralpåkredit Neutralvægtpåobligationer September2008

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Danske covered bonds - set med investorøjne

Danske covered bonds - set med investorøjne Danske covered bonds - set med investorøjne Martin Hagelskjær Nielsen Nykredit Markets 8. marts 2007 1 Agenda Lånesiden nye muligheder Obligationsmarkedet efter covered bonds Hvilke realkreditsegmenter

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Finansfokus (rettet version) Rentesikring med caps 3M Cibor har set bunden

Finansfokus (rettet version) Rentesikring med caps 3M Cibor har set bunden 3. december 2009 Finansfokus (rettet version) Rentesikring med caps 3M Cibor har set bunden Vi anbefaler at rentesikre dele af sin finansieringsportefølje Rentesikring med caps ved forventning om fortsat

Læs mere

Valuta Langsigtet vurdering af USD/CHF

Valuta Langsigtet vurdering af USD/CHF 4. januar 2011 Investeringsanalyse Valuta Langsigtet vurdering af USD/CHF Langsigtet er USD/CHF undervurderet Vi forventer at se en stigning over de kommende år men volatiliteten vil fortsat være høj Af

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Kommentar. Pari sikkerhed med fleksibilitet. 15. februar 2008. 15. februar 2008

Kommentar. Pari sikkerhed med fleksibilitet. 15. februar 2008. 15. februar 2008 15. februar 2008 15. februar 2008 Kommentar Pari sikkerhed med fleksibilitet Pari-swappen er en konverterbar fastrenteswap, som giver låntager sikkerhed i form af en fast finansieringsrente Swappen giver

Læs mere

Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29

Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 18-06-2009 1 Danmark er også hårdt ramt 0% BNP, sk., å/å -1% -2% -3% -4% -5%

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Aktieoptur med negative afkast

Aktieoptur med negative afkast 3. juni 2008 Aktieoptur med negative afkast Set på overfladen har danske private investorer fået ganske pæne afkast i de forgangne år Korrigerer man for, hvornår der købes og sælges aktier i forhold til

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

USA: Jobrapport for juli. Fortsætter jobvæksten på den store klinge?

USA: Jobrapport for juli. Fortsætter jobvæksten på den store klinge? USA: Jobrapport for juli Fortsætter jobvæksten på den store klinge? Spørgsmål og kommentarer kan rettes til: Kim Fæster Tlf. 89 89 71 67 / 60 75 62 90 kf@jyskebank.dk 7/28/2014 Side 1/10 Fortsætter jobvæksten

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

homes ejerlejlighedsprisindeks

homes ejerlejlighedsprisindeks Investeringsanalyse generelle markedsforhold 13. maj 2015 homes ejerlejlighedsprisindeks Prisrekord i København Aarhus er ekstremt tæt på homes ejerlejlighedsprisindeks steg 2,6 % fra marts til april (sæsonkorrigeret)

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM

Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagen byder ikke på de store nøgletal, men EU-Kommissionen kommer med en ny vækstprognose, og så er der jo Midtvejsvalg i USA. Vi venter dog ingen større

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Renteprognose Renteforhøjelse i USA vs. nye lempelser i euroområdet

Renteprognose Renteforhøjelse i USA vs. nye lempelser i euroområdet Investeringsanalyse 15. september 215 Renteprognose Renteforhøjelse i USA vs. nye lempelser i euroområdet Mødet i den amerikanske centralbank senere på ugen bliver en afgørende begivenhed for rentemarkedet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

homes kvartalsfokus Lavere priser og færre salg i 3. kvartal

homes kvartalsfokus Lavere priser og færre salg i 3. kvartal Investeringsanalyse generelle markedsforhold 13. oktober 2015 EJERLEJLIGHEDER homes kvartalsfokus Lavere priser og færre salg i 3. kvartal homes ejerlejlighedsprisindeks viser, at selvom ejerlejlighedspriserne

Læs mere

homes ejerlejlighedsprisindeks

homes ejerlejlighedsprisindeks Investeringsanalyse generelle markedsforhold 11. juni 2015 homes ejerlejlighedsprisindeks Aldrig har lejligheder været dyrere i København og Aarhus homes ejerlejlighedsprisindeks steg 2,2 % fra april til

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. juni 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden marts Gældskrisen i eurozonen har udviklet sig fra slemt til meget værre, og enorme redningspakker har været nødvendig for

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Strategisk Fokus. Juni 2015

Strategisk Fokus. Juni 2015 Juni 2015 Cheføkonom Ulrik H. Bie, ulbi@nykredit.dk, 44 55 11 41 Chefstrateg Klaus Dalsgaard, kdh@nykredit.dk, +45 44 55 18 10 Chefanalytiker Tore Stramer, tors@nykredit.dk, 44 55 34 76 Seniorøkonom Anna

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Dagens makronyt Fed uden overraskelser

Dagens makronyt Fed uden overraskelser Dagens makronyt Fed uden overraskelser Fed vil undgå at forurolige de finansielle markeder, så vent ikke de store overraskelser i aften. ECB fremlægger i dag sin kvartalsvise undersøgelse af bankernes

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Er renterne steget for hurtigt?

Er renterne steget for hurtigt? Er renterne steget for hurtigt? Vi forventer højere renter på 12 måneders sigt, men vi ser også et tilbagefald på den korte bane efter de meget hurtige rentestigninger vi har set den sidste måned. Grunden,

Læs mere

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 Aktieindeks Udvikling i 1. kvartal 2007 Værdi Værdi 29.12. 30.03.07 Ændring i 1.kvt. Afkast i 1.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 423,43 443,92 20,49 4,84% 4,84% OMX C20*

Læs mere

Dagens makronyt Tysk industri

Dagens makronyt Tysk industri Dagens makronyt Tysk industri Der kom skuffende nøgletal fra Asien her til morgen. Japansk BNP for 3. kvt. blev nedrevideret lidt, mens der var forventning om en oprevidering. Det var bl.a. erhvervsinvesteringerne,

Læs mere

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta

Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Schweiz: Opdatering på CHF CHF fortsat en fornuftig fundingvaluta Jens Nyholm, Cheføkonom jny@sparnord.dk (tlf. 96 34 40 57) Michael Sand, FX Sales Analyst msa@sparnord.dk (tlf. 96 34 29 23) 19. marts

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Renteprognose Renteforhøjelser rykker nærmere i USA ECB ruller QE ud

Renteprognose Renteforhøjelser rykker nærmere i USA ECB ruller QE ud Investeringsanalyse 16. marts 215 Renteprognose Renteforhøjelser rykker nærmere i USA ECB ruller QE ud Seneste udvikling De europæiske rentemarkeder har reageret kraftigt på ECB s opkøb af statsobligationer.

Læs mere

Råvarepriser og inflation i Danmark

Råvarepriser og inflation i Danmark 77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

2015 Outlook: Renter i kort snor

2015 Outlook: Renter i kort snor 2015 Outlook: Renter i kort snor Mens november var lidt en dans på stedet for renterne, har 2014 været et år med næsten uafbrudte rentefald. Det var ikke just, hvad vi forventede i slutningen af 2013,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen

Dansk økonomi Eksportanalyse: Polen Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 1. november

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

homes kvartalsfokus Projektsalg trækker ejerlejlighedspriserne markant op

homes kvartalsfokus Projektsalg trækker ejerlejlighedspriserne markant op Investeringsanalyse generelle markedsforhold 16. april 2015 EJERLEJLIGHEDER homes kvartalsfokus Projektsalg trækker ejerlejlighedspriserne markant op homes prisindeks for hele landet viser, at ejerlejlighedspriserne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Bolig. Tålmodighed kan være en dyd. Danske Analyse. 13. marts 2007

Bolig. Tålmodighed kan være en dyd. Danske Analyse. 13. marts 2007 Danske Analyse Bolig 13. marts 27 Tålmodighed kan være en dyd Steen Bocian, afdelingsdirektør +45 33 44 21 53 stbo@danskebank.dk Christian Heinig, analytiker +45 33 44 5 73 chei@danskebank.dk Vindene er

Læs mere

Renteprognose 10-årig tysk rente falder til nul eller bliver måske negativ

Renteprognose 10-årig tysk rente falder til nul eller bliver måske negativ Investeringsanalyse 17. april 2015 Renteprognose 10-årig tysk rente falder til nul eller bliver måske negativ Internationalt EUR/USD-rentespænd kører længere ud Statsobligationsrenterne i Europa er fortsat

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr.

OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80. OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. OECD Economic Outlook: Analyses and Projections - December No. 80 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Analyser og projekteringer - December nr. 80 Sammendrag på dansk LEDER JÆVN GENSKABELSE AF BALANCE?

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere