Globalisering som inflationsanker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globalisering som inflationsanker"

Transkript

1 Globalisering som inflationsanker Fokus på inflationspres Centralbankerne i dilemma Globaliseringens kræfter Deflation i varepriserne Pricing power er afgørende Lavrentemiljøet kan fortsætte D c 26. juni 2007

2 Indhold Inflationsrisikoen i fokus 3 Centralbankerne styrer inflationen 4 Globaliseringens kræfter 5 Centralbankernes dilemma 6 Et spørgsmål om pricing power 7 Vil den positive effekt vare ved? 9 Hvad truer den lavere inflation? 10 Implikationer for markederne 11

3 Inflationsrisikoen i fokus Globalisering har bidraget til lavere inflation især for varepriser Lavindkomstlande vil også de i kommende år levere arbejdskraft Centralbankerne fører mere troværdig pengepolitik Den globale inflation er tiltagende, og pengepolitikken strammes i år Ansvarshavende redaktør: John Madsen, Den globale pengepolitik er strammet % G3 Samlet Inflationsrisikoen i fokus Inflationsrisikoen er i de seneste måneder rykket længere frem i den finansielle debat, ikke mindst i lyset af stigende råvarepriser og en høj kapacitetsudnyttelse. Det har på det seneste udfordret det lavrentemiljø, der længe har præget finansmarkederne. De ledsagende rentestigninger er blevet udløst af udskudte forventninger til en amerikansk rentenedsættelse, men bortset fra USA er alle G10-landene på stramningskurs i pengepolitikken. Blandt de øvrige vigtige centralbanker er kursen mere blandet, idet nogle (fx Brasilien og Indonesien) allerede har foretaget markante stramninger og derfor lemper. Samlet tegner der sig dog et billede af en stramning af den globale pengepolitik. Pengepolitikken i økonomierne, der udgør 78% af verdensøkonomien (PPP-vejet), er blevet strammet markant siden 2003, men er stadig under niveauet i Vi venter yderligere stramninger resten af året. Er der stadig tegn på tiltagende inflation? %, å/å Samlet, 3-mdrs. glid. gns. G3, 3-mdrs. glid. gns De store stigninger i oliepriserne har især påvirket det amerikanske prisindeks. Selv ved den nuværende oliepris vil der være betydeligt højere inflation fra sensommeren som følge af basiseffekter. Baggrunden for den strammere pengepolitik er en lang periode med høj økonomisk vækst og faldende arbejdsløshed. På trods af en lavere fart i USA er udsigterne for verdensøkonomien fortsat gunstige, og den globale inflation er tiltaget. Det rejser det fundamentale spørgsmål, om man er ved at nå en global kapacitetsgrænse, der vil udløse en ny runde af inflation, eller om optagelsen af en række tidligere kommunistiske lande i Asien i verdensøkonomien virker som en ny form for "ny økonomi". Vi kender endnu ikke svaret på dette spørgsmål, men det er tydeligt, at centralbankerne er blevet bange for, at svaret er mere inflation, hvilket øger behovet for en markant stramning af pengepolitikken i forhold til det nuværende niveau. Vi venter, at usikkerheden om retningen i pengepolitikken vil understøtte en fortsat negativ stemning på obligationsmarkederne hen over sommeren. Men det er samtidig vores klare opfattelse, at arbejdsmarkedsreformer og en svag pricing power i alle led som følge af en udvidelse af det globale produktionsmulighedsområde vil muliggøre en fortsættelse af den forholdsvis høje vækst, uden at det udløser en markant forøgelse af inflationen. Centralbankernes fokus på inflationsbekæmpelse vil samtidig medvirke til at forankre inflationsforventningerne og den lange ende af rentekurven. side 3

4 Af Ulrik Bie, Centralbankerne styrer inflationen Centralbankerne i de vigtigste økonomier har i de senere år med stor succes implementeret klare mål for inflationen og gennemført stramninger af pengepolitikken, der har medvirket til at øge troværdigheden i pengepolitikken. Samtidig er ECB's retorik og fokus på begrebet prisstabilitet (og ikke lav inflation) blevet en standard for centralbanker. En væsentlig undtagelse er Federal Reserves uafsluttede diskussion om indførelsen af et klart inflationsmål, men hvis man følger retorikken fra Federal Reserve, har den klart adopteret den australske tilgang til et mandat om alt fra lav inflation til medvind på cykelstierne: "The best way to achieve the [dual] mandate is for the Federal Reserve to have a strong commitment to a nominal anchor to promote price stability", Mishkin, d. 10. april Centralbanker har globalt i stigende grad flyttet blikket mod inflationen som nominelt anker, hvor selv lande som Kina og Indonesien har adopteret mål for inflationen (på henholdsvis 3% og 6 ±1%). Den brasilianske centralbank har genopbygget sin troværdighed efter at have gennemlevet to hyperinflationer siden Midlet er en realrente på gennemsnitlig 10,5% siden Fokus på inflationen som anker kommer efter en periode, hvor valutakursen blev anvendt. Selvom et valutaanker i teorien har mange fordele, har det i praksis vist sig, at såvel indre som ydre kræfter gør en sådan politik meget vanskelig. Det så man fx i Europa i begyndelsen af 1990'erne, under Latinamerika-krisen i 1994/95, under Asien-krisen i 1998/97 og mest spektakulært i forbindelse med kollapset af det argentinske currency board i Landene i Asien har dog ikke taget inflationsankret helt så meget til sig, som retorikken antyder. Anført af Kina har man søgt at holde en styret valutakurs mod dollaren og dermed akkumuleret betydelige valutareserver. Denne akkumulering bygger delvist på en (fejlagtig) opfattelse af, at de ydmygende devalueringer i 1997 kunne være undgået, hvis valutareserverne havde været større. Det er i den sammenhæng tankevækkende, at den nu så omdiskuterede stramme kinesiske valutakurspolitik i 1997 blev fremhævet som et forbillede for andre. Opsparingsoverskuddene i både Asien og de olieproducerende lande har leveret et markant nedadrettet pres på renterne og dermed gjort lånefinansieret forbrug og investeringer billigere i den rige del af verden, end hvad traditionelle fair value-modeller tilsiger. På trods af de seneste ugers rentestigninger er den lange amerikanske obligationsrente fortsat ca. 50bp under det niveau, vores modeller forudsiger på baggrund af inflations- og vækstbilledet. Tabel 1: De fleste centralbanker strammer ECB Schweizerische Nationalbank Bank of Japan Bank of England Reserve Bank of Australia People's Bank of China Reserve Bank of India Bank of Canada Riksbanken Norges Bank Banco Central do Brasil Strammer i lyset af stærkere økonomisk vækst i euroområdet. Tegn på selvbærende vækstforløb som følge af høj beskæftigelsesfremgang og lønvækst. Inflationen er fortsat inden for ECB's mål. Spørgsmål om, hvor meget arbejdsmarkedsreformer har øget den potentielle vækst. Strammer i lyset af høj økonomisk vækst og en kraftig svækkelse af CHF. Inflationen på 0,5% er fortsat langt under centralbankens målsætning, og indtil for nylig ventede vi ingen stramning i pengepolitikken. Strammer, men hæmmet af fortsat fravær af inflation og kraftig modstand fra regeringen. Hæfter sig ved stigende ejendomspriser i Tokyo som inflationsindikator, men lønningerne falder, og der er ikke inflationspres fra arbejdsmarkedet. Strammer i lyset af høj vækst og en allerede observeret tiltagende inflation. Boligpriserne stiger igen kraftigt, og især den finansielle sektor er stærk. Strammer i lyset af høj vækst og et tiltagende inflationspres. Som en af verdens største råvareproducenter nyder Australien godt af de kraftigt stigende priser, fx på uran. Pengepolitiske stramninger kompliceres af parlamentsvalg senest i januar Strammer, men har svært ved at hæve renten på grund af den styrede valutakurs. Satser derfor på forhøjelse af reservekrav til at opsuge overskudslikviditet, hvilket ikke er lykkedes indtil nu. Problemerne forstærkes af et accelererende aktiemarked. Har strammet i lyset af kraftigt tiltagende og høj inflation. På trods af mange ledige hænder lider Indien stadig under strukturelle stivheder, der har skabt flaskehalse. Et overophedet aktiemarked har heller ikke hjulpet. Har holdt pause i over et år, men ventes at stramme i lyset af stigende enhedslønomkostninger og vækst. Inflationen er fortsat over målet på 2%. Den økonomiske vækst understøttes af store gevinster fra udvinding af olie. Strammer i lyset af en høj ressourceudnyttelse og lønpres fra de seneste overenskomster og skattelettelser. Riksbanken forventer flere stramninger. Den seneste pengepolitiske rapport konkluderede, at det vil være nødvendigt at stramme pengepolitikken i løbet af 2007 og 2008, bl.a. på grund af høje lønstigninger. Lemper efter en længere periode med meget høj realrente, der har fået nedbragt inflationen. På trods af tiltagende vækst ventes centralbanken at fortsætte sin lempelse fra de nuværende 12%. Både Brasilien og USA har kurs mod lavere pengepolitiske renter, da de allerede har foretaget det stramningsforløb, som de andre centralbanker nu er ved at implementere. side 4

5 Figur 1: Renten fortsat lavere end fair value % Min-estimat Max-estimat 10-årige US rente Bedre forankrede inflationsforventninger og store opsparingsoverskud i Asien og olieproducerende lande er medvirkende til, at obligationsrenterne er lavere end vurderet ved fair value-modeller. Priserne på en lang række varer er faldet (enten absolut eller relativt) som følge af globalisering og teknologiske fremskridt. Fjernsyn og audioudstyr er faldet kraftigt i pris. Mens møbler ikke er faldet i samme omfang, har billigere arbejdskraft i Asien givet amerikanerne mulighed for at forædle varer, bl.a. ved at genoplive en tradition med træskærerarbejde, der ikke har eksisteret siden 2. verdenskrig. Det er ikke bare varer fra Kina, der er faldet i pris. I perioden er det i lige så høj grad varer fra de nye industrialiserede lande i Asien (Taiwan, Hong Kong, Singapore og Sydkorea), hvor lønniveauet er mere end ti gange så højt som i Kina. Selv japanske varer er faldet lidt i pris. Det er således ikke kun lønnen, der afgør prisen. Figur 2: Globalisering presser varepriserne Indeks Varige goder IT Audioudstyr Møbler Fjernsyn Troværdighed omkring bekæmpelsen af inflationen i de industrialiserede lande og dermed lavere risikopræmier har også spillet en vigtig rolle i Greenspans gåde (conundrum) om, hvorfor de lange renter er så relativt lave målt i forhold til fair value-modeller. Centralbankernes vigtigste opgave fremover er at sikre forankrede inflationsforventninger. I USA er det en særlig udfordring, at forbrugernes inflationsforventninger er ret faste omkring 3% - langt over det, som Federal Reserve ser som målet for den langsigtede inflation. Men i de kommende år er det især centralbankerne i Asien, der vil få betydning for vores lavinflationsmiljø. Globaliseringens kræfter Centralbankens ændrede fokus er i høj grad drevet af den hastige vækst i integrationen af verdensøkonomien gennem handel, investeringer og øvrige kapitalbevægelser, som vi har set over det seneste årti. Frihandelsaftaler i Amerika har ført til øget regional integration, og det samme har udvidelsen af EU. Asiatiske lande som Kina og Vietnam er blevet optaget i WTO, og selv Indien er forsigtigt begyndt at åbne sig. De globale protektionistiske barrierer er blevet reduceret gennem lavere told og færre fysiske barrierer. Det har samtidig udvidet den globale arbejdsstyrke med potentielt mere end en milliard ufaglærte personer, hvilket også i de kommende år vil medføre betydelige omvæltninger på de industrialiserede arbejdsmarkeder, hvor bevarelse af konkurrenceevne vil være i centrum. Teknologiske fremskridt og billigere produktionsmetoder har presset priserne på en række varer, bl.a. som her i USA. Det har givet forbrugerne ekstra købekraft. Mens priseffekterne på varer har givet lavere inflation, er priserne på råvarer steget kraftigt som følge af den høje vækst, især i Kina. Det er ikke bare inden for energi olie, gas, kul og uran men i endnu højere grad metaller som kobber og nikkel. Stigende råvarepriser har især giver sig udslag i USA, hvor benzinpriserne er steget betydeligt mere end i euroområdet. Kinas næsten umættelige appetit på energi presser også prisen på alternative energikilder som fx vindkraft. Vi venter et fortsat prispres på råvarer og energirelaterede produkter i de kommende år. Denne effekt skal medtages i vurderingen af de samlede konsekvenser af globaliseringen. Det er også et vigtigt spørgsmål, om de produktivitetsgevinster, vi har set i de senere år, skyldes øget global konkurrence eller teknologiske fremskridt. Hvis det er teknologiske fremskridt, der har været afgørende, er det i højere grad virksomhedernes investeringsomfang, der kan have betydning for en fremtidig lav inflation. Men hvad nu hvis teknologispring er blevet nødvendige, fordi virksomhederne i de gamle industrialiserede lande må være endnu mere innovative i en global verden, hvor både produkter og produktionsprocesser kopieres minutiøst? Så spiller globaliseringen også en vigtig om end indirekte rolle ad denne vej. Det er samtidig denne produktinnovation og produktivitetsfremgang, der betyder, at de industrialiserede lande også vinder på globalisering ved at flytte produktion til produkter med stadig højere værditilvækst. side 5

6 Det har været overraskende svært empirisk at eftervise effekten af globaliseringen på inflationen 1, men retorikken fra centralbankerne indikerer, at man også her ser en gavnlig effekt. Spørgsmålet er, om størrelsen er en usikkerhed, der er afgørende for, om centralbankerne skal stramme yderligere i lyset af stigende kapacitetspres, eller om vi befinder os i en ny epoke af "ny økonomi". Centralbankernes dilemma Federal Reserve har lagt sig på et pengepolitisk niveau, som den selv finder let restriktivt. De to andre G3-centralbanker, ECB og Bank of Japan, har været længere om at fjerne pengepolitisk stimulering og har endnu ikke afsluttet deres stramningsforløb. Dermed er de på linje med de fleste andre større centralbanker. politikken være strammere, end det vi ser på nuværende tidspunkt. En sammenligning mellem arbejdsløshed og inflation i perioden viser dog, at der i USA og euroområdet kun har været en svag (men statistisk signifikant) negativ sammenhæng, men at bevægelser i ledigheden kun kan forklare 4-7% af kerneinflationen. Omvendt har der i Japan været en klarere sammenhæng, og forklaringsgraden ligger her på 55%. Lav ledighed har altså indtil nu været forbundet med et større inflationspres. På trods af den faldende ledighed er der dog endnu ikke afgørende tegn på, at inflationen i år har bevæget sig afgørende væk fra nul. Bank of England måtte i foråret for første gang skrive til finansministeren og forklare, hvorfor inflationen har været højere end målsætningen, hvilket (kortvarigt) gav anledning til bekymring i markederne over inflationsudsigterne. Især for Bank of Japan, men også lidt for ECB, er dilemmaet, at den aktuelle inflationssituation ikke ser specielt faretruende ud. I Japan er det ikke tydeligt, at deflationen endnu har sluppet sit greb. Den amerikanske inflation har været støt nedadgående fra et forhøjet niveau og understøtter indtil videre Federal Reserves strategi om at tage lidt luft ud af økonomien og acceptere et længere tilpasningsforløb, end hvis man havde strammet yderligere. Figur 3: Høj kapacitetsudnyttelse, faldende ledighed Indeks 1.5 Indeks for produktionskapacitet Arbejdsløshed, h.a (omvendt akse) Rekordhøj kapacitetsudnyttelse Spørgsmålet i de industrialiserede lande er, om det stigende kapacitetspres vil give sig udslag i højere inflation. Ikke siden begyndelsen af 1990'erne har både ledigheden og udnyttelsen af produktionskapaciteten været presset som nu i G3-økonomierne. Målt ud fra den indenlandske ressourceudnyttelse skulle penge- 1 Se fx Ihrig et al, Some Tests of the Globalization and the Inflation Hypothesis, International Finance Discussion Papers nr. 891, Federal Reserve System, April % Ressourceudnyttelsen i G3-økonomierne har ikke været højere de seneste 15 år. Både arbejdsløshed og en indikator for produktionskapaciteten i fremstillingssektoren peger mod pengepolitisk stramning. Figur 4: Lav ledighed og inflation mulig Kerneinflation, å/å USA japan Euroområdet Ledighed I perioden har den klassiske sammenhæng mellem inflation og ledighed været svag i USA og euroområdet, men stærkere i Japan. På trods af fravær af inflation i Japan forklarer det også Bank of Japans ønske om at stramme. Den historiske sammenhæng og en ledighed på 3,8% - det laveste siden 1998 er medvirkende til Bank of Japans bekymring over det inflationære pres, selvom lønningerne faktisk falder i Japan. 2 Det er for øvrigt interessant at observere, at USA og euroområdet i perioden har haft samme sammenhæng mellem ledighed og inflation, men på helt forskellig ledighedsniveauer. I Japan er det strukturelle inflations- og ledighedsniveau langt lavere. Globalisering af de beskyttede sektorer Selvom stadig flere tjenesteydelser er udsat for global konkurrence, er globaliseringens indvirkning på de beskyttede sektorer fortsat primært et spørgsmål om, hvorvidt der sker en forøgelse af den indenlandske arbejdskraftreserve. Prisudviklingen for varer er derimod primært drevet af en international prissætning, hvor prisdannelsen ikke er bestemt ved indenlandske forhold (i produktionsleddet). 2 En væsentlig årsag til, at de samlede lønninger falder i Japan, er, at en stor del af arbejdsstyrken går på pension i disse år. De afgående medarbejdere erstattes af yngre på lavere løntrin. Udviklingen i bonusudbetalinger har dog også været svag det seneste år. side 6

7 Figur 5: Varepriserne trækker ned %, å/å Service, ekskl. energi Samlet Varer, ekskl. energi og fødevarer Stigningstakten i varepriserne er aftaget i USA siden begyndelsen af 1990'erne, men servicepriserne har svunget inden for et vandret interval. Amerikansk inflation har siden begyndelsen af 1990'erne oplevet en bemærkelsesværdig afkobling mellem vare- og servicepriser. Mens servicepriserne har bevæget sig inden for et niveau på 2,5%-4%, har varepriserne været aftagende. I de seneste tre måneder har varepriserne således været faldende (på trods af en svækket dollar), mens servicepriserne har ligget på ca. 3,5%. Serviceprisudviklingen afspejler dermed en indenlandsk omkostningsudvikling, mens vareprisudviklingen i høj grad afspejler den internationale prissætning. Vores model for USA indikerer, at stigningen i enhedslønomkostningerne normalt vil slå igennem på prisdannelsen for servicepriserne (ekskl. energi) med ca. 1½ års forsinkelse, og det indikerer et opadrettet pres på serviceinflationen fra det nuværende niveau til ca. 4%. Vi antager i vores inflationsprognose, at en lidt lavere økonomisk vækst og hård konkurrence vil forhindre en fuld overvæltning af omkostningspresset, men det er klart en risiko, der ikke kan negligeres. Service ekskl. energi udgør 70% af det samlede kerneinflationsindeks. Figur 6: Fortsat serviceinflationspres i USA 3.5% 3.0% 2.5% 2.0% 1.5% 1.0% Faktisk kerneinflation Model for kerneinflation Vores model indikerer, at der er et pres fra fortsat høje stigningsrater i enhedslønomkostningerne. Det udgør en risiko for vores samlede inflationsskøn. Et spørgsmål om pricing power Når vi vurderer, at vi befinder os i en længere periode med lav inflation på trods af høj ressourceudnyttelse i de store økonomier, skyldes det en antagelse om, at der er sket en reduktion af pricing power, dvs. evnen til at sætte en pris, der afviger fra markedsligevægten. Det gælder for både varer og tjenester, men også og måske især i den nuværende situation arbejdskraft. Hvorfor ikke samme pres fra arbejdsmarkedet? En løn er en forhandlet pris for en given indsats. I lande med høj organiseringsgrad (eller enkelte industrier som i USA) vil lønnen typisk ligge langt over markedsprisen. Det sikrer de beskæftigede en høj indkomst, men skaber samtidig en "insider-outsider"- problematik, hvor dem uden beskæftigelse har svært ved at komme ind. Den globale konkurrence på varer har reduceret evnen til at sammensætte en prispakke, der gør det væsentligt dyrere at producere i hjemlandet. Selvom virksomheden ikke flytter, skal medarbejderne forholde sig til, at det kan ske, hvis... I Tyskland har Hartz-reformerne ændret rammerne for arbejdsmarkedet. Men en række aftaler mellem IG Metall og producenter, især drevet af Siemens, har også medvirket til at forbedre konkurrenceevnen. Decentralt aftalte man fx længere arbejdstid og lønstop, mod at virksomhederne forpligtede sig til ikke at flytte produktionen i en årrække - et klart udtryk for, at arbejdskraftens forhandlingsposition er blevet svækket. I flere sydeuropæiske lande er man veget tilbage for store konfrontationer, men har haft let stigende anvendelse af midlertidig arbejdskraft, der kun har ringe beskyttelse det gælder over en tredjedel af de beskæftigede i Spanien. Det har skabt et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet, men forbedret landenes evne til at konkurrere i en globaliseret verden. I en række EU-lande har indvandring af arbejdskraft fra de nye medlemslande reduceret presset på arbejdsmarkedet, fx i Storbritannien, hvor der vurderes at være kommet over personer til. I mindre målestok har det også været et vigtigt bidrag til, at der ikke er sket en overophedning i den danske byggesektor. En ny norsk undersøgelse viser, at arbejdskraft fra østlandene har reduceret lønpresset og muliggjort en pengepolitisk rente på 75bp under, hvad der ellers havde været nødvendigt. I USA har legal og illegal indvandring fra Latinamerika stået for næsten hele beskæftigelsesvæksten i byggesektoren mellem 2003 og 2006 og for over halvdelen af alle nye jobs i USA. En række sektorer, fx slagterier og hjemmeservice, er helt afhængige af billig arbejdskraft sydfra. Derfor har producenter (og indvandrerorganisationer) fremhævet, at en udvisning af de ca. 12 mio. illegale arbejdere vil have en inflationær effekt. Tilgangen af arbejdskraft har været en vigtig forudsætning for, at det har været muligt for amerikanerne at kunne øge efterspørgslen efter tjenesteydelser uden et tiltagende lønpres. Skal man have lavet side 7

8 Figur 7: Ret svage stigninger i enhedslønomkostningerne %, å/å Tyskland Japan Euroområdet USA I både euroområdet og Japan er stigningen i enhedslønomkostninger endnu ikke accelereret. Skyldes det strukturelle ændringer, eller er presset bare ikke slået igennem endnu? noget på sit hus eller i sin have i Washington, henter man daglejere på hjørnet af 15/P Street NW. Timeprisen afhænger af efterspørgslen på dagen. I både Japan og euroområdet er omkostningspresset indtil nu til at overse. De japanske enhedslønomkostninger har været faldende siden udgangen af 2002 og faldt 3,2% å/å i 4. kvartal. Japansk økonomi er stadig præget af meget høje produktivitetsstigninger. De europæiske har været aftagende til en stigning på ca. 1% i slutningen af 2006, især drevet af at de tyske enhedslønomkostninger har været faldende siden udgangen af Den markante forbedring af tysk konkurrenceevne er samtidig med til at forklare, hvorfor tysk eksport har oplevet en kraftig fremgang i de senere år. I USA er omkostningerne steget til 2,5-3,0% i 2006 på baggrund af tiltagende stigende nominelle lønninger, aftagende produktivitetsvækst og store bonusudbetalinger. Stigningerne i enhedslønomkostningerne reagerer ligesom beskæftigelsen med forsinkelse på den økonomiske vækst, hvilket forklarer ECB's og BoJ's bekymring. Spørgsmålet er, hvor meget de strukturelle forhold på hjemmemarkederne har ændret sig. I Tyskland er der tegn på, at den strukturelle ledighed er faldet, bl.a. som følge af arbejdsmarkedsreformer. Japanske arbejdsmarkedsreformer fra slutningen af 1990'erne har haft samme effekt. Problemet er, at dette er første gang, vi har en højkonjunktur med de måske mere fleksible arbejdsmarkeder. Dilemmaet for centralbankerne er derfor, om de udeblevne stigninger i enhedslønomkostningerne er et udtryk for en ny ligevægt eller om de er undervejs. Meget tyder på, at centralbankerne ikke har tænkt sig at vente på svaret, men hellere vil være på den sikre side. Vores vurdering af stramningsforløbene er derfor i højere grad en konstatering af, hvad centralbankerne vil gøre, og i mindre omfang, hvad vi selv ville gøre. Walmart-effekten Åbningen af markederne har ikke bare givet producenter adgang til billigere arbejdskraft og dermed reduceret den hjemlige arbejdskrafts pricing power. Det har samtidig givet adgang til et stort antal underleverandører med ledig kapacitet. Mange tøjproducenter har fx ikke længere egne fabrikker, men køber kapacitet hos producenter forskellige steder. I en verden med store investeringer i produktionskapacitet giver det efterspørgerne en forhandlingsfordel. Samtidig sidder fabriksejerne de faktiske leverandører tilbage med risikoen ved konjunkturudsving. De amerikanske Ford-fabrikker presser deres underleverandører til at levere til samme priser som kinesiske producenter så må leverandørerne selv tilrettelægge, hvordan det sker. Producenterne er dog selv presset af næste led: detailleddet. I USA er detailleddets evne til at presse priserne hos leverandørerne kendt som Walmart-effekten. Lavpriskæden Walmart har været ekstremt aggressiv i jagten på billigere varer og en væsentlig faktor bag Kinas dominans af den amerikanske forbrugerkurv. Over 70% af al import fra legetøj, sko og audioudstyr kommer fra Kina. Kinesiske producenters andel af computerimporten er steget fra 10% til 51% på bare fem år. Walmart er nu Kinas femtestørste handelspartner. Figur 8: Kina dominerer forbrugsimporten Legetøj, m.v. Sko Audioudstyr Tøj, mv. (synt. fibre) Køkkenudstyr, mv. Sportsudstyr Møbler Computere Andel af samlet import Kinesiske producenter dominerer importen af forbrugsvarer til USA. Inden for enkelte kategorier er andelen på over 70%. Det er ikke simple produkter, men i stigende grad også elektronisk udstyr og computere. Walmarts prispolitik og ikke mindst evne til at presse leverandører er blevet benchmark for konkurrenterne. Det har ikke bare accelereret importvæksten fra Kina, men også presset leverandører fra andre lande. De lavere indkøbspriser har medvirket til at øge profitterne, men en stor del er sendt tilbage til forbrugerne i form af lavere priser. Det har i sig selv reduceret presset for lønstigninger. Spørgsmålet er, om denne effekt vil fortsætte. side 8

9 Vil den positive effekt vare ved? Vi vurderer, at der også i de kommende år vil ske en fortsat udvidelse af det globale produktionsmulighedsområde. Statsstøtte til investeringer vil give en større udvidelse af industrikapaciteten end ellers og dermed undertrykke pricing power også selv om voksende middelklasser i Asien vil øge deres andel af det samlede globale forbrug i de kommende år. I Kina har myndighederne advaret om, at overinvesteringer, fx i bilindustrien, reducerer deres pricing power og dermed profitabiliteten hos kinesiske producenter, hvilket gør dem mindre konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Det har været et vigtigt argument bag forsøget på at reducere væksten i likviditet og udlån. Pengepolitikken er dog stadig fanget mellem behovet for stramning og forsøget på at reducere apprecieringspresset på renminbien. Vareproduktion i lande med høje produktionsomkostninger vil også i de kommende år skulle benchmarkes i forhold til billigere produktionslande i Østeuropa og Asien. Det vil lægge en dæmper på lønmodtagernes forhandlingsevne. Selvom lønstigningstakten ofte nævnes i overenskomstforhandlinger, kan ansatte fx "sælge" fleksibilitet, der sikrer en bedre udnyttelse af produktionsapparatet mod at få en vis lønfremgang. Vi forholder os afslappede i spørgsmålet om, hvorvidt Kina kan fortsætte med at levere billige varer i lyset af en lønstigningstakt på ca. 14%. For det første er det vigtigt at huske på, hvad man betaler for. Da de udenlandske investeringer i Kina for alvor begyndte i 1990 erne, var landet et uland. Lønstigningerne afspejler i høj grad, at arbejdskraften er blevet stadig bedre med bedre disciplin og færre fejl. Samtidig er produktionen vokset relativt mest i sektorer med højere værditilvækst, som fx elektronisk udstyr, hvor krav til præcision er større end ved skjortesyning. Figur 9: Ikke lønnen, der trykker Danmark USA Taiwan Mexico Kina Vietnam Indonesien Andel af dansk timeløn Lønningerne i de fleste asiatiske lande er kun en brøkdel af de danske. Selv med kraftig lønvækst vil dette billede ikke ændre sig foreløbigt. Der er mange andre end Kina, der har et lavt lønniveau. Kilde: Danmark, USA, Taiwan og Mexico: Bureau of Labor Statistics, Indonesien: Statistics Indonesia, Kina og Vietnam: Business in Asia Dette strukturelle skifte muliggør en høj stigningstakt i den gennemsnitlige løn og købekraft og giver bykineseren avancementsmuligheder. Produktionen af de mest basale varer og byggeriet vil også i mange år frem blive første stop for de ca. 20 mio., der hvert år flytter til byerne for at søge en bedre tilværelse. For producenter i disse lande er det samtidig afgørende at bevæge sig mod produktion med stadig højere værditilvækst, der retfærdiggør de højere omkostninger. Figur 10: Stadig arbejdskraft til rådighed Kina (land) Kina (by) Indonesien Vietnam Thailand Cambodia Mio. personer Hvert år flytter ca. 20 mio. kinesere til byerne, hvoraf mange ender i byggeri og service. Arbejdskraftreserven i resten af Asien skal ikke undervurderes. I byer som Shanghai og Beijing er månedslønningerne kommet op på ca. USD 200 om måneden, og producenter er derfor begyndt at outsource til andre steder i Kina, hvilket holder udgiftspresset nede. De højeste investeringsrater findes nu i de fattige provinser mod vest. Det understøtter samtidig regeringens udviklingsstrategi. Der er stadig en underbeskæftiget gruppe på flere hundrede millioner i Kinas landregioner. Mens vi har fokuseret på Kina som verdens samlefabrik, har andre lande i Asien positioneret sig med endnu billigere arbejdskraft. Det gælder især i Indonesien, hvor lønningerne er en brøkdel af Kina, men også Cambodia, Vietnam og Thailand. Tekstiler er med sine lave etableringsomkostninger ofte en god indikator for globaliseringens strømme. Mens Kinas andel af den amerikanske tekstilimport steg fra 20% til 30% mellem 2004 og 2006, var det netop lande som Vietnam, Cambodia og Indonesien, der havde de største vækstrater fra 2005 til Vil den globale arbejdskraftreserve herefter være udtømt? Amerikansk import af tekstiler steg i 2006 mest fra Egypten... Globalisering af tjenesteydelser Tjenesteydelser har indtil for få år siden været ret beskyttede imod international konkurrence. De senere år har regional integration givet et mindre prispres (især for ydelser, der er baseret side 9

10 på lavt uddannet arbejdskraft), men samlet følger prisudviklingen enhedslønomkostningerne tæt. I USA er globaliseringen af serviceydelser et langt mere udbredt fænomen end herhjemme, hvilket delvist afspejler en sproglig barriere for et lille sprogområde og delvist, at service spiller en så meget større rolle i amerikansk økonomi. Outsourcing af tjenesteydelser er blevet muliggjort af fremskridt i informationsteknologi. Røntgenbilleder sendes sammen med regnskaber og bogføring til Indien til behandling. Det samme er i høj grad tilfældet med mindre avancerede teknologijob, hvor en stigende andel af fx databehandling er blevet outsourcet meget af det til Indien. Det har givet betydelige omkostningsreduktioner og har gjort det muligt for udbydere af løsninger at tilbyde bedre og mere skræddersyede løsninger til deres kunder uden en tilsvarende højere pris. Det har samtidig skabt behov for dyrere arbejdskraft i USA (fx netværksspecialister). I mange processer fra kundekontakt til databehandling og økonomisk analyse vil virksomheder i de kommende år stille samme spørgsmål som ved udlicitering af rengøring: hvilke ydelser er det vigtigt at producere selv, og hvilke kan produceres af andre? Det vil give et nedadrettet pres på løninflationen for en række grupper. lille indvirkning på forbrugerpriserne, der fx i USA siden 2003 kun er steget halvt så meget som producentpriserne. Vi venter fortsat markant vækst i Asien og dermed forhøjet efterspørgsel efter råvarer og input til især infrastruktur i de kommende år. Figur 11: Kina skubber råvarepriser i vejret Indeks, jan. 2004=100 Metaller Olie Uran, h.a Priserne på en lang række råvarer er blevet skubbet kraftigt op af efterspørgslen fra Kina. Senest har satsningen på kernekraft medført en eksplosiv udvikling i prisen på uran. For service rettet mod forbrugerne og byggeriet er tilstedeværelsen af lavt uddannet arbejdskraft afgørende. Dette er mere et spørgsmål om regional integration end egentlig globalisering. Denne mulighed og udfordring skal de gamle EU-lande forholde sig til denne problemstilling i lyset af de store, lavproduktive befolkningsgrupper i de nye medlemslande. Tilgang af arbejdskraft kan medvirke til at forhindre overophedning i kritiske sektorer. Da arbejdskraften samtidig er præget af høj mobilitet mellem sektorer, vil mange ved tilbagegang i fx byggeriet søge til andre erhverv, hvor der mangler arbejdskraft. Det er det billede, man ser i USA. Potentielt vil det desuden give mulighed for at efterspørge serviceydelser, som vi ikke har set i mange år, men vil samtidig udfordre vores eksisterende samfundsstruktur. De statistiske bureauer er endnu ikke kommet lige så langt med at indarbejde kvalitetsforbedringer i prisindeks for serviceydelser, som de er for varer, hvorfor denne effekt undervurderes. I euroområdet vil det være en særlig udfordring for pengepolitikken, at serviceydelser kun udgør 40,8% af den samlede forbrugskurv i euroområdet mod 59,7% i USA. Selvom der er strukturelle forskelle, må man vente en stigning i serviceandelen og med en højere prisvækst giver det et samlet forøget prispres, selv uden en ændring i underindeksene. Hvad truer den lavere inflation? Der er to forhold, der giver anledning til bekymring i forhold til den fortsatte gunstige inflationseffekt fra globaliseringen. For det første har den høje vækst presset priserne i vejret på en lang række råvarer. Metaller er steget over 200% siden 2004, olie 134% og uran næsten 650%. Det har indtil nu haft forbavsende Den globale inflationære effekt af højere energipriser er blevet undertrykt af, at en række lande, fx Indonesien og Kina, har stærkt subsidierede energipriser. Kinesiske myndigheder har lagt op til en løbende afvikling af disse subsidier, hvilket vil lægge et opadrettet pres på lønninger og priser. Generelt vil prisliberaliseringer især i Asien bidrage til den globale inflation. Det vil udfordre regionens centralbanker. Produktionen i fx Kina vil også blive påvirket af, at myndighederne i et vist omfang vil anvende øremærkede bidrag fra virksomhederne til at finansiere forbedringer af det sociale sikkerhedsnet. For det andet er selve den globale integration under pres. Det er ikke uden grund, at både Trichet og Bernanke anvender enhver lejlighed til at advare mod stigende protektionisme. I USA vil præsidentens beføjelser til at forhandle frihandelsaftaler ikke blive forlænget, og bilaterale aftaler med bl.a. Sydkorea er i modvind i Kongressen. Administrationens handelspolitiske agenda er blevet reduceret til investeringsaftaler med lande som Rwanda, efter udsigterne til en løsning på Doha-runden er forsvundet ud i disen. I Senatet arbejdes nu igen med en lov, der vil lægge en told på 27,5% på kinesiske varer. Administrationen har lagt told på enkelte varer fra Kina og lagt sag an ved WTO om piratkopiering. EU og Kina er også blevet involveret i en række handelsstridigheder. Bortset fra toldsatserne vil de igangværende tiltag ikke i sig selv skabe højere inflation. Men det har gjort det sværere at opnå yderligere gevinster til gavn for både mere og mindre udviklede lande. side 10

11 Implikationer for markederne Den globale integration af vare- og kapitalmarkeder de senere år har haft både direkte og indirekte deflationære effekter de direkte via lavere priser (absolut og relativt) på varer og visse tjenesteydelser og de indirekte gennem øget teknisk innovation og påvirkningen af pengepolitik og økonomisk politik i øvrigt. Det har bidraget til en forankring af inflationsforventningerne. Især centralbanker er både med stok og gulerod blevet tvunget til at være mere bevidste om de langsigtede konsekvenser af den førte politik. I en verden, hvor varer og kapital bevæger sig forholdsvis frit, er der mindre plads til at forfølge kortsigtede politiske mål. Selvom IMF har haft opgør med fx Argentina om den økonomiske politik, har mange lande især i Asien bevæget sig mod, hvad man kan kalde stabilitetsorienteret økonomisk politik. Centralbanker i Asien vil i de kommende år spille en vigtig rolle for vores inflationsudsigter. Vi ser uden stor bekymring på det lønpres, der er undervejs i visse regioner i Kina. Man må betale for en bedre arbejdskraft, og både i andre områder i Kina og i resten af Asien er der rigelig med billig arbejdskraft og en underbeskæftigelse i landbruget, der sikrer en arbejdskraftreserve i årene fremover. Sammen med teknologiske fremskridt vil det lægge et fortsat nedadrettet pres på priserne. Samtidig vil IT-innovation gøre stadig flere tjenesteydelser til globalt handlede varer. Det vil også medvirke til at dæmpe den inflationære udvikling. Lønstigninger vil i højere grad afhænge af graden af fleksibilitet men den lavere inflation forbedrer muligheden for en reallønsfremgang. Underbeskæftigelse i de nye EU-lande er desuden en ventil for overophedning i de gamle medlemslande og medvirker til lavere lønpres og dermed lempeligere pengepolitik, end hvad der ellers havde været nødvendig. Traditionelle fair value-modeller er blevet udfordrede i de senere år og vil også blive det i den kommende tid. Forbedringen af den økonomiske politik og globale bevægelser af varer og kapital har stabiliseret de industrialiserede lande, både hvad angår vækst og inflation. Det har i sig selv bidraget til lavere renter gennem en kraftig reduktion i risikopræmierne. Greenspan og Bernanke har haft en indirekte debat om, hvorvidt en periode med pæn global vækst kan fortsætte. Vi befinder os i Bernankes lejr: Recession efter opsving er ikke en naturlov. Den nuværende diskussion om, hvorvidt højt kapacitetspres vil give sig udslag i fornyet inflation i de industrialiserede lande er vigtig og nødvendig. Vi vurderer, at ressourcepresset ikke vil have samme inflationære konsekvens som tidligere. Pricing power er mindre i alle produktionsled, og serviceydelser vil i stadig større grad blive påvirket af de globale markedskræfter. Det vil medføre lave prisstigninger på varer og dermed en forlængelse af situationen med forholdsvis lav inflation. Det er samtidig de kræfter, der på sigt skal sikre den innovation, der er nødvendig for en fortsat velstandsfremgang. Den parallelle forbedring af den økonomiske politik muliggør derfor en fortsættelse af et rentemiljø præget af lave inflationspræmier. Diskussionen om inflation og pengepolitik sætter aktuelt dagsordenen i finansmarkederne og vi vurderer, at det fortsat vil præge sommermånederne med en negativ stemning i obligationsmarkederne som resultat. Vi forventer, at inflationsrisikoen håndteres gennem en fortsat stramning af pengepolitikken året ud med USA som væsentligste undtagelse. Her vil aftagende vækst i privatforbruget bidrage til et mindre kapacitetspres og åbne for en rentenedsættelse i Det, venter vi, vil blive markedstemaet i løbet af efteråret. Figur 12: Mere stabile økonomier og inflation 10 Inflation (%) 'erne 1970'erne 1980'erne 'erne BNP-vækst (faste priser) Globaliseringen og den parallelle forbedring af den økonomiske politik har bidraget til en stabilisering af vækst og inflation siden 1970'erne. Det har reduceret risikopræmierne. Læs i e-publikationen: Fremtidig vækst Ledighed i nyt territorium side 11

12

13

14

15 DISCLOSURE Denne publikation er udarbejdet af Nykredit Markets, der er en del af Nykredit Bank. Nykredit Bank er et dansk aktieselskab, der er under tilsyn af Finanstilsynet. Nykredit Markets deltager i market maker-ordningen for danske stats- og realkreditobligationer. Nykredit Markets investeringsanalyser er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings etiske regler og anbefalingerne fra Den Danske Børsmæglerforening. Nykredit Markets har udarbejdet interne regler for at forebygge og undgå interessekonflikter ved udarbejdelse af investeringsanalyser og har indført interne regler til sikring af effektive kommunikationsbarrierer. Analytikere i Nykredit Markets er blevet pålagt at overgive enhver henvendelse, der kan påvirke analysens objektivitet og uafhængighed, til chefen for analyseafdelingen tillige med compliance-funktionen. Analytikere ansat i Nykredit Markets arbejder uafhængigt af afdelingerne Debt Capital Markets og Corporate Finance og refererer ikke til andre forretningsområder i Nykredit koncernen. Analytikere er delvist aflønnet på baggrund af Nykredit Banks overordnede resultater, men modtager ikke bonus eller anden aflønning tilknyttet specifikke corporate finance- eller debt capital-transaktioner. Denne publikation blev første gang frigivet til distribution på den på forsiden angivne dato. Anvendte finansielle modeller og metoder Beregninger og præsentationer tager udgangspunkt i almindelige økonometriske og finansielle værktøjer og metoder samt offentligt tilgængelige kilder. Danske realkreditobligationer modelleres ved hjælp af en egenudviklet realkreditmodel. Realkreditmodellen består af en stokastisk rentestrukturmodel samt en statistisk konverteringsmodel, som er kalibreret til låntagernes historiske konverteringsadfærd. Rentestrukturmodellen kalibreres med likvide europæiske rentederivater. Risikoadvarsel Der kan være væsentlige risici forbundet med vurderingerne og eventuelle anbefalinger i denne publikation. Sådanne risici, herunder en følsomhedsanalyse med de relevante forudsætninger, er angivet i publikationen. DISCLAIMER Dette materiale er udarbejdet af Nykredit Markets til personlig orientering for de investorer, som Nykredit Markets har udleveret materialet til. Materialet er udelukkende baseret på offentligt tilgængelige oplysninger. Nykredit Markets påtager sig intet ansvar for rigtigheden, nøjagtigheden eller fuldstændigheden af informationerne i materialet. Anbefalinger skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende værdipapirer, og Nykredit Markets påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysninger i materialet. Nykredit Bank A/S og/eller andre selskaber i Nykredit koncernen kan have positioner i værdipapirer omtalt i materialet samt foretage køb eller salg af samme, ligesom disse selskaber kan være involveret i corporate finance-aktiviteter eller andre aktiviteter for virksomheder, der er omtalt i materialet. Materialet må ikke mangfoldiggøres eller distribueres uden samtykke fra Nykredit Markets. Nykredit - Kalvebod Brygge København V - Tlf Fax

16 Nykredit Kalvebod Brygge København V Tlf

Kommentar. Ledigheden i nyt territorium. 14. juni 2007. 14. juni 2007

Kommentar. Ledigheden i nyt territorium. 14. juni 2007. 14. juni 2007 1. juni 007 1. juni 007 Kommentar Ledigheden i nyt territorium Arbejdsmarkedet strammer til, ledigheden falder Langt op til lønstigningerne fra 000-opsvinget ECB stopper ved,50 til december Af Morten Hessner,

Læs mere

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk

Boligmarkedet også i en international optik. Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligmarkedet også i en international optik Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen Nykredit Markets jlj@nykredit.dk Boligkrisen i USA Kan det samme ske herhjemme? Forskelle og ligheder Boligmarkedets rutsjetur

Læs mere

Inflation, disinflation og deflation. Cheføkonom Ulrik H. Bie

Inflation, disinflation og deflation. Cheføkonom Ulrik H. Bie Inflation, disinflation og deflation Cheføkonom Ulrik H. Bie ulbi@nykredit.dk 44 55 11 41 Hvad er høj inflation? 2 8. oktober 2014 Finansforeningen Hvad er normal inflation? Schweiz 1921-1947: 0% p.a.

Læs mere

Resume. som økonomisk krise er tiltaget Vi fastholder undervægt. Såvel finanskrise. krise som økonomisk krise er tiltaget. undervægt på aktier

Resume. som økonomisk krise er tiltaget Vi fastholder undervægt. Såvel finanskrise. krise som økonomisk krise er tiltaget. undervægt på aktier Aktivallokering Massivrisikoaversionogøkonomiskafmatning Defensivallokeringanbefales Overvægtkontant/korteobligationer Undervægtaktier Fraundervægttilneutralpåkredit Neutralvægtpåobligationer September2008

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Det lysner i Norge. 28. september 2009

Det lysner i Norge. 28. september 2009 28. september 2009 Det lysner i Norge Det har været et godt forår og sommer for norsk økonomi Arbejdsmarkedet er i fremgang, og privatforbruget stiger Boligpriserne stiger Risiko for større end forventet

Læs mere

Kommentar. Valutamarkedet i november november 2006

Kommentar. Valutamarkedet i november november 2006 7. november 2006 7. november 2006 Kommentar Valutamarkedet i 2007 Generel EUR-styrkelse i 2007 i forhold til hovedvalutaerne Stabil til stærkere CHF i de kommende 12 måneder Fundamentale forhold understøtter

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Køb 4% 2041 mod 10-årige statsobligationer

Køb 4% 2041 mod 10-årige statsobligationer 24. marts 2011 Køb 4% 2041 mod 10-årige statsobligationer God buffer i konverterbare obligationer via høje volatiliteter og OAS Lukkeeffekter og mulighed for tilbagekøb bør understøtte lange 4%-obligationer

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Danske covered bonds - set med investorøjne

Danske covered bonds - set med investorøjne Danske covered bonds - set med investorøjne Martin Hagelskjær Nielsen Nykredit Markets 8. marts 2007 1 Agenda Lånesiden nye muligheder Obligationsmarkedet efter covered bonds Hvilke realkreditsegmenter

Læs mere

Europas økonomiske kriser

Europas økonomiske kriser Europas økonomiske kriser Veje væk fra arbejdsløshed og gæld Cheføkonom Ulrik H. Bie ulbi@nykredit.dk 44 55 11 41 Hvis gæld er godt, 2 30. november 2015 NETØK Var euroen en fejltagelse? Euroen gav luft

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Kommentar. Indeksobligationer. 27. februar 2009. 27. februar 2009

Kommentar. Indeksobligationer. 27. februar 2009. 27. februar 2009 27. februar 2009 27. februar 2009 Kommentar Indeksobligationer Opadgående pres på inflationen Køb amerikanske TIPS Sælg engelske Gilts og franske OATie Italienske BTP og græske GGP er ramt af illikviditet

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

SDO-investorseminar - betydning for prisdannelsen

SDO-investorseminar - betydning for prisdannelsen SDO-investorseminar - betydning for prisdannelsen Rune Kristensen Nykredit Markets November 2007 1 En tur i helikopter 30 25 OAS, swap Danmark, konverterbar kurs 96 EUR 100.000 500 20 400 15 10 5 0 Spanien

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene

Læs mere

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP

Finansuro sætter rentestigninger. pause. Rentekurven i dag og vores forventning om 12 måneder DANMARK SWAP Finansuro sætter rentestigninger på midlertidig pause Dette er en investeringsanalyse 2014 har budt på den længe ventede konsolidering på aktiemarkedet til dels udløst af uro på emerging markets (EM).

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

RTL-auktioner i september Udbud og prisfastsættelse

RTL-auktioner i september Udbud og prisfastsættelse 31. august 2011 RTL-auktioner i september Udbud og prisfastsættelse RTL-obligationer for mere end 80 mia. kr. på auktion, heraf er knap 60 mia. kr. fra Nykredits nye kapitalcenter Flere faktorer understøtter

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Covered bonds Realkredit Danmark A/S' Aaa rating under pres

Covered bonds Realkredit Danmark A/S' Aaa rating under pres 22. juni 2011 Covered bonds Realkredit Danmark A/S' Aaa rating under pres OC skal øges fra 10,1% til 18% for at bevare Moody's Aaa rating i kapitalcenter S Den manglende OC svarer umiddelbart til 35-40

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Dagens makronyt Yellens favorit for arbejdsmarkedet

Dagens makronyt Yellens favorit for arbejdsmarkedet Dagens makronyt Yellens favorit for arbejdsmarkedet Der vil i dag være fokus på antallet af jobåbninger i USA, som er en af Yellens favorit-indikatorer for arbejdsmarkedet. Men ellers byder dagen ikke

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Økonomisk overblik. Centralbanker og renter

Økonomisk overblik. Centralbanker og renter Senioranalytiker Anna Råman, anna@nykredit.dk, 44 55 48 22 Chefanalytiker Tore Stramer, tors@nykredit.dk, 44 55 34 79 Chefstrateg Klaus Dalsgaard, kdh@nykredit.dk, 44 55 18 10 Økonomisk overblik Vi vurderer,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Reduceret varighed på indeksobligationer bias på BEI

Reduceret varighed på indeksobligationer bias på BEI 10. november 2009 Reduceret varighed på indeksobligationer bias på BEI Lille kursfølsomhed på indeksobligationer Positiv bias på BEI Ny kursliste og udvidelse af nøgletalsfil Af chefanalytiker Michael

Læs mere

Research Danmark Mark Carney er godt nyt for dansk økonomi

Research Danmark Mark Carney er godt nyt for dansk økonomi Investment Research General Market Conditions 1. juli 2013 Research Danmark Mark Carney er godt nyt for dansk økonomi Den britiske centralbank får ny chef i dag, og det kan det betyde et skifte i britisk

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Research Danmark Godt nyt for eksporten gemt i eurostyrkelse

Research Danmark Godt nyt for eksporten gemt i eurostyrkelse Investeringsanalyse generelle markedsforhold 14. februar 2013 Research Danmark Godt nyt for eksporten gemt i eurostyrkelse Siden august sidste år er den effektive danske kronekurs styrket med knap 4 procent.

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

2014 Outlook: Renterne kravler opad

2014 Outlook: Renterne kravler opad 2014 Outlook: Renterne kravler opad I 2014 vil de bedre vækstudsigter give en tendens til højere renter, men der vil være store geografiske forskelle, og de korte renter vil flytte sig mindst USA og UK

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

USA: Jobrapport for juli. Fortsætter jobvæksten på den store klinge?

USA: Jobrapport for juli. Fortsætter jobvæksten på den store klinge? USA: Jobrapport for juli Fortsætter jobvæksten på den store klinge? Spørgsmål og kommentarer kan rettes til: Kim Fæster Tlf. 89 89 71 67 / 60 75 62 90 kf@jyskebank.dk 7/28/2014 Side 1/10 Fortsætter jobvæksten

Læs mere

Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29

Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 18-06-2009 1 Danmark er også hårdt ramt 0% BNP, sk., å/å -1% -2% -3% -4% -5%

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

USA: Jobrapport for februar

USA: Jobrapport for februar USA: Jobrapport for februar Den sidste inden Feds vigtige marts-møde Spørgsmål og kommentarer kan rettes til: Kim Fæster Tlf. 89 89 71 67 / 60 75 62 90 kf@jyskebank.dk 3/5/2015 Side 1/12 Sidste jobrapport

Læs mere

USA: Påskens nøgletal og begivenheder

USA: Påskens nøgletal og begivenheder USA: Påskens nøgletal og begivenheder Kim Fæster Seniorøkonom Jyske Markets kf@jyskebank.dk +45 8989 7167 Side 1/10 Kort oversigt Detailsalget og industriproduktionen leverede ganske stærk vækst i både

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Japan rummer muligheder for dansk eksport

Japan rummer muligheder for dansk eksport Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 Mikkel Bess, stud.polit JULI 2017 Japan rummer muligheder for dansk eksport Frihandelsaftalen med Japan vil løfte dansk eksport til verdens tredjestørste

Læs mere

Blød Fed overrasker: Timeout i rentestigningerne

Blød Fed overrasker: Timeout i rentestigningerne Blød Fed overrasker: Timeout i rentestigningerne Dette er en investeringsanalyse Pengepolitisk stramning blev overraskende udskudt, men ikke aflyst i USA. Vi forventer højere renter på 12 måneders sigt.

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Research Danmark Stærk medvind på den finansielle cykelsti for Danmark

Research Danmark Stærk medvind på den finansielle cykelsti for Danmark Investeringsanalyse generelle markedsforhold 18. marts 2015 Research Danmark Stærk medvind på den finansielle cykelsti for Danmark For bedre at kunne vurdere de kortsigtede forudsætninger for vækst i dansk

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Valutarelaterede obligationer

Valutarelaterede obligationer Valutarelaterede obligationer Strategi Uge 24 Se aktuelle anbefalinger på: Vi ser stadig potentiale i EM landene https://markets.sydbank.dk Vigtige kommende nøgletal: Tyrkiet 17/06 Rentemøde 30/06 Handelsbalancen

Læs mere

Rentestigninger: Aflyst eller udskudt?

Rentestigninger: Aflyst eller udskudt? Rentestigninger: Aflyst eller udskudt? I starten af 201 var den gængse opfattelse, at kraftigere vækst og en amerikansk centralbank, der var på vej væk fra lempelser, ville give en tendens til stigende

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Kan rentestigningen bremse opsvinget? For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster

Kan rentestigningen bremse opsvinget? For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster USA: Kan rentestigningen bremse opsvinget? For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67 kf@jyskebank.dk k k Side 1/9 Rentestigning: hvad skal vi holde øje med? Den 10-årige åi rente

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Finansfokus (rettet version) Rentesikring med caps 3M Cibor har set bunden

Finansfokus (rettet version) Rentesikring med caps 3M Cibor har set bunden 3. december 2009 Finansfokus (rettet version) Rentesikring med caps 3M Cibor har set bunden Vi anbefaler at rentesikre dele af sin finansieringsportefølje Rentesikring med caps ved forventning om fortsat

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Guld mod tidligere højder

Guld mod tidligere højder Guld mod tidligere højder Prisen på guld er steget de seneste uger i forventning om en endnu mere lempelig pengepolitik. Det blev sidst i juli understøttet af ECB s Mario Draghi, der for første gang åbnede

Læs mere

USA: Jobrapporten for april. Meget stærk jobrapport, men bliver det ved?

USA: Jobrapporten for april. Meget stærk jobrapport, men bliver det ved? USA: Jobrapporten for april Meget stærk jobrapport, men bliver det ved? Kim Fæster Seniorøkonom Jyske Markets kf@jyskebank.dk +45 8989 7167 Side 1/10 Jobrapporten - konklusioner Jobrapporten i april var

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Valuta Langsigtet vurdering af USD/CHF

Valuta Langsigtet vurdering af USD/CHF 4. januar 2011 Investeringsanalyse Valuta Langsigtet vurdering af USD/CHF Langsigtet er USD/CHF undervurderet Vi forventer at se en stigning over de kommende år men volatiliteten vil fortsat være høj Af

Læs mere

Credit flash. Nationalbanken. Dato 11. juli 2008 11. juli 2008

Credit flash. Nationalbanken. Dato 11. juli 2008 11. juli 2008 Dato 11. juli 2008 11. juli 2008 Credit flash flash - investeringsanalyse Roskilde Bank modtager hjælp fra Nationalbanken Af Head of Credit Research, Ole Trøst Nissen, otn@nykredit.dk, 4455 1866 Roskilde

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Tyskland Væksten kommer ned i gear

Tyskland Væksten kommer ned i gear 24. september 21 Tyskland Væksten kommer ned i gear Ifo og PMI peger i hver sin retning i september Eksportvæksten halveres, og efterspørgslen fra udlandet udgør en stor risiko Det private forbrug er kommet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Credit flash. Nationalbanken styrker likviditeten i de danske pengeinstitutter. 9. maj 2008. 9. maj 2008

Credit flash. Nationalbanken styrker likviditeten i de danske pengeinstitutter. 9. maj 2008. 9. maj 2008 9. maj 2008 9. maj 2008 Credit flash flash - investeringsanalyse Nationalbanken styrker likviditeten i de danske pengeinstitutter Af senioranalytiker Jeanette Bjørnlund, jbj@nykredit.dk, 4455 1123 Midlertidig

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

MARKET DRIVERS VALUTA

MARKET DRIVERS VALUTA Dagens kommentar I går sendte vi en ny købsanbefaling på USD/JPY på gaden. Vi ser bl.a. potentiale for udvidelse af rentespændet imellem de 2-årige statsrenter i USA og Japan i takt med at stabiliseringen

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 Markedet i dag Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 AGENDA Det økonomiske forår Sommervejret er mere usikkert Den globale og danske kriseterapi Vækst i krisetider - mange kan

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Aktieoptur med negative afkast

Aktieoptur med negative afkast 3. juni 2008 Aktieoptur med negative afkast Set på overfladen har danske private investorer fået ganske pæne afkast i de forgangne år Korrigerer man for, hvornår der købes og sælges aktier i forhold til

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM

Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagens makronyt Midtvejsvalg, vækstprognose og ISM Dagen byder ikke på de store nøgletal, men EU-Kommissionen kommer med en ny vækstprognose, og så er der jo Midtvejsvalg i USA. Vi venter dog ingen større

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere